Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Transkript

1 J.nr.: ID nr. 9 Nordfyns Kommune - Samarbejde eller sammenlægning med Odense Vandselskab A/S 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv Århus C Telefon: Fax: CVR:

2 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALING BAGGRUND NUVÆRENDE ORGANISATION RETLIGE RAMMER FOR SELSKABSDANNELSE OG SAMARBEJDE MULIGE SAMARBEJDSMODELLER OG DISSE KONSEKVENSER MODEL 1: AFTALEMODELLEN MODEL 2: FÆLLES SELSKABSMODELLEN MODEL 3, HOLDINGMODELLEN /15

3 1. Sammenfatning og anbefaling Nordfyns Kommune og Odense Vand A/S har i forlængelse af nationalpolitisk aftale af 1. februar 2007 for en mere effektiv vandsektor drøftet mulighederne for samarbejde. Tre modeller for samarbejde kan opstilles: Model 1 aftalemodellen, hvorved Nordfyns Kommune udliciterer driften af kommunens spildevandsforsyning til Odense Vand A/S Model 2 fælles aktieselskabsmodellen, hvorved der med Odense Kommune og Nordfyns Kommune som ejer etableres et aktieselskab, der forestår drift af vand- og spildevandsforsyning i de to kommuner Model 3- holdingmodellen, hvorved der med Odense Kommune og Nordfyns Kommune som ejer etableres et fælles holdingselskab, hvorunder placeres en række datterselskaber: spildevandsselskab, vandforsyningsselskab, serviceselskab og sideordnet aktivitetsselskab. På baggrund af en analyse af de juridiske rammebetingelser, der gælder for den kommunale vand- og spildevandsforsyning er det min anbefaling, at Nordfyns Kommune og Odense Kommune vælger model 2 for det videre samarbejde. Fordelene ved model 2 er, at den forpligter parterne til også på sigt til at skabe de administrativt bedste og billigste løsninger for drift af vand- og spildevandsforsyning i de to kommuner. Model 2 er endvidere administrativ lettere end model 1 og model 3. Model 1 og model 3 vil kræve en stor mængde aftaler, hvoraf nogle vil være udbudspligtige. Model 3 vil endvidere kræve udarbejdelse af årsrapporter for hvert enkelt selskab m.v. Model 2 giver fortsat mulighed for, at taksterne i hvert fald i en overgangsperiode kan differentieres mellem henholdsvis Odense Kommune og Nordfyns Kommune. Ligesom der bliver mulighed for, at selskabet kan opnå to prislofter for spildevandsforsyning i henholdsvis Nordfyns Kommune og Odense Kommune. Det er endvidere via aktionæroverenskomst muligt at sikre, at Nordfyns Kommune kan få indflydelse på spildevandsforsyningen i eget forsyningsområde, selvom Odense Kommune vil eje hovedparten af aktierne i aktieselskabet. For ejerkommunerne er ulempen ved model 2, at det ikke er muligt for kommunen at få udloddet udbytte fra et serviceselskab, der tjener penge på at drive og vedligeholde vand- og spildevandsforsyningen. Imidlertid vil udlodning af et provenu til ejerkommunerne være belagt med modregning i bloktilskud, og det er i øvrigt ikke af parterne tilkendegi- 3/15

4 vet, at formålet med samarbejdet er at skabe et provenu til kommunekassen. Ulempen ved model 2 er endvidere, at fusioner med andre kommunale vand- og spildevandsforsyningsselskaber ikke kan ske øjeblikkeligt, men vil kræve iagttagelsen af 4 ugers fristen i aktieselskabsloven. 2. Baggrund Den 1. februar 2007 blev der indgået et bredt nationalpolitisk forlig om vandsektoren, som blandt andet indebærer, at kommunerne skal udskille den kommunale drift af vand- og spildevandsforsyning i selvstændige aktieselskaber, medmindre kommunen vælger at afstå vand- og spildevandsforsyningen til forbrugerne eller tredjemand. Vandsektoraftalen er efterfølgende fulgt op med henholdsvis vandsektorloven og samleloven, som er sendt i høring i juli måned Vandsektorloven og samleloven ventes fremsat som lovforslag i forbindelse med Folketingets åbning i oktober Fristen for kommuners udskillelse af driften af den kommunale vand- og spildevandsforsyning er i henhold til lovforslaget 1. januar Nordfyns Kommune har i forlængelse af vandsektoraftalen rettet henvendelse til Odense Vandselskab A/S med henblik på afdækning af muligheder for etablering af et samarbejde omkring driften af spildevandsforsyning i Nordfyns Kommune alternativt etablering af et eller flere fællesselskaber. I det følgende skitseres mulige modeller for enten etablering af et fælles selskab mellem Nordfyns Kommune og Odense Kommune via blandt andet Odense Vandselskab A/S alternativt samarbejdsmuligheder. Endvidere er notatet vedlagt en række bilag, hvori der findes en uddybende beskrivelse af følgende emner: Myndighed og drift (bilag 1) Selskabskonstruktion og ejerforhold (bilag 2) Styringsmæssige problemstillinger (bilag 3) Kommunaløkonomiske problemstillinger (bilag 4) Ansættelsesretlige problemstillinger (bilag 5) Udbudsretlige problemstillinger (bilag 6) Bestyrelse og direktion (bilag 7) Opkrævning og inddrivelse (bilag 8) Bilagene, og de heri indeholdte juridiske vurderinger, har blandt andet dannet baggrund for anbefaling i dette notat vedrørende sammenlægning og samarbejdsmodeller. 4/15

5 3. Nuværende organisation Odense Kommune etablerede i 1993 Odense Vand A/S. Odense Vand A/S forestår driften af såvel vand- som spildevandsforsyning i Odense Kommune. Odense Vand A/S udfører derudover en række aktiviteter med tilknytning til drift af vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed herunder rådgivning og bistand til vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder i såvel indland som udland. Nordfyns Kommune blev etableret i forbindelse med kommunalreformen ved en sammenlægning af følgende kommuner: Bogense Kommune, Søndersø Kommune og Otterup Kommune. Nordfyns Kommune varetager, som en del af den kommunale forvaltning, drift af kommunens spildevandsforsyning. Vandforsyningen i Nordfyns Kommune varetages af en række forbrugerejede vandforsyninger i kommunen. I de kommende år vil Nordfyns Kommune, med en lang kyststrækning, særligt have en række udfordringer i forbindelse med miljømålslovens implementering. 4. Retlige rammer for selskabsdannelse og samarbejde Ved fastlæggelse af en hensigtsmæssig fremtidig mulig model for sammenlægning, alternativt samarbejde mellem Nordfyns og Odense Kommunes vand- og spildevandsforsyning må de retlige rammer iagttages. Hverken vandsektorlov eller samlelov er endnu hverken vedtaget, endsige fremsat som lovforslag. I det følgende lægges det dog til grund, at begge disse lovforslag vedtages i den udgave, som er sendt i høring. Overskift Bemærkninger Lovbestemmelse Myndighed Myndighedsopgaver i tilknytning til vand- og spildevandsforsyningsområdet skal fremover udøves i kommunalbestyrelserne og ikke af selskaberne. Selskaberne kan bistå med myndighedsforberedende arbejde. Selskabernes bistand med myndighedsforberedende arbejde skal som udgangspunkt ske mod betaling. Vedr. sondringen mellem myndig- Vandsektorlovforslagets 15 5/15

6 hed og drift henvises til bilag 1. Selskabsdannelse Senest pr. 1. januar 2010 må kommuner alene deltage i drift af vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed i aktie- eller anpartsselskabsform. Der henvises til bilag 2 for en beskrivelse af ejer- og selskabsform. Krav om selskabsdannelse indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke længere må have indflydelse på driften af selskabet. Der henvises for uddybning til bilag 3 vedr. selskabsdannelse konsekvenser for kommunalbestyrelsens indflydelse og kommunalbestyrelsens styringsmuligheder. Vandsektorlovforslagets 15 Sideordnet aktivitet Hjemmel til at, de kommunalt ejede vandselskaber kan drive sideordnede aktivitet, hvorved forstås aktivitet, som har nær tilslutning til vand- og spildevandsforsyning. Der henvises til bilag 2 for en beskrivelse af ejer og selskabsformer. Selskaberne må tjene penge på sideordnet aktivitet, men må ikke bruge forsyningens penge på sideordnet aktivitet Sideordnet aktivitet skal udøves i selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Selskabet, der udøver sideordnet aktivitet skal placeres som et datterselskab til henholdsvis vand- og spildevandsforsyningen. Vandsektorlovforslagets 17 Virksomhedsoverdragelse Kommunal selskabsdannelse på vandområdet indebærer, at medarbejderne, der aktuelt er beskæftiget indenfor vand- og spildevandsområdets driftsopgaver, skal virksomhedsoverdrages til det sel- Virksomhedsoverdragelsesloven 6/15

7 skab, der skal fortsætte driften af vand- og spildevandsforsyningen. Overdragelse af medarbejderne sker efter reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven, som er en lønmodtagerbeskyttelseslov, der sikrer medarbejdere mod forringede vilkår som følge af virksomhedsoverdragelsen. Skattepligt Vandsektoren bliver i forbindelse med selskabsdannelsen skattepligtig såvel selskabsskattepligtig som pligtig til at betale kommunal ejendomsskat. Blandt andet via afskrivninger på aktiverne kan det være muligt at eliminere selskabsskatten i hvert fald de første år. Samlelovforslag 8-14 Takstfastsættelse og prisloft Hvile i sig selv princippet i henholdsvis betalingsloven og vandforsyningsloven fastholdes, men suppleres med et prisloft. Prisloft fastsættes for afgrænsede forsyningsområde af et statsligt forsyningssekretariat. Takstfastsættelsen sker i selskabet. Selskabets takster vil dog fortsat skulle godkendes af kommunalbestyrelsen. Samlelovforslag 1 og 2 og vandsektorlovens 6-8 Kommunens bloktilskud Stoploven indeholder regler om modregning i kommunens bloktilskud. Modregning i kommunens bloktilskud sker, hvis kommunen modtager uddelinger fra vand- og spildevandsforsyningsvirksomheden. Uddelinger er enhver økonomisk ydelse, der tilflyder kommunen fra selskabet dog ikke ydelser, der modsvares af ækvivalent modydelse. Modregning sker med 40 % eller Stoploven 7/15

8 60 % afhængig af, om kommunen deponerer det modtagne. Der henvises uddybende til bilag 4 vedrørende kommunaløkonomiske problemstillinger. Udbud Drift af spildevandsvirksomhed inden for den kommunale forvaltning betragtes som inhouse og ikke udbudspligtigt. Tilsvarende betragtes aftaler mellem kommunen og et af kommunen 100% ejet selskab som inhouse. Aftaler mellem kommunen og et datterselskab til et af kommunen ejet selskab vil derimod kunne være udbudspligtig. Der henvises til bilag 6 for en uddybning af spørgsmålet om udbudspligt. Udbudsdirektivet 5. Mulige samarbejdsmodeller og disse konsekvenser Samarbejde eller sammenlægning mellem henholdsvis Odense Vand A/S og Nordfyns Kommunes spildevandsforsyning kan gennemføres ved forskellige modeller. Nedenfor er beskrevet tre modeller for samarbejde eller sammenlægning. I tilknytning til de enkelte modeller er henholdsvis fordele og ulemper opregnet. 5.1 Model 1: Aftalemodellen Nordfyns Kommune Odense Kommune Nordfyns Spildevand A/S Aftale Odense Vand A/S 8/15

9 Model 1, aftalemodellen, er en model, hvor der indgås en driftsaftale mellem henholdsvis Nordfyns Spildevand A/S og Odense Vand A/S. Ved aftalen udliciteres hele eller dele af driften af Nordfyns Spildevand A/S til Odense Vand A/S. I forbindelse med aftaleindgåelsen vil Nordfyn Spildevand A/S efter virksomhedsoverdragelsesloven være forpligtet til at virksomhedsoverdrage medarbejderne til Odense Vand A/S. Nordfyns Spildevand A/S vil således alene have en registreret direktør og en bestyrelse. Samarbejdsmodellen indebærer en udbudsretlig udfordring. Aftalen mellem henholdsvis Nordfyns Spildevand A/S og Odense Vand A/S vil ikke kunne indgås uden krav om EU-udbud, forudsat at den samlede værdi af aftalen overstiger tærskelværdien i udbudsdirektivet på ca. 1,5 millioner kr. i dets løbetid. Odense Vand A/S kan således ikke være sikker på at være den, der vinder udbuddet af driften af Nordfyns Kommunes spildevandsforsyningen. Fra Nordfyns Kommunes perspektiv er fordelen ved aftalen, at Nordfyns Kommune får mulighed for at afprøve markedet for så vidt angår drift af spildevandsvirksomhed. Nordfyns Kommune kan ved udbud indhente det billigste tilbud og vil således ikke være forpligtiget til at indgå aftale med Odense Vand A/S. Endvidere har Nordfyns Kommune mulighed for ved den indgåede aftales udløb at afprøve markedet på ny ved fornyet udbud. Odense Vand A/S på den anden side risikerer at skulle overtage en række medarbejdere uden sikkerhed for at kunne bevare opgavevaretagelsen for Nordfyns Spildevand A/S. Ligesom Odense Vand A/S interesse i at investere i driften af Nordfyns Kommunes spildevandsforsyning er begrænset, når det som følge af udbudspligten ikke er afklaret, om det er Odense Vand A/S der på sigt skal drive spildevandsforsyningen i Nordfyns Kommune. Herved bliver Odense Vand A/S s interesse i langsigtet deltagelse i udvikling af Nordfyns Spildevand A/S således formindsket. Det skal fremhæves, at Nordfyns Kommune efter vandsektorloven vil være forpligtiget til at udskille såvel driften af spildevandsforsyningen som de spildevandsrelaterede aktiver i et selvstændigt selskab. Det er således ikke muligt alternativt til ovennævnte model at gennemføre aftale mellem på den ene side Nordfyns Kommune og på den anden side Odense Vand A/S. Aftaleparterne vil i givet fald være Nordfyns Spildevand A/S og Odense Vand A/S. 5.2 Model 2: Fælles selskabsmodellen Model 2, fællesselskabsmodellen, er en model, der består i, at der mellem Nordfyns Kommune og Odense Kommune etableres et fælles sel- 9/15

10 skab i det følgende omtalt med navnet Fælles A/S i lighed med for eksempel Fjernvarme Fyn A/S. Nordfyns Kommune Odense Kommune Fælles A/S Sideordnet A/S Model 2 indebærer et væsentligt mere forpligtende samarbejde mellem henholdsvis Nordfyns Kommune og Odense Kommune idet, der etableres et fælles selskab Fælles A/S. Model 2 vil kunne gennemføres uden krav om EU udbud af aftaler mellem kommunerne og selskabet om spildevandshåndteringen. For det første vil forsyningspligten for så vidt angår spildevandsforsyning i forbindelse med vedtagelsen af samleloven være placeret i selskabet. Efter gældende regler er det kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for spildevandsbortskaffelsen, men efter de nye regler, vil ansvar og dermed forsyningspligten være placeret i selskabet, og der skal således ikke indgås aftale. For det andet kan kommuner i forening have en sådan kontrol med det udførende selskab, at der anses at foreligge inhouse jf. EF-domstolens dom i Stadt Halle. Selvom det således er kommunerne, der indtil samleloven er trådt i kraft 1. januar 2010, har forsyningspligten på spildevandsområdet, kan aftaler mellem Odense Kommune og Nordfyns kommuner og Fælles A/S indgås uden krav om EU-udbud. Ved gennemførelse af Model 2 skal der tages stilling til, hvorledes ejerandelen i selskaberne skal fordeles mellem henholdsvis Nordfyns Kommune og Odense Kommune. Ejerandelen mellem parterne fordeles typisk på baggrund af de indskudte værdier. Som følge af, at Nordfyns Kommune har langt færre aktiver end Odense Kommune vil størstedelen af aktiekapitalen i selskabet tilhøre Odense Kommune. Selvom det er Odense Kommune, der ejer hovedparten af aktierne i selskabet, og 10/15

11 dermed udpeger hovedparten af medlemmerne i bestyrelsen i aktieselskabet, er det via en aktionæroverenskomst muligt at sikre Nordfyns Kommune en vis indflydelse på og kontrol over de aktiver, der er beliggende i Nordfyns Kommunes område. For eksempel kan der i aktionæroverenskomsten indsættes bestemmelser, om at hele bestyrelsen skal stemme for de beslutningsforslag, der fremsættes af den eller de medlemmer af bestyrelsen, der er udpeget af Nordfyns Kommune om for eksempel følgende: Takstfastsættelsen for spildevandsforsyningen i Nordfyns Kommune, men dog afgrænset inden for en nærmere angiven ramme. Væsentlige investeringer i spildevandsforsyningen i Nordfyns Kommune, men dog fortsat afgrænset inden for en nærmere angiven ramme. Det skal fremhæves, at de to parter i Odense Kommune og Nordfyns Kommune ved udformning af aktionæroverenskomsten må forhandle om, hvilke beslutninger Nordfyns Kommune via afstemningsregel i aktionæroverenskomst kan træffe. I den forbindelse bør det tillige overvejes at fastsætte nogle rammer for den beslutning, der kan træffes. I tilknytning til aktionæroverenskomsten skal det fremhæves, at det også via vedtægtsmæssige bestemmelse er muligt at sikre kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune indflydelse på spørgsmålet om salg af aktier i selskabet. For eksempel kan der fastsættes bestemmelse om at aktierne i selskabet kun kan sælges med tilslutning fra såvel kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune som Odense Kommune, eventuelt suppleret med en mindretalsrettighed, hvorefter aktierne kan kun kan sælges med tilslutning fra 2/3 af medlemmerne i kommunalbestyrelsen. Gennemførelse af model 2 kræver endvidere, at der tages stilling til, hvorledes det fælles selskab Fælles A/S etableres. Skal selskabet etableres ved en aktivoverdragelse, hvor Nordfyns Kommune overdrager kommunens aktiver på spildevandsområdet til Fælles A/S? Eller skal selskabet etableres ved en fusion, hvor et af Nordfyns Kommune etableret spildevandsselskab fusioneres med Odense Vand A/S til det nye selskab Fælles A/S. Sidstnævnte model vil administrativt være tungere, men har den fordel, at der forud for fusionen er foretaget en entydig fastlæggelse af de to selskabers værdier, og et eventuelt ansvar for Nordfyns Kommune aflejres i selskabet. Ved gennemførelse af model 2 skal der desuden tages stilling til spørgsmålet om de takstmæssige forhold, herunder prisloftet. I forhold til den ændrede prisregulering ved vandsektorloven er der ved lovforslagets bemærkninger angivet, at et selskab har mulighed for at opnå flere 11/15

12 prislofter, således at hvert forsyningsområde får eget prisloft jf. følgende: Omfatter et selskab flere forsyninger, fastsættes der således ét prisloft for hver vandforsyning i selskabet og ét prisloft for hver spildevandsforsyning i selskabet. Der er således tale om et prisloft for hver forsyningsaktivitet og ikke nødvendigvis for det samlede selskab. Det vil således være muligt for det fælles selskab Fælles A/S at få særskilte prislofter for henholdsvis Nordfyns Kommune og Odense Kommune. Ligeledes vil der kunne være en takstmæssig differentiering mellem henholdsvis det tidligere Odense Vand A/S s forsyningsområde og det tidligere Nordfyn Kommunes forsyningsområde. Den nærmere udformning af prisloftmodel er endnu ikke fastlagt, idet det ventes reguleret i en bekendtgørelse, der endnu ikke er udstedt. Uanset om det er muligt at opretholde forskellige takster mellem henholdsvis Nordfyns Kommunes forsyningsområde og Odense Vands forsyningsområde, vil det formentligt på sigt være hensigtsmæssigt, at der arbejdes mod ensartede takster samt et ensartet serviceniveau. På varmeområdet findes eksempler, hvor kommunale varmeforsyninger har overtaget små barmarksværker i omegnen af den kommunale forsyning. Energitilsynet har her tilladt en takstmæssig differentiering i en overgangsperiode, men har på den anden side med henvisning til varmeforsyningslovens ikke-diskriminationsprincip tilkendegivet, at der på sigt skal ske en takstmæssig harmonisering. Tilsvarende indeholder den kommende vandsektorlov et forbud mod diskriminering af forbrugerne og en forudsætning om, at forbrugerne skal behandles lige. Forudsat at Fælles A/S ønsker at udøve sideordnede aktiviteter, det vil sige aktiviteter, som er tilknyttet til vand- og spildevandsforsyning, skal disse aktiviteter placeres i et selvstændigt aktieselskab under vand- og spildevandsforsyningsselskabet. Gennemførelse af sideordnet aktiviteter kan ske uden om den prisregulering som i øvrigt gælder for vand- og spildevandsforsyningen, og det selskab som udøver den sideordnede aktivitet må således oparbejde et overskud. Hvis overskuddet udloddes som udbytte til Fælles A/S, vil det kunne ske uden modregning i bloktilskuddet, forudsat at stoploven ændres som angivet i samlelovforslaget. Hvis overskuddet via Fælles A/S udloddes til ejerkommunerne, vil der derimod ske modregning i kommunernes bloktilskud efter reglerne i stoploven. Et selskab, der driver sideordnet aktivitet, kan etableres på baggrund af den særskilte hjemmel i vandsektorloven og vil ikke være begrænset efter kommunalfuldmagten med hensyn til, hvilke aktiviteter selskabet kan udøve. Alene vandsektorloven vil fastlægge grænserne 12/15

13 for, hvilke aktiviteter det sideordnede selskab kan udøve. Det skal endvidere fremhæves, at det selskab, der driver sideordnet aktivitet, ikke vil være begrænset af lov om kommunal erhvervsaktivitet med hensyn til ejerkreds og omsætningskrav. Der er således ingen begrænsning med hensyn til, hvorfra selskabets omsætning hidrører. I forhold til en fremtidig strukturudvikling i vandsektoren er model 2 en anelse usmidig. Hvis for eksempel Middelfart Kommune ønsker at indgå i Fælles A/S, vil det skulle ske ved en fusion af henholdsvis Middelfart Vand A/S, Middelfart Spildevand A/S med Fælles A/S. Efter fusionen vil Middelfart Kommune modtage et antal aktier i Fælles A/S. Det skal fremhæves, at fusionen vil kunne gennemføres uden konsekvenser for nogen af de deltagende kommunernes bloktilskud, idet stoploven undtager fusioner som den her nævnte fra modregningsbestemmelserne. Imidlertid skal de særlige fristregler i aktieselskabsloven iagttages i forbindelse med fusionen. Fristreglerne indebærer, at fusion først kan foretages 4 uger efter offentliggørelse af fusionsplan og redegørelse. 5.3 Model 3, holdingmodellen Nordfyns Kommune Odense Kommune Fælles A/S Nordfyns Spildevand A/S Odense Vand A/S Odense Spildevand A/S Sideordnet A/S Service A/S Model 3 er en model, hvor de aktiver, der knytter sig til de respektive kommuners forsyning i henholdsvis vand- og spildevandsforsyning, isoleres i selvstændige selskaber. Driften af henholdsvis vandforsyning og spildevandsforsyning varetages af et serviceselskab. I serviceselskabet placeres samtlige medarbejdere, og disse forestår på baggrund af en særskilt aftale mellem Service A/S og de respektive forsyningsselskaber driften af vand- og spildevandsforsyningen. 13/15

14 Serviceselskabet kan i modsætning til forsyningsselskabet oparbejde et overskud og dermed tjene penge på salg af ydelser til forsyningsselskaberne. Efter stoploven skal aftaler mellem selskaber, også inden for en koncern, indgås på markedsvilkår. Det overskud, der eventuelt måtte blive oparbejdet i serviceselskabet, kan udloddes til Fælles A/S uden modregning i bloktilskud, forudsat at stoploven ændres som angivet i vandsektorlovforslaget. Derimod vil udlodning af overskud fra Fælles A/S til ejerkommunerne indebære modregning i bloktilskuddet. Det skal fremhæves, at serviceselskabet kan etableres på baggrund af de forudsætninger, som er indeholdt i stoplov og vandsektorlov om diversionering af vand- og spildevandsforsyningen. Serviceselskabet vil således ikke være underlagt de krav til privat ejerskab og begrænsning af omsætning, der er indeholdt i lov om kommunal erhvervsvirksomhed jf. nærmere i bilag 2. Udbudsretligt er model 3 imidlertid vanskelig. F. eks. vil aftale om udbygning og vedligeholdelse af spildevandsnettet mellem Nordfyns Spildevand A/S og Service A/S næppe kunne indgås uden EU-udbud, hvis kontraktens tærskelværdi overstiger tærskelværdien i EU s udbudsdirektiv. Nordfyns Spildevand A/S skal have kontrol med Service A/S, for at der kan statueres in-house, der kan begrunde fritagelse for udbudspligten. Et datterselskab kan ikke have kontrol med et andet datterselskab. Tilsvarende vil gælde, hvis man valgte at lade holdingselskabet Fælles A/S udgøre serviceselskab. Der kan for en uddybning af de udbudsretlige spørgsmål henvises til bilag 6. Model 3 vil ledelsesmæssigt kunne tilrettelægges således, at bestyrelsen i de respektive datterselskaber udpeges af de kommunalbestyrelser, hvorfra selskabets aktiver hører. Ved aktionæroverenskomst mellem Odense Kommune og Nordfyns Kommune vil det kunne sikres, at Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune indstiller til bestyrelsen i Fælles A/S, hvem de ønsker, skal vælges som medlemmer af bestyrelsen i Nordfyns Spildevand A/S. Odense Kommune indstiller tilsvarende til bestyrelsen i Fælles A/S, hvem de ønsker, skal vælges som medlemmer af bestyrelsen Odense Vand A/S og Odense Spildevand A/S. Det skal fremhæves, at det administrativt kan være tungt at skulle arbejde med flere forskellige bestyrelser. Alternativt kan der derfor fastsættes, i aktionæroverenskomsten, at bestyrelsen i datterselskabet er den samme som i Fælles A/S. Fordelen herved er, at bestyrelsesmøde i de samlede selskaber kan holdes på samme tidspunkt. Ved etablering af datterselskaber for hver spildevandsforsyning og vandforsyning sikres der en entydig adskillelse mellem de forskellige økonomier i de enkelte forsyninger. Det vil utvivlsomt være muligt at opnå 14/15

15 særskilte prisloft og takster for de forskellige selskaber og dermed bevare forskellige takster i henholdsvis Nordfyns Kommune og Odense Kommune. På sigt vil der næppe blive krav om en takstmæssig harmonisering i mellem de selskaber, som er en mulighed ved model 2. I forhold til en fremtidig strukturudvikling i vandsektoren er model 3 smidigere end model 2. Hvis andre Kommuner på Fyn ønsker at indgå i Fælles A/S koncernen, kan det ske ved en aktieombytning f. eks. ved, at Middelfart Kommune indskyder aktierne i Middelfart Vand A/S og Middelfart Spildevand A/S i Fælles A/S og som betaling herfor modtager aktier i Fælles A/S. Det skal fremhæves, at aktieombytningen vil kunne gennemføres uden konsekvenser for nogen af de deltagende kommuners bloktilskud, idet stoploven undtager aktieombytning som den her nævnte for modregningsbestemmelserne. Aktieombytningen kræver heller ikke iagttagelse af særlige frister, som de der er angivet i aktieselskabsloven vedrørende fusioner. Muligheden og rammerne for at udøve sideordnet aktivitet er den samme i såvel model 3 som i model 2. Administrativt er model 3 tungere og dyrere end model 2, idet der skal udarbejdes årsregnskaber for samtlige selskaber og tilsvarende bestyrelsesprotokollater med videre for samtlige selskaber. Endelige bryder model 3 med den tradition Odense Kommune og dens omegnskommuner allerede har ved etableringen af fælles kommunale aktieselskaber i form af Fjernvarme Fyn A/S. Fjernvarme Fyn A/S er etableret som model 2. Århus 23. oktober 2008 Pernille Aagaard Truelsen 15/15