Kirke og sogn. 33. årgang Nr. 2 Marts Glamsbjerg & Køng

Transkript

1 Kirke og sogn 33. årgang Nr. 2 Marts 2017 Glamsbjerg & Køng

2 Adresser & telefonnumre: Kirkekontor for Glamsbjerg Sogn/ Glamsbjerg og Køng kirker: Laila Venås, Bodebjergvej 2 (præstegården), Køng, 5620 Glamsbjerg Tlf.: LV@km.dk Tirsdag kl og torsdag kl for henvendelse om attester, navneændringer m.v. Sognepræst: Jørgen Bendixen (kbf.), Bodebjergvej 2, 5620 Glamsbjerg Tlf.: / jbe@km.dk Træffes bedst tirsdag fredag kl Torsdag tillige kl Mandag fri. Menighedsrådsformand: Mikael Krarup, Byvejen 62, 5620 Glamsbjerg Tlf.: / krarupmikael@gmail.com Graver: Hanne Madsen (ledende graver) Tlf.: glamsbjerg.kirke@mail.dk Organist: Bent Nielsen, tlf. : Kirkesanger: Claus Berg, tlf. : Forside: Kunstneren Arne Haugen Sørensen malede dette billede, Nadver, i Det er i dag i kunstnerens private eje. Vi er taknemmelige for at have fået tilladelse til at bringe dette tryk af værket. Til september indvies det kommende Arne Haugen Sørensen Museum, der opføres i tilknytning til Vestjylland Kunstpavillon i Videbæk ved Herning. Grundstammen i det nye museum bliver 74 værker, som Arne Haugen Sørensen har doneret fra sin samling af egne værker. Babysalmesang: Babysalmesang er altid en mulighed under medvirken af præst og organist. Hvis man samler en gruppe forældre med babyer, skal man blot henvende sig til præsten, så opretter vi et hold, hvor forældre med deres børn mødes i kirken til sang og fortælling med musikledsagelse af orgel, klaver og harmonika. Der siges lidt om salmerne. Fadervor og velsignelse lyder over de små. Efter sangen er der kaffe og the. 2 Kirke og sogn - Køng og Glamsbjerg

3 Forsidens nadvermotiv der er nok til alle! Fastelavn er overstået. I kirkeåret er det nu fastetid i forventning om påske - i kalenderåret begyndende forår. Følger naturen kalenderen, så vil alt langsomt udfolde sig til liv. Lyset og varmen vil tage over efter mørket og kulden, der er noget at se frem til og glædes over. Fastetiden er for påsken, hvad advent er for jul: En optakt til og en forventning om alt det, som påsken vil bringe. De to største påskedage er Langfredag og Påskedag, men påske er mere end disse to, Palmesøndag, Anden Påskedag, og ikke mindst Skærtorsdag med indstiftelsen af nadveren. Forsiden af dette kirkeblad prydes af et skærtorsdagsbillede, et maleri af kunstneren Arne Haugen Sørensen med titlen Nadver. Nadver betyder måltid. Det på én gang underlige og underfulde måltid, man kan møde i kirken ved altergang. Historien bag er Jesu sidste måltid med sine disciple inden natten, som blev indledningen til Langfredag. Og samtidigt det første måltid i det selvsamme lys, som når vi i dag ved gudstjenesten fejrer nadver. Maleriet er kæmpestort, næsten tre gange to meter, og forestiller Jesus i selskab med sine 12 disciple. Modsat det meget kendte motiv af Michelangelo Den sidste nadver lader Arne Haugen Sørensen ikke Jesus og disciplene sidde til ære for kunstneren på bordets ene side. Han undgår den opstillede situation, placerer dem omkring bordet og skaber derved noget alment og dagligdags. At det er et nadvermåltid illustreres ved, at Jesus i den ene hånd løfter brødet og i den anden kalken med vin. Brødet er stort og vinen er der nok af, for der står en stor ekstra kande midt på bordet, som om det lyder: Der er nok til alle! På bordet står desuden et fad med noget, der både kan ligne en lille menneskekrop og et lille lam. Dette er en henvisning til det jødiske påskemåltid og påskelammet, og på en måde, der åbner for den tydning, at lammet er Kristus selv. Kniven peger på voldsom vis og næsten for konkret frem imod Langfredag og det offer, som Jesus bragte. Kirke og sogn - Køng og Glamsbjerg 3

4 To af personerne på billedet har dobbeltansigt. Den første er Jesus selv, der med et allestedsnærvær formår at favne og velsigne alle. Den anden person nederst i højre hjørne med ryggen imod bordet er og på vej væk. Men hans ansigt er netop dobbeltvendt: på den ene side vil han det, der sker ved bordet og som han er en del af, på den anden side søger han væk, vil hellere spise kirsebær med de store. Det er Judas, den eneste af disciplene, jeg på maleriet kan sætte navn på. Judas har del i dette kærlighedsmåltid, men er på vej ud for at forråde Jesus, og i hænderne har han et kirsebær og er klar til at spise det. Det er som skrevet et billede, der signalerer det almene og hverdagsagtige, og derfor er der ganske almindelige mennesker omkring bordet. Til højre en mand med måbende øjne og et ansigtsudtryk, som ville han sige: Hold da fast! Over for ham en mand, der nærmest kravler ind over bordet i bare indlevelse, som når man læser en god historie for et barn. Eller nedenfor den eftertænksomme mand med blomsten i sine hænder. Han har fået øje på noget smukt, som overgår blomstens skønhed. Eller manden oppe i højre hjørne, på vej væk i en hel anden forstand end Judas - Med løftede hænder, som om han priser selve livet. Bemærk hvor mange på billedet, der er skildret med røde ører. Det får vi vel alle bare en gang imellem! Slår man op i ordbogen, så betyder det med de røde ører en flovhed over noget! Nederst i billedet: Den grønne mand. Spiser han melon? Der er korsfæstelsesbilleder, hvor der ligesom mangler et stykke kød i siden på den afdødes krop. Måske kunstneren her er så konkret, at han ligefrem har tænkt dette: Det, som manden spiser, det er Jesu kød. Jesu ord mit legeme bliver til konkret virkelighed - måske endda mere end, vi bryder os om! Ligeledes nederst i billedet, under bordet, er en hund. En god ven, der har hjulpet mig på vej i dette billede, har fortalt mig, at hunden naturligvis hedder Trofast. Den bliver derved mere end i én forstand en hjælp til udfoldelsen af billedet. Hundene under 4 Kirke og sogn - Køng og Glamsbjerg

5 bordet er kendt fra en af de smukkeste fortællinger i Det Nye Testamente. Den kanaanæiske kvinde, der beder Jesus om hjælp til sin syge datter, og Jesus, der først afviser denne kvinde af fremmed herkomst med den begrundelse, at det ville være synd at tage fra børnene og give til hundene. Men hun insisterer, med ordene om, at der altid falder krummer ned fra børnenes bord til hundene, og viser hermed, at hun kender indholdet af Jesu forkyndelse. Med hunden i billedet, siges der ligesom med den store ekstra kande vin: Der er nok til alle! Jørgen Samsing Bendixen HJÆLP TIL GENBRUG Vi er en flok frivillige damer i FKN s genbrugsbutik i Glamsbjerg, som har brug for flere kolleger. Vi har én vagt om ugen i 3 4 timer, og vi deles om opgaverne i butikken efter lyst og evner. Vi holder 6 møder om året, hvor alle helst skal deltage. I butikken hygger vi os med kolleger og kunder, mens vi tjener penge til det gode formål. Har du lyst til at være med, så kontakt Laila Christiansen på tlf eller mobil På butikkens vegne Anni Grøndahl. Kirke og sogn - Køng og Glamsbjerg 5

6 Arrangementer Onsdag den 8. marts kl Filmaften i samarbejde med Glamsbjerg Biograf Erik Clausen fik Gabrielprisen 2015 for sit smukke og nuancerede familiedrama Mennesker bliver spist. En film som både trækker på den danske tradition for den humoristiske folkekomedie og for den analyserende hverdagsskildring, som går ind under samfundets overflade og afslører de skæbner, der gemmer sig der. Erik Clausen har skrevet manuskriptet, instrueret og spiller over for Bodil Jørgensen. Efter et kort oplæg vises filmen. Efter filmen serveres vin og chips. Der er gratis adgang. Arrangementet finder sted i biografen. Søndag den 26. marts Katekismusgudstjeneste i Glamsbjerg Kirke og Køng Kirke I anledning af 500- året for Reformationen arrangeres den anden i rækken af gudstjenester i sognet med Luthers lille Katekismus som omdrejningspunkt. Går vi tre til fire generationer tilbage, så var det ganske almindeligt, at børnene i skolen lærte Luthers lille Katekismus, endda udenad. Det er et lille fint skrift, som er at finde bagerst i salmebogen, og det gennemgår hovedtemaer i kristentroen som f.eks. De 10 Bud, Trosbekendelsen, Fadervor, dåben, skriftemålet og nadveren. Mange kender ikke Luthers lille Katekismus, og det er ærgerligt, for den har meget at byde på. Her er en mulighed for at lære skriftet at kende. Gudstjenesten vil for en stor dels vedkommende være den kendte, men med læsninger fra Katekismus. Denne gang handler det om dåben. 6 Kirke og sogn - Køng og Glamsbjerg

7 Fredag den 14. april kl Musikgudstjeneste i Køng Kirke. Påskekvartetten. Skrevet af: Jens Cornelius, DR: Haydn: De syv ord på korset Haydn var efterspurgt i hele Europa, og i 1786 fik han en anmodning fra Spanien: Man ville gerne bestille et værk, der kunne spilles til en oplæsning af Jesu syv ord på korset. I en kirke i Cadiz havde man nemlig den tradition, at præsten læste de syv ord højt og efter hvert af dem gik til alteret og ledte en fællesbøn, mens der blev spillet musik. Til denne specifikke højtidelighed ville kirken i Cadiz gerne opføre musik af Haydn. Musik med skyggetekst: Haydn, som var stærkt troende katolik, fandt idéen god. Og den spanske opfordring fik ham til at skrive et af de mest originale værker fra hele den wienerklassiske periode: De syv ord på korset. I sagens natur måtte det have syv satser, og allerede det var meget usædvanligt. Dertil supplerede Haydn med et dystert forspil og en afsluttende sats, der hedder Jordskælvet, fordi der som bekendt udbrød jordskælv, da Jesus udåndede på korset. Hver af satserne er skrevet over en skyggetekst. Dvs. at de syv ord ikke bare fungerer som inspiration, men at tekstens rytme er brugt i musikken. Man kan simpelthen synge med på værket, hvis man følger den latinske tekst. Tre udgaver: Haydn skrev musikken for orkester, og værket bredte sig hurtigt rundt om i Europa. På opfordring lavede han også en udgave for strygekvartet, og den blev endnu mere populær end originalen. Et par år senere hørte Haydn et arrangement af De syv ord på korset, hvor der var tilføjet et kor. Hans ordløse værk var altså blevet forvandlet til et oratorium. Idéen var oplagt, men Haydn syntes arrangement var dårligt håndværk. Og skulle hans abstrakte meditationer absolut opføres med sang, kunne han lige så godt lave en ordentlig udgave selv. Derfor findes De syv ord på korset i tre forskellige udgaver. Påskekvartetten består af musikere, der spiller eller har spillet i Odense Symfoniorkester: Bjarne E. Hansen og Carl Sjöberg (violiner), Esther Mielewczyk (bratsch) og Søren Friis (cello). Kvartetten har hver påske i over 25 år spillet Joseph Haydns værk De syv Ord på Korset med læsninger af kirkens præst. Kirke og sogn - Køng og Glamsbjerg 7

8 Over for Gud står alle lige Kronik i Fyens Stiftstidende den 8. januar 2017 Af: Biskop Tine Lindhardt. Foto: Sven Storm Den, der stikker næsen i al ting, får den også i klemme! Citatet her er ikke fundet på facebook eller twitter, selv om det ud fra længde og skarphed sikkert godt kunne have begået sig der. Ophavsmanden er Martin Luther, den tidligere katolske munk, som for 500 år siden slog 95 teser mod afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed satte reformationen i gang. På Luthers tid kunne menigmand ikke læse Bibelen, som kun stod på latin og græsk, men det kunne præsterne, og det gav magt. Det gjorde Luther op med. Men havde man haft facebook og twitter på Luthers tid, så tror jeg, at Luther havde været en flittig bruger og debattør. Bogtrykkerkunsten, som var datidens nye massemedie, kom i hvert fald til at spille en væsentlig rolle for udbredelse af Luthers tanker og dermed for reformationens gennemslagskraft, og Luther og hans følgere brugte helt bevidst den nye kommunikationsform til at sprede budskabet og nå bredt ud. Reformationen fik store konsekvenser kirkeligt. Den førte til en opsplitning i katolikker og protestanter, og i den protestantiske kirke kom der nye gudstjenesteformer, ophævelse af cølibat for præster, menighedens fælles salmesang mv. Men reformationen har også sat markante spor samfundsmæssigt og kulturelt. Det er grunden til, at 2017 står i reformationsfejringens tegn. Vi fejrer ikke reformationen for at mindes en begivenhed eller en mand for 500 siden, men fordi det, der skete dengang, har været med til at præge den måde, vi er mennesker og samfund på i dag. Tag for eksempel den myndiggørelse af det enkelte menneske, der sker med reformationen. På Luthers tid kunne menigmand ikke læse Bibelen, som kun stod på latin og græsk, men det kunne præsterne, og det gav magt. Det gjorde Luther op med. 8 Kirke og sogn - Køng og Glamsbjerg

9 I virkeligheden kan enhver læse Bibelen og forstå den, sagde Luther; man behøver ikke kirke, præster, pave eller biskop for at få adgang til evangeliet. Den tankegang krævede selvfølgelig, at Bibelen var tilgængelig på et sprog, man kunne forstå. Derfor oversatte Luther også hele Bibelen til tysk, altså til sit modersmål, og han valgte at oversætte til det hverdagssprog, som manden på marken og konen i køkkenet talte. I opgøret med kirkens autoritet og datidens forestilling om, at præsterne var tættere på Gud end mennesker i almindelighed, slår Luther fast, at hvad der er krøbet ud af dåben, kan rose sig af allerede at være indviet til præst, biskop og pave. Man kan have forskellige opgaver og embeder, men grundlæggende er der ingen forskel. Enhver, der er døbt, er præst, biskop og pave. Det er det, man kalder det almindelige præstedømme. Menigheden vælger fortsat en præst til at forkynde evangeliet, undervise, holde gudstjenester og kirkelige handlinger, men det rokker ikke ved det helt grundlæggende, at alle står lige over for Gud. Det kunne lyde som om Luther var demokrat. Men at kalde Luther demokrat, vil på alle måder være forkert. Kirke og sogn - Køng og Glamsbjerg 9

10 F.eks. opfordrede han fyrsterne til at slå bønderne ned som gale hunde. Ikke desto mindre mener jeg, at der sagt med forbehold ligger et kim til en demokratisk dannelse både i Luthers forestilling om det almindelige præstedømme, i hans tilgang til Bibelen og i hans oversættelsesprincipper. Luther understreger desuden vigtigheden af skolegang, både for drenge og for piger, hvor man ud over kristendom skal lære sprog og historie, sang, musik og matematik, og reformationen bidrog kraftigt til opbygning af et skolevæsen. Og når Luther oversætter Bibelen til dagligsproget, som enhver kan forstå, kan man se det som et (måske ikke bevidst) opgør med hemmelige sprog og skrifter. Det er alt sammen vigtige ingredienser i et demokrati, hvor en forudsætning er mennesker, der er oplyste og vidende og ligeværdige, og hvor åbenhed, gennemskuelighed og transparens er afgørende. Reformationen fik også stor betydning for socialområdet, hvor fattigforsorg blev en samfundsopgave, ligesom Luther i et opgør med datidens tiggeri slog fast, at mennesker har pligt til at arbejde, hvilket fik stor betydning for vores arbejdsmoral. Drivkraften for Luther var hans erkendelse af, at man som menneske ikke kan købe sig til Guds kærlighed. Den får man af Gud uden at gøre sig fortjent til det. Det kan man stole på. For Luther blev det en befrielse at høre, at han ikke skulle retfærdiggøre sig selv over for Gud gennem alle mulige handlinger, og det satte ham fri til i stedet at gøre det, der var brug for, og som andre mennesker havde brug for. Luther vakte modstand, både dengang og i dag. Han har været nem at slå sig på, kantet og kontant som han øjensynligt var, og han har bestemt sagt ting, man indimellem må undre sig over. Men han satte en bevægelse i gang, en reformation, som fik stor betydning, og som vi er en del af, og det fortjener både en fejring og masser af debat, diskussion, med- og modspil, drøftelser sådan som det vil ske i 2017 både i Fyens Stift og rundt om i landet. God fornøjelse! 10 Kirke og sogn - Køng og Glamsbjerg

11 Hvad gør du ved: Fødsel Jordemoderen anmelder et barns fødsel. Hvis I forældre ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I via indtaste en Omsorgs- og Ansvarserklæring senest 14 dage efter barnets fødsel. Navngivning og dåb Inden for barnets første 6 måneder skal det navngives. Det kan ske ved dåb eller ved navngivning. Ved dåb henvender man sig til sognepræsten. Ved navngivning sker det via Er man som barn navngivet, kan man selvfølgelig efterfølgende blive døbt. Konfirmation Konfirmation sker i 7. klasse og undervisningstidspunkt er aftalt med de forskellige skoler. Tilmelding til undervisning sker på kirkens hjemmeside først i august. Der afholdes orienteringsmøde for forældre og konfirmander i forbindelse med undervisningsstart. Alle kan blive konfirmeret i deres sogns kirke. Vielse Ønsker I kirkelig vielse eller en velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab, så kontakt sognepræsten. I forbindelse med en vielse skal man via indhente en prøvelsesattest, som på vielsesdagen højst må være 4 mdr. gammel. Det er en god idé så tidligt som muligt at aftale vielsesdato og tidspunkt. Dødsfald Ved dødsfald kontaktes sognepræsten, med mindre man ikke ønsker gejstlig medvirken. Sognepræsten er begravelsesmyndighed og skal under alle omstændigheder godkende den ønskede begravelsesform. Det er vigtigt tidligt at kontakte præsten. De fleste vælger også at bruge en bedemand. Præsten kan selvfølgelig kontaktes allerede før et dødsfald og besøger gerne i hjemmet eller på sygehus. Ligeledes er det muligt for pårørende at få en samtale efter begravelsen eller bisættelsen. Samtale Det er altid muligt af få en samtale med en præst, enten i hjemmet, på sygehuset eller i præstegården. Det er bedst at ringe og aftale en tid med præsten. Kirke og sogn - Køng og Glamsbjerg 11

12 Kalender Glamsbjerg Køng 5. marts 1. søndag i fasten JSB* JSB 8. marts Filmaften i Glamsbjerg Biograf 12. marts 2. søndag i fasten 9.30 JML 19. marts 3. søndag i fasten JSB JSB* 25. marts Lørdagsdåb JSB 26. marts Midfaste JBE* Katekismusgudstjeneste 2. april Mariæ bebudelsesdag 9.30 JML JSB Katekismusgudstjeneste 9. april Palmesøndag 9.30 JSB JSB* 13. april Skærtorsdag JSB* kirkekaffe 14. april Langfredag JSB Musikgudstjeneste 16. april Påskedag 9.30 JSB JSB* 17. april 2. påskedag 9.30 JML 23. april 1. søndag efter påske 9.30 JSB JSB* 30. april 2. søndag efter påske JSB* JSB kor 7. maj 3. søndag efter påske 9.30 JML 12. maj Bededag (konfirmation) Køng Idrætsfriskole 9.15 JSB Glamsbjergskolen JSB 13. maj (konfirmation) Glamsbjergskolen JML 14. maj (konfirmation) Glamsbjerg Friskole JSB 21. maj 5. søndag efter påske 9.30 JML 25. maj Kristi Himmelfartsdag JSB* JSB 28. maj 6. søndag efter påske 9.30 JSB JSB* 4. juni Pinsedag JSB* 5. juni 2. pinsedag JSB Friluftsgudstjeneste i Præstegårdshaven ved den gamle døbefont Tryk Fyn Tlf tryksen.dk JSB: Sognepræst Jørgen Samsing Bendixen / JML: Pastor emeritus Jørgen Mose Laursen. *Gudstjenester med altergang. Kirkebil til gudstjenester og andre arrangementer bestilles senest 2 timer før på: Hvis du er kørestolsbruger og har en hjælper med, der kan køre dig til og fra taxaen, skal du bestille kørsel via Telekørsel på tlf Dette skal ske senest 2 timer inden gudstjeneste eller arrangement. Udgiften til telekørsel kan du efterfølgende få refunderet ved henvendelse på kirkekontoret.