Makroøkonomiske ubalancer - Danmark 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Makroøkonomiske ubalancer - Danmark 2014"

Transkript

1 Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender Makroøkonomiske ubalancer - Danmark 2014 ENTER PUBLICATION NUMBER

2 KILDER OG BIDRAGYDERE Denne rapport er udarbejdet i Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender under ledelse af vicegeneraldirektør Servaas Deroose, fungerende direktør Peter Weiss og direktør Anne Bucher. Der er primært ydet bidrag fra Peter Weiss, Stefan Kuhnert, Frode Aasen, Joanna Leszczuk og Simona Pojar. Derudover har Lovise Bauger, Daniel Kosicki, Mats Marcusson og Balazs Palvolgyi ydet bidrag. Der modtages gerne bemærkninger til rapporten, som kan sendes pr. post eller til: Peter Weiss Europa-Kommissionen DG ECFIN, Kontor F2 B-1049 Bruxelles/Brussel. Skæringsdatoen for denne rapport var den 25. februar ii

3 Resultaterne af de dybdegående undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer De makroøkonomiske problemer i Danmark indebærer ikke længere væsentlige makroøkonomiske risici og vurderes ikke længere som ubalancer ud fra kriterierne i PMU. Tilpasningen på boligmarkedet og virkningerne af gælden i den private sektor for realøkonomien og stabiliteten i den finansielle sektor synes at være under kontrol. Der er dog brug at holde øje med denne udvikling og drivkræfterne bag den eksterne konkurrenceevne. Nærmere bestemt forekommer de makroøkonomiske risici som følge af den høje private gæld begrænsede, selv i lyset af halerisici såsom en kombination af ugunstige rentechok og en ugunstig udvikling på arbejdsmarkedet. Husholdningernes høje gæld opvejes af husholdningernes store formuer, som afspejler de store opsparinger i pensionsfonde og fast ejendom. Husholdningerne har økonomisk hidtil kunnet klare tilpasningen af huspriserne siden 2007, idet antallet af restancer har holdt sig på et meget lavt niveau. Derudover er konklusionen på forskellige stresstest og undersøgelser, at husholdningerne ville være modstandsdygtige i tilfælde af negative chok. Den finansielle sektor synes stabil trods de resterende problemer, der løses ved hjælp af strengere regulerings- og tilsynsforanstaltninger Hvad angår konkurrenceevnen, har Danmark tabt andele på eksportmarkedet, hvilket skyldes de kraftige lønstigninger og den svage vækst i produktiviteten. Ubalancen mellem produktiviteten og lønningerne synes dog at være konjunkturbestemt. I lyset af det store overskud på de løbende poster tyder tendensen i retning af faldende andele på eksportmarkedet ikke på, at der er risici på kort sigt. Hvad angår de offentlige finanser, forventes Danmark i væsentlig grad at have korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud i COM(2014) 150 final af den

4

5 Resumé og konklusioner 7 1. Indledning 9 2. Den makroøkonomiske udvikling Ubalancer og risici Konkurrenceevne og eksportresultater Gældsætning i husholdningerne Udvikling i husholdningernes gæld Skatteincitamenter Udviklingen i de danske boligpriser Realkreditgæld og risici for den finansielle stabilitet Finanssektoren Risici for den økonomiske stabilitet Politiske udfordringer 29 Referencer 32 LISTE OVER TABELLER 2.1. Centrale økonomiske, finansielle og sociale indikatorer - Danmark 13 LISTE OVER FIGURER 2.1. BNP-vækst, Danmark i forhold til euroområdet Strømme på det danske arbejdsmarked, pct. af arbejdsstyrken, Sammensætningen af betalingsbalancens løbende poster Dekomponering af ændringer i enhedslønomkostningerne sammenlignet med euroområdet Lønninger og produktivitet i den private sektor Tab af eksportmarkedsandele (kumuleret ændring over 5 år) Dekomponering af eksportmarkedsandele Geografisk og sektorspecifik sammensætning af ændringer i eksportandele Dynamik og konkurrenceevne i de 10 lande, der eksporteres mest til ( ) Vækst i danske eksportmarkedsandele (industrieksport, mængder) Husholdningsgæld 18 5

6 3.9. Sammenhæng mellem husholdningernes pensionsformue og bruttogæld på tværs af lande, Udvikling i boligindekset og MFI-lån til boligkøb Pris i forhold til husleje og pris i forhold til indkomst Forskelle relative boligpriser Opdeling af gæld i forhold til økonomisk margen, familier med realkreditgæld, stramt budget, Antal familier med afdragsfrie lån, der udløber Restancer, tvangsauktioner og realkreditinstitutternes nedskrivninger Finansieringsstruktur Udvikling i husholdningsgælden over et konjunkturforløb (t=1986 og 2007) Pres på kreditudbud og -efterspørgsel 25 LISTE OVER BOKSE 3.1. Det danske realkreditsystem Bankredningspakkerne 27 6

7 RESUMÉ OG KONKLUSIONER I april 2013 konkluderede Kommissionen, at Danmark befandt sig i en situation med alvorlige makroøkonomiske ubalancer, navnlig med hensyn til udviklingen i husholdningernes gæld, på boligmarkedet og til en vis grad i den eksterne konkurrenceevne. Eftersom der blev konstateret en ubalance i april, konkluderede Kommissionen i rapporten om varslingsmekanismen, som blev offentliggjort den 13. november 2013, at det ville være hensigtsmæssigt at undersøge, om disse ubalancer fortsat består eller er under afvikling. Derfor indeholder denne dybdegående undersøgelse en økonomisk analyse af den danske økonomi i overensstemmelse med overvågningen som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Undersøgelsen giver navnlig anledning til at konstatere og konkludere følgende: For at bevare det relativt høje velfærdsniveau i Danmark består en af de vigtigste udfordringer i at øge produktivitetsvæksten. Analysen i afsnit 3 peger på, at tabet af eksportmarkedsandele kan knyttes sammen med forringelsen af omkostningskonkurrenceevnen i tiåret frem til den økonomiske krise, som navnlig skyldtes kraftige lønstigninger i en situation med økonomisk overophedning i Lønudviklingen er stilnet væsentligt af i de seneste år, hvilket gradvis har mindsket problemet med konkurrenceevnen. Den svage produktivitetsvækst i de seneste to årtier er fortsat et problem. Risiciene som følge af husholdningernes høje gældsætning synes at være begrænsede, og realkreditsystemet synes at være solidt. Gælden i den private sektor, især i husholdningerne, er et strukturelt træk ved den danske økonomi. Det er relateret til landets realkreditsystem, som sikrer lave risici for kunderne og bankerne ved finansiering af realkreditlån, i og med at der er nøje overensstemmelse mellem det realkreditlån, som en boligejer optager, og de obligationer, som realkreditinstituttet udsteder til at finansiere det pågældende lån. Det danske boligmarked synes at være ved at komme sig oven på krisen, og husholdningerne har økonomisk været i stand til at modstå boligprisjusteringerne mellem 2007 og Da boblen på boligmarkedet bristede, faldt husholdningernes nettoformue. Deres nettoaktivstilling har dog været komfortabel, hvilket afspejles af betydelige aktiver i pensionsfonde og fast ejendom, og stigningen i realkreditlånsrestancer har været marginal. Eftersom aktiverne i høj grad overstiger passiverne, er de danske husholdningers nettoformuesituation på nogenlunde samme niveau som i andre EU-lande. Hvis der opstår en situation, hvor risiciene for lav økonomisk vækst, stigende arbejdsløshed, stigende renter og faldende boligpriser materialiseres samtidig, kan den danske finanssektor blive truet. Realkreditsektoren synes dog at være solid, og indførelsen af strammere krav til afdragsfrie lån og variabelt forrentede lån har mindsket de fremtidige risici. Desuden gennemføres nedgearingen i den danske husholdningssektor på en velordnet måde. Ikke desto mindre er det en langvarig proces at reducere husholdningernes bruttogæld, og det forventes at stå på i endnu en række år. Den danske finanssektor er fortsat stabil. Der er visse udfordringer, men de håndteres ved hjælp af de skærpede regulerings- og tilsynsmæssige foranstaltninger, som de danske myndigheder har iværksat. Især er der indført redskaber til bedre overvågning af uafhængige banker, f.eks. "tilsynsdiamanten", oprettelsen af en bankafviklingsordning (baseret på Finansiel Stabilitet) og etableringen af nye institutioner til at føre makroprudentielt tilsyn. I den dybdegående undersøgelse gøres der også rede for de politiske udfordringer, som disse ubalancer medfører, og hvad der videre kan gøres for at tackle dem. Følgende elementer kan tages i betragtning: Hvad angår udfordringen med at forbedre den eksterne konkurrenceevne, kan der overvejes forskellige aspekter. Den største udfordring er fortsat, at det er nødvendigt at øge produktivitetsvæksten. Den danske regering har i den forbindelse truffet en række foranstaltninger og bl.a. nedsat en Produktivitetskommission, som har to år til at analysere udviklingen i produktiviteten i den danske økonomi og fremsætte anbefalinger til, hvordan man kan øge produktivitetsvæksten. Den har allerede, siden den blev nedsat i begyndelsen af 2012, offentliggjort en række undersøgelser og forventes at forelægge sin endelige rapport med anbefalinger i løbet af første kvartal af Ifølge Produktivitetskommissionens foreløbige konstateringer skyldes den svage produktivitetsvækst i vid 7

8 udstrækning en langsom produktivitetsvækst i den private servicesektor. Denne udvikling kan delvis forklares af en manglende konkurrence på grund af overdreven regulering og mangel på internationalisering. Produktivitetskommissionens arbejde forventes i løbet af foråret at blive fulgt op af de danske myndigheder med nye foranstaltninger, der skal øge produktivitetsvæksten. Der opfordres kraftigt til, at man gør denne indsats, som er afgørende for at sikre det relativt høje velfærdsniveau i Danmark for fremtiden. Hvad angår udfordringen med husholdningernes høje gæld og følgerne for realøkonomien, kan der overvejes en række foranstaltninger. For at sikre stabiliteten i boligsektoren er det afgørende at fokusere på at undgå procyklisk beskatning, at sikre et stabilt realkreditmarked, mindske beskatningens gældsfremmende virkninger og at føre en sund og holdbar finanspolitik. Nøglen til at gøre realkreditmarkedet mere stabilt og robust er at mindske husholdningernes incitamenter til at optage gæld, især mere risikobetonede lån. Det er man allerede i færd med, og de foranstaltninger, der er truffet af de danske myndigheder og realkreditinstitutter, går i den rigtige retning. Et næste skridt kunne være at indføre reguleringsmæssige regler for realkreditinstitutter med et strengere og mere sektorspecifikt tilsyn (en ny "tilsynsdiamant") og at forlænge løbetiden på de korte obligationer, der bruges til finansiering af realkreditlån. Hvad angår udfordringen med det finansielle systems stabilitet på mellemlang sigt, er den danske finanssektor blevet styrket, og reglerne er blevet skærpet. Det er en direkte konsekvens af de foranstaltninger, som de danske myndigheder har truffet for at identificere, overvåge og begrænse risiciene for den finansielle stabilitet. Der rettes nu større opmærksomhed mod systemiske finansielle risici, og myndighederne har fastsat strengere krav for systemisk vigtige finansielle institutioner. Bankernes likviditet er blevet yderligere styrket i kraft af bankredningspakke 4 og 5. Der er dog nogle få ikke-systemiske banker, som stadig er nødt til at justere deres balancer og mindske deres indlånsunderskud for at overholde de kommende bestemmelser om likviditet. Desuden vil en løbende overvågning af de interne ratingbaserede modeller, der anvendes i de systemisk vigtige banker, og af gearingsgraden og opretholdelsen af en effektiv finansiel overvågning ("tilsynsdiamanten") yderligere kunne mindske den finansielle sektors sårbarhed. 8

9 1. INDLEDNING Den 13. november 2013 forelagde Europa-Kommissionen sin anden rapport om varslingsmekanismen, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Rapporten fungerer som et første screeninginstrument, der bidrager til at identificere de medlemsstater, hvor udviklingen kræver en yderligere dybdegående undersøgelse for at fastslå, om der eksisterer eller risikerer at opstå ubalancer. I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1176/2011 bør disse landespecifikke "dybdegående undersøgelser" vurdere arten, oprindelsen og alvoren af de makroøkonomiske udviklingstendenser i den pågældende medlemsstat, som udgør eller kan føre til ubalancer. På grundlag af denne analyse fastslår Kommissionen, om den mener, at der findes en ubalance i henhold til lovgivningen, og hvilken form for opfølgning den vil anbefale Rådet. Dette er den tredje dybdegående undersøgelse af Danmark. Den foregående dybdegående undersøgelse blev offentliggjort den 10. april 2013, og på baggrund heraf konkluderede Kommissionen, at Danmark befandt sig i en situation med makroøkonomiske ubalancer med hensyn til husholdningernes høje gældsætning og de fortsatte justeringer på boligmarkedet. Samlet set fandt Kommissionen i rapporten om varslingsmekanismen, at det også under hensyntagen til konstateringen af en ubalance i april 2013 var hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af, om der fortsat består ubalancer, eller om de er under afvikling. Derfor ses der i denne dybdegående undersøgelse bredt på den danske økonomi i overensstemmelse med overvågningen som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. På den baggrund er denne dybdegående undersøgelse opbygget som følger: Afsnit 2 indeholder en oversigt over de generelle makroøkonomiske udviklingstendenser, der har medvirket til forekomsten af ubalancer i Danmark. I afsnit 3 ses der nærmere på disse ubalancer og risici. I afsnit 4 diskuteres eventuelle politiske løsningsforslag. 9

10

11 2. DEN MAKROØKONOMISKE UDVIKLING Den finansielle og økonomiske krise i bragte en ende på en periode med næsten konstant vækst mellem 1995 og I viste den danske økonomi klare tegn på overophedning, som skyldtes støtte stigninger i bygge- og anlægsarbejder, investeringer og det private forbrug som følge af en høj kreditvækst og en kraftig stigning i boligpriserne. I 2007 begyndte en korrektion af boligmarkedet, som udløste en økonomisk afmatning, allerede før den finansielle og økonomiske krise satte ind. Generelt set har de danske konjunkturer bevæget sig parallelt med dem i euroområdet, men siden 2000 har BNP-væksten dog i de fleste år været lavere end i euroområdet (figur 2.1). 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0 Figur 2.1: BNP-vækst, Danmark/euroområdet Kilde: Eurostat Euroområdet (18 lande) Danmark Genopretningen af den danske økonomi efter den økonomiske afmatning har været meget svag. I tredje kvartal af 2013 lå BNP nogenlunde på samme niveau som i tredje kvartal af 2010 og stadig 5 % under højdepunktet før krisen, som var i andet kvartal af I 2013 anslås BNP til at være vokset med blot 0,3 %, idet BNP-væksten dog blev øget i årets løb. Den økonomiske vækst forventes at tage til i 2014 og 2015 med en real BNP-vækst på henholdsvis 1,7 % og 1,8 %( 1 ). igangværende nedgearing i husholdningerne og erhvervslivet efter de betydelige tab ved krisens start og de forholdsvis dårlige eksportresultater. Arbejdsmarkedet har været forholdsvis robust trods den svage økonomiske fremgang siden En del af forklaringen herpå kan være, at den langsomme genopretning til en vis grad afspejler svage præstationer i sektorer med høj værditilvækst, men med en relativt lav beskæftigelsesintensitet, såsom olieudvinding i Nordsøen og finanssektoren. Ud over disse to sektorer har genopretningen i resten af den private sektor som tegner sig for 95 % af beskæftigelsen i den private sektor været langt mere markant( 2 ). Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, også hvad angår løndannelse. De danske lønninger, som forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, reagerede hurtigt på udbruddet af den økonomiske krise. Den svagere lønudvikling har været medvirkende til, at arbejdsløsheden kun er steget svagt, og den har også støttet konkurrenceevnen. Det danske arbejdsmarked har været dynamisk, selv da krisen toppede. Jobomsætningen er meget høj, idet tæt ved 20 % af de ansatte skifter job hvert år( 3 ). Det betyder, at der er høj ind- og udstrømning i arbejdsløsheden (figur 2.2) og derfor en forholdsvist lav langtidsledighed (1,7 % af den erhvervsaktive befolkning i tredje kvartal af 2013), hvilket er med til at begrænse de sociale følger af krisen og mindsker risikoen for hysteresis. I tredje kvartal af 2013 lå beskæftigelsesfrekvensen på 73 %, hvilket er det femte højeste i EU( 4 ). ( 2 ) Europa-Kommissionen (2013). ( 3 ) Finansministeriet (2014). ( 4 ) Beskæftigelsesfrekvensen var højere i Sverige, Nederlandene, Tyskland og Østrig. Den danske økonomi har nydt godt af "safe-haven"-kapitaltilstrømninger. Under statsgældskrisen i Europa har en del internationale investorer søgt tilflugt i højtratede danske realkredit- og statsobligationer. Dette har resulteret i meget lave rentesatser og støttet den private efterspørgsel og det danske boligmarked. Det økonomiske opsving er dog blevet bremset af den ( 1 ) Europa-Kommissionen (2014). 11

12 2. Den makroøkonomiske udvikling Figur 2.2: Strømme på det danske arbejdsmarked, procent af arbejdsstyrken, Figur 2.3: Løbende poster - sammensætning Jobskifte Uden for arbejdsstyrken % af BNP Beskæftigelse Kilde: Finansministeriet 9,2 pct. 8,2 pct. Ledighed Betalingsbalancens løbende poster har været positive i mere end to årtier. Den danske økonomi er i øjeblikket kendetegnet ved en særlig kombination af store tab af eksportmarkedsandele, svag konkurrenceevne og store overskud på de løbende poster. Sammenlignet med situationen i 2005 er overskuddet på de løbende poster steget fra 4,3 % til ca. 7 % af BNP i 2013( 5 ). Handelsbalancen har ligget på nogenlunde samme niveau i to år, mens overskuddet på de løbende poster afspejler et højere overskud på balancen for løn- og formueindkomst (figur 2.3). Det store overskud på de løbende poster er således ikke et tegn på konkurrencemæssig styrke, men afspejler snarere en svag indenlandsk efterspørgsel, store besparelser i erhvervslivet og større afkast på investeringer i udlandet end i Danmark. Samtidig har den internationale nettoinvesteringsposition (NIIP) været positiv siden 2009 og nåede i 2012 op på 38 % af BNP. ( 5 ) I skrivende stund forelå der kun nationalregnskabsdata op til tredje kvartal af Handel, varer Løn- og formueindkomst Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik Handel, tjenester Løbende overførsler Erhvervsinvesteringerne har været svage, siden finanskrisen brød ud, og opsparingen i erhvervslivet er historisk høj. Trods regeringens skatteincitamenter under "investeringsvinduet", som udløb ved årets udgang, har investeringsaktiviteten været lav, og opsparingen blandt de ikke-finansielle selskaber har siden 2010 ligget over 10 % (den gennemsnitlige rate i var 2,6 %). Virksomhedernes opsparing forventes at forblive på et højt niveau i de kommende år. På den ene side støttes investeringerne af, at de økonomiske udsigter generelt forbedres, efterhånden som opsvinget tager fart, samt af virkningerne af den ophobede efterspørgsel efter en lang periode med lave investeringer. På den anden side ligger kapacitetsudnyttelsen stadig under det historiske gennemsnit (80,5 % i industrien i første kvartal af 2014), hvilket mindsker behovet for nye investeringer. Boligpriserne i Danmark ser ud til at have nået lavpunktet efter korrektionen mellem 2007 og Udviklingen på boligmarkedet tyder ikke på ustabile forhold. Boligprisernes nuværende niveau synes at være i overensstemmelse med de langsigtede tendenser, og risikoen for yderligere boligprisjusteringer synes at være begrænset. Husholdningernes gældsniveau er højt, men deres nettoaktivstilling er stadig komfortabel med aktiver, der langt overstiger passiverne. Kreditstandarderne har været stramme, men stabile i Ifølge den seneste 12

13 2. Den makroøkonomiske udvikling udlånsundersøgelse fra Danmarks Nationalbank( 6 ) var bankernes og realkreditinstitutternes kreditpolitik stort set stabil i 2013, både over for virksomheder og private kunder. Denne stabilisering kommer efter en stramning af kreditstandarderne under den finansielle krises højdepunkt i og igen under statsgældskrisen i ( 6 ) Danmarks Nationalbank (2014). Tabel 2.1. Centrale økonomiske, finansielle og sociale indikatorer - Danmark Prognoser Realt BNP (på årsbasis) 1,6-0,8-5,7 1,4 1,1-0,4 0,3 1,7 1,8 Privat forbrug (på årsbasis) 3,0-0,3-3,6 1,3-0,7-0,1 0,4 1,4 1,7 Offentligt forbrug (på årsbasis) 1,3 1,9 2,1 0,2-1,4 0,4 0,3 1,5 0,6 Faste bruttoinvesteringer (på årsbasis) 0,4-4,2-15,9-2,1 3,3 0,8 1,7 2,7 3,1 Eksport af varer og tjenester (på årsbasis) 2,8 3,3-9,5 3,0 7,0 0,4 0,9 3,1 4,0 Import af varer og tjenester (på årsbasis) 4,3 3,3-12,3 3,5 5,9 0,9 2,5 3,0 3,8 Outputgab 3,8 1,6-4,7-4,0-3,6-4,6-4,9-4,2-3,6 Bidrag til vækst i BNP: Indenlandsk efterspøgsel (på årsbasis) 1,9-0,6-4,5 0,4-0,2 0,2 0,6 1,6 1,5 Varebeholdning (på årsbasis) 0,3-0,3-2,3 1,1 0,4-0,3 0,4-0,2 0,0 Nettoeksport (på årsbasis) -0,7 0,1 1,1-0,1 0,9-0,2-0,7 0,3 0,3 Betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) 1,4 2,9 3,4 5,8 5,9 6,0... Handelsbalance (% af BNP) 2,5 3,2 4,1 5,8 5,4 5,2... Bytteforhold, varer og tejnester (på årsbasis) -0,4 1,5-0,5 3,7-2,4 0,0 3,4-0,2-0,3 International nettoinvesteringsposition (% af BNP) -5,8-5,1 4,4 14,0 28,7 37,8... Ekstern gæld, netto (% af BNP) 34,8 30,8 28,2 22,7 14,8 11,9... Ekstern gæld, brutto (% af BNP) 170,4 176,3 188,9 190,6 183,3 181,8... Eksportresultater ift. udviklede lande (procentvis ændring over 5 år) Eksportmarkedsandele, varer og tjenester (%) Opsparingskvote i husholdninger (nettoopsparing i % af disponibel nettoindkomst) -4,0-3,7 0,1 0,0 0,7-0,7... Långivning i den private sektor (konsolideret, % af BNP) 18,8 18,1-2,1 6,7-2,3 5,9... Gæld i den private sektor (konsolideret, % af BNP) 224,1 237,3 250,9 242,9 237,1 238,6... Deflateret boligprisindeks (på årsbasis) 1,3-7,7-13,3 0,1-4,3-5,4... Boliginvesteringer (% af BNP) 6,3 5,3 4,2 3,8 4,6 4,2... Forpligtelser i alt i finanssektoren, ikke-konsolideret (på årsbasis) 10,5 6,4 0,8 9,1 4,8 5,0... Kernekapitalprocent (1). 10,4 14,4 15,1 15,5 17,3... Samlet solvensgrad (2). 13,1 16,1 16,2 16,9 18,7... Dubiøse og misligholdte lån i alt, brutto (% af samlede gældsinstrumenter og samlede lån og tilgodehavender) (2). 1,6 2,8 3,1 3,0 3,9... Beskæftigelse, personer (på årsbasis) 1,9 1,5-3,1-2,2-0,3-0,3 0,1 0,5 0,5 Arbejdsløshed 3,8 3,5 6,0 7,5 7,6 7,5 7,0 6,9 6,7 Langtidsledighed (% af den aktive befolkning) 0,6 0,5 0,6 1,5 1,8 2,1... Ungdomsarbejdsløshed (% af den aktive befolkning i samme aldersgruppe) 7,3 8,1 11,8 13,9 14,3 14,0 12,9.. Erhvervsfrekvens (15-64 år) 80,1 80,7 80,2 79,4 79,3 78,6... Unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (% af den samlede befolkning) 4,3 4,3 5,4 6,0 6,3 6,6... Personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion (% af den samlede befolkning) 16,8 16,3 17,6 18,3 18,9 19,0... Fattigdomsrisikosats (% af den samlede befolkning) 11,7 11,8 13,1 13,3 13,0 13,1... Sats for alvorlige materielle afsavn (% af den samlede befolkning) 3,3 2,0 2,3 2,7 2,6 2,8... Personer i husholdninger med meget lav arbejdsintensitet (% af den samlede befolkning) 10,1 8,5 8,8 10,6 11,7 11,3... BNP-deflator (på årsbasis) 2,3 4,2 0,7 4,3 0,7 2,3 2,4 1,3 1,5 Harmoniseret forbrugerprisindeks (på årsbasis) 1,7 3,6 1,1 2,2 2,7 2,4 0,5 1,5 1,7 Nominelle lønomkostninger pr. ansat (på årsbasis) 3,6 3,5 3,3 3,5 1,3 1,4 1,2 1,8 2,0 Arbejdsproduktivitet (reale termer, pr. ansat, på årsbasis) -1,1-2,4-2,4 3,9 1,3 0,0... Enhedslønomkostninger (hele økonomien, på årsbasis) 4,8 6,1 5,8-0,5 0,0 1,5 1,0 0,7 0,6 Reelle enhedslønomkostninger (på årsbasis) 2,4 1,8 5,1-4,5-0,7-0,8-1,4-0,6-0,9 Real effektiv valutakurs (enhedslønomkostninger, på årsbasis) 4,0 4,4 4,0-4,0-1,6-3,3 2,0 1,2-0,7 Real effektiv valutakurs (harmoniseret forbrugerprisindeks, på årsbasis) 0,7 2,0 2,6-4,4-0,7-2,8 0,9 1,7-0,1 Offentlig saldo (% af BNP) 4,8 3,2-2,7-2,5-1,9-3,8-0,3-1,3-2,7 Strukturel budgetsaldo (% af BNP) 2,5 2,2 0,2-0,1 0,2 0,6 1,1-0,3-0,5 Offentlig bruttogæld (% af BNP) 27,1 33,4 40,7 42,8 46,4 45,4 42,4 41,6 43,1 (1) indenlandske bankkoncerner og uafhængige banker. (2) indenlandske bankkoncerner og uafhængige banker, udenlandsk (EU og ikke-eu) kontrollerede datterselskaber og udenlandsk (EU og ikke-eu) kontrollerede afdelinger. Kilde: Eurostat, ECB, AMECO. 13

14

15 3. UBALANCER OG RISICI I april 2013 konkluderede Europa-Kommissionen, at Danmark befandt sig i en situation med makroøkonomiske ubalancer, navnlig med hensyn til den eksterne konkurrenceevne og husholdningernes gæld kombineret med sårbarheder på boligmarkedet. I rapporten om varslingsmekanismen, der blev offentliggjort i november 2013, vurderede Kommissionen, at disse ubalancer indebærer potentielle risici for den makroøkonomiske stabilitet. Derfor fokuseres der i dette afsnit på overvågningen og vurderingen af, om der fortsat består ubalancer KONKURRENCEEVNE OG EKSPORTRESULTATER Siden midten af 1990'erne har stigningen i enhedslønomkostninger næsten konstant været højere end i euroområdet (figur 3.1). Dette afspejler både en svag produktivitetsvækst og relativt høje lønstigninger. Udviklingen blev forværret af en overophedning af økonomien i årene lige før finanskrisen. I den periode førte de stramme arbejdsmarkedsvilkår til høje lønstigninger, samtidig med at produktivitetsvæksten var svag og endog negativ i nogle år, hvilket resulterede i en meget stor stigning i enhedslønomkostningerne. Fordringer på årsbasis (%) Figur 3.1: Dekomponering af ændringer i enhedslønomkostninger i forhold til euroområdet skævhed mellem løn- og produktivitetsudviklingen, der opstod under den økonomiske overophedning (figur 3.2). Den årlige vækst i nominelle enhedslønomkostninger er faldet fra næsten 6 % i 2008 og 2009 til 1,6 % i Indeks (gennemsnit = 100) Figur 3.2: Lønninger og produktivitet i den private sektor Timeløn Kilde: Danmarks Statistik Produktivitet pr. time Ligesom de fleste andre industrialiserede økonomier har Danmark mistet eksportmarkedsandele. Denne tendens, der går igen blandt de industrialiserede lande, synes at hænge sammen med de nye vækstmarkeders integration i den globale økonomi( 7 ). Siden århundredeskiftet har Danmarks tab af eksportmarkedsandele i store træk fulgt den gennemsnitlige udvikling i andre EU15-lande( 8 ), (figur 3.3). Siden 2010 har de kumulerede tab over fem år været en anelse større i Danmark end gennemsnittet i EU15. ( 7 ) OECD (2014). ( 8 ) De medlemsstater, der er optaget i EU siden 2004, er her filtreret fra, da disse lande har arbejdet på at indhente niveauet i resten af EU Inflation (vækst i BNP-deflatoren) Realløn pr. beskæftiget Bidrag til produktiviteten (negativt fortegn) Nominelle enhedslønomkostninger enhedslønomkostninger i euroområdet Kilde: Kommissionens tjenestegrene I kølvandet på krisen er produktivitetsvæksten blevet forbedret, og lønstigningerne har været mere moderate. Det har sat Danmark i stand til at genvinde en del af den tabte konkurrenceevne siden midten af 1990'erne og dermed mindske den 15

16 3. Ubalancer og risici Procent Figur 3.3: Tab af eksportmarkedsandele (kumuleret ændring over 5 år) Kilde: Eurostat Danmark EU-15 Danmarks tab af eksportmarkedsandele ser ud til at være relateret til en negativ udvikling i omkostningskonkurrenceevnen. Som nævnt i de foregående to dybdegående undersøgelser synes Danmarks svage resultater med eksport af varer i de seneste ti år at være forbundet med stigende enhedslønomkostninger. Tabet af eksportmarkedsandele er større i mængde end i værdi, hvilket afspejler den konstante forbedring af bytteforholdet i de seneste år. Tabet af eksportmarkedsandele synes at være relateret til udviklingen af vareeksporten, mens der inden for eksport af tjenester, som primært omfatter søtransport, er opnået bedre resultater (figur 3.4) Årlig ændring i % Figur 3.4: Dekomponering af eksportmarkedsandele Bidrag til markedsandele: varer Bidrag til markedsandele: tjenester Årlig vækst i eksportmarkedsandele Kilde: Kommissionens tjenestegrene Danmarks konkurrenceevneproblemer overdrives, hvis der udelukkende fokuseres på udviklingen i relative enhedslønomkostninger. Danmark har registreret en konstant positiv udvikling i bytteforholdet siden begyndelsen af dette århundrede. Ifølge en nylig undersøgelse fra Finansministeriet afspejler denne udvikling det specifikke specialiseringsmønster i de danske virksomheder, som synes at have specialiseret sig inden for områder med en global produktivitetsvækst, der ligger under gennemsnittet, og hvor enhedslønomkostningerne og priserne derfor vokser hurtigere end gennemsnittet for andre landes eksportvarer( 9 ). Det søges i undersøgelsen at fastslå, om rentabiliteten i den danske produktionssektor hæmmes af højere enhedslønomkostninger i forhold til konkurrenterne i udlandet, eller om de højere enhedslønomkostninger afspejler en specialisering i brancher med lav produktivitetsvækst og høj omkostningsvækst. Ved at korrigere for den danske industris bedre bytteforhold og måle den relative lønkvote, bekræftes det i undersøgelsen, at konkurrenceevnen er forværret, men mindre end målt ved relative enhedslønomkostninger. Årligt aritmetisk gennemsnit i % Figur 3.5: Geografisk og sektorspecifik fordeling af ændringen af eksportmarkedsandele Oprindelig geografisk specialisering Oprindelig varespecialisering Vundne markedsandele i geografiske destinationer Vundne markedsandele på produktmarkeder Kilde: Kommissionens tjenestegrene Tabene af eksportmarkedsandele er steget i trods en gunstigere udvikling i enhedslønomkostningerne. Dette kunne tyde på, at der er andre faktorer, som gør sig gældende. En shift-share-analyse( 10 ) bekræfter dog, at tabet af markedsandele siden 2006 i langt højere grad skyldes svage eksportresultater end en oprindelig specialisering (figur 3.5). Siden 2008 har tabene som følge af en ugunstig oprindelig geografisk orientering dog også spillet en rolle, mens ( 9 ) Finansministeriet (2014). ( 10 ) Dekomponeringen muliggør en differentiering mellem udviklingen i markedsandele i forbindelse med landets oprindelige geografiske specialisering eller varespecialisering og det reelle tab af markedsandele, dvs. tab på grund af ringere resultater på specifikke markeder, hvor landet er allerede er repræsenteret. 16

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 43 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere