Jordbruget i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordbruget i Danmark"

Transkript

1 Jordbruget i Danmark

2

3 Jordbruget i Danmark TemaPubl 2014:1

4 Titel Jordbruget i Danmark Udgivet af Danmarks Statistik Februar 2014 Foto: Imageselect Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf e-post: Forfattere: Dennis Hansen, Født i 1974 Fuldmægtig i Danmarks Statistik. Ansat i kontoret Fødevareerhverv siden Cand.scient. i Agricultural Development fra Københavns Universitet. Karsten Larsen, Født i 1964 Fuldmægtig i Danmarks Statistik. Ansat i kontoret Fødevareerhverv siden 1992 Cand.polit. fra Københavns Universitet. Mads Kjeld Meyer-Dissing, Født i 1978 Fuldmægtig i Danmarks Statistik. Ansat i kontoret Fødevareerhverv siden 2010 Cand.scient. i Agricultural Development fra Københavns Universitet. Danmarks Statistik 2014 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Gennem de sidste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Udviklingen er kendetegnet ved, at der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. For bedrifter med husdyr er den gennemsnitlige besætningsstørrelse pr. bedrift langt mere end tidoblet. Samtidig har specialiseringen også påvirket husdyrsammensætningen, hvor blandede husdyrbedrifter med både svin og kvæg er blevet sjældnere. Forskellige aspekter ved denne forandring af jordbruget er udgangspunkt for denne publikation, hvor udvalgte temaer såsom husdyr, økonomien i svineproduktionen og jordbrugets gæld og investering belyses. Derudover er der suppleret med et tema om gårdbutikker, hvor udviklingen synes at trække i en anden retning end stigende størrelse og specialisering. Publikationen er udarbejdet i kontoret for fødevareerhverv, og det redaktionelle arbejde samt afsnittet om økonomien i dansk svineproduktion er varetaget af fuldmægtig Dennis Hansen. Fuldmægtig Mads Kjeld Meyer-Dissing har skrevet afsnittet om gæld og investeringer og fuldmægtig Karsten Larsen har bidraget med afsnittene om husdyr og gårdbutikker. Danmarks Statistik, januar 2014 Jørgen Elmeskov, Rigsstatistiker Peter Vig Jensen, Kontorchef

6

7 Indhold Sammenfatning Tendenser i dansk jordbrug Husdyr i dansk landbrug Udviklingen for bedrifter med husdyr Husdyr regionalt fordelt Økonomien i dansk svineproduktion Strukturen i dansk svineproduktion Økonomisk udvikling i dansk svineproduktion Det regionale perspektiv Gæld og investering i jordbruget Gæld og renter Investeringer Danmark i et europæisk perspektiv Gårdbutikker i Danmark Bedrifter med gårdbutik English summary Temapublikationer fra Danmarks Statistik Signaturforklaring 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed 0,0 } Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul

8

9 Jordbruget i Danmark - 7 Sammenfatning Publikationen er baseret på en analyse af eksisterende opgørelser og tællinger, men med nye indfaldsvinkler i forhold til tidligere offentliggørelser. Herunder præsenteres hovedpointer fra publikationens fem afsnit: Tendenser i dansk jordbrug: Inden for de seneste 30 år er antallet af bedrifter blevet mere end halveret fra lidt over bedrifter i 1982 til ca i 2012, hvoraf ca er heltidsbedrifter og deltidsbedrifter. I 1982 var det totale landbrugsareal i Danmark på 2,9 mio. hektar (ha.), hvilket i 2012 var faldet til 2,6 mio. ha. Derimod var et gennemsnitligt dansk landbrug i 1982 på lidt under 30 ha. Efter 30 år er en middelstor bedrift tæt på 70 ha. Produktion af pelsskind udgjorde 11 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi i Husdyr i dansk landbrug: Siden 1982 er bedrifter med husdyr blevet større. Udviklingen er særligt udtalt for svinebedrifter, hvor den gennemsnitlige besætningsstørrelse er steget fra 169 svin pr. bedrift til næsten Kvægbestanden er fra 1982 til 2012 næsten halveret i antal, hvorimod besætningsstørrelse er mere end fordoblet fra 53 til 127 pr. bedrift. Bedrifter med husdyr er tillige blevet større, når det gælder areal. Udviklingen går i retningen af en stadig større specialisering, så det efterhånden er en stor sjældenhed, at et landbrug har både kvæg og svin. Økonomien i dansk svineproduktion: Færre bedrifter med svin i Danmark har ikke givet anledning til færre svin - tværtimod. Svineproduktionen er øget fra 1990 til Stigningen i antallet af svin har fundet sted i Vestdanmark med en vækst på 35 pct. fra 1990 til Bestanden i Østdanmark er i dag på samme niveau som i Økonomisk har specialiseringen fra 1990 til 2012 påvirket værdisætningen af jordbrugsaktiverne i positiv retning, da der er kommet flere husdyr, flere bygninger og mere inventar pr. bedrift. Derudover er værdien af jorden steget kraftigt i samme periode. Gæld og investering i jordbruget: Stigende gæld i dansk jordbrug, men faldende renteudgifter er med til at holde jordbruget rentabelt. En stor del af gælden er baseret på variable forrentet lån, hvilket gør jordbruget følsomt overfor stigende renter. Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer. Set ud fra et europæisk perspektiv skiller Danmark sig ud ved at have den mest markante ændring i investeringer i jordbruget. Før finanskrisen var der store investeringer i modsætning til de seneste 3 år ( ), hvor investeringer har ligget på det i forhold til 2008 lave 2010-niveau. Gårdbutikker i Danmark: 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg. Salg direkte til forbrugerne er mest almindeligt blandt økologiske bedrifter, hvor 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik.

10 8 - Jordbruget i Danmark Kilder og metoder Temaafsnittene er baseret på Danmarks Statistiks Landbrugs- og gartneritælling, og Regnskabsstatistik for jordbrug samt tal fra Eurostat. Resultaterne baseret på regnskabsstatistik for jordbrug er opregnet til de viste niveauer i afsnittet om økonomien i dansk svineproduktion og gæld og investering i jordbruget. Læs mere om: Landbrugs- og gartneritællingen på Regnskabsstatistik for jordbrug på Landbrugets bruttoinvesteringer, renter og gæld på Flere tal om jordbruget Yderligere analyser og tal om jordbruget i Danmark findes på Her er der bl.a. tal for jordbrugets: bedrifter, arealer og husdyr produktion og anvendelse økonomi regnskaber

11 Jordbruget i Danmark Tendenser i dansk jordbrug Færre bedrifter over årene Figur 1.1 En af de mest markante udviklinger i dansk landbrug har været det store fald i antallet af bedrifter en udvikling som konstant har stået på siden omkring Inden for de seneste 30 år er antallet af bedrifter blevet mere end halveret fra lidt over bedrifter i 1982 til ca i Af disse er ca heltidsbedrifter og ca deltidsbedrifter. Antal bedrifter Antal bedrifter Større bedrifter Figur 1.2 Samtidig er bedrifterne over årene blevet større, både i henseende til antal husdyr og areal. I 1982 var det totale landbrugsareal i Danmark på 2,9 mio. hektar (ha.), hvilket i 2012 var faldet til 2,6 mio. ha. Derimod var et gennemsnitligt dansk landbrug i 1982 på lidt under 30 ha. Efter 30 år er en middelstor bedrift tæt på 70 ha. Totalt landbrugsareal og gennemsnitlig bedriftsstørrelse 2,9 Areal i mio.hektar Hektar pr. bedrift 90 Areal Gennemsnitlig bedriftsstørrelse 2,8 60 2,7 30 2, Vegetabilske produkter Dyrkningen af afgrøder fører til produktion af en bred vifte af vegetabilske produkter, både fødevarer til mennesker og foder til dyrene. Af størst økonomisk betydning er korn, foderafgrøder, gartneriprodukter og industriafgrøder fx kartofler til industriel forarbejdning såsom stivelse. Den vegetabilske produktion udgør 34 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi i 2012, hvilket er et fald i forhold til 1990, hvor andelen var 42 pct.

12 10 - Jordbruget i Danmark Mere hvede Figur 1.3 Mens det samlede landbrugsareal har været forholdsvist konstant over 30 år, har sammensætningen af afgrøder undergået forandringer. Fx udgjorde hvede kun 10 pct. af arealet med korn i 1982; den gang udgjorde byg over 80 pct. af hele arealet med korn. I 2012 er der en mere ligelig fordeling af byg og hvede med hhv. 41 og 49 pct. af kornarealet. Kornarter i pct. af kornarealet pct. 10 pct. Hvede 10 pct. 41 pct. Byg Andre kornarter 84 pct. 49 pct. Braklægning I årene var det obligatorisk for landmændene både i Danmark og andre EU-lande at udtage en del af landbrugsjorden som betingelse for at opnå den fulde hektarstøtte. Udtagne arealer skulle enten lægges brak eller dyrkes med nonfood afgrøder. I disse år svingede de udtagne arealer på mellem 6-10 pct. af landbrugsarealet. Efter at braklægningsforpligtelsen blev ophævet i 2008 er arealet med korn, foderafgrøder og braklægning uden økonomisk støtte steget. Figur 1.4 Braklægning i pct. af landbrugsarealet Pct. Pelsdyr er vokset i betydning Inden for de seneste er det meget bemærkelsesværdigt, at pelsdyr er vokset i betydning økonomisk set. Produktion af pelsskind udgør 11 pct. af landbrugets økonomi målt som andel af produktionsværdien i Pelsdyr er således betydeligt væsentligere for landbrugets økonomi end fx fjerkræ.

13 Jordbruget i Danmark - 11 Figur 1.5 Pelsdyrs og fjerkræs andel af produktionsværdien 12 Pct Pelsskind Fjerkræ

14

15 Jordbruget i Danmark Husdyr i dansk landbrug Afsnittet belyser udviklingen i bedrifter med husdyr fra 1982 og til i dag, herunder i retning mod større bedrifter og fra alsidig til specialiseret drift. Husdyr Tællingerne Husdyr har altid været af stor betydning for dansk landbrug i tilknytning til markdriften. De dominerende husdyr blandt danske landbrugsbedrifter er kvæg og svin, men også heste, får, geder, fjerkræ og pelsdyr spiller en rolle hos danske landmænd. Husdyr er igennem mange år blevet belyst ved den årlige landbrugs- og gartneritælling, men også ved særlige svine- og kvægtællinger. I dette kapitel har vi valgt at tage udgangspunkt i landbrugs- og gartneritællingerne fra 1982, 1989, 1999, 2010 og Bortset fra 2012 er alle disse tællinger totaltællinger og giver dermed de sikreste tal. Landbrugs- og gartneritællingerne opgør bestanden af dyr på én bestemt dag, tællingsdagen. Tællingsdagen er altid faldet i foråret eller sommeren. Fx var tællingsdagen i 2012 fredag den 15. juni. Produktionen af slagtedyr er omfattet af andre opgørelser, og vil ikke blive berørt i dette kapitel. 2.1 Udviklingen for bedrifter med husdyr Stort fald i antallet af bedrifter med kvæg og svin Figur 2.1 Antallet af bedrifter med kvæg og svin er faldet kraftigt fra 1982 til Bedrifter med kvæg er faldet med 76 pct. Faldet er endnu højere for svin, som er faldet med 92 pct. Årsagen hertil er den øgede specialisering, hvor bedrifter er blevet større og med flere husdyr pr. bedrift. Det samme gør sig gældende for bedrifter med fjerkræ. Antal bedrifter med kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr i udvalgte år Antal bedrifter Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Anm.: Pelsdyr var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og 1999.

16 14 Jordbruget i Danmark Fald i bedrifter med heste og/eller får Figur 2.2 Antallet af bedrifter med enten får eller heste er også faldet i samme periode, hvor især produktionen af får som regel foregår på enten små bedrifter eller som en sideaktivitet til en anden landbrugsmæssig produktion. Det er også tilfældet for bedrifter med heste. Antal bedrifter med heste, får og geder i udvalgte år Antal bedrifter Heste Får Geder Anm.: Geder var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og Antallet af kvæg er faldet med over én million Antallet af husdyr i Danmark er generelt steget for alle de viste husdyrgrupper, dog med undtagelse af kvæg som er faldet med 44 pct. eller omkring en million styk kvæg. Faldet i antallet af kvæg skyldes først og fremmest, at danske malkekøer har udviklet en højere mælkeydelse gennem årene. Den samlede mængde mælk tildelt af mælkekvoterne har dermed kunnet opnås med færre malkekøer Fjerkræbrugene er gennem årene blevet mere professionelle, og selvom det stadigvæk forekommer, at bedrifter har et mindre hønsehold, så er det et fænomen der bliver mindre almindeligt. Figur 2.3 Antal kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr i udvalgte år Antal dyr i mio Fjerkræ Svin Kvæg Pelsdyr Anm.: Pelsdyr var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og 1999.

17 Jordbruget i Danmark - 15 Får tredoblet i antal Figur 2.4 Fra 1982 til 2012 er antallet af får i Danmark tredoblet, fra lidt over får i 1982 til tæt på får i Heste er i samme år fordoblet fra omtrentlig heste i 1982 til lidt over i Antal heste, får og geder i udvalgte år 180 Antal dyr i tusinde Får Heste Geder Anm.: Geder var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og Øget specialisering Figur 2.5 Det er tydeligt af figur 4, at nutidens landmænd ikke ligner landmænd i 1982 med datidens varierede husdyrhold. For 30 år siden var det forholdsvist almindeligt for en landmand at have både kvæg og svin. Det var tilfældet for omtrent hver tredje bedrift. I dag er fænomenet derimod uhyre sjældent; kun 2 pct. af alle landmænd har både kvæg og svin i staldene. Det skal dog bemærkes, at også i 1982 var det en stor sjældenhed at have både kvæg og svin i stort skala. Kun 42 landmænd havde både mindst 100 kvæg og mindst svin. 2/3 af landmænd med begge husdyr i deres besætninger havde under 50 kvæg og under 500 svin. Bedrifter med kvæg og svin i udvalgte år Antal bedrifter Bedrifter med kvæg ikke svin Bedrifter med svin ikke kvæg Bedrifter med både svin og kvæg Bedrifter uden svin og kvæg

18 16 Jordbruget i Danmark Over halvdelen af landmændene har hverken kvæg eller svin Tabel 2.1 Lidt over halvdelen af de danske bedrifter havde kvæg i 1982, og det var også tilfældet for svin. 30 år efter er det stadig omkring hver tredje bedrift, som har kvæg, mens det kun er hver tiende bedrift som har svin. Over halvdelen af alle danske landmænd har i dag hverken kvæg eller svin, hvad enten de så specialiserer sig i planteavl eller andre husdyr. I 1982 var det under hver fjerde landmand i Danmark, som slet ikke havde hverken kvæg eller svin. Bedrifter med kvæg og svin Alle bedrifter Med kvæg, ikke svin Med svin, ikke kvæg Med både svin og kvæg I alt med kvæg I alt med svin Hverken kvæg eller svin Intet kvæg og svin Intet kvæg og svin Intet kvæg og mindst svin kvæg og ingen svin kvæg og svin kvæg og svin kvæg og mindst svin kvæg og ingen svin kvæg og svin kvæg og svin kvæg og mindst svin Mindst 100 kvæg og ingen svin Mindst 100 kvæg og svin Mindst 100 kvæg og svin Mindst 100 kvæg og mindst svin

19 Jordbruget i Danmark - 17 Større bedrifter med husdyr Tabel 2.2 Igennem de seneste 30 år er bedrifterne med husdyr år for år blevet større. Det er især udtalt for svin, hvor svin pr. bedrift er steget fra 169 til næsten For kvæg er den gennemsnitlige besætningsstørrelse steget fra 53 til 127 dyr pr. bedrift. Den større gennemsnitlige besætningsstørrelse for svin skyldes ikke kun, at de store bedrifter bliver større, men også at der efterhånden bliver færre og færre små svinebedrifter. Derimod er det betydeligt mere udbredt at have kvæg i mindre format. Husdyr og bedrifter med husdyr Kvæg Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Svin Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Får Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Geder Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Heste Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Fjerkræ Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Pelsdyr Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Bedrifter med husdyr i alt I pct. af alle bedrifter Anm.: Antal dyr omfatter bestanden på en bestemt tællingsdag. Husdyr og areal Store husdyrbrug har altid også gerne haft et stort areal. Det hænger sammen med, at husdyr kræver produktion af foder og tillige græsningsarealer til kvæg, får, geder og heste. Gennem årene gælder endvidere, at lovgivningen har skærpet kravene til sammenhæng mellem husdyr og areal for at undgå forurening af grundvandet og havmiljøet ved udvaskning af natur- og kunstgødning. Så reglen er, at jo flere husdyr en bedrift har, jo større er også dens areal. Imidlertid gælder det også, at inden for størrelsesgrupperne er det gennemsnitlige areal steget over årene. Som et eksempel kan nævnes, at bedrifter med mellem 50 og 74 kvæg i 1982 havde et gennemsnitligt areal på 31 ha; dette areal er i 2012 steget til 54 ha.

20 18 - Jordbruget i Danmark Tabel 2.3 Bedrifter med kvæg og svin og gennemsnitligt areal fordelt efter besætningsstørrelse Antal bedrifter Gennemsnitligt areal, ha I alt med kvæg kvæg kvæg kvæg kvæg kvæg kvæg >= 200 kvæg Uden kvæg I alt med svin svin svin svin svin svin >= svin Uden svin Husdyr regionalt fordelt Husdyr regionalt fordelt Husdyrbrug har gennem årene været i flertal over hele Danmark, men dog har bedrifter uden husdyr været hyppigere på Fyn og blandt bedrifterne øst for Storebælt. Således var det i 1982 kun 15 pct. af de jyske landmænd, som slet ikke havde husdyr, mens det drejede sig om 26 pct. øst for Storebælt. I 2012 er det dog kommet dertil, at både fynske og østdanske landmænd uden husdyr udgør omkring halvdelen af alle landmænd, mens det kun er hver tredje jyske landmand, som kun driver landbrug med markdrift eller gartneri. Tabel 2.4 Bedrifter med husdyr geografisk fordelt Hele landet Øst for Storebælt Fyn Jylland Hele landet Øst for Storebælt Fyn Jylland Bedrifter med husdyr I pct. af alle bedrifter Gennemsnitligt areal, ha Bedrifter uden husdyr I pct. af alle bedrifter Gennemsnitligt areal, ha

21 Jordbruget i Danmark - 19 Kortet nedenfor viser bedrifter med husdyr fortalt på kommuner ud fra landbrugsog gartneritællingen Man ser tydeligt, at husdyrbrug er særligt hyppige i de jyske kommuner, mens mange østdanske kommuner kun har ganske få landbrug med husdyr. Figur 2.6 Bedrifter med husdyr fordelt på kommuner Antal bedrifter Under og derover Geodatastyrelsen

22

23 Jordbruget i Danmark Økonomien i dansk svineproduktion I Danmark er der en lang tradition i landbruget for produktion af husdyr, og produkter herfra. Det er især svin, kvæg og fjerkræ, der traditionelt har været en stor bestanddel af landbrugsproduktionen, omend også pelsdyr i de seneste år har stigende økonomisk betydning i landbrugets produktion af husdyr. Svinekødproduktionen er den økonomisk mest betydende landbrugsproduktion, men hvordan ser afkastet ud regionalt, og hvordan ser det ud for bedrifter med kombineret produktion? Dette temaafsnit ser på de heltidsbedrifter, hvor der er en konventionel svineproduktion dvs. ikke-økologisk. Fokus i afsnittet vil bl.a. være på svinebedrifternes evne til at skabe overskud i forhold til bedriftens forbrug af ressourcer, hvilket også kaldes for bedriftens afkastningsgrad. Derudover er det interessant at se på forholdet mellem bedrifternes afkastningsgrad og soliditetsgrad, da soliditetsgraden forklarer noget om bedriftens evne til at imødegå økonomisk pres. Indledningsvis præsenteres strukturen i dansk svineproduktion for at give læseren et overblik over udviklingen i antal af bedrifter med svin, antal svin samt fordelingen mellem Øst- og Vestdanmark. Dernæst fokuseres der på svinebedrifternes økonomiske udvikling både på svinedriftsformer samt på regionsniveau. 3.1 Strukturen i dansk svineproduktion Kraftig stigning i eksport af smågrise Figur 3.1 I 1990 blev der eksporteret omkring levende svin til udlandet, som var steget til 9,5 millioner svin i Eksport af levende dyr indbefatter avlsdyr, slagtesvin og søer samt smågrise. Det er hovedsageligt smågrise, der eksporteres, fx blev der i 2012 eksporteret 9,3 millioner smågrise ud af totalen på 9,5 millioner svin. I år 2000 var tallet 1,2 millioner smågrise. Antal bedrifter med svin og bestanden af svin Antal bedrifter Antal svin i mio Antal svin Bedrifter med svin Eksport af antal levende dyr Anm.: Kilde: og ANI5

24 22 - Jordbruget i Danmark Færre svinebedrifter, flere svin Figur 3.2 Antallet af bedrifter med svin er faldet støt fra 1990 til I 1990 var der bedrifter med svin 1, hvilket er faldet til bedrifter med svin i I samme periode er antallet af svin i Danmark gået fra 9,5 millioner i 1990 til 12,3 millioner i 2012, hvor det største antal svin fandtes i 2007 med 13,7 millioner. Udviklingen skyldtes hovedsageligt, at det alsidige landbrug er erstattet af specialiserede bedrifter, og at lovændringer mht. staldindretning og antal dyreenheder pr. hektar har haft stor indflydelse på strukturen inden for produktion af svin. Antal bedrifter med svin fordelt mellem Øst- og Vestdanmark Antal svinebedrifter Vestdanmark Østdanmark Anm.: Kilde: og HDYR07. Vestdanmark dækker over Jylland, Fyn og de tilhørende ø er. Østdanmark er Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster og de omkringliggende ø er. Figur 3.3 Antal svin fordelt mellem Øst- og Vestdanmark 12 Mio. svin Vestdanmark Østdanmark Anm.: Kilde: og HDYR07. Vestdanmark dækker over Jylland, Fyn og de tilhørende ø er. Østdanmark er Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster og de omkringliggende ø er. Flest svinebedrifter i Vestdanmark Den regionale fordeling mellem Øst- og Vestdanmark viser tydeligt, at der i perioden var flest bedrifter med svin placeret i Vestdanmark. I 1990 var der bedrifter med svin i Vestdanmark, hvor imod dette var faldet til i I Østdanmark var der bedrifter med svin i 1990, og det var i 2012 faldet til 607. Den overordnede fordeling af bedrifter med svin, mellem Øst- og Vestdanmark har været nogenlunde den samme i perioden , hvilket vil sige, 1 Bedrifter med svin inkluderer alle bedrifter der har svin. Derfor er der forskel på bedrifter med svin og svinebedrifter. Svinebedrifter har produktionen af svin som deres primære indtægtskilde, hvorimod bedrifter med svin kan havde deres primære indtægtskilde fra andre områder i jordbruget, fx afgrøder eller gartneri.

25 Jordbruget i Danmark - 23 at lidt over 80 pct. af alle bedrifter med svin er lokaliseret i Vestdanmark og de restende lidt under 20 pct. er lokaliseret i Østdanmark. Mange flere svin i Vestend i Østdanmark Færre bedrifter med svin i Danmark har ikke givet anledning til færre svin, tværtimod. Svineproduktionen er øget fra 1990 til 2012, hvor stigningen i antallet af svin, er lokaliseret i Vestdanmark. Bestanden af svin i Vestdanmark er steget med 35 pct. fra 1990 til 2012, hvorimod bestanden i Østdanmark er på samme niveau. 3.2 Økonomisk udvikling i dansk svineproduktion Svineproducenter har overordnet skabt overskud fra 1990 til 2012 Figur 3.4 Historisk set har de danske svineproducenter skabt overskud i forhold til de indsatte ressourcer, hvilket kan ses på de hovedsageligt positive afkastningsgrader fra 1990 til De er dog meget afhængige af positive konjunkturer i priser på foderstoffer, svin og svinekød. Soliditetsgrad (før hensættelser) og afkastningsgrad for danske svineproducenter 45 Pct Soliditetsgrad Afkastningsgrad Anm.: Tallene er baseret på statistikken Regnskabsstatistik for jordbrug. Fra er soliditetsgraden beregnet ved at tage 100 pct. minus gældsprocenten, da soliditetsgraden definitorisk er det modsatte af gældsprocenten. Afkastningsgraden har sjældent været under nul Laveste soliditetsgrad på 28 pct. i 2005 I perioden 1990 til 2012 har der udelukkende været fire år, hvor afkastningsgraden 2 kom under nul 1998, 2003, 2007 og Årsagen til de negative afkastningsgrader skyldtes hovedsageligt en større stigning i driftsomkostninger, såsom foderstoffer, end i bruttoudbyttet, fx prisen på svinekød. Disse årsager giver anledning til et dårligt driftsresultat før renter og hermed en ringere afkastningsgrad. I 1996 opnåede svinebedrifter 3 den højeste afkastningsgrad med 9 pct. netop pga. lave omkostninger til bl.a. foder og en høj værdi på afsætning af svin. Afkastet kan sammenlignes med, hvad der kan opnås ved alternativ anbringelse, fx i obligationer. I samme periode har soliditeten fluktueret mellem den laveste soliditetsgrad 4 på 28 pct. i 2005 og den højeste soliditetsgrad i 2001 på 43 pct. Soliditet er forholdet mellem svinebedriftens egenkapital og fremmedkapital. Soliditetsgraden viser, hvor stor en procentdel af de samlede aktiver, der er gæld. Dette betyder, at jo 2 Afkastningsgrad i procent udregnes som følgende: (Resultat af primær drift + generelle driftstilskud ejeraflønning) / jordbrugsaktiverne * Tallene påvirkes af de beregningstekniske årsager, fx er svinebedrifter i perioden afgrænset til at to tredjedele af standarddækningsbidrag skal komme fra svin for at klassificereres som en svinebedrift og i perioden er svinebedrifter afgrænset til at 50 pct. af Standard Output skal stamme fra svin derfor er der forskel på strukturtallene og regnskabstallene for hvad angår antal bedrifter og antal svin. 4 Soliditetsgrad i procent udregnes på denne måde: Egenkapital ultimo / aktiver i selveje ultimo *100

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

EU s regnskabsstatistik for jordbrug

EU s regnskabsstatistik for jordbrug EU s regnskabsstatistik for jordbrug - metoder og resultater vedrørende Danmark Steffen Møllenberg E-mail: steffen@sjfi.dk Juli 2001 Abstract Hvert år udarbejdes i Bruxelles (RICA) en fælles regnskabsstatistik

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag

Læs mere

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover?

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? 29. september 2014 Anders Andersen, EDF STAR Denmark www.dairyfarmer.dk www.facebook.com/europeandairyfarmers Agenda 1. Kort om resultater ved danske mælkeproducenter

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST

Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST 30. august 2011 Væksthus Sjælland og Vækstfonden Arbejdsgruppens anbefalinger Dialog med de rette aktører om udbredelse af Vækstkaution og KIG-lån.

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Indtjening og gæld i dansk landbrug Income and debt in Danish agriculture

Indtjening og gæld i dansk landbrug Income and debt in Danish agriculture Cand.Merc.FIR Institut for Finansiering og Regnskab Copenhagen Business School Indtjening og gæld i dansk landbrug Income and debt in Danish agriculture Forfattere: Rasmus Munk Pedersen Jonas Brandt Vejleder:

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Investering i landbrug

Investering i landbrug Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere