Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016
|
|
- Peter Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (). otat af Torben Vagn Rasmussen, Teoretisk baggrund og anvendelse. Empirisk Ligevægt for kvælstoftildeling refererer til en balance situation mellem input og output (mellem tildeling af kvælstof og fjernelse af kvælstof gennem høstudbytte). Ifølge Professor Holger Kirchmann 1, Sveriges Lantbruksuniversitet(se vedlagte korrespondance), Uppsala kan landmændene anvende en forenklet og simpel kalkulation for sgraden af kvælstof, det vil sige hvor mange procent af tildelt kvælstof, der er forbrugt af plantevæksten. Hertil kræves data om: kvælstof i kg pr. ha Høstudbytte i hkg pr. ha Protein indhold af høsten Kvælstofs sgrad i procent defineres som en brøk: Høstens kvælstofindhold i kg pr. ha divideret med tildelt i kg pr. ha Kvælstofs sgrad (%) jernet af høsten / tildelt hvor fjernet af høsten = Udbytte * (Protein% / 6,25). Det vil sige høstens kvælstofindhold estimeres ved at multiplicere høstudbyttet i hkg pr. ha med høstens proteinindhold målt i procent og divideret med faktoren 6,25. Faktoren 6,25 er almindeligt brugt og anerkendt omregning fra protein til kvælstof for korn eller vice versa ifølge professor Holger Kirchmann, SLU. 1 kg kvælstof generer 6,25 kg protein. En sgrad af kvælstof på 90 pct. eller mere anses for at være en høj udnyttelse af kvælstof, hvor 10 % eller mindre kvælstof bliver tabt eller ikke udnyttet. For yderligere information og studie af kvælstofs sgrader henvises til et internationalt forskningsarbejde (Ladha 2005). Selvom balancen indikerer en høj udnyttelse, kommer en yderligere mængde kvælstof fra kvælstof mineralisering i jorden fra gamle rødder, strå og jordens organiske materiale med mere. På den anden side bliver nye rødder og strå indeholdende kvælstof returneret fra indeværende års høst. Den årlige omsætning heraf tages ikke med i balanceudregningen. Ved steadystate efter mange års forbrug er det rimeligt, at disse parametre ikke medtages i balancen. Tillige vil der altid være tab af kvælstof fra jorden i form af gasemission og udvaskning med dræningen. Disse tab medtages heller ikke i beregningen af sgraden. Hvis balancen indikerer en høj udnyttelsesgrad af kvælstof hvert år, kan tab og udvaskning antages at være tilsvarende lave. I tillæg til tilført kvælstof er der atmosfærisk nedfald på kg kvælstof alt efter beliggenhed i Europa. Hvis kvælstofindholdet i jorden er konstant over tid, det vil sige jordens organiske materiale hverken stiger eller falder, samt at udnyttelsesgraden er omkring 90 pct., vil tabene udgøre differencen fra balancekalkulationen plus mængde kvælstof, der kommer fra atmosfæren. 1 Samtaler og mailkorrespondance mellem Holger Kirchmann, SLU og Johannes Mouritsen, CBS samt TVR (vedlagt) 1
2 Professor Kirchmanns konklusioner er, at opdelt tildeling af kvælstof over vækstsæsonen med kvælstof-sensor teknik bliver mere og mere almindelig i Sverige (se vedlagte korrespondance). Denne teknik anvendt på vinterhvede muliggør større mængder kvælstof, og i 2015 med tilstrækkelig regn helt op til 280 kg /ha, hvilket betød, at vinterhvede kunne optage og omsætte mere kvælstof til afgrøde end i andre år, såvel absolut som procentvist. Gennemsnitstal er nyttige, men anvendelse af kvælstof baseret på afgrødens faktiske efterspørgsel og aktuelle indhold af kvælstof, er vejen frem. Svenske landmænd med flere års erfaring betragter dynamisk vejrkoordineret gødskning som den vigtigste faktor i minimering af tab ved vækstforskelle marker imellem. Såfremt der anvendes betydelige mængder gylle og husdyrgødning vil det påvirke kvælstofs sgraden negativt, siger Holger Kirchmann (se vedlagte korrespondance). Kvælstof fra gylle er ikke umiddelbart tilgængeligt for planterne, men skal først mineraliseres og får dermed først fuld den følgende vækstsæson. Varierende mængder gylle fra år til år og forskellige udbringningsvilkår med fugtighed og vind (fordampning) vil give udsving i kvælstofs-sgraden. Mineralsk kunstgødning virker i modsætning hertil hurtigt og præcist i vækståret. 2. -sgrad målt på femårs landsdelsgennemsnit for case gårde Rapportens indsamlede data giver mulighed for at udregne sgraden for kvælstof i vinterhvede for case gårdene i Danmark og nabolandene. Det er vigtigt, at markere om case gårde har anvendt gylle/husdyrgødning eller om det er planteavlsbrug udelukkende med brug af mineralsk gødning. I de følgende beregninger er der markeret bruget af gylle og husdyrgødning for at sammenligninger mellem lande og regioner kan vurderes kvalificeret. Tabel 1 Virkningsgrad af kvælstof pr. region for Vinterhvede. Case gårde gennemsnit pr region 5 års gennemsnit Udbytte hkg/ha Proteinprocent kg/ha -sgrad i fra landsgennemsnit procent Danmark 79, ,9 68 ordtyskland 88, ,9 72 Midttyskland 87, ,1 84 Skåne 91, ,9 84 England 91, ,8 83 Kilder: DK proteintal fra SEGES. Målinger fra de andre lande er fra Landwirtschaftskammeriedersachsen og udsagn fra interviewede, mens Udbytte og Kvælstofs tal er fem års gennemsnittet i filen Casegårdegns. udbytte og -tildeling pr region. Kvælstofs sgrad for Danmark er lavest, mens Midttyskland, Skåne og England har højeste udnyttelse af kvælstof. Skåne og England har det højeste udbytte. Af tabel 1 fremgår, at Danmark har lavest udbytte og lavest proteinindhold samtidig med, at Danmark har lavest kvælstofs-sgrad, det vil sige et større tab af kvælstof end i nabolandene. Med andre ord har gødskning, efter empirisk ligevægt, givet nabolandene højere udbytteværdi samtidigt med mindre tab af kvælstof. Danmark og Midttyskland har høj husdyrtæthed med stor svineproduktion og dermed store gyllemængder. Danmark kan i kraft af megen gylle og et fast kvælstofs kvote købe relativt mindre mineralsk kunstgødning. Det reducerer den danske kvælstofs-sgrad. Med adgang til mere kvælstof, grundet Landbrugspakken og Smart-gødskning, burde dansk landbrug have mulighed for at hale ind på Midttysklands gode kvælstofs- sgrad i de kommende år. (kilde eksperter og Erfagruppen). 2
3 På tre af de danske case gårde ud af 12 er der anvendt betydelige mængder gylle. Det drejer sig om en ordjysk, en Fynsk og en Østsjællandsk. For ordtyskland er der én case gård med betydelige gyllemængder ud af 19 gårde. 3. -sgrad beregnet for enkelte case gårde i hver landsdel Til yderlige at belyse om mere brug af kvælstof giver mindre udvaskning udregnes kvælstofssgrad for ni case gårde med forskellige niveauer af udbytter og protein. Gårdene ligger, på nær den engelske, alle ved Østersøkysten med god jordbund. Gården i Mecklenburg får mindre regn end de øvrige. edenstående tabel viser en østsjællandsk gård med svinehold, en fynsk gård og en jysk gård, to af de Skånske gårde dyrkes med reduceret jordbehandling og alle tre har salg af brødhvede. De to planteavlsgårde i Mecklenburg og Holsten ved Østersøen har betydelig avl af brødhvede. Case gården ved Cambridge, England dyrker foderhvede med godt resultat. Case gård & År: Tabel 2 -sgrad i procent af kvælstof for vinterhvede på ni case gårde. Østsjælland*) Fyn (en ud af tre) Jylland (en ud af tre), målt landsgns. landsgns , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,73 Gennemsnit 0,52 0,70 0,70 Case gård & År: Tabel 2 fortsat. Skåne Syd Skåne Øst Skåne Midt, målt målt målt , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,86 Gennemsnit 0,89 0,97 0,86 3
4 Case gård & År: Tabel 2 fortsat. Østersøkyst (en ud af fire) Mecklenburg (en ud af fire) Cambridge (en ud af fire) regionsgns. regionsgns. regionsgns , , , , , , , , , , , , , , , ,86 Gennemsnit 0,78 0,72 0,86 Indsamlede data er fra case gårdene *) Gylleandel af 2011 = 80 % = 90 %. Følgende totalmængde år ca. 50 %. Af de ni gårde i tabellerne fremgår: De skånske gårde har den højeste kvælstofs-sgrad i alle årene med stort udbytte og højt proteinindhold. En kvælstofs-sgrad på omkring 90 pct. kan tilsyneladende kontinuerligt opnås med brug af Smart-gødskning efter svensk model, hvor en satellit (Cropsat) forsyner landmanden med hyppige og akkurate informationer om tilvækst, så gødskningen kan planlægges præcist og ned til ruder på 50m x 50m og tilknyttes gødningssprederens computer. Case gårdene i de andre lande har forbedret deres udbytter over perioden, hvilket resulterede i en bedre kvælstofs-sgrad. Den engelske gård ved Cambridge dyrker foderhvede med fine udbytter og stabil høj kvælstofssgrad. Den holstenske gård har bortset fra 2011 en høj kvælstofs-sgrad og fine udbytter. Gården har det højeste forbrug af /ha og alligevel stigende kvælstof-sgrad. Gården i Mecklenburg har pæne udbytter med relativt højt kvælstof forbrug. kvælstofssgrader er stigende i perioden, men i gennemsnit kun marginalt højere end de danske case gårde De danske case gårde på Fyn og Jylland har de lavest tilførte kvælstof mængder qua kvoterestriktionen, men også lave kvælstofs-sgrader i forhold til nabolandenes gårde. Lav proteinprocent og mindre udbytter spiller ind. 4
5 Den Østsjællandske gård adskiller sig med stort forbrug af gylle til hvededyrkning. Den har lave udbytter i 2011 og 2012, lave proteinprocenter og den laveste kvælstofs-sgrad på gennemsnitligt 51 % i årene Efter dansk praksis er der gødet med hele gødningsmængden tidligt i vækstsæsonen. Specielt for 2011 og 2012 anvendtes ekstraordinært megen gylle samtidig med, at markerne var præget af barfrostskader. Tilførsel af kvælstof har i alle årene været høj for at få forbrugt gyllemængde fra svineholdet. kvoten for gården er overholdt ved at reducere tilførsel til areal med sukkerroer. Samtidig med indførelsen af Landbrugspakken med mere kvælstof har gården på Østsjælland i 2016 udført Storskalaforsøg med Smart-Gødskning efter svensk model til Empirisk Ligevægt. Der er købt ny gødningsspreder med GPS-styring, kvælstofs-tester og satellitmåling af biomasse i vækstsæsonen. Kvælstof er tilført op til syv gange i vækstsæsonen først med gylle og siden med Yara mineralsk gødning i perioden februar til medio juni. ogle dele af markerne fik 255 kg /ha. Gårdens kvælstofs kvote er overholdt ved at have givet sukkerroer betydeligt mindre end roernes -kvote. Storskalaforsøget på den Østsjællandske gård i 2016 viste følgende resultater, der som single case kun kan tages ad notam: Tabel 3 Hvede Udbytte hkg pr ha Protein procent tildelt kg pr ha sgrad procent Gennemsnitligt 90 10,5 % % Bedste mark ,8 % % 4. Resultater og dyrkningsmetoder i Skåne. Erfaringer og driftsmetoder i nabolandene og ikke mindst den svenske model bekræfter hypotesen, at mere kvælstof op til Empirisk Ligevægt giver mere udbytte og mere protein samtidigt med at udledning ikke forøges. Forklaringen er, jævnfør tidligere citerede erfaringer, med dynamisk gødskning hos svenske landmænd: Mere kvælstof tilført på de rigtige tidspunkter giver mere og bedre afgrøde, som over vækstsæsonen bedre er i stand til at udnytte kvælstof og dermed giver en højere kvælstofs-sgrad. Den svenske model har gennem et samarbejde mellem den svenske stat og den enkelte landmand udmøntet sig i systemet Greb på æringen, administreret og sponsoreret af Jordbruksverket, med princip om frivillighed, givet et dyrkningskoncept Smart-gødskning i Sverige, som overgår de andre landes udnyttelse af kvælstof med højt udbytte og mindre udvaskning (Jordbruksverket 2013). Den videnskabelige metode er udviklet af Sveriges Lantbruks Universitet i samarbejde med landbrugsorganisationer og gjort operationel for den enkelte landmand med værktøjer til at planlægge, tildele kvælstof dynamisk over vækstperioden og beregning af æringsstofbalance efter årets høst. Smart-gødskning kræver GPS og variabelt doseringsudstyr hos landmanden. 5
6 Korrespondance med professor Holger Kirchmann, SLU 6
7 7
8 8
9 9
10 10
Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge.
Del af mappe 4) TVR november 2015 Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge. Konklusion Charlottenlund Gods tjener væsentligt
Læs mereMILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus
MILJØ &GØDSKNING JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus MILJØ &GØDSKNING & S TA T O G L A N D B R U G Resultater fra ekskursion til Skåne 26. marts 2018 DEN
Læs merebedrift kan søge tages ud af UK s samlede EU tilskud jf TVR s interview på case gårde.
Del af mappe 8) Gødningstilførsel og kontrol i Danmark og nabolandene. Notat af Torben Vagn Rasmussen, Per Landén og Bjarne Brønserud, juni og oktober 2016. 1 Tyskland Nordtyskland til Østersøen har gødskning
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereKvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen
Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med
Læs mereYara N-Sensor. Få mere ud af marken
Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereHØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, lsl@gefion.dk Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereMaksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord
Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter Jens Elbæk, LandboNord Hvor er vi på vej hen? Strukturudvikling Stordrift er fremtiden Hvad med Grøn Vækst og krav til reduktion
Læs mereKonsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten
Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereKvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet
Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side
Læs mereStrategier for dyrkning af korn
Strategier for dyrkning af korn v. landskonsulent Jon Birger Pedersen og konsulent Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Strategier for dyrkning af korn Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereDyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat
Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mereEn hel dag om hvordan optimeret kvælstofgødskning bidrager til højere og mere bæredygtig kornproduktion.
Del af mappe 4) TVR januar 2016 Odling i Balans, Formøde og Konference i Linköping 18-19. januar 2016 Konferencens titel: En hel dag om hvordan optimeret kvælstofgødskning bidrager til højere og mere bæredygtig
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mere190 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof
GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereMILJØ & GØDSKNING. Resultater fra ekskursion til Skåne 26. marts 2018
Resultater fra ekskursion til Skåne 26. marts 2018 FORETRÆDE FOR FOLKETINGETS MILJØ- OG FØDEVAREUDVALGET 9. maj 2018 RESULTATER FRA EKSKURSION TIL SKÅNE 26. MARTS 2018 FORETRÆDE FOR FOLKETINGETS MILJØ-
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereLandbrugets kvælstofbalance
Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereErfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Plantekongres 2019 Tobias Holger Baden Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug 1. Kort introduktion til pilotprojektordningen 2.
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereGØDSKNING. Stigende mængder kvælstof
GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereEstimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy
Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:
Læs mereEr hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller
Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Foderhvede er stadig en vinderafgrøde Forudsætninger for succesfuld dyrkning af vinterhvede Produktion af mest mulig
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mere"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S
"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S Er de danske møller interesserede i, at der avles dansk brødhvede? Ja! Det ligger godt for logistikken og kæden fra jord
Læs mereI vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.
Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereRammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland
TVR 18/11 2015, ajourført TMC & SS 14-03-2016 Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland Generelt, beløb i DKK Skatter og afgifter Danmark Nordtyskland Sverige (SEK
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereVejledning til CropSAT 2018.
Vejledning til CropSAT 2018. Gå på internettet (Google Chrome, Explorer) og skriv Cropsat.dk Så er du i gang! Indledning På øverste linje i CropSAT ses at programmet er inddelt i tre skærmbilleder, hvor
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereNY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES
NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES HVAD ÆNDRES MED DEN NY REGULERING? Dyreenhedsbegrebet forsvinder ud af det danske sprog! Der indføres N- og P-lofter afhængig af dyregruppe
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereSydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps
Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereDel af mappe 3)Casegårde og bidragydere.
Del af mappe 3)Casegårde og bidragydere. Notat udarbejdet af Torben Vagn Rasmussen, 2016. 1. Observationer fra case gårde i Danmark og i nabolandene. For at kunne behandle projektets problemstilling, er
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereDaisy: et procesbaseret modelsystem
Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereDET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.
DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG. Plantekongres, 16 januar 2019, Herning Søren Marcus PEDERSEN Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi 16/01/2019 2 Udviklingen i Danmark 1970-1980: GPS
Læs mereVærdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen
Læs mereVejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk
Læs mereStatus 14. Marts 2013
Status 14. Marts 2013 Vagn Lundsteen, direktør, BL 17-03-2013 1 Vandplanerne er ophævet - hvad skal der til før de bliver lovlige? Der skal laves en, som forudsat, basisanalyse i overensstemmelse med direktivet.
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mere5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereSatellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?
Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft? Lars Byrdal Kjær, Sektionsleder, Teknologisk Institut Vækst i rumerhvervet afslutningskonference 13. december 2018 Markforsøg, teknologi
Læs mereVekselvirkning mellem gødning og sygdomme
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereGuldkorn til marken 23
Guldkorn til marken 23 Guldkorn til marken 23 Fakta om kurset 3 dages kursus med 1 overnatning: den 22., 25. og 26. januar 2018 Sted: Formål: - 22. januar på, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg - 25. - 26.
Læs mereGuldkorn til marken 2018
Guldkorn til marken 2018 Guldkorn til marken 2018 Fakta om kurset 3 dages kursus med 1 overnatning: den 8., 11. og 12. januar 2018 Sted: - 8. januar på, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Kl. 10.30 Kl. 10.45
Læs mereBrugermanual til Eco-Plan Biogas
Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mere