Generelle informationer efter et seksuelt overgreb

Transkript

1 Rigshospitalet Generelle informationer efter et seksuelt overgreb Omstændighederne og reaktionerne efter et overgreb kan være forskellige. Ligesom det kan være forskelligt fra person til person hvad man har brug for.

2 Indholdsfortegnelse Information om hjælp efter et seksuelt overgreb...4 Reaktioner efter et seksuelt overgreb...6 Til pårørende.10 Information om juridisk hjælp efter et seksuelt overgreb.11 Bistandsadvokater med erfaring indenfor området..13 Nyttige links 15 3

3 Information om hjælp efter et seksuelt overgreb Når du forlader centret efter den akutte undersøgelse, vil du få en tid med til en opfølgende samtale med en sygeplejerske. Samtalen vil finde sted en af de førstkommende hverdage. Ved denne samtale vil I snakke om, hvordan du har det både fysisk og psykisk, og du får mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål der måske er dukket op efter den første undersøgelse. Den medicinske opfølgning vil blive tilrettelagt efter dine behov og ud fra de prøver og behandling du har fået ved den akutte undersøgelse. Opfølgning ved psykolog og socialrådgiver Vi tilbyder samtaler med psykolog og/eller socialrådgiver. Behovet for denne opfølgning klarlægges ved en visitationssamtale, der bestræbes på at afholdes indenfor 14 dage efter den akutte undersøgelse. Er du allerede i et behandlingsforløb hos psykolog eller psykiater tilbydes der kontakt og supervision af denne ved behov. Psykolog Hos psykologen kan du få hjælp til at bearbejde de reaktioner, du kan opleve at have efter at have været udsat for et seksuelt overgreb. Formålet med den psykologiske behandling og rådgivning er, at du kan komme på fode igen i din hverdag og sociale liv. Samtalerne er gratis. Hvis du har behov for yderligere hjælp, hjælper vi dig videre til behandling udenfor centeret. Socialrådgiver Socialrådgiveren kan støtte og rådgive dig i de sociale problemer, der kan opstå som følge af at have været udsat for et seksuelt overgreb. Socialrådgiveren kan hjælpe dig med at tage kontakt til relevante instanser samt give information om det retslige efterspil, hvis overgrebet er anmeldt til politiet, eller hvis du overvejer at anmelde overgrebet. Socialrådgiveren tilbyder også samtaler til pårørende. 4

4 Diskretion Al behandling på Center for seksuelle overgreb foregår under diskretion. Det betyder, at centret ikke videregiver hverken mundtlige eller skriftlige oplysninger om din henvendelse til centret, med mindre du selv ønsker det og giver dit skriftlige samtykke. Er du under 18 år, har centret som udgangspunkt pligt til at informere forældre og de sociale myndigheder. Kontakt Du kan døgnet rundt ringe til en sygeplejerske på tlf.: Center sekretariatet, psykologer, socialrådgiver og læger kan træffes: Mandag til fredag fra kl på tlf.:

5 Reaktioner efter et seksuelt overgreb Et seksuelt overgreb er en alvorlig, og for nogle traumatiserende hændelse, og det er derfor normalt, at der kommer psykiske og fysiske reaktioner bagefter. Reaktionerne kan være forskellige fra person til person. Du kan her læse om nogle af de reaktioner, man kan have, når man har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan ske for alle Billedet på et seksuelt overgreb er for de fleste den ukendte mand, der springer frem fra en busk. Sådan sker et overgreb også for nogle, men for andre er det sket anderledes. Gerningsmanden kan for eksempel være en, du lige har mødt, en bekendt, eller en du kender rigtig godt. Overgrebet kan være sket hjemme hos dig selv, hos gerningsmanden, hos venner, til en fest, på et toilet, et diskotek, i en taxa eller et helt andet sted. Der er tale om et seksuelt overgreb, når en person vil tvinge en anden til noget seksuelt, man ikke ønsker at deltage i, uanset om det lykkes eller ej, og uanset om det er en, du ikke kender eller kender, og uanset hvor det er sket. Hvordan kunne det ske? Mange føler, at de selv har ansvaret for det der skete, endda at det var deres egen skyld. Har man været udsat for et overgreb, spørger man derfor ofte sig selv: Hvad kunne jeg have gjort anderledes? - Hvorfor lige mig? - Hvorfor sagde jeg ikke fra? - Lagde jeg selv op til ham? Sådan kan du tænke, hvis du f.eks. har været fuld, har talt med gerningsmanden, har flirtet med ham, har sagt ja til at danse, eller er gået med ham hjem. Mennesker er vant til, at have indflydelse på hvad der sker med dem, og pludselig har du befundet dig i en situation, hvor en anden har bestemt over dig. Tankerne om dit eget ansvar er et forsøg på at finde en forklaring på det, der skete. Det betyder imidlertid ikke, at du hverken kunne eller skulle have gjort noget anderledes i situationen. At gøre modstand De fleste har forestillet sig, at de ville løbe væk, råbe op, slå eller sparke, hvis de blev overfaldet eller forulempet. Det lykkes for nogen. Men mange gør slet ikke den modstand, som de havde forestillet sig. Derfor kan man føle, at det er ens eget 6

6 ansvar. Et overgreb kommer oftest uventet og overrumplende. Måske bliver du bange og er derfor ikke i stand til at gøre det, du ville gøre, hvis du havde kontrol over situationen og dig selv. Det kan også være, at du vurderer, at overmagten, i situationen er for stor, så du vælger ikke at gøre noget, fordi du ellers vil udsætte dig selv eller andre for endnu større fare. Det kan have været det sikreste for dig ikke at have gjort gøre modstand. Det opleves uvirkeligt Det kan tage tid at forstå, at det som virkede utænkeligt, faktisk skete. Du husker det måske, som var det en film, samtidig med at enkelte dele af overgrebet bliver ved med at dukke op i dine tanker. Måske som et billede, en lugt, en lyd eller en følelse. På den måde kan overgrebet på samme tid føles uvirkeligt og være pinagtigt nærværende. Du føler dig forandret Mange fortæller, at de føler, at alle må kunne se på dem, hvad der er sket. Efter overgrebet kan du have det anderledes, end du plejer. Det kan føles som om forskrækkelsen stadig sidder i kroppen. Du kan have svært ved at koncentrere dig, føler dig anspændt, får kvalme, ondt i maven, have svært ved at sove og få mareridt. Du kan blive irritabel og vred over småting, græde meget og på helt uventede tidspunkter. Du kan opleve, at du ikke kan overskue ting, du ellers har haft nemt ved, f.eks. at lave mad, læse lektier og gå til fest. Du kan således miste lysten til at gøre, hvad du ellers kan lide. Efter overgrebet kan du også blive bange for ting, du ikke før har været bange for, f.eks. folk der går bag dig på gaden, lyde, mørke, at være alene hjemme og at lægge dig til at sove. Du kan også blive i tvivl om, hvem du nu kan stole på. Oplevelserne kan for nogle være så voldsomme, at de ikke kan genkende sig selv. De tror, at de er ved at miste kontrol over sig selv. Det skyldes, at de er bragt ud af ligevægt, og det er ikke en unormal tilstand efter et overgreb. Denne tilstand er kun midlertidig, forbigående og kan opleves meget forskellig fra person til person. Hvor længe varer det? Dagligdagen kan for en tid blive svær at håndtere, og du kan blive bange for, at du aldrig får det bedre igen. Men det gør du. De ubehagelige følelser og tanker vil variere både i styrke og varighed. Nogle oplever, at de forsvinder hurtigt, andre slås med dem i længere tid, og for nogle kommer det i bølger. 7

7 Nogle kan i en periode efter overgrebet have det så svært, at de har brug for at holde helt eller delvis fri fra arbejde og studier. Andre genoptager i løbet af nogle få dage deres vante dagligliv. Hvordan passer du på dig selv? Hvis du er chokeret og bange, gælder det om at passe på dig selv og være opmærksom på hvad du har lyst til, og ikke har lyst til. Det kan i en periode være meget anderledes, end hvad du er vant til. Du kan f.eks. have behov for, at trække dig tilbage og være sammen med få mennesker, eller du kan have behov for at være omgivet af mange mennesker. Hvis du er ude af balance, kan du have brug for at have mere kontrol over tingene end ellers. Derfor bør du undgå at bringe dig i uoverskuelige situationer, eller udsætte dig for situationer hvor du bliver stresset eller bange. Hvis du på den anden side helt isolerer dig, eller gang på gang beskæftiger dig med, hvordan du har det, kan overgrebet komme til at fylde for meget i dit liv. Det kan gøre det svært at vende tilbage til dit almindelige liv. Men du skal heller ikke tvinge dig selv til at gøre alt, som du plejede. Hvis du f.eks. er blevet bange for mørke, er det ikke tegn på svaghed at have lyset tændt, når du skal sove. At tale med andre Når man har været udsat for et seksuelt overgreb, kan det være svært at fortælle, hvad der er sket. Nogle synes det er pinligt eller er bange for, hvordan andre vil reagere. Men det er vigtigt, at du taler med nogen. Det kan lette at fortælle, hvordan du har det. For de fleste er det mest trygt at tale med deres familie og nærmeste venner. Du skal vælge, hvem du helst vil tale med og huske, at du ikke behøver gå i detaljer. Du kan nogle gange nøjes med at fortælle, at du har været udsat for et overgreb. Derved får du også forklaret andre, hvorfor du måske virker anderledes, end du plejer. Omgivelsernes reaktioner Reaktionerne fra ens omgivelser kan være forskellige og uventede både i positiv og negativ retning. Du kan møde forståelse og opbakning fra nogle, du ikke havde regnet med. Andre kan reagere uforstående eller selv blive meget berørte. De fleste vil nu gerne hjælpe, men kan være usikre på, om de gør det rigtige. Derfor kan du opleve, at nogle gør for meget og andre for lidt. Det kan være vanskeligt at 8

8 håndtere i en periode, hvor du har brug for hjælp og ikke har overskud til at forstå de andres situation. Seksualitet Nogle har i tiden efter overgrebet slet ikke lyst til sex, andre kan have lyst, men vil gerne tage det stille og roligt og gå forsigtigt frem. Det kan være, at du ikke oplever de store forandringer. Dette er også normalt. Der findes ingen rigtig måde at gøre tingene på, kun at du gør dem i dit eget tempo. Hvis du har en partner, kan det være en god idé, at du fortæller om, hvordan du har det. Det kan være vigtigt at fortælle, at det er situationen, ikke partneren, der er grunden til forandringerne. Sammen kan I måske tale om hvad, I begge føler, er det rigtige at gøre. 9

9 Til pa rørende Når en person har været udsat for et seksuelt overgreb, rammer det også de pårørende. Tiden efter overgrebet kan være svær for alle, og som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal støtte og hjælpe bedst mulig, og det kan være svært at forstå de reaktioner, som den person, der har været udsat for overgreb, oplever. Erfaringer viser, at støtte fra familie og venner har stor betydning for, hvordan den, der har været udsat for et seksuelt overgreb, kommer sig. Centeret tilbyder derfor støttende og rådgivende samtaler til pårørende ved centerets socialrådgivere. Nærmeste pårørende er hyppigst forældre, søskende, ægtefæller og kærester, men også andre nærtstående kan få tilbudt støtte og rådgivning. Som pårørende kan du f.eks. få hjælp til: Hvordan du kan støtte og hjælpe den person, der har været udsat for et seksuelt overgreb bedst muligt. Dine reaktioner og tanker efter overgrebet. Hvordan forældrerollen kan blive påvirket efter overgrebet. Hvordan parforholdet kan blive påvirket efter overgrebet. Som pårørende kan du få tilbudt pårørendesamtaler: Hvis den, du er pårørende til, har et forløb i Center for Seksuelle Overgreb Hvis den, du er pårørende til, samtykker til, at du modtager samtaler. Ønsker du at høre mere om pårørendesamtaler, kontakt centeret på tlf.:

10 Information om juridisk hjælp efter et seksuelt overgreb Følgende er råd og vejledning om hvor du kan henvende dig for at få hjælp, hvilke rettigheder du har, om muligheden for at få advokatbistand, og om hvordan du får erstatning, hvis du har været udsat for seksuelt overgreb eller forsøg på det. Anmeldelse Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du anmelde det til politiet. Det kan være af stor betydning for politiets efterforskning, at få foretaget nødvendige afhøringer og undersøgelser så hurtigt som muligt. Når du anmelder en voldtægt eller et andet seksuelt overgreb til politiet, er det politiets opgave at efterforske din sag. Det vil sige at politiet skal finde ud af: Hvad der er sket? Om det er strafbart? Hvem der har gjort det? I forbindelse med anmeldelsen vil du blive indkaldt til en afhøring, hvor de taler med dig om, hvad der er sket. Afhøringen finder sted på politistationen. Til afhøringen har du mulighed for at have din bistandsadvokat med eller, hvis du er under 18 år en repræsentant fra kommunen. Bistandsadvokaten er et tilbud om en gratis advokat, som blandt andet kan hjælpe dig med: Råd og vejledning mens politiet efterforsker sager, og hvis sagen senere skal for retten. Hjælpe dig med at få erstatning Forklare dig hvordan en straffesag foregår, og tage med dig hvis du skal afgive forklaring i retten. Sigtelse og retssag Hvis politiet vurderer, at der er rimelig grund til at mistænke en person, sigter politiet ham eller hende for forbrydelsen. Når efterforskningen er slut, beslutter 11

11 anklagemyndigheden, hvad der videre skal ske. Anklagemyndigheden rejser tiltale, hvis den vurderer, at der er beviser nok til at få en sigtet person dømt. At rejse tiltale betyder, at sagen bliver sendt til retten. Hvis der kommer en retssag, vil du blive indkaldt til et møde i retten. Din bistandsadvokat vil følge dig og fortælle dig hvad, der skal ske. Hvis du ikke ønsker at gerningsmanden skal være til stede, når du skal afgive forklaring, kan din bistandsadvokat eller anklagemyndigheden anmode om, at gerningsmanden skal forlade retssalen. Du kan læse mere om anmeldelse og det videre forløb på: Erstatning Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du søge om erstatning. Din bistandsadvokat kan hjælpe dig med at fremsætte dit krav om erstatning. Du kan læse mere om erstatning på Erstatningsnævnets hjemmeside: 12

12 Bistandsadvokater med erfaring indenfor omra det Københavnsområdet Ervin Birk Østbanegade 7, st København Ø Tlf.: Annette Fabricius-Bjerre C V E Knuths Vej 18 B 2900 Hellerup Tlf.: annette@fabriciusbjerre.com Else Præstegaard Rådhuspladsen 16, København V Tlf.: / else@praestegaard.dk Christina Gede Advokatfirmaet Christina Gede Nørregade 45, København K Tlf.: / cg@sanktpetri-advokater.dk Helle Hald SIRIUS Advokater Frederiksberggade 11, København K Tlf.: hh@siriusadvokater.dk Dan Harild Wesselsgade København N Tlf.: / danharild@gmail.com Advokatfirmaet Homann, Jacobsen og Khawaja I/S Amager Torv København K Tlf.: kh@homannlaw.dk Lise Holten Ryvangs Allé Hellerup Tlf.: lise@holten.dk Majken Johansen Niels Hemmingsens Gade 10, København K Tlf.: mj@nhglaw.dk Jytte Lindgård Niels Hemmingsens Gade 10, København K Tlf.: jl@nhglaw.dk Birgitte Utzon Advokatfirmaet Kyed og Jybæk Sankt Annæ Plads København K Tlf.: bu@kjlaw.dk Lone Refshammer Niels Hemmingsens Gade 10, 5. Postboks København K Tlf.: lr@advokatrefshammer.dk 13

13 Irene Zehngraff Niels Hemmingsens Gade København K Tlf.: iz@zehngraff.com Helle Lokdam Rådhuspladsen 16, København V Tlf.: / helle@lokdam.dk Uden for København Ulla Degnegaard Bramstræde 7, 1 tv Helsingør Tlf.: ud@udegnegaard.dk Partner Advokater Advokataktieselskab Nørregade 54 A 4600 Køge Tlf.: mail@partneradvokater.dk Jytte Thorbek Nordbakken 7 Ny Hammersholt Tlf.: Hillerød thorbek@mail.dk Susanne Landbo Quedes Møllestræde 4, Hillerød Tlf.: slq@quedenslaw.dk Bendte Vassard Bang, Brorsen og Fogtdal Torvet Nykøbing Falster Tlf.: bv@bbfadvokater.dk Mads Ulrikkeholm Ret & Råd Frederikssund Færgeparken 23, Frederikssund (område Hillerød) Tlf.: mau@ret-raad.dk Gittemarija Loiborg Elverhøjsvej Næstved Tlf.: / laboremus.loiborg@gmail.com Advodan Slagelse Ndr. Ringgade 70C 4200 Slagelse Tlf.: slagelse@advodan.dk Lotte Lindahl Andreasen Alléen 11 A, 1. sal 4180 Sorø Tlf.: la@advokatla.dk 14

14 Nyttige links Anklagemyndigheden Her kan du læse om anmeldelse og det retslige efterspil. Erstatningsnævnet Her kan du finde information om dine muligheder for at søge om erstatning. Politi Landsorganisationen for kvindekrisecentre (LOKK) Her kan du finde viden om, hvordan man kommer videre, hvis man har været udsat for vold, eller hvis man har brug for at komme på krisecenter. Center for Seksuelt Misbrugte Øst For voksne med senfølger efter overgreb i barndommen (før det fyldte 18.år). Gratis rådgivning (også for fagfolk og pårørende) og terapi (individuelt og i gruppe). Døgnvagten Står du med et akut socialt, personligt eller familiemæssigt problem, kan du kontakte Døgnvagten i Københavns Kommune. Døgnvagten har åbent døgnet rundt alle årets dage. Headspace Hvis du er 12-25, kan du få rådgivning, støtte og information fra Headspace. Der er 6 center i Danmark. Viden om kæreste vold Hvis du er rådgiver for unge, kan du her finde ny viden og fakta om kærestevold og forslag til yderligere læsning. 15

15 Center for Seksuelle Overgreb Juliane Marie Centeret, afsnit 5032 Blegdamsvej København Telefon: Fax: cso@rh.regionh.dk 16