Godkendt på HB-møde 21. november LO s handlingsplan 2009

Transkript

1 Godkendt på HB-møde 21. november 2008 LO s handlingsplan 2009

2 4. Uddannelsespolitik 4a. Ungdomsuddannelse og folkeskole Mål: LO skal i perioden sikre, at erhvervsuddannelserne er attraktive tilbud i en samlet struktur af ungdomsuddannelser, hvor overgange, sammenhæng og ligeværdighed mellem de forskellige ungdomsuddannelser er blevet styrket. LO vil arbejde for et øget fokus på et bredt faglighedsbegreb i folkeskolen, der skal være med til at sikre en styrkelse af erhvervsuddannelsernes placering i uddannelsessystemet. LO vil arbejde for, at så mange som muligt af de, der ikke gennemfører en egentlig erhvervsuddannelse, i stedet deltager i solide uddannelsesforløb, hvor fagbevægelsen har været med til at sikre kvalitet og relevans. Ungdomsuddannelse og generelle initiativer Strategi og indhold: Målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, skal bl.a. styrkes ved, at ungdomsuddannelserne samlet set fremstår som attraktive for alle unge. Det betyder, at uddannelserne skal være sammenhængende, ligeværdige og alle med gode muligheder for såvel videreuddannelse som sporskifte senere i livet. Fagbevægelsen skal, med udgangspunkt i erhvervsuddannelsernes styrke og særkende, arbejde videre med at udvikle konkrete politikforslag, der får de enkelte dele af det samlede ungdomsuddannelsesbillede til at fremtræde ligeværdigt, overskueligt og forståeligt for de unge. Forslagene skal ligeledes forholde sig til den institutionsmæssige udvikling, der er i gang, hvor stadig flere institutioner arbejder sammen på tværs eller direkte fusionerer, og hvor der er fokus på løsninger af problemstillingen om at opretholde et geografisk spredt udbud. Det bliver derfor nødvendigt ikke alene at se på det samlede nationale uddannelsesudbud, men også hvordan det tegner sig for unge konkret i kommunerne. Som en del af problemstillingen skal det samlede vejledningssystem (dvs. såvel Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalgscentre som gennemførselsvejledning) vurderes. Der skal skabes en samlet vejledningsindsats, der sikrer, at flest mulige gennemfører de uddannelser, de er motiveret til og har forudsætninger for. Det skal udredes, hvorledes adgangskrav på de enkelte uddannelsestrin virker og hvilke konsekvenser, de seneste ændringer har givet f.eks. om der er blevet skabt unødvendige barrierer. Der skal som grundlag for ovenstående laves analyser af dels de eksisterende elevstrømme indenfor uddannelsessystemet, dels udviklingen i sammenhængen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets udvikling, og endelig af elementer i de unges valg og motivation herfor i forhold til udvalgte uddannelsesområder. Endvidere skal der gennem udviklingen af forskellige scenarier skabes grundlag for i 2009 at få reformuleret debatoplægget fra LO-kongressen i 2004 til egentlige politik- 2

3 forslag. Arbejdet skal funderes i viden om, hvorledes de internationale udviklingstræk er, herunder EU-initiativer på feltet. Oplægget skal sikre erhvervsuddannelsernes fortsatte centrale placering i det samlede ungdomsuddannelsesbillede og være grundlag for, at LO-fagbevægelsen såvel centralt som lokalt kan bidrage konstruktivt til udviklingen af det samlede udbud af ungdomsuddannelser. Resultater: Analysearbejde der underbygger profilen af, at LO-fagbevægelsen bidrager aktivt til at sikre 95 pct. målsætningen, både ved flere tilbud til de stærke unge i erhvervsuddannelserne, og ved aktivt at støtte tilbud til de unge, der af en eller anden grund ikke har forudsætningerne for umiddelbart at gennemføre en erhvervsuddannelse. På den baggrund og de efterfølgende debatter, bl.a. på en konference, skal der sammenfattes og kommunikeres en politik på det samlede ungdomsuddannelsesområde. Udvalg: Uddannelsespolitisk Udvalg. Folkeskolen Strategi: I 2009 skal LO s nyreviderede politik for folkeskoleområdet formidles. Med vægt på bekæmpelse af den sociale arv, styrket rummelighed og forbedret arbejdsmiljø skal LO blande sig i debatterne om grunduddannelsens mulighed for at ændre på den stadig større ulighed, der skabes i en tidlig alder. Gennem et styrket samarbejde med elev- og forældreorganisationer og gennem arbejdet i Skolerådet sætter LO bl.a. fokus på den manglende evaluering og udvikling af specialundervisningen, der giver problemer med fagligheden, når eleverne starter på en ungdomsuddannelse. I sammenhæng med den generelle indsats i vejledningen af børn og unge sættes der fokus på undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen ( UEA ), fagets prioritering i skolebestyrelserne, kommunalt samt samarbejdet med arbejdsmarkedets parter. Indsatsen skal styrke den del af vejledningen, der foregår i klasseværelset og sætte fokus på den manglende indsats hos kommunalbestyrelser og skolebestyrelser i at få skabt en sammenhængende undervisning af eleverne i rettigheder på arbejdsmarkedet, overenskomster mv. Resultater: Der udarbejdes en formidling af LO s nyreviderede folkeskolepolitik. Der afsluttes en undersøgelse af UEA-undervisningen på skoler og i kommunerne, der præsenteres ved en konference for politikere og områdets interessenter. Udvalg: Uddannelsespolitisk udvalg. 4b. Erhvervsrettede uddannelser Mål: LO vil arbejde for, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, og at flere unge gennemfører en videregående uddannelse. Det kræver, at uddannelserne fremstår som et overskueligt og attraktivt uddannelsestilbud for unge med forskellige evner og ønsker, at de unge har en reel uddannelsesgaranti uanset konjunktursvingninger, samt at der er attraktive videreuddannelsesmuligheder. 3

4 LO vil arbejde for et samlet forslag til justering og udvikling af erhvervsuddannelserne, der kan danne grundlag for en ny politisk flerårsaftale om uddannelserne i LO vil arbejde for, at der udvikles nye videregående og erhvervsrettede uddannelsestilbud, som kan tiltrække langt flere unge fra ungdomsuddannelserne, særligt fra erhvervsuddannelser. Uddannelser der udbydes på nye stærkere erhvervsakademier. Erhvervsuddannelse Strategi og indhold: Den politiske aftale om fornyelse af erhvervsuddannelserne blev vedtaget som lovændring i juni Som led i den politiske aftale blev det besluttet at tilføre erhvervsuddannelserne 150 mio. kr. i 2007 og 300 mio. kr. hvert år i 2008 og Hele erhvervsuddannelsessystemet vil fremover have travlt med at implementere lovændringerne, idet der er tale om meget omfattende ændringer af love, bekendtgørelser, procedurer og vejledninger, samt en markant efteruddannelse af lærere og ledere. Samlet set vil implementeringen af loven strække sig over mere end et år, og dele af loven vil tage flere år. LO forventer, at ændringerne af erhvervsuddannelserne vil have en klar positiv effekt, men det vil vare flere år, før vi ser den fulde effekt af lovændringen. Selvom erhvervsuddannelserne er tilført flere midler, er det vanskeligt at vurdere, om de er tilstrækkelige til at løfte målsætningerne. Skolerne får en række redskaber hertil, men samtidig skal det sikres, at uddannelserne er udfordrende og attraktive både for unge med begrænsede forudsætninger og for unge med gode forudsætninger. Med den politiske aftale er der kun afsat ekstra midler til og med Med udgangen af 2008 vil vi have afklaret vores forventninger til den næste flerårsaftale. I 2009 skal der tages kontakt med de relevante politiske partier om indhold i den næste flerårsaftale. En kampagne skal tydeliggøre behovet for at prioritere erhvervsuddannelserne økonomisk og sætte erhvervsuddannelserne på den offentlige dagsorden. LO skal fortsat bruge Rådet for de Grundlæggende Erhvervsuddannelser (REU) til offensivt at holde parterne, skolerne og ministeriet fast på, at målsætningerne bag lovændringerne også afspejler sig i udmøntningen og implementeringen af den reviderede lov. Herunder skal der være særlig fokus på, om de afsatte midler er tilstrækkelige og fokus på, om initiativer har indvirkning på frafaldet på grundforløbene. Udover implementeringen af lovændringerne har vi to udeståender. LO skal have italesat, især over for Undervisningsministeriet, at der er uddannelser, hvor der er behov for at få udviklet trin tre. LO skal have fokus på kvaliteten i praktikken, dels antallet af pladser, og endeligt videreudvikle vores forslag om praktikpladscentre. Sideløbende skal vi også begynde at sætte et længere perspektiv. Derfor vil vi i 2009 opstarte en tænketank som i et perspektiv på måske år skal drøfte krav og udformning af erhvervsuddannelserne. LO fortsætter formidlings- og uddannelsesindsatsen om Tvistighedsnævnets arbejde, herunder at følge udviklingen i sager inden for de enkelte fagområder. I AER (Ar- 4

5 bejdsmarkedets Elev Refusion) vil der fortsat blive arbejdet med den økonomiske struktur i ordningen. Internationalt videreføres arbejdet med Københavner-deklarationen og en international kvalifikationsnøgle. Resultater: Udmøntningen af ændringerne i erhvervsuddannelsesloven følges løbende, og de 11 pejlemærker, som Hovedbestyrelsen har vedtaget om fremtidens erhvervsuddannelser, opfølges. Gennemførelse af kampagne og drøftelse med de relevante politiske partier om udmøntningen af den nye flerårsaftale for perioden , herunder evt. afholde en politisk høring. Udvikling af forslag og evt. afholdelse af konference om praktikformer. Endvidere afholdes der konference for skolernes bestyrelsesmedlemmer og en workshop om Tvistighedsnævnets resultater og retspraksis for afdelingsansatte og interesserede fra forbundene. Udvikling af AER-ordningen. Opfølgning af fagbevægelsens indsats i EGU (Erhvervsfaglig GrundUddannelse). Udvalg: Uddannelsespolitisk Udvalg Videreuddannelse Strategi og indhold: I 2009 vil der være fokus på at få etableret de nye erhvervsakademier og få udviklet såvel de eksisterende som nye professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser, VVU er (Videregående VoksenUddannelse) og diplomuddannelser. Der skal arbejdes for at sikre en stærk sammenhæng med erhvervsskoler og erhvervsuddannelser. Det skal sikres, at de erhvervsuddannede kan videreuddanne sig såvel i det ordinære uddannelsessystem (typisk i ret hurtig forlængelse af grunduddannelsen), som senere i livet eller via det parallelle videreuddannelsessystem (VVU og Diplomuddannelse). Der skal skabes en tæt sammenhæng mellem de øvrige VEUaktiviteter og åben uddannelse. Endvidere skal det sikres, at der på relevante områder er direkte adgang til uddannelser på universitetsområdet (f.eks. ingeniør- og HA-uddannelserne) for personer med en erhvervsakademiuddannelse. Som baggrund for dette skal der gennemføres analyser af såvel LO-medlemmers eksisterende anvendelse af videreuddannelse som analyser af forskellige typer af fremtidige videreuddannelsesbehov. Da hele strukturen på det videregående uddannelsesområde i høj grad er defineret ud fra beslutninger i EU, skal udviklingen i de mest betydende internationale initiativer følges. Der gøres en særligt indsats for at følge op på de særlige videreuddannelsesinitiativer, der er taget i forbindelse med indgåelse af tre-partsaftalen i den offentlige sektor (herunder f.eks. på lederuddannelsesområdet). Det skal herunder sikres, at de forudsætninger, som typisk erhverves gennem supplering af de almene kundskaber gennem f.eks. AVU (Almen VoksenUddannelse) og HF-enkeltfag, kan erhverves på både en relevant og en økonomisk tilgængelig måde. Det er bl.a. gennem en høj frekvens af videreuddannelse, at LO-fagbevægelsens strategi for et egentlig kompetenceløft kan blive til virkelighed. På institutionssiden skal udviklingen i Professionshøjskolerne følges nøje, og LO skal aktivt påvirke dannelsen af de nye Erhvervsakademier med henblik på at få så gode 5

6 indflydelsesmuligheder som muligt for fagbevægelsen samt sikre så god sammenhæng med erhvervsskolerne som muligt. Arbejdet i det nye Råd for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP) skal udvikles herunder formødearbejdet i LO-kredsen således at LO-fagbevægelsens synspunkter får maksimal gennemslagskraft. Resultater: I løbet af 2009 vil de konkrete muligheder og udfordringer i forbindelse med de nye erhvervsakademier fremstå klart og konkret. På den baggrund vil der i løbet af året med udgangspunkt i repræsentationen i REP blive lavet en opsamling af LO s vurdering af disse muligheder og udfordringer samt en strategi for, hvorledes de uddannelsesmæssige tilbud på videreuddannelsesområdet (såvel i det ordinære som i det parallelle system) skal indrettes for at tilgodese LO s medlemmer. Udvalg: Uddannelsespolitisk Udvalg. 4c. Voksen- og efteruddannelse Mål: LO vil arbejde for, at VEU prioriteres som særligt vigtigt indsatsområde for de offentlige uddannelsesinstitutioner, hvor samarbejdet på tværs af institutionstyper kvalificeres og øges med henblik på klare, profilerede tilbud i en sammenhængende struktur for udbud. LO vil medvirke til, at alle LO-lønmodtagere får viden om og lyst til at anvende både nuværende og nye tilbud, der bygger på deres eget ønske om efteruddannelse. LO vil arbejde for større fokus på LO-lønmodtageren og dennes ønsker med henblik på en øget aktivitet, der styrker den enkeltes kompetencer. Rammevilkårene skal understøtte dette. LO vil arbejde for en realisering af de nye rammer for realkompetencer både gennem anvendelse af partnerskabsaftaler og gennem fokus på skolernes praksis på området. Voksen- og efteruddannelse Strategi og indhold: Strategien er at sikre LO-fagbevægelsen en fremadrettet position i forhold til udviklingen i VEU. For at kunne forfølge denne strategi er det i 2009 især nødvendigt at følge op på og overvåge såvel udviklingen i aktiviteter, udviklingen i det opsøgende/vejledende arbejde fra institutionernes side samt økonomien på uddannelsesinstitutionerne bliver året, hvor det bliver af betydning at vurdere, hvorvidt de indsatser, der er aftalt i trepartsaftalerne, begynder at give resultater. Det har betydning for, hvilken strategi der skal vælges for perioden , hvor de aftalte puljemidler på 1 mia. kr. til erhvervsrettet VEU udløber. I 2010 er der overenskomstforhandlinger på det private område, og dermed kommer også kompetenceudviklingsfondenes betydning ind i billedet. I forhold til kompetenceudviklingsfondene bliver det af strategisk betydning at få en diskussion af LO-fagbevægelsens samlede perspektiv på fondenes betydning i forhold 6

7 til parternes mulighed for at stille offensive krav til hele udbuddet af VEU. Dvs. drøftelse af parternes mulighed for hvis viljen og ønsket er til stede at kunne styre efterspørgslen og udbuddet helt suverænt, da fondene vil kunne akkumulere betydelige økonomiske midler. Den del af trepartsaftalen fra 2007 om Bedre rammer for udbud skal konkretiseres og udmøntes i overensstemmelse med den ramme for udmøntning, som parterne blev enige om i efteråret I den forbindelse omlægges de nye vejledningsnetværk. Der skal gennemføres en udbudsrunde samt etableres nye partssammensatte efteruddannelsescentre og ikke mindst de tilknyttede råd. Det bliver af strategisk betydning, at LOfagbevægelsen lægger sig offensivt i selen i forhold til at udfylde de opgaver, der skal varetages af de nye centerråd. Rådet for voksen- og efteruddannelse erstatter REVE, således at det ny råd kommer til at indeholde de opgaver, der lå i det tidligere KFU-råd (Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse) og REVE. Det ny råd forventes at træde i kraft 1. januar LO-fagbevægelsens strategi for arbejdet i dette råd skal fastlægges. Der gøres en særlig indsats for at følge op på de særlige efteruddannelsesinitiativer, der er taget i forbindelse med indgåelse af tre-partsaftalen i den offentlige sektor (herunder f.eks. på SOSU-området). LO udmønter den nye strategi for fagbevægelsens fremtidige vejledningsindsats på voksen- og efteruddannelsesområdet ved fortsat at følge implementeringen af vejledningsnetværk og uddannelsesambassadører. LO samler og formidler oplysninger om de ny muligheder i kompetenceudviklingsfondene gennem oplysningsmateriale, konferenceaktivitet eller lignende for at medvirke til at skabe mer-aktivitet på VEU-området. For at skabe øget viden om aktivitetsudviklingen på efteruddannelsesområdet og mulighederne for at øge aktiviteten gennemføres en analyse af anvendelsen af private kurser i udvalgte sektorer med henblik på at afdække, om det private kursusmarked tilgodeser medlemmernes efteruddannelsesbehov. Internationalt videreføres arbejdet omkring livslang læring (LLL) i EU-regi. Resultater: Dokumentation af aktivitet og udvikling på hele VEU-feltet. En samlet strategisk vurdering og gennemførelse af LO-fagbevægelsens fremtidige indsatser herunder koordination, kvalificering og kampagner med henblik på øget aktivitet og kompetenceløft. Udvalg: Uddannelsespolitisk udvalg. 7