Børne-, Unge- og Familieudvalget

Transkript

1 Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 07. marts 2017 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 17:00 Sluttidspunkt 21:00 USCJ, Campus Vordingborg, mødelokale E2 Kuskevej 1B, 4760 Vordingborg Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand), Mette Høgh Christiansen, Birgitte Steen Jørgensen, Nina Møhler, Bent Maigaard, Asger Diness Andersen Ingen Kl Præsentation af uddannelser og nye tiltag på UCSJ - Professionshøjskolen Absalon pr. 1. august 2017

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Præsentation af uddannelser og nye tiltag på UCSJ - Professionshøjskolen Absalon pr. 1. august Godkendelse af dagsorden - 7. marts Regnskab Børn og Familie Regnskab Dagtilbud Regnskab Skoler Frigivelse af anlægsbevilling til Bårse Børnecenter Anlægsregnskab, Udbygning af Præstø Skole Anlægsregnskab, Nedrivning af bygning Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling Anlægsregnskab, Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Anlægsregnskab, Udbygning af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Anlægsregnskab, Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Status på arbejdet og indsatserne omkring medarbejdertrivsel Rådgivning til unge i Vordingborg Kommunes skoler Revision af styrelsesvedtægter for Dagtilbud og Skole Forskelle og ligheder mellem det kommunale dagtilbudsområde og private daginstitutioner og private pasningsordninger Brug af nationale tests i Vordingborg Kommune Ledelsesinformation Meromkostninger forbundet med overforbrug af alkohol i Vordingborg Kommune Ny proces for rammeaftalen på det specialiserede socialområde Orienteringspunkter - 7. marts Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 7. marts Eventuelt - 7. marts Bilagsoversigt...44 Underskriftsside...46

3 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Præsentation af uddannelser og nye tiltag på UCSJ - Professionshøjskolen Absalon pr. 1. august 2017 Sagsnr.: - Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Sagsfremstilling University College Sjællands Vordingborg afdeling er i disse år i en rivende udvikling både i forhold til nye tiltag på uddannelserne, nye tiltag inden for undervisningsmidler, nye praktikformer osv. Campuschefen vil sammen med lederne for læreruddannelsen og center for undervisningsmidler giver en præsentation af de mange nye tiltag inklusiv samarbejdet med Vordingborg Kommune. Indstilling Administrationen indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Godkendelse af dagsorden - 7. marts 2017 Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Regnskab Børn og Familie Sagsnr.: 17/ Område: Børn og Familie - Sagsbeh: Signe Hindborg Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Vordingborg Kommunes Principper for Økonomistyring. Sagsfremstilling Drift Samlet oversigt for driftsregnskab for Børne-, Unge- og Familieudvalgets område, politikområde Børn og Familie: kr. Børn og Familie Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2016 Afvigelse ift. korr. budget Overførsel til 2017 Samlet resultat: Budgetramme Virksomheder Familiecenter Kalvehave PPR og Forebyggelse Øvrig udvalgsramme Anbringelser Børn og Unge Forebyggende Foranstaltninger Central refusionsordning (052207) Budgetramme Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter mv (+) merforbrug og (-) mindreforbrug Området kommer ud med et samlet merforbrug på 13,6 mio. kr. i Resultatet fordeler sig med et merforbrug på 14,2 mio. kr. på budgetramme 1, svarende til 10,9% af politikområdets korrigerede budgetramme 1, samt et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. vedr. budgetramme 2. Der er ikke overførselsadgang for budgetramme 2. Allerede ved kvartalsrapporteringen ved første kvartal stod det klart, at der manglede 13,0 mio. kr. til at dække årets forbrug sammen med overført merforbrug fra Udgiftsniveauet er faldet med 4,2 mio. kr. (2,7%) fra 2015 til Årsagen til dette fald skyldes delvist at udgifterne til anbringelser er faldet med 3,6 mio. kr., på trods af en svag stigning i antal helårsanbringelser. Ligeledes er indtægterne vedr. refusion for særligt dyre enkeltsager steget med 2,1 mio. kr. Modsat ses der fortsat en stigning i udgifterne til de forebyggende foranstaltninger, som er steget med 6,1 mio. kr. fra 2014 til 2016, hvoraf de 2,6 mio. kr. vedr. stigningen fra 2015 til Stigningen i udgifterne til de forebyggende foranstaltninger skyldes, en politisk vedtaget strategi om at anvende forebyggelse som alternativ til anbringelse. Merforbruget på budgetramme 1 skyldes, at det ikke, trods nedgang i forbruget, har været muligt at tilpasse forbruget til korrigeret budget. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Med baggrund i områdets budgetmæssige udfordringer og den igangværende proces vedrørende det samlede specialiserede socialområde anbefales det, at merforbruget på budgetramme 1 på i alt 14,2 mio. kr. ikke overføres til politikområdets driftsbudget i Bilag: 1 Åben Regnskabsbemærkninger Børn og Familie 27052/17 2 Åben Sektorbemærkninger bidrag til årsberetning - Børn og Familie 27064/17 3 Åben Udvikling i udvalgte nøgletal 31372/17 Indstilling Administrationen indstiller, at at regnskabet med bemærkninger tages til orientering, underskuddet på budgetramme 1 på i alt 14,2 mio. kr. ikke overføres til områdets driftsbudget i Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Regnskab Dagtilbud Sagsnr.: 17/ Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Rikke Bomann Hartmann Kompetenceudvalg Børn-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Vordingborg Kommunes principper for økonomistyring. Sagsfremstilling Drift Samlet oversigt over driftsregnskabet for 2016 for dagtilbudsområdet kr. Dagtilbud Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2016 Afvigelse ift. korr. budget Overførsel til 2017 Samlet resultat: Budgetramme Virksomheder Dagplejen inkl. Løn og forældrebetaling Integreret excl. Løn og forældrebetaling Øvrige udvalgsramme Øvrige Fællesområde Lederløn Forældrebetaling Friplads Privatinstitutioner Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Regnskabet på dagtilbudsområdet kommer ud med et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. Det er udmøntet i et merforbrug på 0,8 mio. kr. der vedrører dagplejen, et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. der vedrører de integrerede institutioner og 4,3 mio. kr. som vedrører den øvrige udvalgsramme. Mindreforbruget på budgetramme 1 skyldes primært følgende: Regnskabsresultatet viser et merforbrug på 0,8 mio. kr. for dagplejen Det skyldes primært, at dagplejen og dagplejekontoret i 2. halvår af 2016 blev ramt af flere længerevarende sygemeldinger. Det har bl.a. betydet, at det i større omfang end budgetteret i dagplejens korrigerede budget har været nødvendigt at indgå aftale om indmeldelse af 5 børn hos udvalgte dagplejere, hvilket medfører en ekstra udgift. Samtidig har der i en midlertidig periode været tilført ekstra personalemæssige ressourcer til dagplejekontoret for at løse opgaverne. Der har i løbet af regnskabsåret været omplaceret ressourcer fra dagplejen til de integrerede institutioner, da der er en stigning i antallet af forældre, der ønsker en daginstitutionsplads. Det er vurderingen, at det nuværende antal dagplejere modsvarer efterspørgslen, og de vakante stillinger i dagplejen er nedlagt i forbindelse med det kommende budget. De vakante stillinger i dagplejen har dog haft den konsekvens at dagplejen får en mindre-indtægt på forældrebetaling, da der er færre børn i dagplejen. Hertil kommer at den samlede kapacitet i dagplejen ikke har kunne udnyttes tilstrækkelig effektivt, da dagplejen har haft flere medarbejdere på vej på pension eller til andre jobs, hvor der naturligt ikke kunne indskrives nye dagplejebørn. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Der er i løbet af 2016 gennemført de nødvendige tilpasninger af antallet af pladser både i dagplejens gæsteordning og hos dagplejerne, så der trods overførslen af merforbruget, sikres en budgetoverholdelse i det kommende budgetår. Tilpasningerne er primært sket ved naturlig afgang. Regnskabsresultatet viser et samlet et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. for de integrerede institutioner De integrerede institutioner har et samlet mindreforbrug på 2,4 % for regnskabsåret. Det skyldes at institutionerne generelt har udvist tilbageholdenhed med forbrug, som de blev opfordret til i efteråret, da der var bekymring for en mulig overskridelse af kommunens serviceramme. Herudover har der været en stigning i børnetallet, som har givet flere institutioner en merindtægt i form af ekstra tilført fixtal, som også på sigt betyder, at der tilføres mere personale til institutionerne. Der har tillige i institutionerne været lidt usikkerhed omkring betydningen af den ændrede børnehavealder (2 år og ti måneder), og derfor har lederne været lidt afventende med at ansætte nye medarbejdere. Der har i løbet af regnskabsåret været iværksat konkrete handling i tre udvalgte institutioner, som har været i risiko for at overskride deres budget markant. Dette har haft en tydelig effekt, og merforbruget er alle steder nedbragt, så det balancerer i forhold til overførselsadgangen på +/- 4 %. Flere institutioner præsterer et regnskabsresultat med et mindreforbrug, som overskrider overførselsadgangen. Disse institutioner har alle afsat midlerne til konkrete projekter, der kan forbedre den fysiske ramme og børnenes læringsmiljø både ude og inde. Projekterne blev udskudt på grund af bekymringen for kommunens serviceramme, og de forventes iværksat hurtigst muligt i dette budgetår, da det har betydning for kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Det gælder bl.a. for Mern Børnehus, som har behov for etablering af en liggehal, og selv har opsparet midler hertil. Ligeledes har Kalvehave Børnehus opsparet midler til etablering af en form for sansemiljø udendørs til erstatning for det store og forholdsvis kedelige fliseareal, der er foran institutionen. Ambitionen er at indrette et inspirerende og samtidig lettere skærmet udemiljø, der kan anvendes som supplement til det store udemiljø, som i perioder kan virke voldsomt for nogle af børnene. Regnskabsresultatet viser et samlet et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. på den øvrige udvalgsramme Der er fortsat og nu for 3. år i træk en søgning til Vordingborg Kommunes dagtilbud fra forældre i andre kommuner, som ønsker et dagtilbud i Vordingborg Kommune. Det betyder, at Vordingborg Kommune har flere børn, som bliver såkaldte grænsependlere og vælger en plads i Vordingborg Kommune end modsat (egne borgere som vælger dagtilbud i andre kommuner). Vordingborg Kommunes dagtilbud har i 2016 en merindtægt på området på 1,7 mio. kr., og det medvirker til at forbedre udnyttelsen af kommunens kapacitet på området. Der i 2016 anvendt centrale midler til nødvendige bygningsmæssige tilpasninger, som forbedrer børnenes læringsmiljøer i institutionerne og dermed medvirker til at hæve kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Det gør det muligt i større omfang at arbejde med børnene i mindre aldersopdelte grupper, som børnene profiterer mest af, da det forbedrer relationerne både mellem voksne og børn og mellem børnene. Der er en merindtægt på forældrebetaling på 2,0 mio. kr., da der er flere børn end forventet i institutionerne. I de kommunale institutioner var der i 2016 indmeldt omkring 100 børne-enheder (et vuggestuebarn tæller for to børneenheder) mere end oprindelig forventet blev. Det skyldes dels en mindre stigning af børnetallet pga. tilflytning til kommunen og dels at flere børn fra andre kommuner (grænsependlere) vælger et dagtilbud i Vordingborg Kommune. I alt har dagtilbud i 2016 haft 26 børne-enheder indmeldt i kommunens dagtilbud, som har bopæl i andre kommuner. Dagtilbud kommer ud med et samlet mindreforbrug på 6,2 mio. kr. Ud af de 6,2 mio. kr. er de 3,2 mio. kr. allerede disponeret i 2016, mens 2,0 mio. kr. er til rådighed som et engangsbeløb, og som foreslås anvendt til diverse mindre bygnings- og indretningsmæssige forbedringer i kommunens institutioner, så der sikres de gode læringsmiljøer for de mindste børn, som de har behov for. Det handler om at skabe en indretning og gode fysiske rammer i institutionerne, som understøtter det pædagogiske arbejde med børn i mindre grupper, der bl.a. er en forudsætning for højkvalitetsdagtilbud. Dette giver en samlet overførsel på 5,2 mio. kr. til dagtilbud Den resterende million foreslås ikke overført. Disponering af overførsel vedr. regnskab 2016 Allerede disponeret i 2016 til brug i

9 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Overførsel institutioner 2,7 Overførsel Dagplejen -0,8 Inventar og mindre justeringer af den fysiske ramme 0,9 Merforbrug på anlæg, som afsluttes i ,4 I alt 3,2 Til rådighed i 2017, som engangsbeløb, foreslås disponeret til: Mindre bygningsmæssige forbedring og etablering af gode læringsmiljøer 2,0 I alt 2,0 Samlet overførsel Dagtilbud 5,2 Anlæg Områdets anlæg kommer ud med et mindreforbrug på kr. 4,9 mio. kr. Der var et merforbrug på de integrerede institutioner på 0,34 mio. kr. Beløbet overføres til 2017 og forventes dækket af driftsmidler. Mindreforbruget skyldes primært, at renoveringen af Bårse Børnecenter er udskudt til 2017, da ejerforholdene først sent i 2016 blev afklaret. Beløbet på 5,1 mio. kr. overføres til 2017, hvor renoveringen igangsættes. På ny daginstitution Kastrup/Ndr. Vindinge var der et mindreforbrug på 0,16 mio. kr. Beløbet overføres til 2017, hvor anlægget afsluttes. Bilag: 1 Åben Årsberetning 2016 for Dagtilbud 28104/17 2 Åben Regnskabsbemærkninger 2016 Dagtilbud 28073/17 3 Åben Igangværende og afsluttede anlæg - Dagtilbud 27864/17 4 Åben Skema til opgørelse over overførsler fra 2016 til /17 Indstilling Administrationen indstiller, at at at regnskabet med bemærkninger tages til orientering, 5,2 mio. kr. af det samlede mindreforbrug på 6,2 mio. kr. overføres fra 2016 til 2017 til Dagtilbuds driftsbudget, 1,0 mio. kr. af det samlede mindreforbrug på 6,2 mio. kr. ikke overføres, at restbevillinger på anlæg på i alt 5.2 mio. kr. overføres fra 2016 til 2017, at merforbrug på anlæg på 0,34 mio. kr. overføres til Dagtilbuds driftsbudget, som dækkes af mindreforbruget på rammen. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Regnskab Skoler Sagsnr.: 17/ Område: Skoler - Sagsbeh: Signe Hindborg Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Vordingborg Kommunes Principper for Økonomistyring. Sagsfremstilling Drift Samlet oversigt for driftsregnskab for Børne-, Unge- og Familieudvalgets område, politikområde Skoler: kr. Skoler Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2016 Afvigelse ift. korr. budget Overførsel til 2017 Samlet resultat: Budgetramme Virksomheder Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge-skolen Kompetencecenter Kalvehave Ungdomsskolen og 10. Klassecentret Øvrig udvalgsramme - fællesområdet Kompetenceløft, puljer mv Specialundervisning Klubber Friskoler og efterskoler Mellemkommunale betalinger IT på Skoleområdet Øvrige fællesområde Avnø Naturcenter Merforbrug på afsluttede anlæg 4 (+) merforbrug og (-) mindreforbrug Området kommer ud med et samlet mindreforbrug på 13,4 mio. kr. i 2016, hvilket svarer til 3,6% af politikområdets korrigerede budgetramme. Resultatet fordeler sig med et mindreforbrug på 12,1 mio. kr. vedr. fællesområdet, mens virksomhederne sammenlagt har et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Af det samlede mindreforbrug foreslås samtlige 13,4 mio. kr. overført til 2017, således at virksomhederne får overført et overskud på i alt 1,4 mio. kr. og øvrig udvalgsramme får overført et overskud på 12,1 mio. kr. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Mindreforbruget på 12,1 mio. kr. på fællesområdet spreder sig over flere områder og skyldes primært nedenstående: Uforbrugte puljemidler på samlet 9,2 mio. kr. Ud af de 9,2 mio. kr. uforbrugte puljemidler udgør kompetenceløftsmidlerne 8,0 mio. kr. Årsagen til, at der fortsat overføres store beløb vedr. kompetenceløft er fordi, de statslige midler til kompetenceløft samt midlerne fra Fokus på Folkeskolen er givet over en treårig periode fra medio 2014 til medio Hvis kompetenceløftet skulle gennemføres over tre år, ville det belaste skolernes drift i meget høj grad. Derfor strækkes midlerne til kompetenceløft over en længere årrække.der var brutto afsat 10 mio. kr. til kompetenceløft i 2016, hvoraf de 4,9 mio. kr. vedr. overførslen fra De resterende uforbrugte puljemidler kan henføres til puljen til skolekørsel på 0,3 mio. kr., som ikke er anvendt samt, at der har været reserveret midler i den centrale reserve for 0,9 mio. kr., som ikke har nået at finde anvendelse i Tilbageholdte midler til IT på folkeskoleområdet på 1,8 mio. kr. På baggrund af Direktionens møder med de enkelte fagchefer i sommeren 2016, blev det besluttet at skyde investeringen i nye accespoints til Merudgifter til specialundervisning på 2,3 mio. kr. På trods af takstnedsættelse på Kompetencecenter Kalvehave er gennemsnitsprisen for en elev, der har modtaget specialundervisning i 2016, steget med ca kr. fra Dette sammenholdt med en stigning i antallet af elever, der har modtaget specialundervisning, har altså medført en stigning i fællesområdets andel af specialundervisningsudgifterne (inkl. syge- og hjemmeundervisning) på 3,6 mio. kr. fra 2015 til De øvrige områder under fællesområdet kommer ud med et samlet mindreforbrug på 3,4 mio. kr., hvoraf mindreforbrug på Avnø Naturcenter udgør 1,0 mio. kr. Derudover er der tilbageholdt 0,7 mio. kr. som skal anvendes til etableringen af Egnshus Ørslev i Det resterende mindreforbrug ses på læringsvejleder og kommunikations- og IT-medarbejdere med 0,7 mio. kr. pga. en vakant stilling og en medarbejder på barsel samt mindreudgifter på 0,8 mio. kr. til pensionsudgifter (månedlig betaling til Staten). Hele mindreforbruget på fællesområdet på 12,1 mio. kr. foreslås overført med 5,8 mio. kr. til 2017, 3,5 mio. kr. til 2018, 2,3 mio. kr. til 2019 samt 0,5 mio. kr. til Ud af de 12,1 mio. kr. er de 11,8 mio. kr. allerede disponeret til brug i Der resterer dermed 0,3 mio. kr. som foreslås anvendt til indsats vedr. uddannelsesparathed, som bl.a. skal ske i samarbejde med LøkkeFonden. Disponeringen af mindreforbruget på 12,1 mio. kr. fremgår af nedenstående: Mio. kr. Disponering i 2017 af mindreforbrug på 12,1 mio. kr. Allerede disponeret i 2016 til brug i 2017 Avnø Naturcenter - samarbejde med Naturstyrelsen og Næstved Kommune, sidestilles med projekter 1,0 IT udgifter på folkeskoleområdet - der skal investeres i nye netværksinstallationer i ,7 Egnshus Ørslev - det er på KBs møde d. 26. januar 2017 besluttet at 0,7 mio. kr. af de uforbrugte midler i 2016 skal anvendes til Egnshus Ørslev 0,7 Kompetenceløft - der er udarbejdet en mere konkret plan for kompetenceløftsforløbene i perioden og de uforbrugte midler i 2016 placeres dermed ud på de enkelte forløb i ,0 Nedrivning af SFO bygning, Hjertebjerg 0,3 Nedrivning af SFO bygning, Fanefjord ekstra midler til allerede eksisterende anlæg, da der er fundet asbest i bygningen 0,1 I alt 11,8 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Øvrige forhold Indsats til forbedring af uddannelsesparatheden i Vordingborg Kommune, bl.a. via projekt med LøkkeFonden, hvor der er brug for egenfinansiering 0,3 I alt 0,3 Samlet overførsel øvrige 12,1 Overførslen på 8 mio. kr. vedr. kompetenceløft vil blive overført til med følgende beløb: I alt 1,7 mio. kr. 3,5 mio. kr. 2,3 mio. kr. 0,5 mio. kr. 8,0 mio. kr. Områdets virksomheder kommer ud med et mindreforbrug på samlet 1,4 mio. kr. Der ses merforbrug på Svend Gønge-skolen (1,2 mio. kr.) og Kompetencecenter Kalvehave (0,7 mio. kr.). Årsagen til merforbruget på Svend Gønge-skolen skyldes primært overførslen fra Det er lykkedes skolen ikke at akkumulere merforbruget fra 2015, som ellers var forventet primo Dette er lykkedes på baggrund af en strammere styring, tæt opfølgning og samarbejde mellem skolen og forvaltningen samt iværksættelse af besparelsestiltag bl.a. nedjustering af personale. Merforbruget på Kompetencecenter Kalvehave skyldes overordnet set langtidssygemeldinger med deraf følgende forhøjede vikarudgifter samt udgifter til byggeri af handicaptoilet. Kompetencecenteret er i gang med de nødvendige personalejusteringer, hvor en vakant stilling ikke bliver genbesat. Kulsbjerg Skole, Gåsetårnskolen samt Ungdomsskole og 10. klasse kommer ud med væsentlige mindreforbrug. For en nærmere gennemgang af de enkelte virksomheders resultater henvises til bilaget Regnskabsbemærkninger 2016 Skoler. Anlæg Anlæg kommer ud med et samlet merforbrug på 2,6 mio. kr. Merforbruget skyldes primært merforbrug på 3,2 mio. kr. vedr. renovering af Svend Gønge-skolen, Lundby afdeling. Alle midler vedr. dette anlæg er dog frigivet, i alt 11,4 mio. kr. Herunder er frigivet 1,8 mio. kr. i 2014, 6,0 mio. kr. vedr og 3,6 mio. kr. vedr. 2017, som er frigivet i Det samlede anlægsregnskab forventes derfor at balancere. Merforbruget på de afsluttede anlæg vedr. renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved Afdeling og udbygning af Præstø Skole ansøges i særskilt sag dækket af anlægget ventilationsanlæg Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling. Dermed er det kun merforbruget på kr. vedr. renovering af Møn Skole, Stege afdeling, som ansøget finansieret af politikområdets driftsramme. Bilag: 1 Åben Regnskabsbemærkninger Skoler 20401/17 2 Åben Sektorbemærkninger - bidrag til årsberetning - Skoler 20426/17 3 Åben Igangværende og afsluttede anlæg - Skoler 17880/17 Indstilling Administrationen indstiller, at at regnskabet med bemærkninger tages til orientering, der overføres et overskud på i alt 7,1 mio. kr. fra 2016 til Skolers driftsbudget i 2017, 3,5 mio. kr. til 2018, 2,3 mio. kr. til 2019 og 0,5 mio. kr. til 2020, at restbevillinger på igangværende anlæg for i alt -2,6 mio. kr. overføres fra 2016 til 2017, 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget at merforbrug på afsluttet anlæg på kr. overføres til udvalgets driftsramme. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Frigivelse af anlægsbevilling til Bårse Børnecenter Sagsnr.: 17/ Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Administrationen ansøger om at få frigivet anlægsbevilling på kr til renovering af Bårse Børnecenter. Midlerne blev oprindelig afsat i 2010 til renovering af institutionen. Institutionen var på det tidspunkt selvejende. Anvendelsen af de kommunale midler til renovering blev derfor udskudt til det var afklaret, om institutionen skulle overgå til en kommunal institution. I efteråret 2016 blev det afgjort, at Bårse Børnecenter fremover er en kommunal institution med Vordingborg Kommune som formel ejer af grunden og bygningerne, hvilket Kommunalbestyrelsen verificerede på deres møde den 22. september Det indledende arbejde med renovering af bygningerne er derfor iværksat, og der er behov for frigivelse af de afsatte anlægsmidler. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i den godkendte investeringsoversigt for , er et overført rådighedsbeløb i budget 2016 på kr. til renovering af Bårse Børnecenter. Rådighedsbeløbet er overført fra budget 2015 og forventes overført til budget Indstilling Administrationen indstiller, at anlægsbevillingen på kr frigives til renovering af Bårse Børnecenter. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Anlægsregnskab, Udbygning af Præstø Skole Sagsnr.: 13/ Område: Ejendomscenter - Sagsbeh: Peter Tommerup Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring for Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte i møde den 31. januar 2013 og den 13. juni 2013 anlægsbevillinger på henholdsvis kr. og kr., i alt kr. til, Udbygning af Præstø Skole. I forbindelse med ombygningen af skolen blev søgt og opnået tilskud på kr., fra Energistyrelsen til Tilgængelighedstiltag på skolen. Ifølge principper for økonomistyring skal anlægsregnskaber over 2 mio. kr. godkendes af Kommunalbestyrelsen. Anlægsregnskabet udviser et merforbrug ,81 kr. Merforbruget søges dækket ved overførsel af ,81 kr. fra, mindreforbrug på anlægsbevilling, Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Udbygning af Præstø Skole 45 Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ikke yderligere bemærkninger. Bilag: 1 Åben Anlægsregnskab, Udbygning af Præstø Skole 22147/17-45 Indstilling Administrationen indstiller, at at anlægsregnskabet for Udbygning af Præstø Skole godkendes, merforbrug på i alt kr. finansieres af anlæg, Ventilationsanlæg Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Anlægsregnskab, Nedrivning af bygning Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling Sagsnr.: 14/ Område: Ejendomscenter - Sagsbeh: Peter Tommerup Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring for Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. november 2013 en anlægsbevilling på kr., til nedrivning af bygning på Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling. Nedrivning af gammel bygning fra 1911 var en del af en samlet plan for ombygning og renovering af den tidl. Marienberg Skole, inkl. dele af skolens udearealer. Ifølge principper for økonomistyring skal anlægsregnskaber over 2 mio. kr. godkendes af Kommunalbestyrelsen. Anlægsregnskabet udviser et merforbrug kr. Merforbruget søges dækket ved overførsel af kr., fra mindreforbrug på anlægsbevilling, Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Nedrivning af bygning, Gåsetårnsskolen, Marienberg afdeling Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ikke yderligere bemærkninger. Bilag: 1 Åben Anlægsregnskab, Nedrivning af bygning, Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling 22120/ Indstilling Administrationen indstiller, at at anlægsregnskabet for Nedrivning af bygning, Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling, merforbrug på i alt kr. finansieres af anlæg Ventilationsanlæg Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstilling anbefales. 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Anlægsregnskab, Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Sagsnr.: 09/ Område: Ejendomscenter - Sagsbeh: Peter Tommerup Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring for Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte i møde den 27. maj 2012 og i møde den 24. juni 2010 anlægsbevilling på henholdsvis kr. og kr. til, Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling. Bevillingstotal er herefter kr. Anlæg, Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling, er afsluttet og anlægsregnskab foreligger. Ifølge principper for økonomistyring skal anlægsregnskaber over 2 mio. kr. godkendes af Kommunalbestyrelsen. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på ,43 kr. Mindreforbrug anbefales udmøntet som følger. Til dækning af merforbrug på følgende anlæg: Nedrivning af bygning Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling tilføres anlægsbevilling kr., Udbygning af Præstø Skole tilføres anlægsbevilling kr. og Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling tilføres anlægsbevilling kr. Resterende mindreforbrug på kr. ønskes anvendt til anlæg Fælles projekt i Ørslev (Gåsetårnskolen, Ørslev afd.) til optimering af toiletforhold i forbindelse med Egnshus og yderligere optimering af ny indretning af skoledelen. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling 318 Nedrivning af bygning, -4 Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling Udbygning af Præstø Skole -45 Afsat rådighedsbeløb Afsat Renovering af Kulsbjerg Skole, -53 rådighedsbeløb Stensved afdeling Afsat Fælles projekt i Ørslev -216 rådighedsbeløb Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ikke yderligere bemærkninger. 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Bilag: 1 Åben Anlægsregnskab, Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdelilng 22526/17 Indstilling Administrationen indstiller, at at at anlægsregnskabet for Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling godkendes, anlæg, Nedrivning af bygning Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling tilføres anlægsbevilling på kr., anlæg, Udbygning af Præstø Skole tilføres anlægsbevilling på kr,. at anlæg, Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling tilføres anlægsbevilling på kr. at resterende mindreforbrug på kr. tilføres anlæg, Fælles projekt i Ørslev. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Anlægsregnskab, Udbygning af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Sagsnr.: 12/ Område: Ejendomscenter - Sagsbeh: Peter Tommerup Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring for Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte i møde den 20. februar 2012 og i møde den 20. oktober 2012 anlægsbevilling på henholdsvis kr. og til, Udbygning af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling). I møde den 27. februar 2014 godkendes en reduktion af anlægsbevilling på kr., der tilføres anlægsbevilling, Kloakering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling. Bevillingstotal er herefter kr. Anlæg, Udbygning af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling, er nu afsluttet og anlægsregnskab foreligger. Ifølge principper for økonomistyring skal anlægsregnskaber over 2 mio. kr. godkendes af Kommunalbestyrelsen. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug 2.176,25 kr. Mindreforbrug anbefales tilført kassebeholdning. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Udbygning af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning 2 Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ikke yderligere bemærkninger. Bilag: 1 Åben Anlægsregnskab, Udbygning af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling 22379/17-2 Indstilling Administrationen indstiller, at anlægsregnskabet for Udbygning af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling godkendes, 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget at mindreforbrug, på i alt kr., tilføres kassebeholdning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 21

23 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Anlægsregnskab, Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Sagsnr.: 12/ Område: Ejendomscenter - Sagsbeh: Peter Tommerup Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring for Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte i møde den 31. januar 2013 anlægsbevilling på kr. til, Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling. Anlæg er nu afsluttet og anlægsregnskab foreligger. Ifølge principper for økonomistyring skal anlægsregnskaber over 2 mio. kr. godkendes af Kommunalbestyrelsen. Anlægsregnskabet udviser et merforbrug ,09 kr. Merforbruget søges dækket ved overførsel af ,09 kr. fra, mindreforbrug på anlægsbevilling, Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ikke yderligere bemærkninger. Bilag: 1 Åben Anlægsregnskab, Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling 22217/ Indstilling Administrationen indstiller, at at anlægsregnskabet for Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling godkendes, merforbrug på i alt kr. finansieres af mindreforbrug på anlæg, Ventilationsanlæg Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling. 22

24 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 23

25 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Status på arbejdet og indsatserne omkring medarbejdertrivsel Sagsnr.: 17/ Område: Børn og Familie / Dagtilbud / Skoler - Sagsbeh: Stina-Maj Hald Kompetenceudvalg Børne,- Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Sagsfremstilling Børne-, Unge- og Familieudvalget ønskede på sit møde den 31. januar 2017, at administrationen fulgte op på arbejdet omkring medarbejdertrivsel på børn og familieområdet, dagtilbudsområdet og skoleområdet. Opfølgningen sker på baggrund af den trivselsmåling, der blev gennemført i Vordingborg Kommune i efteråret 2016, og de indsatser, der efterfølgende er blevet sat i gang. Trivselsmålingen er gennemført af Interresearch A/S som en anonym spørgeskemaundersøgelse og indeholder både elementer fra den lovpligtige APV, som gennemføres hvert tredje år og elementer, der omhandler det psykiske arbejdsmiljø. I undersøgelsen spørges bl.a. ind til samarbejde, krav og indflydelse i arbejdet, læring og udvikling, helbred og sygdom og til tilfredshed og engagement. Svarmulighederne spænder mellem 1-5, hvor 1 er negativ og 5 er positiv. Generelt er det samlet set de samme udsagn der ligger i top og i bund for de tre områder, men det er væsentligt at huske, at der vil være større eller mindre forskelle på de enkelte områder og virksomheder, som kan ses dels af totalrapporten og dels i rapporten for eget område. Afdeling for Børn og Familie Svarprocenten er 90 % og det generelle medarbejder index ligger på 3,6 hvilket også er kommunens samlede index. Resultatet betragtes som middel. I top 5 ligger besvarelserne på spørgsmålene og scoren ligger på 4,1 og derover og dermed ligger alle højere end kommunegennemsnittet. Jeg er motiveret og engageret i mit arbejde. Jeg kan bruge mine evner og færdigheder i mit arbejde. Jeg har tillid til gruppens evne til at gøre arbejdet godt. Jeg føler mig som et ligeværdigt medlem af gruppen. Alt i alt har jeg et godt helbred. Det betyder at der på Børne- og Familieområdet generelt er stor tilfredshed med arbejdet. I bund 5 ligger besvarelserne på spørgsmålene og scoren ligger mellem 2,7 og 2,9 hvilket er under og på kommunegennemsnittet. Jeg skal overskue for mange ting på en gang i mit arbejde. Jeg har ofte for meget at lave. Der er tilpas sammenhæng mellem mine arbejdsopgaver og den tid, jeg har til rådighed til at løse dem. Jeg har indflydelse på forandringer på min arbejdsplads. Jeg har gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Besvarelserne tyder på, at medarbejderne oplever et stort pres, hvad angår mængde af arbejde og den tid, der er til rådighed. Dertil opleves manglende indflydelse på forandringer. Dette kan skyldes, at trivselsundersøgelse faldt sammen med processen med analysen af det samlede Børne- og Familieområde. Dertil opleves manglende mulighed for efteruddannelse. Dette kan skyldes, at presset på økonomien betyder, at der holdes igen med bevilling af efteruddannelses. Undersøgelsen viser også indexet for arbejdspladsens grad af social kapital. Her ligger scoren for Afdeling for Børn og Familie på index 68, hvilket er det samme som kommunens gennemsnit, der er på 67. Højeste score er 100. En score på 68 betragtes som godt. Arbejdspladsernes arbejdsmiljøgruppe har været på kursus i anvendelse af Trivselskompasset som redskab til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Afdeling for Dagtilbud 24

26 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Det samlede dagtilbud har en svarprocent på 64 % i trivselsundersøgelsen. Besvarelserne viser en samlet tilfredshed på 3,8, hvilket er lidt over kommunens gennemsnit på 3,6. I top 5 ligger besvarelserne på spørgsmålene Jeg er motiveret og engageret i mit arbejde. Jeg kan bruge mine evner og færdigheder i mit arbejde. Jeg føler mig som et ligeværdigt medlem af gruppen. Jeg har tillid til gruppens evne til at gøre arbejdet godt. I gruppen er vi gode til at give hinanden ideer til, hvordan vi kan blive bedre til at klare arbejdsopgaverne. For alle resultater i top 5 gælder, at de som gennemsnit ligger højere end gennemsnittet på de 5 spørgsmål for Vordingborg Kommune samlet. I bund 5 ligger besvarelserne på spørgsmålene Jeg skal overskue for mange ting på en gang i mit arbejde. Jeg har ofte for meget at lave. Der er tilpas sammenhæng mellem mine arbejdsopgaver og den tid, jeg har til rådighed til at løse dem. Jeg har gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Jeg har indflydelse på forandringer på min arbejdsplads. For tre af spørgsmålene gælder, at tilfredsheden er over kommunen som samlet enhed, og at et af spørgsmålene er på niveau. I forhold til den sociale kapital ligger dagtilbud over Vordingborg Kommune og over landsgennemsnittet, både hvad gælder det samlede indeks og for hver af de tre parameter. Der er i alle dagtilbud, dagplejen og afdelingen for Dagtilbud gennemført forløb, hvor der er arbejdet med trivselskompasset og tilbagemeldingerne er generelt, at det har været gode forløb med gode dialoger om den fremtidige trivsel og arbejdet med at sætte spot på det, der endnu ikke fungerer optimalt og fastholde der, hvor det fungerer godt. Afdeling for Skoler Det samlede skoleområde har en besvarelsesprocent på 68 % med en samlet index på 3,4, som er lidt under det samlede index for kommunen på 3,6 og indikerer, at der fremadrettet på visse områder med fordel kan iværksættes tiltag for at give medarbejderne bedre rammer. I top 5 ligger besvarelserne på spørgsmålene Jeg har tillid til gruppens evne til at gøre arbejdet godt. Jeg er motiveret og engageret i mit arbejde. Jeg kan bruge mine evner og færdigheder i mit arbejde. Jeg føler mig som et ligeværdigt medlem af gruppe. Alt i alt har jeg et godt helbred. Besvarelserne ligger på 4,0 eller derover og er stort set identiske med besvarelserne på Vordingborg Kommune som helhed. Det tyder på, at der er en generel tilfredshed med samarbejdet, hvilket underbygges af den sociale kapital indikator. I bund 5 ligger besvarelserne på spørgsmålene Jeg skal overskue for mange ting på én gang i mit arbejde. Jeg har ofte for meget at lave. Der er tilpas sammenhæng mellem mine arbejdsopgaver og den tid, jeg har til rådighed til at løse dem. De ansatte bliver involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen. Jeg har indflydelse på forandringer på min arbejdsplads. Besvarelserne fordeler sig mellem 2 og 3 og ligger for alle fem udsagn under niveauet for Vordingborg Kommune som helhed. Index for den sociale kapital ligger på 64 for det samlede skoleområde, hvilket er over landsgennemsnittet og tæt på gennemsnittet for kommunen, der samlet set ligger på

27 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget I forhold til de indsatser, der ligger i bund 5, bliver der i strategiplanen for skolevæsenet og i den nyligt underskrevne professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Vordingborg Kommune, netop taget hånd om disse udfordringer. I strategiplanens målsætning om mere og bedre samarbejde mellem elever, forældre og medarbejdere samt i overgangene er en af indsatserne, at alle medarbejdere er involveret i og har indflydelse på forandringer på skolen og er medskabere af skolens kultur. Ligeledes er en af hjørnestenene i professionsaftalen et tæt samarbejde mellem ledelse, tillidsvalgte og medarbejdere på skolerne med dialog og involvering i beslutninger om arbejdets indhold og tilrettelæggelse. Næste skridt i opfølgningen på trivselsmålingen er skolernes arbejde med trivselskompasset, der skal sikre, at områderne gennem en prioritering af resultaterne sætter fokus på særlige indsatsområder, som herefter, i form af konkrete handlingsplaner, sættes i værk. Arbejdet med trivselskompasset er i gang på kommunens skoler. Derudover følger skolechefen op med møder med de enkelte skoleledere. Indstilling Administrationen indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet. 26

28 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Rådgivning til unge i Vordingborg Kommunes skoler Sagsnr.: 17/ Område: Børn og Familie / Skoler - Sagsbeh: Annika Hermansen Kompetenceudvalg Børn-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om social service. Sagsfremstilling Aftale om drift af Ungerådgivningen ophørte ved udgangen af Børne-, Unge- og Familieudvalget og Uddannelses og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede ved udvalgsmøder d. 6. december 2016 og 7. december 2016 efter indstilling fra administrationen ikke at forlænge den daværende aftale. Børne-, Unge- og Familieudvalget besluttede, at Afdelingen for Skoler og Afdelingen for Børn og Familie skulle arbejde med det finde en måde, hvorpå der kunne etableres rådgivning til elever i kommunens udskolinger. Det anbefales, at der på de 5 folkeskoler og 10. klasse centret etableres åben psykologisk rådgivning efter samme model som gymnasiet og ZBC. På hver af skolerne afsættes 2 timer om ugen, på Gåsetårnskolen 4 timer om ugen, hvor kommunens psykologer yder rådgivning til de elever i 7. til 10. klasse skolen vurderer kan have behov for og glæde af psykologisk rådgivning. Tilbuddet finansieres af Afdelingen for Børn og Familie og Afdelingen for Skoler inden for afdelingernes økonomiske ramme. Det anbefales, at der åbnes op for mulighederne for, at udskolingselever fra kommunens friog privatskoler kan anvende samme tilbud, idet det anbefales, at der efter ca. ½ år evalueres i forhold til om fri- og privatskole elevers træk på tilbuddet med henblik på at vurdere, om tilbuddet kan rummes inden for den afsatte ressource. I Børne- og Ungeafdelingen etableres der endvidere i løbet af foråret en åben telefonisk rådgivning og med mulighed for videochat. Det er undersøgt, om det teknisk er muligt, hvilket det er. Der regnes med, at tilbuddet kan starte op i løbet af april måned. Indstilling Administrationen indstiller, at at at sagen tages til efterretning, udvalget beslutter, om tilbuddet også skal tilbydes til kommunens fri- og privatskoler, anvendelse af tilbuddet evalueres efter ca. 6 måneder. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen blev tiltrådt, idet udvalget anbefaler, at elever fra fri- og privatskoler kan benytte rådgivningen på de 5 folkeskoler og 10. Klasse. Tilbuddet evalueres om 6 måneder, og vil blive forelagt for udvalget til november

29 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Revision af styrelsesvedtægter for Dagtilbud og Skole Sagsnr.: 17/ Område: Dagtilbud og Skoler - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om Dagtilbud. Lov om Folkeskoler. Sagsfremstilling Der er udarbejdet forslag til nye vedtægter for forældrebestyrelsernes og skolebestyrelserne arbejde på henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdet. Vedtægterne fastlægger rammerne for forældrebestyrelsernes/skolebestyrelsernes arbejde. På baggrund af beslutningen om fusionering af Kompetencecenter Kalvehave og Kalvehave Børnehus og ressourcecenter og den her af følgende fælles bestyrelse er der behov for en ændring af beskrivelse af bestyrelsens sammensætning. Derudover er der en række mindre justeringer af styrelsesvedtægten for Dagtilbud Ændringerne vedrører primært: 1. Beskrivelse af sammensætning af bestyrelse i Kalvehave Skole & Børnehus. Beskrivelsen er skrevet ind i styrelsesvedtægten for skole. 2. Tidspunkt for afholdelse af valg ændres fra august til september gælder for Dagtilbud. 3. At vedtægten for Dagtilbud træder i kraft pr. 1. juli og dermed med forkortet varsel (normalt 3. måneder). Det sker for at sikre, at den nye vedtægt er trådt i kraft før forældrebestyrelsesvalget, som efter vedtægten skal ske i september. I bilag er vedlagt de reviderede forslag, hvor ændringer er markeret med rødt, og dele der udgår er gennemstreget. Bilag: 1 Åben Forslag til revideret vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skoler 30416/17 2 Åben Forslag til revideret styrelsesvedtægt for dagtilbud /17 Indstilling Administrationen indstiller, at at forslag til den reviderede styrelsesvedtægt for Dagtilbud sendes i høring i forældrebestyrelser, lokale MED-udvalg, Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur, Handicaprådet og Integrationsrådet, forslag til den reviderede styrelsesvedtægt for Skoler sendes i høring i skolebestyrelser, lokale MED-udvalg, Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur, Handicaprådet og Integrationsrådet. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 28

30 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Forskelle og ligheder mellem det kommunale dagtilbudsområde og private daginstitutioner og private pasningsordninger Sagsnr.: 17/ Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om dagtilbud. Sagsfremstilling Udvalget ønskede på deres møde 31. januar 2017, at administrationen udarbejdede en oversigt over forskelle og ligheder mellem det kommunale dagtilbudsområde og private daginstitutioner og private pasningsordninger. I dagtilbudsloven er der skitseret forskellige mulige dagtilbudsformer for de yngste børn, og forældrene er sikret ret til at vælge et privat tilbud, som kommunen er forpligtet til yde tilskud tilskud til og føre tilsyn med. Det fremgår endvidere af dagtilbudsloven, at kommunen har forsyningsansvaret på dagtilbudsområdet, og er ansvarlig for at sikre, at der til enhver tid er det nødvendige antal dagtilbudspladser (0-6 år) til rådighed i kommunen. Et tilbud til børn fra 0-6 år (skolestart) kan etableres som kommunal dagpleje, kommunal institution, selvejende institution, privat institution, privat dagpleje og endelig har forældrene mulighed for selv at finde og indgå aftale med en privat pasningsordning. Selvejende og private dagtilbud modtager tilskud fra kommunen svarende til den udgift kommunen selv ville have til et tilsvarende tilbud. Specifikt i forhold til den private pasningsordning, som forældrene selv finder og indgår aftale med, skal kommunen godkende ordningen og løbende føre tilsyn. Dette tilsyn handler primært om de fysiske rammer for børnene, da private pasningsordninger ikke er lovgivningsmæssigt forpligtet til at arbejde med faste mål og rammer for det pædagogiske arbejde (de seks læreplanstemaer). De øvrige kommunale og private dagtilbud har alle den samme lovgivningsmæssig forpligtelse til at arbejde med faste mål og rammer for det pædagogiske arbejde. Kommunalbestyrelsen har fastlagt at forældrene maksimalt kan modtage tilskud til private pasningsordninger til måneden før børnene fylder 2,10 år. I Vordingborg Kommune varetog de private pasningsordninger pr. 1. januar 2017 omsorgen og udviklingen for 12 procent af kommunens mindste børn (0-2,10 år). Kommunalbestyrelsen i Vordingborg kommune har besluttet ikke at yde tilskud til privat dagpleje. Privat dagpleje er kendetegnet ved at kommunen indgår en driftsaftale med det private dagplejehjem om at kommunen kan visitere 4-5 børn til dagplejehjemmet, og kommunen yder herefter tilskud direkte til det private dagplejehjem. Dette adskiller sig fra de private pasningsordninger, hvor tilskuddet ydes til de enkelte forældre, som herefter selv betaler den private pasningsordning. Selvejende og private daginstitutioner skal søge kommunal godkendelse til at drive daginstitution. De har ret til at blive godkendt, hvis de opfylder de krav, som kommunalbestyrelsen fastlægger. Disse krav må ikke være mere omfattende end de krav kommunen i øvrigt stiller til de kommunale institutioner. Tilskuddet til selvejende og private daginstitutioner udgør 75 procent af udgifterne (brutto) til de kommunale institutioner, og de sidste 25 procent forventes at skulle udgøre forældrebetalingen. Hertil kommer, at kommunen er forpligtet til at yde tilskud til den selvejende/private daginstitutions administration og bygningsmasse. Endelig er kommunen forpligtet til at yde og finansiere tilstrækkeligt tilsyn, og på den måde sikre at de private dagtilbud arbejder overholder lovgivningen. Selvejende og private daginstitutioner bestemmer selv, hvor stor en andel af den samlede pris forældrebetalingen skal udgøre. De selvejende daginstitutioner må ikke genere overskud, da driften 29

31 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget som udgangspunkt skal hvile i sig selv. De private daginstitutioner må gerne skabe et overskud, som kan anvendes til andre formål end drift af dagtilbuddet. For alle institutionstyper undtagen private pasningsordninger er der i dagtilbudsloven fastlagt en række krav og forventninger til det pædagogiske arbejde, der udføres. Kommunalbestyrelsen har herudover mulighed for at fastlægge godkendelseskriterier til de selvejende og private daginstitutioner, som er identiske med både lovgivningens og de lokalpolitiske krav, der er til de kommunale institutioner. I Vordingborg Kommune har det hidtil primært været bestemmelserne i den overordnede lovgivning, som har bestemt niveauet for godkendelseskriterierne. Derudover har kommunen bl.a. med det Fælles Pædagogiske Grundlag og de overordnede læreplaner vedtaget en række lokalpolitiske krav, som udelukkende gælder for de kommunale dagtilbud. Det Fælles Pædagogiske Grundlag og de overordnede læreplaner blev politisk vedtaget i 2012, og er et resultat af ønsket om at bruge den eksisterende forskningsbaserede viden om dagtilbud positive betydning for børns udvikling. Den følgende tabel gennemgår de forskelle og ligheder, der er mellem de forskellige dagtilbudstyper i Vordingborg Kommune. De private børnepasningsordninger er særlige i den forbindelse, da de lovgivningsmæssigt betragtes som almindelige private virksomheder, som er kommunen uvedkommende, da det er en aftale forældrene selv indgår. Derfor stilles der i lovgivningen heller ikke specifikke krav til det pædagogiske arbejde, der udføres i de private pasningsordninger, ligesom det lovgivningsmæssigt heller ikke er muligt at stille specifikke lokalpolitiske krav til de private pasningsordninger. Krav Lov Lokal politisk vedtagelse Arbejde med de 6 læreplanstemaer Sprogvurdering af de 3 årige som vurderes til at have sproglige udfordringer Sprogvurdering af alle 3 årige og 5 årige børn Et fælles pædagogisk grundlag Overordnede læreplaner Kommunal institution Kommunal dagpleje Privat institution Privat børnepasser X X X X Ingen krav X X Ikke relevant X Ingen krav X X Ikke relevant Nej Ingen krav X X X Nej Ingen krav X X X Nej Ingen krav Særligt fokus på sprog X X X Nej Ingen krav Krav om at implementere nyeste viden og forskning i arbejdet X X X Nej Ingen krav Pædagog/medhjælperfordeling og krav om pædagogisk uddannet personale Krav om dokumentation af arbejdet med at understøtte børnenes overgang til skole Fast årshjul for trygge og sikre overgange fra Dagtilbud og Skole X X Ikke relevant/nej X X Ikke relevant til skole, men der arbejdes med overgange X X Generelt overgangsarbejde Nej X Nej Ingen krav Ingen krav Ingen krav 30

32 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Der er i 2012 udarbejdet en oversigt over gensidige forpligtelser i samarbejdet mellem private institutioner, afdelingen for Dagtilbud og Vordingborg Kommune. Oversigten er vedlagt i bilag. Vi ved, at de muligheder som børn får i dagtilbud og særligt deres første 1000 levedage har stor betydning for deres muligheder resten af deres liv. Der fremlægges i det følgende tre forskellige modeller for kommunens lokalpolitiske krav til de selvejende og private daginstitutioner i kommunen, hvor model A er en fastholdelse af de eksisterende godkendelseskriterier. Model A: Udvalget fastholder de nuværende godkendelseskriterier for selvejende og private daginstitutioner, som ud over den gældende lovgivning på området stiller særlige krav om, at der arbejdes med at understøtte børnenes overgang til skole. Dette særlige lokalepolitiske krav bygger på en viden om, at børns oplevelser af egne kompetencer i forbindelse med overgangen til skole, har afgørende betydning for deres videre trivsel og faglige resultater i skolen. Model B: Administrationen anmodes om et udkast til reviderede godkendelseskriterier for selvejende og private daginstitutioner, som udvider de nuværende kriterier med krav om at der ligesom i de kommunale institutioner skal gennemføres sprogvurderinger af alle 3 og 5 årige børn i institutionen. Vi ved, at sproget er den mest betydningsfulde faktor til at sikre børns udvikling og trivsel videre i livet. De selvejende og private institutioner i kommunen har alle adgang til kommunens system til sprogevaluering, og de er forpligtet til at sprogevaluere de børn, hvor de er bekymrede for børnenes sprogudvikling. Forskning på området dokumenterer imidlertid, at det kan være vanskeligt at opdage alle børn med sproglige udfordringer, hvis ikke der systematisk foretages en sprogscreening af alle børn. Model C: Administrationen anmodes om et udkast til reviderede godkendelseskriterier for selvejende og private daginstitutioner, der indeholder krav om sprogvurdering af alle 3 og 5 årige børn og krav om minimum 30 procent pædagoger (inkl. leder) af det samlede personale i den enkelte institution. Der er en forskningsbaseret viden om, at dagtilbud af høj kvalitet har afgørende betydning for børns udvikling, trivsel og læring videre i livet, fordi det medvirker til at give børnene et godt fundament for videre læring. Der er en tydelig dokumenteret sammenhæng mellem andelen af uddannet personale og kvaliteten af det enkelte dagtilbud. De kommunale dagtilbud samlede andel af pædagoger i personalegruppen (inkl. leder) er på nuværende tidspunkt på 61 procent. Bilag: 1 Åben Oversigt over service og forpligtelser 27053/17 Indstilling Administrationen indstiller, at at udvalget tager orienteringen til efterretning, Der efter model C udarbejder et udkast til reviderede godkendelseskriterier for de selvejende og private daginstitutioner, der indeholder krav om sprogvurdering af alle 3 og 5 årige børn og krav om minimum 30 % pædagoger i den enkelte institution. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt, idet udvalget anbefaler, at oplægget også indeholder krav om at have fokus på sprog samt at lave et fast årshjul vedr. trygge og sikre overgange mellem de private institutioner og skole. Udvalget ønsker oplægget fremlagt på næstkommende møde, og hvis oplægget besluttes, ønsker udvalget, at der laves en passende indfasningsperiode for de nye skærpede krav. 31

33 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Brug af nationale tests i Vordingborg Kommune Sagsnr.: 17/ Område: Skoler - Sagsbeh: Stina-Maj Hald Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Børne-, Unge- og Familieudvalget besluttede i forbindelse med behandling af sagerne omkring status på og implementering af strategiarbejdet på skoleområdet, på møderne den 7. april 2015 og den 3. maj 2016, at de frivillige test gøres obligatoriske i Vordingborg Kommune og omtales som årlige tests. Siden 2010 har det været obligatorisk for kommunerne at arbejde med nationale tests. Formålet med at gøre de frivillige test obligatoriske i Vordingborg Kommune, er målsætningerne om at: være gode til at tage de nationale test, få så dygtige elever som muligt, måle på det enkelte barn, den enkelte klasse, og den enkelte skoles faglighed og progression, fordi det er et vigtigt arbejdsredskab i forhold til at udvikle læsning og matematiske fagligheder. Kommunens skoler har i tæt samarbejde med kommunens vejledere udarbejdet en testplan og indført beregneren, som er et redskab til at kunne udregne den enkelte elevs progression. Ydermere er beregneren et pædagogisk arbejdsredskab for lærere og teams til at planlægge undervisning og arbejde på tværs af klasser for at møde alle børn fagligt lige der, hvor de er. Testplan i både dansk og matematik Hver national test kan tages i alt 3 gange. I dansk bruges kun den ene frivillige test F1, F2 kan bruges, hvis det giver mening, men er ikke et skal. I matematik bruges begge frivillige test (F1 og F2), idet der kun er to obligatoriske test, nemlig i 3. og 6. klasse. Klassetrin Obligatoriske nationale tests Årlige test 1. klasse 1. klasse Dansk/læsning (F1) 2. klasse Dansk/læsning Matematik (F1) 3. klasse Matematik Dansk/læsning (F1) 4. klasse Dansk/læsning Matematik (F2) 5. klasse Dansk/læsning (F1) Matematisk (F1) 6. klasse Dansk/læsning Matematik 7. klasse Dansk/læsning (F1) Matematik (F2) 8. klasse Dansk/læsning 9. klasse Dansk/læsning (F2) 32

34 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Når det i Vordingborg Kommune er blevet besluttet at teste opad, altså at indføre årlige tests på de årgange, der ikke er underlagt obligatoriske nationale tests, skyldes det at: Spredningen i alle klasser er stor. Og alle børn skal have muligheden for at blive udfordret fagligt i både dansk og matematik. Testen er adaptiv, betyder at testen møder børnene i hver deres faglige forudsætninger, således at den forandrer sig i forhold til det enkelte barns svar. For eksempel kan en elev i 4. klasse, som ikke har automatiseret sin læsning, få et spørgsmål i testen, som han ikke er i stand til at svare på. Efter to spørgsmål vil eleven få spørgsmål, der er lettere, hvis eleven igen svarer forkert på de spørgsmål, vil spørgsmålet igen blive nemmere for til sidst at ramme det niveau, han er på. Tilsvarende gælder det for den dygtige elev, han vil få svære og svære spørgsmål, indtil han rammer sit personlige loft. Ved at teste opad giver vi de dygtige børn mulighed for også at udfordres på deres potentielle niveau Skolen altid bør understøtte det enkelte barn på samme måde, som det sker i undervisningen, og det betyder at de hjælpemidler det enkelte barn bruger, skal tænkes ind i testsituationen også. Ved at teste opad giver vi alle børn mulighed for at stå på tæer i egen læring. Vi har høje forventninger til alle børn, og med det følger et naturligt ansvar for at støtte og vejlede alle børn, uanset fagligt niveau, på bedst mulig måde. Alle testsituationer skal differentieres således at alle børns forudsætninger og faglige potentiale medtænkes og støttes. Ved ikke at teste opad giver vi ikke alle børn muligheden for at gøre det bedste de kan. For at kunne opnå valide progressionsresultater, skal testene gennemføres hvert år. Indstilling Administrationen indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Udvalget drøftede sagen grundigt. Udvalget ønsker, at sagen genoptages på næste møde, hvor man ønsker et oplæg om fordele og ulemper i brug af den nationale test i dansk 1. klasse. Birgitte Steen Jørgensen (B) og Helle Mandrup Tønnesen (løsgænger) ønsker ikke, at der gennemføres test i dansk i 1. klasse. Helle Mandrup Tønnesen er generelt imod de mange test i skolen, og ønsker at vi kan nøjes med de tests, der er pålagt fra Undervisningsministeriet. 33

35 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Ledelsesinformation 2016 Sagsnr.: 17/ Område: Børn og Familie / Dagtilbud / Skoler - Sagsbeh: Steen Kastrup Hansen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Sagsfremstilling Ledelsesinformationen for 2016 indeholder de væsentlige oplysninger om status for Børne-, Unge- og Familieudvalgets ansvarsområde og er opstillet således, at oplysningerne sammenholdes med informationer fra tidligere på steder, hvor det er relevant. Informationsmaterialet er en årlig status over udvalgte parametre inden for områderne Børn og Familie, Dagtilbud samt Skoler. Materialet forelægges det politiske niveau til eventuel drøftelse og kommentering. Formålet er at sikre et overblik over området, løbende at følge udviklingen og på denne baggrund at gøre det muligt, at fastlægge de nødvendige strategier og justeringer på området. Bilag: 1 Åben Ledelsesinformation for Ialt - ''Ny'' skabelon-pdf pdf 30767/17 Indstilling Administrationen indstiller, at Ledelsesinformationen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 34

36 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Meromkostninger forbundet med overforbrug af alkohol i Vordingborg Kommune Sagsnr.: 17/ Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Andersen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Sagsfremstilling Overforbrug af alkohol betyder kommunale meromkostninger En ny analyse fra Sundhedsstyrelsen sætter for 3. gang tal på, hvad overforbrug af alkohol økonomisk koster kommunerne [1]. Rapporten viser, at overforbrug af alkohol giver Vordingborg Kommune meromkostninger på mindst 38,6 mio. kr. årligt. Dette ligger en del over gennemsnittet, hvor en gennemsnitskommune med indbyggere, lidt større end Vordingborg Kommune, har en gennemsnitlig meromkostning ca. 31 mio. kr. Merudgifterne er fordelt på overførselsindkomster, kommunal medfinansiering af sundhedsydelser, anbringelser og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge samt personlig og praktisk hjælp. Overførselsindkomster står for ca. 2/3 af udgifterne. Dertil kommer betydelige regionale og kommunale sundhedsomkostninger, som ikke har kunnet medregnes i Sundhedsstyrelsens analyse, herunder omkostninger til hjemmesygepleje, genoptræning, plejebolig m.v. Ligeledes er ikke alle borgere med overforbrug medtaget i analysen. Det vurderes, at de reelle meromkostninger udgør i alt ca. 100 mio. kr. for en gennemsnitkommune med indbyggere. Kun få er i behandling Der er således et væsentligt kommunalt besparelsespotentiale i dels at forebygge overforbrug af alkohol og dels at hjælpe flere i alkoholbehandling på et tidligere tidspunkt end i dag. Der går i dag i gennemsnit år, før en borger med alkoholproblemer søger hjælp [2]. Rapporten fastslår, at kun ca. 20 % af de borgere, der er afhængige af alkohol i Danmark, er i behandling. Vordingborg er med 10,7 % den kommune, der har den 2. største andel af borgere, der overskrider genstandsgrænserne for høj risiko i Region Sjælland, hvilket også er blandt de højeste i Danmark. Sundhedsstyrelsens analyse understreger samlet set vigtigheden af et fortsat stort fokus på alkoholområdet, herunder på tidlig opsporing via frontpersonale og på samarbejdet på tværs af de kommunale aktører. Center for Rusmidler har fokus på tidlig opsporing og behandling Center for Rusmidler (CfR) har henover de seneste år igangsat en række indsatser, der netop sigter på - endnu mere effektivt - at forebygge overforbrug af alkohol og på at få flere borgere og familier til at indgå i behandlingsforløb: På familie- og voksenområdet har CfR efteruddannet og kompetenceløftet en lang række frontmedarbejdere på blandt andet skoler, i daginstitutioner og på familieområdet. Uddannelsen skal hjælpe personalet til bedre og tidligere at opspore familier med alkoholproblemer og i forlængelse heraf skabe kontakt mellem familierne og professionelle alkoholrådgivere. I forbindelse med det igangværende projekt Familieorienteret alkoholbehandling har CfR også styrket og udviklet nye samarbejder på tværs af afdelingerne. I CfRs Ungerådgivning har man påbegyndt et nyt samarbejde med folkeskolerne, hvor ungerådgiverne deltager på forældremøder på 7. årgang. Samtidig har CfR udviklet og 35

37 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget gennemført en Nøglepersonuddannelse, hvor man uddanner nøglepersoner på skoler og ungdomsuddannelser, der skal opspore og hjælpe unge med rusmiddelproblemer, herunder alkohol. Ungerådgivningen oplever pt. en stor tilgang i antallet af henvendelser fra unge. Der har i 2016 været 216 borgere i alkoholbehandling. Som et led i CfRs samlede behandlingsstrategi modtager borgerne langt kortere og mere effektive forløb end tidligere i henhold til nationale og internationale behandlingsstandarder. Der er også indført systematisk opfølgning på behandlingsforløbene. Det er veldokumenteret, at alkoholmisbrug også medfører væsentlige familiære omkostninger. Alkoholrådgivningen oplever en stigning i antallet af henvendelser og forløb i forhold til pårørende. I har der været ca. 100 pårørende i forløb, hvortil der kommer telefoniske rådgivninger. CfR har prioriteret en bred vifte af tilbud til pårørende, herunder gruppetilbud, individuelle samtaler, familiesamtaler og børnesamtaler. Tilbuddene gives i overensstemmelse med de kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Der er etableret stærkere samarbejder med en række væsentlige aktører, herunder socialpsykiatrien, Familieafdelingen, Jobcenteret og psykiatrien i Region Sjælland, hvilket blandt andet har styrket mulighederne for at lave samtidige indsatser og fremskudt sagsbehandling på tværs af aktørernes tilbud. Disse samtidige indsatser sikrer højere kvalitet i borgerens samlede tilbud, og at dobbeltbehandlinger af dobbeltdiagnosticerede undgås, samt at tilbuddene kan iværksættes hurtigere end tidligere. Det forstærkede tværfaglige samarbejde afspejler sig i en mere socialt udfordret brugergruppe, som tidligere har været svær at komme i kontakt med. CfR har i 2016 og vil fortsat i 2017 deltage i nationale alkoholkampagner og i øvrigt prioritere yderligere ressourcer på at synliggøre mulighederne for rådgivning og behandling. [1] [2] Indstilling Administrationen indstiller, at at orienteringen tages til efterretning, og sagen sendes til orientering i Børn-, Unge- og Familieudvalget samt Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard, Kirsten Overgaard Indstillingen godkendt. Udvalget ønsker, at den samlede kommunalbestyrelse inddrages i arbejdet med at forebygge overforbrug af alkohol hos Vordingborg Kommunes borgere. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Orientering blev taget til efterretning. 36

38 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Ny proces for rammeaftalen på det specialiserede socialområde Sagsnr.: 17/ Område: Psykiatri og Handicap/Sundhed/Børn og Familie/Arbejdsmarked - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Kommunerne har nu haft ansvaret for at koordinere rammeaftalerne siden Efter kommunerne overtog koordineringsansvaret er regelsættet blevet justeret flere gange. Senest med indførelsen af National Koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen har fået en række beføjelser ift. kommunerne. KKR har besluttet, at nyt fokusområde i rammeaftale 2017, er proces for fornyet politisk grundlag for rammeaftale Man ønsker at skabe et nyt politisk grundlag og nyt politisk ejerskab til rammeaftalen. I rammeaftale Sjælland er det nuværende politiske grundlag, i form af de 7 fælles mål og principper for samarbejdet, fra Den ny proces for rammeaftale 2018 har fokus på tidlig politisk, fagligt og brugerinddragelse. Som led i ny proces for rammeaftalen har der været afholdt Kick-Off møde for udvalgsmedlemmer den 25. november Den 18. januar 2017 var repræsentanter for brugerne ved de kommunale handicapråd og KKR s dialogforum samlet til en tilsvarende drøftelse. På begge møder har også deltaget repræsentanter for styregruppen og KKR s formandskab. På begge dage var der faglige oplæg og drøftelser om økonomi, specialisering, recovery, kvalitet og effekt samt ønsker til rammeaftalen og kommende fokusområder. Forslag til kommende fokusområder var bl.a. omkring brugerinddragelse og dialog, effekt og metodeudvikling, specialisering og fleksibilitet, recovery og involvering af civilsamfund samt videndeling og forpligtende samarbejder. Den 17. marts 2017 afholdes tilsvarende møde med fagpersoner fra både bestillere og udførere i kommunerne: Myndighedsledere og virksomhedsledere mv. og med deltagelse af styregruppen. Den 7. april 2017 samles udvalgsmedlemmerne og KKR dialogforum samt styregruppen igen til en drøftelse af fokusområder i den kommende rammeaftale. Det sker bl.a. med afsæt i input fra brugerne og faglige input fra kommunerne. Output fra den politiske temadag behandles på administrativt og politisk niveau i styregruppen, K17 og KKR. Rammeaftale 2018 behandles på møde i KKR i juni og forinden i den administrative styregruppe for rammeaftale Sjælland og i K17 i maj. Efter behandling i KKR i juni, sendes rammeaftalen til politisk behandling i kommunerne med frist for godkendelse 15. oktober. Bilag: 1 Åben Program for Kick-off møde om rammeaftale pdf 29007/17 2 Åben Opsamling fra Kickoff møde om rammeaftale 2018 afholdt pdf 29004/17 3 Åben Program for møde med KKR Dialogforum og handicapråd afholdt pdf 29002/17 4 Åben Opsamling fra møde med KKR Dialogforum og handicapråd om rammeaftale 29005/ afholdt pdf 5 Åben Tids- og procesplan for rammeaftale 2018.pdf 29003/17 Indstilling Administrationen indstiller, 37

39 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 38

40 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orienteringspunkter - 7. marts 2017 Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling Orientering fra administrationen a)udvikling i antal 0-årige i Vordingborg Kommune fordelt på lokalområder Udviklingen af antallet af 0-årige er undersøgt og opgjort på kommunens forskellige lokalområder. I antallet af 0-årige fremgår både antal fødte børn i kommunen og tilflyttede til kommunen. Der ses en meget svag stigning i det samlede antal 0-årige, og ligeledes er der en svag stigning i antallet af 0-årige for de to første måneder i 2017 i forhold til det samlede antal fra tidligere år Allerslev Beskyttet adresse Bogø Bårse Jungshoved Kalvehave Kastrup Lundby Masnedsund Mern Nyråd Præstø Stege Stensved Vestmøn Vordingborg Ørslev Østmøn I alt b) Antal skolestartere i Vordingborg Kommunes skoler for det kommende skoleår Antallet af skolestartere i 0. klasse i skoleåret 2017/18 er nu endeligt på plads, og skolerne er færdige med klassedannelsen. Fordelingen af de i alt 333 skolestartere, der er indskrevet til 0. klasse i det kommende skoleår, fordeler sig således på afdelingsniveau: Skole Afdeling Antal skolestartere Gåsetårnskolen Iselinge 53 Marienberg 28 Kastrup 35 Ørslev 26 Præstø Skole 27 Møn Skole Stege 29 Hjertebjerg 15 39

41 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Fanefjord 11 Kulsbjerg Skole Stensved 33 Mern 12 Nyråd 32 Svend Gønge-skolen Lundby 25 Bårse 7 I alt 333 d) Sygefravær 2016 Sygefravær på Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet havde i 2016 et samlet sygefravær på 5,1 %. I 2015 var det samlede fravær på 5,5 %. Sygefraværet var i 2016 højest i februar og marts og lavest i juli og august Sygefraværet på enkelt institutioner er meget varieret. Ni institutioner havde et sygefravær, der var højere end gennemsnittet. Seks institutioner inkl. Afdelingen for Dagtilbud havde et fravær under 3 %. De institutioner med højest sygefravær er også dem med flest lange sygefraværsperioder (langtidsfravær). Fire institutioner har ikke haft perioder med sygefravær over 31 dage. Der er forsat fokus på at afdække og nedbringe sygefraværet på området. Sygefravær på Børn og Familieområdet Generelt gælder det for sygefraværet på Børne og Familieområdet, at der er sket et fald i det samlede fravær fra 2015 på 6,5 % til 2016 på 6,6 %. Der er sket en stigning i sygefraværet i Familiecenter Kalvehave og PPR og Forebyggelse, mens der er sket et fald i sygefraværet i Børn og Unge. Stigningen skyldes primært stigning i langtidssygefraværet. Hvor sygefraværet i foråret 2016 faldt kraftigt er det steget tilsvarende i efteråret Afdelingen for Børn- og Familie følger kommunens gældende retningslinjer på området samtidig med at der er et løbende fokus på sygefraværet på møder i medudvalgene og på personalemøder. Sygefravær på Skoleområdet Sygefraværet på det samlede skoleområde var i 2016 på 6,3 %, i 2015 var det samlede sygefravær på 6,2 %. 2 skoler og 5 skoleklubber har et sygefravær som er højere end gennemsnittet. Sygefraværet var højest i januar, februar og november. På 2 skoleklubber er sygefraværet faldet i forhold til På de øvrige er de steget. Afdeling for Skoler arbejder målrettet med nedbringelse af fraværet, bl.a. via et tæt samarbejde med Strategi og Implementering omkring projektet Fokus på sygefravær, samt struktureret brug af kommunens nye fraværsværktøj modellen. Som opfølgning på skolechefens orientering på udvalgets møde den 3. januar 2017 omkring skolernes vikardækning, fortsætter arbejdet som skitseret. e) Samlet indsats omkring musik i den åbne skole På fællesmøde mellem Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget (KIF) og Børne-, Unge- og Familieudvalget (BUF) den 6. september 2016 omkring emnet Åben Skole, blev det besluttet at der forsat blev sat fokus på musikaktiviteter i skolen. Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget behandler møde den 8. marts et punkt om fortsat medlemskab af Kulturtjenesten, hvori administrationen anbefaler, at der i et tæt samarbejde mellem afdelingen for Skoler og afdelingen for Kultur og Fritid udarbejdes en samlet indsats omkring musik i den åbne skole, som vil kunne give alle elever i Vordingborg Kommunes skoler mulighed for et samlet, målrettet og kvalificeret musiktilbud tilpasset den enkelte skole. Indsatsen foreslås finansieret af dels af midler fra deltagelsen i Kulturtjenesten, midler fra allerede etablerede skoleaktiviteter f.eks. kompagnonundervisning i Musikskolen, samt eventuelt yderligere aktivitetsmidler. På den baggrund foreslår administrationen, at der afholdes et fællesmøde den 4. april 2017, kl. 19:15-19:45 mellem KIF og BUF omhandlende fokus på musikaktiviteter i skolen. På dette møde vil administrationen præsentere et udkast til en kommende projekt omkring musik i Vordingborg Kommunes skoler og dagtilbud. 40

42 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget f) Bedre vej til ungdomsuddannelse En ekspertgruppen nedsat af regeringen under ledelse af rektor for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann har barslet med en række anbefalinger til, hvorledes uddannelsesvejen skal blive enklere for alle unge. Den overordnede tilgang er, at der ikke skal laves restpolititik for restgruppen, men i stedet skal der formes en mere integreret, sammenhængende og helhedsorienteret indsats, således at 100 % af alle unge får enten en uddannelse eller et job. Anbefalingerne forventes at indgå i de videre forhandlinger om tilpasninger af indsatserne. Bilag: 1 Åben Fraværsoverblik 2016 Børn og Familie 27774/17 2 Åben Fraværsoverblik 2016 Dagtilbud 27776/17 3 Åben Fraværsoverblik 2016 Skoler 27778/17 4 Åben Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Pixie.pdf 33482/17 Indstilling Administrationen indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet og orienteringen blev taget til efterretning. Administration orienterede på baggrund af konkret spørgsmål vedrørende Fanefjord afdelingen af Møn Skole om, at der sidste sommer blev gennemført en skimmelsvamp sanering af kælderen, og alt er frigivet til brug i august Administrationen oplyste endvidere, at der sidst i 2016 er etableret en pumpe, således at kælderen er sikret mod de store vandmængder, der kommer et par gange om året. Den planlagte nedrivning af SFO bygning forventes afsluttet i april/maj. Administrationen orienterede om et igangværende arbejde med udviklingen af en styrket indsats for skole-erhvervssamarbejde i udskolingen. Samtidig blev der orienteret om et samarbejde med LøkkeFonden og Rotary for unge i 9. klasse. 41

43 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 7. marts 2017 Sagsnr.: 16/ Område: Ledelsskretariatet - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling For at højne informationsniveauet og for at skabe et bedre overblik over de overordnede aktiviteter, der gentages med et mere eller mindre fast interval, typisk i årlig cyklus, har det været et ønske fra Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer, at der blev udarbejdet et årshjul for udvalgets område. Administrationen har udarbejdet et forslag til Årshjul for 2017, som Børne-, Unge- og Familieudvalget anmodes om at drøfte og komme med input til. Årshjulet fremlægges på udvalgets kommende møder og anvendes som et dynamisk arbejdsredskab. Administrationen foreslår, at der afholdes fællesmøde ml. Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget og Børne-, Unge- og Familieudvalget tirsdag den 4. april 2017 i tidsrummet kl. 19:15-19:45. På dette møde med administrationen præsenteres et udkast til et kommende projekt omkring musik i Vordingborg Kommunes skoler og dagtilbud. Administrationen foreslår endvidere, at udvalgets ordinære møde i maj måned flyttes til den 10. maj af hensyn til budhøringsfasen. Bilag: 1 Åben Årshjul for BUF /16 Indstilling Administrationen indstiller, at at det fremlagte forslag til årshjul drøftes. der afholdes fællesmøde ml. Børne-, Unge- og Familieudvalget og Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget tirsdag den 4. april kl. 19:15-19:45, at udvalgets møde den 2. maj flyttes til den 10. maj Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Udvalget tiltræder, at der holdes fællesmøde den 4. april, kl. 19:00. Udvalgets møde i maj rykkes til den 16. maj, kl

44 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Eventuelt - 7. marts 2017 Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Intet. 43

45 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Bilagsoversigt 3. Regnskab Børn og Familie 1. Regnskabsbemærkninger Børn og Familie (27052/17) 2. Sektorbemærkninger bidrag til årsberetning - Børn og Familie (27064/17) 3. Udvikling i udvalgte nøgletal (31372/17) 4. Regnskab Dagtilbud 1. Årsberetning 2016 for Dagtilbud (28104/17) 2. Regnskabsbemærkninger 2016 Dagtilbud (28073/17) 3. Igangværende og afsluttede anlæg - Dagtilbud (27864/17) 4. Skema til opgørelse over overførsler fra 2016 til 2017 (22877/17) 5. Regnskab Skoler 1. Regnskabsbemærkninger Skoler (20401/17) 2. Sektorbemærkninger - bidrag til årsberetning - Skoler (20426/17) 3. Igangværende og afsluttede anlæg - Skoler (17880/17) 7. Anlægsregnskab, Udbygning af Præstø Skole 1. Anlægsregnskab, Udbygning af Præstø Skole (22147/17) 8. Anlægsregnskab, Nedrivning af bygning Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling 1. Anlægsregnskab, Nedrivning af bygning, Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling (22120/17) 9. Anlægsregnskab, Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling 1. Anlægsregnskab, Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdelilng (22526/17) 10. Anlægsregnskab, Udbygning af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling 1. Anlægsregnskab, Udbygning af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling (22379/17) 11. Anlægsregnskab, Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling 1. Anlægsregnskab, Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling (22217/17) 14. Revision af styrelsesvedtægter for Dagtilbud og Skole 1. Forslag til revideret vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skoler (30416/17) 2. Forslag til revideret styrelsesvedtægt for dagtilbud 2017 (30429/17) 15. Forskelle og ligheder mellem det kommunale dagtilbudsområde og private daginstitutioner og private pasningsordninger 1. Oversigt over service og forpligtelser (27053/17) 17. Ledelsesinformation Ledelsesinformation for Ialt - ''Ny'' skabelon-pdf pdf (30767/17) 19. Ny proces for rammeaftalen på det specialiserede socialområde 1. Program for Kick-off møde om rammeaftale pdf (29007/17) 2. Opsamling fra Kickoff møde om rammeaftale 2018 afholdt pdf (29004/17) 3. Program for møde med KKR Dialogforum og handicapråd afholdt pdf (29002/17) 4. Opsamling fra møde med KKR Dialogforum og handicapråd om rammeaftale 2018 afholdt pdf (29005/17) 5. Tids- og procesplan for rammeaftale 2018.pdf (29003/17) 20. Orienteringspunkter - 7. marts Fraværsoverblik 2016 Børn og Familie (27774/17) 44

46 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Fraværsoverblik 2016 Dagtilbud (27776/17) 3. Fraværsoverblik 2016 Skoler (27778/17) 4. Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Pixie.pdf (33482/17) 21. Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 7. marts Årshjul for BUF 2017 (184012/16) 45

47 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Underskriftsside Kirsten Overgaard Helle Mandrup Tønnesen Mette Høgh Christiansen Birgitte Steen Jørgensen Nina Møhler Bent Maigaard Asger Diness Andersen 46

48 Bilag: 3.1. Regnskabsbemærkninger Børn og Familie Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27052/17

49 1.1 BØRNE-, UNGE- OG FAMILIEUDVALGET Politikområde Børn og Familie Resultat af drift Børn og Familie Note Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2016 Afvigelse ift. korr. budget Overførsel til 2017 (tal i kr.) Samlet resultat: Budgetramme Virksomheder Familiecenter Kalvehave PPR og Forebyggelse Øvrig udvalgsramme Anbringelser Børn og Unge Forebyggende Foranstaltninger Central refusionsordning (052207) Budgetramme Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter mv Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til regnskab 2016, drift Børn og Familie ender ud med et samlet merforbrug på 13,6 mio. kr. Merforbruget er dannet af et merforbrug på 14,2 mio. kr. på budgetramme 1 og et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på budgetramme 2. Ved kvartalsrapporteringen for september forventede politikområdet er merforbrug på 11,4 mio. kr. som henover årets sidste måneder steg til forventelige 13,8 mio. kr. Note 1 Anbringelser kommer ud med et merforbrug på 10,9 mio. kr. Ved kvartalsrapporteringen forventede området et merforbrug på 7,8 mio. kr. som ved økonomirapporteringen for november var steget til 10,4 mio. kr. Området har igennem hele året været under pres pga. stadig stigende priser på private- og regionale tilbud sammenholdt med en svag stigning på knap 4 helårsanbringelser fra 2015 til Forbruget på anbringelser er faldet med 3,6 mio. kr., men sammenholdt med, at budgettet er nedkorrigeret med 9,4 mio. kr. set i forhold til 2015, har det ikke været muligt at skabe balance mellem forbrug og budget. Derudover har området også været presset af den særligt dyre enkeltsag, som området fik en tillægsbevilling for i Der er ikke givet en tillægsbevilling til denne sag i Note 2 Forebyggende foranstaltninger ender med et merforbrug på 8,7 mio. kr. Ved kvartalsrapporteringen for september forventede området et merforbrug på 6,9 mio. kr. som ved økonomirapporteringen for november var steget til 8,8 mio. kr. Udgifterne til forebyggende foranstaltninger er steget med 2,6 mio. kr. fra 2015 til Stigningen i udgifterne til forebyggende foranstaltninger skyldes en politisk vedtaget strategi om at anvende forebyggelse som alternativ til anbringelse. Familiecenter Kalvehave er kommunens største leverandør af forebyggende foranstaltninger og forbruget på forebyggelse skal ses i sammenhæng med Familiecentrets mindreforbrug på 0,8 mio. kr.

50 Note 3 Refusion vedr. særligt dyre enkeltsager ender med merindtægter for 4,2 mio. kr. Merindtægten skyldes stigning i udgiften til den særligt dyre enkeltsag, en stigning, fra én i 2015 til fire i 2016, i antallet af større søskendeflokke, der udløser refusion som var de én sag, samt reguleringer vedr. tidligere år. Note 4 PPR og Forebyggelse ender ud med et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Ved kvartalsrapporteringen for september forventede virksomheden et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Det lavere mindreforbrug end forventet skyldes færre indtægter end medtaget i prognosen. Note 5 Familiecenter Kalvehave ender ud med et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Ved kvartalsrapporteringen for september forventede virksomheden et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Stigningen i mindreforbruget ift. kvartalsrapporteringen skyldes det højere aktivitetsniveau, som også er beskrevet under forebyggende foranstaltninger. Note 6 Budgetramme 2 ender ud med et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. hvilket er 0,2 mio. kr. højere end ved kvartalsrapporteringen for september. Dette skyldes primært, at de forventninger man havde til nye ikke-kendte sager i kvartalsrapporteringen ikke er blevet realiseret i samme omfang som prognosticeret.

51 Bilag: 3.2. Sektorbemærkninger bidrag til årsberetning - Børn og Familie Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27064/17

52 1.1 BØRNE-, UNGE- OG FAMILIEUDVALGET Politikområde Børn og Familie Beløb i mio. kr Oprindeligt budget 148,4 144,5 143,4 Korrigeret budget 147,7 147,6 138,3 Regnskab 152,3 156,1 151,9 Afvigelse fra korrigeret budget 4,6 8,5 13,6 Mindreforbrug (-) Merforbrug (+) Regnskabsresultat 2016 Regnskabet for 2016 udviser et merforbrug på 13,6 mio. kr. fordelt med et merforbrug på 14,2 mio. kr. på budgetramme 1 og et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på budgetramme 2. Udgiftsniveauet er faldet med 4,2 mio. kr. (2,7%) fra 2015 til Årsagen til dette fald skyldes delvist at udgifterne til anbringelser er faldet med 3,6 mio. kr., på trods af en svag stigning i antal helårsanbringelser, samtidig med, at indtægterne vedr. refusion for særligt dyre enkeltsager er steget med 2,1 mio. kr. Modsat ses der fortsat en stigning i udgifterne til de forebyggende foranstaltninger, som er steget med 6,1 mio. kr. fra 2014 til 2016, hvoraf de 2,6 mio. kr. vedr. stigningen fra 2015 til Stigningen i udgifterne til de forebyggende foranstaltninger skyldes en politisk vedtaget strategi om at anvende forebyggelse som alternativ til anbringelse. Hvad nåede vi i 2016 De forebyggende tiltage, der blev etableret i 2015 som alternativ til anbringelse er alle sammen kommet i fuld drift i 2016 på nær effektive anbringelser. Ved effektive anbringelser er der tale om en målrettet indsats, der har til formål at sikre, at barnet/den unge kommer hjem efter kortere tids anbringelse. Ydelsen skulle købes af ekstern leverandør. Det har været svært at motivere forældrene til denne form for indsats. I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet at oprette eget tilbud, der har til formål at arbejde målrettet med hjemgivelse af unge i alderen år. Etableringen af døgntilbuddet er færdigt med udgangen af 2016 og der er nu etableret en institution på Åløkkevej i Stensved, der står klar til at tage imod 5 unge. I Strategi 2014 til 2017 for Børn og Familie indgår 4 målsætninger med hver deres progressionsmål. Målene er: Bedre tværfagligt samarbejde Bedre inklusion for alle børn Forebyggelse frem for anbringelse Evaluering og effektmåling Bedrer tværfagligt samarbejde: Målene for 2015 var, at der skulle gennemføres en spørgeskema undersøgelse, der skulle vise graden af tilfredshed med områdeteamene, der var kommunens struktur for den tidlige, tværfaglige forebyggende indsats. Denne spørgeskema undersøgelse er gennemført i Målene for 2016 var, at 50 % af de adspurgte pædagoger og lærere kendte til områderne og at der i 30 % af underretningerne fra dagtilbud og skoler fremgår at sagen har været

53 drøftet i områdeteamet. Undersøgelsen viste, at 70 % af de adspurgte pædagoger og lærere var bekendte med områderne og at 30 % har oplevet drøftelserne i områderne værdifulde og 27 % lidt værdifulde. Undersøgelsen viste også, at der kun i 23 % af de modtagne underretninger var sagen drøftet i områdeteamet. Disse resultater, sammen med et stigende merforbrug afsted kom en større analyse af det samlede Børne- og Familieområde, der viste, at de allerede anvendte strategier havde virket, men at dette ikke viste sig i økonomien. Derfor skulle der yderligere strategier til for at bringe området i økonomisk balance. En af strategierne omhandlede en større omorganisering af den tidlige opsporing og den tidlige tværfaglige- og forebyggende indsats, også kaldet områdestrukturen. Resultaterne af analysen betød, at områderne i dag er omlagte således, at dagtilbudsområdet og skoleområdet fra 2017 har hver deres struktur for det tværfaglige samarbejde. Dertil blev familierådgivningen nedlagt som et særligt tilbud og erstattet med skole- og dagtilbudssocialrådgivere, der har fået betegnelsen distriktssocialrådgivere. Bedre inklusion for alle børn: I 2015 skulle den undersøgelse, der blev udført i forbindelse med status på inklusionen i Vordingborg Kommune gentages. Denne er gentaget, men resultaterne er vurderet til ikke, at være valide grundet den lave besvarelsesprocent. Børne- og Familieområdet indgår i samarbejdet om BRIDGE, der er kommunens koncept for inklusion af børn, der har behov for specialpædagogisk bistand i den overvejende del af undervisningstiden. I samarbejdet indgår fra Børne- og Familieområdet psykologer og familierådgiver. Forebyggelse frem for anbringelse: Målet var at ved udgangen af 2016 skulle antallet af anbringelser være faldet til ca Det mål er nået, idet antallet af helårsanbringelser i 2016 er godt 183. Dertil var målet for 2016, at der i 5 % af alle forebyggelsesager skulle anvendes evidensbaserede (manualiserede) programmer. Dette mål er ikke nået, men der arbejdes fortsat på at udvide brugen af evidensbaserede programmer. I dag er programmerne De Utrolige År 3-6 år (DUÅ) og Funktionel Familie Terapi (FFT) i drift. I 2017 udvides De Utrolige År til også at omfatte målgruppen børn i alderen 1-3 år. Programmet DUÅ tilbydes i samarbejde med sundhedsplejen og Afdelingen for Dagtilbud. Evaluering og effektmåling: Målet var, at der ved udgangen af 2016 er fastsat hvilke metoder for evaluering og effektmåling, der skal anvendes. Dette mål er ikke nået og arbejdet med at finde de rigtige metoder fortsætter i Hvad nåede vi også i 2016 I foråret 2016 blev der udarbejdet en større analyse af det samlede Børne- og Familieområde. Analysen blev iværksat pga. et stigende merforbrug. Hovedkonklusionerne fra analysen var at: Økonomien er presset De allerede iværksatte stratgier har virket efter hensigten, men de økonomiske gevinster er ikke tilstrækkelige således, at der kan opnås økonomisk balance Antallet af underretninger stiger Antallet af sager er stabilt trods faldende børnetal Alderen for førstegangsanbringelser falder en lille smule

54 Analysen afsted kom supplerende strategier, der sammen med de tidligere strategier skal være med til at sikre en bedre økonomisk balance. De nye supplerende strategier er: Den tidlige forebyggende indsats styrkes yderligere med ændringer af områdestrukturen og indførsel af Distriktssocialrådgivere i skoler og dagtilbud Processen for modtagelse af underretning til iværksættelse af foranstaltning effektiviseres Der implementeres en ny Vordingborg-model for arbejdet i de ca. 950 sager, hvor der er foranstaltninger i gang. Modellen har i offentligheden fået navnet Sverigesmodellen eller Herningmodellen. At der ændres i sagsbehandlernes økonomiske egenkompetence. I 2016 har der også, grundet øget økonomisk pres, været arbejdet med at finde potentielle økonomiske gevinster på tværs af områderne Børn- og Familie, Psykiatri og Handicap og Borger og Arbejdsmarked. Dette arbejde har resulteret i 13 pakker, der med forskelligt indhold, skal være med til at lette udgiftspresset på især områderne Børn- og Familie og Psykiatri og Handicap. Det forventes, at ovenstående ændringer og tiltag sammen med den vedvarende fokus på udgiftsniveauet vil sikre en bedre økonomisk balance.

55 Bilag: 3.3. Udvikling i udvalgte nøgletal Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31372/17

56 Årsregnskab 2016 Børn og Familie Udvikling i budget i årene fra 2010 til 2016 Herunder ses udviklingen i budgettet for anbringelser, forebyggende foranstaltninger og udgifter til børn med funktionsnedsættelser. Regnskabsår Korr. budget Korr. budget Korr. budget Korr. budget I alt Anbringelser Forebygg. Foranstaltninger Funktionsnedsættelser Tallene er i kr. og i det enkelte års niveau Budgettet er i 2013 korrigeret med overført merforbrug fra 2012 på 3,3 mio. kr. Dertil er budgettet korrigeret med besparelse på 1,3 mio. kr. stigende til 1,7 mio. kr. i Budgettet i 2015 er korrigeret negativt med 0,9 mio. kr. og positivt med 4,1 mio. kr. for 2 særligt dyre enkeltsager. Budgettet for 2015 er også korrigeret negativt med 4,2 mio. kr. i besparelser stigende til 6,2 mio. kr. i Budgettet i 2016 korrigeret negativt med overført merforbrug fra 2015 på 4,7 mio. kr. Budgettet er dertil løbende korrigeret negativt med demografireguleringer på ca. 2,0 mio. kr. om året. I 2014 og i 2015 blev noget af merforbruget dækket af afdelingerne for Skoler og Dagtilbud. I ,4 mio. kr. og i ,2 mio. kr. Budgettet til børn og unge med funktionsnedsættelser er steget med de almindelige fremskrivninger. Udviklingen i forbrug Det samlede forbrug er fra 2015 til 2016 faldet med 1,1 mio. kr. Forbruget på anbringelser er faldet med 3,6 mio. kr. på trods af en svag stigning i antal helårsanbringelser. Modsat ses der fortsat en stigning i udgifterne til de forebyggende foranstaltninger, som er steget med 2,6 mio. kr. fra 2015 til Stigningen i udgifterne til de forebyggende foranstaltninger skyldes, en politisk vedtaget strategi om at anvende forebyggelse som alternativ til anbringelse. Forbruget på børn og unge med funktionsnedsættelser er faldet i årene 2014 til 2016 med godt kr. Der har tildigere været merforbrug på børn og unge med funktionsnedsættelser. Målrettet arbejde med at nedbringe udgifterne har båret frugt. Regnskabsår Forbrug Forbrug Forbrug Forbrug I alt Anbringelser børn og unge Forebyggende foranstaltninger Tabt arbejdsfortj. og merudgifter mv Tallene er i kr. og i det enkelte års niveau 1

57 Udvikling i Helårsanbringelser i perioden: Herunder ses udviklingen i helårsanbringelser fordelt på de forskellige anbringelsesformer i perioden 2013 til I årene 2010 til 2016 er der sket et kraftigt fald i antallet af helårsanbringelser fra 243 i 2010 til 184 i Faldet er sket i alle anbringelsestyper på nær plejefamilie hvor der er sket en stigning fra 83,79 i 2010 til 109 i Regnskabsår Antal Helårsanbringelser Antal Helårsanbringelser Antal Helårsanbringelser Antal Helårsanbringelser I alt 195,56 193,58 179,87 184,32 Plejefamilier 98,75 103,83 103,38 109,31 Netværksplejefamilier 11,33 9,00 9,81 11,00 Opholdssteder 31,91 40,48 36,85 40,20 Kost- og Efterskoler 13,29 13,05 4,54 3,08 Eget Værelse 20,98 13,70 10,62 8,50 Skibsprojekter 0,98 1,21 0,25 0,00 Døgninstitutioner 18,32 12,31 14,42 12,23 I perioden er der sket et fald på 11 helårsanbringelser med en mindre stigning fra 2015 til Der er især sket en stigning i anbringelse i plejefamilie og på opholdssted. Udviklingen i forbrug på fordelt på anbringelsesformer Som ses i nedenstående tabel er forbruget på anbringelser steget med godt 10,5 mio. kr. i perioden 2013 til Stigningen er primært sket grundet stigende enhedspriser da stigningen ikke kan forklares med stigende aktivitet. Forbruget er faldet igen fra 2015 til 2016 med 3,6 mio. kr. hvilket skyldes at det er lykkedes at anbringe flere børn i plejefamilie som er en billigere anbringelsesform set i forhold til anbringelse på institution. Regnskabsår Ialt Plejefamilier Netværksplejefamilier Opholdssteder børn og unge Kost og efterskoler Eget værelse kollegier mv Skibsprojekter mv Døgninst. nedsat fys. og psyk. handicap Sikrede døgninstitutioner Advokatbistand Fælles udgifter og indtægter Omkostningssteder Budgetpulje Statsrefusion - anbringelser Socialtilsyn Øst Tallene er i kr. og i det enkelte års niveau 2

58 Udviklingen i enhedspriser for de forskellige anbringelsesformer Udviklingen i enhedspriser på ophold pr anbringelses viser, at der er efter mange års prisstigninger er sket et fald i enhedspriserne fra 2015 til Regnskabsår Plejefamilier Opholdssteder Døgninstitutioner Kost og efterskole Egen bolig Alle tallene er i kr. og 2016 priser Udviklingen i egenbetalinger i forbindelse med anbringelse Der er sket en stigning i inddrivning af egenbetalinger i årene 2013 til 2016 på 0,2 mio. kr. Egenbetalinger er forældres betaling ved anbringelse og unge over 18 års betaling ved efterværn i form af anbringelse på institution. Regnskabsår I alt Egenbetaling Tallene er i kr. og i det enkelte års niveau Udviklingen i forbrug på de forskellige former for forebyggelse Herunder ses udviklingen i forbrug på forskellige former for forebyggende indsatser. Regnskabsår I alt Konsulentbistand Prak og pæd. støtte.i hjemmet Familiekonsulenter Fam.beh./beh. barnets probl Døgnoph. forældre/barn/fam Aflastningsordninger Fast kont.pers. barnet Fast kontaktperson fam Formidl.praktikoph.arbejdsg Anden hjælp Øk.støtte forældremyndighedsindeh St.p.forældre anbr.udenfor hj aflastning , , Generelt forebyggende arbejde Børnefaglige undersøgelser Børnehus Sjælland Generelt forebyggende arbejde Integrations-koordinatorer Tallene er i kr. og i det enkelte års niveau Der siden 2013 er sket et øget forbrug på forebyggelse. Stigningen fra 2015 til 2016 er 2,9 mio. kr. 3

59 Udviklingen i familiebehandling og praktisk og pædagogisk støtte Familiecenter Kalvehave er kommunens primære leverandør på forebyggende foranstaltninger. Den mest anvendte form for forebyggelse er familiebehandling og praktisk og pædagogisk støtte også kaldet hjemme hos. Forbruget på familiebehandling og praktisk og pædagogisk støtte er steget med 3 mio. kr. fra 2013 til Stigningen i forbruget skyldes en bevidst strategi for anvendelse af forebyggelse fremfor anbringelse. Antallet af familier, der får tilbudt familiebehandling og praktisk pædagogisk støtte er også stigende hvilket og skal ses i sammenhæng med at familiebehandling er med til at holde anbringelsestallet nede. Herunder ses den årlige udgift for familiebehandling som gennemsnits pris pr. familie. Den årlige udgift er steget fordi der i forbindelse med budget 2015 blev besluttet at iværksætte tungere forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse. Fx blev det besluttet at udvikle en særlig indsats til familie i en særlig udsat position, der er kendetegnet ved mange børn og kaotiske hjemlige forhold, men hvor der stadig er en følelsesmæssig tilknytning i familien. 4

60 Aflastning Der er sket et fald i anvendelse af aflastning og dermed også et fald i forbruget på aflastning i årene 2013 til Faldet ses både i ordinær aflastning og aflastning til forældre til børn med funktionsnedsættelser ( 84). Faldet skyldes, at der i dag for flere børns vedkommende anvendes dagaflastning som alternativ til døgnaflastning. Døgnophold for hele familien Forbruget på døgnophold for hele familien er steget i årene 2013 til Stigningen i forbruget skyldes en bevidst strategi for anvendelse af forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse. I 2016 har der været indskrevet 9 familier fra Vordingborg med i alt 13 børn. Ud af de 13 børn er kun 2 børn anbragte i dag. 5

61 Fast kontaktperson Der er sket et fald i anvendelsen af fast kontaktperson i årene 2014 til 2016 målt i antal bevilgede måneder og antal timer pr. måned. Faldet skyldes, en målrettet opfølgning på start og slut datoer og et fald i antal visiterede timer om måneden. 6

62 Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er kompenserende hjælp til forældre med børn med funktionsnedsættelser. Regnskabsår Korrigeret budget Forbrug Tallene er i kr. og i det enkelte års niveau Som kan ses i ovenstående skema er forbruget faldet med 0,7 mio. kr. fra 2014 til

63 Bilag: 4.1. Årsberetning 2016 for Dagtilbud Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28104/17

64 ÅRSBERETNING 2016 vordingborg.dk REGNSKAB

65 Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Regnskab Udgivet af Vordingborg Kommune 2017 Udarbejdet af: Vibeke Bille Dideriksen

66 FORORD Indsæt forord her Vibeke Bille Dideriksen 3

67 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDVALGENES POLITIKOMRÅDER UDVALGET FOR BØrn-, unge- og familie - dagtilbud Politikområder Børn, Unge og Familie (dagtilbud)...6 4

68 1. UDVALGENES POLITIKOMRÅDER 5

69 1.1 UDVALGET FOR BØRN-, UNGE- OG FAMILIE - DAGTILBUD Politikområder Børn, Unge og Familie (dagtilbud) Beløb i mio. kr Oprindeligt budget 143,1 142,8 137,9 Korrigeret budget 148,8 146,0 142,7 Regnskab 141,1 139,8 136,5 Afvigelse fra korrigeret budget -7,7-6,2-6,2 Mindreforbrug (-) Merforbrug (+) Regnskabsresultat 2016 Regnskabet på dagtilbudsområdet kommer ud med et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. Det er udmøntet i et merforbrug på 0,8 mio. kr. der vedrører dagplejen, et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. der vedrører de integrerede institutioner og 4,3 mio. kr. som vedrører den øvrige udvalgsramme. Hvad nåede vi i 2016 Dagtilbud har i 2016 arbejdet med hovedfokus på udvikling af børns sprog. Sprogprojektet der startede i august 2015 med midler fra puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud blev afsluttet i sommeren 2016 med en evaluering, der viste at det gør en forskel at arbejde struktureret med børns sprog og samtidig gøre det aldersopdelt og i mindre grupper. De programmer der blev udvilket i projektet er implementeret i det daglige arbejde, og sprogprojektet er blevet hverdagspædagogik. I 2016 flyttede 3 institutioner til nye lokaler. Mern Børnehus flyttede ind på Kulsbjers Skole, Mern afdeling. Parkhaven ændrede navn til Mælkevejen i forbindelse med flytning til de tidligere sfo lokaler på Gåsetårnskolen, Marineberg afdeling. Institutionen fik samtidig en ekstra udvidet åbningstid for at tilgodese forældremed behov for mere fleksibilitet i åbningstiden. De 4 Årstider fik mere plads, da de flyttede til de tidligere sfo lokaler Hasselitten i Nyråd. Børnehuset Nordlys blev til en 0-6 årsinstitution, hvilket betyder, at alle de kommunale institutioner i Vordingborg Kommune er integrede institutioner. I foråret 2016 gennemførte samtlige institutionsledere et diplommodul i relationsarbejde og læringsledelse. Endvidere fik 20 pædagogmedhjælpere og dagplejere mulighed for at begynde på en meritpædagoguddannelse, og er nu i gang med at øge deres kompetencer med en pædagoguddannelse. Det understøtter samlet kommunens fokus på at styrker kompetencerne på dagtilbudsområdet og herigennem øge andelen af uddannede medarbejdere for yderligere at understøtte de mindste børns trivsel, læring og udvikling. Der arbejdes målrettet med en fælles kvalitetsudvikling af kommunens dagtilbud, så den vigtige livsperiode fra 0-6 år understøttes af både forældre, dygtige medarbejdere/ledere og den fysiske ramme i dagtilbuddene. Samtidig er der stor opmærksomhed på, hvordan kommunens dagtilbud fortsat styrker indsatsen for børn i udsatte positioner og skaber de bedste forudsætninger for børns videre læring og udvikling. Det handler om: At styrke børns sproglige udvikling som en af de vigtigste forudsætninger for, at barnet kan udnytte sine potentialer. 6

70 At udvikle de pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer og kvalifikationer. At prioritere forældresamarbejdet bl.a. gennem øget inddragelse og dokumentation af det pædagogiske arbejde. At bruge digitale løsninger som pædagogisk redskab, hvor det giver mening. 7

71 Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade Vordingborg Tlf

72 Bilag: 4.2. Regnskabsbemærkninger 2016 Dagtilbud Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28073/17

73 SPECIFIKATIONER TIL REGNSKAB 2016 vordingborg.dk REGNSKAB

74 Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Regnskab Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Vibeke Bille Dideriksen

75 FORORD Indsæt forord her Vibeke Bille Dideriksen 3

76 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. REGNSKABSBEMÆRKNINGER Børne-, Unge og Familieudvalget...6 Politikområde Dagtilbud...6 4

77 1. REGNSKABSBEMÆRKNINGER 5

78 1.1 BØRNE-, UNGE OG FAMILIEUDVALGET Politikområde Dagtilbud Resultat af drift Note Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2016 Afvigelse ift. korr. budget Overførsel til 2017 (tal i kr.) Samlet resultat: Budgetramme Virksomheder Dagplejen inkl. Løn og forældrebetaling Integrede excl. Løn og forældrebetaling Øvrig udvalgsramme Øvrige Fællesområde Lederløn Forældrebetaling Friplads Privatinstitutioner Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til regnskab 2016, drift Regnskabet på dagtilbudsområdet kommer ud med et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. Det er udmøntet i et merforbrug på 0,8 mio. kr. der vedrører dagplejen, et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. der vedrører de integrerede institutioner og 4,3 mio. kr. som vedrører den øvrige udvalgsramme. Note 1 - Dagplejen inkl. løn og forældrebetaling Regnskabsresultatet viser et merforbrug på 0,8 mio. kr. Det skyldes primært, at dagplejen og dagplejekontoret i 2. halvår af 2016 blev ramt af flere længerevarende sygemeldinger. Det har bl.a. betydet, at det i større omfang end budgetteret i dagplejens korrigerede budget har været nødvendigt at indgå aftale om indmeldelse af 5 børn hos udvalgte dagplejere, hvilket medfører en ekstra udgift. Samtidig har der i en midlertidig periode være tilført ekstra personalemæssige ressourcer til dagplejekontoret for at løse opgaverne. Der har i løbet af regnskabsåret været omplaceret ressourcer fra dagplejen til de integrerede institutioner, da der er en stigning i antallet af forældre, der ønsker en daginstitutionsplads. Det er vurderingen at det nuværende antal dagplejere modsvarer efterspørgslen, og de vakante stillinger i dagplejen er nedlagt i forbindelse med det kommende budget. De vakante stillinger i dagplejen har dog haft den konsekvens at dagplejen får en mindre-indtægt på forældrebetaling, da der er færre børn i dagplejen. Hertil kommer at den samlede kapacitet i dagplejen ikke har kunne udnyttes tilstrækkelig effektivt, da dagplejen har haft flere medarbejdere på vej på pension eller til andre jobs, hvor der naturligt ikke kunne indskrives nye dagplejebørn. Der er i løbet af 2016 gennemført de nødvendige tilpasninger af antallet af pladser både i dagplejens gæsteordning og hos dagplejerne, så der trods overførslen af merforbruget, sikres en budgetoverholdelse i det kommende budgetår. Tilpasningerne er primært sket ved naturlig afgang. 6

79 Note 2 - Integrerede institutioner ekskl. løn og forældrebetaling Regnskabsresultatet viser et samlet et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. De integrerede institutioner har et samlet mindreforbrug på 2,4 procent for regnskabsåret. Det skyldes at institutionerne generelt har udvist tilbageholdenhed med forbrug, som de blev opfordret til i efteråret, da der var bekymring for en mulig overskridelse af kommunens serviceramme. Herudover har der været en stigning i børnetallet, som har givet flere institutioner en merindtægt i form af ekstra tilført fix-tal, som også på sigt betyder, at der tilføres mere personale til institutionerne. Der har tillige i institutionerne været lidt usikkerhed omkring betydningen af den ændrede børnehavealder (2 år og ti måneder), og derfor har lederne været lidt afventende med at ansætte nye medarbejdere. Der har i løbet af regnskabsåret været iværksat konkrete handling i tre udvalgte institutioner, som har været i risiko for at overskride deres budget markant. Dette har haft en tydelig effekt, og merforbruget er alle steder nedbragt, så det balancerer i forhold til overførselsadgangen på +/- fire procent. Flere institutioner præsterer et regnskabsresultat med et mindreforbrug, som overskrider overførselsadgangen. Disse institutioner har alle afsat midlerne til konkrete projekter, der kan forbedre den fysiske ramme og børnenes læringsmiljø både ude og inde. Projekterne blev udskudt på grund af bekymringen for kommunens serviceramme, og de forventes iværksat hurtigst muligt i dette budgetår, da det har betydning kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Det gælder bl.a. for Mern Børnehus, som har behov for etablering af en liggehal, og selv har opsparet midler hertil. Ligeledes har Kalvehave Børnehus opsparet midler til etablering af en form for sansemiljø udendørs til erstatning for det store og forholdsvis kedelige fliseareal, der er foran institutionen. Ambitionen er at indrette et inspirerende og samtidig lettere skærmet udemiljø, der kan anvendes som supplement til det store udemiljø, som i perioder kan virke voldsomt for nogle af børnene. Specifikt i forhold til Børnehuset Nordlys bygning på Prins Jørgens Allé er der netop udarbejdet en miljørapport, som peger på et stort behov for en gennemgribende renovering for at opfylde de gældende krav til arbejdsmiljøet. Det handler bl.a. om etablering af ventilation, nødvendige lyddæmpende foranstaltninger og belysning. Kommunale bygningers bud er, at det vil koste 4,8 mio. kr., og der vil af arbejdsmiljøhensyn være behov for mindre investeringer til der kan besluttes og etableres en varig løsning. Matriklen er på Prins Jørgens Allé et lejemål med en lejekontrakt, som er uopsigeligt til 2021, og der er planlagt en dialog med ejendomsselskabet. Note 3 - Øvrige udvalgsramme (dagtilbuds fællesområde): Regnskabsresultatet viser et samlet et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. Der er fortsat og nu for 3. år i træk en søgning til Vordingborg Kommunes dagtilbud fra forældre i andre kommuner, som ønsker et dagtilbud i Vordingborg Kommune. Det betyder at Vordingborg Kommune har flere børn, som bliver såkaldte grænsependlere og vælger en plads i Vordingborg Kommune end modsat (egne borgere som vælger dagtilbud i andre kommuner). Vordingborg Kommunes dagtilbud har i 2016 har en merindtægt på området på 1,7 mio. kr., og det medvirker til at forbedre udnyttelsen af kommunens kapacitet på området. Der i 2016 anvendt centrale midler til nødvendige bygningsmæssige tilpasninger, som forbedrer børnenes læringsmiljøer i institutionerne og dermed medvirker til at hæve kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Det gør det muligt i større omfang at arbejde med børnene i mindre aldersopdelte grupper, som børnene profiterer mest af, da det forbedrer relationerne både mellem voksne og børn og mellem børnene. Der er en mer-indtægt på forældrebetaling på 2,0 mio. kr., da der er flere børn end forventet i institutionerne. I de kommunale institutioner var der i 2016 indmeldt omkring 100 børne-enheder (et vuggestuebarn tæller for to børneenheder) mere end oprindelig forventet blev. Det skyldes dels en mindre stigning af børnetallet pga. tilflytning til kommunen og dels at flere børn fra andre kommuner (grænsependlere) vælger et dagtilbud i Vordingborg Kommune. I alt har dagtilbud i 2016 haft 26 børne-enheder indmeldt i kommunens dagtilbud, som har bopæl i andre kommuner. De flere børn i institutionerne har en afledt betydning for kommunens udgifter til økonomiske fripladser og 7

80 søskendetilskud. Der er således et mer-forbrug på dette område på 1,0 mio. kr. Endelig var der en forventning om en stigning i kommunens udgifter til driftstilskud til private pasningsordninger og private institutioner. Budgettet hertil blev derfor korrigeret fra 18 til 20,3 mio. kr. i tilskud. Regnskabet for 2016 viser at kommunen har anvendt 18,6 mio. kr. i tilskud til private pasningsordninger og private institutioner. Det giver et mindre-forbrug på området i forhold til det korrigerede budget på 1,7 mio. kr. Disponering af overførsler til 2017 Dagtilbud har et samlet mindreforbrug i 2016 på 6,2 mio. kr. Ud af de 6,2 mio. kr. er de 3,2 mio. kr. allerede disponeret i 2016, mens 2,0 mio. kr. er til rådighed som et engangsbeløb, og som foreslås anvendt til mindre bygnings- og indretningsmæssige forbedringer i kommunens institutioner herunder i Børnehuset Nordlys. Formålet er at sikre de gode læringsmiljøer for de mindste børn. En god indretning og gode fysiske rammer i dagtilbud understøtter det pædagogiske lærings og udviklingsarbejde med børnene er en forudsætning for højkvalitetsdagtilbud. Dette giver en samlet overførsel på 5,2 mio. kr. til dagtilbud og 1,0 mio. kr., som ikke anbefales overført. Disponering af overførsel vedr. regnskab 2016 Allerede disponeret i 2016 til brug i 2017 Overførsel institutioner 2,7 Overførsel Dagplejen -0,8 Inventar og mindre justeringer af den fysiske ramme 0,9 Merforbrug på anlæg, som afsluttes i ,4 I alt 3,2 Til rådighed i 2017, som engangsbeløb, foreslås disponeret til: Etablering af moderne læringsmiljøer (højkvalitetsdagtilbud) i institutionerne med diverse mindre indretnings- og bygningsmæssige justeringer herunder i Børnehuset Nordlys 2,0 I alt 2,0 Samlet overførsel Dagtilbud 5,2 Den resterende million foreslås ikke overført. Resultat på anlæg 8

81 Børne-, Unge- og Familieudvalget Dagtilbud (tal i kr.) Anlæg Note Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2016 Afvigelse ift. korr. budget i alt Børnehaven Parkhaven flyttes Daginstitution i Nyråd Integrerede daginstitutioner Ny daginstitution Kastrup/Ndr. Vindinge Renovering af Bårse Børnecenter Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til regnskab, anlæg Note 1 Børnehaven Parkhaven Beløbet overføres til 2017, hvor anlægget afsluttes. Note 2 Daginstitution i Nyråd Det oprindelige anlægsbeløb var afsat til nødvendige ombygninger af både skoledelen og daginstitutionen i forbindelse med institutionens (De 4 Årstider) flytning til tidligere SFO-lokaler (Satelitten). I dette beløb var minimum 2,0 mio. kr. reserveret til ombygningen af de lokaler, som De 4 Årstider skulle flytte ind i. Beløbet overføres til 2017, hvor anlægget afsluttes. Note 3 Integrerede institutioner Anlægget er afsluttet. Årsagen til merforbruget var en nødvendig ekstra omkostning til leje og etablering af en pavillon i forbindelse ombygningen i en enkelt institution. Beløbet overføres til 2017, hvor anlægget færdiggøres og merforbruget forventes dækket af driftsmidler. Note 4 Ny daginstitution Kastrup/Ndr. Vindinge Beløbet overføres til 2017, hvor anlægget afsluttes. Note 5 Renovering af Bårse Børnecenter Beløbet overføres til 2017, hvor renoveringen igangsættes. 9

82 Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade Vordingborg Tlf

83 Bilag: 4.3. Igangværende og afsluttede anlæg - Dagtilbud Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27864/17

84 Regnskab 2016 BØRNE-, UNGE- OG FAMILIEUDVALG Igangværende anlægsarbejder 20. januar 2017 Korrigeret budget 2016 Forbrug 2016 Rest korr. Budget 2016 Overførsel til 2017 Bevillingsprogram DKK DKK DKK DKK Børnehaven Parkhaven flyttes Fællesprojekt skole/hal, Ørslev Integrerede daginstitutioner Langebækhallens cafeteria Nedrivning af Fanefjord SFO Ny daginstitution, Kastrup/Ndr. Vindinge Renovering af Bårse Børnecenter Renovering af Lundby Skoleafdeling Renovering af Marienberg Skoleafdeling Skoleklub og daginstitution i Nyråd Igangværende anlægsarbejder, i alt Afsluttede anlægsarbejder Korrigeret budget 2016 Forbrug 2016 Rest korr. Budget 2016 Bevillingsprogram DKK DKK DKK Fælleslokaler på Møn Skole Halgulv, Svend Gønge-skolen Nedrivning af bygning, Marienberg Skole Renovering af Stege Skoleafdeling Renovering af Stensved Skoleafdeling Udbygning af Præstø Skoleafdeling Udbygning af Stensved Skole Udearealer ved Stensved Skole Afsluttede anlægsarbejder, i alt Igangværende og afsluttede anlægsarbejder, i alt

85 Bilag: 4.4. Skema til opgørelse over overførsler fra 2016 til 2017 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22877/17

86 Regnskab E K S E M P E L Skema til opgørelse af overførsler fra 2016 til 2017 Budgetramme 1 Afvigelse (- merforbrug / + mindreforbrug) Udvalg: Børne, Unge og Familieudvalg Beløb i hele kroner Kapitalmiddel Politikområde Kontotekst Profitcenter Omkostningssted / Artskonto Overførsel PSP element i alt 402B11 Dagtilbud Mern Børnehus B11 Dagtilbud Børnehuset Elnasminde B11 Dagtilbud Børnehuset Bøgebjerg B11 Dagtilbud Børnehuset Æblehaven B11 Dagtilbud Børnehuset Troldehaven B11 Dagtilbud Skovhuset B11 Dagtilbud Stege Børnehus B11 Dagtilbud Børnehuset Tusindfryd B11 Dagtilbud Børnehuset Nordlys B11 Dagtilbud Bårse Børnecenter B11 Dagtilbud Børnehuset Nøddebo B11 Dagtilbud Børnehuset Mejemarken B11 Dagtilbud Børnecentret Lærkereden B11 Dagtilbud Børnehuset Kastanjen B11 Dagtilbud De Fire Årstider B11 Dagtilbud Børnehuset Mælkevejen B11 Dagtilbud Hjertehaven B11 Dagtilbud Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter B11 Dagtilbud Lendemark Børnehus B11 Dagtilbud Dronning Fanes Børnehus B11 Dagtilbud Vordingborg Dagpleje B12 Dagtilbud Mindreforbrug dagtilbudsrammen Drift, budgetramme 1 alt Skemaet udfyldes med ovenstående konteringselementer og sendes til Kurt Hansen. Skemaet er ikke et bilag til regnskabssagen i fagudvalg,

87 men til Kurt som samler samler til den samlede overførselssag. Skemaet udfyldes med de konteringselementer hvortil et evt. restbudget skal overføres til. Totalbeløb afstemmes til kolonnen ( overførsel til 2017) i sagsfremstillingen og det sikres at beløbet er indenfor de 4%.

88 Bilag: 5.1. Regnskabsbemærkninger Skoler Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20401/17

89 1.1 BØRNE-, UNGE- OG FAMILIEUDVALGET Politikområde Skoler Resultat af drift Skoler Note Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2016 Afvigelse ift. korr. budget Overførsel til 2017 (tal i kr.) Samlet resultat: Budgetramme Virksomheder Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gønge-skolen Kompetencecenter Kalvehave Ungdomsskolen og 10. klassecentret Øvrig udvalgsramme - fællesområdet Kompetenceløft, puljer mv Specialundervisning Klubber Friskoler og efterskoler Mellemkommunale betalinger IT på Skoleområdet Øvrige fællesområde Avnø Naturcenter Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til regnskab 2016, drift Note 1 Kulsbjerg Skole ender ud med et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Ved kvartalsrapporteringen for september forventede skolen et merforbrug på 0,5 mio. kr. som ved økonomirapporteringen for november havde ændret sig til et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Forbedringen på 1,1 mio. kr. fra kvartalsrapporteringen for september til økonomirapporteringen for november skyldtes primært, at der blev korrigeret med 0,5 mio. kr. for de elever, som grundet klagesager eller andre årsager, ikke havde modtaget de undervisningstilbud, de ellers var visiteret til. Derudover blev det opgjort, at de enkelte teams skulle overføre 0,2 mio. kr. til 2017 (elevrelaterede midler) samt at 0,4 mio. kr., afsat til diverse ombygninger og renoveringer, først ville blive anvendt i Forbedringen på 0,7 mio. kr. fra november-rapporteringen til regnskabsaflæggelsen skyldes primært, at skolen har en forskydning vedr. betaling for ekskluderende undervisning imellem regnskabsårene, som er 0,4 mio. kr. større end forudsat. Derudover er der yderligere 0,2 mio. kr. vedr. diverse vedligehold og indkøb som var planlagt, men ikke er nået afholdt/leveret i 2016 samt reklameindtægter på 0,1 mio. kr. fra Langebækhallen, som ikke har fundet anvendelse i Note 2 Præstø Skole ender med et regnskab stort set i balance. Ved kvartalsrapporteringen for september forventede skolen et merforbrug på 0,6 mio. kr. som frem til økonomirapporteringen for

90 november blev nedskrevet til 0,5 mio. kr. Årsagen til, at skolen mod deres forventning ikke ender ud med et merforbrug, som følge af en stigning i antallet af ekskluderede elever ift. da man planlagde skoleåret, er, at der ikke i de tidligere opfølgninger har været taget nok højde for uforbrugte elevrelaterede midler samt øvrige bygningsudgifter (udover Ejendomscentrets budgetansvar). Der har i de tidligere prognoser været indregnet 0,8 mio. kr. for meget til disse udgiftsområder. Modsat har der været prognosticeret med 0,1 mio. kr. for meget i sygedagpengerefusion samt afsat 0,2 mio. kr. for lidt til vikarer ift. det realiserede regnskab. Note 3 Møn Skole ender med et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Ved kvartalsrapporteringen for september forventedes der et merforbrug på 0,4 mio. kr., hvilket var reduceret til 0,1 mio. kr. ved økonomirapporteringen for november. Skolens resultat er dermed forbedret med 0,2 mio. kr. siden seneste økonomirapportering, hvilket udelukkende skyldes, at der er udestående for samme 0,2 mio. kr. til andre kommuner for specialundervisning (regninger fra andre kommuner vedr. enkelte af skolens ekskluderede elever er ikke modtaget indenfor bogføringsfristen for regnskab 2016). Forbedringen fra kvartalsrapporteringen skyldes primært, at der resterer 0,7 mio. kr. vedr. de elevrelaterede midler samt midler til øvrige bygningsudgifter (som ligger udenfor Ejendomscentret). Disse mindreudgifter skal dog sammenholdes med, at skolen har oplevet færre indtægter fra andre kommuner for tilbud over 9 ugentlige støttetimer samt større vikarudgifter end forventet tidligere på året. Derudover er der oplevet større udgifter til ekskludere elever end forventet ved planlægningen for skoleåret. Note 4 Gåsetårnskolen ender med et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Ved kvartalsrapporteringen for september forventede skolen et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Forværringen af resultatet på 0,7 mio. kr. skyldes primært at udgifterne til ekskluderede elever er 0,4 mio. kr. større end forventet ved kvartalsrapporteringen og at forældrebetalingen er 0,2 mio. kr. lavere end forventet ved kvartalsrapporteringen. Note 5 Svend Gønge-Skolen ender med et merforbrug på 1,2 mio. kr. hvilket er på niveau med overførslen fra Skolen forventede ved kvartalsrapporteringen for september et merforbrug på 1,7 mio. kr. som frem til økonomirapporteringen for november blev forbedret med 0,2 mio. kr., da det viste sig, at et par af de ekskluderede elever, man forventede udgifter på i januar-juli ikke har været i et ekskluderende tilbud og derfor har skolen ikke oplevet de forventede udgifter hertil. Forbedringen på 0,3 mio. kr. fra økonomirapporteringen fra november skyldes udelukkende, at der er anvendt færre af de elevrelaterede midler samt midler til øvrige bygningsudgifter end man forventede. I den oprindelige handleplan for skolen forventede man at ende 2016 med et merforbrug på 2,6 mio. kr. dette estimat er dog løbende blevet nedjusteret, som afrapporteret i opfølgninger til udvalget hen over året. Med de tiltag, som fortsat ligger i handleplanen forventes det alt andet lige, at merforbruget vil være nedskrevet ultimo Note 6 Kompetencecenter Kalvehave ender med et merforbrug på 0,7 mio. kr. hvilket er 0,1 mio. kr. mere end forventet ved kvartalsrapporteringen for september. Merforbruget skyldes overordnet langtidssygemeldinger med deraf højere vikarudgifter til følge, en dyr afskedigelse og udgifter til byggeri af handicaptoilet. Derudover er to af de elever, der var forventet startende pr. 1/8-16, startet i et andet tilbud. Skolen har valgt ikke at genbesætte en stilling, der blev vakant 31. januar 2017, hvilket vil være med til at nedbringe det merforbrug som overførslen til 2017 medfører.

91 Note 7 Ungdomsskolen og 10. klasse ender ud med et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. hvilket også var forventet ved den seneste økonomirapportering for november. Mindreforbruget er ca. 0,5 mio. kr. mindre end ved kvartalsrapporteringen, da der er sket et skift i betalingsfrekvensen for husleje efter at være flyttet til UCSJ. Tidligere betaltes huslejen (til ZBC) bagud for et skoleår i april, hvorimod UCSJ opkræver forud for et kvartal ad gangen. Dvs. at 10. klasse har betalt husleje for 1,5 år i 2016 mod et 1-årigt budget. Derudover er der betalt leje på UCSJ i april-juni, pga. ombygning, hvor der også er betalt for husleje på ZBC. De centralt afsatte midler til dækning af husleje i 10. klasse er tilført virksomheden. I 2017 harmonere budget og opkrævning igen. Mindreforbruget skyldes overførsel af overskud på 0,8 mio. kr. fra 2015 sammenholdt med, at der er tilmeldt flere elever end forventet i den indtægtsdækkede virksomhed (Heltidsundervisning og MK klassen) i skoleåret 16/17. Mindreforbruget, som overføres til 2017, skal gå til en række investeringer og renoveringer, som er iværksat i løbet af sidste halvår 2016 og som strækker sig ind i Note 8 Fællesområdet kommer ud af 2016 med et mindreforbrug på 12,1 mio. kr. Ved kvartalsrapporteringen for september forventedes der et mindreforbrug på 12,8 mio. kr., hvilket blev nedskrevet til 12,4 mio. kr. ved økonomirapporteringen for november. Mindreforbruget fordeler sig således: Kompetenceløft, puljer mv. 9,2 mio.kr. i mindreforbrug Puljen på 0,3 mio. kr. til ekstraudgifter i forbindelse med skolekørsel er som forventet ikke anvendt. Den centrale pulje ender med et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. mod forventede 0,6 mio. kr. Dette skyldes, at der har været afsat 0,3 mio. kr. til nedrivning af SFO bygning i Hjertebjerg, hvilket ikke er fundet sted. Det forventes at bygningen bliver revet ned i løbet af 2017, hvorfor der overføres 0,3 mio. kr. til 2017 til dette projekt. Den centrale reserve har siden kvartalsrapporteringen i marts bl.a. dækket nedrivning af SFO bygning i Mern samt budget til anlæg vedr. nedrivning af SFO bygning i Fanefjord, budgettilførsel til 10. klassecentret pga. et større antal elever i skoleåret 16/17 ift. oprindeligt tildelt, lønudgiften i 3 mdr. til pædagoger, som det i forbindelse med planlægningen for 2016/2017 ikke har været muligt at finde en ledig stilling til, overtidsudbetalingen til fællestillidsrepræsentanten ifbm. implementeringen af folkeskolereformen i skoleårene 2014/2015 og 2015/2016 samt dækket lønudgiften til opsagt skoleleder i opsigelsesperioden. Derudover har de frie midler dækket udgiften til projektet 24/07. Kompetenceløftsmidlerne ender på et mindreforbrug på 8 mio. kr., hvilket er på niveau med forventningerne fra kvartalsrapporteringen for september. Mindreforbruget opstår fordi de statslige midler til kompetenceløft samt midlerne fra Fokus på Folkeskolen er givet over en treårig periode. Hvis kompetenceløftet skulle gennemføres over tre år, ville det belaste skolernes drift i meget høj grad. Derfor strækkes midlerne til kompetenceløft over en længere årrække. Der var brutto afsat 10 mio. kr. til kompetenceløft i 2016, hvoraf de 4,9 mio. kr. vedr. overførslen fra Mindreforbruget på 8 mio. kr. overføres delvist til 2017 og delvist til overslagsårene, så kompetenceløftsmidlerne fremadrettet afspejler de for nuværende planlagte forløb.

92 Specialundervisning 2,3 mio. kr. i merforbrug Området kommer ud med et merforbrug på 2,3 mio. kr. mod et forventet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. ved kvartalsrapporteringen for september, hvilket var opskrevet til et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. ved økonomirapporteringen for november pga. lavere udgifter til syge- og hjemmeundervisning end forventet tidligere. Forskellen på 2,6 mio. kr. imellem regnskabet og det forventede resultat ved november rapporteringen skyldes flere faktorer, hvor det har vist sig, at der har været større udgifter end forventet: Betalinger vedr. tidligere år ikke indeholdt i prognose 0,7 mio. kr. Merudgifter til allerede kendte elever og elever hvor anden kommune står for re-visitation 0,9 mio. kr. Merudgifter til nye ikke allerede kendte elever visiteret i august-december 0,4 mio. kr. Administrationsomkostninger vedr. kontraktbiler/garantikørsel ikke indeholdt i prognosen 0,4 mio. kr. Objektiv finansiering af regionale tilbud ikke indeholdt i prognosen 0,2 mio. kr. På trods af takstnedsættelse på Kompetencecenter Kalvehave er gennemsnitsprisen for en elev, der har modtaget specialundervisning i 2016, steget med ca kr. Dette, sammenholdt med en stigning i antallet af elever, der har modtaget specialundervisning, har altså medført en stigning i fællesområdets andel af specialundervisningsudgifterne (inkl. syge- og hjemmeundervisning) på 3,6 mio. kr. fra 2015 til Klubber 1,2 mio. kr. i mindreforbrug Området kommer ud med et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Ved kvartalsrapporteringen for september forventedes der et merforbrug på 0,2 mio. kr. som blev nedskrevet til 0,1 mio. kr. ved økonomirapporteringen for november da reguleringen for tidligere år vedr. søskenderabat viste sig større end først forudsat. Forskellen (forbedring af resultatet) på 1,3 mio. kr. set i forhold til forventningerne fra økonomirapporteringen for november skyldes nedenstående faktorer: Færre udgifter vedr. gratister end forudsat i prognosen 0,2 mio. kr. Flere indtægter vedr. pasning i klub af kommunens egne anbragte børn (viderefaktureret til Børn og Familie) 0,2 mio. kr. Fejlkontering af mellemkommunale indtægter vedr. undervisning 1,0 mio. kr. Færre indtægter for pasning af andre kommuners børn 0,1 mio. kr. (modvirker de 3 ovenstående punkter) Søskenderabat og fripladser ender med et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. mod forudsat 1,1 mio. kr. på baggrund af ovenstående forklaringer vedr. gratister og kommunens egne anbragte børn. Mellemkommunale betalinger ender på et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. mod et forudsat merforbrug på 0,7 mio. kr. Hvis ikke der var sket en fejlkontering af betalinger fra andre kommuner vedr. undervisning på 1 mio. kr. ville de mellemkommunale betalinger vedr. klubområdet have udvist et merforbrug på 0,7 mio. kr. som forudsat.

93 Efterskoler og friskoler Bidraget til de private skoler er knap 0,2 mio. kr. større end forudsat ved budgetberegningen. Dette skyldes, at tilskuddet til private skoler/friskoler er øget med 2%-point, som en del af Finanslov Bidragsprocenten kommunerne skal betale til staten, for at finansiere dette tilskud, er dog sat ned, for at holde bidraget i nominelle priser på et uændret niveau. Justeringen påvirker dog kommunen marginalt og dette er derfor blevet udlignet via DUT-midlerne, som i forbindelse med halvårsregnskabet blev overført til området. Dermed overholdes budgettet. Mellemkommunale betalinger 1,1 mio. kr. i merforbrug De mellemkommunale betalinger vedr. undervisning ender på et merforbrug på knap 1,1 mio. kr. mod forventede 0,4 mio. kr. Som det er beskrevet under Klubber, er der fejlkonteret indtægter fra andre kommuner vedr. undervisning for 1 mio. kr. på klubområdet. Såfremt konteringerne havde været foretaget korrekt i systemet, ville området for mellemkommunale betalinger vedr. undervisning have balanceret. Dette fordi der har været færre udgifter til mellemkommunal undervisning af Vordingborg elever i andre kommuner end forudsat i prognosen. IT på skoleområdet 1,8 mio. kr. i mindreforbrug IT på skoleområdet ender ud med et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. mod forudsatte 1,5 mio. kr. Midlerne overføres til 2017, hvor der skal investeres i nye accespoints. Øvrige område 2,3 mio. kr. i mindreforbrug Det øvrige område ender med et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Ved kvartalsrapporteringen for september forventedes der et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. som blev nedskrevet til 2,1 mio. kr. ved økonomirapporteringen for november. Udviklingen i forventningen fra september til november skyldes, at der er overført en medarbejder fra kt. 6 til kommunikationsmedarbejdere på kt. 3, hvilket har øget udgifterne med 0,3 mio. kr. samt, at Ungdomsskolen og 10. klasse blev tilført de resterende 0,1 mio. kr. til husleje, da skiftet fra ZBC til UCSJ har medført en ændring i betalingsfrekvensen for husleje og der dermed i 2016 bliver afholdt udgifter svarende til 1,5 års husleje. Den resterende merudgift har Ungdomsskolen selv afholdt. Stigningen i mindreforbruget på 0,2 mio. kr. fra november til regnskabsaflæggelsen skyldes primært færre udgifter til læringsvejledere og kommunikations- og IT-medarbejdere end forudsat, da der var sket en fejl i lønføringen ved en medarbejders overgang fra konto 6 til konto 3. Overordnet set kan mindreforbruget på det øvrige fællesområde henføres til mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedr. læringsvejledere og kommunikations- og IT-medarbejdere, da der pt. er en medarbejder på barsel, som dermed aflønnes af den centrale barselspulje, og det for nuværende er valgt ikke at genbesætte en ledig stilling som læringsvejleder. I forbindelse med budgetforliget for 2017 er det valgt at nedlægge den vakante stilling som læringsvejleder. Derudover endte pensionsudgifterne 0,8 mio. kr. lavere end budgetteret pga. nedgang i det månedlige beløb, der betales til Staten. Ligeledes er midlerne vedr. SSP, elev- og skolerigsdag samt modersmålsundervisning ikke anvendt i 2016 (i alt 0,5 mio. kr.). 0,7 mio. kr. af mindreforbruget på det øvrige område skal anvendes til Egnshuset i Ørslev i 2017 jf. beslutning i Kommunalbestyrelsen d. 26. januar 2017.

94 Avnø Naturcenter 1,0 mio. kr. i mindreforbrug Avnø Naturcenter ender ud med et mindreforbrug på 1 mio. kr. Der har i løbet af året været estimeret med, at Avnø Naturcenter ville ende med at balancere. Avnø Naturcenter er at sidestille med et projekt, som sker i samarbejde med Næstved Kommune og Naturstyrelsen. Projektet fik overført et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. fra 2015 til 2016 og dette er i 2016 øget med yderligere 0,2 mio. kr. Mindreforbruget på 1,0 mio. kr. i 2016 overføres fuldt ud til Hele mindreforbruget på fællesområdet på 12,1 mio. kr. foreslås overført med 5,8 mio. kr. til 2017, 3,5 mio. kr. til 2018, 2,3 mio. kr. til 2019 samt 0,5 mio. kr. til Årsagen til, at mindreforbruget overføres til er pga. kompetenceløftsmidlerne, som tidligere beskrevet skal fordeles ud i årene på de enkelte forløb. Ud af de 12,1 mio. kr. er de 11,8 mio. kr. allerede disponeret til brug i Der resterer dermed 0,3 mio. kr. som foreslås anvendt til indsats vedr. uddannelsesparathed, som bl.a. skal ske i samarbejde med LøkkeFonden. Disponeringen af mindreforbruget på 12,1 mio. kr. fremgår af nedenstående: Mio. kr. Disponering i 2017 af mindreforbrug på 12,1 mio. kr. Allerede disponeret i 2016 til brug i 2017 Avnø Naturcenter - samarbejde med Naturstyrelsen og Næstved Kommune, sidestilles med projekter 1,0 IT udgifter på folkeskoleområdet - der skal investeres i nye netværksinstallationer i ,7 Egnshus Ørslev - det er på KBs møde d. 26. januar 2017 besluttet at 0,7 mio. kr. af de uforbrugte midler i 2016 skal anvendes til Egnshus Ørslev 0,7 Kompetenceløft - der er udarbejdet en mere konkret plan for kompetenceløftsforløbene i perioden og de uforbrugte midler i 2016 placeres dermed ud på de enkelte forløb i ,0 Nedrivning af SFO bygning, Hjertebjerg 0,3 Nedrivning af SFO bygning, Fanefjord ekstra midler til allerede eksisterende anlæg, da der er fundet asbest i bygningen 0,1 I alt 11,8 Øvrige forhold Indsats til forbedring af uddannelsesparatheden i Vordingborg Kommune, bl.a. via projekt med LøkkeFonden, hvor der er brug for egenfinansiering 0,3 I alt 0,3 Samlet overførsel øvrige 12,1

95 Overførslen på 8 mio. kr. vedr. kompetenceløft vil blive overført til med følgende beløb: I alt 1,7 mio. kr. 3,5 mio. kr. 2,3 mio. kr. 0,5 mio. kr. 8,0 mio. kr. Resultat af anlæg Børne-, Unge- og Familieudvalget - Skoler Note Opr. budget Korr. budget Regnskab 2016 Afvigelse ift. korr. budget (tal i kr.) Anlæg i alt Fælleslokaler på Møn Skole Fællesprojekt skole/hal, Ørslev Halvgulv Svend Gønge-skolen Langebækhallens cafeteria Nedrivning af bygning, Marienberg Skole Nedrivning af Fanefjord SFO Renovering af Lundbyskoleafdeling Renovering af Marienberg Skoleafdeling Renovering af Stege Skoleafdeling Renovering af Stensved Skoleafdeling Udbygning af Præstø Skoleafdeling Udbygning af Stensved Skole Udearealer ved Stensved Skole Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til regnskab 2016, anlæg Note 1 - Alle midler er frigivet, i alt 11,4 mio. kr. Herunder er frigivet 1,8 mio. kr. i 2014, 6,0 mio. kr. vedr og 3,6 mio. kr. vedr. 2017, som er frigivet i Det samlede anlægsregnskab forventes at balancere.

96 Bilag: 5.2. Sektorbemærkninger - bidrag til årsberetning - Skoler Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20426/17

97 1.1 BØRNE-, UNGE- OG FAMILIEUDVALGET Politikområde Skoler Beløb i mio. kr Oprindeligt budget 373,6 374,4 376,6 Korrigeret budget 387,7 387,4 367,7 Regnskab 368,5 372,0 354,3 Afvigelse fra korrigeret budget -19,1-15,4-13,4 Mindreforbrug (-) Merforbrug (+) Regnskabsresultat 2016 Regnskabet for 2016 udviser et mindreforbrug på 13,4 mio. kr. hvoraf virksomhederne udgør 1,3 mio. kr. og fællesområdet 12,1 mio. kr. Efter at have set et stigende udgiftsniveau fra 2013 til 2014 på 21,3 mio. kr., grundet de overførte mindreforbrug fra 2013 og de ekstra tilførte midler som følge af Folkeskolereformen, steg udgiftsniveauet i 2015 kun med 3,5 mio. kr., hvilket primært kan henføres til stigende udgifter til privat- og friskoler samt en svag stigning i udgifterne til specialundervisning fra 2014 fra Udgiftsniveauet i 2016 er 17,7 mio. kr. lavere end i 2015 på trods af en fortsat stigning i udgifterne til specialundervisning på knap 9 mio. kr. fra 2015 til Årsagen til nedgangen i udgiftsniveauet fra 2015 til 2016 er udelukkende et lavere forbrug på virksomhederne. Virksomhedernes lavere forbrug findes på normalområdet inkl. klub og er et resultat af fortsat faldende børnetal og den deraf følgende tilpasning på både personalesiden og ift. øvrige udgifter. Der i 2016 knap 28 færre fuldtidsansatte ude i virksomhederne end i Mindreforbruget på fællesområdet skyldes primært, at man har valgt at strække kompetenceløftsforløbene over en længere årrække, hvilket medfører en overførsel på 8 mio. kr. fra 2016 til Det resterende mindreforbrug skyldes primært uforbrugte puljer, hvis formål strækker sig over flere år samt områder, hvor man har udskudt investeringer til Hvad nåede vi i 2016 Ny strategiplan for skoleområdet Den nye strategiplan bygger videre på de mange indsatser som skolerne siden 2011 har iværksat for at sikre fokuseret kvalitetsudvikling på skolerne. Den nye strategiplan angiver en tydelig retning, som bliver suppleret med en lokal udviklingsplan for hver skole, der beskriver, hvordan skolelederne sammen med skolechefen vil udmønte strategien konkret på egen skole. Strategien tager udgangspunkt i Vordingborg Kommunes vision 2030, den nye Børn og Ungepolitiks politiske målsætninger og effektmål og folkeskoleloven inklusiv intentionerne i folkeskolereformen fra Det er ønsket, at den nye strategi med de færre, men nye tydelige strategiske indsatsområder skaber en tydelig rød tråd fra de politiske beslutninger over ledelse til praksis på skolerne. Udgangspunktet er målsætningen om, at folkeskolen er det naturlige valg for alle forældre et sted, hvor alle børn har de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt, personligt og socialt i fællesskab med andre. Folkeskolens kerneopgave er læring og skal tilrettelægge læringsmiljøer, der skaber gode muligheder for, at alle børn og unge kan udvikle de kompetencer og den livsduelighed,

98 der skal til for at trives og få en uddannelse og skabe sig et godt voksenliv. De tre overordnede mål er det samme som den hidtidige strategi bygger på, men i den nye strategi er hvert mål suppleret med tre til fire strategiske fokusområder, som der vil blive fulgt op på undervejs på de enkelte skoler: I strategien er der listet de effekter, som det er forventningen, at arbejdet med strategien og målsætningerne vil lede til frem mod Effekterne omhandler følgende kategorier og indeholder samtidig de effekter, som den nye børn og ungepolitik indeholder: - Stigning i de faglige resultater/test - Stigning i andelen af uddannelsesparate og andelen der vælger en erhvervsuddannelse - Stigning i elevernes trivsel - Stigning i andelen af forældre der vælger folkeskolen Strategi for skoleområdet afløser strategi for skoleområdet Stigning i lærernes kompetencedækning Kommunerne skal sikre, at 95 pct. af alle timer i 2020 varetages af en lærer med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence i det pågældende undervisningsfag, hvilket betyder, at der fra 2014 til 2020 vil være ca. 260 lærere i Vordingborg Kommune, der tager efteruddannelse i et eller flere undervisningsfag (tidligere kaldet for linjefag). Andelen af undervisningstimer med kompetencedækning er steget 6 procent fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 og yderligere 6,5 % fra skoleåret 2014/15 til 2015/16. I skoleåret 2017/18 fortsætter det målrettede arbejde med opkvalificering af lærernes undervisningskompetencer, så vi når de centralt fastlagte målsætninger på området. Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen Alle 90 pædagoger i Vordingborg Kommune skal igennem diplommodulet Pædagogfaglighed og læreprocesser, som indgår i et overordnet projekt Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen til gavn for børns læring og trivsel, som gennemføres af KL og BUPL i samarbejde med A.P. Møller Fonden. Kompetenceudviklingen skal bidrage til at udvikle pædagogers faglige kompetencer gennem indsigt i og viden om dannelse, læring og didaktik, således at pædagogerne på kvalificeret vis kan indgå i et tværfagligt samarbejde til gavn for børn og unges udbytte af undervisningen. Første hold ud af fire er færdige og har klaret det superflot. Elevtrivsel Den nationale trivselsundersøgelse viser en bedre trivsel i skolerne end sidste år. Svarene fra undersøgelsen inddeles i fire overordnede indikatorer, og på 3 ud af 4 indikatorer er Vordingborg Kommunes resultater steget, mens en er på samme niveau som sidste år. Social trivsel (Vordingborg Kommune: 4,0, landsgennemsnit: 4,2) 74 % af eleverne er tit eller meget tit glade for deres klasse det er en stigning på 4 % siden sidste år. Der er en stigning på 4 % i andelen af elever der aldrig bliver mobbet. Den positive udvikling ses også i skolesundhed.dk undersøgelsen, hvor andelen af børn, der oplever at blive mobbet, er faldet siden sidste undersøgelse og mobning er nu et mindre problem end på landsplan. 86% angiver nu, at de ikke bliver mobbet (84% på landsplan), hvor det i 2014/15 var 77% (84% på landsplan).

99 Faglig trivsel (Vordingborg Kommune: 3,6, landsgennemsnit: 3,8) 76 % af eleverne svarer, at deres lærere synes, at deres fremskridt i skolen er gode eller virkelig gode en stigning på 6 % siden sidste år. Samtidig svarer 64 % af eleverne, at det meget tit eller tit lykkes for dem at lære det, de gerne vil i skolen en stigning på 6 % fra året før. Støtte og inspiration i undervisningen (Vordingborg Kommune: 3,2, landsgennemsnit: 3,3) Over halvdelen af kommunens skoleafdelinger ligger over eller på landsgennemsnittet i denne indikator, på landsplan er resultatet det samme som i 2014/2015 mens der i Vordingborg Kommune er en fremgang på 0,1 i denne indikator. I forhold til sidste års undersøgelse er der stigning i andelen af elever, der oplever, at de bliver inddraget i undervisningen. 64 % af eleverne svarer at lærerne meget tit eller tit hjælper dem med at lære på måder, som virker godt (57 % i 2014/2015). Ro og orden (Vordingborg Kommune: 3,7, landsgennemsnit: 3,8) Ved alle fire spørgsmål om ro og orden ses en stigning i andelen af besvarelser i de positive kategorier tit og meget tit fra 2014/2015 til 2015/2016. Samtidig er der også sket et fald i andelen af besvarelser i de negative kategorier aldrig og sjældent.

100 Bilag: 5.3. Igangværende og afsluttede anlæg - Skoler Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17880/17

101 Regnskab 2016 BØRNE-, UNGE- OG FAMILIEUDVALG - SKOLER Igangværende anlægsarbejder 20. januar 2017 Bevillingsprogram Korrigeret budget 2016 Forbrug 2016 Rest korr. Budget 2016 Overførsel til 2017 DKK DKK DKK DKK Fællesprojekt skole/hal, Ørslev Langebækhallens cafeteria Nedrivning af Fanefjord SFO Renovering af Lundby Skoleafdeling Renovering af Marienberg Skoleafdeling Igangværende anlægsarbejder, i alt Afsluttede anlægsarbejder Bevillingsprogram Korrigeret budget 2016 Forbrug 2016 Rest korr. Budget 2016 DKK DKK DKK Fælleslokaler på Møn Skole Halgulv, Svend Gønge-skolen Nedrivning af bygning, Marienberg Skole Renovering af Stege Skoleafdeling Renovering af Stensved Skoleafdeling Udbygning af Præstø Skoleafdeling Udbygning af Stensved Skole Udearealer ved Stensved Skole Afsluttede anlægsarbejder, i alt Igangværende og afsluttede anlægsarbejder, i alt Vordingborg Kommune Børne-, Unge- og Familieudvalg Regnskab 2016 Anlæg

102 Bilag: 7.1. Anlægsregnskab, Udbygning af Præstø Skole Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22147/17

103 Projekt anlægsregnskab Firmakode 0020 Vordingborg Kommune Udskriftsdato Bev.program Dato end.regnsk.afsl Bevillinger Bevillingsdato & år Beløb , , , ,00-. Bevillingstotal ,00 Afvigelse ,81- Anlægsprojekt / PSP-element / konto PSP-elem. Saldo 5 Udbygning af Præstø Skoleafdeling ,81 5 Udbygning af Præstø Skole (budget) XA ,81 3 XA ,00 5 Omkostninger XA ,06 3 Anl. tj.y.u.m. XA ,00 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,45 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,70 3 Anl. tj.y.u.m. XA ,00-3 Anl. tj.y.u.m. XA ,00 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,00-3 Anlæg - entr håndv.y XA ,46 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,40 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,55 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,50 5 Tilskud fra Energistyrelsen XA ,25-3 Anl. øvr. indt. XA ,25-

104 Bilag: 8.1. Anlægsregnskab, Nedrivning af bygning, Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22120/17

105 Projekt anlægsregnskab Firmakode 0020 Vordingborg Kommune Udskriftsdato Bev.program Dato end.regnsk.afsl Bevillinger Bevillingsdato & år Beløb , , , , ,00. Bevillingstotal ,00 Afvigelse 3.840,00- Anlægsprojekt / PSP-element / konto PSP-elem. Saldo 5 Nedrivning af bygning, Marienberg Skole ,00 5 Nedr af bygning, Marienberg Sk. (budget) XA ,00 3 XA ,00 5 Omkostninger XA ,00 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,20 3 Anl. øvr. varekøb XA ,00 3 Anl. tj.y.u.m. XA ,95 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,00-3 Anlæg - entr håndv.y XA ,58 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,25 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,00-3 Anlæg - entr håndv.y XA ,74 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,00-3 Anl.tj.y.m.m. XA ,00 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,00 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,28

106 Bilag: 9.1. Anlægsregnskab, Ventilationsanlæg, Kulsbjerg Skole, Stensved afdelilng Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22526/17

107 Projekt anlægsregnskab Firmakode 0020 Vordingborg Kommune Udskriftsdato Bev.program Dato end.regnsk.afsl Bevillinger Bevillingsdato & år Beløb , ,00. Bevillingstotal ,00 Afvigelse ,43 Anlægsprojekt / PSP-element / konto PSP-elem. Saldo 5 Ventilationsanlæg, Stensved Skole ,57 5 Ventilation, Stensved skole (budget) XA ,57 3 XA ,00 5 Omkostninger XA ,57 3 Anl. øvr. varekøb XA ,00 3 Anl. tj.y.u.m. XA ,50 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,78 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,29

108 Bilag: Anlægsregnskab, Udbygning af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22379/17

109 Projekt anlægsregnskab Firmakode 0020 Vordingborg Kommune Udskriftsdato Bev.program Dato end.regnsk.afsl Bevillinger Bevillingsdato & år Beløb , , ,00-. Bevillingstotal ,00 Afvigelse 2.176,25 Anlægsprojekt / PSP-element / konto PSP-elem. Saldo 5 Udbygning af Stensved Skole ,75 5 Udbygning af Stensved Skole (budget) XA ,75 3 XA ,00 5 Omkostninger XA ,75 3 Anl. øvr. varekøb XA ,00 3 Anl. tj.y.u.m. XA ,17 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,38 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,20

110 Bilag: Anlægsregnskab, Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22217/17

111 Projekt anlægsregnskab Firmakode 0020 Vordingborg Kommune Udskriftsdato Bev.program Dato end.regnsk.afsl Bevillinger Bevillingsdato & år Beløb ,00. Bevillingstotal ,00 Afvigelse ,09- Anlægsprojekt / PSP-element / konto PSP-elem. Saldo 5 Renovering af Stensved Skoleafdeling ,09 5 Renovering af Stensved Skole (budget) XA ,09 3 XA ,00 5 Omkostninger XA ,09 3 Anl. anskaffelser XA ,26 3 Anl. øvr. varekøb XA ,54 3 Anl. tj.y.u.m. XA ,63 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,60 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,00-3 Anl.tj.y.m.m. XA ,45 3 Anl. anskaffelser XA ,34-3 Anl. anskaffelser XA ,99 3 Anl. tj.y.u.m. XA ,00-3 Anl. tj.y.u.m. XA ,00 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,00-3 Anlæg - entr håndv.y XA ,00 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,00-3 Anl.tj.y.m.m. XA ,00 5 Rådgivningsydelser XA ,52 3 Anl. tj.y.u.m. XA ,50 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,00-3 Anl.tj.y.m.m. XA ,52 3 Anl. tj.y.u.m. XA ,50 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,00 3 Anl.tj.y.m.m. XA ,00 5 Håndværkerydelser XA ,44 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,98-3 Anlæg - entr håndv.y XA ,70 3 Anl. tj.y.u.m. XA ,56-3 Anl. tj.y.u.m. XA ,35 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,26-3 Anlæg - entr håndv.y XA ,59 3 Anlæg - entr håndv.y XA ,11-3 Anlæg - entr håndv.y XA ,71

112 Bilag: Forslag til revideret vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skoler Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30416/17

113 Vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen 1. Skolebestyrelserne sammensættes således: Skole Forældre repr. Medarbejder repr. Elev repr. Øvrige lokale repr. Gåsetårnskolen Kulsbjerg Skole Møn Skole Præstø Skole Svend Gøngeskolen Kl. Centret Kalvehave Skole & Børnehus Det delegeres til de enkelte bestyrelser at beslutte hvilken lokal repræsentant for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger, der indtræder i bestyrelsen. Antallet af pladser til forældrerepræsentanter, der skal besættes ved forskudt valg, er følgende: Skole Forældre repr. Gåsetårnskolen 3 Kulsbjerg Skole 3 Møn Skole 3 Præstø Skole 3 Svend Gøngeskolen Kl. Centret 0 Kalvehave Skole & Børnehus 2 Stk.2. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager skolebestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i møderne uden stemmeret. Stk. 3. Elevrepræsentanterne må ikke deltage i afstemning af eller overvære den del af forhandlingerne, der angår sager vedrørende enkeltpersoner 1

114 Stk.4. Særligt for Kalvehave Skole & Børnehus Bestyrelsen består af: 1 medarbejderrepræsentant for daginstitutionen 1 medarbejderrepræsentant for skolen 2 forældrerepræsentanter for daginstitutionen (en for almendelen og en for ressourcecentret) 2 forældrerepræsentanter for skolen 1 forældrerepræsentant for en af kommunens distriktsskoler 1 lokal repræsentant 1 elevrepræsentant Derudover vælges 4 suppleanter for forældrerepræsentanterne og 1 suppleant blandt medarbejderne. 2. På alle skoler bortset fra 10. Klasse Centret og Kompetencecenter Kalvehave vælges forældrerepræsentanterne og deres stedfortrædere for 4 år. På 10. Klasse Centret vælges forældrerepræsentanterne for et skoleår. Til skolebestyrelsen på Kalvehave Skole & Børnehus udpeger hver af de 5 distriktsskoler en af distriktsskolernes forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer, hvis funktionsperiode følger den kommunale valgperiode, til skolebestyrelsen i Kompetencecentret. Endvidere vælges 2 forældrerepræsentanter blandt de forældre, der ved skoleårets start har børn visiteret til Kompetencecenter Kalvehave. De 2 forældrerepræsentanter vælges for 1 år med mulighed for genvalg. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere på skolen til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. De 2 medarbejdere der har fået flest og næst flest stemmer, er valgt. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Ved medarbejdere forstås personer, der er omfattet af skolelederens ledelseskompetence. De pågældende personers ansættelsesforhold skal ikke have en varighed på under 1 år, fordi medlemmernes valgperiode er 1 år. Tvivlstilfælde afgøres af børne- og kulturdirektøren. Stk. 3. Valg iht. stk. 2 finder sted i marts måned forud for skoleårets start. Stk. 4. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Skolens leder forestår valget. Stk. 5. Valg iht. stk. 4 finder sted ved skoleårets start. 3. På skolebestyrelsens første møde vælger skolebestyrelsen en af forældrerepræsentanterne som formand ved bundet flertalsvalg[1]. 4. Skolebestyrelsens møder holdes for lukkede døre. Stk. 2. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når særlige forhold taler derfor. 5. Hvis et medlem udtræder af skolebestyrelsen, indtræder en stedfortræder for resten af valgperioden. 2

115 6. Skolebestyrelsen holder møde, når det ønskes af formanden eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen. Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. 7. Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 2. Formanden udarbejder en dagsorden for møderne, som sendes til medlemmerne senest 4 hverdage inden mødet sammen med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødet afholdes. Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. 8. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 9. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse. 10. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Samtlige medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret, jf. dog 1, stk Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Stk. 3. Skolens leder eller dennes stedfortræder fører under møderne bestyrelsens protokol. Skolens leder vil i forbindelse med spørgsmål om beslutningernes legalitet kunne tilføje protokollen sin opfattelse. Stk. 4. Dagsordenen og beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere, og offentliggøres på skolens hjemmeside senest 8 dage efter mødet. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning, som offentliggøres på skolens intranet. Stk. 2. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen. 13. Skolebestyrelsen kan i øvrigt selv fastsætte sin forretningsorden. 14. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen delegerer sine beføjelser i henhold til lov om folkeskolen til skolebestyrelserne bortset fra: a) bevillingskompetencen b) arbejdsgiverkompetencen 3

116 Kommunalbestyrelsen har specifikt delegeret sine beføjelser til skolebestyrelserne på følgende områder: 1. Inden for skolens samlede budgetramme og inden for de fælles kommunale retningslinjer træffer skolebestyrelsen beslutning om rammerne for klassedannelsen. 2. Skolebestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, og skolebestyrelsen træffer beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser. 3. Inden for skolens samlede budgetramme og inden for de fælles kommunale retningslinjer træffer skolebestyrelsen beslutning om det pædagogiske servicecenter. 4. Skolebestyrelserne fastlægger en procedure ved fra- og omvalg i forbindelse med tilbuds- og valgfag. 5. Inden for skolens samlede budgetramme og inden for de fælles kommunale retningslinjer fastlægger skolebestyrelsen skolens udbud af valgfag under hensyn til gældende bestemmelser, herunder at der er udarbejdet en af kommunalbestyrelsen godkendt læseplan. 15. Skolens elever danner et elevråd. På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin, ret til at danne et afdelingselevråd. 16. For at styrke dialogen mellem skolerne og Børne-, Unge- og Familieudvalget, etableres et skolesamråd. Stk. 2. Der holdes minimum 2 møder om året. Stk. 3. I møderne deltager følgende: Formændene for skolebestyrelserne og yderligere en forældrerepræsentant for hver skolebestyrelse. Skolelederne En lærer- og en pædagogrepræsentant. [2] 2 elever valgt af og blandt elevrepræsentanterne i skolebestyrelserne Børne-, Unge- og Familieudvalget Skolechefen og børne- og kulturdirektøren 17. Denne vedtægt træder i kraft den XXXXX Stk. 2. I forbindelse med ændringer i styrelsesvedtægten indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. (Godkendt af Kommunalbestyrelsen den XXXXX) [1] Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer eller, hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, 4

117 hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes på. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning. [2] (Vedrørende 16 stk. 3) Blandt medarbejderrepræsentanterne i skolebestyrelserne udpeges en lærer- og en pædagogrepræsentant. 5

118 Bilag: Forslag til revideret styrelsesvedtægt for dagtilbud 2017 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30429/17

119 Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Vordingborg Kommune Gælder for alle dagtilbud incl. Dagplejen, Kalvehave Skole & Børnehus og institutioner med fælles ledelse og bestyrelse 2017

120 Styrelsesvedtægt for dagtilbud Udgivet af Vordingborg Kommune 2017 Udarbejdet af: Afdelingen for Dagtilbud Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

121 Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Vordingborg Kommune Vedtægten følger den til enhver tid gældende lovgivning på området. Vedtægten gælder for alle dagtilbud incl. Dagplejen og dagtilbud med fællesledelse. Kalvehave Skole & Børnehus følger vedtægten for skoler. 1 Formål Det er forældrebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af dagtilbuddet inden for de mål og rammer, som kommunen har fastsat. Der arbejdes i dagtilbuddene med: barnets alsidige personlige udvikling barnets sociale kompetencer barnets sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier. 2 Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen i dagplejen og daginstitutioner består af 5 forældrerepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter. I Kalvehave Børnehave og Ressourcecenter er der én samlet bestyrelse. Bestyrelsen skal bestå af 4 forældrerepræsentanter og 1 personalerepræsentant fra hver enhed. I alt 10 personer. I institutioner med specialgrupper, bør denne gruppes forældre være repræsenteret i bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen har stemmeret. Institutionslederen deltager uden stemmeret i forældrebestyrelsens møder. Institutionslederen varetager sekretæropgaver for forældrebestyrelsen. Ved sekretær opgaver forstås, at det er lederens ansvar at forberede sagerne og forelægge spørgsmål for bestyrelsen herunder at belyse punkterne på en sådan måde, at bestyrelsen har mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning på det foreliggende grundlag. Det vil endvidere være naturligt, at dagsordenen udarbejdes af formanden for bestyrelsen i samarbejde med ledelsen. Der intet til hinder for, at formanden eller medlemmer af bestyrelsen udarbejder referater med videre fra bestyrelsens møder. Ud over bestyrelsens medlemmer skal vælges op til 5 suppleanter (8 for Kalvehave Børnehave og Ressourcecenter) i prioriteret rækkefølge for forældrerepræsentanterne og 2 suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i bestyrelsen, i den rækkefølge der er valgt, når et bestyrelsesmedlem udtræder heraf som følge af, at tilknytningsforholdet til dagtilbuddet ophører. 3

122 3 Valg til bestyrelsen Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et forældremøde, som afholdes i august september måned. Valget indkaldes af den siddende bestyrelse. I lige år vælges 3 forældrerepræsentanter og i ulige år 2 forældrerepræsentanter og det skal tilstræbes, at der ved nyvalg altid er to gennemgående repræsentanter i forældrebestyrelsen, der kan sikre overleveringen fra den gamle til den nye forældrebestyrelse. Herudover vælges der hvert år op til 5 suppleanter for de ordinære forældrebestyrelsesmedlemmer. Valgperioden påbegyndes 1. september oktober og løber i 2 år for forældrerepræsentanterne og 1 år for suppleanterne - indtil nyvalg har fundet sted. Suppleanter indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge, de er valgt. Det vil sige i forhold til antallet af afgivne stemmer. Suppleanter er valgt i den samme periode som den person, suppleanten erstatter. Medarbejderrepræsentanterne til forældrebestyrelsen og suppleanterne for disse vælges på et personalemøde inden forældrebestyrelsesvalget i september måned blandt alle fastansatte medarbejdere i dagtilbuddet, bortset fra lederen. Personalemødet afholdes inden udgangen af august september måned, dog skal personalerepræsentanter være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Valgperioden påbegyndes samtidig med valget af de nye forældrerepræsentanter og løber i 2 år. 4 Valgbarhed og valgret Man kan vælges til forældrebestyrelsen og stemme til valget, hvis man på valgtidspunktet har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i dagtilbuddet. Andre personer end forældremyndighedsindehaverne kan dog stemme eller vælges, hvis stemme og valgret tillægges af Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen tillægger denne ret til personer, der har den faktiske omsorg for barnet. Dette gælder: Personer, som har et barn boende hos sig i døgnpleje efter lov om social service. Personer, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn / lever i et ægteskabslignende forhold, og tilhører samme husstand som forældremyndighedsindehaver og barnet (det er herved en forudsætning, at forældremyndigheden over barnet ikke ved aftale er delt mellem forældrene). Ugifte forældre, der tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet. Medarbejdere, der samtidig er forældre i dagtilbuddet er ikke valgbare, men har stemmeret. Fastansatte medarbejdere i dagtilbuddet er valgbare og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Der foretages én afstemning til valg af bestyrelsesmedlemmer og én afstemning til valg af suppleanter. 4

123 Valg til forældrebestyrelsen sker som almindeligt flertalsvalg på et fælles forældremøde for den samlede institution. Ved afstemning er der én stemmeseddel pr. indskrevet barn 1. På stemmesedlen kan der kun afgives stemme på én af de opstillede kandidater. Kun fremmødte stemmeberettigede personer har stemmeret. I tilfælde af stemmelighed hvor der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til bestyrelsen, finder omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. Ved anden gangs stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. Såfremt én begærer det, er der skriftlig afstemning. 5 Udtrædelse af bestyrelsen Forældre, hvis barn udmeldes i forældrenes valgperiode, kan efter eget ønske fortsætte valgperioden ud. Ved udtræden indgår 1. suppleanten og fortsætter den udtrædendes valgperiode ud. En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse eller har modtaget sin opsigelse fra Kommunalbestyrelsen. Suppleanten indtræder herefter i bestyrelsen suppleanten indtræder ligeledes under en orlovsperiode. 6 Bestyrelsens konstituering Bestyrelsen konstitueres på det førstkommende møde efter nyvalg. Formanden og næstformanden vælges ved flertalsvalg - af og blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Institutionens leder indkalder til det konstituerende møde, som skal finde sted inden 4 uger efter valget af forældrerepræsentanter til bestyrelsen. Inden 8 dage efter konstituering sendes meddelelse til Afdelingen for Dagtilbud om, hvem der sidder i bestyrelsen, og hvordan de har konstitueret sig. 7 Mødevirksomhed Bestyrelsesarbejdet foregår i møder, hvortil alle bestyrelsens medlemmer indkaldes af formanden i samarbejde med lederen og med mindst 14 dages varsel. Forældrebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre af hensyn til tavshedspligten. Medlemmerne i forældrebestyrelsen, bør være opmærksomme på deres brug af de sociale medier, som fx Facebook, da tavshedspligten, også gælder i sådanne fora. Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. Er et medlem forhindret i at deltage i et af forældrebestyrelsens møder, deltager 1. suppleanten. En suppleant kan kun repræsentere et ordinært medlem ad gangen, og det kan således være nødvendigt at indkalde flere suppleanter, hvis flere ordinære medlemmer er forhindret til et forældrebestyrelsesmøde. Suppleanterne er pålagt de samme bestemmelser om tavshedspligt, som de ordinære medlemmer. 1 Et forældrepar har således kun en stemme pr. indskrevet barn. Hvis man f.eks. har tre børn indskrevet vil man få tre stemmesedler, og på hver stemmeseddel kan man skrive navnet på én kandidat, men det samme navn kan skrives på hver af de tre stemmesedler, hvis det er det man ønsker. 5

124 Forældrebestyrelsen holder møde, når det ønskes af formanden, institutionslederen eller en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det, med angivelse af punkter til dagsorden. Formanden fastsætter, i samarbejde med lederen, dagsordenen for møderne og sender senest 4 dage inden mødet dagsorden til medlemmerne med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødet afholdes. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. Formanden leder møderne. Forældrebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede er til stede. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under afstemningerne. Alle beslutninger træffes ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved formandens fravær er næstformandens stemme afgørende. Der føres referat over bestyrelsens beslutninger. I referatet anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Referatet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Hvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført referatet i kort form og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. 8 Forældrebestyrelsens opgaver og beføjelser Det bærende princip for forældreindflydelse i daginstitutioner dagtilbud er, at den harmonerer med ledelsesstrukturen og opgaveløsningen. Det er afgørende, at opgaveløsningen, ledelsesniveauet og forældreindflydelsen i institutionen matcher hinanden, og at det er opgaveløsningen, der er styrende for strukturen. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som Kommunalbestyrelsen har fastsat i henhold til 15 stk. 3 i Dagtilbudsloven og forældrebestyrelsen fastsætter principper for dagtilbuddets opgaver i henhold til samme lovs 15 stk. 2., herunder, pædagogiske principper jf det politiske vedtagne Fælles Pædagogiske Grundlag for dagtilbuddets arbejde og mål. Bestyrelsen inddrages i udarbejdelsen, den årlige evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan og i principper for anvendelsen af dagtilbuddets budgetramme, Efter Dagtilbudslovens 15 stk. 4 har forældrebestyrelsen indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelsen i dagtilbuddet. Efter Dagtilbudslovens 15 stk. 5 har forældrebestyrelsen indstillingsret til lederen i forbindelse med ansættelse af personale i dagtilbuddet. Ved ansættelse af pædagogisk personale inviterer institutionslederen lederen af dagtilbuddet forældrebestyrelsen til at udpege en forældrerepræsentant til at indgå i ansættelsesudvalget. Forældrebestyrelsen har ikke pligt til at udpege en repræsentant. Uanset forældrebestyrelsens indstillingsret er det lederen af dagtilbuddet, der ansætter og dermed beslutter, hvem der skal ansættes. 6

125 9 Lederens ansvar og kompetence Dagtilbuddets leder er ansvarlig for den pædagogiske, personalemæssige, økonomiske og administrative ledelse af dagtilbuddet og er ansvarlig for dagtilbuddets virksomhed overfor kommunalbestyrelsen og forældrebestyrelsen. Lederen har ansvaret for udarbejdelse af budgetter, regnskaber og beslutninger, der vedrører den pædagogiske tilrettelæggelse af arbejdet i hverdagen, ligesom det er lederens ansvar at føre forældrebestyrelsens principbeslutninger og målsætninger ud i praksis. Lederen er i forbindelse med arbejdet med de pædagogiske læreplaner ansvarlig for: at dagtilbuddet hele året arbejder med indholdet i de pædagogiske læreplaner og løbende orienterer forældrebestyrelsen om arbejdet og effekten løbende at sikre udarbejdelse, opfølgning og evaluering af detailplaner på baggrund af den overordnede pædagogiske læreplan at der løbende udarbejdes korttidsplanlægning og refleksion i forbindelse med det pædagogiske arbejde at arbejdet med de pædagogiske læreplaner evalueres årligt, jf. 9, stk. 2 og dokumenteres æstetisk 2 til forældrene i forbindelse med det årlige forældremøde med bestyrelsesvalg at dokumentation foregår gennem den viden der opnås i arbejdet (med detailplaner, kortidsplaner og daglig refleksion over de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter samt børnemiljøet). Lederen har ansvar overfor forældrebestyrelsen for informations- og sekretæropgaver og deltager i forældrebestyrelsens møder. Det er den enkelte forældrebestyrelse, der tager stilling til på hvilken måde, forældre og medarbejdere i daginstitutionen sikres en høj grad af information om bestyrelsens arbejde. I den forbindelse skal forældrebestyrelsen dog være opmærksom på, at mødereferater af forældrebestyrelsens møder som udgangspunkt er interne arbejdsdokumenter, der er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens 7. Lederen står som garant for, at beslutninger truffet af forældrebestyrelsen er i overensstemmelse med gældende love og regler. 10 Dialog med politikerne Børne-, Unge- og Familieudvalget afholder dialogmøderne på dagtilbudsområdet således, at formændene for forældrebestyrelserne inviteres til et møde i foråret og et i efteråret. Formanden for forældrebestyrelsen kan lade sig repræsentere af en anden forældrerepræsentant fra bestyrelsen, hvis formanden er forhindret i at deltage i dialogmødet med politikerne. Lederne af dagtilbuddene deltager som sekretærer for forældrebestyrelserne for at sikre den bedst mulige forberedelse og efterbehandling af dialogmøderne. Møderne betegnes "Dialogmøder for Dagtilbud". På møderne drøftes aktuelle temaer omkring dagtilbuddenes fælles vilkår og udvikling. Dagsordenen til dialogmøderne med politikerne udarbejdes af en redaktionsgruppe bestående af udvalgsformanden, direktøren på området, dagtilbudschefen, formanden for dagplejens 2 At dokumentere æstetisk betyder at bruge virkemidler som billeder og modeller udover det skrevne ord. 7

126 forældrebestyrelse og en formandsrepræsentant valgt blandt formændene fra daginstitutionernes forældrebestyrelser. Alle bestyrelser kan komme med forslag til punkter til dagsordenen. Alle forældrebestyrelser består, ud over af de forældrevalgte, af to medarbejdervalgte medarbejdere. Blandt alle medarbejdervalgte vælger medarbejderne to repræsentanter af deres midte, som deltager i dialogmøderne. Herudover deltager tillidsrepræsentanter for henholdsvis pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejen. 11 Ikrafttræden og udløb Denne vedtægt er godkendt af Kommunalbestyrelsen og træder i kraft den 1. september 2015 juli Ændring af vedtægten kan kun ske efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel. Ændring med kortere varsel kan ske, hvis forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen er enige herom. Vedtægten tages op til revision, når en af parterne ønsker det. 8

127 Bilag: Oversigt over service og forpligtelser Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27053/17

128 Oplysning om kommunal service og gensidige forpligtelser i forbindelse med samarbejdet mellem private institutioner og Fagsekretariatet for Dagtilbud, Vordingborg Kommune November 2013

129 Følgende liste er en ikke udtømmende oversigt over opgaver og forpligtelser hos henholdsvis Fagsekretariatet for Dagtilbud og private institutioner. Emne Information fra forvaltning/kommune i forhold til lokale og politiske beslutninger Midler fra ministeriet til finansiering af kurser og uddannelsesforløb Pædagogisk udvikling Personalepolitik og kompetenceudvikling Rådgivning/vejledning og coaching af ledere Pædagogisk tilsyn Private og puljeordningers forpligtigelse/opgaver Sikre opfyldelse af lovgivning og kommunale mål eller krav. Sikre opfyldelse af lovgivning og ministerielle mål eller krav. Institutionerne skal leve op til kravene om pædagogiske læreplaner og sprogvurdering af 3 årige. Udarbejde egen personalepolitik m.v. og sikre at medarbejderne har kompetencer til at løse opgaven. Deltage i anmeldte og evt. uanmeldte tilsyn. Forvaltningens forpligtelse/opgaver Det er Fagsekretariatet for Dagtilbuds opgave, at sikre, at informationen om nye lokale- og politiske beslutninger, målsætninger, retningslinjer, der besluttes i kommunen løbende tilgår til alle private og puljeinstitutioner, således at de kan indarbejde og efterleve den del af beslutningerne, som også gælder for de private. Institutioner vil deltage på disse kurser på lige fod med de kommunale institutioner Institutionerne er ikke omfattet af kommunens tilbud om konsulentbistand til pædagogisk udvikling. Kurser der er igangsættes og afholdes af Fagsekretariatet for Dagtilbud vil fortsat være en mulighed, dog mod brugerbetaling for de private institutioner. Kurser der er igangsat i distrikterne, vil også være omfattet af brugerbetaling. Institutionerne er ikke omfattet af kommunens personale- og kompetenceudvikling og står derfor selv for denne udvikling. Institutionerne er ikke omfattet af kommunens tilbud om rådgivning og vejledning af ledere. Forvaltningen kommer på pædagogisk tilsyn mindst en gang årligt. Tilsynsbesøget foregår efter det politiske godkendte koncept. Evt. uanmeldte tilsyn efter behov. Side 2 af 4

130 Emne Ansættelse og afsked af medarbejdere m.v. Herunder personalekonflikter. Klager fra forældre. Ledermøder og deltagelse i netværk med øvrige ledere Tilskud/økonomi Private og puljeordningers forpligtigelse/opgaver Lederens/ejerens eget ansvar. Som udgangspunkt forventes det, at de private institutioner selv løser de klager og konflikter, der måtte opstå fra forældre, som en del af det daglige samarbejde. Ledere af private/puljeordninger opfordres til at danne egne netværk. De private institutioner indberetter løbende indmeldelser/udmeldelse til Fagsekretariatet for Dagtilbud, som sikre indberetning i fagsystemet. De private institutioner sender regnskaber til Fagsekretarietet for Dagtilbud. De private institutioner beregner og varsler takster for det kommende år overfor forældrene og orienterer Fagsekretariatet for Dagtilbud senest i november måned. Når der er optaget børn fra andre kommuner, så opkræves tilskud m.m. fra disse kommuner. Side 3 af 4 Forvaltningens forpligtelse/opgaver Ingen Klager forældrene til Forvaltningen, er der to muligheder: 1. Klager der ikke vedrører områder, der er omfattet af tilsynet, henvises til institutionen. 2. Klager der er omfattet at tilsynet, vil indgå heri, evt. som et ekstra tilsynsbesøg. Lederne inviteres til møder, hvor der foregår en information eller dialog om relevante og generelle emner på området. Lederne deltager ikke i ledermøder, hvor interne forhold, struktur m.v. drøftes. De private institutioner kan frit vælge at organisere sig i ledernetværk for kommunens private institutioner på linje med de ledernetværk, der er etableret for de kommunale daginstitutionsledere. Udbetaling af driftstilskud for børn fra Vordingborg Kommune sker månedsvis forud jfr. de gældende tilskudsbeløb og indenfor den godkendte normering. Udbetaling/beregning (bevilling) af søskendetilskud og fripladstilskud til den private institution foretages af Fagsekretariatet for Dagtilbud på baggrund af indberettede oplysninger om indmeldte børn. Udbetaling sker normalt sammen med øvrigt tilskud. Fagsekretariatet for Dagtilbud vejleder i forhold til sikring af korrekte oplysninger.

131 Emne Forældrebetaling Ind- og udmeldelser af institution samt venteliste Sundhedspleje Private og puljeordningers forpligtigelse/opgaver De private institutioner opkræver selv forældrebetalingen, herunder sikre fradrag for de forældre, som har fået bevilget søskenderabat/økonomisk eller pædagogisk fripladstilskud. De private institutioner er ikke omfattet af kommunens regler for opskrivning (venteliste) og visitering af børn (de private er selv forpligtiget til at offentliggøre regler for venteliste, visitering m.v.) Senest d. 10. i hver md skal Fagsekretariatet for Dagtilbud modtage en indmeldelsesliste. Listen skal indeholde børn fra kommunen og børn fra evt. andre kommuner. Forvaltningens forpligtelse/opgaver Ingen Fagsekretariatet for Dagtilbud, opdaterer så der altid er en samlet registrering /dokumentation af de til enhver tid indmeldte børn. Sundhedsplejen tilbyder de private dagtilbud (vuggestuer og børnehaver) et hygiejnebesøg årligt eller hver anden år, afhængig af behov. Deltagelse ved dialogmøder med forældre i forhold til børn med behov. Se mere på px?p=14911 Underretning om et barns mistrivsel Overholdelse af underretningspligten Underretning skal ske skriftligt Børn og Familiesekretariatet kan rådgive generelt om underretning. Se mere på px?p=20378 Side 4 af 4

132 Bilag: Ledelsesinformation for Ialt - ''Ny'' skabelon-pdf pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30767/17

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145 Bilag: Program for Kick-off møde om rammeaftale pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29007/17

146 Program for kick-off møde om rammeaftale 2018 Afholdes: fredag den 25. november :00 Morgenmad på Comwell 8.30 Velkommen og dagens program Formand for KKR, borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune og Formand for styregruppen, direktør Bruno Lind, Næstved kommune. Hvad skal den samlede proces bestå af og føre til. Implement om dagens program Oplæg fra politiker og faglige eksperter Udfordringer og dilemmaer for kommunerne på det specialiserede socialområde: Kirsten Devantier Formand for Sundheds- og Psykiatriudvalget, Region Sjælland Kirsten Skaue Jørgensen Forstander på Himmelev Behandlingscenter Henning Olsen Neuropsykolog ved BOMI Hjerneskadecenter 9.30 Tema-drøftelser ved bordene Kort præsentation af resultaterne af enqueten. Drøftelse på bordene på baggrund af formulerede spørgsmål. 10:00 Pause Deltagerne indhenter information fra plakater om opgaveområdet rammeaftalen Faglige sessioner Der afvikles fire faglige sessioner: Økonomiske udfordringer og styringsmuligheder Specialisering afspecialisering, nyspecialisering, muligheder og problemstillinger Rehabilitering og recovery Kvalitet, effekt og evidens (forløb) 11:00 Drøftelse ved bordene Efter de faglige sessioner går deltagerne tilbage til bordet og fortæller, hvad de har hørt. Første bud på temaer og problemstillinger som kommunerne kan håndtere sammen eller hver for sig Rammeaftalen som redskab Visioner og temaer Tre forskellige visioner: 1. Tættere klyngesamarbejde om tilvejebringelse af tilbudsvifte 2. Tilbud til de 31 målgrupper planlægges og tilvejebringes på tværs af de 17 kommuner 3. Øget selvforsyning Pejlemærker og fokusområder Drøftelse ved bordene Panel Panel med politikere hvilke pejlemærker og fokusområder kan I se for jer for den kommende proces henimod rammeaftalen Tak for i dag og hvad er processen herfra Formand for styregruppen, direktør Bruno Lind, Næstved kommune 12:35 Frokost 1

147 Bilag: Opsamling fra Kickoff møde om rammeaftale 2018 afholdt pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29004/17

148 Opsamling fra kick-off mødet Drøftelser om temaer, problemstillinger og visioner

149 OPSAMLING Første bud på temaer og problemstillinger som kommunerne kan håndtere sammen eller hver for sig 2

150 Opsummering Anbringelser af BIU Opsamling af viden skal også kunne bruges som politisk beslutningsgrundlag Mere fokus på effekt kunne vi arbejde sammen om effektindikatorer på tværs af kommunerne? Målgruppe: meningsfulde effektmål på flere trin/niveauer Måling og effekt: det er afgørende at måle effekt og udvikling af overarbejde. Det skal være på et videns baseret grundlagt. Rammeaftalen skal stille krav om at der effektmåles og arbejdes videns baseret Metodeudvikling er et must uanset evidens. Udvikling af nye specialiserede tilbud på tværs af psykiatri og social område: - Klassiske tilbud - Konsulent bistand Tidlige indsats også på tværs af kommuner Specialisering det svære er når der er et mix Recovery= bedre økonomi for kommunerne, bedre kvalitet for borgerne. I takt med at kommunerne opretter lokale tilbud skal de specialiserede tilbud kunne udbyde differentierende speciel tilbud af forskellig art ud fra borgernes behov. Bomis udviklingsmodel. Mål: Nærhed, sammenspil med netværk, specialiseret kvalitet. De specialiserede tilbud kan bevare grundlaget for eksistens. Langsigtet investeringsstrategi: kommunalt, I rammeaftale, udvalgenes udvalgsperiode. Specialisering går mellem bruger/borger og myndighedsområdet. Recovery som investering på lang sigt også økonomisk Recovery som begreb indhold forståelse og eksistentialisme. Klynge kommune samarbejde om tilbud bindinger på pladser Mål og opfølgning Udvikling af lokal forankring af specialiserede institutioner 3

151 Opsummering Recovery borgerinddragelse/oplevelse af involvering Rammeaftalerne må arbejde med dilemma håndtering og løsninger på høj specialisering lokal forankring af tilbud. Der er gode eksemplar: BOMI, Filadelfia, og VISO dem må vi udvikle flere af. Fokus på tilsyn og udgiftsudvikling Sikre borgerens fulde inddragelse i både mål og indsats. Samlet målgruppe fra år ift. myndighedsområdet. Råd og vejledning fra det specialiserede til lokale tilbud både før og efter afstemt tilbud. Specialisering: skal kombineres med lokale løsninger, skabe viden i kommunernes visitation og skabe fleksibilitet i tilbud (i samarbejde med lokale tilbud). Kompleks visitation inddrage specialviden. Netværk/erfaringsudveksling om målgrupper/tilbud Kommune/klynge/regional Fælles erfaringsopsamling fra metoder BU-området. Udfordret af nye reformer Gennemsigtighed Gennemskuelige tilbud Gennemskuelig takster Indsigt i tilbud på tværs Vanskeligheder med gennemsigthed i priser på eksisterende tilbud derfor mere styr på lokale tilbud Tilbudsportal forbedres Tilbudsportal minus anvendelighed, gennemsigtighed. Større gennemsigthed vil skabe mere tillid. Fælles mål for indsatsen? Skal vi have det ind i rammeaftalerne Politik fastsatte effektmål: økonomisk, fagligt og lokalt Fælles mål : borger og system Fælles måder at udtrykke effekter/mål er meget vigtigt 4

152 OPSAMLING Rammeaftalen som redskab Visioner og temaer 5

153 VISION FOR FREMTIDIGT SAMARBEJDE: Tættere klyngesamarbejde om sikrer tilbudsviften 1. BESKRIVELSE: Der etableres 3-4 klynger med 4-5 kommuner hver. Inden for hver klynge er der et tæt samarbejde om indsatsen på det specialiserede socialområde ikke blot om de meget højt specialiserede indsatser. Det åbner mulighed for at drive tilbud i fællesskab og på den måde sikre flere valgmuligheder for både brugere og pårørende samt de kommunale myndighedsfunktioner, der skal visitere borgeren til et tilbud. Det giver samtidig mulighed for, at man som bruger kan flytte sig fra et tilbud til et andet, som livet udvikler sig. Herunder også evt. til mindre indgribende og dermed også billigere tilbud. Det større borgerunderlag og den større masse af tilbud og indsatser skaber mulighed for faglig udvikling inden for klyngen, som på den måde bliver i stand til at tilbyde et tidssvarende tilbud til hele viften af brugere også de mindre målgrupper med sjældne og komplekse problemstillinger. Samtidig sikrer klyngen, at opgaven er forankret lokalt, og at brugere og pårørende derfor kan indgå i en løbende dialog med klyngekommunerne om, hvordan tilbuddene kan udvikles i overensstemmelse med brugernes ønsker og behov. Endelig sikrer samarbejdet også, at de arbejdspladser, der knytter sig til tilbuddene, forbliver inden for klyngens område. 6

154 VISION FOR FREMTIDIGT SAMARBEJDE: Tilbud til de 31 målgrupper planlægges og sikres på tværs af kommunerne 1. BESKRIVELSE: Der er et stadig større pres på kommunerne for at kunne tilvejebringe tilbud til også de små målgrupper med særlige og komplekse problemer og behov for en specialiseret indsats. I kommunerne i Region Sjælland beslutter man sig for, at to af kommunerne i regionen varetager denne opgave på alles vegne. Den enkelte kommune har adgang til at købe pladser i det omfang, de har behov for det, men er samtidig forpligtet til i en overgangsperiode at medfinansiere ledige pladser, hvis efterspørgslen svigter. Befolkningsunderlaget i alle regionens kommuner gør det muligt for de to driftskommuner at opbygge en tilbudsvifte, der er tidssvarende, samt tiltrække og rekruttere faglige spydspidser, som tager ansvar både for den faglige udvikling og for en sikker drift af tilbuddene til de små målgrupper. Samtidig etableres der på tværs af de to driftskommuner et tæt samarbejde med brugerorganisationerne, som sikrer dialog om, hvordan tilbudsviften udvikles på en måde, der balancerer brugernes ønsker med kommunernes mulighed for at finansiere de rigtige tilbud. Blandt brugerorganisationerne opleves konstruktionen som et godt bud på, hvordan kommunerne løfter den helt særligt og højt specialiserede opgave på en fagligt forsvarlig måde. 7

155 VISION FOR FREMTIDIGT SAMARBEJDE: Forøget kommunal selvforsyning (95%) 1. BESKRIVELSE: Den specialiserede socialopgave er en særlig opgave for borgere med helt særlige behov. Men selvom det er tilfældet, skal opgaven så vidt muligt løses i tilknytning til det almindelige system. Selvom en ung kvinde har en psykiatrisk diagnose, skal hun alligevel støttes i det almindelige beskæftigelsessystem. Uddannelse eller beskæftigelse skal netop være en del af løsningen. Tilsvarende skal børn, selvom de har et handicap eller har haft svære opvækstvilkår, alligevel gå i skole og behandles lige som andre børn. Derfor skal de specialiserede opgaver i endnu højere grad løses inden for den enkelte kommune. Kun i meget særlige tilfælde køber kommunerne pladser hos hinanden. Kommunens øgede selvforsyning styrker samtidig mulighederne for at styre udviklingen i udgifterne på området. På den måde undgår man, at det specialiserede områder udhuler normalområdet og starter en ond cirkel, hvor normalområdets evne til at integrere børn og voksne med særlige behov bliver mindre og mindre, alene fordi ressourcerne ikke er til stede. Samtidig betyder det, at indsatsen i det store og hele udføres inden for kommunens egne grænser, og at der kan etableres en god og levende dialog mellem brugere, pårørende og politikerne om, hvordan man inden for de givne rammer kan give brugerne de bedste vilkår. 8

156 VISION FOR FREMTIDIGT SAMARBEJDE Tættere klyngesamarbejde om sikrer tilbudsviften FORDELE VED SCENARIET ULEMPER VED SCENARIET Godt for de små kommuner 2 3 Flere forpligtigende samarbejder Leverings sikkerhed De brede specialiserede tilbud kan være i klyngen God faglighed, lokal forankring, tilgodese de højst specialiseret behov og sikre kvalitet. Forpligtende samarbejde Pulje og stordrift - Driftsøkonomierne kan blive for små i klyngen Underlag forsyningssikkerhed Økonomistyring Reduktion af det fælles for hele regionen Fastfryser billedet Bruger tillbud i eget nabolag HVAD SKAL VI UNDERSØGE/DISKUTERE FOR AT FINDE UD AF, HVILKET SAMARBEJDE VI ØNSKER I FREMTIDEN? 4 De meget specialiseret målgrupper skal være for Sjælland? Hvad skal være på tværs af klyngesamarbejdet? Øko-modellen abonnement, arbejdsdeling? Helt ny model for rammeaftale Vi skal frigøre øk. fra pladser til at købe konsulent bistand De mest specialiserede inst. udvikling Behov for fælles pulje til fælles udvikling/hvordan sikres fælles ressourcer til udvikling? Hvad har vi brug for i fælles metodeudvikling Markedsmodning skal evalueres Kan man drive et meget stort tilbud med meget forskellige priser GAB-analysen dialog med brugeren. Skab et samarbejde - hver kommune, region og leverandør alle tages med. 9

157 VISION FOR FREMTIDIGT SAMARBEJDE Tilbud til de 31 målgrupper planlægges og sikres på tværs af kommunerne FORDELE VED SCENARIET ULEMPER VED SCENARIET Bedre styring af kapacitet 2 3 Fastholde og forøgelse af faglighed Ens målgrupper i sommertilbud Opretholder faglighed og kvalitet i de specialiserede opgaver Skaber bedre driftsvilkår Øget mulighed for kvalificeret rekruttering Ensartet dokumentation og derved mulighed for at arbejde målrettet med effekt, evidens og forskning. Isolation, manglende inklusion med andre Etablering af parallelverdener ved siden af det etablerede system Fare høj grad af tværpolitisk enighed Demokratisk tungt Fare for ude af øje, ude a sind Enighed i ressourceallokering på tværs af KKR-kommunerne. HVAD SKAL VI UNDERSØGE/DISKUTERE FOR AT FINDE UD AF, HVILKET SAMARBEJDE VI ØNSKER I FREMTIDEN? 4 Hvorfor skal man begrænse sig til to kommuner Tilbud der kommer til borgeren, så fagligheden flytter sig i stedet for, at borgeren skal flytte sig. Reguleringsmekanismer i forhold til det fælles, når kommunerne går enegang Undersøges de kommunale behov på tværs Mulig finansieringsaftale forankret i KKR-regi og ikke i den enkelte kommune KKR bestyrelse skaber tværkommunal/politisk ejerskab Klar beskrevet målgrupper, kommunernes rolle og de to driftskommuners rolle. 10

158 VISION FOR FREMTIDIGT SAMARBEJDE Forøget kommunal selvforsyning (95%) FORDELE VED SCENARIET ULEMPER VED SCENARIET Nærhed. 2 3 Ingen af modellerne kan bruges Dårligere tilbud Manglede specialisering Dårligere økonomi HVAD SKAL VI UNDERSØGE/DISKUTERE FOR AT FINDE UD AF, HVILKET SAMARBEJDE VI ØNSKER I FREMTIDEN? 4 Hvorfor skal der være en selvforsyning på 95%? Hvilke visioner har vi at udvikle rammeaftalen: mere vidensdeling Hvordan sikre vi at der er de nødvendige pladser til brugerne i regionen? Se mere på målgrupper og hvordan vi samlet kan løfte opgaven for hver målgruppe. Er der et kapacitetsproblem? Passer pladser og behov ikke meget godt? Vær opmærksom på etikken. At sælger ikke arbejder for at få faste kunder Fælles mål: vi skal arbejde om at udvikle kvaliteten og effekten af udvalget Brug de faglige specialviden derhjemme i kommunerne. Køb ad mindre ydelser af specialiseret inst. Spilleregler for køb og salg: ex der lægges for ofte tillægsydelser op takster. Mere netværk på tværs af kommunerne i den enkelte kommune skal trække på andre ikke sidde alene 11

159 Tak for denne gang 12

160 Bilag: Program for møde med KKR Dialogforum og handicapråd afholdt pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29002/17

161 Møde med det regionale Dialogforum samt Handicapråd, onsdag den 18. januar 2017 Tidspunkt Indholdspunkt Oplægsholder/facilitator Velkommen, formål med den samlede proces frem til rammeaftalen for 2018 og dagens program De overordnede udfordringer og mulige udviklingsveje set fra den kommunale synsvinkel Hvad er overordnet set brugernes synsvinkler på spørgsmålet om udvikling af opgaveløsningen på området? v. Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Oplæg v. Implement og efterfølgende drøftelse først på bordene med opsamling i plenum Brugerne diskuterer på baggrund af det indledende oplæg og deres erfaringer deres ønsker og synsvinkler på den fremtidige udvikling af området. Drøftelse på bordene og efterfølgende opsamling på plakater Faglige sessioner Der afvikles tre faglige sessioner: Specialisering afspecialisering, nyspecialisering muligheder og problemstillinger Rehabilitering og recovery Kvalitet, effekt og evidens De faglige sessioner varer ca. 30 min. Derefter går deltagerne tilbage til bordet og fortæller, hvad de har hørt. Første bud på temaer og problemstillinger som kommuner og brugere og pårørende skal finde fælles løsninger på Hvordan kan kommunerne og brugerne og de pårørende blive hinandens allierede i bestræbelserne på at udvikle opgaveløsningen på området. Hvad er brugernes input og ønsker til den fremadrettede proces med at formulere rammeaftalen for 2018? På bordene drøftes i blandede grupper: Hvad er de væsentligste hensyn set fra en kommunal synsvinkel Hvad er de væsentligste hensyn set fra en bruger-pårørende synsvinkel Hvis som kommunerepræsentant kunne bede brugerne og de pårørende om en ting, hvad skulle det så være? Hvis man som bruger-pårørende kunne bede kommunerne om en ting, hvad skulle det så være? Opsamling og den videre proces v. Bruno Lind, direktør, Næstved Kommune 1

162 Bilag: Opsamling fra møde med KKR Dialogforum og handicapråd om rammeaftale 2018 afholdt pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29005/17

163 Opsamling på møde med Dialogforum og Handicapråd, onsdag den 18. januar 2017 I forbindelse med Region Sjællands igangværende proces med at indhente input til den kommende rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde for 2018 blev der onsdag den 18. januar afholdt en brugerworkshop med repræsentanter fra regionens Dialogforum samt Handicapråd. Mødet blev afholdt på Solrød Rådhus og der var ca. 26 deltagere heraf 10 til 12 direkte brugerrepræsentanter. I forbindelse med mødet var der to plenumdialoger som opsamles i nedenstående tabel. Opsamling på den indledende diskussion på programpunktet: Hvad er overordnet set brugernes synsvinkler på spørgsmålet om udvikling af opgaveløsning på området?. Opgaven blev formuleret i forlængelse af et kort indledende oplæg fra Implement om samme emne. Drøft ved bordene I har nu hørt et oplæg om udfordringer og mulige udviklingsveje for det specialiserede område. Vi vil gerne høre jeres tanker/overvejelser/synspunkter i forhold til det specialiserede aktuelle udfordringer og de udviklingsveje I tænker der er attraktive Hvad ser I som brugere og pårørende som de største udfordringer aktuelt for at brugerne og de pårørende oplever kommunernes tilbud som tidssvarende og af høj kvalitet? 22. Er det de samme tre udfordringer og udviklingsveje som I oplever som væsentlige at diskutere eller hvilke områder/temaer er vigtige for jer at sætte på dagsordenen? 3. I bedes bordvist dokumentere jeres temaer samt overskrifter på udviklingsveje og 3 skrive dem på et papkort. Et papkort pr. tema. Afslutningsvist bedes I prioritere de tre vigtigste temaer/områder og dele dem med resten i plenum. 14 Opsamling i forhold til generelle udviklingstræk Der er behov for et større og tættere samarbejde mellem det enkelte tilbud og de pårørende. Vi skal bruge den viden de pårørende har bedre i samarbejdet. Det bør være et fokusområde at kigge på samarbejdet eller overgangene for de psykisk syge særligt i overgangen fra sygehus til kommune. Der gives udtryk for et ønske om, at brugerne og deres pårørende inddrages mere og også gerne i forpligtigende samarbejder. Ordet der blev anvendt var; Dialogbaserede forpligtigende samarbejder. Der er også uudnyttede muligheder i at tænke civilsamfundet bedre ind på området og tænke civilsamfundet som en ressource. Afspecialisering er en risiko men det er vanskeligt at sige om det er et generelt problem vigtigt at der er fleksibilitet lokalt i forhold til typer og omfang af tilbud. Konkurrenceudsættelse af opgaverne er ikke vejen frem. Dette blev sagt med reference til det 1

164 seneste udviklingstiltag med gennemførsel af et udbud af en række botilbudspladser i Regions Sjælland anført af Holbæk Kommune. Fleksibiliteten i tilbuddene som Kommunerne tilbyder de handicappede skal være bedre og tænkes bedre på tværs. Der blev givet et eksempel med en bruger der skulle vælge om vedkommende primært var fysisk eller kognitivt begrænset fordi det var to forskellige myndighedsfunktioner der skulle varetage sagsbehandlingen: Svaret eller valget resulterede i to forskellige tilbudsvifter fra de to forskellige myndighedsfunktioner som ikke kunne kombineres. I forhold til scenarierne blev der givet udtryk for, at de var svære at arbejde ud fra. Det var i princippet behov for at alle tre muligheder eller variationer over flere af de beskrevne scenarier. Der var særligt et udtryk om, at der for hver målgruppe skulle formuleres en mini-strategi der var baseret på en række strategiske valg omkring faglighed, økonomi, udvikling mv. Opsamling på den indledende diskussion på programpunktet: Hvad er brugernes input og ønsker til den fremadrettede proces med at formulere rammeaftalen for 2018?. Opgaven blev formuleret i forlængelse af de tre faglige sessioner Velkommen tilbage Drøftelser ved bordrene 1 Del jeres nye viden ved bordene og diskuter: 2 Hvad kunne I ønsker af temaer for det kommende års rammeaftale hvor ser I udviklingspotentialet eller behovet og hvordan tænker I vi kan samarbejde endnu tættere om de enkelte foreslag? 3 Noter jeres bud på temaer/udviklingsområder på papkort: Bud på temaer og udviklingsområder som I tænker er vigtige at der tages hånd om i en kommende rammeaftale? SKRIV KLART OG TYDELIGT 19 Opsamling Opsamlingen på dette punkt er en afskrivning af de papkort der blev formuleret under processen med at definere ønsker til kommende fokusområder. Enkelte af papkortene er beskrevet meget kortfattet eller i overskrift og det er derfor ikke entydigt hvad der ligger eller tænkes ligge i alle papkort. Men der er gjort et forsøg på at sætte flere ord på de enkelte papkort for at højne præcisionen ud fra den efterfølgende præsentation/dialog. Det tilføjede står i (parentes) Borger/brugerinddragelse skal opprioriteres til et egentligt fokusområde i rammeaftalen. Mere brugerinddragelse, kommunikation ml. visitation, organisationer og tilbud Konkurrenceudsættelse er ikke en god vej!!! Fokus på recovery i et tæt samarbejd med brugerne Fælles evaluering af udvalgte temaer/indsatser. Mål-Ressourcer-Resultater. (For at få en bedre viden om hvilke sociale indsatser der virker.) 2

165 3 Kommunikation som redskab tydelig og enkel. Etablering af et kompetencecenter. Forankring og udbredelse af ny viden (Et kompetencecenter der fastholder, udvikler og formidler faglige metoder/redskaber til de relevante tilbud i regionen) Større videndeling mellem kommuner. (Det blev forslået at der skete en mere systematisk videndeling mellem kommunerne i regionen. Videndeling forstås meget bredt og kn både være fagligt eller i forhold til arbejdstilrettelæggelse mv.) Koordinerende sagsbehandler. (Primært myndighedsrettet) Arbejde med målsætninger i samarbejdet med brugeren kvalitet effekt evidens Forventningsafstemning Borger/Kommune Fælles mål på tværs af kommunerne Differentierede løsninger med afsæt i hvilken målgruppe Forståelse for de forskellige roller kommuner/borger

166 Bilag: Tids- og procesplan for rammeaftale 2018.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29003/17

167 Tids- og procesplan for rammeaftale 2018 November 2016 December 2016 Januar 2017 FASER AKTIVITETER Afholdelse af kickoff En faglig formiddag med borgeren i centrum Faglige sessioner og drøftelser Administrativ udarbejdelse af katalog over temaer fra kick-offseminar Opfølgning Sondering med dialogforum, nationalt niveau mv. Administrativ Møder i dialogforum og handicapråd udarbejdelse af Løbende sparringsmøder og arbejde katalog over temaer fra med oplæg kick-offseminar Drøftelse af temaer med Det Regionale Dialogforum Administrativ inddragelse af det nationale niveau via kontakt med KL, ministeriet og Socialstyrelsen Februar-Marts 2017 April 2017 Maj-juni 2017 August-oktober 2017 FASER Forberedelse af faglig og politisk temadag Afholdelse af Politisk temadag Udarbejdelse af oplæg til rammeaftale 2018 Godkendelsesproces AKTIVITETER Involvering af udvalg Involvering af fagpersoner Invitation til politisk temadag Drøftelse af fokusområder Afholdelse af politisk temadag den 7. april Output fra den politiske temadag behandles på administrativt og politisk niveau i styregruppen, KKR og K17 Rammeaftalen skrives Møde med Dialogforum ultimo maj Udarbejdelse af endeligt oplæg til ny aftale KKR møde den 10 juni om samlet udkast til rammeaftale Rammeaftalen godkendes i kommunerne

168 Bilag: Fraværsoverblik 2016 Børn og Familie Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27774/17

169 Fraværsoverblik December _Fraværsoverblik fordelt på afdeling Tabel 1: Sygefraværsoverblik og antal ansatte Dec 2016 Dec 2015 Sygefravær i procent Jan - Dec 2016 Jan - Dec 2016 Jan - Dec 2015 Seneste 12 måneder Hele 2015 Antal personer Antal sygefraværs dage pr. årsværk Antal årsværk Total 9,0% 4,9% 6,6% 6,5% 6,6% 6,5% ,5 104 Afdeling for Børn og Familie 9,0% 4,9% 6,6% 6,5% 6,6% 6,5% ,5 104 Tabel 2: Antal sygefraværsperioder og sygefraværsdage fordelt efter varighed (Jan - Dec 2016) Antal sygefraværsperioder fordelt efter varighed 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Antal sygefraværsdage fordelt efter varighed Total Afdeling for Børn og Familie Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Tabel 3: Sygefravær fordelt efter varighed og løn udbetalt i forbindelse med fravær (Jan - Dec 2016) 1 Dag Sygefravær i varighed fordelt i procent 2-7 Dage 8-30 Dage Løn udbetalt ifbm. fravær i tusind kr. Total 17,6% 30,3% 10,5% 41,6% Afdeling for Børn og Familie 17,6% 30,3% 10,5% 41,6% Dage 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Tabel 4: Udvalgte fraværsårsager samt fravær i forbindelse barsel og barns sygedag Sygdom Delvist syg Nedsat tjeneste Jan - Dec 2016 Arbejdsskade Sygdom 56 Barn syg* Barsel* Total 5,7% 0,1% 0,4% 0,3% 0,4% 2,2% Afdeling for Børn og Familie 5,7% 0,1% 0,4% 0,3% 0,4% 2,2% * Se bemærkninger for mere information Tabel 5: Samlet endags fravær Seneste 12 måneder mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Total Afdeling for Børn og Familie Data opdateret: Fraværsoverblik side 1 af 2 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

170 Fraværsoverblik December 2016 Data opdateret: Fraværsoverblik side 2 af 2 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

171 Bemærkning December 2016 Rapporten Formålet er at understøtte og følge op på Vordingborg kommunes sygefraværspolitik, samt sikre overblik og sammenligningsgrundlag omkring sygefraværet. - Opdateres én gang månedligt den 6. i en given måned. (Rapporterne er retsvisende mellem den 6. og den 31. i måneden) Datakilde Opdateringsdato KMD Opus Løn og Personale og KMD Opus Økonomi. Rapport opdateret: Indhold Figur 1: Grafisk illustration af det faktiske sygefravær i indeværende år sammenlignet med forrige år. Tabel 1, 2 og 3: Viser sygefravær på udvalgte fraværsårsager, samt fravær i forbindelse med barsel og barns sygedag. Tabel 1 - Beregningsmetoder: Sygefraværsprocent = (Sygefraværstimer (SY, DS, AS, DAS, NS, P56)/Nærværstimer) Årsværk = Gennemsnittet af nærværstimer pr. mdr. / 160,33 (et månedsværk) Sygefraværsdage pr. årsværk = (Sygefraværstimer / 7,4) / Antal fuldtidsstillinger år til måned Tabel 2: Løn udbetalt i forbindelse med sygefravær er baseret på en gennemsnitsbetragtning af timelønnen, for den konkrete org. enhed. Timelønnen ganges med antallet af sygefraværstimer, hvorefter summen fordeles på de fire perioder. Sygefravær fordelt på perioder i procent. Her fordeles den organisatoriske enheds sygefravær procentvist efter varighed. Tabel 5: Endags fravær fordelt på alle ugens dage de seneste 12 måneder (rullende). De medtaget fraværsårsager: SY, DS, AS, DAS, P56 og BS. Tekniske specifikationer Sygefravær Sygdom (SY), Delvist syg (DS), Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS), Nedsat Tjeneste (NS) og Paragraf 56 (P56) Arbejdsskade Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS) Barn syg* Hjemmeboende barn syg (BS) Barsel Barsel (BA), Barsel fædre (BAF), Graviditetsgener (GG) og Nedsat tj graviditetsgene (NSG). Generel information Ansættelsesforhold: Månedsløn for- og bagud Sygefraværs oplysniger vedr. enheder med under 5 personer fremgår ikke af rapporten. Enheden har en selvstændig række, hvor 'Antal personer' og 'Antal årsværk' fremgår, og enhedens fravær indgår i den samlede resultat. MA - kredse der indgår (Udvalgt af HR): Data opdateret: Bemærkning side 1 af 1 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

172 Bilag: Fraværsoverblik 2016 Dagtilbud Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27776/17

173 Fraværsoverblik December _Fraværsoverblik fordelt på afdeling Tabel 1: Sygefraværsoverblik og antal ansatte Dec 2016 Dec 2015 Sygefravær i procent Jan - Dec 2016 Jan - Dec 2016 Jan - Dec 2015 Seneste 12 måneder Hele 2015 Antal personer Antal sygefraværs dage pr. årsværk Antal årsværk Total 5,5% 4,8% 5,1% 5,6% 5,1% 5,6% ,4 388 Afdeling for Dagtilbud 5,5% 4,8% 5,1% 5,6% 5,1% 5,6% ,4 388 Tabel 2: Antal sygefraværsperioder og sygefraværsdage fordelt efter varighed (Jan - Dec 2016) Antal sygefraværsperioder fordelt efter varighed 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Antal sygefraværsdage fordelt efter varighed Total Afdeling for Dagtilbud Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Tabel 3: Sygefravær fordelt efter varighed og løn udbetalt i forbindelse med fravær (Jan - Dec 2016) 1 Dag Sygefravær i varighed fordelt i procent 2-7 Dage 8-30 Dage Løn udbetalt ifbm. fravær i tusind kr. Total 16,3% 35,6% 14,9% 33,1% Afdeling for Dagtilbud 16,3% 35,6% 14,9% 33,1% Dage 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Tabel 4: Udvalgte fraværsårsager samt fravær i forbindelse barsel og barns sygedag Sygdom Delvist syg Nedsat tjeneste Jan - Dec 2016 Arbejdsskade Sygdom 56 Barn syg* Barsel* Total 4,3% 0,0% 0,4% 0,3% 0,1% 0,2% 0,9% Afdeling for Dagtilbud 4,3% 0,0% 0,4% 0,3% 0,1% 0,2% 0,9% * Se bemærkninger for mere information Tabel 5: Samlet endags fravær Seneste 12 måneder mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Total Afdeling for Dagtilbud Data opdateret: Fraværsoverblik side 1 af 2 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

174 Fraværsoverblik December 2016 Data opdateret: Fraværsoverblik side 2 af 2 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

175 Bemærkning December 2016 Rapporten Formålet er at understøtte og følge op på Vordingborg kommunes sygefraværspolitik, samt sikre overblik og sammenligningsgrundlag omkring sygefraværet. - Opdateres én gang månedligt den 6. i en given måned. (Rapporterne er retsvisende mellem den 6. og den 31. i måneden) Datakilde Opdateringsdato KMD Opus Løn og Personale og KMD Opus Økonomi. Rapport opdateret: Indhold Figur 1: Grafisk illustration af det faktiske sygefravær i indeværende år sammenlignet med forrige år. Tabel 1, 2 og 3: Viser sygefravær på udvalgte fraværsårsager, samt fravær i forbindelse med barsel og barns sygedag. Tabel 1 - Beregningsmetoder: Sygefraværsprocent = (Sygefraværstimer (SY, DS, AS, DAS, NS, P56)/Nærværstimer) Årsværk = Gennemsnittet af nærværstimer pr. mdr. / 160,33 (et månedsværk) Sygefraværsdage pr. årsværk = (Sygefraværstimer / 7,4) / Antal fuldtidsstillinger år til måned Tabel 2: Løn udbetalt i forbindelse med sygefravær er baseret på en gennemsnitsbetragtning af timelønnen, for den konkrete org. enhed. Timelønnen ganges med antallet af sygefraværstimer, hvorefter summen fordeles på de fire perioder. Sygefravær fordelt på perioder i procent. Her fordeles den organisatoriske enheds sygefravær procentvist efter varighed. Tabel 5: Endags fravær fordelt på alle ugens dage de seneste 12 måneder (rullende). De medtaget fraværsårsager: SY, DS, AS, DAS, P56 og BS. Tekniske specifikationer Sygefravær Sygdom (SY), Delvist syg (DS), Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS), Nedsat Tjeneste (NS) og Paragraf 56 (P56) Arbejdsskade Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS) Barn syg* Hjemmeboende barn syg (BS) Barsel Barsel (BA), Barsel fædre (BAF), Graviditetsgener (GG) og Nedsat tj graviditetsgene (NSG). Generel information Ansættelsesforhold: Månedsløn for- og bagud Sygefraværs oplysniger vedr. enheder med under 5 personer fremgår ikke af rapporten. Enheden har en selvstændig række, hvor 'Antal personer' og 'Antal årsværk' fremgår, og enhedens fravær indgår i den samlede resultat. MA - kredse der indgår (Udvalgt af HR): Data opdateret: Bemærkning side 1 af 1 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

176 Bilag: Fraværsoverblik 2016 Skoler Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27778/17

177 Fraværsoverblik December _Fraværsoverblik fordelt på afdeling Tabel 1: Sygefraværsoverblik og antal ansatte Dec 2016 Dec 2015 Sygefravær i procent Jan - Dec 2016 Jan - Dec 2016 Jan - Dec 2015 Seneste 12 måneder Hele 2015 Antal personer Antal sygefraværs dage pr. årsværk Antal årsværk Total 6,7% 6,2% 6,3% 6,2% 6,3% 6,2% ,5 554 Afdeling for Skoler 6,7% 6,2% 6,3% 6,2% 6,3% 6,2% ,5 554 Tabel 2: Antal sygefraværsperioder og sygefraværsdage fordelt efter varighed (Jan - Dec 2016) Antal sygefraværsperioder fordelt efter varighed 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Antal sygefraværsdage fordelt efter varighed Total Afdeling for Skoler Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Tabel 3: Sygefravær fordelt efter varighed og løn udbetalt i forbindelse med fravær (Jan - Dec 2016) 1 Dag Sygefravær i varighed fordelt i procent 2-7 Dage 8-30 Dage Løn udbetalt ifbm. fravær i tusind kr. Total 20,3% 29,6% 12,7% 37,4% Afdeling for Skoler 20,3% 29,6% 12,7% 37,4% Dage 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Tabel 4: Udvalgte fraværsårsager samt fravær i forbindelse barsel og barns sygedag Sygdom Delvist syg Nedsat tjeneste Jan - Dec 2016 Arbejdsskade Sygdom 56 Barn syg* Barsel* Total 5,5% 0,0% 0,6% 0,1% 0,1% 0,4% 1,8% Afdeling for Skoler 5,5% 0,0% 0,6% 0,1% 0,1% 0,4% 1,8% * Se bemærkninger for mere information Tabel 5: Samlet endags fravær Seneste 12 måneder mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Total Afdeling for Skoler Data opdateret: Fraværsoverblik side 1 af 2 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

178 Fraværsoverblik December 2016 Data opdateret: Fraværsoverblik side 2 af 2 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

179 Bemærkning December 2016 Rapporten Formålet er at understøtte og følge op på Vordingborg kommunes sygefraværspolitik, samt sikre overblik og sammenligningsgrundlag omkring sygefraværet. - Opdateres én gang månedligt den 6. i en given måned. (Rapporterne er retsvisende mellem den 6. og den 31. i måneden) Datakilde Opdateringsdato KMD Opus Løn og Personale og KMD Opus Økonomi. Rapport opdateret: Indhold Figur 1: Grafisk illustration af det faktiske sygefravær i indeværende år sammenlignet med forrige år. Tabel 1, 2 og 3: Viser sygefravær på udvalgte fraværsårsager, samt fravær i forbindelse med barsel og barns sygedag. Tabel 1 - Beregningsmetoder: Sygefraværsprocent = (Sygefraværstimer (SY, DS, AS, DAS, NS, P56)/Nærværstimer) Årsværk = Gennemsnittet af nærværstimer pr. mdr. / 160,33 (et månedsværk) Sygefraværsdage pr. årsværk = (Sygefraværstimer / 7,4) / Antal fuldtidsstillinger år til måned Tabel 2: Løn udbetalt i forbindelse med sygefravær er baseret på en gennemsnitsbetragtning af timelønnen, for den konkrete org. enhed. Timelønnen ganges med antallet af sygefraværstimer, hvorefter summen fordeles på de fire perioder. Sygefravær fordelt på perioder i procent. Her fordeles den organisatoriske enheds sygefravær procentvist efter varighed. Tabel 5: Endags fravær fordelt på alle ugens dage de seneste 12 måneder (rullende). De medtaget fraværsårsager: SY, DS, AS, DAS, P56 og BS. Tekniske specifikationer Sygefravær Sygdom (SY), Delvist syg (DS), Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS), Nedsat Tjeneste (NS) og Paragraf 56 (P56) Arbejdsskade Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS) Barn syg* Hjemmeboende barn syg (BS) Barsel Barsel (BA), Barsel fædre (BAF), Graviditetsgener (GG) og Nedsat tj graviditetsgene (NSG). Generel information Ansættelsesforhold: Månedsløn for- og bagud Sygefraværs oplysniger vedr. enheder med under 5 personer fremgår ikke af rapporten. Enheden har en selvstændig række, hvor 'Antal personer' og 'Antal årsværk' fremgår, og enhedens fravær indgår i den samlede resultat. MA - kredse der indgår (Udvalgt af HR): Data opdateret: Bemærkning side 1 af 1 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

180 Bilag: Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Pixie.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 33482/17

181 Bedre veje til en ungdomsuddannelse opsummering af anbefalingsområder til regeringen Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, februar 2017

182 Titel: Bedre veje til en ungdomsuddannelse opsummering af anbefalingsområder til regeringen Udgivet af: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, februar 2017 Forsidefoto: Korsør ProduktionsHøjskole Tryk: Rosendahls Publikationen kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside: ISBN: ISBN: (elektronisk udgave) Indhold Introduktion: Bedre veje til en ungdomsuddannelse... 4 Kapitel I: Ny 100-procent-målsætning... 9 Kapitel II: En sammenhængende kommunal ungeindsats Kapitel III: En ny Forberedende Uddannelse etableres Kapitel IV: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering Baggrund om ekspertgruppen og afsættet for gruppens arbejde Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 2

183 Forord Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har nu afsluttet sit arbejde. Her præsenteres vore væsentligste anbefalinger til regeringen og dele af det grundlag, de hviler på. Mange mellemregninger er udeladt. For ekspertgruppen er hovedfacit, at vi må ophøre med at lave restpolitik til restgruppen og i stedet forme en langt mere integreret, sammenhængende og helhedsorienteret indsats. I lovgivningen og i det daglige arbejde. Indsatsen omhandler i dag omtrent unge i aldersgruppen år. Med bl.a. udviklingen på arbejdsmarkedet og løftede karakterkrav i ungdomsuddannelserne bliver gruppen større, hvis der ikke handles. En bedre indsats forudsætter et stærkt fælles fodslag. Ikke alene i Folketinget og regeringen, men også i de enkelte kommuner, mellem de mange politik- og forvaltningsområder de unge i målgruppen er involveret i, mellem de mange forskellige professionelle, der gør noget med de unge. Sådan kunne man blive ved. Det er en indsats, der nok kan have brug for nye ideer og projekter, men først og fremmest en langsigtet og stabil indsats på alle niveauer, der kan trække på de gode erfaringer, virksomme tiltag og engagerede faggrupper, der findes på området. En styrket indsats for denne umage, men store gruppe af unge uden en ungdomsuddannelse og job, handler måske ikke alene om omsorgen for den enkelte unges livsmuligheder eller om det samfundsmæssigt rationelle i at begrænse restgruppen. Det handler formentlig i mere fundamental forstand også om en solidaritet og sammenhængskraft, der hviler på stærke, sammenhængende løsninger. På vegne af ekspertgruppen Stefan Hermann (formand) NY MÅLSÆTNING EN KOMMUNAL UNGEINDSATS NY FORBEREDENDE UDDANNELSE KAPACITETSOPBYGNING OG OPFØLGNING En ny målsætning, der rummer alle unge som understøtter en sammenhængende kommunal ungeindsats sammen med en ny Forberedende Uddannelse...sammen med fokus på kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering 1. Erstat 95-procentmålsætningen med 100-procentmålsætning, som rummer alle unge 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats 4. Tildel én kontaktperson pr. ung 5. Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser 6. Etablér en ny Forberedende Uddannelse 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien Beskæftigelsesfokus og involvering af erhvervslivet er gennemgående på tværs af ekspertgruppens anbefalinger Kapitel I Kapitel II Kapitel II Kapitel IV Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 3

184 Introduktion: Bedre veje til en ungdomsuddannelse gennem en sammenhængende kommunal indsats og en ny Forberedende Uddannelse. Indsatsen gælder alle unge, og målet er, at ingen unge tabes på vejen Unge menneskers mulighed for uddannelse er afgørende for den enkelte og for samfundet som helhed. For unge mennesker, der af forskellige grunde er udfordrede i deres hverdag, kan uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet være et uoverskueligt projekt. Syv år efter grundskolens afslutning står godt og vel 20 procent af en årgang uden job eller gennemført ungdomsuddannelse. 2 ud af 10 Der er ~20 procent af en årgang, som syv år efter 9. klasse hverken har opnået studie- eller erhvervskompetence, hvilket svarer til ca unge i hver årgang Over de sidste knap 25 år er der skabt et stort løft i uddannelsesniveauet blandt unge. Med Uddannelse til Alle fra 1993 blev de første skridt taget til det, der sidenhen blev til den såkaldte 95- procent-målsætning. Den betyder, at 95 procent af en ungdomsårgang senest 25 år efter ophøret af undervisningspligten skal have gennemført en ungdomsuddannelse. I 2015 var tallet 92 procent. Der er stadig en gruppe af unge, der er udfordret 95-procent-målsætningen har været en meget vigtig målsætning, men det er samtidig ekspertgruppens vurdering, at der er en række udfordringer, som målsætningen ikke imødegår tilfredsstillende. Gruppen af disse udfordrede unge bestod i oktober 2015 af unge på tværs af årgange i. Disse unge risikerer betydelig marginalisering i næsten enhver henseende. Endvidere risikerer gruppen at blive større de kommende år som følge af udviklingen på bl.a. arbejdsmarkedet og forøgede krav i uddannelsessystemet. Det er imidlertid positivt, at disse udfordrede unge generelt synes at have et ønske om både uddannelse og et arbejdsliv. Det ønske skal de have støtte til at få opfyldt. De har brug for en bedre vej til en ungdomsuddannelse og/eller beskæftigelse. Ekspertgruppens anbefalinger skal hjælpe: For en del unge kan det at tage en ungdomsuddannelse i udgangspunktet synes umuligt. De farer på den ene eller anden måde vild i systemet, og frekvensen af omvalg og frafald er for høj. Denne gruppe af unge er en meget heterogen gruppe som både har forskellige faglige, sociale og personlige udfordringer, varierende grader af afklaring omkring fremtiden og ofte begrænset tillid til uddannelsessystemet og uddannelse i det hele taget. De fleste af disse unge har dog et ønske om at få en ungdomsuddannelse og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. unge, der er i grundskolens udskoling unge, der har eller burde have afsluttet grundskolen, men ikke er startet på en ungdomsuddannelse eller er i ordinær beskæftigelse unge, der er startet på en ungdomsuddannelse, men er faldet fra unge flygtninge og indvandrere, som har brug for yderligere uddannelse eller en anden indsats for at få en kompetencegivende uddannelse eller komme i beskæftigelse De politiske initiativer og reformer inden for det forberedende område har over tid været usammenhængende 95-procents-målsætningen har medvirket til at fastholde et politisk og fagligt fokus på vigtigheden af uddannelse. Den har også medvirket til, at de unge har den grundlæggende forståelse, at adgangen til beskæftigelse og muligheder i livet i langt overvejende grad fås gennem uddannelse. Det kan for eksempel ses i form af en øget søgning til de gymnasiale uddannelser, som også bærer hovedforklaringen på det øgede antal af unge med gennemført ungdomsuddannelse. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 4

185 Det store fokus på, hvor vigtigt det er at tage en uddannelse, synes imidlertid også at have bevirket, at de unge, som ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse, i alt for stort omfang er startet på uddannelser, de ikke har kunnet gennemføre. Indsatsen har dermed ikke i tilstrækkelig grad favnet denne gruppe af unge. Inden for det uddannelsespolitiske felt har der været stribevis af partielle initiativer eller etablering af nye, mindre tilbud målrettet kun en del af målgruppen. Den samlede unge-målgruppe og de forberedende tilbud har således aldrig været behandlet som ét samlet politikområde endsige underkastet robust sammenhængende opfølgning, evaluering eller analyse. Konsekvenserne heraf er, at uddannelsesmulighederne i det forberedende system er usammenhængende, da de er udviklet over tid i forskellige politiske sammenhænge og med forskellige mål for øje. Uddannelsesmulighederne på det forberedende område består således af en bred pallette af uddannelsestilbud, som udbydes af forskellige typer af institutioner og med stor variation rundt om i landet. Omkring 25 reformer og tiltag har siden år 2000 påvirket målgruppen og bidraget til, at området kan forekomme knopskudt og yderst komplekst. Der er mange tilbud til de unge, men tilbuddene overlapper i deres formål, og det kan være vanskeligt at få dem til at spille sammen og hjælpe de unge med at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse frem for, at de bliver fastholdt i gentagne forløb mellem forberedende tilbud. De unge, der har de største udfordringer, tilbydes det mest uoverskuelige system De unge med udfordringer tilbydes i dag en lang række forskellige kontaktpersoner. Men for den unge kan det i sig selv være en udfordring at forvalte disse mange kontakter til 'systemet'. Dertil kommer, at de mange aktører har forskellige kompetenceog fokusområder og ofte forskellige opfattelser af hvad der er bedst for den unge, ligesom der ofte mangler tværgående videndeling og koordinering af indsatsen. Dermed bliver det den unge selv eller deres forældre, der bliver det koordinerende led. Overgange og kontakt mellem forskellige instanser bliver identificeret af de unge som frustrerende og forvirrende. Den nuværende ansvarsstruktur og incitamenterne i kommunerne sikrer ikke de rette uddannelsesforløb De forskellige forvaltninger i kommunerne med forskelligartet lovgrundlag og finansiering giver i dag ujævne incitamenter, der ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at den enkelte elev får det optimale forløb. Uensartede finansieringsvilkår er medvirkende til væsentlige udgiftsforskelle i forhold til forskellige tilbud og målgrupper for kommunerne, som kan forvride kommunernes valg af tilbud. Derfor er det ikke altid det bedste tilbud for den unge, kommunen foreslår. Eksemplariske samarbejdsmodeller og høj faglighed danner grundlag for anbefalingerne Ikke desto mindre er det ekspertgruppens vurdering, at undervisere, professionelle, vejledere, mentorer og sagsbehandlere i de fleste sammenhænge yder en større indsats, end der kan forventes. Det betyder, at der i dag er mange ressourcer og gode pædagogiske, faglige og arbejdsmæssige traditioner, der kan bygges videre på. Men medarbejderne gør det ofte på trods af systemet snarere end på grund af det. Flere steder arbejdes der målrettet med de iboende udfordringer i systemet, bl.a. gennem tættere koordinering og samorganisering mellem de kommunale forvaltninger. De succesfulde samarbejdsmodeller, der eksisterer i dag, er i høj grad drevet af professionelle ledelser og medarbejdergrupper, der med engagement tilrettelægger indsatsen med udgangspunkt i den enkelte unge frem for ud fra mere snævre fagforvaltningsmæssige eller institutionelle hensyn. Det er en tilgang, som skal styrkes, og som er en del af grundlaget for ekspertgruppens anbefalinger. Beskæftigelse er en central del i tilrettelæggelsen og indretningen af det forberedende område På baggrund af den manglende sammenhæng og høje kompleksitet på det forberedende område har ekspertgruppen valgt at se på den samlede indsats med fornyede øjne og netop i sin helhed. Ekspertgruppens anbefalinger udgør et samlet bud på, hvordan en helhedsorienteret indsats for de unge skal tilrettelægges og indrettes med udgangspunkt i de unges behov. Det betyder, at anbefalingerne i betydeligt omfang hænger gensidigt sammen. Ekspertgruppens anbefalinger er struktureret i ti anbefalingsområder, der i sin helhed retter sig mod den centrale styrings- og værdikæde og i særdeleshed mod uddannelsesinstitutioner og -tilbud samt det kommunale niveau. Vi skal have alle med (anbefalingsområde 1) Ekspertgruppen foreslår en ny politisk målsætning for alle unge, hvorfor 95-procent-målsætningen skal afløses af en ny 100-procent-målsætning. Langt de fleste unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men for nogle kan erhvervskompetencer bedst opnås via beskæftigelse. Uensartede finansieringsvilkår er medvirkende til væsentlige udgiftsforskelle i forhold til forskellige tilbud og målgrupper for kommunerne, hvilket kan forvride kommunernes valg af tilbud. Derfor er det ikke altid det bedste tilbud for den unge, kommunen foreslår og heller ikke nødvendigvis det 'bedste til prisen', da kommunen i overvejende grad kun har incitament til at forholde sig til den egen-kommunale del af finansieringen. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 5

186 100-procent-målsætningen: Alle unge skal med. 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 procent), skal opnå erhvervskompetence via bl.a. beskæftigelse En styrket ungeindsats og bedre overgange for de unge (anbefalingsområde 2-5) En tidlig indsats i udskolingen skaber afsæt for et sammenhængende videre forløb i og efter grundskolens afslutning. Det skal ske gennem den individuelle uddannelsesplan og et eventuelt afsøgningsforløb på baggrund af en uddannelsesparathedsvurdering, som i højere grad foreslås udarbejdet med rod i den unges styrker og potentialer frem for alene at basere sig på, hvad de ikke kan. Den enkelte unges behov og forudsætninger skal være udgangspunktet i det videre uddannelsesforløb og hjælpe dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Der skal etableres en kommunal ungeindsats, der samler vejlednings- og støttefunktioner. Centralt i den kommunale ungeindsats er de funktioner, som i dag findes i Ungdommens Uddannelsesvejledning samt nye funktioner som en erhvervsbro, en gennemgående kontaktperson og afsøgningsforløb. Dertil anbefales det at inkludere funktioner fra pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), socialcenter og jobcentret i den samlede ungeindsats. Der skal være et klart ansvar for de unge i overgangene mellem uddannelser. Det skal sikre bedre overlevering af elever, så de unge bliver fastholdt i deres uddannelsesforløb og oplever en smidigere overgang. De steder, hvor det fungerer godt i dag, sker det på grund af dygtige medarbejdere, værdifulde ildsjæle og stærke ledelser og til tider på trods af strukturer og lovgivning. En ny forberedende uddannelse (anbefalingsområde 6-10) En reduktion af kompleksiteten, et kvalitetsløft og en styrket sammenhæng mellem indsatserne af disse på det forberedende område skal sikres ved at samordne regler og tilbud til målgruppen. Dette skal ske gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse. Centralt for den nye Forberedende Uddannelse er, at den bygger på styrkerne i og samtidig videreudvikler en række af de nuværende forberedende tilbud. Uddannelsen bevarer bredden i tilbuddene på det forberedende område samtidig med, at den øger fleksibiliteten, progression og overskueligheden, ikke mindst for de unge. Den nye Forberedende Uddannelse består af tre linjer: En almenlinje, en erhvervslinje og en produktionsskolelinje. Ekspertgruppen opfordrer til en bred parlamentarisk samling om en ny rammelov, til samling om bevillingsmæssig stabilitet på området og en ikke ubetydelig afbureaukratisering. Endelig opfordrer ekspertgruppen til, at staten og kommunerne finder hinanden i et forpligtende samspil, og at de enkelte kommuner for alvor udvikler en sammenhængende politik og praksis, der hjælper de udfordrede unge godt videre i livet. Bagerst i denne opsummering findes et overblik over alle anbefalinger fra ekspertgruppen i en forkortet version. For yderligere detaljer og konkretiseringer af anbefalingsområderne henvises til den fulde rapport, som kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside, Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 6

187 Principper for ekspertgruppens anbefalinger Ekspertgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i de unges behov og forudsætninger på den ene side og ambitionerne for de unge på den anden side. På den baggrund har ekspertgruppen lagt fem principper til grund: 1. Vi vil noget med de unge samfundet skal insistere på alle unges inddragelse og medvirken i samfundslivet. Samfundet skal have høje ambitioner for de unge, hvilket kræver, at der skal være mål og relevante veje for alle 2. Uddannelsessyn uddannelse er stadig vejen frem for langt de fleste unge, men uddannelse er ikke et mål i sig selv, og uddannelse kan finde sted både i en uddannelsesinstitution, på en virksomhed og i en kombination af disse 3. Arbejdssyn beskæftigelse er en ønskværdig vej til uddannelse og medvirker til personlig udvikling, dannelse, motivation, selvforsørgelse og afklaring om uddannelse 4. Ungesyn de unge skal have mulighed for at indgå i fællesskaber, de skal inddrages og lyttes til og de skal gives et ansvar 5. Professionalisme professionel praksis skal danne grundlag for de unges udvikling Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 7

188 Det har undret mig, at alternativet til at være i gang med uddannelse på fuld knald som de andre, det har været ingenting og kontanthjælp Interviewet ung, 23 år [ ] Hvis du ikke trives og har det godt, så kan det være nok så lige meget, hvor dygtig din lærer er, og hvor dygtig du selv er. Du lærer ikke noget, hvis du sidder og har det dårligt. Citat fra ekspertgruppens ungehøring Generelt er der behov for mindre bureaukrati for de unge de skal altid vurderes og visiteres. Citat fra ekspertgruppens ungehøring Jeg kom jo op med alle mulige andre ting, som jeg så masser af potentiale i for mig. Eksempelvis højskole. Jeg ville rigtig gerne på højskole for at få en ny start igen Men det kunne jeg ikke få lov til. Jeg har dog efterfølgende fundet ud af, at man kan tage et gratis højskoleophold Interviewet ung, 23 år Det er fuldstændig hul i hovedet, at man bare pusher folk til at gå på gymnasiet, fordi det er det, samfundet gerne vil have. Citat fra ekspertgruppens ungehøring Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 8

189 Kapitel I: Ny 100-procent-målsætning rummer alle unge og erstatter 95-procent-målsætningen Vigtigheden af uddannelse er gennem mange år blevet pointeret så ihærdigt, at uddannelse fremstår som både ubetinget middel og mål. Ekspertgruppen ønsker at udfordre denne fasttømrede opfattelse. Beskæftigelse er for mange unge i målgruppen ikke alene et afgørende mål, men også et middel og en ny vej til uddannelse. 95-procent-målsætningen rummer ikke alle unge Omkring unge stod i oktober 2015 uden uddannelse eller job. Knap otte procent svarende til unge i hver årgang får hverken studie- eller erhvervskompetence ii. Bag disse tal gemmer der sig vidt forskellige personlige historier. Det kan eksempelvis være den udviklingshæmmede pige, der er i gang med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), den usikre dreng i færd med et produktionsskoleforløb efter et frafald fra erhvervsskolen eller den fagligt stærke pige, der kæmper med angst. Denne ret betydelige og sammensatte gruppe af unge er ikke blevet mødt med en sammenhængende politisk tænkning med klare principper for det forberedende områdes udvikling og en vis tydelighed med hensyn til, hvem der politisk og administrativt har ansvaret for området i stat og kommuner. For at lykkes med denne gruppe af udfordrede unge skal vi sikre en bedre vej ind i en ungdomsuddannelse, når dette giver mening især ved at forbedre de forberedende tilbud og rammerne herfor. Men vi skal også kunne rumme, at det at tage en uddannelse ikke er den bedste vej for alle. gennemføre en ungdomsuddannelse, i alt for stort omfang er blevet sendt ind i uddannelsestilbud, de ikke har kunnet gennemføre. Uddannelsesindsatsen har dermed ikke i tilstrækkelig grad favnet denne gruppe af unge. Læs nærmere om de politiske initiativer og reformer med betydning for målgruppen i hovedrapporten på side 52 Ekspertgruppen øger ambitionsniveauet og erstatter 95-procent-målsætningen med en 100-procent-målsætning Ekspertgruppen vurderer, at en overordnet målsætning kan være særdeles virkningsfuld som en drivkraft for prioriteringer på både politisk niveau og på forvaltnings- og institutionsniveau. 95- procent-målsætningen har drevet en positiv udvikling, men der er behov for at formulere en ny målsætning. En ny målsætning skal bevare 95-procent-målsætningens styrker, men samtidig kunne rumme alle unge. 100-procent-målsætningen: Alle unge skal med. 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 procent), skal opnå erhvervskompetence via bl.a. beskæftigelse 95-procent-målsætningen, der med forskellig ordlyd har været en politisk trosbekendelse i over 20 år, indeholder ikke en målsætning for de sidste fem procent af de unge. Desuden bygger den på et entydigt fokus på uddannelse. Dette fokus har bevirket, at de unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at Anbefalingsområde 1: Ny 100-procent-målsætning 1. Erstat 95-procent-målsætningen med en 100-procent-målsætning, som rummer alle unge Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 9

190 I den tidligere målsætning blev andelen, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse, først opgjort 25 år efter undervisningspligtens ophør. Den nye målsætning rummer en ambition om, at uddannelsesmålet skal nås otte år efter undervisningspligtens ophør. Figur 1 sammenligner de to målsætninger, og samtidig tegner den prognosen for, hvor stor en andel af en ungdomsårgang i 2015, der et antal år efter undervisningspligtens ophør, forventes at have en ungdomsuddannelse. Her fremgår det, at med den nuværende målsætning vil 83 procent af en ungdomsårgang forventes at have en ungdomsuddannelse otte år efter undervisningspligtens ophør. Til sammenligning er det med den nye målsætning ambitionen, at 90 procent opnår en ungdomsuddannelse i samme periode. Ydermere at ti procent opnår erhvervskompetencer typisk via beskæftigelse og erhvervsrettede forløb. Hermed rummes alle samtidig med, at målsætningen indeholder en langt mere ambitiøs tidsplan. Erhvervsfokus: 100-procent-målsætningen rummer en anerkendelse af beskæftigelse som en vej til erhvervskompetence. Målsætningen forventes at videreføre det politiske fokus på uddannelse som den primære vej for unge. Yderligere forventes den at føre til nye beskæftigelsesrettede initiativer for den gruppe af unge, som har glæde af en anden uddannelsesvej. Med 100-procent-målsætningen vil ekspertgruppen samle politisk fokus på de unge, vi ikke er lykkedes med, især ved også at rette opmærksomheden på beskæftigelse som både mål og middel. Figur 1: Sammenligning mellem 100-procent-målsætningen og 95-procent-målsætningen efter otte år Unge som er uden for målsætningen Unge som har fået erhvervskompetencer via beskæftigelse Unge som har gennemført mindst én ungdomsuddannelse 83% + 0% 90% + 10% 95-procent-målsætningen status målt efter 8 år 100-procent-målsætningen ambition efter 8 år Kilde: Profilmodellen, UVM; Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 10

191 Kapitel II: En sammenhængende kommunal ungeindsats der samler vejlednings- og støttefunktioner De unge har mange forskelligartede uddannelsesforløb til rådighed, og de forberedende tilbud anvendes i op til 200 forskellige kombinationer. I dag er der ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem tilbuddene, og det betyder for mange unge, at de tager flere forberedende forløb og ungdomsuddannelser og med forskelligt udfald eller at de simpelthen bliver bremset eller falder mellem flere stole i overgangene mellem tilbud og aktører. Ekspertgruppens anbefalinger om en kommunal ungeindsats sigter samlet set mod at styrke og fremme sammenhængen og kvaliteten i indsatserne i udskolingen samt sikre bedre og mere smidige overgange mellem tilbud. Det nuværende tilbudslandskab er ikke indrettet til de unges bedste Unge, der af forskellige årsager ikke går i gang med uddannelse eller beskæftigelse umiddelbart efter grundskolen, eller som falder fra en uddannelse, søger som oftest hjælp for at opnå forsørgelse, få vejledning og hjælp til at håndtere forskellige former for vanskeligheder eller udfordringer. Afhængig af den unges situation og eventuelt personlige udfordringer kan den unge særligt de mest sårbare være i kontakt med en lang række aktører. Kontakten kan være samtidig mellem flere aktører eller på forskellige tidspunkter i de unges samlede forløb og både forud for og under efterfølgende tilbud og uddannelse. Læs nærmere om uddannelsestilbud på det forberedende område og de unges forløb i hovedrapporten på side 37 Disse aktører omfatter for eksempel en eller flere kommunale forvaltninger, pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), socialcentre, jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), hvor den unge møder forskellige typer af kontaktpersoner som for eksempel jobkonsulenter, mentorer, socialrådgivere, psykologer, UU-vejledere og andre sagsbehandlere. Under gennemførelse af tilbud og uddannelse kan de unge desuden have forskellige kontaktpersoner på uddannelsesinstitutioner og i praktik, som ud over lærere omfatter lokale vejledere, fastholdelsesmentorer, praktikvejledere m.fl. For den unge kan det derfor i sig selv være en udfordring at forvalte de mange kontakter. Dertil kommer, at de mange aktører har forskellige kompetence- og fokusområder og ofte forskellige opfattelser af målene for indsatsen, ligesom der ofte mangler tværgående videndeling og koordinering af indsatsen iii. Dermed kan der være en tendens til, at det bliver den unge selv, der bliver det koordinerende led. Overgange og kontakt mellem forskellige instanser bliver også identificeret som frustrerende og forvirrende af de unge. Det fremhæves i Figur 2. Dette bidrager til oplevelsen af manglende sammenhæng og støtte i indsatsen. Lange sagsbehandlingstider i/og mellem forvaltninger samt ukoordinerede indsatser er medvirkende til, at der opstår pauser med negative konsekvenser i de unges uddannelsesforløb. Områdets kompleksitet hænger sammen med et delt myndighedsansvar for de unge. Myndighedsansvaret for unge efter grundskolen og den konkrete indsats er afhængig af den unges alder og beskæftigelsessituation og forvaltes af hhv. UU og jobcentrene samtidig med, at den unge selv kan gå videre til en række tilbud. Myndighedsansvaret risikerer at forvitre mellem forskellige kommunale organiseringer. Dertil kommer, at der i UU og jobcentrene er forskellige definitioner af begrebet uddannelsesparathed, som i hvert sit regi danner grundlag for hver sin indsats. Som resultat er samarbejdet mellem aktørerne så at sige ikke noget, der giver sig selv. Potentialet for samarbejde er til gengæld iøjnefaldende, når man ser nærmere på kommunerne med de bedste resultater relativt til deres socioøkonomiske vilkår. Her understøttes et tæt samarbejde i form af for eksempel et fast samarbejdsforum mellem job Anbefalingsområde 2-5: En sammenhængende kommunal ungeindsats 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats 4. Tildel én kontaktperson per ung 5. Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 11

192 centret og UU-centret, en formel samarbejdsaftale, organisering efter bl.a. de unges aldersgrupper eller gennem fælles møder, hvor nye regler og bestemmelser drøftes, og hvor man taler om faglige emner. Det kan dog ikke påvises, at placeringen af jobcentret og UU i samme hus, under samme forvaltning eller under samme ledelse, alene kan skabe bedre resultater samarbejdet skal understøttes af andre tiltag. Sådanne samarbejder udfordres af betydelige kulturelle forskelle mellem UU og jobcenteret, hvad angår deres arbejdsmetoder og tilgange til de unge. Der mangler en sammenhængende indsats på de mest kritiske tidspunkter Som det er i dag, oplever målgruppen ofte flere overgange i deres forløb frem mod en ungdomsuddannelse. Ofte er der ikke en tilstrækkelig og sammenhængende indsats over for de unge i overgangen til uddannelse, ved frafald fra uddannelse eller i overgangen mellem forvaltninger. Dette gør sig især gældende ved overgangen til det 18. år. Det er typisk i overgangene, at de unges faglige, personlige og sociale udfordringer særligt bliver synlige, om end det ikke nødvendigvis er her, de opstår. Det gælder især for sårbare unge, der for eksempel kan have svært ved at håndtere skift i miljø og leve op til de nye krav, de oplever i overgangen. Samtidig er en række unge sårbare over for de pauser og inaktive perioder af selv kort varighed, der kan opstå fra en ung falder fra eller udmeldes fra et forberedende tilbud eller en ungdomsuddannelse, til den unge er tilmeldt og påbegynder et nyt tilbud. Derudover knytter der sig forskellige støttemuligheder og -vilkår til forskellige tilbud, hvorfor overgangen mellem forberedende tilbud kan betyde tab af støtte. Det forberedende områdes kompleksitet knytter sig derfor i lige så høj grad til de mange veje ind i systemet, de mange ujævne vejlednings- og støttemuligheder samt de mange aktører på området. Der er behov for en sammenhængende kommunal ungeindsats Ekspertgruppen anbefaler, at den kommunale ungeindsats overtager funktionerne i UU og får ansvar for den unges uddannelsesplan, tilrettelæggelse af afsøgningsforløb, koordinering af kontaktpersoner samt etablering af en erhvervsbro. Den kommunale ungeindsats skal derfor varetage de funktioner, der i dag hører under UU samt de vejledningsfunktioner, der varetages af jobcentrene. Den kommunale ungeindsats vil også kunne varetage en koordinerende rolle og samarbejde med både grundskoler, virksomheder og ungdomsuddannelser om støttefunktionerne. Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at der sikres en effektiv koordinering af de funktioner, der i dag bl.a. varetages af hhv. jobcentre og UU over for de unge. Ekspertgruppen noterer sig, at der allerede er et tæt og konsolideret samarbejde mange steder i landet, hvor man kan hente erfaringer. Det foreslås, at kommunerne fremadrettet er opmærksomme på at konsolidere og udbygge indsatsen yderligere. Denne indsats skal fokusere på Etablering af en stærk fælles struktur mellem jobcenter-funktioner og øvrige kommunale funktioner og indsatser i forhold til de unge. Det skal sikre én indgang for den unge. Det kan for eksempel ske i form af samorganisering, som det er tilfældet i en række kommuner. Figur 2: De unges overblik over uddannelsessystemet Hvor enig er du i, at uddannelsessystemet er svært at overskue? 50 procent af de unge mener, at uddannelsessystemet generelt er svært at overskue De unge har et godt overblik over de forberedende tilbud Kun 4 procent af de adspurgte aktører mener, at de unge har et godt overblik over de forberedende tilbud n = Ungesurvey: unge på år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse n = 26 Områdebesøg: 26 aktører på området (fx kommunale forvaltninger, jobcenter, UU-center, forberedende tilbud, erhvervsskoler mv.) Kilde: QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016) Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 12

193 Etablering af faste procedurer for dialog og samarbejde på tværs af jobcenter og den kommunale ungeindsats. Med en tværgående kommunal ungeindsats, der samler de funktioner, kompetencer og indsatser, der knytter sig til de unge på tværs af lovgivning samles ekspertiser, så disse kan samarbejde om et fælles mål for den enkelte unge. Den kommunale ungeindsats skal sikre, at ansvaret for de unge, når de forlader grundskolen, og indtil de fylder 30 år, er præcist og effektivt forankret. Det skal medvirke til en samlet og koordineret indsats, der tilstræber, at alle unge får tilstrækkelige faglige, sociale og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. En tidligere og mere systematisk indsats i udskolingen skal styrkes Det er ekspertgruppens vurdering, at en tidligere og mere systematisk indsats i grundskolens udskoling udgør en central del af løsningen for at styrke den samlede indsats. Grundskolen har med folkeskolereformen og den åbne skole fået gode muligheder for at indgå tættere samarbejde med det lokale forenings- og erhvervsliv. Der kan indsatsen i udskolingen samles i et karrierelæringsperspektiv, så vejledningsaktiviteter understøttes og aktualiseres i den faglige undervisning heriblandt en højere grad af erhvervspraktik og inddragelse af virksomheder. Samtidig anbefaler ekspertgruppen, at der igangsættes et udredningsarbejde, som beskriver omfanget af frafald og dets årsager, og at der på den baggrund sættes systematisk ind mod frafald i grundskolen. Uddannelsesparathedsvurderingen skal fokusere på, hvad de unge kan Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal i højere grad være baseret på, hvad de unge kan og ikke alene, hvad de vurderes til ikke at kunne. Den skal fungere som en statussamtale, der skitserer og igangsætter et forløb med en handleplan og en proces, der gælder for resten af udskolingsforløbet. Den sikrer, at alle kan vurderes parate til noget. Den unges planer for forløbet fra grundskolen og til afsluttet ungdomsuddannelse registreres i en uddannelsesplan, som endvidere danner grundlag for eventuelt optag i Forberedende Uddannelse. Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger omkring uddannelsesparathedsvurdering, afsøgningsforløb, m.m. i hovedrapporten på side 73 Hvis de unge er uafklarede med hensyn til uddannelsesvej, kan de tilbydes et afsøgningsforløb, hvor de får styrket deres muligheder for at træffe valg. Endvidere bør intensive lærings-/turboforløb tages i anvendelse, hvis disse efter afprøvning viser positive resultater. Der skal desuden tages tydeligere skridt for at komme negative konsekvenser af ordblindhed til livs. Ingen bør forlade grundskolen uden at kunne læse og regne eller have de nødvendige, kompenserende værktøjer til rådighed. Figur 3: Ressourcer og funktioner i den sammenhængende kommunale ungeindsats Ændret lovgivning Ændret kommunal praksis og evt. justering af relevant lovgivning Støttefunktioner Vejledning Erhvervsbro Kontaktperson SSP PPR SPS Turboforløb Misbrugsindsats Mentorer Læsevejleder Uddannelsesvejledning Opfølgning på UPV Afsøgningsforløb Brobygningsforløb Introduktionsforløb Jobvejledning Én samlet funktion for alle virksomhedsrettede aktiviteter for de unge Entydig virksomhedskontakt Praktikforløb Virksomhedsmentorer Forkortelser: Kriminalpræventivt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP), Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), Specialpædagogisk støtte (SPS), Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 13

194 Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger om ordblindeundervisning og specialpædagogisk støtte i hovedrapporten på side 75 og side 124 Den unge skal have én gennemgående kontaktperson De unge vil i dag typisk møde mentorordninger i regi af uddannelses-, beskæftigelses- eller sociallovgivning. Derudover møder de unge en række frivillige eller projektfinansierede mentorordninger lokalt, regionalt eller nationalt, som ikke er underlagt en tværgående koordinering, endsige styring. Flere unge risikerer at skulle være sagsbehandler for egen sag ved kontakt med flere forskellige myndigheder eller forvaltninger. Det er ekspertgruppens vurdering, at særligt de sårbare unge kan have behov for én gennemgående kontaktperson, der følger de unge i overgangene og støtter den unge gennem hele forløbet frem mod en ungdomsuddannelse og beskæftigelse herunder i forbindelse med kontakt med forskellige myndigheder. Ekspertgruppen anbefaler derfor, at unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, ud fra et princip om en fast hånd i ryggen tilknyttes én gennemgående kontaktperson, der hjælper dem med at finde vej fra grundskolen, på tværs af indsatser, til optagelse på og afslutning af den Forberedende Uddannelse og/eller ungdomsuddannelse. Støtten skal således styrke sandsynligheden for, at den unge faktisk starter på et uddannelsesforløb, møder op og gennemfører, samt at den unge lærer af sine erfaringer og forløb, så erfaringerne kan være medvirkende til at bygge bro til det næste skridt. Den gennemgående kontaktperson afløser ikke den løbende støtte og de mentorlignende interaktioner, der allerede i dag foregår mellem for eksempel lærere og elever. Men kontaktpersonen skal afløse de punktvise mentorrelationer, som den unge kan møde i vejlednings- og uddannelsessystemet. Placér et klart ansvar i overgange Det er ekspertgruppens vurdering, at de unges overgang mellem to tilbud/uddannelser kan understøttes bedre. Dette kan for eksempel opnås gennem fastsættelse af enkle procedurer i forbindelse med elevers overgange eller for udveksling af elever mellem relevante tilbud/uddannelser, ved øget digitalisering som for eksempel bedre brug af samtykkeerklæringer og overlevering og kvalitetssikring af data mellem institutioner samt ved større fleksibilitet i forbindelse med den unges optag på et tilbud for eksempel ved at starte med snusepraktik eller korte perioder med deltagelse i eksisterende undervisningsforløb. På strukturelt niveau kan de unges overgang styrkes ved at præcisere ansvaret for de unge, der er i risiko for eller falder fra en uddannelse. En central anbefaling fra ekspertgruppen er derfor, at der sikres et kædeansvar, ved at alle afgivende institutioner forpligtes til at overlevere en ung, der falder fra. På den måde sikres det, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej mod uddannelse eller job. Det generelle princip gælder ved alle overgange. I tilfælde hvor den unge falder fra ved overgangen, overtager den kommunale ungeindsats ansvaret. For visse sårbare unge kan det være relevant at trække på den centrale kontaktperson i overgangen. Erhvervsfokus: Erhvervspraktik inddrages som en del af en styrket indsats i udskolingen. I det omfang, frikommuneforsøgene viser sig positive, anbefaler ekspertgruppen, at eud8 og eud9 og erhvervsklasser udbredes som et generelt tilbud til de unge i udskolingen. Der etableres en erhvervsbro i den kommunale ungeindsats. Denne bro omfatter en samling af funktioner i relation til virksomhedskontakt i ungeindsatsen med det sigte at opnå en aktiv og målrettet involvering af erhvervslivet. Erhvervslivet kan eventuelt understøtte praktikforløb med en virksomhedsmentor. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 14

195 Figur 4: En sammenhængende kommunal indsats giver de unge én indgang og samler aktørerne på området??? Mentor Støttekontakt UU-center Erhvervsklasse FREMADRETTET I DAG!! Uddannelsesplan SPS Jobcenter SSP Egne veje PPR Misbrugscenter Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 15

196 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 16

197 Kapitel III: En ny Forberedende Uddannelse etableres for at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der findes på det forberedende område i dag Der er behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud, der imødekommer de unges diversitet og forskellige behov. I dag beror en fleksibel anvendelse af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannelsestilbuddene kombineres på tværs af lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De mange enkeltstående tilbud i et opdelt lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøtter ikke et integreret og tværgående blik på de unges behov, smidige overgange eller en helhedstænkning i indsatsen. For at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der findes på det forberedende område i dag, skal der derfor i en rammelov etableres en tresporet ny Forberedende Uddannelse, som bygger på styrkerne ved og videreudvikler en række af de nuværende forberedende tilbud og som dermed erstatter disse. Det delte myndighedsansvar giver ujævne incitamenter for kommunerne Kompleksiteten på området i dag hænger sammen med, at det kommunale myndighedsansvar varetages af mange forskellige aktører, og at der følgeligt er mange aktører involveret i den samlede indsats over for de unge. De kommunale jobcentre har ansvaret for unge over 18 år og helt frem til uddannelses- eller jobstart. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at undervisningspligtige børn indskrives i folkeskolen eller får undervisning, der står mål hermed, samt ansvaret for de årige, der har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Dette medfører, at der er en øget risiko for, at man taber eller bremser de unge i overgangene mellem uddannelser, jf. kapitel II. Uensartede finansieringsvilkår påvirker kommunernes valg af tilbud Med det delte myndighedsansvar følger uensartede finansieringsvilkår, som varierer både mellem kommuner og staten og mellem dele af målgrupperne. Det medvirker til at øge kompleksiteten samt skaber uhensigtsmæssige incitamenter for de forskellige aktører. Ansvaret for finansieringen af forberedende uddannelsestilbud varierer mellem kommunal og statslig finansiering. Nogle tilbud er for eksempel helt eller delvist statsligt finansierede, mens andre er kommunalt finansierede. For eksempelvis Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) gælder det særlige, at den er dimensioneret med en grænse for den samlede aktivitet og dermed et økonomisk loft. Dertil kommer, at kommunerne finansierer de tilbud, de selv iværksætter i regi af beskæftigelsesindsatsen. Derudover varierer finansieringen efter målgruppe. For eksempel finansieres unges deltagelse på Almen voksenuddannelse (avu) af kommunen, hvis den unge er under 18, mens det finansieres af staten, hvis den unge er fyldt 18 år. Er den unge over 18 år meldt ledig i regi af jobcenteret, så finansierer kommunen, dog med op til 50 procent statsrefusion. Et andet eksempel er, at kommunen finansierer hele eller en del af opholdet på produktionsskoler, hvis den unge har brugt et år med statslig medfinansiering. De uensartede finansieringsvilkår indebærer, at kommunerne har væsentlige udgiftsforskelle til forskellige tilbud og målgrupper. Forskellene i finansieringsform kan for eksempel påvirke kommunernes valg af tilbud, så det ikke altid er det bedste tilbud for eleven, der foreslås heller ikke nødvendigvis det bedste til prisen, da kommunen kun har incitament til at forholde sig til den kommunale del af finansieringen. Derudover understøtter den uensartede finansieringsstruktur ikke i tilstrækkelig grad prioritering af investeringer i tidlige indsatser. Anbefalingsområde 6-9: En ny Forberedende Uddannelse 6. Etablér en ny Forberedende Uddannelse 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 17

198 Forfejlet incitamentsstruktur medvirker til barrierer i overgange En række af institutionerne er statsligt selvejende institutioner som for eksempel Voksenuddannelsescentre (VUC), og erhvervsskoler, mens andre er privat selvejende (for eksempel frie fagskoler) og andre kommunale (for eksempel kommunal 10. klasse/eud10). Institutionerne er underlagt forskellig institutionslovgivning også inden for det statsligt selvejende område og deres driftstilskud er forskelligt finansieret. Idet mange institutioner deler målgruppe, og idet deres tilskud afhænger af antallet af elever og varigheden af deres forløb, har institutionerne en naturlig tilskyndelse til at tiltrække eleverne. Den nuværende finansieringsstruktur lægger således ikke i udgangspunktet op til at samarbejde om en sammenhængende indsats for de unge. Derved begrænses institutionernes ellers målrettede arbejde af strukturelle barrierer. Læs nærmere om udfordringsbilledet forbundet til forfejlede incitamentsstrukturer i hovedrapporten på side 95. En ny Forberedende Uddannelse etableres Ekspertgruppen anbefaler en reduktion af kompleksiteten og styrkelse af sammenhængen mellem samt kvaliteten af indsatserne. Dette skal ske gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse, som integrerer og erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny rammelov. Der skabes hermed nye rammer for, at de unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, får forløb uden omveje og nederlag frem mod ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Derigennem er det hensigten at reducere frafald, omvalg og inaktive perioder samt medvirke til, at færre unge melder sig som ledige i beskæftigelsessystemet. Dette skal sikres ved at bibringe de unge kundskaber og færdigheder, afklaring og motivation, for at fremme deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, deltage i arbejdslivet samt styrke deres personlige myndighed og demokratiske dannelse. Det skal fremme virkelyst og robusthed, grundighed og nysgerrighed samt tillid til egne og fællesskabets muligheder. De grundlæggende principper, der skal sikre dette, er listet nedenfor. I den Forberedende Uddannelse skal: Der tages udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, faglige niveau og potentiale. Figur 5: Aktivitet i 2015 fordelt på tilbud, under 30 år (elevtal) Note: Aktivitetstallet dækker alene over den del af undervisningen, der er tilrettelagt som skoleforløb. Eleverne i praktik er således ikke en del af opgørelsen. Elevtallene er for skoleåret 2014/15, og er baseret på antal personer i uddannelse på tælletidspunktet derfor er der for STU ikke tale om et årsaktivitetstal. Kilder: FFL16 og regnskabstal for 2015, hvis ikke andet er oplyst Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 18

199 Figur 6: Den ny Forberedende Uddannelse sammenlignet med de forberedende tilbud i dag Der være en fleksibel opbygning, så spændvidden i de unges faglige niveau og personlige ønsker og behov tilgodeses, og så tilbuddets afklarende sigte tilgodeses, og der sikres progressionen i den enkeltes forløb og vejen banes til gennemført uddannelse eller beskæftigelse. Der gives mulighed for, at den enkelte unge kan få et målrettet forløb med klar progression og med tilhørsforhold til et hold med et socialt og fagligt fællesskab. Der være klart indhold, der sigter mod at gøre den unge parat til efterfølgende at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse Den ny Forberedende Uddannelse henvender sig til unge under 30 år, der kan profitere af tilbuddets indhold, og omfatter: Unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og for hvem kommunen efter grundskolen har vurderet, at Forberedende Uddannelse er den bedste vej til uddannelse eller beskæftigelse, og som følgeligt er anbefalet hertil samt Unge under 30 år, der er faldet fra en ungdomsuddannelse eller er uden beskæftigelse, og hvor kommunen i uddannelsesplanen har vurderet Forberedende Uddannelse som den bedste vej til uddannelse og beskæftigelse. Målgruppen omfatter således alle unge under 30 år, der burde have eller har gennemført grundskolen, men som ikke er fortsat i uddannelse eller beskæftigelse på eget initiativ. Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Eksisterende uddannelsestilbud integreres i den ny Forberedende Uddannelse som en ny selvstændig institutionsform Udgangspunktet for den Forberedende Uddannelse er, at de eksisterende tilbud for unge under hhv. 25 år og 30 år produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelse (egu), KUU, Forberedende Voksenuddannelse (FVU), Almen voksenuddannelse (avu) og ordblindeundervisning (OBU) integreres i det nye tilbud. Det betyder, at disse uddannelsestilbud til den omfattede målgruppe nedlægges, og der slås i princippet en streg over alle eksisterende retskilder for tilbuddene. Dermed er den Forberedende Uddannelse stærkt medvirkende til at sænke kompleksiteten. Systemets kompleksitet sænkes ydermere ved, at forløbet for den unge fremadrettet vil være bestemt af vedkommendes uddannelsesplan, som derfor også vil fungere som nøglen til de respektive tilbud. Ekspertgruppen finder det vigtigt, at de velfungerende tilgange og gode faglige kulturer inden for de eksisterende tilbud bevares og videreføres i et nyt tilbud. Den nye institutionsform skal medvirke til en samlet og styrket udvikling af arbejdet med målgruppen. De nuværende tilbuds styrker og gode erfaringer samt variation i indhold og tilgange til læring skal integreres herunder tilrettelagt med elementer af værkstedsundervisning, praktik og almene fag i et trygt ungdoms- og læringsmiljø. Der skal sigtes mod beskæftigelse, produktion og uddannelse. Læs nærmere om de øvrige forbedrende tilbud, som ikke inkluderes i den Forberedende Uddannelse i hovedrapporten på side 129 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 19

200 Den Forberedende Uddannelse består af en almenlinje, en erhvervsline og en produktionsskolelinje Den Forberedende Uddannelse skal være fleksibelt bygget op, så den kan imødekomme den enkelte unges ønsker og behov det vil sige dens byggeklodser skal kunne sættes fleksibelt sammen og justeres undervejs for at sikre progressionen i den enkelte unges forløb. Den Forberedende Uddannelse bygges op om følgende linjer: Almenlinjen: Teoretisk undervisning kombineret med praksis samt kombinationsforløb. Produktionsskolelinjen: Produktion i værksted kombineret med teori. Erhvervslinjen: Praktik i ordinær virksomhed kombineret med teori. Almenlinjen vil kunne udvikle og videreføre indhold og metoder fra FVU og avu, produktionsskolelinjen fra de nuværende produktionsskoler og KUU, og erhvervslinjen vil tilsvarende udvikle og videreføre indhold og metoder fra egu. Indholdet i linjerne skal tones, så de på forskellig vis forbereder den unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. De tre linjer bygges op af elementer, der sammensættes i forskellige moduler, som det fremgår af Figur 7. Hvert modul har en række slutmål. Modulerne vil, med forskellig vægtning og toning, omfatte teori og praksis. Dertil skal der være fokus på de unges livssituation, så de i bred forstand styrker deres selvstændighed og almene dannelse i deres livsførelse. Læs nærmere om indholdet af den Forberedende Uddannelse i hovedrapporten på side 127 Med modulopbygningen er tilbuddet bygget fleksibelt op, så varigheden af den enkelte unges forløb i vid udstrækning er tilpasset den unges behov. De unges forløb, herunder indgangsniveau, fastlægges af kommunen sammen med den unge og med inddragelse af Forberedende Uddannelse. Den samlede varighed skal tage udgangspunkt i en vurdering af den unges faglige, personlige og sociale forudsætninger samt det mål, der fastlægges i den unges uddannelsesplan i dialog med den unge. Nogle elever vil have behov for forløb af kortere varighed end et halvt år, for eksempel for at forbedre deres niveau i dansk og/eller matematik for at opfylde adgangskravene til for eksempel en erhvervsuddannelse. Der vil også være mulighed for eksempelvis at overgå til en erhvervsuddannelse eller beskæftigelse, før en linje er afsluttet, hvis den unge er klar til det. Andre unge vil have behov for forløb af længere varighed end et halvt år. Den maksimale varighed for et forløb er to år. Tidligere kunne de unge tage nye grundforløb på erhvervsuddannelserne mange gange uden at komme længere end dertil. Nu kan der være en risiko for, at FVU og avu overtager denne Figur 7: Modulernes kompetenceniveauer på tværs af linjer i den ny Forberedende Uddannelse Almenlinjen 2/3 teori, 1/3 praksis Produktionsskolelinjen 2/3 produktion, 1/3 teori Erhvervslinjen 2/3 praktik, 1/3 teori Modul 3 K-niveau 3 Modul 3 K-niveau 3 Almene fag K-niveau 2 Modul 2 K-niveau 2 Modul 2 K-niveau 2 Almene fag K-niveau 1 Modul 1 K-niveau 1 Modul 1 K-niveau 1 Basismodul FVU niveau Basismodul Faglig introduktion Afsøgningsforløb Note: Figuren angiver kvalifikationsniveauer og ikke den tidsmæssige længde af linjer eller moduler. Den procentmæssige vægtning af teori/praksis/produktion er alene en skønnet vægtning. K-niveau refererer til niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang læring. Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 20

201 "karusselfunktion". Ekspertgruppens anbefalinger minimerer risikoen for noget tilsvarende ved at placere ansvaret for adgangen til Forberedende Uddannelse hos den kommunale ungeindsats og ved at sikre, at der er fokus på progression i den Forberedende Uddannelse. De unge udelukkes ikke fra at gentage et forløb, men en række forhold minimerer sandsynligheden herfor. Der vil være et vedvarende fokus på progression via udprøvning efter moduler, en kommunal anbefalingsmekanisme og et medfinansieringsmodul, der mindsker sandsynligheden for gentagende forløb. Alle, der optages i den Forberedende Uddannelse, skal uanset udfordringer opnå grundlæggende kompetencer i dansk og matematik. Dette følger af, at grundlæggende kompetencer i dansk og matematik er en forudsætning for at blive optaget på en ungdomsuddannelse og for i almindelighed at kunne begå sig og deltage i samfundslivet i øvrigt. Undervisningen i matematik og dansk kan i forskellig grad have en praktisk tilgang, men skal i sit udgangspunkt tilbyde et alternativ til meget skolebaserede undervisningsformer, som mange af de unge ikke har gode erfaringer med. I den forbindelse skal nye bekendtgørelser sikre, at mål, indhold og tilrettelæggelse af de almene fag herunder dansk og matematik bliver praksis- og fagorienteret. Ved afslutning af en linje med afsluttende prøver udstedes der et uddannelsesbevis med angivelse af det relevante erhvervstema og beskrivelse af opnået viden, færdigheder og kompetencer. Givet ovenstående forløb og indhold er følgende rammer afgørende for den Forberedende Uddannelse: At regler og tilbud til de unge samles i en rammelov om en ny Forberedende Uddannelse, der skaber sammenhæng og overblik for de unge og aktørerne i uddannelsessystemet og fremmer en yderligere professionalisering af feltet. At den Forberedende Uddannelse bygges op med tre linjer med betydelig fleksibilitet horisontalt (mulighed for at skifte linje og mulighed for at inddrage elementer fra en anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige påog afstigningsniveauer) samt med muligheder for individuel støtte. At der i den Forberedende Uddannelse etableres en funktion til understøttelse af de virksomhedsrettede aktiviteter (erhvervsbro). At der i den Forberedende Uddannelse gøres brug af frivillige og foreninger i lokalsamfundet til at skabe et godt uddannelsesmiljø med eksempelvis lektiehjælp, aktivitetsgrupper, støtte til flygtninge/indvandrere mv. At optagelse i den Forberedende Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling med udgangspunkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en overordnet vurdering af den unges ønsker og forudsætninger. Kommunerne får det entydige myndighedsansvar for at koordinere indsatsen og understøtte den unge Ekspertgruppen anbefaler, at myndighedsansvaret for de unge præciseres, så kommunerne får det entydige ansvar for at koordinere indsatsen og understøtte den unge, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået beskæftigelse uanset den unges alder og beskæftigelsessituation. Dette gælder således alle unge under 30 år, der har forladt grundskolen, men hverken er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Med myndighedsansvaret får kommunerne som opgave at koordinere indsatsen og understøtte den unge via uddannelsesplanen og opfølgning på denne, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Myndighedsansvaret omfatter, at optagelse i den Forberedende Uddannelse beror på kommunens anbefaling samt ansvar, og at denne anbefalingskompetence gælder alle uddannelsesrettede regulerede tilbud på det forberedende område. Hermed gælder denne ene indgang hele feltet. Kommunen skal således foretage en vurdering af og vejlede de unge. Langt de fleste unge vil følgeligt enten starte på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, mens nogle af de øvrige unge vil starte på et forløb i den Forberedende Uddannelse og modtage en målrettet indsats rettet mod uddannelse eller job. Der fastlægges en enstrenget styrings- og finansieringsmodel For at imødekomme de uhensigtsmæssigheder, som et differentieret styrings- og finansieringsansvar har medført, anbefales én finansierings- og styringsmodel, der indebærer, at staten får det styringsmæssige ansvar for det forberedende område, mens finansieringen deles mellem stat og kommune med en betydelig kommunal medfinansiering. Styrken ved denne model er, at der med et statsligt styringsansvar fastlægges ensartede standarder for kvalitet, tilsyn og bevillingsniveau, mens men kommunale medfinansiering sammen med det kommunale myndighedsansvar mv. for målgruppen understøtter den lokale prioritering og sammenhængen til indsatserne i grundskolen og på beskæftigelsesområdet. At der i den Forberedende Uddannelse skal være en systematisk og målrettet indsats, så alle uanset deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle læsevanskeligheder, samt at muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres med andre ungdomsuddannelser. Det styringsmæssige ansvar indebærer således, at staten får det overordnede økonomiske, institutionelle og tilsynsmæssige ansvar for området. Dette indbefatter, at den konkrete tilskudsmodel og den samlede nationale prioritering af området fastlægges af Folketinget gennem vedtagelse af de årlige finanslove. Det delte finansieringsmæssige ansvar indebærer, at kommunerne refunderer en del af udgifterne til staten. Den kommunale medfinansiering vil give kommunerne et økonomisk incitament til at skabe en sammenhængende indsats mellem tidlige indsatser i Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 21

202 grundskolen, den Forberedende Uddannelse og indsatserne på beskæftigelsesområdet. Ekspertgruppen anbefaler, at det statslige styringsansvar udmøntes som statsligt selveje, baseret på en tilskudsmodel med aktivitetsuafhængige grundtilskud og taxametertilskud, eventuelt et resultatbaseret tilskud. Det sker for at skabe parallelitet i styring, drift og tilsyn til erhvervsskolerne, de offentlige almene gymnasier og voksenuddannelsescentrene samt sikre det lokale ansvar. Modellen kan dermed sikre sammenhæng til og er forenelig med den styringsform, der gælder for mange af de institutioner, der i dag udbyder ungdomsuddannelser og visse af de forberedende tilbud. Erhvervsfokus: I institutionen for Forberedende Uddannelse oprettes en erhvervsbroen, jf. kapitel II, som konkret vil understøtte de virksomhedsrettede aktiviteter. Der anbefales en mulighed for praktik i op til otte uger på alle moduler af den ny Forberedende Uddannelse. Det lokale erhvervsråd og erhvervsnetværk inddrages direkte i indsatsen med en dedikeret plads i bestyrelsen for institutionen for Forberedende Uddannelse. Ekspertgruppen anbefaler dertil, at kommunerne repræsenteres (uden flertal) i institutionernes bestyrelser med henblik på at understøtte det kommunale myndighedsansvar. Endvidere anbefales det, at det lokale erhvervsliv og repræsentanter for ungdomsuddannelserne repræsenteres i institutionernes bestyrelse. Figur 8: En sammenhængende kommunal indsats guider vej til en ny Forberedende Uddannelse samt øvrige tilbud Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 22

203 TABEL 1: Forandringer som følge af ekspertgruppens anbefalinger Lovgrundlag Institutionsstruktur Institutionsstørrelse I DAG Mange love Forskellig forankring af tilbud i forskellige institutionstyper eller institutionssamarbejde Meget varierende institutionsstørrelser og kollegiale miljøer FREMADRETTET Én rammelov Én institutionsform som ramme for faste forløb med progressionsmål og mulighed for individuel tilpasning og større inddragelse af erhvervsliv En afbalanceret størrelse for ungemiljøer og kollegial udvikling Geografisk fordeling Variation på tværs af institutionsformerne. Det gør sig for nogle tilbud gældende, at det er tilfældigt, om tilbuddet er tilgængeligt i et lokalområde Der sikres en national uddannelsesdækning med en geografisk fordeling af institutioner, som rummer flere funktioner Medarbejdere Produktionsskole KUU Institutioner med ildsjæle, lærere og dygtige praktikere Ren værkstedsbaseret uden centralt fastsatte slutmål og mulighed for egen afholdelse af prøve i almene fag Institutionssamarbejde Institutioner med ildsjæle, lærere, dygtige praktikere og miljøer, der over tid kan udvikle en samlet professionalitet Værkstedsundervisning integrerer almen undervisning i praksis, og linjen bygges op med løbende progression Funktionen indgår i den Forberedende Uddannelse Egu Ingen fast forankring, individuel og et skrøbeligt sikkerhedsnet ved manglende praktikplads Den praksisbaserede læring i erhvervslinjen integrerer almen undervisning i praksis, der skabes fast forankring via hold, og der er mulighed for at fortsætte forløb i for eksempel produktionsskolelinjen ved manglende praktikplads FVU/avu OBU SPS Almindelige undervisningsforløb; typisk uden praksisnærhed. Forløb kan gentages, selvom der er ingen eller begrænset progression Selvstændigt uddannelsestilbud på VUC Forskelligartet mulighed for SPS (for eksempel ikke muligt på avu) Undervisningen i almene fag i almenlinjen gøres praksisnær og skal bygge på konkrete og virkelighedsnære situationer/indhold. Linjen bygges op med løbende progression, og ved manglende progression kan mål og linje justeres Ordblindeundervisning bliver en mulighed som en integreret del af den unges forløb på alle linjer Mulighed for SPS på alle linjer Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 23

204 Kapitel IV: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering... som bygger videre på eksisterende god praksis, og som understøtter ledelserne og medarbejdere og fastholder fokus på de unge i overgangsperioden Afgørende for den Forberedende Uddannelse er en styrkelse af de professionelle aktører, undervisere m.fl., der samarbejder, specialiserer sig og løbende forfiner teknikker, metoder og praksisser for at overvinde de unges udfordringer. Dette kræver strategisk udvikling på alle niveauer herunder at der i sektoren iværksættes tiltag til at støtte de professionelle i at dygtiggøre sig yderligere til at løfte og hæve kvaliteten i indsatsen for de unge. Det er ekspertgruppens indtryk, at der mange steder gøres en meget stor indsats for at imødekomme målgruppens behov, og at der samlet set er et stort engagement på feltet. Ekspertgruppens anbefalinger skal læses som et ønske om at bygge videre på, systematisere og professionalisere denne indsats på tværs. Det vil være mange af de samme kræfter, der skal varetage feltet fremover, og disse kræfter bør gives bedre betingelser for at udvikle feltet professionelt. Der mangler en fælles profession Det forberedende uddannelsesområdes diversitet, og det at der som sådan ikke er tale om et egentlig sammenhængende uddannelsesområde, afspejler sig også i, at der ikke knytter sig en fælles eller samlende profession til området. Endvidere betyder det, at der i begrænset omfang forelægger tydelige og synlige kompetencekrav eller knytter sig tilsvarende fagprofessionelle normer til det at beskæftige sig med de unge i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng. Området er derimod kendetegnet ved mange forskellige fag, professioner og erhverv som for eksempel tømreren, smeden, vejlederen, og dansklæreren, der typisk er personligt motiveret af at gøre en forskel for de unge. Læs nærmere omkring behovet for en fælles profession i hovedrapporten på side 97 og side 148 Undervisningskompetence og yderligere professionalisering fordres Manglen på fælles professionelle normer kan medvirke til, at der i begrænset omfang sker et effektivt, tværfagligt samarbejde og opbygning af viden om, hvad der virker i forhold til at fremme de unges motivation, afklaring og læring og få dem videre i uddannelse. Ekspertgruppens anbefalinger om den Forberedende Uddannelse inden for rammerne af et nyt, enstrenget institutionelt setup udgør grundlaget for en konsolidering og styrkelse af det forberedende område som et samlet professionelt felt herunder et samlet felt for viden og forskning om pædagogisk og didaktisk praksis. Det faglige og praktiske udgangspunkt er, og skal også fremover være, centralt i mange uddannelsestilbud. Det skal således sikres, at fagligheden inden for håndværk og fag prioriteres og faciliteter hertil ligeså. Forskning peger i forlængelse heraf desuden på, at især praksisnær kompetenceudvikling er effektiv, når det handler om at forbedre undervisningspraksis til gunst for elevernes udbytte iv. Anbefalingsområde 10: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 24

205 Det lokale lederskab skal sikres Ekspertgruppen anbefaler, at institutionerne understøttes i at etablere stærkt pædagogisk og administrativt lederskab. Undervisningsministeriet samt eksterne eksperter bør bistå med kortlægning og skitse til strategi herfor. Den enkelte institutions ledelse skal skabe fundamentet for en pædagogisk praksis af høj kvalitet ved at udvikle institutionens professionelle kapacitet. Den skal sætte sig i spidsen for at udvikle en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både medarbejdere og elever samt involvere sig og deltage i udviklingen og evalueringen af undervisningens indhold og metoder. Opfølgning på effekt og kvalitet er i fokus Ekspertgruppen anbefaler, at den nationale opfølgning på effekt og kvalitet på området skal bygge på institutionernes frihed til at arbejde lokalt med kapacitetsopbygningen, men samtidig tilbyde en systematik for arbejdet, der også gør det muligt at følge op på den lokale indsats. Fastlæggelsen af mål og opfølgningen herpå skal dermed både kunne understøtte den lokale indsats og honorere et kommunalt og nationalt behov for ledelsesinformation. Til at understøtte institutionernes eget kvalitetsarbejde og med henblik på at følge udviklingen er det centralt, at kvalitetsmålene for indsatsen er målbare og i videst muligt omfang kan understøttes af data. I overensstemmelse med intentionerne bag de øvrige anbefalinger på området skal disse mål som minimum fokusere på: de unges faglige og personlige progression deres trivsel deres fremmøde deres overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse Det er vigtigt for institutionernes eget kvalitetsarbejde og opfølgning, at målene formuleres på en måde, så de er relevante, meningsfulde og operative på institutionsniveau, og institutionerne sikres datagrundlag for egen monitorering af effekter og løbende justering af indsatserne. På nationalt niveau skal kvalitetsmålene anvendes til at give pejlinger på kvaliteten og effekten af uddannelsesindsatsen samlet set og på de enkelte institutioner. Kvalitetsmålene kan synliggøre, hvor det lykkes særligt godt, og hvor der er behov for forbedringer og kan på den baggrund anvendes som grundlag for dialog med institutionerne og til at indhente og udbrede gode erfaringer. Implementeringsstrategi skal inddrage eksisterende, god praksis og aktører på tværs Implementering af ekspertgruppens anbefalinger vil kræve vidtgående forandringer på det forberedende område på både centralt, kommunalt og institutionelt niveau. Hvis de unge reelt set skal have gavn af ekspertgruppens anbefalinger, skal forandringerne implementeres fuldt ud. Implementering forstås i den smalle betydning som konkret gennemførelse af de politiske beslutninger, ny lovgivning mv., der måtte træffes på baggrund af eksperternes anbefalinger. Men implementering forstås også i den brede betydning som en længerevarende proces, der først ophører, når forandringerne bæres af de medarbejdere og aktører, der med de unge skal virkeliggøre og omsætte intentionerne i de foreslåede forandringer. Implementeringsprocessen skal være helhedsorienteret og skal anskues både oppe- og nedefra. Det er ekspertgruppens vurdering, at det er i samspillet mellem central styring og lokalt initiativ og udvikling, at anbefalingerne kan finde rodfæste og skabe de ønskede forandringer i praksis. Derfor skal alle aktører bidrage til den samlede proces ved at holde fokus på formålet med forandringerne: at de unge skal hjælpes til et bedre og mere sammenhængende forløb. Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes en ambitiøs implementeringsstrategi, der inddrager og tager højde for eksisterende god praksis, og som samtidig sikrer, at anbefalingerne skaber den nødvendige forandring i praksis for de unge. Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger omkring implementering i hovedrapporten på side 151 Erhvervsfokus: Eftersom alle aktører anbefales involveret i implementeringen, bør virksomheder også tænkes med her, så processer og strukturer omkring eksempelvis erhvervsbroen etableres med øje for virksomhedernes behov i det omfang, dette fortsat skal detaljeres. Medarbejdernes faglighed skal holdes ajour med de tilbud og muligheder, som det lokale erhvervsliv består af. Rammer og styring findes på centralt niveau i ét råd Med det altovervejende mål at samle feltet og skabe sammenhæng i indsatsen for de unge anbefaler Ekspertgruppen en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet, som i dag består af flere råd såsom Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Rådet for Ungdomsuddannelser (RUU). En sådan forenkling bør realiseres, så målgruppen og det forberedende område tildeles behørig opmærksomhed. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 25

206 Baggrund om ekspertgruppen og afsættet for gruppens arbejde Ekspertgruppens vurderinger står dels oven på en række omfattende analyser af de unge og det forberedende system, dels dialog og involvering af interessenterne på området Bedre veje til en ungdomsuddannelse handler om de unge, der ikke går den lige vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, og det handler om de tilbud og indsatser denne gruppe kan modtage for at opnå en bedre vej til en ungdomsuddannelse og arbejdslivet. Med ekspertgruppen ønsker regeringen at understøtte, at den enkelte unge får det uddannelsesforløb, som bedst understøtter en positiv udvikling i den unges personlige, faglige og sociale kompetencer, og som er nødvendigt for den videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Kommissoriet fastlægger, at ekspertgruppen skal komme med anbefalinger inden for tre spor: 1. Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse 2. Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse 3. Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med de unges uddannelsesforløb Endelig skal ekspertgruppen komme med anbefalinger til, hvorvidt, og i givet fald hvordan, 95-procent-målsætningen skal videreføres fremadrettet. en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. De unge er kendetegnet ved, at de ofte har udfordringer af forskellig karakter. Udfordringer i forhold til deres skolegang og uddannelse, i systemet omkring dem og i deres familie og livssituation. Set med de unges øjne er der derfor en række barrierer, der spænder ben for ønsket om en uddannelse, som det er beskrevet i Figur 9. Læs nærmere om de unges udfordringer og kendetegn i hovedrapporten på side 32 Ekspertgruppens arbejde baserer sig på omfattende analyser af området og involvering af en lang række interessenter Ekspertgruppen har gennemført en række omfattende undersøgelser med kortlægning af det forberedende område og dets udfordringer. Undersøgelserne har samlet set givet et holdbart data- og analysegrundlag, der bl.a. omfatter en kortlægning af Læs nærmere om ekspertgruppens behandling af spørgsmålet om de unges økonomiske incitamenter og ydelser i hovedrapporten på side 42 og side 144 Det fremgår af kommissoriet, at grundlæggende ændringer af 10. klasse ikke indgår i arbejdet. Ekspertgruppen har afgrænset gruppen aldersmæssigt til unge under 30 år. Det skal ses i lyset af, at nogle uddannelser i genstandsfeltet er målrettet unge op til 25 år, andre unge op til 30 år. Derudover er grænsen for uddannelsespålæg med kontanthjælpsreformen udvidet fra under 25 år til unge under 30 år. Samlet set udgør målgruppen unge under 30 år, der har brug for ekstra støtte og uddannelse for at blive i stand til at gennemføre Ekspertgruppen Stefan Hermann (formand) Else Sommer Gert Møller Jesper Arkil Marianne Simonsen Noemi Katznelson Torben Risgaard Strand Rektor, Professionshøjskolen Metropol. Direktør, Dansk Magisterforening Forstander, Korsør Produktionshøjskole Adm. direktør, Arkil Holding A/S Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Professor MSO og leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København Operations Director, Thermo Fisher Scientific Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 26

207 de unges uddannelsesadfærd (for eksempel i overgang til ungdomsuddannelse, brug af forberedende tilbud, frafald og omvalg mv.) samt kvantitative og kvalitative analyser af de nuværende uddannelsestilbud og (incitaments-)strukturer på området. Der findes dertil både i dansk og international sammenhæng en del viden om hvilke konkrete indsatselementer, der virker i undervisning og beskæftigelsesindsatser i bred forstand, og hvad der kan medvirke til at bringe unge tættere på job og uddannelse, som der er draget nytte af. Ud over ekspertgruppen er interessenterne på området inddraget via en referencegruppe, der undervejs har givet forskelligartede input til ekspertgruppen og deltaget i temadrøftelser. Ekspertgruppen har desuden gennemført to besøgsdage, hvor eksperterne sammen med den daværende minister for børn, undervisning og ligestilling har besøgt uddannelsesinstitutioner og virksomheder med tilknytning til det forberedende område. Desuden har ekspertgruppen afholdt en ungehøring under folkemødet på Bornholm samt en høring på Christiansborg vedrørende 95-procents-målsætningen og fremadrettede uddannelsespolitiske målsætninger med bred deltagelse af interessenterne på området. Læs nærmere om ekspertgruppens arbejde i hovedrapporten på side 24 samt de bagvedliggende analyser via Undervisningsministeriets hjemmeside, Figur 9: Barrierer for de unges uddannelse Skolegang og uddannelse Sociale udfordringer Faglige udfordringer De unges behov overses Manglende støtte i overgange Systemet omkring de unge Strukturelle barrierer Manglende uddannelsestillid Praktiske udfordringer Manglende støtte fra forældre Misbrug Uforudsete hændelser Sygdom Familie og livssituation Kilder: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016) Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 27

208 Tabel 2: Samlet oversigt over ekspertgruppens anbefalinger til regeringen (anbefalingsområde 1-6) procent-målsætning Alle unge skal med. 90 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 pct.), skal opnå erhvervskompetence bl.a. via beskæftigelse. Udarbejd en metode til at måle erhvervskompetence hos de 10 procent, der ikke opnår en ungdomsuddannelse 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 2.1 Styrk indsatsen i udskolingen med et praksisnært karrierelæringsperspektiv 2.2 Udred omfanget af frafald og fravær og sæt systematisk ind imod dette 2.3 Effektevaluer indsatser mod frafald Gennemfør UPV'en med en ressourceorienteret tilgang 2.4 Øg brugen af intensive læringsforløb, hvis forsøg dermed viser gode resultater 2.5 Tag de nødvendige skridt for at komme negative konsekvenser af ordblindhed til livs 2.6 Udbred eud8, eud9 og erhvervsklasser som generelle tilbud 2.7 Stil tidstro data til rådighed for skolerne 3. En kommunal ungeindsats 3.1 Koordinér de funktioner, der varetages af jobcentre og UU over for målgruppen i en samlet indsats 3.2 Etablér en kommunal ungeindsats, hvor kompetencer og indsatser på tværs af lovgivning samles. Placér ansvar for den unges uddannelsesplan, afsøgningsforløb, erhvervsbro og virksomhedsmentorer heri, og integrer andre støttefunktioner såsom læsevejledning, SPS, SSP, mfl. 3.3 Viderefør Uddannelsesplanen og tilpas den til etableringen af den kommunale ungeindsats og den Forberedende Uddannelse 3.4 Etablér mulighed for et kort afsøgningsforløb på op til to uger for uafklarede unge, der kan gå forud for og danne grundlag for uddannelsesplanen. 4. Gennemgående kontaktperson Tildel én gennemgående kontaktperson for unge, der har særligt behov for støtte fra flere instanser, på vejen fra grundskolen til gennemført uddannelse eller beskæftigelse 5. Klart ansvar i overgange 5.1 Fastslå et kædeansvar, så alle afgivende intuitioner følger frafaldstruede unge frem til næste tilbud 5.2 Giv mulighed for snusepraktik og udveksling af elever Forpligt institutionerne til lokalt at etablere faste og enkle procedurer for overgang/udveksling af elever 5.3 Skab mulighed for løbende overgang/fleksibelt optag i den Forberedende Uddannelse 5.4 Klarlæg juridiske rammer for, hvordan data kan udveksles smidigt ved skoleskift 5.5 Muliggør en bedre systemunderstøttelse af datadeling 5.6 Lav dækkende og tidstro elevregister 6. Ny Forberedende Uddannelse 6.1 Etablér en ny Forberedende Uddannelse 6.2 Den Forberedende Uddannelse skal: - tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, faglige niveau og potentiale - integrere nuværende tilbuds styrker og variation - sigte mod beskæftigelse, produktion og uddannelse - være fleksibel i sin opbygning bygge på progression med udprøvning - give tilhørsforhold til et hold - sigte mod at gøre den unge parat til uddannelse eller beskæftigelse 6.3 Den Forberedende uddannelse skal: - samordne regler og tilbud til målgruppen i en rammelov, der erstatter de hidtidige tilbud - bygges op med tre linjer - have en erhvervsbro for det virksomhedsrettede - samarbejde med det lokale foreningsliv - inkludere SPS og ordblindeundervisning - give mulighed for optagelse via kommunal anbefaling 6.4 Kombinationsforløb skal være en mulighed på alle moduler 6.5 Negative konsekvenser af ordblindhed skal modarbejdes systematisk 6.6 Udarbejd en forløbsplan for elevens forløb 6.7 Tag senere stilling til, hvilken relation nogle af de øvrige forberedende tilbud (STU, TAMU, mfl.) skal have i forhold til Forberedende Uddannelse. Udbred eud Integrér positive erfaringer fra tilbud i regi af UU og jobcentre Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 28

209 Tabel 3: Samlet oversigt over ekspertgruppens anbefalinger til regeringen (anbefalingsområde 7-10) 7. Entydigt myndighedsansvar 7.1 Giv kommunerne det entydige ansvar for at koordinere indsatsen og understøtte de unge, indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har varig beskæftigelse 7.2 Myndighedsansvaret skal omfatte, at optagelse i den Forberedende Uddannelse beror på kommunens anbefaling 7.3 Anbefalingskompetencen gælder alle uddannelsesrettede regulerede tilbud på det forberedende område, det vil sige én indgang 7.4 Kommunerne forpligtes til at udarbejde en samlet oversigt over unges overgang til og fastholdelse i en ungdomsuddannelse og/eller beskæftigelse hvert andet år. 8. En enstrenget styrings- og finansieringsmodel 8.1 Styr og finansier Forberedende Uddannelse ud fra følgende principper: - der skal være parallelitet til anbefalingerne vedr. myndighedsansvar - en tidlig indsats i grundskolen skal tilskyndes - samordning af indsatser i beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet skal understøttes - bevillingsmæssig stabilitet - balance mellem grundtilskud og aktivitet - nationale standarder for tilsyn 8.2 Giv staten det styringsmæssige ansvar og del finansieringen mellem stat og kommune med en betydelig kommunal medfinansiering 8.3 Kommunen skal være repræsenteret i institutionens bestyrelse 8.4 Det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne skal være repræsenteret i institutionens bestyrelse 9. En ny, selvstændig institutionsform 9.1 Etablér selvstændige institutioner/enheder for den Forberedende Uddannelse 9.2 Sørg for, at institutionsstrategien tage udgangspunkt i: - uddannelsespolitiske intentioner om en mere sammenhængende indsats - statsligt selveje - balance mellem fagligt bæredygtige miljøer og geografisk spredning - bæredygtige miljøer - fast proces for institutionsdannelser - aktiv medvirken fra nuværende institutioner og aktører 9.3 Integrer/fusioner eksisterende aktiviteter, bygninger, værksteder, mv. og træk på eksisterende ledelsesmæssig- og administrativ kapacitet med et stærkt hensyn til de unges behov for nærhed. 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien 10.1 Etablér en kort- og langsigtet plan for kapacitetsopbygning i den Forberedende Uddannelse 10.2 Understøt institutionerne i etableringen af et stærkt pædagogisk og administrativt lederskab 10.3 Understøt opbygningen af en stærk faglig kultur og kapacitet via tværgående og lokal kompetenceudvikling 10.4 Etabler national opfølgning på effekt og kvalitet baseret på institutionernes frihed til lokal kapacitetsopbygning samt muliggør systematik for evaluering af den lokale indsats 10.5 Iværksæt et strategisk forskningsprogram på området 10.6 Forenkl rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet 10.7 Udarbejd en ambitiøs implementeringsstrategi, herunder: - inddrag alle niveauer i implementeringskæden fra Undervisningsministeriet til lokale ledelser og aktører - fokuser på få ambitiøse, målbare og specifikke mål - byg strategien op om vekselvirkning mellem kompetenceudvikling og opfølgning - understøt implementeringen lokalt ved bl.a. at bygge videre på eksisterende god praksis, herunder tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse samtidig med at lokal geografisk tilgængelighed sikres - understøt implementeringen centralt via faste rammer og processer, der guider, inspirerer og skaber retning for processen - følg implementeringen tæt via følgeforskning - tænk implementeringsstrategien ind fra starten og afsæt tilstrækkeligt med ressourcer hertil Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 29

210 I Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016) III QVARTZ, Unges uddannelsesforløb Styrings- og incitamentsanalyse, Ledelsesresume og tilhørende bilag, 2016 II Sekretariatet i for for ekspertgruppen, Ekspertgruppen, Deskriptive analyser af af de de ungeges un- IV Bruce iii QVARTZ, Joyce Unges & Beverley uddannelsesforløb Showers, Designing Styrings- Training og and incita- Peer brug brug af forberedende af tilbud tilbud (2016) (2016) Coaching: mentsanalyse, Our needs Ledelsesresume for learning (2002) og tilhørende bilag, 2016 ii Sekretariatet for Ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016) iv Bruce Joyce & Beverley Showers, Designing Training and Peer Coaching: Our needs for learning (2002) Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 30

211 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 31

212 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 32

213 Bilag: Årshjul for BUF 2017 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

214 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt Årshjul for BUF januar 2017 Januar 2017 (Afleveringsfrist den 14. december 2016) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Høring af den nye Børne- og Ungepolitik X Skoler Socioøkonomiske tildelingsmodeller på skoleområdet X Dagtilbud Kommende kvalitetsrapport for 2017 X Dagtilbud Kommende brugertilfredshedsundersøgelse X Skoler Frigivelse af anlægsbevilling til egnshus Ørslev x Børn og Familie Orientering om statusrapport 2016 fra TUBA Vordingborg Kommune x Dagtilbud Ansøgning fra Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Kompetencecenter Kalvehave om navneændring x Børn og Familie Orientering om Ankestyrelsens x anbringelsesstatistik 2015 Skoler Orientering om medarbejderfravær og vikardækning x Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 1

215 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 31. januar 2017 Februar 2017 (Afleveringsfrist den 17. januar 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Skoler Tal for de kommende 0.klasser med skolestart august 2017 X Skoler Uddannelsesparate elever i 2017 X Skoler Etablering af Ungdomsråd i 2017 x Børn og Familie Tema om særligt dyre enkelt sager Børn og x Familieområdet Børn og Familie Nye tiltag på det specialiserede socialområde x Behandles parallelt i UA og SP Dagtilbud Udspil fra KL om dagtilbuddets betydning x Skoler Revideret SSP læseplan 2016 x Børn og Familie Fællesudbud Sjælland x Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 2

216 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 7. marts 2017 Marts 2017 (Afleveringsfrist den 21. februar 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Regnskab 2016 overførselssager X Endeligt regnskab 2016 behandles på mødet i april sammen med følgende punkter: - Ledelsesinformation for 2016 Alle Regnskab 2016 Endeligt regnskab 2016 behandles på mødet i april sammen med følgende punkter: - Ledelsesinformation for 2016 Alle Ledelsesinformation 2. halvår 2016 X Børn og Familie/Skoler Oplæg til den fremadrettede rådgivning i forhold til folkeskolernes elever X Skoler Opfølgning på skolernes arbejde med sygefravær, vikardækning m.v. X Besluttet i BUF den 3/ Alle Ny proces for rammeaftalen på det specialiserede socialområde x Parallelforelægges i UA og SP og videre til KB Skoler Håndtering af medarbejderfravær og vikardækning m.v. x Skoler Anlægsregnskab, Udbygning af Præstø Skole x Skoler Anlægsregnskab, Nedrivning af bygning x Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling Skoler Anlægsregnskab, Ventilationsregnskab, x Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Skoler Anlægsregnskab, Udbygning af Kulsbjerg Skole, x Stensved afdeling Skoler Anlægsregnskab, Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling x Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 3

217 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt Alle Alle Sygefravær 2016, Børn og Familie, Dagtilbud, Skoler Status på arbejdet og indsatserne omkring medarbejdertrivsel Dagtilbud Frigivelse af anlægsbevilling Bårse Børnecenter X Dagtilbud Revidering af styrelsesvedtægter for Dagtilbud X og Skole Dagtilbud Forskelle og ligheder ml de kommunale og de private dagtilbud X Alle Meromkostninger forbundet med overforbrug af alkohol i Vordingborg Kommune X Dagtilbud Udvikling i antal 0-årige i Vordingborg Kommune fordelt på lokalområder Skoler Brug af nationale test i Vordingborg Kommune x Skoler Antal skolestartere i Vordingborg Kommunes skoler for det kommende skoleår 2017/2018 Skoler Arbejdet med medarbejdertrivsel på de tre x områder X X x x Oversendt fra SP-udvalget Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 4

218 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 4. april 2017 April 2017 (Afleveringsfrist den 21. marts 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Budget X Alle Strategiplaner x Dagtilbud Oplæg til yderligere markedsføring af udvidet X Beslutning fra BUF den 6/ åbningstid og hvorledes det kan udvides yderligere efter behov Dagtilbud Kvalitetsrapport for Dagtilbud 2016 X Dagtilbud Forslag til nye godkendelseskriterier for X private daginstitutioner Skoler Socioøkonomisk analyse fra KORA (levering X Besluttet i BUF den 3/ medio marts 2017) Skoler 2-3 nye tildelingsmodeller (behandles X Besluttet i BUF den 3/ sammen med ny socioøkonomisk analyse KORA) Skoler Faglige indsatser UPV X Skoler Ferieplan 2018/2019 X Skoler Ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse 2017 Alle Klager 2016 på Børne-, Unge og x Familieudvalgets område Skoler Bedre start inklusionsindsatser for 2- X X Jf. beslutning i BUF den 31/ (en mere konkret orientering om tiltag, som skolerne igangsætter Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 5

219 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt sprogede 2. maj 2017 Maj 2017 (Afleveringsfrist den 18. april 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Kvartalsrapportering pr. 31. marts 2017 X Alle Budget X Skoler Personalesituationen på kommunens skoler i det kommende skoleår 2017/18 X Skoler Status på udviklingsplaner på skoleområdet X Orientering om implementering og brug af udviklingsplaner. forår 2017 Skoler Unges valg af uddannelse 2017 X Alle Effektmål Børne-, Unge- og Familieudvalget Skoler Uddannelsesparathedsvurderinger og X Opfølgning på indsatser for 8. klasseelever jf. BUF 31. januar. indsatser ikke-uddannelsesparate elever 9. klasse Skoler Evt. høringssvar i forbindelse med ny x socioøkonomisk model skoler Projektplan skolernes udearealer X Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 6

220 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 6. juni 2017 Juni 2017 (Afleveringsfrist den 18. maj 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Budget 2017 X Alle Mødekalender 2018 for BUF X Skoler 10. Klasse skoleåret 2017/2018 x Skoler Udskolingslinjer til skoleåret 2017/18 x Skoler Vordingborg Kommunes Internationale x klasse Alle Samlet opfølgning på dialogmøder 2017 x Skoler Fællestilmelding til ungdomsuddannelser 2017 (FTU tilmeldinger) x Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 7

221 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 8. august 2017 August 2017 (Afleveringsfrist den 25. juli 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Budget 2018 x Supplerende beregninger mv. Prioritering og godkendelse af budgetforslag til videre budgetbehandling Alle Rammeaftale 2017 Det specialiserede social- og undervisningsområde x Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 8

222 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 5. september 2017 September 2017 (Afleveringsfrist den 22. august 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Halvårsregnskab 2018 x Alle Takster Børne-, Unge- og Familieudvalget x Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 9

223 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 3. september 2017 Oktober 2017 (Afleveringsfrist den 19. september 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Skoler Orientering om udviklingen i antallet af elever i privatskoler x Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 10

224 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 7. november 2017 November 2017 (Afleveringsfrist den 24. oktober 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for 2017 X Alle Implementering af budget 2018 x Alle Kvartalsrapporteringer september 2017 x Skoler Orientering om udviklingen i antallet af x elever på efterskoler Skoler Udvikling i afgangsprøvekaraktererne x Skoler Opfølgning strategi i folkeskoler X Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 11

225 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 5. december 2017 December 2017 (Afleveringsfrist den 22. november 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 12