Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016"

Transkript

1 Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (). otat af Torben Vagn Rasmussen, Teoretisk baggrund og anvendelse. Empirisk Ligevægt for kvælstoftildeling refererer til en balance situation mellem input og output (mellem tildeling af kvælstof og fjernelse af kvælstof gennem høstudbytte). Ifølge Professor Holger Kirchmann 1, Sveriges Lantbruksuniversitet(se vedlagte korrespondance), Uppsala kan landmændene anvende en forenklet og simpel kalkulation for sgraden af kvælstof, det vil sige hvor mange procent af tildelt kvælstof, der er forbrugt af plantevæksten. Hertil kræves data om: kvælstof i kg pr. ha Høstudbytte i hkg pr. ha Protein indhold af høsten Kvælstofs sgrad i procent defineres som en brøk: Høstens kvælstofindhold i kg pr. ha divideret med tildelt i kg pr. ha Kvælstofs sgrad (%) jernet af høsten / tildelt hvor fjernet af høsten = Udbytte * (Protein% / 6,25). Det vil sige høstens kvælstofindhold estimeres ved at multiplicere høstudbyttet i hkg pr. ha med høstens proteinindhold målt i procent og divideret med faktoren 6,25. Faktoren 6,25 er almindeligt brugt og anerkendt omregning fra protein til kvælstof for korn eller vice versa ifølge professor Holger Kirchmann, SLU. 1 kg kvælstof generer 6,25 kg protein. En sgrad af kvælstof på 90 pct. eller mere anses for at være en høj udnyttelse af kvælstof, hvor 10 % eller mindre kvælstof bliver tabt eller ikke udnyttet. For yderligere information og studie af kvælstofs sgrader henvises til et internationalt forskningsarbejde (Ladha 2005). Selvom balancen indikerer en høj udnyttelse, kommer en yderligere mængde kvælstof fra kvælstof mineralisering i jorden fra gamle rødder, strå og jordens organiske materiale med mere. På den anden side bliver nye rødder og strå indeholdende kvælstof returneret fra indeværende års høst. Den årlige omsætning heraf tages ikke med i balanceudregningen. Ved steadystate efter mange års forbrug er det rimeligt, at disse parametre ikke medtages i balancen. Tillige vil der altid være tab af kvælstof fra jorden i form af gasemission og udvaskning med dræningen. Disse tab medtages heller ikke i beregningen af sgraden. Hvis balancen indikerer en høj udnyttelsesgrad af kvælstof hvert år, kan tab og udvaskning antages at være tilsvarende lave. I tillæg til tilført kvælstof er der atmosfærisk nedfald på kg kvælstof alt efter beliggenhed i Europa. Hvis kvælstofindholdet i jorden er konstant over tid, det vil sige jordens organiske materiale hverken stiger eller falder, samt at udnyttelsesgraden er omkring 90 pct., vil tabene udgøre differencen fra balancekalkulationen plus mængde kvælstof, der kommer fra atmosfæren. 1 Samtaler og mailkorrespondance mellem Holger Kirchmann, SLU og Johannes Mouritsen, CBS samt TVR (vedlagt) 1

2 Professor Kirchmanns konklusioner er, at opdelt tildeling af kvælstof over vækstsæsonen med kvælstof-sensor teknik bliver mere og mere almindelig i Sverige (se vedlagte korrespondance). Denne teknik anvendt på vinterhvede muliggør større mængder kvælstof, og i 2015 med tilstrækkelig regn helt op til 280 kg /ha, hvilket betød, at vinterhvede kunne optage og omsætte mere kvælstof til afgrøde end i andre år, såvel absolut som procentvist. Gennemsnitstal er nyttige, men anvendelse af kvælstof baseret på afgrødens faktiske efterspørgsel og aktuelle indhold af kvælstof, er vejen frem. Svenske landmænd med flere års erfaring betragter dynamisk vejrkoordineret gødskning som den vigtigste faktor i minimering af tab ved vækstforskelle marker imellem. Såfremt der anvendes betydelige mængder gylle og husdyrgødning vil det påvirke kvælstofs sgraden negativt, siger Holger Kirchmann (se vedlagte korrespondance). Kvælstof fra gylle er ikke umiddelbart tilgængeligt for planterne, men skal først mineraliseres og får dermed først fuld den følgende vækstsæson. Varierende mængder gylle fra år til år og forskellige udbringningsvilkår med fugtighed og vind (fordampning) vil give udsving i kvælstofs-sgraden. Mineralsk kunstgødning virker i modsætning hertil hurtigt og præcist i vækståret. 2. -sgrad målt på femårs landsdelsgennemsnit for case gårde Rapportens indsamlede data giver mulighed for at udregne sgraden for kvælstof i vinterhvede for case gårdene i Danmark og nabolandene. Det er vigtigt, at markere om case gårde har anvendt gylle/husdyrgødning eller om det er planteavlsbrug udelukkende med brug af mineralsk gødning. I de følgende beregninger er der markeret bruget af gylle og husdyrgødning for at sammenligninger mellem lande og regioner kan vurderes kvalificeret. Tabel 1 Virkningsgrad af kvælstof pr. region for Vinterhvede. Case gårde gennemsnit pr region 5 års gennemsnit Udbytte hkg/ha Proteinprocent kg/ha -sgrad i fra landsgennemsnit procent Danmark 79, ,9 68 ordtyskland 88, ,9 72 Midttyskland 87, ,1 84 Skåne 91, ,9 84 England 91, ,8 83 Kilder: DK proteintal fra SEGES. Målinger fra de andre lande er fra Landwirtschaftskammeriedersachsen og udsagn fra interviewede, mens Udbytte og Kvælstofs tal er fem års gennemsnittet i filen Casegårdegns. udbytte og -tildeling pr region. Kvælstofs sgrad for Danmark er lavest, mens Midttyskland, Skåne og England har højeste udnyttelse af kvælstof. Skåne og England har det højeste udbytte. Af tabel 1 fremgår, at Danmark har lavest udbytte og lavest proteinindhold samtidig med, at Danmark har lavest kvælstofs-sgrad, det vil sige et større tab af kvælstof end i nabolandene. Med andre ord har gødskning, efter empirisk ligevægt, givet nabolandene højere udbytteværdi samtidigt med mindre tab af kvælstof. Danmark og Midttyskland har høj husdyrtæthed med stor svineproduktion og dermed store gyllemængder. Danmark kan i kraft af megen gylle og et fast kvælstofs kvote købe relativt mindre mineralsk kunstgødning. Det reducerer den danske kvælstofs-sgrad. Med adgang til mere kvælstof, grundet Landbrugspakken og Smart-gødskning, burde dansk landbrug have mulighed for at hale ind på Midttysklands gode kvælstofs- sgrad i de kommende år. (kilde eksperter og Erfagruppen). 2

3 På tre af de danske case gårde ud af 12 er der anvendt betydelige mængder gylle. Det drejer sig om en ordjysk, en Fynsk og en Østsjællandsk. For ordtyskland er der én case gård med betydelige gyllemængder ud af 19 gårde. 3. -sgrad beregnet for enkelte case gårde i hver landsdel Til yderlige at belyse om mere brug af kvælstof giver mindre udvaskning udregnes kvælstofssgrad for ni case gårde med forskellige niveauer af udbytter og protein. Gårdene ligger, på nær den engelske, alle ved Østersøkysten med god jordbund. Gården i Mecklenburg får mindre regn end de øvrige. edenstående tabel viser en østsjællandsk gård med svinehold, en fynsk gård og en jysk gård, to af de Skånske gårde dyrkes med reduceret jordbehandling og alle tre har salg af brødhvede. De to planteavlsgårde i Mecklenburg og Holsten ved Østersøen har betydelig avl af brødhvede. Case gården ved Cambridge, England dyrker foderhvede med godt resultat. Case gård & År: Tabel 2 -sgrad i procent af kvælstof for vinterhvede på ni case gårde. Østsjælland*) Fyn (en ud af tre) Jylland (en ud af tre), målt landsgns. landsgns , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,73 Gennemsnit 0,52 0,70 0,70 Case gård & År: Tabel 2 fortsat. Skåne Syd Skåne Øst Skåne Midt, målt målt målt , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,86 Gennemsnit 0,89 0,97 0,86 3

4 Case gård & År: Tabel 2 fortsat. Østersøkyst (en ud af fire) Mecklenburg (en ud af fire) Cambridge (en ud af fire) regionsgns. regionsgns. regionsgns , , , , , , , , , , , , , , , ,86 Gennemsnit 0,78 0,72 0,86 Indsamlede data er fra case gårdene *) Gylleandel af 2011 = 80 % = 90 %. Følgende totalmængde år ca. 50 %. Af de ni gårde i tabellerne fremgår: De skånske gårde har den højeste kvælstofs-sgrad i alle årene med stort udbytte og højt proteinindhold. En kvælstofs-sgrad på omkring 90 pct. kan tilsyneladende kontinuerligt opnås med brug af Smart-gødskning efter svensk model, hvor en satellit (Cropsat) forsyner landmanden med hyppige og akkurate informationer om tilvækst, så gødskningen kan planlægges præcist og ned til ruder på 50m x 50m og tilknyttes gødningssprederens computer. Case gårdene i de andre lande har forbedret deres udbytter over perioden, hvilket resulterede i en bedre kvælstofs-sgrad. Den engelske gård ved Cambridge dyrker foderhvede med fine udbytter og stabil høj kvælstofssgrad. Den holstenske gård har bortset fra 2011 en høj kvælstofs-sgrad og fine udbytter. Gården har det højeste forbrug af /ha og alligevel stigende kvælstof-sgrad. Gården i Mecklenburg har pæne udbytter med relativt højt kvælstof forbrug. kvælstofssgrader er stigende i perioden, men i gennemsnit kun marginalt højere end de danske case gårde De danske case gårde på Fyn og Jylland har de lavest tilførte kvælstof mængder qua kvoterestriktionen, men også lave kvælstofs-sgrader i forhold til nabolandenes gårde. Lav proteinprocent og mindre udbytter spiller ind. 4

5 Den Østsjællandske gård adskiller sig med stort forbrug af gylle til hvededyrkning. Den har lave udbytter i 2011 og 2012, lave proteinprocenter og den laveste kvælstofs-sgrad på gennemsnitligt 51 % i årene Efter dansk praksis er der gødet med hele gødningsmængden tidligt i vækstsæsonen. Specielt for 2011 og 2012 anvendtes ekstraordinært megen gylle samtidig med, at markerne var præget af barfrostskader. Tilførsel af kvælstof har i alle årene været høj for at få forbrugt gyllemængde fra svineholdet. kvoten for gården er overholdt ved at reducere tilførsel til areal med sukkerroer. Samtidig med indførelsen af Landbrugspakken med mere kvælstof har gården på Østsjælland i 2016 udført Storskalaforsøg med Smart-Gødskning efter svensk model til Empirisk Ligevægt. Der er købt ny gødningsspreder med GPS-styring, kvælstofs-tester og satellitmåling af biomasse i vækstsæsonen. Kvælstof er tilført op til syv gange i vækstsæsonen først med gylle og siden med Yara mineralsk gødning i perioden februar til medio juni. ogle dele af markerne fik 255 kg /ha. Gårdens kvælstofs kvote er overholdt ved at have givet sukkerroer betydeligt mindre end roernes -kvote. Storskalaforsøget på den Østsjællandske gård i 2016 viste følgende resultater, der som single case kun kan tages ad notam: Tabel 3 Hvede Udbytte hkg pr ha Protein procent tildelt kg pr ha sgrad procent Gennemsnitligt 90 10,5 % % Bedste mark ,8 % % 4. Resultater og dyrkningsmetoder i Skåne. Erfaringer og driftsmetoder i nabolandene og ikke mindst den svenske model bekræfter hypotesen, at mere kvælstof op til Empirisk Ligevægt giver mere udbytte og mere protein samtidigt med at udledning ikke forøges. Forklaringen er, jævnfør tidligere citerede erfaringer, med dynamisk gødskning hos svenske landmænd: Mere kvælstof tilført på de rigtige tidspunkter giver mere og bedre afgrøde, som over vækstsæsonen bedre er i stand til at udnytte kvælstof og dermed giver en højere kvælstofs-sgrad. Den svenske model har gennem et samarbejde mellem den svenske stat og den enkelte landmand udmøntet sig i systemet Greb på æringen, administreret og sponsoreret af Jordbruksverket, med princip om frivillighed, givet et dyrkningskoncept Smart-gødskning i Sverige, som overgår de andre landes udnyttelse af kvælstof med højt udbytte og mindre udvaskning (Jordbruksverket 2013). Den videnskabelige metode er udviklet af Sveriges Lantbruks Universitet i samarbejde med landbrugsorganisationer og gjort operationel for den enkelte landmand med værktøjer til at planlægge, tildele kvælstof dynamisk over vækstperioden og beregning af æringsstofbalance efter årets høst. Smart-gødskning kræver GPS og variabelt doseringsudstyr hos landmanden. 5

6 Korrespondance med professor Holger Kirchmann, SLU 6

7 7

8 8

9 9

10 10

Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge.

Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge. Del af mappe 4) TVR november 2015 Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge. Konklusion Charlottenlund Gods tjener væsentligt

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

bedrift kan søge tages ud af UK s samlede EU tilskud jf TVR s interview på case gårde.

bedrift kan søge tages ud af UK s samlede EU tilskud jf TVR s interview på case gårde. Del af mappe 8) Gødningstilførsel og kontrol i Danmark og nabolandene. Notat af Torben Vagn Rasmussen, Per Landén og Bjarne Brønserud, juni og oktober 2016. 1 Tyskland Nordtyskland til Østersøen har gødskning

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

En hel dag om hvordan optimeret kvælstofgødskning bidrager til højere og mere bæredygtig kornproduktion.

En hel dag om hvordan optimeret kvælstofgødskning bidrager til højere og mere bæredygtig kornproduktion. Del af mappe 4) TVR januar 2016 Odling i Balans, Formøde og Konference i Linköping 18-19. januar 2016 Konferencens titel: En hel dag om hvordan optimeret kvælstofgødskning bidrager til højere og mere bæredygtig

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland

Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland TVR 18/11 2015, ajourført TMC & SS 14-03-2016 Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland Generelt, beløb i DKK Skatter og afgifter Danmark Nordtyskland Sverige (SEK

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Foderhvede er stadig en vinderafgrøde Forudsætninger for succesfuld dyrkning af vinterhvede Produktion af mest mulig

Læs mere

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S

Møllernes krav til brødhvede Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S "Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S Er de danske møller interesserede i, at der avles dansk brødhvede? Ja! Det ligger godt for logistikken og kæden fra jord

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Status 14. Marts 2013

Status 14. Marts 2013 Status 14. Marts 2013 Vagn Lundsteen, direktør, BL 17-03-2013 1 Vandplanerne er ophævet - hvad skal der til før de bliver lovlige? Der skal laves en, som forudsat, basisanalyse i overensstemmelse med direktivet.

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Del af mappe 3)Casegårde og bidragydere.

Del af mappe 3)Casegårde og bidragydere. Del af mappe 3)Casegårde og bidragydere. Notat udarbejdet af Torben Vagn Rasmussen, 2016. 1. Observationer fra case gårde i Danmark og i nabolandene. For at kunne behandle projektets problemstilling, er

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Growth from Knowledge

Growth from Knowledge Growth from Knowledge Evaluering af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt En kvantitativ undersøgelse blandt juletræs- og pyntegrøntproducenter gennemført for Skov- og Naturstyrelsen Job

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning

Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Den rette mængde kvælstof til gulerødder kan være vanskeligt at forudsige, når der gødes. Det vil variere meget mellem

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Hvad koster miljøkrav til foder og mark Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Dispostion Generelle miljøkrav hvad koster de? Målrettede efterafgrøder? Efterafgrøder miljøgodkendelse? 2... Hvornår

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

ConTerra Fosforoverskud i søoplande

ConTerra Fosforoverskud i søoplande Fosforoverskud i søoplande Opgørelse af fosforoverskud Opgørelse af fosfortab (Wikivejledning) 1 Natur og Miljø 2013 Baggrund for værktøjet På linje med arealvurderinger mht. tab af kvælstof til overflade

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? HVEDEUDBYTTER Stort udbyttepotentiale i DK Lin M & Huybers P, 2012 Hvedeudbytte (ton pr.

Læs mere

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Guldkorn til marken 23

Guldkorn til marken 23 Guldkorn til marken 23 Guldkorn til marken 23 Fakta om kurset 3 dages kursus med 1 overnatning: den 22., 25. og 26. januar 2018 Sted: Formål: - 22. januar på, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg - 25. - 26.

Læs mere

Guldkorn til marken 2018

Guldkorn til marken 2018 Guldkorn til marken 2018 Guldkorn til marken 2018 Fakta om kurset 3 dages kursus med 1 overnatning: den 8., 11. og 12. januar 2018 Sted: - 8. januar på, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Kl. 10.30 Kl. 10.45

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

Præcisionslandbrug i praksis

Præcisionslandbrug i praksis Præcisionslandbrug i praksis Adamshøj Gods Af driftsleder Knud Arne Aakær Frandsen Præsentation af mig selv: Knud Arne Aakær Frandsen, 34 år Gift med Tine Aakær Frandsen Født og opvokset på en gård på

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning

Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1-13 FLF alm. del Bilag 71 Offentligt Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning Miljøbelastning.

Læs mere

A Fuzzy Expert system for Predicting Pandan Wangi Paddy Productivity in Indonesia

A Fuzzy Expert system for Predicting Pandan Wangi Paddy Productivity in Indonesia A Fuzzy Expert system for Predicting Pandan Wangi Paddy Productivity in Indonesia Af: Yandra Arkeman m.fl. fra Bogor Agricultural University, Indonisia Denne præsentation gav en meget grundig indføring

Læs mere

Nyt om IT og noget andet. v/ Torben Videbæk. 3. februar 2016

Nyt om IT og noget andet. v/ Torben Videbæk. 3. februar 2016 Nyt om IT og noget andet v/ Torben Videbæk 3. februar 2016 FarmTracking Free Basic Cropsat.dk Naturerhverv Nye afgrøder Ændring af markblokke MFO/afgrøde kategorier Underkendte lysåbne arealer Unge landbrugere

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere