Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. Ikke-teknisk resumé af Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (juli 2015)

Transkript

1 Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby Ikke-teknisk resumé af Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (juli 2015)

2 FORORD Ejeren af ejendommen Thorsminde vest for Låsby og SFP Wind har i fællesskab ansøgt Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune om opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter ved Thorsminde i den nordvestlige del af Skanderborg Kommune og den sydøstlige del af Silkeborg Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune udarbejde kommuneplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Thorsminde. Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune vil sideløbende udsende forslag til lokalplaner for vindmølleområdet. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby i den nordvestlige del af Skanderborg Kommune og den sydøstlige del af Silkeborg Kommune. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af tre 3,3 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på 149,9 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er 91,5 meter over terræn og rotorens diameter er på 117 meter. Der kan eventuelt opstilles tilsvarende mølletyper med en rotordiameter på mellem 112 og 120 meter blot totalhøjden holdes under 150 meter. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca enfamilieshuse med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre forstyrrelser for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 meter til beboelser og mere end 200 meter til offentlige veje, herunder den nyanlagte motorvejsstrækning mellem Låsby og Hårby, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Det forudsættes, at beboelserne ved ejendommene Elkærvej 3 og 5, der ligger umiddelbart syd for den vestligste del af den nye møllerække, nedlægges. De tre eksisterende 600 kw vindmøller i den østlige del af mølleområdet ved Thorsminde vil blive nedtaget ved en realisering af projektet. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 408 meter på en række, som strækker sig fra vest mod øst. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til m 2. Herudover skal der opføres to eller tre teknik- og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. De tre nye 4 Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer skal retableres til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger på et moræneplateau med Linådalen mod nord og den markante tunneldal med Gudenåen, Knudsø og Julsø på lidt større

3 afstand mod syd. Mølleområdet og det omgivende terræn ligger således generelt højt og falder ned mod ådalen ved Linå og tunneldalen med Gudenåen og søerne. På større afstand i det omkringliggende landskab er der markante højdepunkter omkring Sorring Loddenhøj mod nord og Himmelbjerget mod sydvest. Landskabelige interesser Mølleområdet ligger i den nordlige udkant af et stort geologisk rammeområde, der omfatter Det Midtjyske Søhøjland, såvel som det særlige geologiske interesseområde Tulstrup-Laven. Vindmøllerne medfører ikke terrænændringer, som kan forstyrre oplevelsen af landskabets dannelsesformer. De nærmeste bevaringsværdige landskaber ligger mod nord omkring Linådalen og mod syd omkring tunneldalen med Gudenåen, Knudsø og Julsø. Møllerne vil kunne være markant synlige fra de nærmeste dele af de bevaringsværdige landskaber, mens udsynet til møllerne vil være meget begrænset fra de lavtliggende arealer i ådalene. Der er stor afstand til de nærmeste uforstyrrede landskaber, som i henhold til kommuneplanerne skal friholdes for større byggerier og tekniske anlæg. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner jævnfør anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området indtil 4,5 km fra møllerne og omfatter blandt andet Mollerup, Flensted, Låsby, Linå, Laven, Alling og Sorring. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne vil fremstå væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker som for eksempel kirker. Mellemzonen er området fra 4,5 10 km. I denne zone ligger blandt andet Ry, Sejs, Voel og Gjern samt størstedelen af Galten. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markante i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over ganske store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Thorsminde vil kunne være synlige på store afstande, især fra markante højdedrag og henover åbne områder. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg De nye vindmøller ved Thorsminde vurderes generelt at fremstå som et selvstændigt teknisk anlæg i forhold til den eksisterende møllegruppe ved Lysmose mod sydøst og den enkeltstående, mindre mølle ved Sorring mod nord. Det kan dog ikke undgås, at der fra enkelte punkter vil være et visuelt overlap. Der er mere end 8 km til øvrige eksisterende eller planlagte møllegrupper. På grund af afstanden vurderes den nærmeste højspændingsledning nordøst for mølleområdet samt Teletårnet ved Sorring Loddenhøj ikke at give anledning til forstyrrende eller uheldige visuelle samspil med det planlagte mølleanlæg ved Thorsminde. Herudover er der kun mindre antennemaster/mobilmaster tættere på mølleanlægget, og det visuelle samspil med disse er underordnet i forhold til vindmøllerne. Harmoniforhold Møllernes placering i en lige række med samme indbyrdes afstand svarende til omkring 3,5 gange rotordiameteren fremstår generelt som et tydeligt og enkelt opstillingsprincip. Møllerne har en relativ stor rotor i forhold til navhøjden, men de enkelte møller såvel som det samlede anlæg vurderes at fremtræde harmonisk i det lokalt åbne landskab omkring Thorsminde. På lidt større afstand bevirker det storbakkede og til tider meget dramatiske landskab omkring møllerne, at store dele af møllerne ofte vil være skjult. Forholdet mellem møllernes navhøjde og rotordiameter opleves derfor sjældent, og oplevelsen af harmoniforholdet vil ofte afhænge af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne sig et billede af et harmonisk forhold. Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på omkring 6-18 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ikke registreret fredede fortidsminder i nærheden af mølleområdet, men der er gjort flere arkæologiske fund i det omkringlig landskab, herunder i forbindelse med etablering af motorvejen 5 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

4 umiddelbart nord for møllerækken. Det anbefales, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der er et beskyttet dige umiddelbart nord for møllerækken, men dette vil ikke blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg. Kirker De nærmeste kirker ligger i Linå, Dallerup, Låsby og Alling i en afstand mellem 3,2 og 3,7 km fra mølleområdet. Udsynet fra kirkegårdene mod møllerne er generelt begrænset af bebyggelse og beplantning eller af terrænforhold, så kun mindre dele af møllerne vil kunne være synlige. På grund af afstands- og terrænforholdene vil indsynet til kirkerne generelt ikke blive påvirket af møllerne, og hertil kommer, at kirkerne i Dallerup og Alling ikke har noget tårn, mens Låsby Kirke kun har en tagrytter, og disse kirker markere sig derfor ikke væsentligt i forhold til landsbyernes øvrige bebyggelse og beplantning. På enkelte strækninger vil møllerne kunne opleves i landskabet bag Dallerup Kirke, men terræn og beplantning danner baggrund for kirken, hvilket vurderes at bidrage til visuelt at adskille vindmøllerne fra kirken. Kulturmiljøer Vindmøllernes påvirkning af kulturmiljøet omkring hovedgården Kalbygård vurderes at være begrænset, som følge af den markante beplantning omkring haveanlægget samt hovedbygningens begrænsede synlighed. Udsynet til møllerne vil således ofte være afskærmet af beplantning og bebyggelse, når man færdes i området omkring kulturmiljøet, men fra Hovedvejen umiddelbart syd for kulturmiljøet vil der være frit udsyn til møllerne. Der vil ikke være nogen visuel påvirkning fra vindmøllerne i størstedelen af kulturmiljøet omkring Rye Nørreskov syd for Julsø på grund af skovbeplantningen. Området omkring hotellet ved anløbsbroen har udsyn over Julsøs åbne vandflade i retning modmølleområdet, hvor dele af møllevingerne vil kunne være synlige henover terræn og beplantning. Fra de åbne, højtliggende områder på Himmelbjerget er det vid udsigt over landskabet, og her vil vindmøllerne være markant synlige, dog uden at dominere i det udstrakte landskab. Vindmøllernes påvirkning af de øvrige kulturmiljøer i området, herunder de bevaringsværdige landsbyer Mollerup, Linå og Laven er for det meste meget begrænset på grund af terrænforhold samt bebyggelse og beplantning. Fredninger Der ingen fredede områder i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Møllerne vil kunne være synlig fra dele af de fredede områder i det omkringliggende landskab, men mølleprojektet vil ikke påvirke fredningsinteresserne, der vedrører landskab, arkæologi og naturvidenskab, herunder geologi, zoologi og botanik. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til ca. 600 meter. Der er ca. 615 meter til den nærmeste beboelse, som ligger ved ejendommen Thorsminde, der ejes af én af projektdeltagerne. Det forudsættes at beboelserne ved ejendommene Elkærvej 3 og 5 nedlægges. Visuel påvirkning De visuelle påvirkninger fra vindmøllerne vurderes at være mest markante ved enkelte ejendomme beliggende vest, syd og øst for møllerækken, hvorfra der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne. Der er kun få nabobeboelser mod nord, som ligger tæt på møllerne, og disse er ligesom flere af de øvrige omkringliggende nabobebeboelser omgivet af driftsbygninger eller beplantninger, der i større eller mindre omfang skærmer af for udsynet mod møllerne. Støj For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 40,5 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 42,2 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Det samlede støjbidrag ved de nærmeste nabobeboelser til de fire eksisterende møller mod sydøst ligger tættere på støjgrænserne, og ved to af nabobeboelserne er de krav, der gælder ved opstilling af nye møller, ikke overholdt. Støjen fra de eksisterende møller er dominerende i forhold til disse nabobeboelser, og i henhold til den gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan der derfor ses bort fra de nye møllers støjbidrag i forhold til disse nabobeboelser. Landsbyen Mollerup er det nærmeste område, der er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Her er grænseværdierne henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 meter i sekundet. Der er beregnet et samlet støjbidrag på 33,7 db(a) og 35,4 db(a) ved den del af den afgræn VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 6

5 sede landsby, som påvirkes mest. Der er ingen områder med støjfølsom arealanvendelse tæt på de fire eksisterende møller mod sydøst, men den eksisterende mølle mod nord står tæt på Sorring. Her ligger det samlede støjbidrag lige under støjgrænserne ved de nærmeste eksisterende og planlagte områder med støjfølsom arealanvendelse. Der er endvidere udpeget et område til potentiel fremtidig byvækst ved Sorring, men en udnyttelse af dette område til støjfølsom arealanvendelse forudsætter at den eksisterende ældre mølle nedtages. Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 13,7 db og 15,2 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse omkring de nye møller, som påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Ved den nærmeste nabobeboelse til de fire eksisterende vindmøller mod sydøst er der beregnet et lidt højere støjbidrag, idet der er beregnet et samlet støjbidrag på 14,2 db og 17,8 db, mens støjgrænserne vil være overholdt med stor margin i forhold til den nærmeste nabobeboelse til den eksisterende vindmølle mod nord. Udover vindmøller vil der være kumulative støjmæssige effekter med motorvejen og øvrige veje i området samt råstofgraveområdet ved Flensted. Det vurderes overordnet set, at de nye vindmøller især vil kunne udgøre den væsentligste støjkilde i forhold til de nærmeste nabobeboelser om natten, hvor baggrundsstøjen er lav, idet der blandt andet ikke vil være aktiviteter i forbindelse med råstofgraveområdet og kun trafik i begrænset omfang på motorvejen og øvrige veje. Skyggekast For projektforslagets nye vindmøller er der beregnet et skyggekast på 14 timer og 42 minutter pr. år indendørs og 17 timer og 45 minutter pr. år på udendørs opholdsareal ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Der er yderligere to nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året både indendørs og udendørs, samt en enkelt nabobeboelse, hvor der er beregnet et skyggekast på godt 10 timer udendørs. Møllerne installeres med teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang. Herved kan det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, hvilket er den anbefalede grænseværdi. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne bidrage med en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil mange dele kunne indgå i genbrugssystemet. Kul- og glasfiberdele (møllevinger og nacellen/generatorhusets afskærmning) genanvendes almindeligvis ikke i dag, men det forventes at blive muligt i fremtiden. Jord og vand Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Indenfor en radius af 2 km er der fire vandværker, hvoraf det nærmeste er Skovsrod Vandværk ca. 1,5 km mod syd. Herudover er der flere ikke-almene vandforsyningsanlæg, hvoraf det nærmeste ligger ca. 200 meter syd for møllerækken ved ejendommen Elkærvej 5, hvor beboelsen nedlægges i forbindelse med projektet. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Der er mere end 6,5 km til de nærmeste EF-habitatområder og mere end 9,5 km til de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder. I udpegningsgrundlagene for EF-habitatområderne indgår bl.a. Damflagermus og Odder, og i udpegningsgrundlagene for EF-fuglebeskyttelsesområderne indgår bl.a. Havørn, Fiskeørn, Stor hornugle, Hvepsevåge og Hedelærke. På grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for områderne. 7 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

6 Fugle Projektområdet omfatter åbne, dyrkede arealer og huser hovedsageligt almindeligt forekommende fuglearter. Ved omkringliggende fuglelokaliteter er der blandt andet observeret enkelte individer af Rød glente, Hvepsevåge, Havørn og Sangdrossel. Disse mere sjældne og beskyttelseskrævende arter vurderes dog kun at fouragere kortvarigt i områderne. Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, og flere danske og internationale studier tyder på, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde, hvor rovfugle ikke har yngleforekomster i nærområdet. Andre dyr Pattedyr som Krondyr, Rådyr, Ræv og Hare vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at dyrene ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Habitatdirektivets bilag IV Der er registreret Damflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Pipistrelflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus og Skimmelflagermus i området. Flagermusene er hovedsageligt registreret langs levende hegn, skov og øvrige naturområder, og kun en mindre del er registreret på åben mark omkring de planlagte mølleplaceringer. Damflagermus, der er kategoriseret som særlig sårbar, er udelukkende registreret i området øst for mølleområdet ved skovkanten omkring Thorsminde og langs Korskær Bæk mere end 200 meter fra nærmeste mølle. På baggrund af registreringerne vurderes der at være tale om enkeltindivider af fouragerende Damflagermus, og der vurderes ikke at være en ynglekoloni i området. Vindmøllerne kan udgøre en risiko for flagermus, og det kan ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. På grund af afstanden til de naturområder, hvor størstedelen af flagermusene er registreret, vurderes møllerne ikke at påvirke områdets flagermusbestande væsentligt. Odder forventes at forekomme i de omkringliggende vandløbssystemer i forbindelse med Korskær Bæk, men arten vurderes ikke at blive påvirket væsentligt i driftsfasen. Odder er nataktiv, og for at sikre en minimal forstyrrelse bør der i anlægsfasen udelukkende arbejdes i dagtimerne. Stor vandsalamander er registreret i nærområdet, og arter som Løgfrø, Løvfrø, Spidssnudet frø og Strandtudse kan potentielt forekomme i området, men vindmøllerne med tilhørende vejanlæg påvirker ikke vandhuller, vandløb eller øvrige habitater for padder. Markfirben og øvrige beskyttede dyr og planter vurderes heller ikke at blive påvirket. Beskyttede naturtyper Vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg placeres på landbrugsarealer, men i nærområdet er der enkelte arealer med sø og overdrev samt Korskær Bæk, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Ingen af de beskyttede naturarealer berøres af mølleprojektet. Økologisk forbindelse Der er udpeget en potentiel økologisk forbindelse mellem Bjarup Mose nord for mølleområdet og området øst for Laven mod syd. I forbindelse med motorvejen nord for mølleområdet, der krydser den potentielle økologiske forbindelse, er der etableret to faunapassager i form af en landskabsbro og en vådpassage i forbindelse med Korskær Bæk med tilhørende tilløb. Den vestligste af møllerne placeres indenfor den udpegede potentielle økologiske forbindelse, men møllen og de tilhørende vejanlæg vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig spærring for dyrenes spredningsmuligheder i området. Fredskov og skovbyggelinje Tvedskov og Sønderskov nord for motorvejen og dele af skoven ved Thorsminde mod sydøst har status som fredskov, men ingen af skovene berøres af mølleprojektet. I forbindelse med Sønderskov og skoven ved Thorsminde er der fastlagt skovbyggelinje på 300 meter. Den østligste af møllerne placeres lige uden for skovbyggelinjen. Friluftsliv Der vurderes ikke at være væsentlige friluftsinteresser i umiddelbar tilknytning til mølleområdet, idet de rekreative og turistmæssige interesser særligt knytter sig til søhøjlandet og skovområderne omkring Gudenåen syd og vest for mølleområdet, herunder ikke mindst området omkring Himmelbjerget ved Julsø. Vindmøllerne er synlige fra dele af dette store område, men særligt fra de lavtliggende søer vil udsynet være begrænset på grund af de terrænmæssige forhold, og møllerne vurderes ikke at påvirke oplevelsen af landskabet eller aktiviteter i området. De udstrakte skovområder vil ligeledes begrænse udsynet fra de højereliggende områder omkring søerne, men møllerne vil blandt andet være synlige fra de markante udsigtspunkter omkring Himmelbjerget, dog uden at dominere udsigten over landskabet. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger indenfor et område, der har status som henholdsvis jordbrugsområde i henhold til kommuneplanen for Skanderborg VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 8

7 Kommune og særlig værdifuldt landbrugsområde i henhold til kommuneplanen for Silkeborg Kommune. Mølleanlægget med tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til landbrugsdriften. Arealforbruget begrænses mest muligt, og de omkringliggende arealer vil fortsat kunne drives landbrugsmæssigt. Ved vindmølledriftens ophør skal de anvendte arealer tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til skovrejsning, råstofindvinding, byudvikling eller planer for udvidelse eller omlægning af offentlige vej. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der er et eksisterende 60 kv jordkabel vest for møllerækken, som krydses af adgangsvejen til møllerne. Gravearbejder indenfor en respektafstand på 1 meter må ikke finde sted uden særlig aftale med elselskabet. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles vindmøller i området, vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Der vil heller ikke ske en øget påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser eller i forhold til områdets dyreliv og rekreative interesser. Der vil kun være en mindre påvirkning fra de tre eksisterende vindmøller, som vil blive stående i området ved Thorsminde, og det vil ikke være nødvendigt at nedlægge de to beboelser ved ejendommene Elkærvej 3 og 5. Til gengæld opnås ingen øget reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan den anbefalede grænseværdi for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Dette vil indgå som et krav i VVM-tilladelsen. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på kontrol af overholdelse af krav i VVM-tilladelsen. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplaner for mølleområdet. 9 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY