Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge

Transkript

1 Regine Grytnes, ph.d. stud. Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge Epoxy konferencen Svendborg, 22. marts 2012 Aarhus Universitet

2 Advarsel! Læring foregår! Produktblad: -Antropologisk oplæg om hvordan viden praktiseres -ud fra studier af hvordan tømrerlærlinge lærer og arbejder på skole og i virksomhed -Spørgsmålet er: Hvordan lærer vi sikkerhed? Langtidsvirkning: ufarligt! MAL kode 0:0

3 Regine Grytnes, ph.d. stud. Jeg vil komme ind på.. 1. Instruktion og viden: pensum & praksis 2. Sikker viden & sikker praksis 3. Skum eksempel 4. Hvad kan vi lære af skum eksempel 5. Objektiv viden & kompetente vurderinger Aarhus Universitet

4 Regine Grytnes, ph.d. stud. Min læring Titel: Risikoforståelse og sikkerhedspraksis blandt tømrer lærlinge - Fulgt tømrer lærlinge på skole og på arbejde i en periode på to år - Via observation og deltagelse forsøgt at forstå hvad folk ved, hvordan de tilegner sig den viden og hvad de gør med det de ved. Hvordan praktiserer lærlinge deres (u)viden(hed) om sikkerhed? Aarhus Universitet

5 Hvis verden var enkel Instruktion Viden Praksis 5

6 Læring i komplekse sammenhænge.. kommando Instruktion Instruktion forslag spørgsmål Læring Pensum Praktisk erfaring Viden 6

7 Læring som bevægelse fra novice til ekspert Lærlingen: gengiver det viste, kopierer, gentager Men en kopi er aldrig en fuldstændig kopi, altid anvendelse på en anden virkelighed lærer noget nyt + andet Situeret læring: handler om læring som deltagelse i forskellige roller I gentagelsen sker der øvelse, i deltagelsen sker der oversættelse og vurdering HVAD GØR JEG HER?! Ref. Dreyfus og Dreyfus, 1991 Lave og Wenger,

8 Ekspert i sikkerhed.. Novicens gentagelser bliver til læring fordi opgaverne gentages i forskellige situationer, Konkret instruktion (eks i sikkerhed) bliver oversat til andre situationer sådan at viden bliver generel Eksperten har lært og arbejder ud fra sin erfaring, uden at bruge regler og instrukser direkte tavs viden 8

9 Situeret læring Læring i et praksisfællesskab hvor viden viser sig brugbar eller ubrugbar. Plus at viden om farer eksisterer parallelt med andre former for viden; eks om tidsfrister, om at holde akkorden, om at nogen på arbejdspladsen bestemmer mere end man selv gør. Sikker praksis sikkerhed er ikke en ting i sig selv, en del af praksis (Gherardi, 2002)

10 Regine Grytnes, ph.d. stud. Et skum eksempel Det er fredag, og jeg er på en byggeplads, hvor der går tre murere, én elektriker, to malere plus en tømrersvend og hans lærling. De arbejder på en tilbygning og renovering af et parcelhus. Vi har snakket lidt om, hvorfor det nogle gange kan være svært at overholde sikkerhedsreglerne, og svenden siger: Her er eksempelet på at teori og praksis ikke kan hænge sammen. De har brugt byggeskum til vinduerne (med isocyanater). Reglerne siger, at når man har brugt det, skal pladsen afmærkes og man skal ikke bevæge sig derind før der er gået 24 timer. Aarhus Universitet

11 Regine Grytnes, ph.d. stud. Forts. Sådan noget kan vi jo ikke arbejde med! Det er jo ensbetydende med, at man ikke får lavet noget, siger han. Han fortæller også, at for fem år siden var hele firmaet på epoxy kursus, så han ved godt hvordan det skal behandles. Men det kan, ifølge ham, ikke gå op i virkeligheden. Men det er vigtigt at lærlingene også får kurserne, siger han. Aarhus Universitet

12 Regine Grytnes, ph.d. stud. Så efter weekenden.. Det er sidst på dagen og svenden og lærlingen sætter en dør i. Når de har skruet den i, bliver den skummet, og da svenden er færdig med det, siger han højt der er skummet!. Udenfor står lærlingen, og han siger ligeså tørt; så nu forlader vi pladsen i 24 timer. Men det er der ikke nogen der gør. Aarhus Universitet

13 At bruge viden Blæse på hvad reglerne siger Sikkerhed som performance: vi ved men vi gør ikke. Vigtigt at alle ved hvad reglerne er eget ansvar Du ved hvilken risiko du tager Passer kurset på virkeligheden? Lille skala, kun én dør Mulighed for udluftning Vi kører snart Ser og mærker intet Viser at vi ved 13

14 Forsøg på at ændre praksis praksis er ikke et frit rum, hvor alt er muligt! Regler baseret på objektiv/ statistisk viden: jeg har arbejdet med det hele mit liv, jeg er ikke syg endnu! Sund fornuft! Vi lukker ikke dørene hermetisk og går der ind Praksis er sociale arenaer med sociale praksisser, som selv har regler og normer for hvad der er farligt, eller sikkert nok 14

15 (mere) Læring i komplekse sammenhænge.. Instruktion kommando forslag spørgsmål Det er lidt ligesom.. MEN ikke det samme. Viden som objektiv, og subjektiv- hvad stiller vi op med det? Læring Pensum Praktisk erfaring Viden 15

16 Diskutér! 1. Skum eksemplet: Kan I genkende eksemplet? Hvordan fungerer viden, når man handler som man gør her? 2. Tænk på dilemmaer I selv har stået i, hvor det er svært at praktisere det man ved! Fra jobs, undervisning el. 3. Undervisning: hvilke former for instruktion (undervisning) egner sig bedst til at påvirke hhv viden og læring? - hvor hopper kæden evt af? - hvad er udfordringerne i at undervise jeres elever?

17 Hvordan kan man arbejde med sikkerhed i praksis? Lærlingeprojektet ( ): På skolen er lærerens synlighed når det gælder sikkerhed, og det sociale på skolen vigtigt for at undgå skader og ulykker. Undervisningsforløb for lærerne med fokus på Lærere som rollemodeller Undervisning i sikkerhed Konkret arbejde med undervisningsplanen På den ene skole steg lærernes engagement og deres holdninger til sikkerhed, samtidig med at elevernes viden om sikkerhed også steg. 17

18 Forsigtige bud Nuværende projekt: Røg og møg i sikkerhedsundervisningen Brug seler i 1 m højde Dilemmaundervisning: tid og penge, tid og flow, mesters holdninger og egne holdninger, hvad skal der til for at ændre praksis, hvad kunne gøre det lidt bedre 18