Dimittendundersøgelse 2016

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Kandidatuddannelsen i Farmaceutisk videnskab Ulrik Bak Kirk Kristine Bak Jørgensen Pia Lassen Afdeling for Uddannelse og Studerende Maj 2016

2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 Formålet med undersøgelsen... 4 Datagrundlag... 4 Læsevejledning... 5 Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger SAMMENFATNING RESULTATER KANDIDATERNES BESKÆFTIGELSE...10 Dimittendernes nuværende jobsituation Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse Fakta om dimittendernes beskæftigelse Dimittendernes nuværende job lever op til deres karriereforventninger KANDIDATDIMITTENDERNES VEJ TIL JOB...16 Dimittendernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse SAMMENHÆNG MELLEM KANDIDATUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED...24 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF KANDIDATUDDANNELSEN I FARMACEUTISK VIDENSKAB...29 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer METODE OG DATAGRUNDLAG...34 Fakta om dataindsamling Frafald Repræsentativitet på baggrundsoplysninger BILAG A: STILLINGSBETEGNELSE OG ARBEJDSPLADS

4 Kapitel 1. Indledning 1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet besluttet af det enkelte fakultet. Formålet med undersøgelsen Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigtige input i forbindelse med karrierevejledning. Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 1. oktober september 2014, og som har været færdige med deres uddannelse i minimum et år. Data er indsamlet i perioden 27. oktober 8. december 2015 som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU. I alt har 24 af de 46 inviterede dimittender fra kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab besvaret dimittendundersøgelsen. Ingen dimittender har indsendt en delvis besvarelse. Det svarer til en samlet svarprocent på 52,2 %. Tabel 1 (nedenfor) viser en oversigt over datagrundlaget for undersøgelsen. Tabel 1. Oversigt over dataindsamling på kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab Kandidatdimittender Fuldstændig besvarelse 52,2% (24) Delvis besvarelse 0 Respondenter i alt 52,2% (24) Ønsker ikke at deltage 2,2% (1) Har ikke svaret 45,7% (21) Antal inviterede i alt 46 Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelsen Der er potentielt et vist overlap mellem populationerne for dimittendundersøgelserne i henholdsvis bacheloruddannelsen i farmaci og kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab, idet den samme respondent kan indgå i begge populationer. Dette er tilfældet for respondenter, der har påbegyndt deres kandidatuddannelse i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen samt gennemført deres kandidatuddannelse på normeret tid (to år), idet kandidatpopulationen udsøges som de seneste tre års kandidatdimittender. Vi 4

5 Kapitel 1. Indledning har fjernet sådanne 'dobbeltrespondenter' fra bachelorpopulationen for at minimere det bias, som deres dobbeltbesvarelse og fuldførte kandidatuddannelse giver i forhold til fortolkning af data. Disse 'dobbeltrespondenters' besvarelser til denne kandidatdimittendundersøgelsen er bibeholdt. Valget om at fjerne dobbeltbesvarelser fra bachelorundersøgelsen er truffet ud fra en betragtning om, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets bacheloruddannelser er målrettet overgangen til en kandidatuddannelse og ikke et bachelorarbejdsmarked (for yderligere oplysninger om og analyse af bacheloruddannelsen i farmaci se særskilt rapport). Derudover er det en problemstilling, at helt nyuddannede kandidatdimittender, som har været færdige i mindre end et år, kan modtage et spørgeskema vedrørende bacheloruddannelsen (og ikke vedrørende kandidatuddannelsen). Det fremgår flere steder af dimittendernes kommentarer, at mange bachelordimittender har udfyldt bachelorspørgeskemaet med deres samlede uddannelsesforløb og /eller deres kandidatuddannelse i tankerne. Denne problemstilling resulterer i et forbehold i forhold til fortolkning af data fra evalueringen af bacheloruddannelsen. Læs mere om datagrundlag og repræsentativitet i det afsluttende kapitel 4: Metode og datagrundlag. Læsevejledning Rapporten er opdelt i en række kapitler. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapportens hovedkonklusioner, Kapitel 3 beskriver resultaterne for undersøgelsen og kapitel 4 beskriver metode og datagrundlag. Indholdet i resultatkapitlet uddybes nedenfor: Kapitel 3 Resultater: Fokus er her, hvor det er muligt via det indsamlede data, på dimittendernes jobmæssige situationer samt deres retrospektive vurdering af deres uddannelse minimum et år efter afsluttet kandidatuddannelse. I Kapitel 3.1 redegøres for kandidatdimittendernes nuværende beskæftigelsessituation, herunder ledighed og fakta om dimittendernes nuværende job. Heri ses også på overgangen til ph.d.-uddannelse. I Kapitel 3.2 ser vi på kandidatdimittendernes vej til job, hvor hurtigt de kommer i job og hvilken betydning studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde o.l. har haft for beskæftigelsen. Kapitel 3.3 præsenterer kandidatdimittendernes vurdering af sammenhæng mellem kandidatuddannelsen og arbejdsmarkedet. Herunder om dimittenderne mener at uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet, og i hvilken grad dimittenderne vurderer at mestre forskellige typer kompetencer, samt om disse kompetencer anvendes i deres arbejdsliv. Kapitel 3.4 viser dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen, bl.a. den faglige progression på uddannelsen, undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlaget, arbejdsbelastningen, undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, muligheder for udlandsophold og praktik uden studieforlængelse m.fl.. Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål. I anmærkningerne til rap- 5

6 Kapitel 1. Indledning portens tabeller er anvist hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af, at der kun har været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I denne rapport anføres antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, i en parentes ud fra formuleringen af spørgsmålet (n=xx). Derudover er det ikke fuldkommen stringent hvorvidt ph.d.-studerende har modtaget de samme spørgsmål som andre dimittender, der er i beskæftigelse. For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum tre svar fra en respondentgruppe, før data vedrørende et spørgsmål må offentliggøres. Kun to af de spørgsmål, som indgår i SUNDs koncept for afrapportering af dimittendundersøgelser, har mindre end tre besvarelser. Det drejer sig om følgende spørgsmål stillet til ledige dimittender: Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job og Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?. Data for disse to spørgsmål medtages dog kun for uddannelser, hvor dimittendledighed er en problemstilling. Dette er ikke tilfældet på uddannelsen i farmaceutisk videnskab, hvor ingen dimittender er ledige. I overskriften for figurerne indgår spørgsmålsformuleringen i forhold til de variable, der beskrives og illustreres. Det samlede spørgeskema for uddannelsen kan tilgås via dette link. I de tilfælde, hvor der er sket en filtrering af data på forskellige subpopulationer (f.eks. ansættelse indenfor den offentlige sektor/den private sektor), er der af ressourcemæssige hensyn ikke gennemført statistiske test for at undersøge hvorvidt evt. forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem, beror disse alene på observation af procentandele. 6

7 Kapitel 2. Sammenfatning 2. Sammenfatning I dette kapitel gennemgås hovedresultaterne af dimittendundersøgelsen. Den samlede svarprocent på 52,2% indebærer, at konklusionerne i denne sammenfatning bygger på data fra lidt over halvdelen af de inviterede kandidatdimittender. Da der er tale om en meget lille population, må alle konklusioner tages med et vist forbehold. Dimittenderne er hurtigt i job inden for uddannelsens traditionelle fagområder Alle kandidatdimittenderne i undersøgelsen er i beskæftigelse. To ud af tre er i arbejde, mens en ud af tre fortsætter som ph.d.-studerende. Ud af dimittenderne i arbejde er alle, på nær én, fastansatte. Dimittenderne kommer relativt hurtigt i job. En ud af tre dimittender har sikret sig et job, før de er færdige med kandidatuddannelsen, mens resten er i beskæftigelse inden for seks måneder efter dimission. Næsten alle dimittenderne finder beskæftigelse inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Høj overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelsen Som tidligere anført peger undersøgelsens resultater på, at mange dimittender) fra kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab fortsætter som ph.d.-studerende, primært ved Københavns Universitet. Dette er tilfældet for 33% af dimittenderne i denne undersøgelse. Dimittendernes nuværende job lever op til deres karriereforventninger 96% af kandidatdimittenderne svarer, at deres nuværende job 'i høj grad' eller 'i nogen grad' lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen. Netværk fra studiejob og praktik spiller en væsentlig rolle for dimittendernes jobsituation Udover de traditionelle måder at finde job på, herunder anvendelsen af jobportaler hvilket tre ud af fire angiver som den primære jobkanal finder en del kandidater fra farmaceutisk videnskab beskæftigelse gennem mere uformelle netværk som f.eks. kontakter opnået gennem uddannelsen eller gennem studiejob og praktik. 21% af dimittenderne angiver at have fundet jobbet enten gennem kontakter på uddannelsen, studiejob, praktik og projektsamarbejde eller via sociale medier. Dimittenderne er godt rustede til arbejdsmarkedet 96% af dimittenderne vurderer, at uddannelsen har rustet dem godt til arbejdsmarkedet ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). Ønske om mere samarbejde med erhvervslivet Dimittenderne peger på fire forhold, primært vedrørende kontakt til og samarbejde med erhvervslivet, der vil kunne ruste de fremtidige kandidater endnu bedre til arbejdsmarkedet: 1. Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder og organisationer (79%) 2. Øget grad af opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer (67%) 3. Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomhederne (46%) 4. Mere erhvervsorienteret undervisning, f.eks. i virksomhedskendskab (46%) 7

8 Kapitel 2. Sammenfatning Samspil mellem de på uddannelsen tilegnede kompetencer og anvendelsen på arbejdsmarkedet Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere 19 kompetencer i forhold til om de dels vurderer, at de har tilegnet sig disse kompetencer gennem uddannelsen i farmaceutisk videnskab, dels i hvor høj grad de har kunnet anvende selvsamme kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv. For seks kompetencer vurderes både tilegnelse og anvendelse højt: 1. Teoretisk viden inden for mit fagområde 2. Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller 3. Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger 4. Evne til at arbejde selvstændigt 5. Evne til at formidle skriftligt 6. Metodisk viden inden for mit fagområde For tre af kompetencerne vurderer dimittenderne, at de i stort omfang har tilegnet sig kompetencerne, men at de ikke i ligeså høj grad har anvendt dem: 1. Evne til at tilegne mig ny viden 2. Praktisk eksperimentelt arbejde 3. Vurdere faglige problemstillinger/løsninger ud fra samfundshensyn For yderligere 10 kompetencer vurderer dimittenderne at der er diskrepans mellem tilegnelse og anvendelse af kompetencerne, her dog i form af højere grad af anvendelse end tilegnelse. Det drejer sig om: 1. Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer 2. Evne til at arbejde projektorienteret 3. Evne til at formidle mundtligt 4. Evne til at arbejde på tværs af faggrupper 5. Fremmedsprogsfærdigheder 6. Formidling af faglig viden 7. Evne til at arbejde kreativt og innovativt 8. IT-færdigheder 9. Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse m.m. 10. Generel forretningsforståelse Positiv vurdering af den faglige progression, fagligt niveau og uddannelsens opbygning 96% af dimittenderne oplever, at der er faglig progression på kandidatuddannelsen ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). Dimittenderne er også tilfredse med det faglige niveau på uddannelsen, idet 92% angiver en positiv vurdering af, at undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlag. 84% af dimittenderne vurderer, at kandidatuddannelsens elementer understøtter det samlede mål for læringsudbyttet, mens 92% vurderer, at kandidatuddannelsens struktur understøtter det samlede mål for læringsudbyttet. Blandt de dimittender, der ikke oplever den ønskede faglige progression og/eller som angiver, at uddannelsens elementer ikke i tilstrækkelig grad bidrager til det samlede læringsudbytte, peger flere på udfordringer i forhold til at opnå de ønskede valgfag. 8

9 Kapitel 2. Sammenfatning Dimittenderne er tilfredse med arbejdsbelastningen henover de enkelte semestre 76% af dimittenderne svarer, at arbejdsbelastningen i 'høj' eller 'nogen' grad er jævnt fordelt henover uddannelsen, mens 21% angiver, at arbejdsbelastningen på kandidatuddannelsen 'i mindre grad' har været jævnt fordelt over tid. Af kommentarerne fremgår det, at der for de knap så positive vurderinger især er tale om afledte effekter af års- og skemastrukturen. Undervisernes faglige niveau vurderes meget højt; nogle underviseres pædagogiske kompetencer kunne forbedres en smule Dimittenderne har afslutningsvis vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Her ses en positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer, idet alle dimittender vurderer, at underviserne besidder de tilstrækkelige faglige kompetencer ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). Den parallelle andel af positive vurdering af de pædagogiske kompetencer er 71%. 9

10 3. Resultater 3.1. Kandidaternes beskæftigelse Dette kapitel omhandler kandidatdimittendernes beskæftigelse minimum ét år efter de har afsluttet deres uddannelse. Dimittendernes nuværende jobsituation 67% af dimittenderne er i arbejde, mens 33% er i gang med en ph.d. uddannelse (se figur 1, nedenfor). Ingen af dimittenderne i undersøgelsen er ledige. Figur 1. Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=24) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse Otte dimittender fra kandidatpopulationen angiver at være ph.d. studerende (33%) (se figur 1, ovenfor). Derudover har to dimittender fra den parallelt udførte bachelordimittendundersøgelse for farmaciuddannelsen angivet, at de er i gang med en ph.d.-uddannelse. Disse to ph.d.-studerende fra bachelordimittendundersøgelsen har gennemført kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab og har påbegyndt en ph.d.-uddannelse, men er ikke nået at komme med i kandidatdimittendundersøgelsens population. Det skyldes, at dimittenderne først inviteres til at deltage i dimittendundersøgelsen, når de har været færdige med deres kandidatuddannelse i et år. Andelen af kandidater fra uddannelsen i farmaceutisk videnskab, som efterfølgende påbegynder ph.d.-uddannelsen, er derfor reelt større, end hvad ovenstående figur omkring hovedbeskæftigelse illustrerer. Hovedparten af de dimittender, der har angivet at være i gang med en ph.d.-uddannelse, er indskrevet på Københavns Universitet. Dette gør sig gældende for fem ud af otte dimittender (figur ikke vist). En enkelt ph.d.- studerende er indskrevet ved Danmarks Tekniske Universitet, mens to ph.d.-studerende er indskrevet på et universitet i udlandet (i hhv. Tyskland og Canada). De to førnævnte to ph.d.-studerende fra bachelorpopulationen, som har en gennemført kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab, er begge indskrevet på Københavns Universitet. 10

11 Fakta om dimittendernes beskæftigelse 94% af dimittenderne er fastansat, mens 6% er projektansatte/tidsbegrænset ansat eller ansat i vikariat (figur 2, nedenfor). Figur 2. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 3 (nedenfor) viser en oversigt over dimittendernes mobilitet i forbindelse med ansættelse. Flest kandidatdimittender (81%) arbejder p.t. på arbejdspladser i Region Hovedstaden. Den næststørste gruppe (13%) arbejder i Region Sjælland. Derved er der en relativt lav grad af mobilitet i forhold til job. Figur 3. Hvor ligger din arbejdsplads? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 11

12 Ser vi på hvilken sektor, dimittender fra kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab opnår ansættelse i (figur 4, nedenfor), fremgår det, at hovedparten (81%) er ansat i den private sektor. 13% er ansat i staten. Figur 4. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Én underbranche indenfor den private sektor er aftager for næsten alle dimittenderne, som har angivet at være i arbejde (uden ph.d. studerende): Medicin-/biotek-/medicoindustrien, hvor 88% af dimittenderne er ansat (se figur 5, næste side). Da 33% af dimittenderne er ph.d.-studerende, må universitetsverdenen formodes at være den øvrige primære aftager. Spørgsmålet er dog ikke stillet til de ph.d.-studerende, der indgår i undersøgelsens population. 12

13 Figur 5. Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 6 (nedenfor) viser, at dimittenderne primært er ansat inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori (75%). 6% er ikke ansat inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori. 19% ønsker ikke at oplyse, hvorvidt de er ansat indenfor en akademisk overenskomst/stillingskategori, og der er således en vis usikkerhed forbundet med fortolkningen af dette spørgsmål. Figur 6. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 7 (næste side) viser gennem hvilke kanaler, kandidatdimittenderne fandt deres nuværende job. Heraf fremgår det, at 'Jobportaler' er den primære kanal for dimittendernes nuværende job; 75% angiver at de 13

14 fandt deres nuværende job via en jobportal. De resterende dimittender fandt deres nuværende job 'Gennem kontakter på uddannelsen', 'Gennem personlige kontakter uden for uddannelsen' via 'LinkedIn, Facebook etc.' Eller via 'Praktik, projektorienteret forløb og projektsamarbejde'. Derved er den kanal, der samlet set kan betegnes som netværk den næststørste kilde til job blandt dimittenderne. Figur 7. Hvordan fandt du dit nuværende job? (n=20) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 14

15 Dimittendernes nuværende job lever op til deres karriereforventninger Dimittenderne er også blevet bedt om at vurdere, om deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen. Til dette svarer 96%, at deres nuværende job 'i høj grad' eller 'i nogen grad' lever op til deres karriereforventninger. Kun én dimittend (4%) svarer, at det nuværende job ikke lever op til karriereforventningerne (se figur 8, nedenfor). Figur 8. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 15

16 3.2 Kandidatdimittendernes vej til job Mens det forrige kapitel (kapitel 3.1) omhandlede dimittendernes nuværende job, ser vi i dette kapitel på kandidatdimittendernes første job, herunder hvor lang tid der gik, før de kom i job, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning og hvilke faktorer, der er afgørende for, at man som nyuddannet får første job. Dimittendernes første job For ingen dimittender i undersøgelsen gik der mere end 6 måneder, før de fik deres første job efter dimission. Nærmere betegnet fik 33% job før, de var færdige med uddannelse, 46% kom i job indenfor tre måneder efter dimission, og 21% fik første job 4-6 måneder efter dimission (se figur 9, nedenfor). Figur 9. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende, samt ledige, der efter endt uddannelse har haft et eller flere job efter endt uddannelse. 67% af dimittenderne påbegyndte deres jobsøgning, inden de havde afleveret specialet, mens 17% påbegyndte jobsøgningen efter aflevering af specialet men inden bedømmelsen. Blot 13% ventede med aktivt at søge til job efter de havde bestået kandidatspecialet/afsluttende eksamen (se figur 10, nedenfor). Figur 10. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende eller ledige. 16

17 Dimittenderne, som er i arbejde, er blevet bedt om at vurdere, hvad de mener, har været afgørende for, at de fik det første job efter dimission (figur 11, nedenfor). Figur 11. Hvad var afgørende for at du fik dit første job? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er kun stilles til dimittender, der enten er i arbejde, selvstændige, ph.d.- studerende samt ledige, der har haft et eller flere job efter dimission. Anm.: Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder. De syv faktorer, som flest dimittender vurderer som afgørende for deres første ansættelse, er: Hhv. rette akademiske kompetencer (54%) og personlige kompetencer (54%) Hhv. rette fagspecifikke kompetencer (50%) og specialeskrivning inde for arbejdsområdet (50%) Hhv. rette erfaringer (46%), rette kontakter (46%) og godt indtryk ved jobsamtalen (46%) 33% af dimittenderne anfører rette erfaringer fra studiejob som afgørende. Gode karakterer og det at skrive en god ansøgning er ifølge dimittenderne selv mindre afgørende for, at de fik første job. 17

18 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse I dette afsnit ser vi på, hvilken betydning henholdsvis studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde og lign. har haft for dimittendernes beskæftigelse. Studiejob Figur 12 (nedenfor) viser, at 79% af dimittenderne har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse, og at 32% af disse dimittender efterfølgende har fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob. Figur 12. Omfang af studiejob (n=24, n=19) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Adspurgt om hvilke kompetencer, det at have et studiejob giver den enkelte (se figur 13, næste side), angiver 84% af dimittenderne, at de i 'høj' eller 'nogen' grad har tilegnet sig kompetencer på deres studiejob, som de ikke har fået på uddannelsen, mens 68% angiver, at de har benyttet kompetencer fra uddannelsen i deres studiejob. 74% angiver, at de anser studiejobbet for at være relevant i forhold til deres fremtidige arbejdsliv, og 67% angiver, at de valgte at have et studiejob for at forbedre deres jobmuligheder. For over halvdelen af de dimittender, der har haft studiejob, har de kunnet anvende netværket til jobsøgning efterfølgende (58%), de har fået indsigt i forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet (58%), og de er blevet bedre til at formulere egne kompetencer i jobsøgningen efterfølgende (56%). 18

19 Figur 13. Betydning af studiejobs (n=19) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, studiejobbet har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. Samarbejde med private eller offentlige virksomheder/organisationer Blandt dimittenderne har 46% været i ikke-obligatorisk praktik, haft projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen. 55% af disse har efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de var i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde. (Se figur 14, nedenfor). Figur 14. Omfang af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=24, n=11) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen. 19

20 Blandt de 11 dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik mv., svarer samtlige dimittender at de i 'høj' eller 'nogen' grad har benyttet kompetencer fra uddannelsen i forbindelse med organisationssamarbejdet (se figur 15, nedenfor), mens 91% angiver, at organisationssamarbejdet har givet dem kompetencer, som de ikke fik på deres uddannelse. 91% vurderer, at de har kunnet anvende netværket fra organisationssamarbejdet i deres efterfølgende jobsøgning. 82% af dimittenderne svarer, at de valgte respektivt at samarbejde med en virksomhed/organisation for at forbedre deres jobmuligheder, at samarbejdet har været relevant for deres fremtidige arbejdsliv, og at de via organisationssamarbejdet har opnået indsigt i forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet. Figur 15. Betydning af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=11) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer. Vær opmærksom på, at dimittenderne har kunnet afkrydse flere svarmuligheder. Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, samarbejdet med privat eller offentlig virksomhed/organisation har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 20

21 Udlandsophold Blandt dimittender har 38% været på udlandsophold under uddannelsen, og 67% af disse vurderer, at udlandsopholdet har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation (se figur 16, nedenfor). 1 Figur 16. Omfang af udlandsophold undervejs i uddannelse (n=24, n=9) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. Dimittenderne vurderer, at de har haft gavn af at tage på udlandsophold. Samtlige dimittender (100%), der har været på udlandsophold, har i 'høj' eller 'nogen' grad har anvendt kompetencer tilegnet på uddannelsen på deres udlandsophold (se figur 17, næste side), og 89% vurderer, at de har tilegnet sig kompetencer på udlandsopholdet, som de ikke har fået på uddannelsen. 89% svarer, at de valgte udlandsopholdet for at forbedrede deres jobmuligheder, hvilket er i overensstemmelse med at 77% svarer, at deres udlandsophold har været relevant i forhold til deres fremtidige arbejdsliv. 1 Bemærk, at spørgsmålet om udlandsopholds betydning går på, om dimittenderne mener at det har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, og derimod ikke omhandler om de har fået job det sted, hvor de var på udlandsophold. 21

22 Figur 17. Betydning af udlandsophold (n=9) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. Vær opmærksom på, at dimittenderne har kunnet afkrydse flere svarmuligheder Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, udlandsopholdet har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. Studenterpolitik mv. Figur 18 (nedenfor) viser, at halvdelen af dimittenderne (50%) har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Samlet set vurderer halvdelen af disse 12 dimittender, at sådanne aktiviteter har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. 2 Figur 18. Omfang af frivillige studenterpolitiske aktivitet og lignende (n=24, n=12) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. 2 Bemærk igen, at spørgsmålet om betydningen af studenterpolitik o.l. omhandler, hvorvidt dimittenderne mener, at det har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, og ikke hvorvidt de har fået job via studenterpolitisk aktivitet mv. 22

23 75% af de dimittender, der har udført frivilligt studenterpolitisk arbejde el. lign., mener i 'høj' eller 'nogen' grad at disse frivillige aktiviteter har givet dem kompetencer, som de ikke fik på uddannelsen (se figur 19, nedenfor). 42% svarer, at deres frivillige aktiviteter har været relevante i forhold til deres fremtidige arbejdsliv, mens tilsvarende 42% har kunnet anvende netværket fra deres frivillige aktiviteter i deres efterfølgende jobsøgning. Figur 19. Betydning af frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende på uddannelsen (n=12) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, deres frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 23

24 3.3. Sammenhæng mellem kandidatuddannelse og arbejdsmarked Et helt centralt element i uddannelserne ved Københavns Universitet er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet og giver dem de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En væsentlig del af formålet med Københavns Universitets dimittendundersøgelser er derfor at indsamle viden om dimittendernes vurdering af, i hvilken grad uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Dette inkluderer dimittendernes vurdering af, om der er overensstemmelse mellem de kompetencer, som dimittenderne oplever at anvende i deres arbejdsliv, og de kompetencer som de mener at have tilegnet sig på kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Dimittendundersøgelsen for farmaceutisk videnskab peger på, at den faglige sammenhæng mellem uddannelse og job er høj. For 75% af dimittenderne i beskæftigelse ligger deres nuværende job enten i direkte forlængelse af deres speciale eller inden for det traditionelle fagområde for uddannelsen (se figur 20, nedenfor). Figur 20. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Blandt dimittenderne angiver 25% (n=4), at deres job ligger uden for det traditionelle fagområde for uddannelsen (men at jobbet kræver kompetencer erhvervet gennem uddannelsen). Tabel 2 (nedenfor) viser, hvilke stillingsbetegnelser og arbejdspladser disse fire dimittender har anført. Af tabellen fremgår, at disse stillingsbetegnelser og arbejdspladser reelt ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Det kan derfor konkluderes, at alle dimittendernes nuværende job i realiteten er indenfor det traditionelle. Tabel 2. Stillingsbetegnelser, der ifølge den enkelte dimittend ligger uden for det traditionelle fagområde for farmaceutisk videnskab (n=4) Stillingsbetegnelse Arbejdsplads Post Doc Akademisk medarbejder Flow Manager Produktionskemiker ESRF (European Synchrotron Radiation Facility) Statens Serum Institut Novo Nordisk Novo Nordisk Anm.: Data er kun vist for dimittender, der har givet samtykke til at deres stillingsbetegnelse og arbejdsplads må offentliggøres. 24

25 Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? I alt 76% af dimittenderne mener 'i høj grad' og 'i nogen grad' at kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab har rustet dem til arbejdsmarkedet. Kun en enkelt dimittend mener, at uddannelsen 'i mindre grad' har rustet vedkommende til arbejdsmarkedet (se figur 21, nedenfor). Figur 21. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere, hvordan de mener, Københavns Universitet kan blive endnu bedre til at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. Figur 22 (næste side) viser en samlet oversigt over dimittenderne svar. Generelt bliver aspekter vedrørende kontakt til og samarbejde med erhvervslivet særligt fremhævet af dimittenderne som et konkret område, der ville kunne ruste dem bedre til arbejdsmarkedet. Det gælder især disse fire aspekter: 1. Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i uddannelsen (79%, n=19) 2. Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer (67%, n=16) 3. Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomheder (46%, n=11) 4. Erhvervsorienteret undervisning, f.eks. i virksomhedskendskab (46%, n=11) Mange dimittenderne angiver også, at flere konkrete cases i undervisningen (38%), flere gæsteforelæsere fra private og offentlige virksomheder/organisation (38%) og flere praktiske opgaver og kurser, f.eks. sprog, regnskab, formidling, IT, projektstyring (33%) vil være noget, der kunne ruste dem endnu bedre til arbejdsmarkedet. 25

26 Figur 22. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Dimittenden har haft mulighed for at angive flere svar. Anm.: Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder. Figur 22 viser også, at 8% (n=2) svarer 'Andet' til spørgsmålet om, hvordan uddannelsen kan ruste dem bedre til arbejdsmarkedet. Disse to dimittender nævner dels, at "mere selvstændig indlæring i form af færre rapporter/forelæsninger og mere selvstudium", dels at "færre obligatoriske kurser og flere valgfag, så man kan specialisere sig" er en konkret måde, hvorpå dimittenderne kan blive endnu bedre rustet. 26

27 Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere 19 kompetencer i forhold til om de dels vurderer, at de har tilegnet sig disse kompetencer gennem kandidatuddannelsen, dels i hvor høj grad de har kunnet anvende selvsamme kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv (se figur 23, nedenfor). Figur 23. 'I hvilken grad har du i forbindelse med din uddannelse tilegnet dig følgende kompetencer? krydstabuleret med 'I hvilken grad har du kunne bruge kompetencerne i dit hidtidige arbejdsliv?' (n=24) Figur 23. Kompetencetilegnelse vs. -anvendelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Teoretisk viden inden for mit fagområde (n=24, n=24) Metodisk viden inden for mit fagområde (n=24, n=24) Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer (n=24, n=24) Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller (n=24, n=24) Evne til at formidle skriftligt (n=24, n=24) Evne til at formidle mundtligt (n=24, n=24) Evne til at arbejde kreativt og innovativt (n=24, n=24) Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper (n=24, n=24) Evne til at arbejde projektorienteret (n=24, n=24) Evne til at arbejde selvstændigt (n=24, n=24) Praktisk eksperimentalt arbejde (n=24, n=24) Evne til at tilegne mig ny viden (n=24, n=24) Fremmedsprogsfærdigheder (n=24, n=24) Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger (n=24, n=24) IT-færdigheder (n=24, n=24) Generel forretningsforståelse (n=24, n=24) Vurdere faglige problemstillinger og løsninger ud fra samfundsmæssige hensyn (n=24, n=24) Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation (n=24, n=24) Formidle faglig viden med virkemidler, der fastholder og engagerer målgruppen (n=24, n=24) 4% 8% 25% 33% 33% 75% 83% 58% 46% 75% 50% 67% 58% 83% 83% 46% 79% 83% 71% 63% 63% 50% 63% 79% 96% 96% 96% 96% 92% 92% 92% 92% 92% 92% 92% 96% 92% 96% Tilegnelse (andel af i nogen + høj grad tilegnet) Anvendelse (andel af i nogen + høj grad anvendt) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 27

28 Ser vi på dimittendernes vurdering af de 19 kompetencers tilegnelse og anvendelse (se figur 23, forrige side), fremstår seks kompetencer, der både opleves som anvendte i dimittendernes arbejdsliv og som tilegnet via uddannelsen. Det drejer sig om: Anvendelse Tilegnelse 1. Teoretisk viden inden for mit fagområde 96% 96% 2. Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller 96% 83% 3. Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger 96% 83% 4. Evne til at arbejde selvstændigt 92% 92% 5. Evne til at formidle skriftligt 92% 83% 6. Metodisk viden inden for mit fagområde 83% 75% Tre øvrige kompetencer har ligeledes en høj vurdering af både anvendelse og tilegnelse, men for disse er tilegnelsen faktisk højere end anvendelsen. Det drejer sig om: Anvendelse Tilegnelse 1. Evne til at tilegne mig ny viden 92% 96% 2. Praktisk eksperimentelt arbejde 58% 92% 3. Vurdere faglige problemer/løsninger ud fra samfundshensyn 50% 63% For yderligere 10 kompetencer oplever dimittenderne diskrepans mellem den vurderede anvendelse og tilegnelsen af kompetencen under uddannelsen, her dog i form af højere grad af anvendelse end tilegnelse. Det drejer sig om: Anvendelse Tilegnelse 1. Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer 96% 33% 2. Evne til at arbejde projektorienteret 92% 67% 3. Evne til at formidle mundtligt 92% 58% 4. Evne til at arbejde på tværs af faggrupper 92% 50% 5. Fremmedsprogsfærdigheder 79% 46% 6. Formidling af faglig viden 79% 25% 7. Evne til at arbejde kreativt og innovativt 75% 46% 8. IT-færdigheder 71% 33% 9. Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse m.m. 63% 8% 10. Generel forretningsforståelse 63% 4% 28

29 3.4. Dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab I forbindelse med vurderingen af kvaliteten af en uddannelse er det meget centralt at undersøge henholdsvis indgangsniveauet til uddannelsen samt den indre sammenhæng i uddannelsen. Dimittenderne er derfor blevet spurgt om, hvorvidt de har oplevet et passende niveau i overgangen fra de adgangsgivende uddannelser til kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab. I forhold til indre sammenhæng i uddannelsen er dimittenderne blevet bedt om at vurdere forhold som faglig progression i uddannelsen, arbejdsbelastningen, om der er elementer der virker forsinkende på uddannelsen m.fl. Dette kapitel præsenterer dimittendernes retrospektive vurdering af deres kandidatuddannelse. Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Dimittenderne vurderer, at undervisningen på kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag: 79% angiver, at undervisningen 'i høj grad' er tilrettelagt på et passende niveau, mens 13% svarer 'i nogen grad'. Ingen af dimittenderne vurderer, at undervisningen 'i mindre grad' eller 'slet ikke' er tilrettelagt på et passende niveau (se figur 24, nedenfor). Ser vi på, hvilket adgangsgrundlag dimittenderne har anvendt til kandidatuddannelsen, kommer 96% af dimittenderne i undersøgelsen fra en bachelor i farmaci på Københavns Universitet, mens den resterende ene dimittend (4%) angiver at have en bacheloruddannelse fra et udenlandsk universitet (figur ikke vist). Figur 24. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget til uddannelsen? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen De kommende figurer (figur 25 til 29, se de følgende sider) viser dimittendernes vurdering af indre sammenhænge i kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab. Figur 25 (nedenfor) viser, at 58% af dimittenderne 'i høj grad' oplever en faglig progression under uddannelsen, mens 38% oplever det 'i nogen grad'. Ingen dimittender svarer 'i mindre grad' eller 'slet ikke'. Figur 25. I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din kandidatuddannelse? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 29

30 Figur 26 (nedenfor) illustrerer, at 38% svarer, at arbejdsbelastningen 'i høj grad' er jævnt fordelt over tid, mens tilsvarende 38% svarer, at arbejdsbelastningen 'i nogen grad' er jævnt fordelt på kandidatuddannelsen. 21% vurderer, at arbejdsbelastningen kun 'i mindre grad' er jævnt fordelt. Figur 26. I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din kandidatuddannelse var jævnt fordelt over tid? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Fem dimittender har uddybet deres svar omkring en evt. ujævnt fordelt arbejdsbelastning. Disse kommentarer omhandler dels perioder indenfor en given blok med mange afleveringer eller meget læsestof på én gang holdt op imod øvrige stille perioder, dels en ujævn arbejdsbelastning studiehalvårene imellem. Eksempler på sådanne kommentarer er: Sammenfaldende deadlines for opgaver i flere fag. Der var indtil flere valgfag i samme blok, som var koordineret således at hele pensum skulle læses inden for 1 måned og så var der lab arbejde efterfølgende. - DVS meget høj arbejdsbyrde til at starte med og så meget lav arbejdsbyrde efterfølgende. Der var meget højere arbejdsbyrde under udlandsophold, studiepraktik og specialet i forhold til 1. Semester på kandidaten med obligatoriske fag. Figur 27 (næste side) viser, at hhv. 29% og 63% af dimittenderne vurderer, at uddannelses struktur 'i høj grad' eller 'i nogen grad' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet, mens 4% (svarende til én dimittend) vurderer, at uddannelsens struktur 'slet ikke' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet. Nogenlunde tilsvarende angiver hhv. 21% og 63% af dimittenderne, at uddannelsens elementer understøtter det samlede mål for læringsudbyttet respektivt 'i høj grad' og 'i nogen grad'. Her mener 8% (n=2) at kandidatuddannelsen 'i mindre grad' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet. 30

31 Figur 27. I hvilken grad vurderer du, at kandidatuddannelsens struktur/elementer understøttede/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Fire dimittender har tilføjet eksempler på elementer, de ikke mener, bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet. Disse kommentarer peger i forskellige retninger: To dimittender påpeger udfordringer i forhold til at opnå ens ønskede valgfag, da kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab opleves som lidt ufleksibel. Disse to dimittender skriver: Langt størstedelen af valgfagene lå i efterårssemesteret, men da jeg var i udlandet i efterårssemesteret, havde jeg brug for valgfag om foråret. Derfor tog jeg nogle lidt - for mig - ligegyldige fag. Det vil være smart, hvis speciale og valgfag smeltede mere sammen. Stiv struktur. Valgfag og speciale skulle reelt være planlagt før man havde opnået sin bachelorgrad. Fint for mig, jeg var i god tid, men rigtig dårligt for mine studiekammerater. Dem der valgte ophold på apotek fik verdens mest ufleksible kandidattid med meget få muligheder hvad angik valgfag. En anden dimittend udtrykker kritik af blokstrukturen, der set fra denne persons synspunkt ikke er befordrende for de studerendes læring. Dimittenden udtrykker det således: Blokstrukturen oplevede jeg som direkte ødelæggende for fordybelse og læring da det fjerner fokus fra undervisningen og den enkeltes studerendes udvikling. Der var konstant en følelse af eksamensstress. 38% af dimittenderne mener 'i høj grad' at kandidatuddannelsens uddannelseselementer er realistisk planlagt, mens 54% svarer 'i nogen grad' (se figur 28, nedenfor). Blot 4% (svarende til én dimittend) oplever, at uddannelseselementer på kandidatuddannelsen 'i mindre grad' er realistisk planlagt. Figur 28. I hvilken grad har du oplevet at uddannelseselementer på din kandidatuddannelse var realistisk planlagt? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Igen har dimittenderne haft mulighed for at uddybe deres svar i en åben kommentarboks. To dimittender har her givet eksempler på uddannelseselementer, de oplever som urealistisk planlagte: En oplever udfordringer pga. blokstrukturen på uddannelsen i farmaceutisk videnskab, som gør det besværligt at tage fag indenfor alternative fagområder. Dimittenden skriver: 31

32 Jeg tog et kursus på DTU. Deres skemaer er andeledes end KU bloksystemet. Der var undervisningsoverlap. Det var min egen skyld, da jeg vidste det på forhånd. Men jeg fortryder det ikke, da DTU kurset var fantastisk. En anden dimittend ytrer ønske om muligheden for både at kunne tage valgfag og bruge mere end seks måneder på specialeprocessen. Det udtrykkes således: Der var ikke plads til mere end 6 måneders speciale hvis man ville have nogle valgfag. Og 6 måneder er i underkanten når man skal lave forsøg. Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad elementer i kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab fremmer et normeret studieforløb. Til dette svarer 42% 'i høj grad', 33% svarer 'i nogen grad' mens blot 4% (én dimittend) svarer 'i mindre grad' (se figur 29, nedenfor). Figur 29. I hvilken grad vurderer du, at elementer i din kandidatuddannelse har fremmet et normeret studieforløb? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 32

33 Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Dimittenderne har også vurderet, hvorvidt kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab er tilrettelangt, så de studerende uden studieforlængelse har mulighed for udlandsophold, specialisering, valgfag, faglig vejledning fra underviser, praktik og virksomhedssamarbejde (se figur 30, nedenfor). Figur 30. Var kandidatuddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 30 viser, at over halvdelen af dimittenderne mener, at kandidatuddannelsen 'i høj grad' eller 'i nogen grad' er tilrettelangt, så de har mulighed for udlandsophold, praktikophold og virksomhedssamarbejde uden studieforlængelse. (Hovedparten af dimittenderne vurderer desuden, at de har gode muligheder for hhv. specialisering og valgfag. Her mener hhv. 92% og 87% af i 'i høj grad' eller 'i nogen grad' har mulighed for specialisering eller valgfag. Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Dimittenderne er afslutningsvis blevet bedt om at vurdere undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Her ses en lidt mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end af de pædagogiske kompetencer. Alle dimittenderne mener, at underviserne 'i høj grad' eller 'i nogen grad' har de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens 71% af dimittenderne mener, at underviserne 'i høj grad' eller 'i nogen grad' har de tilstrækkelig pædagogiske kompetencer (se figur 31, nedenfor). Figur 31. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din kandidatuddannelse havde tilstrækkelige faglig og pædagogiske kompetencer? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 33

34 Kapitel 4. Metode og datagrundlag 4. Metode og datagrundlag Fakta om dataindsamling Fra 2015 anvender alle fakulteter på Københavns Universitet samme spørgeskema til dataindsamling i forbindelse med dimittendundersøgelser på bachelor- og kandidatuddannelser for at give mulighed for sammenligning af resultater på tværs af uddannelser og fakulteter. Den enkelte uddannelse har dog mulighed for at få tilføjet et begrænset antal specifikke spørgsmål. Data til denne dimittendrapport er indsamlet i forbindelse med den årlige indsamling af dimittenddata i efteråret Spørgeskemaet til dimittendundersøgelsen er udviklet af en tværfakultær arbejdsgruppe i samarbejde med Rambøll Management. Spørgeskemaet kan tilgås via dette link. Fastlæggelsen af undersøgelsens population sker på baggrund af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets registreringer i det studieadministrative system, STADS, omkring afsluttede grader. På grund af muligheden for at foretage efterindberetninger kan der forekomme en vis usikkerhed omkring hvilke dimittender, der indgår i populationen. Dette er et forhold, som Københavns Universitet løbende forsøger at udbedre, og der er tale om et meget begrænset antal respondenter (færre end 10 om året for alle Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser). Dataindsamlingen er gennemført af Københavns Universitet i samarbejde med Rambøll Management i perioden 27. oktober 8- december Den er foregået via websurveys. Dimittender, der er bosat i Danmark, er blevet inviteret til dimittendundersøgelsen via et digitalt brev i e-boks samt via sendt til deres KU alumne adresse. Dimittender bosat i udlandet, der ikke har e-boks, har modtaget et fysisk brev med invitationen til undersøgelsen på den postadresse, der er oplyst til det danske Folkeregister, samt en til deres KU alumne adresse. Alle invitationer til dimittendundersøgelsen indeholder et unikt link til undersøgelsen, og der udsendes påmindelser om at deltage i dimittendundersøgelsen til de dimittender, der ikke har besvaret undersøgelsen. Der er anvendt to forskellige former for påmindelser til non-respondenter. I første omgang er der udsendt skriftlig påmindelse via e-boks og til danske dimittender og brev og til dimittender bosat i udlandet. Dernæst har Rambøll Management foretaget en ringerunde til dimittender, der fortsat ikke har svaret, i fald der fandtes eller kunne fremsøges et telefonnummer på vedkommende. Udover de direkte henvendelser til dimittender har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet gjort reklame for dimittendundersøgelsen via de for uddannelsen relevante kanaler for at øge kendskabet til dimittendundersøgelsen, herunder bl.a. relevante LinkedIn og Facebook-grupper. Dertil kommer et tæt samarbejde med PharmaDanmark om at skabe opmærksomhed omkring undersøgelsen i fagmiljøerne, herunder ved omtale i nyhedsbrev, via Facebook og LinkedIn, samt ved en directmail-kampagne. Frafald Svarprocenterne for undersøgelsen ligger på 52%. Ingen dimittender har oplyst til Rambøll, at de ikke ønsker at deltage i dimittendundersøgelsen, og 48% af dimittenderne har ikke direkte afvist at deltage, men de har dog ikke besvaret undersøgelsen. Der kan være flere forklaringer på, hvorfor dimittenderne ikke har deltaget i undersøgelsen. En årsag er allerede beskrevet; de, der ikke ønsker at deltage (også uden at have oplyst dette til Rambøll). En anden mulig årsag til frafald er, at dimittenderne ikke nødvendigvis har set invitationen til undersøgelsen. Hvis 34