Jordbruget i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordbruget i Danmark"

Transkript

1 Jordbruget i Danmark

2

3 Jordbruget i Danmark TemaPubl 2014:1

4 Titel Jordbruget i Danmark Udgivet af Danmarks Statistik Februar 2014 Foto: Imageselect Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf e-post: Forfattere: Dennis Hansen, Født i 1974 Fuldmægtig i Danmarks Statistik. Ansat i kontoret Fødevareerhverv siden Cand.scient. i Agricultural Development fra Københavns Universitet. Karsten Larsen, Født i 1964 Fuldmægtig i Danmarks Statistik. Ansat i kontoret Fødevareerhverv siden 1992 Cand.polit. fra Københavns Universitet. Mads Kjeld Meyer-Dissing, Født i 1978 Fuldmægtig i Danmarks Statistik. Ansat i kontoret Fødevareerhverv siden 2010 Cand.scient. i Agricultural Development fra Københavns Universitet. Danmarks Statistik 2014 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Gennem de sidste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Udviklingen er kendetegnet ved, at der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. For bedrifter med husdyr er den gennemsnitlige besætningsstørrelse pr. bedrift langt mere end tidoblet. Samtidig har specialiseringen også påvirket husdyrsammensætningen, hvor blandede husdyrbedrifter med både svin og kvæg er blevet sjældnere. Forskellige aspekter ved denne forandring af jordbruget er udgangspunkt for denne publikation, hvor udvalgte temaer såsom husdyr, økonomien i svineproduktionen og jordbrugets gæld og investering belyses. Derudover er der suppleret med et tema om gårdbutikker, hvor udviklingen synes at trække i en anden retning end stigende størrelse og specialisering. Publikationen er udarbejdet i kontoret for fødevareerhverv, og det redaktionelle arbejde samt afsnittet om økonomien i dansk svineproduktion er varetaget af fuldmægtig Dennis Hansen. Fuldmægtig Mads Kjeld Meyer-Dissing har skrevet afsnittet om gæld og investeringer og fuldmægtig Karsten Larsen har bidraget med afsnittene om husdyr og gårdbutikker. Danmarks Statistik, januar 2014 Jørgen Elmeskov, Rigsstatistiker Peter Vig Jensen, Kontorchef

6

7 Indhold Sammenfatning Tendenser i dansk jordbrug Husdyr i dansk landbrug Udviklingen for bedrifter med husdyr Husdyr regionalt fordelt Økonomien i dansk svineproduktion Strukturen i dansk svineproduktion Økonomisk udvikling i dansk svineproduktion Det regionale perspektiv Gæld og investering i jordbruget Gæld og renter Investeringer Danmark i et europæisk perspektiv Gårdbutikker i Danmark Bedrifter med gårdbutik English summary Temapublikationer fra Danmarks Statistik Signaturforklaring 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed 0,0 } Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul

8

9 Jordbruget i Danmark - 7 Sammenfatning Publikationen er baseret på en analyse af eksisterende opgørelser og tællinger, men med nye indfaldsvinkler i forhold til tidligere offentliggørelser. Herunder præsenteres hovedpointer fra publikationens fem afsnit: Tendenser i dansk jordbrug: Inden for de seneste 30 år er antallet af bedrifter blevet mere end halveret fra lidt over bedrifter i 1982 til ca i 2012, hvoraf ca er heltidsbedrifter og deltidsbedrifter. I 1982 var det totale landbrugsareal i Danmark på 2,9 mio. hektar (ha.), hvilket i 2012 var faldet til 2,6 mio. ha. Derimod var et gennemsnitligt dansk landbrug i 1982 på lidt under 30 ha. Efter 30 år er en middelstor bedrift tæt på 70 ha. Produktion af pelsskind udgjorde 11 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi i Husdyr i dansk landbrug: Siden 1982 er bedrifter med husdyr blevet større. Udviklingen er særligt udtalt for svinebedrifter, hvor den gennemsnitlige besætningsstørrelse er steget fra 169 svin pr. bedrift til næsten Kvægbestanden er fra 1982 til 2012 næsten halveret i antal, hvorimod besætningsstørrelse er mere end fordoblet fra 53 til 127 pr. bedrift. Bedrifter med husdyr er tillige blevet større, når det gælder areal. Udviklingen går i retningen af en stadig større specialisering, så det efterhånden er en stor sjældenhed, at et landbrug har både kvæg og svin. Økonomien i dansk svineproduktion: Færre bedrifter med svin i Danmark har ikke givet anledning til færre svin - tværtimod. Svineproduktionen er øget fra 1990 til Stigningen i antallet af svin har fundet sted i Vestdanmark med en vækst på 35 pct. fra 1990 til Bestanden i Østdanmark er i dag på samme niveau som i Økonomisk har specialiseringen fra 1990 til 2012 påvirket værdisætningen af jordbrugsaktiverne i positiv retning, da der er kommet flere husdyr, flere bygninger og mere inventar pr. bedrift. Derudover er værdien af jorden steget kraftigt i samme periode. Gæld og investering i jordbruget: Stigende gæld i dansk jordbrug, men faldende renteudgifter er med til at holde jordbruget rentabelt. En stor del af gælden er baseret på variable forrentet lån, hvilket gør jordbruget følsomt overfor stigende renter. Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer. Set ud fra et europæisk perspektiv skiller Danmark sig ud ved at have den mest markante ændring i investeringer i jordbruget. Før finanskrisen var der store investeringer i modsætning til de seneste 3 år ( ), hvor investeringer har ligget på det i forhold til 2008 lave 2010-niveau. Gårdbutikker i Danmark: 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg. Salg direkte til forbrugerne er mest almindeligt blandt økologiske bedrifter, hvor 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik.

10 8 - Jordbruget i Danmark Kilder og metoder Temaafsnittene er baseret på Danmarks Statistiks Landbrugs- og gartneritælling, og Regnskabsstatistik for jordbrug samt tal fra Eurostat. Resultaterne baseret på regnskabsstatistik for jordbrug er opregnet til de viste niveauer i afsnittet om økonomien i dansk svineproduktion og gæld og investering i jordbruget. Læs mere om: Landbrugs- og gartneritællingen på Regnskabsstatistik for jordbrug på Landbrugets bruttoinvesteringer, renter og gæld på Flere tal om jordbruget Yderligere analyser og tal om jordbruget i Danmark findes på Her er der bl.a. tal for jordbrugets: bedrifter, arealer og husdyr produktion og anvendelse økonomi regnskaber

11 Jordbruget i Danmark Tendenser i dansk jordbrug Færre bedrifter over årene Figur 1.1 En af de mest markante udviklinger i dansk landbrug har været det store fald i antallet af bedrifter en udvikling som konstant har stået på siden omkring Inden for de seneste 30 år er antallet af bedrifter blevet mere end halveret fra lidt over bedrifter i 1982 til ca i Af disse er ca heltidsbedrifter og ca deltidsbedrifter. Antal bedrifter Antal bedrifter Større bedrifter Figur 1.2 Samtidig er bedrifterne over årene blevet større, både i henseende til antal husdyr og areal. I 1982 var det totale landbrugsareal i Danmark på 2,9 mio. hektar (ha.), hvilket i 2012 var faldet til 2,6 mio. ha. Derimod var et gennemsnitligt dansk landbrug i 1982 på lidt under 30 ha. Efter 30 år er en middelstor bedrift tæt på 70 ha. Totalt landbrugsareal og gennemsnitlig bedriftsstørrelse 2,9 Areal i mio.hektar Hektar pr. bedrift 90 Areal Gennemsnitlig bedriftsstørrelse 2,8 60 2,7 30 2, Vegetabilske produkter Dyrkningen af afgrøder fører til produktion af en bred vifte af vegetabilske produkter, både fødevarer til mennesker og foder til dyrene. Af størst økonomisk betydning er korn, foderafgrøder, gartneriprodukter og industriafgrøder fx kartofler til industriel forarbejdning såsom stivelse. Den vegetabilske produktion udgør 34 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi i 2012, hvilket er et fald i forhold til 1990, hvor andelen var 42 pct.

12 10 - Jordbruget i Danmark Mere hvede Figur 1.3 Mens det samlede landbrugsareal har været forholdsvist konstant over 30 år, har sammensætningen af afgrøder undergået forandringer. Fx udgjorde hvede kun 10 pct. af arealet med korn i 1982; den gang udgjorde byg over 80 pct. af hele arealet med korn. I 2012 er der en mere ligelig fordeling af byg og hvede med hhv. 41 og 49 pct. af kornarealet. Kornarter i pct. af kornarealet pct. 10 pct. Hvede 10 pct. 41 pct. Byg Andre kornarter 84 pct. 49 pct. Braklægning I årene var det obligatorisk for landmændene både i Danmark og andre EU-lande at udtage en del af landbrugsjorden som betingelse for at opnå den fulde hektarstøtte. Udtagne arealer skulle enten lægges brak eller dyrkes med nonfood afgrøder. I disse år svingede de udtagne arealer på mellem 6-10 pct. af landbrugsarealet. Efter at braklægningsforpligtelsen blev ophævet i 2008 er arealet med korn, foderafgrøder og braklægning uden økonomisk støtte steget. Figur 1.4 Braklægning i pct. af landbrugsarealet Pct. Pelsdyr er vokset i betydning Inden for de seneste er det meget bemærkelsesværdigt, at pelsdyr er vokset i betydning økonomisk set. Produktion af pelsskind udgør 11 pct. af landbrugets økonomi målt som andel af produktionsværdien i Pelsdyr er således betydeligt væsentligere for landbrugets økonomi end fx fjerkræ.

13 Jordbruget i Danmark - 11 Figur 1.5 Pelsdyrs og fjerkræs andel af produktionsværdien 12 Pct Pelsskind Fjerkræ

14

15 Jordbruget i Danmark Husdyr i dansk landbrug Afsnittet belyser udviklingen i bedrifter med husdyr fra 1982 og til i dag, herunder i retning mod større bedrifter og fra alsidig til specialiseret drift. Husdyr Tællingerne Husdyr har altid været af stor betydning for dansk landbrug i tilknytning til markdriften. De dominerende husdyr blandt danske landbrugsbedrifter er kvæg og svin, men også heste, får, geder, fjerkræ og pelsdyr spiller en rolle hos danske landmænd. Husdyr er igennem mange år blevet belyst ved den årlige landbrugs- og gartneritælling, men også ved særlige svine- og kvægtællinger. I dette kapitel har vi valgt at tage udgangspunkt i landbrugs- og gartneritællingerne fra 1982, 1989, 1999, 2010 og Bortset fra 2012 er alle disse tællinger totaltællinger og giver dermed de sikreste tal. Landbrugs- og gartneritællingerne opgør bestanden af dyr på én bestemt dag, tællingsdagen. Tællingsdagen er altid faldet i foråret eller sommeren. Fx var tællingsdagen i 2012 fredag den 15. juni. Produktionen af slagtedyr er omfattet af andre opgørelser, og vil ikke blive berørt i dette kapitel. 2.1 Udviklingen for bedrifter med husdyr Stort fald i antallet af bedrifter med kvæg og svin Figur 2.1 Antallet af bedrifter med kvæg og svin er faldet kraftigt fra 1982 til Bedrifter med kvæg er faldet med 76 pct. Faldet er endnu højere for svin, som er faldet med 92 pct. Årsagen hertil er den øgede specialisering, hvor bedrifter er blevet større og med flere husdyr pr. bedrift. Det samme gør sig gældende for bedrifter med fjerkræ. Antal bedrifter med kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr i udvalgte år Antal bedrifter Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Anm.: Pelsdyr var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og 1999.

16 14 Jordbruget i Danmark Fald i bedrifter med heste og/eller får Figur 2.2 Antallet af bedrifter med enten får eller heste er også faldet i samme periode, hvor især produktionen af får som regel foregår på enten små bedrifter eller som en sideaktivitet til en anden landbrugsmæssig produktion. Det er også tilfældet for bedrifter med heste. Antal bedrifter med heste, får og geder i udvalgte år Antal bedrifter Heste Får Geder Anm.: Geder var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og Antallet af kvæg er faldet med over én million Antallet af husdyr i Danmark er generelt steget for alle de viste husdyrgrupper, dog med undtagelse af kvæg som er faldet med 44 pct. eller omkring en million styk kvæg. Faldet i antallet af kvæg skyldes først og fremmest, at danske malkekøer har udviklet en højere mælkeydelse gennem årene. Den samlede mængde mælk tildelt af mælkekvoterne har dermed kunnet opnås med færre malkekøer Fjerkræbrugene er gennem årene blevet mere professionelle, og selvom det stadigvæk forekommer, at bedrifter har et mindre hønsehold, så er det et fænomen der bliver mindre almindeligt. Figur 2.3 Antal kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr i udvalgte år Antal dyr i mio Fjerkræ Svin Kvæg Pelsdyr Anm.: Pelsdyr var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og 1999.

17 Jordbruget i Danmark - 15 Får tredoblet i antal Figur 2.4 Fra 1982 til 2012 er antallet af får i Danmark tredoblet, fra lidt over får i 1982 til tæt på får i Heste er i samme år fordoblet fra omtrentlig heste i 1982 til lidt over i Antal heste, får og geder i udvalgte år 180 Antal dyr i tusinde Får Heste Geder Anm.: Geder var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og Øget specialisering Figur 2.5 Det er tydeligt af figur 4, at nutidens landmænd ikke ligner landmænd i 1982 med datidens varierede husdyrhold. For 30 år siden var det forholdsvist almindeligt for en landmand at have både kvæg og svin. Det var tilfældet for omtrent hver tredje bedrift. I dag er fænomenet derimod uhyre sjældent; kun 2 pct. af alle landmænd har både kvæg og svin i staldene. Det skal dog bemærkes, at også i 1982 var det en stor sjældenhed at have både kvæg og svin i stort skala. Kun 42 landmænd havde både mindst 100 kvæg og mindst svin. 2/3 af landmænd med begge husdyr i deres besætninger havde under 50 kvæg og under 500 svin. Bedrifter med kvæg og svin i udvalgte år Antal bedrifter Bedrifter med kvæg ikke svin Bedrifter med svin ikke kvæg Bedrifter med både svin og kvæg Bedrifter uden svin og kvæg

18 16 Jordbruget i Danmark Over halvdelen af landmændene har hverken kvæg eller svin Tabel 2.1 Lidt over halvdelen af de danske bedrifter havde kvæg i 1982, og det var også tilfældet for svin. 30 år efter er det stadig omkring hver tredje bedrift, som har kvæg, mens det kun er hver tiende bedrift som har svin. Over halvdelen af alle danske landmænd har i dag hverken kvæg eller svin, hvad enten de så specialiserer sig i planteavl eller andre husdyr. I 1982 var det under hver fjerde landmand i Danmark, som slet ikke havde hverken kvæg eller svin. Bedrifter med kvæg og svin Alle bedrifter Med kvæg, ikke svin Med svin, ikke kvæg Med både svin og kvæg I alt med kvæg I alt med svin Hverken kvæg eller svin Intet kvæg og svin Intet kvæg og svin Intet kvæg og mindst svin kvæg og ingen svin kvæg og svin kvæg og svin kvæg og mindst svin kvæg og ingen svin kvæg og svin kvæg og svin kvæg og mindst svin Mindst 100 kvæg og ingen svin Mindst 100 kvæg og svin Mindst 100 kvæg og svin Mindst 100 kvæg og mindst svin

19 Jordbruget i Danmark - 17 Større bedrifter med husdyr Tabel 2.2 Igennem de seneste 30 år er bedrifterne med husdyr år for år blevet større. Det er især udtalt for svin, hvor svin pr. bedrift er steget fra 169 til næsten For kvæg er den gennemsnitlige besætningsstørrelse steget fra 53 til 127 dyr pr. bedrift. Den større gennemsnitlige besætningsstørrelse for svin skyldes ikke kun, at de store bedrifter bliver større, men også at der efterhånden bliver færre og færre små svinebedrifter. Derimod er det betydeligt mere udbredt at have kvæg i mindre format. Husdyr og bedrifter med husdyr Kvæg Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Svin Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Får Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Geder Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Heste Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Fjerkræ Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Pelsdyr Antal bedrifter I pct. af alle bedrifter Antal dyr Gennemsnitlig besætningsstørrelse Bedrifter med husdyr i alt I pct. af alle bedrifter Anm.: Antal dyr omfatter bestanden på en bestemt tællingsdag. Husdyr og areal Store husdyrbrug har altid også gerne haft et stort areal. Det hænger sammen med, at husdyr kræver produktion af foder og tillige græsningsarealer til kvæg, får, geder og heste. Gennem årene gælder endvidere, at lovgivningen har skærpet kravene til sammenhæng mellem husdyr og areal for at undgå forurening af grundvandet og havmiljøet ved udvaskning af natur- og kunstgødning. Så reglen er, at jo flere husdyr en bedrift har, jo større er også dens areal. Imidlertid gælder det også, at inden for størrelsesgrupperne er det gennemsnitlige areal steget over årene. Som et eksempel kan nævnes, at bedrifter med mellem 50 og 74 kvæg i 1982 havde et gennemsnitligt areal på 31 ha; dette areal er i 2012 steget til 54 ha.

20 18 - Jordbruget i Danmark Tabel 2.3 Bedrifter med kvæg og svin og gennemsnitligt areal fordelt efter besætningsstørrelse Antal bedrifter Gennemsnitligt areal, ha I alt med kvæg kvæg kvæg kvæg kvæg kvæg kvæg >= 200 kvæg Uden kvæg I alt med svin svin svin svin svin svin >= svin Uden svin Husdyr regionalt fordelt Husdyr regionalt fordelt Husdyrbrug har gennem årene været i flertal over hele Danmark, men dog har bedrifter uden husdyr været hyppigere på Fyn og blandt bedrifterne øst for Storebælt. Således var det i 1982 kun 15 pct. af de jyske landmænd, som slet ikke havde husdyr, mens det drejede sig om 26 pct. øst for Storebælt. I 2012 er det dog kommet dertil, at både fynske og østdanske landmænd uden husdyr udgør omkring halvdelen af alle landmænd, mens det kun er hver tredje jyske landmand, som kun driver landbrug med markdrift eller gartneri. Tabel 2.4 Bedrifter med husdyr geografisk fordelt Hele landet Øst for Storebælt Fyn Jylland Hele landet Øst for Storebælt Fyn Jylland Bedrifter med husdyr I pct. af alle bedrifter Gennemsnitligt areal, ha Bedrifter uden husdyr I pct. af alle bedrifter Gennemsnitligt areal, ha

21 Jordbruget i Danmark - 19 Kortet nedenfor viser bedrifter med husdyr fortalt på kommuner ud fra landbrugsog gartneritællingen Man ser tydeligt, at husdyrbrug er særligt hyppige i de jyske kommuner, mens mange østdanske kommuner kun har ganske få landbrug med husdyr. Figur 2.6 Bedrifter med husdyr fordelt på kommuner Antal bedrifter Under og derover Geodatastyrelsen

22

23 Jordbruget i Danmark Økonomien i dansk svineproduktion I Danmark er der en lang tradition i landbruget for produktion af husdyr, og produkter herfra. Det er især svin, kvæg og fjerkræ, der traditionelt har været en stor bestanddel af landbrugsproduktionen, omend også pelsdyr i de seneste år har stigende økonomisk betydning i landbrugets produktion af husdyr. Svinekødproduktionen er den økonomisk mest betydende landbrugsproduktion, men hvordan ser afkastet ud regionalt, og hvordan ser det ud for bedrifter med kombineret produktion? Dette temaafsnit ser på de heltidsbedrifter, hvor der er en konventionel svineproduktion dvs. ikke-økologisk. Fokus i afsnittet vil bl.a. være på svinebedrifternes evne til at skabe overskud i forhold til bedriftens forbrug af ressourcer, hvilket også kaldes for bedriftens afkastningsgrad. Derudover er det interessant at se på forholdet mellem bedrifternes afkastningsgrad og soliditetsgrad, da soliditetsgraden forklarer noget om bedriftens evne til at imødegå økonomisk pres. Indledningsvis præsenteres strukturen i dansk svineproduktion for at give læseren et overblik over udviklingen i antal af bedrifter med svin, antal svin samt fordelingen mellem Øst- og Vestdanmark. Dernæst fokuseres der på svinebedrifternes økonomiske udvikling både på svinedriftsformer samt på regionsniveau. 3.1 Strukturen i dansk svineproduktion Kraftig stigning i eksport af smågrise Figur 3.1 I 1990 blev der eksporteret omkring levende svin til udlandet, som var steget til 9,5 millioner svin i Eksport af levende dyr indbefatter avlsdyr, slagtesvin og søer samt smågrise. Det er hovedsageligt smågrise, der eksporteres, fx blev der i 2012 eksporteret 9,3 millioner smågrise ud af totalen på 9,5 millioner svin. I år 2000 var tallet 1,2 millioner smågrise. Antal bedrifter med svin og bestanden af svin Antal bedrifter Antal svin i mio Antal svin Bedrifter med svin Eksport af antal levende dyr Anm.: Kilde: og ANI5

24 22 - Jordbruget i Danmark Færre svinebedrifter, flere svin Figur 3.2 Antallet af bedrifter med svin er faldet støt fra 1990 til I 1990 var der bedrifter med svin 1, hvilket er faldet til bedrifter med svin i I samme periode er antallet af svin i Danmark gået fra 9,5 millioner i 1990 til 12,3 millioner i 2012, hvor det største antal svin fandtes i 2007 med 13,7 millioner. Udviklingen skyldtes hovedsageligt, at det alsidige landbrug er erstattet af specialiserede bedrifter, og at lovændringer mht. staldindretning og antal dyreenheder pr. hektar har haft stor indflydelse på strukturen inden for produktion af svin. Antal bedrifter med svin fordelt mellem Øst- og Vestdanmark Antal svinebedrifter Vestdanmark Østdanmark Anm.: Kilde: og HDYR07. Vestdanmark dækker over Jylland, Fyn og de tilhørende ø er. Østdanmark er Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster og de omkringliggende ø er. Figur 3.3 Antal svin fordelt mellem Øst- og Vestdanmark 12 Mio. svin Vestdanmark Østdanmark Anm.: Kilde: og HDYR07. Vestdanmark dækker over Jylland, Fyn og de tilhørende ø er. Østdanmark er Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster og de omkringliggende ø er. Flest svinebedrifter i Vestdanmark Den regionale fordeling mellem Øst- og Vestdanmark viser tydeligt, at der i perioden var flest bedrifter med svin placeret i Vestdanmark. I 1990 var der bedrifter med svin i Vestdanmark, hvor imod dette var faldet til i I Østdanmark var der bedrifter med svin i 1990, og det var i 2012 faldet til 607. Den overordnede fordeling af bedrifter med svin, mellem Øst- og Vestdanmark har været nogenlunde den samme i perioden , hvilket vil sige, 1 Bedrifter med svin inkluderer alle bedrifter der har svin. Derfor er der forskel på bedrifter med svin og svinebedrifter. Svinebedrifter har produktionen af svin som deres primære indtægtskilde, hvorimod bedrifter med svin kan havde deres primære indtægtskilde fra andre områder i jordbruget, fx afgrøder eller gartneri.

25 Jordbruget i Danmark - 23 at lidt over 80 pct. af alle bedrifter med svin er lokaliseret i Vestdanmark og de restende lidt under 20 pct. er lokaliseret i Østdanmark. Mange flere svin i Vestend i Østdanmark Færre bedrifter med svin i Danmark har ikke givet anledning til færre svin, tværtimod. Svineproduktionen er øget fra 1990 til 2012, hvor stigningen i antallet af svin, er lokaliseret i Vestdanmark. Bestanden af svin i Vestdanmark er steget med 35 pct. fra 1990 til 2012, hvorimod bestanden i Østdanmark er på samme niveau. 3.2 Økonomisk udvikling i dansk svineproduktion Svineproducenter har overordnet skabt overskud fra 1990 til 2012 Figur 3.4 Historisk set har de danske svineproducenter skabt overskud i forhold til de indsatte ressourcer, hvilket kan ses på de hovedsageligt positive afkastningsgrader fra 1990 til De er dog meget afhængige af positive konjunkturer i priser på foderstoffer, svin og svinekød. Soliditetsgrad (før hensættelser) og afkastningsgrad for danske svineproducenter 45 Pct Soliditetsgrad Afkastningsgrad Anm.: Tallene er baseret på statistikken Regnskabsstatistik for jordbrug. Fra er soliditetsgraden beregnet ved at tage 100 pct. minus gældsprocenten, da soliditetsgraden definitorisk er det modsatte af gældsprocenten. Afkastningsgraden har sjældent været under nul Laveste soliditetsgrad på 28 pct. i 2005 I perioden 1990 til 2012 har der udelukkende været fire år, hvor afkastningsgraden 2 kom under nul 1998, 2003, 2007 og Årsagen til de negative afkastningsgrader skyldtes hovedsageligt en større stigning i driftsomkostninger, såsom foderstoffer, end i bruttoudbyttet, fx prisen på svinekød. Disse årsager giver anledning til et dårligt driftsresultat før renter og hermed en ringere afkastningsgrad. I 1996 opnåede svinebedrifter 3 den højeste afkastningsgrad med 9 pct. netop pga. lave omkostninger til bl.a. foder og en høj værdi på afsætning af svin. Afkastet kan sammenlignes med, hvad der kan opnås ved alternativ anbringelse, fx i obligationer. I samme periode har soliditeten fluktueret mellem den laveste soliditetsgrad 4 på 28 pct. i 2005 og den højeste soliditetsgrad i 2001 på 43 pct. Soliditet er forholdet mellem svinebedriftens egenkapital og fremmedkapital. Soliditetsgraden viser, hvor stor en procentdel af de samlede aktiver, der er gæld. Dette betyder, at jo 2 Afkastningsgrad i procent udregnes som følgende: (Resultat af primær drift + generelle driftstilskud ejeraflønning) / jordbrugsaktiverne * Tallene påvirkes af de beregningstekniske årsager, fx er svinebedrifter i perioden afgrænset til at to tredjedele af standarddækningsbidrag skal komme fra svin for at klassificereres som en svinebedrift og i perioden er svinebedrifter afgrænset til at 50 pct. af Standard Output skal stamme fra svin derfor er der forskel på strukturtallene og regnskabstallene for hvad angår antal bedrifter og antal svin. 4 Soliditetsgrad i procent udregnes på denne måde: Egenkapital ultimo / aktiver i selveje ultimo *100

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 167 Offentligt (01) Jordbruget i Danmark

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 167 Offentligt (01) Jordbruget i Danmark Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 167 Offentligt (01) Jordbruget i Danmark Jordbruget i Danmark TemaPubl 2014:1 Titel Jordbruget i Danmark Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Accounts Statistics for Agriculture 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 Oplag

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Accounts Statistics for Agriculture 2012 Rettet 13. november 2013, i forhold til oprindelig version (13. november 2013). Fejl

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

8 Bilag. 8.1 Gennemsnitsalder danske landmænd. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af BDF107 på

8 Bilag. 8.1 Gennemsnitsalder danske landmænd. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af BDF107 på 8 Bilag 8.1 Gennemsnitsalder danske landmænd Gennemsnitsalder på danske landmænd (hele landet) Uoplyst alder er ikke medtaget i udregningerne. Gennemsnitsalderen er for alle typer af bedrifter, inkl. gartneri,

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Account Statistics for Organic Farming 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Udgivet af Danmarks

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien Årtier præget af mængdemæssig vækst i svineproduktionen

Læs mere

10. Husdyrhold Livestock

10. Husdyrhold Livestock 110 10. Husdyrhold Livestock A. Samlet husdyrbestand Husdyrbestand og besætninger ved landbrugstællinger I de efterfølgende tabeller i afsnit A til H er vist resultater fra Landbrugs- og gartneritællingen

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Account Statistics for organic farming 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Accounts Statistics for Agriculture 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto

Læs mere

3. Landbrugets økonomi og indtjening

3. Landbrugets økonomi og indtjening 3. Landbrugets økonomi og indtjening LANDBRUGETS ØKONOMI OG INDTJENING LANDBRUG & FØDEVARER I 2015 faldt landbrugets bruttofaktorindkomst med 3,6 mia. kr. Siden 2008 er priserne på landbrugsejendomme faldet

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2009

Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Accounts Statistics for Agriculture 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag:

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere