KOMMUNEKONTAKTUDVALGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNEKONTAKTUDVALGET"

Transkript

1 DAGSORDEN Kommunekontaktudvalget KOMMUNEKONTAKTUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Danske Regioner, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø MEDLEMMER Side 1 af 14

2 Sophie Hæstorp Andersen Steen Christiansen Benedikte Kiær Dorte Meldgaard Eik Dahl Bidstrup Erik Nielsen Frank Jensen Hans Toft Helle Moesgaard Adelborg Henrik Rasmussen Henrik Thorup Henrik Zimino Ib Terp Jens Ive Jesper Würtzen John Engelhardt John Schmidt Andersen Jørgen Glenthøj Jørgen Johansen Karin Søjberg Holst Kim Valentin Michael Ziegler Morten Slotved Ole Bjørstorp Ole Bondo Christensen Sofia Osmani Steen Hasselriis Thomas Gyldal Petersen Thomas Lykke Pedersen Willy R. Eliasen Winni Grosbøll Side 2 af 14

3 INDHOLDSLISTE 1. Budgetforslag 2016 Høring i relation til udviklingsbidrag 2. Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i 3. Fælles initiativer på sundhedsområdet 4. Status på Greater Copenhagen samarbejdet 5. Regional vækst- og udviklingsstrategi drøftelse af udmøntning af initiativer 6. Eventuelt Side 3 af 14

4 1. BUDGETFORSLAG 2016 HØRING I RELATION TIL UDVIKLINGSBIDRAG SAGSFREMSTILLING Regionernes udviklingsopgaver finansieres af et bloktilskud fra staten og et udviklingsbidrag fra kommunerne i regionen. Kommunernes udviklingsbidrag udgør et fast beløb pr. indbygger for alle kommuner i den enkelte region og betales årligt. Størrelsen af udviklingsbidraget fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i Kommunekontaktudvalget. Som en konsekvens af Folketingsvalget den 18. juni 2015 er økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner først påbegyndt medio august. Dette betyder, at der i 2015 gælder nogle særlige tidsfrister for regionernes budgetproces. Regionens budgetforslag for 2016 skal være førstebehandlet 15. september (normalt 24. august) og regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag skal drøftes på et møde i Kommunekontaktudvalget senest den 17. september (normalt 1. september). Kommunalbestyrelserne i regionen skal efterfølgende senest den 22. september (normalt 10. september) skriftligt meddele regionen deres stillingtagen til udviklingsbidraget. To tredjedele af kommunerne i regionen kan blokere for stigninger i bidraget, der ligger udover den almindelige pris- og lønudvikling. Det eksakte beløb pr. indbygger, som kommunernes udviklingsbidrag for 2016 foreslås fastsat til i budgetforslaget, kendes ikke på nuværende tidspunkt. Men udviklingsbidraget forventes at blive foreslået fastsat til det beløb, som økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2016 er baseret på, og som svarer til en pris- og lønfremskrivning af bidraget for Det er regionens vurdering, at den planlagte drøftelse af kommunernes udviklingsbidrag for 2016 på møde i Kommunekontaktudvalget d. 20. august opfylder krav til regionernes budgetproces, idet det er overvejende sandsynligt - og dermed forudsat - at regionens budgetforslag fastsættes til samme beløb som i økonomiaftalen. Såfremt regionens førstebehandling af budgetforslag i regionsrådet den 15. september helt mod forventning skulle resultere i, at udviklingsbidraget ikke fastsættes til samme beløb som i økonomiaftalen, vil regionen være nødsaget til at indkalde til et skriftligt møde (høring) i Kommunekontaktudvalget med frist allerede d. 17. september, jvf. sagens 2. indstillingspunkt. Selvom udviklingsbidraget drøftes på et kommunekontaktudvalgsmøde, skal kommunalbestyrelserne iflg lovgivningen fortsat give en skriftlige tilbagemelding inden d. 22. september Der vil i Region Hovedstadens budgetforslag for 2016 blive taget højde for, at Social- og Indenrigsministeriet forventes at følge hidtidig praksis og fritage Bornholms Regionskommune for betaling af 90 pct. af udviklingsbidraget pr. indbygger i Årsagen til denne fritagelse er, at udgifter til regionale udviklingsopgaver på Bornholm finansieres ved, at en forholdsmæssig del af statens tilskud til Region Hovedstaden udbetales direkte til Bornholms Regionskommune, og ved at Bornholms Regionskommune tilsvarende fritages for betaling af en forholdsmæssig del af udviklingsbidraget til regionen. FORMANDEN ANBEFALER 1. At sagen drøftes på ovennævnte grundlag 2. At det godkendes, at der afholdes en skriftlig høring i Kommunekontaktudvalget, hvis de i sagen fremførte forudsætninger om udviklingsbidragets størrelse i regionens budgetforslag 2016 ikke holder KOMMUNEKONTAKTUDVALGETS KONKLUSION Side 4 af 14

5 2. AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN VEDRØRENDE GENNEMSIGTIGHED I KOMMUNAL MEDFINANSIERING SAGSFREMSTILLING I forlængelse af temadrøftelsen om på Kommunekontaktudvalgets møde i november 2014 blev der nedsat en kommunal/regional arbejdsgruppe med den opgave at fremkomme med forslag, der kan øge gennemsigtigheden i. Arbejdsgruppen færdiggjorde sit arbejde i juni Udover selve rapporten fra arbejdsgruppen er der vedhæftet et notat, der kort opsummerer rapporten og dens anbefalinger. Der anføres i rapporten, at på sundhedsområdet er meget komplekst, og at alle hidtidige analyser i det kommunale/regionale samarbejde har vist, at uventet vækst i kommunal medfinansiering altid har været forårsaget af flere gensidigt virkende faktorer. Det konstateres i forlængelse heraf, at kommunernes mulighed for at påvirke niveauet for eller udviklingen i kommunal medfinansiering er meget begrænset under den gældende model for. Arbejdsgruppen vurderer, at rapporten og dens anbefalinger vil bidrage til en bedre forståelse af den kommunale medfinansierings indhold og retning. I regi af arbejdsgruppen er der gennemført en større analyse af på kommuneniveau. I analysen er der foretaget en køns- og aldersstandardisering for årene 2012, 2013 og 2014 og resultatet heraf er koblet med den enkelte kommunes placering i de fire kommunesocialgrupper, der er anvendt af ForskningsCenter for Forebyggelse og Sundhedsfremme i Sundhedsprofil Analysen viser, - at kommuner i samme socialgruppe ligger tæt i udgiftsniveau for, - at stor vækst i fra ét år til et andet for en kommune ikke bringer den pågældende kommune til at afvige fra de øvrige kommuner i samme kommunesocialgruppe, - at udgiftsvæksten fra 2013 til 2014 helt overvejende skyldes, at der er sket vækst i forbruget af regionale sundhedsydelser og, - at der er sket stor vækst fra 2013 til 2014 i for enkelte kommuner i alle kommunesocialgrupper. Blandt arbejdsgruppens anbefalinger til initiativer, der kan øge gennemsigtigheden i kommunal medfinansiering, skal særligt fremhæves anbefalingerne af: at alle kommuner prioriterer af anvende de data, der stilles til rådighed af staten vedrørende og den bagvedliggende aktivitet ("faktureringsgrundlaget") at kommuner og regioner i fællesskab og hver for sig overfor staten presser på for en udvidelse af tilgængelig standardrapportering i det statslige informationssystem (arbejdsgruppen har præsenteret staten for otte forslag til nye standardrapporter) at den eksisterende fælles udviklede ledelsesinformation i Region Hovedstaden bevares og udvides med nye regionale indikatorer for de dyreste borgere, de ældre medicinske patienter og akutte genindlæggelser (herunder forebyggelige) at alle kommuner via det statslige informationssystem følger udviklingen i nye kommunale indikatorer for vedrørende borgere, der modtager hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller bor i plejecenter at der i alle kommuner sættes fokus på korrekt indberetning af data fra kommunernes Elektroniske Side 5 af 14

6 OmsorgsSystemer (EOJ), så det bliver muligt at anvende de nye kommunale indikatorer i det regionale/kommunale samarbejde som fælles indikatorer at der findes (fælles) midler til udvikling af en egentlig screeningsmodel, der kan bidrage til at identificere områder, hvor der fra det ene år til det andet sker en stor stigning i den enkelte kommunes medfinansiering. Arbejdsgruppens rapport har været forelagt for Den Administrative Styregruppe på møde den 19. juni Den Administrative Styregruppe anbefaler, at den permanente arbejdsgruppe vedrørende data om økonomi og aktivitet (i regi af sundhedsaftalen) arbejder videre med en prioritering af de forslag arbejdsgruppen er fremkommet med. FORMANDEN ANBEFALER At det drøftes, om der skal arbejdes videre med forslaget om fælles finansiering af udviklingen af en egentlig screeningsmodel, der kan bidrage til at identificere områder, hvor der fra det ene år til det andet sker en stor stigning i den enkelte kommunes kommunale medfinansiering At det drøftes, hvilke typer af fælles initiativer, der kan sætte fokus på bedre overgange mellem det regionale og det kommunale sundhedsvæsen så unødige indlæggelser og genindlæggelser minimeres til gavn såvel for borgerne som for økonomien. KOMMUNEKONTAKTUDVALGETS KONKLUSION BILAGSFORTEGNELSE 1. Gennemsigtighed_KKU 2. Rapport_gennemsigtighed_9juni2015 Side 6 af 14

7 3. FÆLLES INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SAGSFREMSTILLING Sundhedsområdet er i en løbende forandringsproces, hvor nye behandlingstilbud kontinuerligt udvikles og ændres. Nye behandlingstilbud kalder på forandring af de måder, vi løser opgaverne på, og medfører en stadig tilpasning af, hvornår der er behov for en hospitalsindsats, og hvornår en sundhedsindsats bedst løses i praksissektoren eller i kommunen. I hovedstadsregionen skal vi være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med fokus på kvalitet, sammenhængende løsninger og tage udgangspunkt i borgerens og patientens situation. Hvis vi skal lykkes med den dagsorden kræver det mod til at afprøve nye løsninger og partnerskaber på tværs af de eksisterende organisatoriske rammer. På et møde forud for Kommunekontaktudvalgets møde d. 20. august 2015 har regionsrådsformanden og formand for KKR-Hovedstaden drøftet, at der er behov for at sætte fokus på, hvordan kommuner og region kommer videre med udbredelse af fælles initiativer, der tager højde for sundhedsområdets udvikling i et længere tidsperspektiv. Centrale spørgsmål er her: hvordan kommunerne proaktivt kan forberede sig på ændrede arbejdsopgaver og nye krav hvordan regionen kan bidrage til indsigt i, hvad udviklingen på sundhedsområdet forventes at medføre af behov for indsatser i kommunerne. Herunder om der fx er nogle typer patienter, som i dag behandles på hospitalerne, som fremover forventes at skulle behandles hjemme eller i et tættere tværsektorielt samspil. Nærværende punkt lægger på den baggrund op til en drøftelse af 1) hvordan Kommunekontaktudvalget kan være med til at støtte op om arbejdet med sammenhængende tværsektorielle patientforløb, som pågår i forbindelse med sundhedsaftalerne og 2) pege på konkrete fælles initiativer på sundhedsområdet, det vil være relevant at lade indgå i en evt. ansøgningsproces om midler afsat i forbindelse med den tidligere regerings sundhedsudspil. Nye og bedre samarbejdsformer i Sundhedsaftalen og i praksisplanen På mødet i Kommunekontaktudvalget d. 23. februar 2015 blev afholdt en temadrøftelse om sundhedshuse og nye samarbejdsformer med fokus på samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis. Temadrøftelsen var bl.a. foranlediget af, at der i regi af Sundhedskoordinationsudvalget er aftalt, at der skal udarbejdes en regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse. Proces og vision forventes klar til politisk godkendelse ultimo Region Hovedstaden og de 29 kommuner har under overskriften nye samarbejdsformer i Sundhedsaftalen aftalt at udvikle og udbrede nye og bedre samarbejdsformer (se sundhedsaftalens tekst i bilag 1). Fx ved at afprøve nye organisatoriske løsninger med integrerede tilbud og fælles modeller med partnerskaber på tværs af sektorer og fagområder. Formålet er skabe sammenhæng, der hvor vi i dag har svært ved at tilgodese borgernes behov for udstrakt grad af koordination, samtidighed og fleksibilitet i indsatserne. I den sammenhæng er sundhedshuse nævnt som en mulighed i sundhedsaftalen. Status for dette arbejde er, at der er nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra region, kommuner og PLO-H, som i 2015 skal konkretisere principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Herefter skal arbejdsgruppen foreslå to til tre større modelprojekter ud fra ovennævnte principper. Begge leverancer skal godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget (se bilag 2: kommissorium for arbejdsgruppen). I økonomiaftalerne 2014 for regioner og kommuner er det aftalt, at begge parter skal prioritere midler til sammenhængende løsninger. Sundhedsaftalen danner rammen for, hvordan disse midler anvendes, og i regi af Sundhedskoordinationsudvalget, skal der sikres en tæt koordinering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Side 7 af 14

8 Almen praksis spiller en væsentlig rolle i udviklingen af sammenhængende løsninger. I udkastet til praksisplanen for almen praksis for , der i øjeblikket er i høring, er det anbefalingen, at almen praksis indgår i udvikling og afprøvning af modelprojekter aftalt i sundhedsaftalen. Midler afsat med sundhedsudspillet Jo før jo bedre I Finansloven 2015 er der som led i den tidligere regerings sundhedsudspil Jo før jo bedre afsat 1 mia. kr. til: Styrkelse af den praktiserende læge. Investeringer i moderne lægehuse der understøtter lægedækning i alle dele af landet og styrket samarbejde på tværs af faggrupper, finansieringsforsøg der nedbringer genindlæggelser, fast tilknyttet læge til plejecentre og bosteder. I sundhedsudspillet Jo før jo bedre er dette uddybet på følgende måde: Ambitionen er, at lægerne arbejder sammen i større lægehuse, hvor der er stærke faglige miljøer. Regeringen ønsker, at flere læger bor sammen med andre i sundhedsvæsenet f.eks. speciallæger, kommunale sundhedstilbud og udgående sygehusfunktioner. Og at de sammen med bl.a. sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. styrker indsatsen for mennesker med kroniske lidelser. En sådan modernisering er forudsætningen for, at patienterne kan få gode forløb af høj kvalitet over hele landet. Det vil bl.a. betyde, at flere kan undgå at blive indlagt på et sygehus (s. 28). Der har tidligere været udmeldinger om, at midlerne udmøntes via en ansøgningspulje. Der er sidenhen kommet ny regering, og der er endnu ikke udmeldt en udmøntningsplan. For at være på forkant lægges op til en indledende drøftelse af hvilke fokusområder, der kan være for fælles initiativer mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen, som kan indgå i en eventuel ansøgningsproces. Der er således på den ene side et solidt og godt arbejde mellem Region Hovedstaden, almen praksis og kommunerne i regionen om nye samarbejdsformer i regi af Sundhedsaftalen. På den anden side, er der med midlerne afsat til sundhedsudspillet "Jo før jo bedre" mulighed for at sætte endnu mere kraft bag udviklingen af nye løsninger og partnerskaber. FORMANDEN ANBEFALER 1. at Kommunekontaktudvalget drøfter, hvordan man i samarbejde skaber de bedste løsninger for tværsektorielle patientforløb på kort og lang sigt mhp også at sætte en overordnet politisk ramme om det arbejde, der pågår i den tværsektorielle arbejdsgruppe i forbindelse med sundhedsaftalerne/sundhedskoordinationsudvalget. 2. at Kommunekontaktudvalget drøfter mulige fælles initiativer på sundhedsområdet, som kan indgå i en eventuel ansøgningsproces til midler afsat til sundhedsudspillet Jo før jo bedre. KOMMUNEKONTAKTUDVALGETS KONKLUSION BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Sundhedsaftalens aftaletekst Nye samarbejdsformer 2. Kommissorium for midlertidig arbejdsgruppe vedr nye samarbejdsmoddeller Side 8 af 14

9 4. STATUS PÅ GREATER COPENHAGEN SAMARBEJDET SAGSFREMSTILLING Status på Greater Copenhagen-samarbejdet Greater Copenhagen-samarbejdet er på vej ind i en ny fase. Der er enighed blandt ejerne og dermed medlemsorganisationerne af Øresundskomiteen om, at der er behov for én samlet organisation for Øresundskomiteen og Greater Copenhagen. Den proces er nu igangsat. Det er politisk vedtaget i Greater Copenhagen-samarbejdet og i Øresundskomiteen den 20. april 2015, at der skal arbejdes for dannelse af en ny og handlekraftig organisation kaldet The Greater Copenhagen & Skåne Committee pr. 1. januar Den nye organisation skal have et stærkt erhvervspolitisk fokus, et slanket sekretariat, og medlemsorganisationerne står for eksekveringen af de politiske beslutninger. Det kræver en ændring af vedtægterne for Øresundskomiteen, og processen omkring nye vedtægter samt etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee vil foregå i løbet af efteråret På mødet gives en mundtlig status på arbejdet. Politisk topmøde i Kristianstad den 22. juni 2015 Som bekendt mødtes borgmestre og regionsrådsformænd fra Østdanmark og Skåne den 22. juni 2015 på et stort politisk topmøde i Kristianstad om Greater Copenhagen-samarbejdet. Mødet bekræftede, at der både er et ønske og et behov for at styrke det erhvervspolitiske samarbejde og skabe en samlet metropolregion. Meldingen fra de skånske parter var efterfølgende, at kommunerne i Skåne støtter op om visionen og ser frem til samarbejdet. Greater Copenhagens kernefortælling Bestyrelsen har vedtaget en kernefortælling for Greater Copenhagen. Kernefortællingen udpeger de værdier, som har gjort os kendte internationalt og skal bruges som en rød tråd i vores internationale kommunikation. Den kan tjene til inspiration, bruges i sin helhed eller i mindre stykker. Fortællingen er vedlagt som bilag. Projekter i Greater Copenhagen-samarbejdet Der er pt. syv strategiske indsatser i Greater Copenhagen-samarbejdet, der er vedtaget af bestyrelsen. Side 9 af 14

10 Indsats Indhold Status Greater Copenhagen Investments Fælles investorportal for alle kommuner i Greater Copenhagen. I drift. Er udrullet til hele Sjælland. Udrulning i Skåne er pt. ved at blive undersøgt. One Point Entry Fælles modtageapparat med I drift. fokus på kinesiske delegationer Er udrullet til hele Sjælland. Udrulning i Skåne er pt. med interesse for det grønne ved at blive undersøgt. område. Fælles brand Greater Copenhagen I drift. Copenhagen Capacity står for udrulning af brandet. Der er udarbejdet en kernefortælling, og hjemmesiden er i luften. En international hjemmeside er undervejs. Fælles trafikcharter ESS og MaxIV Fælles fødevareprojekt Lighting Metropolis Turisme Under udvikling. Fælles politisk prioritering af Et østdansk trafikcharter blev vedtaget i november lufthavnen og højhastighedstog Der arbejdes videre med et fælles skånsk/østdansk charter i Under udvikling. Kapitalisering af de Der er netop godkendt en ansøgning til Interreg vækstmuligheder, Øresund-Kattegat-Skagerrak på samlet set 144 mio. forskningsfaciliteterne kr. Projektet skal styrke det grænseoverskridende European Spallation Source perspektiv i acceleratoranlæggene ESS og MAX IV, (ESS) og MAX IV anlæg så både Danmark og Sverige får mest muligt ud af de giver. enorme investeringer i disse anlæg. Derudover arbejdes der på en INNO+ ansøgning. Tre fyrtårnsprojekter inden for hhv. forskning og innovation, fødevarer og oplevelser samt offentlig-privat samarbejde som drivkraft. Smart City løsninger med Albertslund/DOLL som testfacilitet. Fælles strategisk ramme for en fælles turismeindsats i Greater Copenhagen. Under udvikling. Der undersøges pt mulig finansiering og indhold i projektet. De tre fyrtårnsprojekter forventes igangsat ultimo 2015/primo Under udvikling. Projektet blev besluttet af bestyrelsen den 22. juni Netop igangsat. Det eksisterende turismeprojekt er blevet overhalet af den nye nationale organisering på turismeområdet. Region Hovedstaden har projektledelsen på udviklingen af et nyt turismeprojekt i løbet af efteråret. Nedenstående er projekter, som er under udvikling, men ikke vedtaget af bestyrelsen: Indsats Indhold Status Copenhagen Healthtech Under udvikling. Sund Vækst Cluster og Copenhagen Science Region Grøn Vækst Fokus på bioøkonomi og ressourceeffektivitet /industriel symbiose Under udvikling. Internationalisering af SMV'er Modning af SMV er mod internationale markeder Under udvikling. To indsatser følges ikke længere af bestyrelsen: 1. Der er udarbejdet et fælles opslag om Greater Copenhagen og de strategiske indsatser til brug i de regionale vækst- og udviklingsstrategier og kommuneplaner. 2. International House tværkommunal international borgerservice er overgået til drift. FORMANDEN ANBEFALER Side 10 af 14

11 at kommunekontaktudvalget tager orienteringen til efterretning KOMMUNEKONTAKTUDVALGETS KONKLUSION BILAGSFORTEGNELSE 1. Greater Copenhagen kernefortælling Side 11 af 14

12 5. REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI DRØFTELSE AF UDMØNTNING AF INITIATIVER SAGSFREMSTILLING Der gives en status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), som forventes endeligt godkendt af regionsrådet den 9. oktober ReVUS tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. ReVUS er en strategisk ramme for udmøntning af EU-midler og regionens øvrige indsatser inden for regional udvikling. ReVUS skal sætte en fælles strategisk retning for hovedstadsregionens udvikling og for, hvordan Region Hovedstaden sammen med Vækstforum, kommunerne og øvrige centrale aktører vil arbejde for at øge væksten og livskvaliteten i hovedstadsregionen. For at sikre at det bliver en fælles strategi, er ReVUS udarbejdet i tæt dialog med kommuner, virksomheder, organisationer samt uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det er bl.a. sket gennem drøftelser i forskellige kommunale fora. Endvidere er der afholdt et borgermøde og et dialogmøde med erhvervslivet i forbindelse med den offentlige høring fra den 24. april 2015 til den 19. juni Kommunerne har været aktive medspillere i udviklingen af ReVUS både i forbindelse med den offentlige høring og i forbindelse med en administrativ høring i kommunerne om fælles initiativer, der kan indgå i handlingsplanen for ReVUS. I forbindelse med den offentlige høring modtog regionen høringssvar med positive tilkendegivelser og konstruktive ændringsforslag fra 23 ud af de 29 kommuner i hovedstadsregionen. I alt blev der modtaget 72 høringssvar i forbindelse med høringen, som har været med til at kvalificere strategien. Drøftelse af fælles initiativer ReVUS skal realiseres gennem fokuserede investeringer inden for de to rammevilkår: Effektiv og bæredygtig mobilitet samt Kompetent arbejdskraft og internationalisering, og inden for de fire strategiske væksttemaer: Sund, Grøn, Kreativ og Smart Vækst. De første initiativer vil indgå i handlingsplanen. Samarbejdet mellem kommuner og region om implementering af ReVUS bygger på et fælles ønske om at skabe en ny måde at udvikle strategiske initiativer på, hvor begge parter inddrager hinanden fra begyndelsen og får tænkt fælles indsatser sammen jf. de politiske beslutninger omkring Greater Copenhagen. I dialog mellem kommuner (kommunaldirektørkredsen) og region (regionsdirektøren) er det derfor besluttet at arbejde videre med 10 større fælles initiativer, der i første omgang skal fokuseres på i implementeringen af ReVUS. De 10 fælles initiativer er: Effektiv og bæredygtig mobilitet 1. Grøn mobilitetsplanlægning Kompetent arbejdskraft og internationalisering 2. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne Sund vækst 4. Copenhagen Science Region 5. Copenhagen Healthtech Cluster Grøn vækst 6. Klimatilpasning Kreativ vækst 7. Flere kinesiske turister til Greater Copenhagen 8. Kommercialisering af de kreative erhverv Side 12 af 14

13 Smart vækst 9. Copenhagen Wifi mobil og bredbåndsdækning i hele regionen 10. Udvikling af fælles data-hub I udvælgelsen af initiativerne er der lagt vægt på, at de: har en bred kommunal opbakning, har fokus på regionale udfordringer, der kalder på regionale løsninger, og bygger videre på og skaber synergi med eksisterende indsatser. Kommunaldirektørkredsen (K29) besluttede på deres møde den 3. juni 2015 at nedsætte 10 arbejdsgrupper, som fik til opgave at udarbejde et faktaark og initiativbeskrivelse for hvert af de 10 initiativer. Faktaark og initativbeskrivelser er vedlagt som bilag 1: "Faktaark for de 10 fælles initiativer", og vil danne grundlag for den videre eksekvering. Det er foregået i en åben proces, hvor alle kommuner samt andre centrale aktører har haft mulighed for at deltage. Projekterne er på forskellige stadier, men baggrunden for at nedsætte arbejdsgrupperne var at sikre, at initiativerne blev beskrevet grundigt, så vision, forventede effekter mv. stod klart, inden budgetprocesserne i kommuner og region for alvor går i gang ultimo august. KKR Hovedstaden drøftede ReVUS på KKR-mødet den 26. juni og bakker op om de foreslåede 10 initiativer. Endvidere blev det foreslået, at der igangsættes yderligere et initiativ, der adresserer tema om bolig, livskvalitet og kultur i regionen. Regionsrådet har i budget 2015 allerede afsat en pulje på 160 mio. kr. over de næste fire år til at igangsætte fælles udviklingsprojekter i relation til ReVUS. Hvis denne nye måde at lave fælles projekter skal lykkes, kræver det, at kommunerne også afsætter nye midler eller målretter eksisterende til de fælles initiativer. På mødet lægges op til særligt at drøfte initiativerne Grøn mobilitetsplanlægning, Copenhagen Healthtech Cluster, Klimatilpasning og Udvikling af en fælles data hub, da disse initiativer har så bred en relevans, at det er afgørende at der er opbakning fra alle kommuner: Grøn mobilitetsplanlægning handler om at gøre det nemmere for pendlerne at komme på arbejde, samtidig med at CO2-udledningen reduceres. Copenhagen Healthtech Cluster samler kommuner, region, videninstitutioner og virksomheder i en klynge, hvor der skabes fælles retning og samarbejder på sundhedsområdet. Klimatilpasningsinitiativet skal ruste regionen til klimaudfordringer som fx øget nedbør, og Den fælles data hub skal gøre offentlige data tilgængelige på en sikker måde, så det fx kan bruges af forskere, virksomheder og offentlige myndigheder til intelligente Smart City-løsninger og kommerciel brug. FORMANDEN ANBEFALER At Kommunekontaktudvalget drøfter de 4 udvalgte initiativer: Grøn mobilitetsplanlægning, Copenhagen Healthtech Cluster, Klimatilpsningsinitiativet og Den Fælles Data Hub, der er beskrevet i bilag 1: "Faktaark for de 10 fælles initiativer". KOMMUNEKONTAKTUDVALGETS KONKLUSION BILAGSFORTEGNELSE 1. Faktaark for de 10 fælles initiativer Side 13 af 14

14 6. EVENTUELT EVENTUELT Side 14 af 14

15 Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Økonomi Data Opgang Blok A Afsnit Stuen Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Kommunekontaktudvalget Telefon Direkte 3866:5960 Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 13. juli 2015 Rapport om gennemsigtighed i I forlængelse af KKU-mødet i november 2014 blev der i regi af den eksisterende samarbejdsstruktur nedsat en regional/kommunal arbejdsgruppe, hvis opgave blev at fremkomme med forslag, der kan øge gennemsigtigheden i den kommunale medfinansiering. Arbejdsgruppen har færdiggjort sit arbejde og Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i, juni 2015 er blevet forelagt for Den Administrative Styregruppe på møde den 19. juni Det er derudover aftalt og fastlagt i arbejdsgruppens kommissorie at arbejdet afrapporteres til KKU på mødet i august. Arbejdsgruppen indleder rapporten med en konstatering af, at området for den kommunale medfinansiering er meget kompleks og at alle hidtidige analyser i det regionale/kommunale samarbejde har vist, at uventet vækst i den kommunale medfinansiering altid har været forårsaget af flere gensidigt virkende faktorer. I forlængelse heraf konstateres: Kommunerne har vanskeligt ved at agere i dette komplekse set-up og påvirke den regionale aktivitet herunder ikke mindst, hvilke borgere der skal behandles og, hvad de skal behandles for. Kommunernes mulighed for at påvirke niveauet for eller udviklingen i må dermed betragtes som meget begrænset under den gældende model for den kommunale medfinansiering. Til trods herfor er det arbejdsgruppens overbevisning, at rapportens fund og anbefalinger vil bidrage til en bedre forståelse af såvel niveau for som udvikling i den kommunale medfinansiering. I kapitlet Information stillet til rådighed fra staten gennemgås den information, staten stiller til rådighed for regioner og kommuner. Det slås fast, at der stilles meget information til rådighed om den kommunale medfinansiering og aktiviteten bag og at denne er meget nyttig. I slutningen af 2014 lancerede staten en ny og lettere tilgængelig portal for data om. Arbejdsgruppen har fremsendt for-

16 Bilag 1 - Side -2 af 3 slag om otte standardrapporter til Statens Seruminstitut bl.a. vedrørende prognoser for på kommuneniveau, kronikere, gråzoner m.fl. Arbejdsgruppens anbefalinger er bl.a., at alle kommuner prioriterer at anvende de data om, der stilles til rådighed, at den regionale/kommunale gruppe vedrørende data/økonomi udarbejder en best practice i forhold til anvendelsesmulighederne og at gruppen udvikler/udgiver en prognose på kommuneniveau indtil en sådan standardrapport bliver en del det statslige informationssystem. I kapitlet Den eksisterende regionale/kommunale ledelsesinformation i Region Hovedstaden og erfaringer fra andre regioner gennemgås den fælles regionale/kommunale ledelsesinformation i Region Hovedstaden og erfaringer fra andre regioner præsenteres. Fokus i den fælles ledelsesinformation er de samarbejdsflader, der reguleres i sundhedsaftalerne og i øvrigt fylder i det lokale samarbejde i samordningsudvalgene. Indhentet information fra andre regioner har vist, at billedet er det samme som i Region Hovedstaden dog udarbejder tre af de øvrige regioner også periodiske prognoser på kommuneniveau, som det også foreslås bliver indført i Region Hovedstaden. En enkelt region, Region Syddanmark, er i 2014 ophørt med at stille periodisk information til rådighed for kommunerne baseret på en hjemmesidestatistik, der viste meget begrænset brug af den information, der blev stillet til rådighed. Arbejdsgruppen anbefaler bl.a., at den fælles regionale/kommunale ledelsesinformation fortsætter som hidtil og udvikles i takt med de behov, der opstår og at såvel kommuner som regioner løbende erfaringsudveksler med andre kommuner og regioner og i fællesskab lægger pres på staten for at stille flere nyttige standardrapporter til rådighed i det statslige informationssystem. I kapitlet Forslag til nye regionale indikatorer bringes forslag, hvor arbejdsgruppens fokus har været at skabe større åbenhed om udviklingen i den kommunale medfinansiering. Inspireret af nationale fokusområder og fokusområder i sundhedsaftaler er der set på tre områder: de dyreste borgere, ældre medicinske patienter og genindlæggelser. Omkring de dyreste borgere er der set på de 10 % dyreste borgere, på den kommunale grænseværdi herfor og på hvor stor en andel af en kommunes samlede kommunale medfinansiering, der forårsages af de 10 % dyreste borgere på det somatiske hospitalsområde står de dyreste 10 % af patienterne for procent af medfinansieringen. Begge dele, og især udvikling i værdierne, vil efter arbejdsgruppens opfattelse kunne sige noget om kompleksitetsgraden hos de dyreste borgere og vil kunne medvirke til retningsbestemmelse af såvel regional som kommunal indsats og ikke mindst samarbejdet mellem disse. Omkring den ældre medicinske patient ses på den andel, de ældre medicinske patienter udgør på kommuneniveau mellem 11 og 16 procent og der ses på udviklingen i antallet fra 2013 til 2014 (mellem 3 og 6 procent) mv. Omkring akutte genindlæggelser ses på en udvidelse af den allerede eksisterende rapportering med fokus på unikke patienter, der genindlægges, på liggetiden for primærindlæggelsen og antallet af dage mellem primærindlæggelse og genindlæggelse. Side 2

17 Bilag 1 - Side -3 af 3 Arbejdsgruppen anbefaler, at den eksisterende fælles ledelsesinformation udvides med indikatorer for dyreste patienter, ældre medicinske patienter og at den eksisterende rapportering af akutte genindlæggelser udvides med de nævnte indikatorer og at forslagene ressourcemæssigt prioriteres sammen med øvrige forslag i rapporten ud fra en vurdering af, hvad der bedst bidrager til øget gennemsigtighed omkring niveau for og udvikling i. I kapitlet Forslag til nye kommunale indikatorer vendes fokus mod akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser for 65+årige borgere, der på indlæggelsestidspunktet modtager hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller bor i plejecenter. Det er arbejdsgruppens vurdering, at udvikling på disse områder er væsentlige af følge, når udviklingen i den kommunale medfinansiering skal vurderes. Værktøjet for disse indikatorer er den nye portal for formidling af sundhedsdata beriget med data fra andre registre. I rapporten er på måske ikke helt opdaterede data i det nye system skitseret, hvordan disse indikatorer bør håndteres. Arbejdsgruppen anbefaler bl.a., at alle kommuner anvender den nye formidlingsportal til at følge udviklingen på de anbefalede indikatorer, at alle kommuner sætter fokus på korrekt indberetning, så det bliver muligt at anvende de nye kommunale indikatorer som fælles regionale/kommunale. I kapitlet Sammenligning af kommuner standardisering og kommunesocialgrupper resumeres en større analyse af niveau for og udvikling i, der er gennemført i regi af arbejdsgruppen og som i sin helhed indgår som bilag i rapporten. Der er foretaget en køns- og aldersstandardisering på kommuneniveau for årene 2012, 2013 og Og med det formål at finde mulige mønstre er den enkelte kommune placeret i en af fire kommunesocialgrupper efter den opdeling Forsknings- Center for Forebyggelse og Sundhedsfremme har anvendt i Sundhedsprofil Analysen viser, at kommuner i samme socialgruppe ligger tæt i niveau for kommunal medfinansiering, at stor vækst fra ét år til et andet for en kommune ikke bringer den pågældende kommune til at afvige fra kommunerne i samme kommunesocialgruppe, at væksten fra 2013 til 2014 helt overvejende skyldes, at der er sket en vækst i forbruget/forstærket behandling, at der er sket stor vækst fra 2013 til 2014 i for enkelte kommuner i alle kommunesocialgrupper. Arbejdsgruppen anbefaler, at det overvejes én gang årligt at gentage den analyse, der er lavet i rapporten, at der findes midler (regionale/kommunale) til udvikling af en egentlig screeningsmodel, der kan bidrage til at identificere områder, hvor der fra det ene år til det andet sker stor stigning i den enkelte kommunes kommunale medfinansiering og at denne opgave løses eksternt på konsulentbasis. Side 3

18 Bilag 2 - Side -1 af 82 Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i Juni 2015 Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 1

19 Bilag 2 - Side -2 af 82 Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 2

20 Bilag 2 - Side -3 af 82 Indhold Resume og anbefalinger... 5 Indledning... 5 Rapportens enkelte kapitler samt anbefalinger... 6 Baggrund Information stillet til rådighed af staten Åbent esundhed Vurdering af Åbent esundhed Lukket esundhed Vurdering af Lukket esundhed KØS grunddata via forskermaskinen Vurdering af KØS grunddata Forslag til øget funktionalitet i det nye KØS Den eksisterende regionale/kommunale ledelsesinformation i Region Hovedstaden og erfaringer fra andre regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Vurdering af det tværsektorielle data-samarbejde i andre regioner Forslag til nye regionale indikatorer De 10 procent dyreste borgere Ældre medicinske patienter Akutte genindlæggelser Forslag til nye kommunale indikatorer EOJ borgere (unikke) der modtager leveret hjemmehjælp EOJ borgere der modtager planlagt hjemmesygepleje Borgere der bor i plejecenter Vurdering af de kommunale indikatorer Sammenligning af kommuner standardisering og kommunesocialgrupper KMF-niveau KMF-ændring Standardiseret og faktisk (rå) vækst Niveau og faktisk vækst Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 3

21 Bilag 2 - Side -4 af 82 Vurdering Bilag Kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Fremsendte forslag til Statens Serum Institut vedrørende KØS standardudtræk fra esundhed Eksempel på afgrænsninger af data i det nye KØS i forhold til den kommunale indikator borgere i plejecenter (forebyggelige diagnoser) Sammenligning af kommuner via standardisering Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 4

22 Bilag 2 - Side -5 af 82 Resume og anbefalinger Indledning Kommunekontaktudvalget for Region Hovedstaden havde i november 2014 en temadrøftelse om kommunal medfinansiering og den evaluering af ordningen, der var igangsat. Det fremgik af drøftelserne, at kommunerne fandt det ganske svært at forstå, hvad der forårsager niveau for og udvikling i og følgen blev, at der blev nedsat en regional/kommunal arbejdsgruppe, der udover at vurdere tilgængelig eksisterende information om, skulle komme med forslag til indikatorer, der øger gennemsigtigheden af, hvori niveau for og udvikling i består. Denne rapport udgør arbejdsgruppens afrapportering. Siden indførelsen af den kommunale medfinansiering i 2007 er der flere gange gennemført analyser typisk af årsager til vækst ud over det forventede. I alle analyser har det vist sig, at den uventede vækst i den kommunale medfinansiering kunne forklares ved flere gensidigt virkende faktorer. Dette skyldes i overvejende grad, at området for den kommunale medfinansiering er meget komplekst. Bag de aggregerede tal for medfinansieringen, som kommunerne har adgang til, er der en række opdelinger og indimellem modgående forskydninger mellem disse. Til eksempel på kompleksiteten kan nævnes, at der i 2015 er 740 DRG-grupper 1 for indlagte patienter og 195 DAGS-grupper 2 for ambulante patienter. Staten foretager løbende tilpasninger i DRG-systemet 3, hvilket medfører omlægning fra det stationære (DRG) område til det ambulante (DAGS) område og omvendt. Herudover omlægges flere takster til såkaldte gråzonetakster 4, hvor taksten (prisen) er ens uanset, om behandlingen af patienten foretages under indlæggelse eller ambulant. Hvert år udgiver staten en ny takstvejledning, hvori de seneste afregningsregler for alle behandlingsniveauer og patientgrupper gennemgås herunder DRG-taksterne 5, der udtrykker hospitalernes gennemsnitlige driftsudgifter beregnet på grundlag af hospitalsaktiviteten to år tidligere. Endelig kan der forekomme ændringer i registreringspraksis, registreringsregler eller organisatoriske ændringer i forskellige hospitalsfunktioner. Kommunerne har vanskeligt ved at agere i dette komplekse set-up og påvirke den regionale aktivitet herunder ikke mindst, hvilke borgere der skal behandles og, hvad de skal behandles for. Kommunernes mulighed for at påvirke niveauet for eller udviklingen i må dermed betragtes som meget begrænset under den gældende model for den kommunale medfinansiering. 1 DRG (diagnose relaterede grupper), der anvendes for indlagte patienter på somatiske afdelinger. 2 DAGS (dansk ambulant grupperings system), der anvendes for ambulante patienter på somatiske afdelinger. 3 DRG-systemet anvendes ved udmøntning af den statslige aktivitetspulje, beregning af den kommunale medfinansiering, afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, i forbindelse med takstfinansiering og som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse. 4 I 2015 er der 209 gråzonetakster. Hvis der er fastsat en gråzonetakst for en given DRG-gruppe, afregnes det ambulante besøg eller det stationære forløb til gråzonetaksten, uanset om behandlingen foregår ambulant eller under indlæggelse. 5 DRG-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter inden for hver DRG-gruppe. Taksterne bliver beregnet ved at koble den faktiske aktivitet og omkostningerne. Da DRG-taksten afspejler de gennemsnitlige omkostninger på landsplan, kan de afholdte udgifter for det enkelte sygehus både ligge over og under taksten. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 5

23 Bilag 2 - Side -6 af 82 Denne rapport er ligeledes underlagt ovenstående konstateringer af kompleksitet i den kommunale medfinansiering. Det er dog arbejdsgruppens overbevisning, at rapportens fund og anbefalinger vil bidrage til en bedre forståelse af såvel niveau for som udvikling i den kommunale medfinansiering. I rapporten kommer arbejdsgruppen med en række anbefalinger til initiativer og indikatorer, der kan fremme en øget gennemsigtighed af den kommunale medfinansiering for alle parter. Parallelt med udarbejdelsen af denne rapport er der pågået en særskilt dialog mellem Region Hovedstaden og otte kommuner i Planområde Nord om udviklingen i den kommunale medfinansiering. Det har derfor været nærliggende i denne rapport at have et særligt fokus på disse kommuner. I rapporten er kommunerne i Planområde Nord som følge heraf fremhævet i tabeller og diagrammer, ligesom der flere steder i rapporten er foretaget en særskilt kommentering af niveau og udvikling for disse kommuner. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten er arbejdsgruppen blevet kontaktet med henblik på, at der fremadrettet i tilsvarende rapporter arbejdes med en inddeling i hospitalsplanområder. Det er ikke arbejdsgruppens anbefaling at gå denne vej. Med den øgede specialisering af hospitalerne må det forventes, at kommunerne fremadrettet fortsat vil opleve, at en stor andel af medfinansieringen kan relateres til hospitalet i kommunens planområde. Men en nok stigende andel af medfinansieringen vil ske til andre hospitaler i regionen. Det kan overvejes at supplere den eksisterende kommunale ledelsesinformation med en opgørelse over, hvor stor en del af den kommunale medfinansiering, der kan henføres til det hospital, der er den enkelte kommunes planområdehospital. I 2012 overgik den kommunale medfinansiering til at være ren aktivitetsbestemt, hvoraf medfinansieringen til somatisk hospitalsaktivitet udgør cirka 85 procent af den samlede kommunale medfinansiering. I forhold til væksten i medfinansieringen fra 2013 til 2014 i Region Hovedstaden kan op mod 90 procent forklares ved en stigning på det somatiske område. Som følge heraf har arbejdsgruppen valgt udelukkende at koncentrere sig om det somatiske hospitalsområde i denne rapport. Rapportens enkelte kapitler samt anbefalinger I kapitlet Information stillet til rådighed af staten gennemgås og vurderes de forskellige analyse- og udtræksværktøjer om og aktiviteten bag denne, der stilles til rådighed for kommuner og regioner af staten. I 2014 etablerede Statens Serum Institut som en del af synlighedsreformen Åbent esundhed, en offentlig formidlingsportal med sundhedsdata tilgængelig for alle. Opgørelser på det åbne esundhed præsenteres på et aggregeret niveau med mulighed for at se data i enten tabel, diagram eller på danmarkskort. En række relevante sundhedsdata vises på regions- og kommuneniveau og præsenteres som henholdsvis faktiske opgørelser og som køns- og aldersstandardiserede opgørelser. Det er arbejdsgruppens vurdering, at Åbent esundhed er anvendeligt for regioner og kommuner til at skabe et overordnet overblik over udviklingen på sundhedsområdet og for at benchmarke sig på landsplan. Lukket esundhed er en lukket portal for formidling af sundhedsdata til regioner og kommuner. Det lukkede esundhed blev etableret med indførelsen af i Herigennem specificeres Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 6

24 Bilag 2 - Side -7 af 82 afregningsdata på aktivitetsområder og på regions- og kommuneniveau, og det er muligt gennem standardtabeller at se forskellige dimensioner af aktivitet og medfinansiering. I 2010 blev Lukket esundhed udvidet med analyse- og udtræksværktøjet KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS). KØS henvender sig primært til kommunerne og deres behov for at tilgå sundhedsdata på individniveau efter finansieringsreformen på sundhedsområdet i I KØS er sundhedsdata beriget med oplysninger fra CPR-registeret og arbejdsmarkedsdata fra Beskæftigelsesministeriets DREAMregister. Via KØS er det muligt (for en kommune) at indlæse cpr-numre, få disse beriget med sundhedsdata og få information retur i aggregeret form. KØS er et anvendeligt analyseværktøj, men også vanskeligt at navigere rundt i. Som følge heraf lancerede Statens Serum Institut det nye KØS. Intentionen med det nye KØS er at stille sundhedsdata koblet med eksterne registerdata til rådighed for regioner og kommuner i en mere brugervenlig løsning og dermed nå ud til en bredere målgruppe. Det nye KØS består af en række helt faste standardudtræk, et peg-og-klik analysemiljø og et mere avanceret analysemiljø. Det nye KØS blev lanceret i slutningen af 2014, og er fortsat under udvikling. Det er arbejdsgruppens vurdering, at Lukket esundhed herunder det gamle KØS og det nye KØS er et væsentligt og brugbart analyseværktøj for regionerne og kommunerne i deres arbejde med og udviklingen i den bagvedliggende aktivitet. Statens Serum Institut modtager gerne forslag til relevante standardudtræk i det nye KØS. Arbejdsgruppen har benyttet denne mulighed og indsendt forslag til Statens Serum Institut om otte standardudtræk til det nye KØS, der efter arbejdsgruppens opfattelse vil understøtte gennemsigtighed i niveau for og udvikling i kommunal medfinansiering. Blandt forslagene er standardudtræk med prognoser på kommuneniveau for kommunal medfinansiering, standardudtræk med opgørelse af kronikere, gråzonepatienter med flere. For interesserede i det nye KØS kan arbejdsgruppen viderebringe, at KL og Statens Serum Institut i samarbejde udbyder en række kurser i brugen af det nye KØS i sensommeren/efteråret 2015 og, at det nye KØS vil være ét blandt flere emner på efterårets DRG-konference Det er arbejdsgruppens anbefaling: - At alle kommuner prioriterer at anvende de mange og værdifulde data, der stilles til rådighed af staten via esundhed (åbent såvel som lukket) vedrørende og den bagvedliggende aktivitet - At den permanente arbejdsgruppe vedrørende data om økonomi og aktivitet (sundhedsaftalen) udarbejder en best practice i forhold til anvendelsesmulighederne i esundhed herunder særligt det nye KØS - At den permanente arbejdsgruppe vedrørende data om økonomi og aktivitet følger op overfor Statens Serum Institut i forhold til arbejdsgruppens forslag om otte standardudtræk til det nye KØS Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 7

25 Bilag 2 - Side -8 af 82 - At den permanente arbejdsgruppe vedrørende data om økonomi og aktivitet forestår udvikling og udgivelse af en mekanisk prognose for (indeværende år) på kommuneniveau indtil dette bliver et standardudtræk i det nye KØS I kapitlet Den eksisterende regionale/kommunale ledelsesinformation i Region Hovedstaden og erfaringer fra andre regioner gennemgås og vurderes den fælles udviklede kommunale ledelsesinformation, der udgives i samarbejde mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Fokus for denne ledelsesinformation er de samarbejdsflader, der reguleres i sundhedsaftalerne og i øvrigt fylder i det lokale samarbejde i Samordningsudvalgene. Der rapporteres her kvartårligt for somatikken på genoptræningsplaner, 0-dages indlæggelser, akutte genindlæggelser, færdigbehandlede dage og forebyggelige (gen)indlæggelser. For psykiatrien rapporteres ligeledes kvartårligt på liggetid, akutte genindlæggelser, unikke cpr-numre der har genindlæggelser og færdigbehandlede dage. Herudover rapporteres halvårligt på overflytninger mellem hospitalerne i Region Hovedstaden. Det er arbejdsgruppens vurdering, at den i fællesskab udviklede kommunale ledelsesinformation er nyttig og brugbar for samarbejdsfladerne mellem region og kommuner. En indhentning af erfaringer fra landets øvrige regioner viste, at billedet i de fleste øvrige regioner er det samme som i Region Hovedstaden, idet der i mere eller mindre faste kadencer udarbejdes rapporter til understøttelse af de samarbejdsflader, der reguleres i sundhedsaftalerne. I alle regioner er der også over årene udarbejdet særlige analyser knyttet til. En enkelt region er ophørt med at udgive faste rapporter vedrørende kommunesamarbejdet. Tre ud af de fem regioner udarbejder supplerende mekaniske prognoser over. Det er arbejdsgruppens anbefaling: - At den fælles kommunale ledelsesinformation fortsætter som hidtil og udvikles i takt med de behov, der opstår i det videre arbejde med sundhedsaftalerne og som prioriteres i forlængelse af denne rapport - At den fælles kommunale ledelsesinformation udvides med en mekanisk prognose på kommuneniveau for, indtil denne bliver et standardudtræk i det nye KØS - At såvel kommuner som regioner løbende erfaringsudveksler med andre kommuner og regioner og i fællesskab lægger pres på staten for at lægge flere nyttige standardudtræk i det nye KØS, hvorved arbejdet med næsten ens rapporteringer i flere regioner kan minimeres. I kapitlet Forslag til nye regionale indikatorer har arbejdsgruppens fokus været at skabe større åbenhed om udviklingen i den kommunale medfinansiering og understøtte kommunernes behov for løbende information om årsager til udviklingen. Arbejdsgruppen har herudover skelet til de fokusområder, der peges på i nationale såvel som regionale aftaler herunder sundhedsaftalen for 2015 til 2018 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 8

26 Bilag 2 - Side -9 af 82 Arbejdsgruppen har valgt at se på de dyreste borgere, ældre medicinske patienter og genindlæggelser. I rapporten belyses, hvor stor en del af den kommunale medfinansiering de 10 procent dyreste borgere på kommuneniveau udgør i 2014 og, hvor grænseværdien for de 10 % dyreste er placeret i kroner. Analysen viser, at grænseværdien for de 10 procent dyreste borgere varierer omkring det regionale gennemsnit på kroner, hvor den øvre grænse er kroner og den nedre grænse er kroner. Variationen indikerer forskel i omkostningsmæssig tyngde for de borgere, der er defineret som de dyreste. Markante ændringer i denne grænseværdi vil kunne indikere udsving i medfinansieringen til de dyreste borgere og give anledning til en dybere analyse af forbruget hos denne gruppe af borgere. Endvidere viser analysen, at de 10 procent dyreste borgere står for mellem 55 procent og 60 procent af den kommunale medfinansiering til somatisk hospitalsbehandling, mens de 10 procent dyreste borgere inden for det psykiatriske område står for mellem cirka 40 procent og 50 procent af den kommunale medfinansiering til psykiatrisk hospitalsbehandling. Variationen her er relativt begrænset mellem kommunerne, men et væsentligt fund er denne relativt lille borgergruppes markante andel af udgifterne til, hvilket bidrager til en øget gennemsigtighed i medfinansieringen. Endelig er det forventningen, at yderligere analyser kan bidrage til at retningsbestemme såvel regional som kommunal indsats og ikke mindst samarbejdet mellem disse. Besluttes det at arbejde videre med de dyreste patienter, er det på baggrund af analysen arbejdsgruppens vurdering, at grænsen på 10 procent nok er for høj og, at der inden eventuel rapportering udarbejdes tilsvarende analyser, men med eksempelvis de fem procent dyreste borgere. I rapporten belyses endvidere en række nøgletal for den ældre medicinske patient. I mangel af en fælles national definition for den ældre medicinske patient har arbejdsgruppen fastlagt en, og videreformidlet denne til Statens Serum Institut til inspiration. Andelen af ældre medicinske patienter ud af samtlige indlagte ældre patienter udgør på kommuneniveau mellem 11 procent og 16 procent. Der er en pæn sammenhæng mellem den enkelte kommunes grænseværdi for de 10 procent dyreste borgere, og den andel de ældre medicinske patienter udgør af alle indlagte ældre patienter. I analysen ses på den procentvise ændring fra 2013 til 2014 i antallet af ældre medicinske patienter, der kommunevist udviser en variation fra 3 procent til godt 6 procent. Endvidere belyses den procentvise ændring i antallet af ambulante besøg og antallet af indlæggelser for de ældre medicinske patienter. Der er tydeligt sammenhæng i form af, at væksten i aktivitet vedrørende ældre medicinske patienter sker i kommuner, der har oplevet en stor vækst i fra 2013 til Det er således arbejdsgruppens vurdering, at løbende opfølgning på en indikator for den aktivitet, der vedrører ældre medicinske patienter, vil kunne bidrage til et mere nuanceret billede af udviklingen i kommunal medfinansiering. I analysen af akutte genindlæggelser (herunder forebyggelige) fokuseres på antallet af unikke indlagte patienter samt på liggetiden for de primærindlæggelser, der ligger forud for en genindlæggelse, og på antallet af dage mellem primærindlæggelsen og genindlæggelsen. Arbejdsgruppen lægger hermed op til en yderligere specificering af den rapportering om genindlæggelser, der allerede sker i dag i den fælles kommunale ledelsesinformation. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 9

27 Bilag 2 - Side -10 af 82 Det er arbejdsgruppens vurdering, at den skitserede udvidelse af rapporteringen på genindlæggelser også vil kunne bidrage til et mere nuanceret billede af udviklingen i. Det er arbejdsgruppens anbefaling: - At den eksisterende fælles ledelsesinformation udvides med indikatorer for: - De dyreste borgere - De ældre medicinske patienter - Akutte genindlæggelser (herunder af forebyggelige) - At disse forslag ressourcemæssigt prioriteres sammen med de øvrige forslag i denne rapport og, at denne prioritering sker ud fra en vurdering af, hvad der bedst bidrager til øget gennemsigtighed omkring niveau og udvikling i. I kapitlet Forslag til nye kommunale indikatorer har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i det nye KØS, hvorfra kommunerne selv kan trække sundhedsdata. I det nye KØS er det muligt at koble sundhedsdata med kommunernes Elektroniske OmsorgsJournaler (EOJ) og herved se aktivitet og for borgere, der er kendt af kommunen. Der foreslås indikatorer for akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser af ældre 65+årige borgere, der henholdsvis får leveret hjemmehjælp, planlagt hjemmesygepleje eller er bosiddende på et plejecenter. Det er arbejdsgruppens vurdering, at udvikling på disse områder er væsentlige at følge, når udviklingen i den skal vurderes. Det skal bemærkes, at det nye KØS er under udvikling, hvorfor indikatorerne i kapitlet præsenteres på grundlag af data for 2012 og Herudover skal bemærkes, at data for borgere i plejecenter er under videreudvikling, hvorfor indikatorer for borgere i plejecenter blot beskrives. Endelig skal det bemærkes, at kvaliteten af datagrundlaget for EOJ er afhængigt af kommunal indberetning til Danmarks Statistik. Resultaterne for de kommunale indikatorer gengives ikke her i resumeet begrundet i, at det nye KØS er under udvikling. Det er arbejdsgruppens anbefaling: - At alle kommuner anvender det nye KØS, hvorfra det er muligt at følge udviklingen i kommunal medfinansiering herunder borgere der modtager hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller bor i plejecenter - At der i alle kommuner sættes fokus på korrekt indberetning af data fra kommunernes Elektroniske OmsorgsSystemer (EOJ), så det på sigt bliver muligt at anvende indikatorerne i det regionale/kommunale samarbejde som fælles indikatorer - At den permanente arbejdsgruppe vedrørende data om økonomi og aktivitet udarbejder en fælles best practice for anvendelse af det nye KØS på de nævnte områder. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 10

28 Bilag 2 - Side -11 af 82 I kapitlet Sammenligning af kommuner standardisering og kommunesocialgrupper omtales en større analyse, arbejdsgruppen har gennemført. Analysen indgår i sin helhed inklusiv metodebeskrivelse i rapporten som bilag. Analysen er gennemført med det formål at komme tættere på niveauet for og udviklingen heri. Dette er sket ved at køns- og aldersstandardisere udgifterne til for at kunne beskrive og sammenligne medfinansieringsniveauet for de enkelte kommuner uafhængigt af den enkelte kommunes konkrete køns- og alderssammensætning. Dette gøres med to håndgreb: (1) Der omregnes til 2015-pl og den enkelte kommune lægges ind i Danmarks 2015-befolkning. Med andre ord, alt forbrug af kommunal medfinansiering af somatisk aktivitet i 2012, 2013 og 2014 omregnes til 2015-pl. (2) Når der dernæst standardiseres for 2012, 2013 og 2014, bruges Danmarks befolkning i 2015 som standardbefolkning for alle tre år. Ved at lægge det hele om i 2015-pl og Danmarks 2015-befolkning, kan alle forskelle mellem 2012, 2013 og 2014 (for den enkelte kommune og kommunerne indbyrdes) henføres til forskelle i de enkelte kommuners (netto)forbrug af. Herudover sammenholdes standardiseret vækst med faktisk (rå) vækst og endelig sammenholdes niveau og faktisk (rå) vækst. Analysen er foretaget for årene 2012, 2013 og 2014 i samme pris- og lønniveau, hvilket har gjort det muligt at forholde sig til udviklingen over tid. Herudover sammenholdes standardiseret vækst med faktisk (rå) vækst og endelig sammenholdes niveau og faktisk (rå) vækst. Med det formål at finde mulige mønstre er den enkelte kommune placeret i en af fire kommunesocialgrupper i henhold til den opdeling, som ForskningsCenter for Forebyggelse og Sundhedsfremme (FCFS) har anvendt i forbindelse med Sundhedsprofil I forhold til niveau for viser analysen: - At kommuner i samme kommunesocialgruppe ligger tæt i niveau for o Kommunesocialgruppe 1 ligger i forhold til det regionale gennemsnit fastsat til 100 med indeksværdier i intervallet o Kommunesocialgruppe 2 ligger med indeksværdier i intervallet o Kommunesocialgruppe 3 ligger med indeksværdier i intervallet o Kommunesocialgruppe 4 ligger med indeksværdier i intervallet I forhold til standardiseret vækst viser analysen: - At stor vækst fra det ene år til det andet for en enkelt kommune ikke bringer den pågældende kommune til at afvige fra resten af kommunerne i samme kommunesocialgruppe. Selv med stor vækst, forbliver kommunen i gruppen - At den standardiserede vækst fra 2013 til 2014 helt overvejende skyldes, at der er sket en vækst i forbruget/forstærket behandling. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 11

29 Bilag 2 - Side -12 af 82 I forhold til standardiseret vækst i forhold til faktisk vækst viser analysen: - At der er stor sammenhæng mellem den standardiserede vækst og den faktiske vækst. Hermed skyldes også den faktiske vækst i i stort omfang, at forbruget er vokset/der er ydet en forstærket behandlingsindsats. Et forhold der kan være forstærket eller det modsatte af den faktiske befolkningsudvikling. I forhold til niveau i forhold til faktisk vækst viser analysen: - At der er sket stor vækst fra 2013 til 2014 i for enkelte kommuner i alle kommunesocialgrupper. Det er arbejdsgruppens vurdering, at den gennemførte analyse har bidraget med væsentlige informationer til forståelse af den kommunale medfinansierings niveau og udvikling. Men det er også arbejdsgruppens vurdering, at det kun er et første spadestik til en egentlig forståelse af, hvilke forhold det er relevant at forholde sig til, hvis en udvikling skal forudsiges og vel og mærke forudsiges i tide i forhold til, at der kan handles. At gennemføre en analyse som den præsenterede i denne rapport lader sig normalt ikke gøre som en løbende driftsopgave, hverken i regionen eller i kommunerne. At udvikle modellen yderligere i forhold til den præsenterede analyse, vil ligge helt ud over mulighederne i driftsorganisationerne. Det er arbejdsgruppens anbefaling: - At det overvejes én gang årligt at gennemføre en analyse som den i denne rapport gennemførte - At der findes midler til udvikling af en egentlig screeningsmodel, der kan bidrage til at identificere områder, hvor der fra det ene år til det andet sker en stor stigning i den enkelte kommunes kommunale medfinansiering - At sidstnævnte opgaven løses eksternt på konsulentbasis og i samarbejde med region og kommunerne i hovedstadsregionen. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 12

30 Bilag 2 - Side -13 af 82 Baggrund På møde i Kommune Kontaktudvalget (KKU) den 14. november 2014 var der en temadrøftelse om kommunal medfinansiering og den på det tidspunkt igangsatte evaluering af. Kommunerne fremhævede, at det er ganske svært at forstå, hvad der forårsager niveau for og udvikling i den kommunale medfinansiering, at den kommunale medfinansierings indhold og retning er meget lidt transparent. I forlængelse heraf aftaltes det at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål, at gennemgå og vurdere eksisterende information og, at fremkomme med forslag til indikatorer, der øger gennemsigtigheden i, hvad der forårsager ændringer i udgifterne til. Arbejdsgruppen blev nedsat med reference til Udviklingsgruppen vedrørende data om økonomi og aktivitet, der refererer til Den Administrative Styregruppe. Kommissorium og sammensætning af arbejdsgruppen fremgår af bilag 1 og 2. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 13

31 Bilag 2 - Side -14 af 82 Information stillet til rådighed af staten Statens Serum Institut stiller forskellige analyse- og udtræksværktøjer til rådighed via instituttets informationsportal esundhed, der består af både en åben og lukket portal. Herudover kan regionerne og kommunerne søge om adgang til KØS grunddata via forskermaskinen på Statens Serum Institut. I det følgende beskrives analyse- og udtræksværktøjer fra henholdsvis det åbne og lukkede esundhed samt adgangen til KØS grunddata via forskermaskinen med fokus på analyse- og udtræksværktøjernes anvendelighed for regioner og kommuner i forhold til at skabe mere transparens i ledelsesinformationen om den kommunale medfinansiering. Åbent esundhed Statens Serum Institut lancerede i 2014 esundhed.dk, som er en åben portal. Via er det muligt at finde en række relevante informationer om aktiviteten i sundhedsvæsenet, som kommunerne medfinansierer. De forskellige opgørelser præsenteres på et aggregeret niveau med mulighed for at se data i enten tabel, diagram eller danmarkskort. Til eksempel er det muligt at finde opgørelser på regions- og kommuneniveau med akutte indlæggelser, akutte medicinske indlæggelser, forebyggelige indlæggelser blandt ældre borgere samt indlæggelser af borgere i plejebolig, hvor data præsenteres som henholdsvis faktiske opgørelser og køns- og aldersstandardiserede opgørelser pr indbygger. Via esundhed.dk er det endvidere muligt at tilgå overordnede opgørelser om danskernes sundhedstilstand fra forskellige sundhedsregistre eksempelvis Landspatientregisteret, Børnedatabasen, Kræftoverlevelse, Genoptræning med videre. På nuværende tidspunkt er det muligt at se udviklingen i udgifter til medicintilskud, og på sigt vil esundhed.dk ligeledes rumme andre opgørelser med sundhedsudgifter herunder. Vurdering af Åbent esundhed Det er vurderingen, at esundhed.dk kan anvendes af regioner og kommuner til at skabe sig et overordnet overblik over udviklingen på sundhedsområdet med mulighed for at benchmarke sig med landsplan samt øvrige regioner eller kommuner. Lukket esundhed Beskrivelsen af det lukkede esundhed tager udgangspunkt i de analyse- og udtræksværktøjer, kommunerne har haft adgang til siden 2007 samt en introduktion til de nye KØS analyse- og udtræksværktøjer på det nye lukkede esundhed, der blev etableret ultimo For nuværende tilgås ældre og nye analyse- og udtræksværktøjer fra den nuværende portal for det lukkede esundhed: På sigt vil der blive etableret en selvstændig adgang til det nye lukkede esundhed, som kommer til at indeholde en tidssvarende og fremtidssikret formidling af aktivitet i sundhedsvæsnet samt dertilhørende. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 14

32 Bilag 2 - Side -15 af 82 For at benytte analyse- og udtræksværktøjerne fra det lukkede esundhed skal man oprettes som bruger og anvende digital medarbejdersignatur for at logge på portalen. Ansøgning og oprettelse til det lukkede esundhed sker lokalt som oftest af en lokal administrator for esundhed. I det følgende beskrives kort følgende udtræksværktøjer fra det lukkede esundhed: Afregningssiden Niveau 1 Niveau 2 Grunddata KØS brugergrænsefladen samt Det nye KØS Afregningssiden På afregningssiden er det muligt at se opgørelser for afregningen af henholdsvis den kommunale medfinansiering og kommunale finansiering, der finder sted mellem regioner og kommuner. Det er muligt at eksportere udtrækket til Excel som csv fil. Niveau 1 Fra udtræksværktøjet Niveau 1 er det muligt at se opgørelser for afregningen af den kommunale medfinansiering samt fuldfinansiering på regions- og kommuneniveau fordelt på henholdsvis somatisk og psykiatrisk stationær og ambulant behandling samt fordeling af medfinansiering til almen lægepraksis opgjort på almen lægeydelser samt specialelægeydelser. Det er muligt at eksportere udtrækket til Excel som csv fil. Niveau 2 Niveau 2 indeholder summerede standardtabeller til belysning af den kommunale medfinansiering samt fuldfinansiering med et lidt højere detaljeringsniveau end Niveau 1. Via Niveau 2 er det muligt at danne simple tabeller, hvor medfinansieringen eller fuldfinansieringen opgøres på henholdsvis somatik, psykiatri og almen lægepraksis (der afregnes alene medfinansiering under almen lægepraksis). Udtrækket kan opgøres for enten aktivitet, produktionsværdi, medfinansiering eller fuldfinansiering for hele landet, regionerne eller kommuner med mulighed for at gruppere på enten behandlingssted, DAGS- eller DRG-gruppe eller alder og køn. Det endelige udtræk kan eksporteres til Excel som csv fil. Grunddata Fra Grunddata er det muligt for regioner og kommuner at tilgå sundhedsdata på individniveau. Det er alene muligt at hente data, hvor regionen eller kommunen har det fulde myndighedsansvar. Som kommune er det muligt at se individdata for kommunens egen genoptræning, færdigbehandlede psykiatriske eller somatiske patienter, ambulant genoptræning på sygehus eller vederlagsfri fysioterapi under almen praksis. Udtrækket eksporteres til Excel som csv format. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 15

33 Bilag 2 - Side -16 af 82 KØS brugergrænsefladen I 2010 blev adgangen til KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS) udvidet med en brugergrænseflade på esundhed. Baggrunden for etableringen af dette analyse- og udtræksværktøj var kommunernes stigende behov for at tilgå sundhedsdata på individniveau for at kunne udmønte intentionerne i struktur- og finansieringsreformen fra Med KØS brugergrænsefladen kan regioner og kommuner tilgå sundhedsdata beriget med oplysninger fra CPR registeret og arbejdsmarkedsdata fra Beskæftigelsesministeriets DREAM register. KØS henvender sig primært til kommunerne, som ikke har samme mulighed som regionerne for at tilgå individdata. Fra KØS brugergrænsefladen kan der foretages avancerede udtræk med mulighed for at vælge data fra forskellige sundhedsområder samtidigt og afgrænse på dimensioner og tællevariable inden udtrækket foretages. Endvidere er det muligt at uploade CPR populationer på borgere eksempelvis fra de kommunale omsorgssystemer, hvorefter data i KØS afgrænses til denne gruppe borgere. For hvert udtræk er det muligt at se det samlede antal unikke borgere, udtrækket vedrører. KØS brugergrænsefladen er et anvendeligt analyseværktøj for kommunerne, men er også vanskeligt at navigere i på grund af de mange afgrænsningsmuligheder. Som følge heraf har Statens Serum Institut udviklet en ny KØS løsning, hvorfor den nuværende KØS brugergrænseflade sandsynligvis udfases i løbet af Det er muligt at eksportere udtræk fra KØS brugergrænsefladen til Excel eller SAS. Det nye KØS I slutningen af 2014 blev det nye KØS lanceret på esundhed. Intentionen med det nye KØS er at stille KØS datagrundlaget til rådighed for regioner og kommuner i en mere brugervenlig løsning samt nå ud til en bredere målgruppe. Herudover er datagrundlaget udvidet så det ud over sundhedsdata og arbejdsmarkedsdata ligeledes omfatter kommunale omsorgsdata (EOJ), befolkningsdata, en angivelse af om borgerne enten bor i plejebolig eller har en kronisk lidelse eller specifik sygdom og det er muligt at fordele data ned på sogneniveau. På nuværende tidspunkt arbejdes der fortsat på at udbygge datagrundlaget for borgere med kroniske lidelser eller specifikke sygdomme samt borgere i plejebolig. Det nye KØS består af tre analyse- og udtræksværktøjer henholdsvis: KØS Standardudtræk KØS Analyse KØS Avanceret KØS Standardudtræk Fra KØS Standardudtræk bliver det muligt at tilgå præfabrikerede udtræk under syv hovedtemaer henholdsvis: Befolkningen, Børn & Unge, Over 65 år, Plejebolig, Arbejdsmarked, Hjemmehjælp og Kroniske lidelser. For nuværende er der standardudtræk under Børn & Unge, Borgere over 65 år samt Befolkningen. I et standardudtræk præsenteres KØS data i tre udtrækstyper: En tabel, diagrammer og på danmarkskort. Tabellen viser faktiske tal og tal pr indbygger, mens diagrammer og danmarkskort viser tal pr Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 16

34 Bilag 2 - Side -17 af 82 indbygger. Som bruger skal der alene tages stilling til 1) udtrækstype samt, hvilke 2) år og 3) kommune(r) udtrækket skal vedrøre. Udtræk kan eksporteres til pdf eller excelfil og eksempelvis indsættes i notater eller rapporter i forbindelse med ledelsesinformation. KØS Analyse Opbygningen af KØS Analyse er inspireret af Niveau 3 på esundhed, som ikke er tilgængeligt på esundhed. KØS Analyse understøttes af Excel Services, hvilket betyder at arbejdet med data foregår i en for mange velkendt pivottabel i Excel. Fra KØS Analyse tilgår brugeren sundhedsdata opdelt på henholdsvis somatik, psykiatri og sygesikring med mulighed for at afgrænse sundhedsdata på, hvad der medfinansieres og fuldfinansieres af kommunerne. Alt efter hvilket dataperspektiv, der vælges, tilpasses dimensioner og tællevariable. Det er således ikke muligt for brugeren at foretage et forkert udtræk, da der altid vil være en relation mellem dimensioner og tællevariable. I KØS Analyse er det muligt at se arbejdsmarkedsdata i relation til sundhedsydelser eksempelvis opgørelser af indlæggelser for borgere på overførselsindkomst. Det er muligt at gemme afgrænsningerne i et udtræk og eksempelvis månedsvis hente udtrækket fra KØS Analyse, når KØS data er opdateret. Udtræk fra KØS Analyse kan eksporteres til Excel. KØS Avanceret Som bruger kan man fra KØS Avanceret tilgå det fulde KØS datagrundlag bestående af sundhedsdata beriget med arbejdsmarkedsdata, kommunale omsorgsdata (EOJ), befolkningsdata, angivelse af borgere med kroniske lidelser eller specifikke sygdomme og borgere i plejebolig. Herudover er datakvaliteten forbedret, og der er dannet en række hjælpemarkører, som gør KØS Avanceret brugervenligt. Blandt hjælpemarkørerne kan eksempelvis nævnes muligheden for at afgrænse på de forebyggelige indlæggelser, mulighed for at opdele indlæggelser på indlæggelsestidspunkt, mulighed for at afgrænse på bidiagnoser og procedurekoder, fordele data på sognedistrikter, mulighed for at benytte antal unikke CPR som tællevariabel etcetera. I KØS Avanceret kan der foretages udtræk med afgrænsning på tværs af de tilgængelige dataområder somatik, psykiatri, almen lægepraksis og befolkningsdata. Endvidere er det muligt at uploade CPR populationer i KØS Avanceret således, at primært kommunerne kan foretage analyser med specifikke borgere kendt af kommunen eksempelvis borgere i plejebolig eller modtagere af hjemmehjælp. Afgrænsningerne fra et udtræk kan gemmes og eksempelvis hentes månedligt, når KØS data er opdateret. Det er muligt at eksportere udtræk fra KØS Avanceret til Excel. Vurdering af Lukket esundhed Fra esundhed er det muligt for regioner og kommuner at tilgå relevante sundhedsdata til statistik og analysebrug. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 17

35 Bilag 2 - Side -18 af 82 Udbuddet af forskellige analyse- og udtræksværktøjer giver muligheden for overordnede såvel som detaljerede analyser primært af relevans for kommunerne, der qua den manglede adgang til individdata på sundhedsområdet får værktøjer, som blandt andet kan understøtte forebyggelsesrelaterede opgaver på sundhedsområdet. I forhold til at skabe mere transparens i udviklingen af den kommunale medfinansiering kunne et oplæg til Statens Serum Institut være, at det fra KØS Standardudtræk bliver muligt at hente standardudtræk med prognoser for kommende års udvikling i den kommunale medfinansiering samt standardudtræk med historiske standardiserede data for den kommunale medfinansiering baseret på den demografiske udvikling og forbrugskvoter. Herved bliver det muligt for regionen og kommunerne at estimere udgifter til den kommunale medfinansiering og benchmarke sig med nøglekommuner. KØS grunddata via forskermaskinen I 2014 blev KØS maskinen, som fysisk var placeret på Statens Serum Institut, erstattet af en fjernadgang til KØS grunddata via forskermaskinen på Staten Serum Institut. Fjernadgangen til KØS grunddata betyder, at flere brugere kan tilgå KØS grunddata samtidigt og det hjemmefra. Som bruger tilgår man det fulde KØS datagrundlag på krypteret individniveau og kan foretage avancerede analyser, modellere data og koble egne CPR populationer på KØS grunddata. Dataarbejdet foregår med analyseværktøjet SAS og forespørgslerne foregår hurtigt, da fjernadgangen understøttes af en effektiv server. Har kommunen ikke selv en SAS ressourcer er det muligt at benytte en ekstern SAS ressource. Udtræk fra KØS grunddata må alene anvendes til statistik og analyseformål og ikke til sagsbehandling af enkeltpersoner. Udtræk skal derfor være på et aggregeret niveau inden de sendes til brugerens arbejdsmail. Vurdering af KØS grunddata Den nye fjernadgang til KØS grunddata er en væsentlig forbedring i forhold til den tidligere KØS maskine. Der kan foretages mange spændende analyser med data fra KØS grunddata, men det er væsentligt at fremhæve at mange analyser også kan foretages ved anvendelse af analyse- og udtræksværktøjerne fra det lukkede esundhed. Forslag til øget funktionalitet i det nye KØS Det nye KØS er fortsat i en udviklingsproces og arbejdsgruppen har vurderet, at det aktuelt er muligt at påvirke prioriteringen af udviklingsønsker hos Statens Seruminstitut. På vegne af hele arbejdsgruppen er der til Statens Seruminstitut fremsendt forslag om etablering af følgende standardudtræk: Kommunal medfinansieringsprognose for et kommende år på kommuneniveau Kommunal medfinansieringsprognose for det indeværende år Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 18

36 Bilag 2 - Side -19 af 82 Medfinansiering pr. indbygger Standardiseret medfinansiering (køn- og aldersstandardisering) Standardiserede opgørelser med kronikere Standardiserede opgørelser for borgere med multiple kroniske lidelser Medfinansieringsudgifter til gråzonepatienter Andelen af gråzonekontakter ud af samtlige hospitalskontakter Forslagene til KØS standardudtræk er udbygget med anbefaling af metoder og afgrænsninger, hvilket fremgår af bilag 3 til denne rapport. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 19

37 Bilag 2 - Side -20 af 82 Den eksisterende regionale/kommunale ledelsesinformation i Region Hovedstaden og erfaringer fra andre regioner I dette afsnit præsenteres først hvad Region Hovedstaden udarbejder af data til belysning af det tværsektorielle samarbejde. Derefter præsenteres resultatet af en rundspørge arbejdsgruppen har foretaget til de øvrige regioner. I afsnittet beskrives datasamarbejdet mellem region og kommuner i hovedstadsregionen og i de øvrige regioner i Danmark. Der er lavet en opgørelse over de løbende og faste opgørelser af data, der udarbejdes i samarbejdet og en opgørelse over hvilke ad hoc analyser, der foretages. Der er i arbejdsgruppens videre arbejde med gennemsigtighedsindikatorer taget udgangspunkt i bl.a. erfaringerne fra samarbejdet i de øvrige regioner. Region Hovedstaden For løbende at følge udviklingen i samarbejde mellem kommunerne i hovedstadsområdet og Region Hovedstadens Hospitaler udarbejdes der løbende ledelsesinformation indenfor følgende områder Sundhedsaftalen - det somatiske område 1 gang i kvartalet Sundhedsaftalen - forebyggelige (gen)indlæggelser 1 gang i kvartalet Sundhedsaftalen det psykiatriske område 1 gang i kvartalet Overflytninger mellem hospitalerne i Region Hovedstaden 1 gang pr halvår Kendetegnede for de 3 første ledelsesinformationer er, at de ikke er udarbejdet med henblik på at understøtte viden om den kommunale medfinansiering, men er rettet mod de aktivitetsområder, hvor kommuner og region har samarbejde enten i form af patientovergange mellem sektorerne eller forebyggende indsats. Ledelsesinformationen er bygget op så den giver et overblik og sætter fokus på udviklingen i aktiviteten for den enkelte kommune, hospital og samordningsudvalg. Spørgsmål af typen hvorfor bliver ikke besvaret, men kræver iværksættelse af yderligere analyser. Indikatorerne, der monitoreres på, tager som udgangspunkt afsæt i de af Statens Seruminstitut fastsatte definitioner. Dog er der flere steder hvor kommuner og regionen i fællesskab er enige om at fravige definitioner fra Statens Serum Institut, da specielle forhold i hovedstadsregionen influerer på data. Eksempelvis genindlæggelser, hvor data om indlæggelsesforløb kobles på tværs af hospitaler og derfor viser ægte genindlæggelser og ikke alle genindlæggelser, der generes, fordi patienten bliver overflyttet til andet hospital under indlæggelsen. For at tage højde for manglende og/eller fejlbehæftede indberetninger til LPR generes data for aktuel måned først 2 måneder senere.aktuel datagrundlag er derfor altid 2 måneder gammelt. Ledelsesinformation vedrørende sundhedsaftalerne fremsendes til samtlige kommunale hovedpostkasser samt hospitalsdirektionerne og indgår som udgangspunkt for drøftelser om aktuelle tiltag i samordningsudvalgene. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 20

38 Bilag 2 - Side -21 af 82 Indenfor det somatiske området er det valgt at monitorere på Fordelingen af genoptræningsplaner på typer 0-dagsindlæggelser Akutte genindlæggelser inden for 30 dage Færdigbehandlede dage Forebyggelige (gen)indlæggelser Indenfor det psykiatriske området er det valgt at monitorere på Liggetid Akutte genindlæggelser inden for 30 dage Unikke CPR-numre, som er genindlagt Færdigbehandlede dage Ledelsesinformationen om overflytninger af patienter mellem hospitalerne i Region Hovedstaden viser både aktivitet og fordelt på kommuner og hospitaler. Ad hoc analyser: Der har siden regionens dannelse løbende været udarbejdet ad hoc analyser relateret til den kommunale medfinansiering: Specialanalyse af for udvalgte kommuner Analyse af det ambulante område og speciallægeområdet Rapport om børn med livsstilsygdomme Analyse af forebyggelige indlæggelser- herunder udtrækskriterier Rapport om Analyse af korttidsindlæggelser Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 21

39 Bilag 2 - Side -22 af 82 Region Sjælland Der udarbejdes et omfattende materiale i Region Sjælland bestående af både faste og ad hoc leverancer. Faste leverancer Kommunal medfinansiering o o o Der udgives en prognose tre gange om året og fjerde gang er det regnskabet. Prognosen udarbejdes på regionsniveau for sygehussektoren, sygesikringen og for den kommunale finansiering (de tre bilag sendes ud sammen med dem). Prognoserne udarbejdes med udgangspunkt i udvikling i det foregående år. Resultatindikatorerne leveres halvårligt. Opgørelsen består dels af en opgørelse på regionsniveau og dels en gennemgang for hver kommune. Her opgøres antal forebyggelige indlæggelse og hertil, antal genindlæggelser og kommunale medfinansiering hertil og antallet af færdigbehandlede patienter samt udgifterne hertil. En gang årlig udgives en opgørelse over køns- og aldersstandardisering. Det køns- og aldersstandardiserede indeks viser forholdet mellem den faktisk afregnede kommunale medfinansiering, og det der ville være afregnet, såfremt kommunens udgifter til pr. borger i hver køns- og aldersklasse havde været som i Region Sjælland som helhed. Det køns- og aldersstandardiserede indeks er således korrigeret for forskelle mellem kommunerne med hensyn til befolkningens fordeling på køn og alder. Sundhedsaftaler Som opfølgning på indholdet i sundhedsaftalerne er der herudover etableret en værktøjskasse med referencer til de enkelte dele af aftalen. Ad hoc leverancer Udover de faste leverancer, er der ligesom i Region Hovedstaden udarbejdet særlige analyser. Her nævnes for eksempel en liste over de 10 mest anvendte diagnoser for kontakt til sygehusvæsnet og tabeller over fordelingen af genindlæggelser på kommuner. Region Syddanmark I Region Syddanmark blev der i 2007 nedsat en gruppe, der skulle lave en liste over nøgletal, som blev præsenteret løbende for kommunerne på en hjemmeside, der blev kaldt det kommunale vindue. I arbejdsgruppen var kommunerne repræsenteret. Der var i gruppen enighed om, at de relevante opfølgningsemner var: Indlæggelser for forebyggelige sygdomme Genindlæggelser af borgere i Region Syddanmark Overførsler mellem Region Syddanmarks sygehuse Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 22

40 Bilag 2 - Side -23 af 82 Manglende færdigregistreringer Korte indlæggelser i Region Syddanmark Afregningstal vedrørende Registrerede genoptræningsplaner i Region Syddanmark Der er løbende fulgt op på, hvor mange besøg siden havde, og det kommunale vindue blev i 2014 lukket, da arbejdet med at opdatere data ikke stod mål med anvendelsen af siden. Der har, udover det kommunale vindue, været ad hoc efterspørgsler på større eller mindre analyser af forbruget fra forskellige kommuner, hvor regionen har deltaget. Ad hoc leverancer: Blandt andet har der været en større analyse af borgernes forbrug af sundhedsydelser i Esbjerg Kommune, hvor kommunen, regionen og sygehuset deltog. Region Midtjylland Faste leverancer Halvårlige nøgletal, som opfølgning på sundhedsaftalerne: Udvikling i Kommunal medfinansiering for ambulante og stationære, udvikling i antal ambulante besøg og antal udskrivninger, antal udskrivninger pr borgere, antal ambulante besøg pr. borger, pr. borger, forebyggelige indlæggelser pr borgere, DRG-værdi pr. borger, gennemsnitlig antal sengedage, antal genoptræningsplaner og antal specialiserede genoptræningsplaner. Kvartalsvise prognoser for den kommunale medfinansiering og kommunale finansiering opdelt på kommuner. Her periodiseres på baggrund af erfaringerne fra foregående år. Eksempelvis vil den kommunale medfinansiering for perioden januar til oktober blive fremskrevet med en procentsats, der afspejler den andel, som udbetalingerne for januar til oktober 2013 kom til at udgøre set i forhold til slutopgørelsen for 2013 på data per 10. marts Det betyder, at medfinansieringen for januar til oktober 2014 er opskrevet med en faktor 1,22 med henblik på en prognose for aktivitetsåret Prognosen for sygesikring er baseret på betalingerne fra januar til september 2014, da opgørelsen af disse er forsinket med en måned i forhold til de øvrige opgørelser. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 23

41 Bilag 2 - Side -24 af 82 Ad hoc leverancer: Her nævnes regionale sidenotater om udvikling i for udvalgte kommuner - eksempelvis Ringkøbing-Skjern kommune Region Nordjylland. Faste leverancer: Der opgøres halvårligt data for målene i sundhedsaftalerne: o o o Færdigbehandlingsdage Indlæggelser og udskrivninger herunder forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser somatik og psykiatri Ventetider til udredning for det psykiatriske område Prognoser over på kommuneniveau opdateres kvartalsvis: o o Opgøres på baggrund af det sidste år og de sidste tre år. Opgørelsen sker efter en predefineret skabelon og periodisering. Prognoserne for er baseret på tidligere års aktivitetsmønster korrigeret for efterregistrering. Efterregistreringen er baseret på tidligere års registreringsmønster inden for de forskellige områder (somatik, psykiatri, sygesikring). Den ene prognose tager udgangspunkt i mønstrene for 2011, 2012 og 2013 (vægtende med hhv. 25 og 50 procent), mens den anden prognose udelukkende baseres på Der er udarbejdet et ledelsesinformationssystem stillet til rådighed for kommunerne i Region Nordjylland. Systemet opdateres årligt. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 24

42 Bilag 2 - Side -25 af 82 Region Faste leverancer Ad hoc leverancer Sundhedsaftaler Kommunal medfinansiering Hovedstaden Somatiske område opgøres kvartalsvist: Fordelingen af genoptræningsplaner på typer 0-dagsindlæggelser Akutte genindlæggelser inden for 30 dage Færdigbehandlede dage Forebyggelige (gen)indlæggelser Her opgøres halvårligt antal overflytninger af patienter mellem hospitalerne i Region Hovedstaden, og der opgøres både aktivitet og kommunal medfinansiering fordelt på kommuner og hospitaler. Specialanalyse af kommunalmedfinansiering for udvalgte kommuner Analyse af det ambulante område og speciallægeområdet Rapport om Analyse af korttidsindlæggelser Psykiatriske Liggetid Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage Unikke CPR-numre, som er genindlagt Færdigbehandlede dage Sjælland Syddanmark Værktøjskasse Referencer til vejledninger og retningslinjer Prognose tre gange om året og fjerde gang er den regnskabet. Resultatindikatorerne leveres halvårligt. Køns- og aldersstandardiserede indeks Faste leverancer standset, p.g.a. manglende brug af data stillet til rådighed. Midtjylland Halvårlige nøgletal, Kvartalsvis prognose på kommuneniveau Nordjylland Ledelsesinformationssystem, opdateres årligt Mål i sundhedsaftaler opdateres halvårligt Kvartalsvise prognoser på baggrund af sidste år og sidste tre år. Opgøres på kommuneniveau. Analyser af udvikling i kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner Analyser af udvikling i kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner Analyser af udvikling i kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner Vurdering af det tværsektorielle data-samarbejde i andre regioner 4 ud af 5 regioner udarbejder nøgletal til brug for opfølgning på sundhedsaftalerne 3 ud af 5 regioner udarbejder prognoser for forventet. Prognoserne udarbejdes primært på baggrund af foregående års afregning Alle regioner gennemfører uanset om der udarbejdes prognoser eller ej ad hoc analyser til belysning af den kommunale medfinansiering Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 25

43 Bilag 2 - Side -26 af 82 Arbejdsgruppen vil på baggrund af erfaringerne fra de øvrige regioner i Danmark anbefale, at der fremadrettet udarbejdes kvartalsvise mekaniske prognoser for den kommunale medfinansiering. Prognoserne foreslås udarbejdet på kommuneniveau med inspiration fra modellen fra Region Midtjylland. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 26

44 Bilag 2 - Side -27 af 82 Forslag til nye regionale indikatorer Et væsentligt bidrag i denne rapport er forslag til nye indikatorer, der kan fremme gennemsigtighed i den kommunale medfinansiering. Intentionen med de nye indikatorer er, at skabe større åbenhed om udviklingen i den kommunale medfinansiering samt at understøtte kommunernes behov for løbende information om, hvad der kan være forklarende årsager til aktivitetsudviklingen af den kommunale medfinansiering i Region Hovedstaden. Kriterierne for de indikatorer, der indgår i denne rapport, er inspireret af den debat, der foregår internt i Region Hovedstaden, om aktivitetsudviklingen i den kommunale medfinansiering og af de fokusområder, der peges på i nationale såvel som regionale aftaler herunder sundhedsaftalen for 2015 til 2018 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen. Arbejdsgruppen foreslår, at Region Hovedstadens eksisterende ledelsesinformation udvides til ligeledes at omfatte udviklingen i følgende otte regionale indikatorer: Aktivitetsbestemt medfinansiering for de 10 procent dyreste somatiske patienter Aktivitetsbestemt medfinansiering for de 10 procent dyreste psykiatriske patienter Antal unikke ældre medicinske patienter Antal indlæggelser af ældre medicinske patienter Antal ambulante besøg af ældre medicinske patienter Akutte unikke genindlagte patienter Liggetiden for primærindlæggelser Antal dage mellem primærindlæggelse og genindlæggelse Med oplægget til regionale indikatorer har arbejdsgruppen forsøgt at imødekomme efterspørgslen på en række aktivitetsindikatorer herunder fokus på de dyreste patienter. Fokus på den ældre medicinske patient, der ofte er kendetegnet ved et stort forbrug af hospitalsydelser qua flere samtidige medicinske lidelser herunder kroniske sygdomme, og endelig et fokus på akutte genindlæggelser inklusiv forebyggelige indlæggelser. I forhold til den ældre medicinske patient foreligger der ikke en national definition af, hvad det vil sige at være ældre medicinsk patient. Arbejdsgruppen har besluttet at afgrænse den ældre medicinske patient ved følgende kriterier: 1) Patienten skal være 65 år ved (første) indlæggelse, 2) Patienten skal være indlagt mindst tre gange på en medicinsk afdeling inden for de seneste 12 måneder og 3) den medicinske afdeling er afgrænset ved hjælp af de medicinske specialer 6. I Region Hovedstaden har særligt kommunerne i planområde Nord 7 oplevet en stigning i den kommunale medfinansiering fra 2013 til Som følge heraf har kommunerne i planområde Nord indtaget en særlig rolle i forbindelse med den praktiske test af indikatorerne. I rapporten kommer dette til udtryk ved, at alle opgørelser med indikatorerne afbilleder kommunerne i planområde Nord med en rød farve i søljediagram- 6 Intern medicin, Geriatri, Hepatologi, Hæmatologi, Infektionsmedicin, Kardiologi, Med. Allergologi, Med. Endokrinologi, Med. Gastroenterologi, Med. Lungesygdomme, Nefrologi, Reumatologi, Dermato-venerologi, Neurologi og Onkologi. 7 Kommunerne i planområde Nord omfatter: Allerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm, Hillerød, Gribskov, Fredensborg og Halsnæs. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 27

45 Bilag 2 - Side -28 af 82 merne, mens øvrige kommuner har fået en blå farve. Region Hovedstaden (alle kommuner) fremstår i diagrammerne med gul farve. Nedenfor præsenteres de otte regionale indikatorer under følgende tre overskrifter: De 10 procent dyreste borgere Ældre medicinske patienter Akutte genindlæggelser De 10 procent dyreste borgere Arbejdsgruppen har valgt at se på, hvor stor en del af de 10 procent dyreste borgere står for samt grænseværdien for de 10 procent dyreste fordelt på kommuner. Der medtages kun medfinansiering knyttet til hospitalsaktivitet og genoptræning under indlæggelse. Der er set på de 10 procent dyreste somatiske patienter, de 10 procent dyreste psykiatriske patienter og de 10 procent dyreste i alt, som det fremgår af tabel 3. Beregningen er foretaget på følgende måde: Summen af den kommunale medfinansiering er beregnet som hospitalsaktivitet per CPR nummer. Metoden til beregningen er en summering af de samlede udgifter til sygehusforbrug (kommunal medfinansiering) pr. cpr nr indenfor et år. Der beregnes en 10 procent percentil. 10 procent percentilen angiver den samlede kommunale medfinansiering, hvor 10 procent af cpr-numrene er over og 90 procent under. 10 procent percentilen angiver, hvor stor den samlede kommunale medfinansiering mindst skal være for at en given patient er en del af de 10 procent dyreste patienter. En høj værdi angiver dermed at kommunens dyreste patienter er relativt dyre sammenlignet med de øvrige kommuner. Udviklingen fra 2013 og 2014 har været meget lille, hvorfor der i dette afsnit kun er medtaget tal for Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 28

46 Bilag 2 - Side -29 af 82 Tabel 2. Antal dyreste patienter (10 procent percentil) 2014 Antal dyreste patienter Kommune (10 procent percentil) Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør 761 Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj 840 København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk 715 Region Hovedstaden Antallet af patienter i 10 procent percentilen fremgår af tabel 2. I afsnittet dækker analysen derved patienter for hele Region Hovedstaden. I tabellen er kommunerne i planområde Nord markeret med fed. Tabellen viser, at tre af de otte kommuner i planområde Nord har en 10 procent percentil, der ligger over regionspercentilen, mens de resterende fem kommuners 10 procent s percentil ligger under. De dyreste 10 procent af borgerne i planområde Nord afviger dermed ikke væsentligt fra udgiftsniveau for de dyreste 10 procent af patienterne i de øvrige kommuner i regionen. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 29

47 Bilag 2 - Side -30 af 82 Tabel 3 viser, at i Region Hovedstaden har de 10 procent dyreste patienter en på kr. og derover. Ses der alene på somatisk sygehusaktivitet er den kommunale medfinansiering på kr. og derover, mens den psykiatriske medfinansiering udgør kr. og derover. Halsnæs er den kommune med den højeste 10 procent percentil for den samlede. De 10 procent dyreste borgere i Halsnæs kommune koster således kr. og derover pr. borger. Gentofte kommune er den kommune med den laveste 10 procent percentil for den samlede. De 10 procent dyreste borgere i Gentofte kommune koster således kr. og derover pr. borger. Tabel 3. Minimum prisen i kr. for de 10 procent dyreste i 2014 Kommune somatik psykiatri samlet Halsnæs Ballerup Brøndby Tårnby Gribskov Glostrup Hvidovre Rødovre Frederikssund Dragør Frederiksberg Bornholm Herlev ALLE KOMMUNER Gladsaxe Hørsholm Ishøj Helsingør Hillerød Furesø Vallensbæk Fredensborg Høje-Taastrup København Rudersdal Albertslund Lyngby-Taarbæk Allerød Egedal Gentofte Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 30

48 Dragør Gentofte Ishøj Helsingør Tårnby Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Gribskov Bornholm Egedal Rudersdal Allerød Fredensborg Albertslund Høje-Taastrup Frederikssund Hillerød ALLE KOMMUNER Frederiksberg Furesø Hørsholm Gladsaxe København Brøndby Hvidovre Halsnæs Rødovre Ballerup Herlev Glostrup Punkt nr. 2 - Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i Bilag 2 - Side -31 af 82 Figur 1 og 2 viser, hvor stor en andel af kommunens samlede medfinansiering til hospitalsaktivitet for hhv. somatik og psykiatri, der udgøres af de 10 procent dyreste patienter. Figur 1. Andelen af den somatiske medfinansiering for de 10 procent dyreste patienter i % 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% Andelen af for de 10 procent dyreste somatiske patienter for kommunerne under ét er 56,7 procent. Andelen spænder fra 59,2 procent i Dragør kommune til 55,1 procent i Glostrup kommune. Seks af de otte kommuner fra planområde Nord ligger over gennemsnittet og to under det regionale gennemsnit. Der kan konstateres en variation på 4,1 procent i andelen af knyttet til de 10 procent dyreste somatiske patienter på tværs af kommunerne. Denne sammenhæng kan til dels forklares ud fra demografi, socioøkonomiske forhold og patientsammensætning. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 31

49 Glostrup Vallensbæk Frederikssund Albertslund Høje-Taastrup Bornholm Rudersdal Ballerup Gentofte Allerød Brøndby Hillerød Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Tårnby Gribskov ALLE KOMMUNER Fredensborg Helsingør København Hvidovre Dragør Ishøj Frederiksberg Rødovre Hørsholm Egedal Furesø Herlev Halsnæs Punkt nr. 2 - Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i Bilag 2 - Side -32 af 82 Figur 2. Andelen af den psykiatriske medfinansiering for de 10 procent dyreste patienter i % 50% 45% 40% 35% 30% Andelen af knyttet til de 10 procent dyreste psykiatriske patienter for kommunerne under et er 43 procent. Andelen spænder fra 52 procent i Glostrup kommune til 39 procent i Halsnæs kommune. Fire af kommunerne fra planområde Nord ligger over gennemsnittet og fire under det regionale gennemsnit. Det er arbejdsgruppens vurdering, at den gennemførte analyse viser, at denne relativt lille gruppes store andel af udgifterne til bidrager til øget gennemsigtighed. Det er derfor gruppens anbefaling, at der arbejdes videre med denne indikator. Det er dog også gruppens vurdering, at grænsen på 10 procent nok er for høj. Inden en eventuel rapportering iværksættes bør der udarbejdes analyser med eksempelvis de fem procent dyreste. Ældre medicinske patienter Der findes ingen national definition af den ældre medicinske patient. Arbejdsgruppen har derfor drøftet, hvordan man kan afgrænse denne patientgruppe. Arbejdsgruppen har på baggrund af disse drøftelser følgende forslag til definition af den ældre medicinske patient: Indlagt mindst tre gange på en medicinsk afdeling indenfor de seneste 12 måneder Patienten skal på indlæggelsestidspunktet være 65 år eller derover Medicinsk afdeling er afgrænset ved, at afdelingens vigtigste speciale er en af følgende.: - Intern medicin - Geriatri - Hepatologi - Hæmatologi - Infektionsmedicin - Kardiologi - Med. Allergologi - Med. Endokrinologi Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 32

50 Bilag 2 - Side -33 af 82 - Med. Gastroenterologi - Med. Lungesygdomme - Nefrologi - Reumatologi - Dermato-venerologi - Neurologi - Onkologi Tabel 4. Andelen af ældre medicinske patienter 2014 Kommune Ældre medicinske patienter Andel i fht. indbyggere over 65 år Andel i fht. alle indlagte Andel i fht. indlagte over 65 år Halsnæs 305 4,3procent 5,9procent 16procent Brøndby 282 4,3procent 5,1procent 16procent Frederikssund 393 4,2procent 5,7procent 16procent Glostrup 173 4,2procent 4,7procent 15procent Frederiksberg 696 4,1procent 5,0procent 15procent Albertslund 189 4,1procent 4,5procent 16procent Ishøj 125 3,9procent 3,8procent 15procent Hvidovre 336 3,8procent 4,3procent 14procent Hillerød 329 3,8procent 4,6procent 15procent København ,7procent 3,0procent 14procent Herlev 185 3,6procent 4,4procent 14procent Høje-Taastrup 295 3,6procent 4,2procent 15procent Vallensbæk 98 3,6procent 4,4procent 14procent Tårnby 276 3,6procent 4,8procent 14procent Gribskov 336 3,5procent 5,4procent 14procent ALLE KOMMUNER ,5procent 4,2procent 14procent Helsingør 461 3,5procent 5,0procent 13procent Ballerup 336 3,5procent 4,8procent 14procent Dragør 110 3,4procent 6,3procent 14procent Rødovre 240 3,4procent 4,3procent 13procent Gladsaxe 363 3,3procent 4,0procent 13procent Bornholm 326 3,1procent 5,4procent 13procent Gentofte 440 3,1procent 5,1procent 13procent Allerød 142 3,0procent 4,6procent 12procent Lyngby-Taarbæk 316 3,0procent 4,7procent 13procent Fredensborg 234 3,0procent 4,2procent 13procent Egedal 197 2,7procent 3,7procent 12procent Furesø 211 2,7procent 4,3procent 12procent Hørsholm 169 2,6procent 5,0procent 11procent Rudersdal 304 2,5procent 4,5procent 11procent Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 33

51 Dragør Halsnæs Frederikssund Bornholm Gribskov Gentofte Brøndby Frederiksberg Hørsholm Helsingør Tårnby Ballerup Lyngby-Taarbæk Glostrup Hillerød Allerød Rudersdal Albertslund Vallensbæk Herlev Furesø Hvidovre Rødovre Høje-Taastrup ALLE KOMMUNER Fredensborg Gladsaxe Ishøj Egedal København Punkt nr. 2 - Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i Bilag 2 - Side -34 af 82 Tabel 4 viser, hvor stor en andel de ældre medicinske patienter udgør i forhold til indbyggere over 65 år, i forhold til alle indlagte og i forhold til alle indlagte over 65 år. For regionen som helhed er der i ældre medicinske patienter, hvilket svarer til 3,5 procent af alle indbyggere over 65 år, 4,2 procent af alle indlagte og 14 procent af alle indlagte over 65 år. Andelen af ældre medicinske patienter i forhold til indbyggere over 65 år spænder fra 2,5 procent i Rudersdal kommune til 4,3 procent i Halsnæs kommune. Af de nordsjællandske kommuner ligger fire kommuner over regionsgennemsnittet på 3,5 procent og fire kommuner under regionsgennemsnittet. Andelen af ældre medicinske patienter i forhold til alle indlagte spænder fra 3,0 procent. i Københavns kommune til 5,9 procent. i Halsnæs kommune. Af de nordsjællandske kommuner ligger syv kommuner over regionsgennemsnittet og en kommune på niveau med regionsgennemsnittet. Andelen af ældre medicinske patienter i forhold til indlagte over 65 år spænder fra 11 procent i Hørsholm og Rudersdal kommuner til 16 procent i kommunerne Halsnæs, Brøndby og Frederikssund. Af de nordsjællandske kommuner ligger tre over regionsgennemsnittet, fire under og en kommune på regionsgennemsnittet. Figur 3. Procentvis ændring i antal ældre medicinske patienter % 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Antal ældre medicinske patienter er fra steget med 4,2 Procent. Ændringen spænder fra en stigning i Københavns kommune på 3,0 procent til en stigning i Dragør kommune på 6,3 procent. Syv af de otte nordsjællandske kommuner har en stigning større end regionen som helhed. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 34

52 Ishøj Dragør Allerød Egedal Vallensbæk Lyngby-Taarbæk Gentofte Høje-Taastrup Helsingør Frederikssund Ballerup Hillerød Halsnæs Hvidovre Brøndby Gribskov Frederiksberg Fredensborg ALLE KOMMUNER Albertslund Tårnby Rudersdal Bornholm Rødovre Herlev Gladsaxe København Glostrup Furesø Hørsholm Punkt nr. 2 - Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i Bilag 2 - Side -35 af 82 Det kan således ikke afvises, at en del af stigningen i medfinansiering for kommunerne i planområde nord kan tilskrives en vækst i ældre medicinske patienter. Figur 4. Procentvis ændring i antal ambulante besøg for ældre medicinske patienter : 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% Antal ambulante besøg for ældre medicinske patienter er i perioden steget med 14 procent i Region Hovedstaden. Udviklingen spænder fra en stigning på 57 procent i Ishøj kommune til et fald på 8 procent i Hørsholm kommune. Syv ud af de otte kommuner i planområde Nord ligger over regionsgennemsnittet. Antal sygehusudskrivninger for ældre medicinske patienter er i perioden steget med 7,8 procent for hele regionen. Ændringen spænder fra et fald i Bornholms kommune på 8,8 procent til en stigning i Albertslund kommune på 38,5 Procent. Syv af de otte nordsjællandske kommuner ligger over regionsgennemsnittet. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 35

53 Albertslund Vallensbæk Gribskov Dragør Hillerød Ballerup Halsnæs Lyngby-Taarbæk Gentofte Ishøj Helsingør Frederikssund Allerød Hvidovre Brøndby Fredensborg Egedal Høje-Taastrup ALLE KOMMUNER Rudersdal Tårnby Frederiksberg Gladsaxe Furesø Rødovre København Hørsholm Glostrup Herlev Bornholm Punkt nr. 2 - Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i Bilag 2 - Side -36 af 82 Figur 5. Procentvis ændring i antal sygehusudskrivninger for ældre medicinske patienter : 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% Det er arbejdsgruppens vurdering, at løbende opfølgning på en indikator for den aktivitet, der vedrører ældre medicinske patienter, vil kunne bidrage til et mere nuanceret billede af udviklingen i. Akutte genindlæggelser Forebyggelse af genindlæggelser sker bedst i et samarbejde mellem region og kommuner. Af sundhedsaftalen fremgår det, at der er fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, hvis det kan forebygges gennem en tidlig koordineret indsats. Aftalen skal medvirke til at undgå hospitalsindlæggelser og genindlæggelser, der kan forebygges ved rettidig og effektiv opsporing, behandling, pleje og træning i kommuner og praksissektor og i samarbejde med ambulatorier og andre afdelinger på hospitalet. Arbejdsgruppen har drøftet indikatorer, der kan øge gennemsigtigheden på dette område. Arbejdsgruppen har følgende forslag til nye indikatorer: Antal unikke genindlagte patienter Liggetid på primærindlæggelsen Antal dage mellem primærindlæggelsen og genindlæggelsen Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 36

54 Fredensborg Frederikssund Vallensbæk Halsnæs Helsingør Høje-Taastrup Hillerød Dragør Gribskov Glostrup Frederiksberg Allerød Hvidovre ALLE KOMMUNER Hørsholm Furesø København Brøndby Albertslund Herlev Rødovre Ballerup Gladsaxe Tårnby Ishøj Egedal Bornholm Rudersdal Gentofte Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Helsingør Halsnæs Frederikssund Fredensborg Gribskov Hillerød ALLE KOMMUNER Frederiksberg Høje-Taastrup Allerød Dragør Furesø Hvidovre Glostrup København Albertslund Ishøj Herlev Ballerup Brøndby Hørsholm Gladsaxe Rødovre Tårnby Bornholm Egedal Rudersdal Gentofte Lyngby-Taarbæk Punkt nr. 2 - Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i Bilag 2 - Side -37 af 82 Figur 6. Ændring i antal akutte genindlæggelser ,0% 20,0% 10,0% 0,0% -10,0% -20,0% -30,0% -40,0% Af årsopgørelsen for LIS 2014 (figur 6) fremgår, at antallet af genindlæggelser i Region Hovedstaden er steget fra 6,4 procent i 2013 til 6,7 procent i I kommunerne i planområde Nord er antallet af genindlæggelser i perioden steget med 14 procent. Seks af de otte kommuner i planområder Nord ligger over regionsgennemsnittet. Figur 7. Ændring i procent i antal akutte genindlagte patienter % 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% Antallet af genindlagte patienter er fra steget med 3 procent i Region Hovedstaden. Udviklingen spænder fra et fald i Lyngby Taarbæk kommune på 33 procent til en stigning i Fredensborg kommune på 26 procent. Syv ud af de otte kommuner i Planområde Nord har oplevet en stigning større end gennemsnittet. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 37

55 Hørsholm Ballerup Hvidovre Egedal Tårnby Furesø Dragør Vallensbæk Frederiksberg Bornholm Albertslund Gribskov Fredensborg Hillerød ALLE KOMMUNER København Frederikssund Glostrup Herlev Allerød Helsingør Høje-Taastrup Rudersdal Ishøj Gladsaxe Brøndby Gentofte Rødovre Halsnæs Lyngby-Taarbæk Punkt nr. 2 - Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i Bilag 2 - Side -38 af 82 Af figur 6 fremgår, at kommunerne i planområde Nord har en større stigning i antal genindlæggelser end de øvrige kommuner i regionen. Af tabel 7 fremgår, at kommunerne i planområde Nord også har den største stigning i antal genindlagte patienter. Det er dermed ikke de samme patienter, der er omfattet af genindlæggelser. Figur 8. Procentvis ændring i liggetid på primærindlæggelsen % 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50% For regionen som helhed er liggetid på primærindlæggelsen faldet med 6 procent. Her bør det bemærkes, at der generelt i hovedstaden er fokus på effektivisering og accelererede patientforløb. Ændringer i liggetid spænder fra en stigning på 34 procent i Hørsholm kommune til et fald på 42 procent i Lyngby Taarbæk kommune. Af de nordsjællandske kommuner ligger fire kommuner over gennemsnittet og fire kommuner under gennemsnittet. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 38

56 Bilag 2 - Side -39 af 82 Figur 9. Antal dage mellem primærindlæggelsen og genindlæggelsen % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1-4 dage 5-9 dage dage dage dage dage ALLE NORD Der er ikke forskel i antallet af dage mellem primærindlæggelse og genindlæggelse for kommunerne i planområde Nord sammenlignet med regionens øvrige kommuner. For alle kommunerne under ét bliver 56 procent genindlagt indenfor de første 9 dage, mens det i planområde Nord er 55 procent. 15 procent bliver både i planområde Nord og de øvrige kommuner genindlagt indenfor 15 dage. I planområde Nord bliver 30 procent genindlagt dage efter indlæggelse, mens det tilsvarende tal for alle kommuner er 29 procent. Figur 10. Udviklingen i antal genindlæggelser fordelt på dage mellem primærindlæggelse og genindlæggelse % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% 1-4 dage 5-9 dage dage dage dage dage ALLE NORD Antallet af genindlæggelser stiger mere i planområde Nord end regionen som helhed. For alle kommuner er det især genindlæggelser efter 10 dage fra primærindlæggelsen, der stiger. For planområde Nord stiger genindlæggelser indenfor 14 dage fra primærindlæggelsen med 9 procent, mens genindlæggelser efter 14 dage stiger med 30 procent. Det er arbejdsgruppens vurdering, at den skitserede udvidelse af rapporteringen for genindlæggelser vil kunne bidrage til et mere nuanceret billede af udviklingen i den kommunale medfinansiering. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 39

57 Bilag 2 - Side -40 af 82 Forslag til nye kommunale indikatorer For kommunerne i hovedstadsregionen er det væsentligt, at det eksisterende fokus på udviklingen i den kommunale medfinansiering udvides til ligeledes at omfatte kommunale indikatorer, der kan understøtte en større gennemsigtighed i den kommunale medfinansiering. Hovedparten af kommunernes medfinansiering sker i relation til somatiske hospitalskontakter, hvor muligheden for at forebygge unødige hospitalskontakter i nationale og regionale aftaler har fokus på blandt andet akutte og forebyggelige (stationære) indlæggelser for ældre borgere, kendt af kommunen. Som et supplement til de regionale indikatorer, beskrevet på de foregående sider, foreslås følgende kommunale indikatorer som bidrag til en øget transparens i den kommunale medfinansiering: Akutte indlæggelser for 65+årige unikke borgere med en EOJ 8 -kontakt i form af leveret hjemmehjælp Akutte forebyggelige indlæggelser for 65+årige unikke borgere med en EOJ-kontakt i form af leveret hjemmehjælp Akutte indlæggelser for 65+årige unikke borgere med en EOJ-kontakt i form af hjemmesygepleje Akutte forebyggelige indlæggelser for 65+årige unikke borgere med en EOJ-kontakt i form af hjemmesygepleje Akutte indlæggelser for 65+årige unikke borgere i plejecenter 9 Akutte forebyggelige indlæggelser for 65+årige unikke borgere i plejecenter Alle seks kommunale indikatorer tager udgangspunkt i, at borgeren på indlæggelsestidspunktet er i kontakt med kommunen enten i form af modtaget (leveret) hjemmehjælp, planlagt hjemmesygepleje eller som følge af, at borgeren på indlæggelsestidspunktet bor på et plejecenter. Som beskrevet i afsnittet om information stillet til rådighed af staten, er det muligt for både regioner og kommuner at tilgå forskellige analyse- og udtræksværktøjer via det lukkede esundhed. Ovenstående kommunale indikatorer er alle udarbejdet i det nye KØS 10, hvorfra det blandt andet er muligt at tilgå sundhedsdata herunder forebyggelige indlæggelser, EOJ data samt oplysninger om borgere i plejecenter. Det skal retfærdigvis bemærkes, at det nye KØS er under udvikling, hvorfor der kan forekomme datastøj i forhold til oplysningerne om borgere i plejecenter. Det er imidlertid oplyst arbejdsgruppen, at Statens Serum Institut arbejder på en opdatering af plejeboligoplysningerne, der er valideret af kommunerne. Det er forventningen, at de opdaterede plejeboligoplysninger stilles til rådighed i KØS i EOJ står for Elektroniske OmsorgsJournaler (EOJ) og vedrører data om borgere, som modtager hjemmehjælp og hjemmesygepleje. EOJ data indberettes af kommunerne til Danmarks Statistik, der videreformidler data til det nye KØS. 9 Borgere i plejecenter omfatter borgere i enten plejebolig eller plejehjem 10 KØS står for KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag. KØS stilles gratis til rådighed for regioner og kommuner via det lukkede esundhed, som Statens Serum Institut drifter. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 40

58 Bilag 2 - Side -41 af 82 Endvidere må det bemærkes, at kvaliteten af EOJ data i KØS afspejler sig i den enkelte kommunes indberetning af EOJ data til Danmarks Statistik, hvorfra EOJ input hentes til det nye KØS. Arbejdsgruppen ville gerne have vist en udvikling med EOJ data fra 2012 til 2014, men da EOJ data kun er opdateret til august 2014, vises udviklingen i i stedet for fra 2012 til Nedenstående figur 11 viser andelen af akut indlagte 65+årige unikke borgere ud af den samlede borgergruppe på 65+ år i kommunerne, og er tiltænkt som en hjælp i forbindelse med gennemgangen af de kommunale indikatorer. Finder en kommune eksempelvis, at antallet af akutte indlæggelser per 65+årig EOJ borger er for lavt i forhold til den faktiske andel indlæggelser for 65+årige, som vist i diagrammet, kan dette skyldes mangelfuld indberetning af EOJ oplysninger. Figur 11: Andelen af akutte indlagte 65+årige unikke borgere ud af samtlige 65+årige unikke borgere i 2014 I bilagsmaterialets afsnit 4 gennemgås et eksempel på afgrænsningerne i det nye KØS for den kommunale indikator vedrørende borgere i plejebolig, indlagt med en akut forebyggelig diagnose. Eksemplet skal gerne give kommunerne inspiration til at selv at trække data fra det nye KØS. I nedenstående afsnit kommenteres de enkelte kommunale indikatorer under overskrifterne: EOJ borgere (unikke) der modtager leveret hjemmehjælp EOJ borgere (unikke) der modtager planlagt hjemmesygepleje Borgere (unikke) der bor i plejecenter EOJ borgere (unikke) der modtager leveret hjemmehjælp Følgende afsnit omhandler til akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser for 65+årige unikke borgere, som på indlæggelsestidspunktet er kendt af kommunen i form af, at borgerne har modtaget leverede hjemmehjælpsydelser. I det nye KØS er sundhedsdata og EOJ data for leve- Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 41

59 Bilag 2 - Side -42 af 82 ret hjemmehjælp koblet således, at en borger skal have modtaget mindst et hjemmehjælpsbesøg 10 dage inden indlæggelsen, hvilket danner grundlag for indikatorerne i det følgende. Akutte indlæggelser for 65+årige borgere, der får leveret hjemmehjælp Med henblik på at bidrage til en større gennemsigtighed i udviklingen af den kommunale medfinansiering foreslår arbejdsgruppen, at kommunerne i Region Hovedstaden følger udviklingen i akutte indlæggelser for 65+årige unikke borgere med en EOJ-kontakt i form af, at borgerne har fået leveret hjemmehjælp op til indlæggelsestidspunktet. Figur 12 viser den procentvise vækst fra 2012 til 2013 i den kommunale medfinansiering per akut indlagt 65+årig borger, der har modtaget leveret hjemmehjælp. Figuren viser udviklingen i væksten for kommunerne i Region Hovedstaden. Som nævnt indledningsvist i dette afsnit ville arbejdsgruppen gerne have vist en udvikling i EOJ data fra 2012 til 2014, men da EOJ data kun er opdateret til august 2014, vises væksten i stedet for fra 2012 til Af figur 12 fremgår, at der er en vis spredning blandt kommunerne i væksten af per akut indlagt modtager af leveret hjemmehjælp fra 2012 til Overordnet er der i Region Hovedstaden en mindre vækst på 1 procent fra 2012 til 2013, mens Hørsholm, Bornholm og Herlev har en vækst på henholdsvis 18 procent, 15 procent og 11 procent i medfinansieringen per akut indlagt modtager af leveret hjemmehjælp i perioden. Albertslund og Gribskov har begge markante fald i væksten fra 2012 til 2013 på henholdsvis -21 procent og -38 procent. Det skal bemærkes, at antallet af unikke modtagere af leveret hjemmehjælp for Gribskov var lavt, hvilket kan give anledning til at undersøge om indsamlingen af EOJ data fra denne kommune er indberettet til Danmarks Statistik, hvorfra det nye KØS får EOJ data. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 42

60 Bilag 2 - Side -43 af 82 Figur 12: Vækst i fra 2012 til 2013 per unik akut indlagt EOJ borger, der har modtaget leveret hjemmehjælp inden indlæggelsen Akutte forebyggelige indlæggelser for 65+årige borgere, der får leveret hjemmehjælp I det følgende afsnit behandles væksten i medfinansiering fra 2012 til 2013 for akutte forebyggelige indlæggelser, hvor borgergruppen er afgrænset til 65+årige unikke borgere, der op til indlæggelsestidspunktet har modtaget hjemmehjælp. Af nedenstående figur 13 ses det, at flere af kommunerne, der oplevede et fald i medfinansieringen per akut indlagt modtager af leveret hjemmehjælp (figur 12) ligeledes oplever et tilsvarende fald fra 2012 til 2013 i medfinansieringen per akut indlagt modtager af leveret hjemmehjælp, når der yderligere afgrænses til forebyggelige indlæggelser. Dog bemærkes, at Frederiksberg, København og Rødovre oplever en mindre vækst fra 2012 til 2013 i medfinansieringen per akut indlagt EOJ borger (leveret hjemmehjælp), når der afgrænses på de forebyggelige diagnoser. Blandt kommunerne med den største stigning i medfinansieringen per akut indlagt EOJ borger, hvor indlæggelsen har været forebyggelige er Hørsholm, Bornholm og Herlev. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 43

61 Bilag 2 - Side -44 af 82 Figur 13: Vækst i medfinansieringen fra 2012 til 2013 per unik akut indlagt EOJ borger, der har modtaget leveret hjemmehjælp og indlæggelsen er blandt de forebyggelig diagnoser EOJ borgere der modtager planlagt hjemmesygepleje Dette afsnit omhandler medfinansiering til akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser for 65+årige borgere, som på indlæggelsestidspunktet er kendt af kommunen i form af, at borgerne har modtaget et planlagt hjemmesygeplejebesøg. I det nye KØS er sundhedsdata og EOJ data i forhold til hjemmesygepleje koblet således, at en borger skal have modtaget mindst et hjemmesygeplejebesøg i perioden 10 dage inden indlæggelsen. Denne afgrænsning danner udgangspunkt for indikatorerne i det følgende med borgere, der har modtaget planlagt hjemmesygepleje. Det skal bemærkes, at det er muligt både at afgrænse på akutte og planlagte hjemmesygeplejebesøg. Da fokus i forbindelse med de kommunale indikatorer er på kommunernes handlemulighed i forhold til, at borgerne skal være kendt af kommunen på indlæggelsestidspunktet, er det besluttet alene at medtage planlagte hjemmesygeplejebesøg i det følgende. Akutte indlæggelser for 65+årige borgere, der har haft et planlagt hjemmesygeplejebesøg Af figur 14 fremgår væksten i medfinansiering per unik akut indlagt 65+årig modtager af et planlagt og udført hjemmesygeplejebesøg. Figuren viser en vis spredning blandt kommunerne, hvor den største vækst i medfinansieringen per EOJ borger ses hos Ishøj, Glostrup, Helsingør, Hørsholm og København, der alle oplever en vækst på mellem 19 procent og 13 procent fra 2012 til Hillerød kommune oplever det største fald i medfinansieringen til unik akut indlagte modtagere af hjemmesygepleje på næsten 14 procent. Det skal bemærkes, at Vallensbæk kommune og Halsnæs kommune ikke indgår i figur 14, som følge af mangelfuldt datagrundlag, hvilket ligeledes synes at gøre sig gældende for Gribskov, der har få EOJ observationer i KØS. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 44

62 Bilag 2 - Side -45 af 82 Figur 14: Vækst fra 2012 til 2013 i medfinansiering per unik akut indlagt EOJ borger, der har modtaget planlagt hjemmesygepleje Akutte forebyggelige indlæggelser for 65+årige borgere, der har haft et planlagt hjemmesygeplejebesøg I nedenstående figur 15 er fokus på væksten i medfinansiering til akutte forebyggelige indlæggelser for 65+årige modtagere af planlagt hjemmesygeplejebesøg. Af figur 15fremgår det, at Rudersdal kommune oplever en markant vækst i medfinansieringen til forebyggelige indlæggelser af 65+årige modtagere af planlagt hjemmesygepleje. En nærmere granskning af data for Rudersdal viser imidlertid, at væksten bygger på relativt få observationer. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 45

63 Bilag 2 - Side -46 af 82 Figur 15: Vækst fra 2012 til 2013 i medfinansiering per unik akut indlagt EOJ borger med forebyggelig diagnose, der har modtaget planlagt hjemmesygepleje Ud over Rudersdal kommune oplever Glostrup, Helsingør og Hørsholm alle en vækst i medfinansieringen til forebyggelige indlæggelser af 65+årige modtagere af planlagt hjemmesygepleje på mellem 16 procent og 11 procent, mens Høje-Taastrup, Allerød og Hillerød oplever et fald på mellem 10 procent og 14 procent. Til figur 15 skal det bemærkes, at Halsnæs kommune ikke indgår som følge af et mangelfuldt datagrundlag. Borgere der bor i plejecenter Dette afsnit omhandler medfinansiering af akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser for 65+årige borgere, som på indlæggelsestidspunktet er kendt af kommunen qua, borgeren bor på plejecenter. I det nye KØS er sundhedsdata og oplysning om en borgers folkeregisteradresse på plejecenter koblet, så er muligt at afgrænse sundhedsdata til at omfatte borgere i plejecenter på indlæggelsestidspunktet. Det skal bemærkes, at datakvaliteten af de nuværende plejeboligdata er mangelfuld, hvilket Statens Serum Institut har gjort opmærksom på. Af samme grund er datagrundlaget for borgere i plejebolig ved at blive opdateret af Statens Serum Institut. Arbejdsgruppen har valgt at undlade at vise udviklingen for de to indikatorer, der vedrører borgere i plejecenter begrundet i den mangelfulde datakvalitet. Det er dog arbejdsgruppens forventning, at indikatorerne kan være med til at øge transparensen af den kommunale medfinansiering på et område, hvor kommunerne har mulighed for imødekomme unødige indlæggelser. I der følgende beskrives indikatorerne, som de tænkes præsenteret, når datagrundlaget for plejecentre foreligger i KØS. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 46

64 Bilag 2 - Side -47 af 82 Akutte indlæggelser for 65+årige borgere, der bor på plejecenter Indikatoren skal angive den procentuelle udvikling i til antallet af akutte indlæggelser for borgere over 65 år, der på indlæggelsestidspunktet har folkeregisteradresse på et plejecenter. Akutte forebyggelige indlæggelser for 65+årige borgere, der bor på plejecenter Denne indikator skal angive den procentuelle udvikling i den kommunale medfinansiering til akutte forebyggelige indlæggelser af 65+årige borgere, som på indlæggelsestidspunktet har folkeregisteradresse på et plejecenter. Vurdering af de kommunale indikatorer Det er arbejdsgruppens vurdering, at alle seks kommunale indikatorer kan bidrage til viden om udviklingen i den kommunale medfinansiering, om end det retfærdigvis skal siges, at indikatorerne har en snæver målgruppe i form af 65+årige borgere, der enten modtager hjemmehjælp, planlagt hjemmesygepleje eller bor i plejebolig. Omdrejningspunktet for de kommunale indikatorer har imidlertid været kommunernes mulighed for at forebygge unødige indlæggelser. De udvalgte kommunale indikatorer kan derfor ikke stå alene i forhold til at forklare udsving i den kommunale medfinansiering. Som følge heraf bør kommunerne i arbejdet med medfinansieringen også anvende de regionale indikatorer og øvrigt materiale, der udsendes af Region Hovedstaden med henblik på at skabe større gennemsigtighed af den kommunale medfinansiering. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 47

65 Bilag 2 - Side -48 af 82 Sammenligning af kommuner standardisering og kommunesocialgrupper En måde at øge gennemsigtigheden omkring (KMF) er, at køns- og aldersstandardisere 11 forbruget af regionale sundhedsydelser og deraf følgende udgifterne til. Derved bliver det muligt at beskrive og sammenligne KMF-niveauet for de enkelte kommuner, uafhængigt af den enkelte kommunes konkrete køns- og alderssammensætning. Ved at køns- og aldersstandardisere for årene 2012, 2013 og 2014 bliver det også muligt at se på ændringen mellem år og forholde sig til den betydelige vækst i mellem disse år, der har berørt kommunerne forskelligt. Supplerende er såvel niveau som udvikling set i forhold til de fire kommunesocialgrupper, der er udviklet af ForskningsCenter for Forebyggelse og Sundhedsfremme (FCFS) i sundhedsprofilerne 12. Analysen koncentrerer sig udelukkende om fra somatisk sygehusforbrug, der udgør op mod 85 procent af udgifterne til og op mod 90 procent af væksten i fra 2013 til Den kommunale medfinansiering er endvidere standardiseret til at ligge i samme pris/løn-niveau uanset hvilket år der ses på. Den ganske omfattende analyse, der er foretaget, fremgår i sin helhed inklusiv metodebeskrivelse af denne rapports bilag 5. I dette afsnit fremhæves og kommenteres hovedkonklusionerne af den gennemførte analyse. KMF-niveau I tabellen er de kommunale medfinansieringsudgifter køns- og aldersstandardiseret og derefter indekseret ud fra regionsgennemsnittet (Region Hovedstaden =100). Tabellen viser kommunerne opdelt efter kommunesocialgrupper (KSG). Tabellen udtrykker, hvor meget den enkelte kommune bruger i forhold til regionsgennemsnittet, hvis den enkelte kommunes forbrug bliver opgjort, som havde kommunen Danmarks befolkning. 11 Direkte standardisering med Danmarks befolkning som referencebefolkning 12 Kilde med definition: Region Hovedstadens FCFS (2015): Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, s. 42f Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 48

66 Bilag 2 - Side -49 af 82 Tabel 5. Indeks for 2013 og 2014 KSG Kommune Indeks 2013 Indeks Furesø 86,9 91,1 Hørsholm 87,6 86,7 Rudersdal 87,9 88,8 Allerød 88,8 94,6 Gentofte 89,4 89,3 Dragør 92,5 94,0 Fredensborg 93,8 96,8 Lyngby-Taarbæk 94,7 94,6 Egedal 95,6 98,6 Interval Hillerød 98,5 100,2 Helsingør 99,4 102,6 Gribskov 99,6 103,6 Frederiksberg 100,2 102,2 Frederikssund 102,6 106,5 Gladsaxe 104,7 101,7 Vallensbæk 104,8 106,6 Interval Ballerup 103,9 105,7 Rødovre 104,1 106,6 Tårnby 106,3 105,7 Herlev 107,5 107,9 København 107,9 104,7 Hvidovre 109,2 111,1 Halsnæs 110,8 111,6 Glostrup 113,0 113,0 Interval Bornholm 99,4 96,6 Høje Tåstrup 106,7 106,3 Albertslund 110,3 111,6 Ishøj 112,2 118,2 Brøndby 112,9 112,2 Interval (uden Bornholm) KSG Note: Kommunerne er rangordnet efter deres indeksværdi i Region Hovedstaden 100,0 100,0 Danmark 93,9 92,4 = KommuneSocialGruppe Det er således tydeligt, at selvom der er visse overlap mellem kommunesocialgrupperne, er der er en sammenhæng mellem hvilket niveau for en kommune har og den kommunesocialgruppe, kommunen tilhører: Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 49

67 Bilag 2 - Side -50 af 82 Kommunesocialgruppe 1 ligger indeks-mæssigt i intervallet Kommunesocialgruppe 2 ligger indeks-mæssigt i intervallet Kommunesocialgruppe 3 ligger indeks-mæssigt i intervallet Kommunesocialgruppe 4 ligger index-mæssigt i intervallet (med Bornholm atypisk placeret med en indeks-værdi på under 100, nemlig 97). Det overordnede mønster er, at jo højere kommunesocialgruppe en kommune befinder sig i, des større er kommunens udgifter til i forhold til gennemsnittet af kommuner. Dette gælder både i 2013 og Der er herudover en udpræget tendens til, at kommuner i samme kommunesocialgruppe ligger forholdsvis tæt på hinanden både i 2013 og Selvom nogle kommuner har oplevet en stor stigning fra 2013 til 2014, forbliver disse kommuner i deres respektive kommunesocialgruppe. KMF-ændring Helt overordnet vil der være fem forhold, der samtidigt kan påvirke udviklingen fra år til år i kommunal medfinansiering, og de kan samles i to hovedgrupper: a) Ændringer i befolkningstal og befolkningssammensætning 1. Et stigende befolkningstal vil øge, når alt andet er lige, herunder uændrede forbrugskvotienter En ændret befolkningssammensætning med flere ældre vil, når alt andet er lige, øge kommunal medfinansiering, da hospitalsaktiviteten er stigende med alderen. Tilsvarende bliver medfinansieringen mindre, hvis befolkningen er yngre. b) En mere behandlingskrævende befolkning, ekstra behandling og priseffekter 3. En mere behandlingskrævende befolkning, kan øge den kommunale medfinansiering, hvis hospitalsvæsenet tilpasser sine behandlinger til de ændrede forhold 4. En forstærket behandling i form af mere intensiv (dyrere) behandling af de samme slags patienter og/eller behandling til patienter, der ikke tidligere fik behandling, vil øge den kommunale medfinansiering 5. En ændring af taksterne/takststrukturen kan også betyde en stigning i den kommunale medfinansiering. Dette blev dokumenteret ved omlægningen til flere gråzonetakster i den fælles kommunale/regionale rapport om udviklingen i fra 13 Forbrugskvotienten findes ved at dividere antallet af fx 36-årige indbyggere op i det samlede forbrug, som de 36-årige mænd havde i et givet år. Dermed får man forbruget per indbygger for den pågældende køns- og aldersgruppe. Der regnes kun på forbruget af (KMF) for somatisk aktivitet (både indlæggelser og ambulante besøg). Dette somatiske forbrug kaldes for S-KMF. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 50

68 Bilag 2 - Side -51 af Dette fordi ændringer i takststrukturen forventes at slå ens igennem for alle kommuner. Med den standardisering, der er foretaget i den gennemførte analyse, er der neutraliseret for ændringer i befolkningstal og befolkningssammensætning. Dermed er en mere behandlingskrævende befolkning den grundlæggende forklaring på væksten i den standardiserede kommunale medfinansiering fra 2013 til 2014, hvor den faktiske (rå) vækst naturligvis kan være forstærket eller det modsatte af faktiske ændringer i befolkningstal og -sammensætning. Når der standardiseret kan dokumenteres en vækst, er der for grupperne under et sket en vækst i forbrugskvotienterne. Grafisk fordeler væksten fra 2013 til 2014 sig som vist nedenfor. København, Bornholm og Gladsaxe har haft et mindre fald, hele Danmark en mindre vækst på 0,6 procent, Region Hovedstaden på 2,2 procent. De øvrige kommuner i Region Hovedstaden har oplevet en vækst fra 0,2 procent for Frederiksberg Kommunes vedkommende, mens Furesø, Ishøj og Allerød Kommuner alle har oplevet en vækst på henholdsvis 7,1 procent, 7,7 procent og 8,8 procent. Figur 16. Procentændring i for Kommunesocialgrupperne er markeret i grafen og viser, at der er henholdsvis lav og stor vækst repræsenteret i alle kommunesocialgrupper. 14 Rapport om stigningen i den kommunale medfinansiering fra 2012 til 2013 i Region Hovedstaden, Udviklingsgruppen vedrørende data om økonomi og aktivitet, juni 2014 Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 51

69 Bilag 2 - Side -52 af 82 Standardiseret og faktisk (rå) vækst I de følgende fire grafer vises for de fire kommunesocialgrupper sammenhængen mellem den beregnede standardiserede vækst i af somatisk aktivitet fra 2013 til 2014 og den faktiske (rå) vækst. Til højre i graferne vises i to tabeller: Nederst den afbildede vækst fra 2013 til 2014 og øverst den tilsvarende vækst fra 2012 til Befolkningsvæksten er afbildet nederst. Helt generelt viser graferne en overensstemmelse mellem den standardiserede vækst og den faktiske (rå), hvilket indikerer, at væksten i fra 2013 til 2014 er forårsaget af andet end befolkningsudviklingen. Det fremgår endvidere, at der er en eller flere kommuner i alle kommunesocialgrupper, der har oplevet store stigninger i deres faktiske kommunale medfinansiering fra 2013 til Og der er kommuner, hvor væksten er meget forskellig fra henholdsvis 2012 til 2013 og 2013 til Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 52

70 Bilag 2 - Side -53 af 82 Figur 17. Kommunesocialgruppe 1 Figur 18. Kommunesocialgruppe 2 Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 53

71 Bilag 2 - Side -54 af 82 Figur 19. Kommunesocialgruppe 3 Figur 20. Kommunesocialgruppe 4 Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 54

72 Bilag 2 - Side -55 af 82 Niveau og faktisk vækst Ovenfor blev der fokuseret på de enkelte kommuners indekserede og standardiserede plads i forhold til regionsgennemsnittet (sat til 100). Dernæst blev der fokuseret på hhv. den standardiserede og faktiske (rå) vækst i fra Nedenfor sammenkobles henholdsvis den standardiserede indeksering i forhold til regionsgennemsnittet (niveau) med den faktiske vækst i for somatisk aktivitet fra 2013 til Grafisk fremkommer herved dette billede af regionens 29 kommuner. Af den vandrette akse fremgår den enkelte kommunes plads i forhold til regionsgennemsnittet. På den lodrette akse fremgår den faktiske (rå) vækst i. Figur 21. Regionens 29. kommuner indekseret efter deres standardiserede- og faktiske forbrug Som det ses, er der også kommuner med et indekstal på under 100, der fra 2013 til 2014 har oplevet en stor vækst. Vurdering Analyser som denne er arbejdsmæssigt meget krævende og ikke egnet til løbende rapportering. Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at analysen bidrager til forståelse af nogle væsentlige sammenhænge, der har medvirket til at øge gennemsigtigheden af den kommunale medfinansiering. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 55

73 Bilag 2 - Side -56 af 82 Blandt de væsentligste bidrag skal opsummeres: - Der er stor sammenhæng mellem en kommunes socialgruppeplacering og niveauet for kommunal medfinansiering - Som tommelfingerregel gælder, at selv en stor vækst fra det ene år til det andet for en enkelt kommune ikke bringer den pågældende kommune til at afvige fra resten af kommunerne i kommunesocialgruppen - Vækst i den standardiserede kommunale medfinansiering skyldes helt overvejende, at der er sket en vækst i forbruget/forstærket behandling - Den viste sammenhæng mellem den standardiserede kommunale medfinansiering og den faktiske (rå) kommunale medfinansiering vedrørende udviklingen fra 2013 til 2014 viser stor sammenhæng mellem standardiseret vækst og faktisk vækst. Altså skyldes også den faktiske vækst i kommunal medfinansiering i stort omfang, at forbruget er vokset/der er ydet en forstærket behandlingsindsats. Et forhold der kan være forstærket eller det modsatte af den faktiske befolkningsudvikling - Der er sket stor vækst i (såvel standardiseret som faktisk) for enkelte kommuner i alle kommunesocialgrupper Skal man dybere ned i forklaringen af årsager til ændringer i niveau eller vækst (positiv såvel som negativ) eller begge dele samtidig, er det arbejdsgruppens anbefaling, at der udvikles en egentlig model for screening af en kommunes udgifter til og de aktiviteter, der ligger bag. Et sådant arbejde som arbejdsgruppen anbefaler lader sig ikke udføre administrativt i region/kommuner. Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at findes midler til at løse opgaven eksternt og på konsulentbasis i samarbejde med region og kommuner i hovedstadsregionen. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 56

74 Bilag 2 - Side -57 af 82 Bilag Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 57

75 Bilag 2 - Side -58 af Kommissorium Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 27. januar 2015 Kommissorium for arbejdsgruppe om Kommunal medfinansiering er sammen med sundhedsaftalerne med til at sætte sundhed og det kommunalt/regionale samarbejde i fokus. Fra kommuneside fremhæves ofte, at det er ganske svært at forstå, hvad der forårsager udviklingen i den kommunale medfinansiering, at den kommunale medfinansierings indhold og retning er meget lidt transparent. I forlængelse af drøftelse på møde i Kommune Kontaktudvalget (KKU) den 14. november 2014 er det mellem kommunerne i regionen og Region Hovedstaden aftalt, at der nedsættes en arbejdsgruppe med den opgave: - At gennemgå og vurdere den information om, der fra staten stilles til rådighed for parterne, herunder vurdere om anvendelsen af denne kan optimeres - At indhente erfaringer fra andre regioner om initiativer, der gør udviklingen i mere transparent - At gennemgå og vurdere den i fællesskab udviklede fælles ledelsesinformation, herunder vurdere om denne kan forbedres/anvendelsen af den kan forbedres - At udvikle nye regionale indikatorer med forklaringskraft for kommunalt medfinansieringsniveau og afteste disse eksempelvis af de 10 procent dyreste borgere i kommuner, patienter med kroniske sygdomme eller lignende Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 58

76 Bilag 2 - Side -59 af 82 - At udvikle kommunale indikatorer med forklaringskraft for kommunalt medfinansieringsniveau og afteste disse eksempelvis aldersprofil, psykiatri, misbrug, plejeudgifter de 10 procent dyreste 65+ årige eller lignende. Hovedfokus i arbejdet skal være en øget gennemsigtighed i, hvad der forårsager ændringer i udgifterne til. Arbejdsgruppen etableres i relation til Udviklingsgruppen vedrørende data om økonomi og aktivitet, der refererer til Den Administrative Styregruppe. Kommunesiden af Udviklingsgruppen udpeger kommunale medlemmer af arbejdsgruppen, regionssiden regionale medlemmer af arbejdsgruppen, størrelse: 5-8 personer. Region Hovedstaden er sekretariat for arbejdsgruppens arbejde begge parter bidrager med arbejdskraft forbundet med opgavens løsning. Kommune Kontaktudvalget holdes orienteret om fremdriften i arbejdsgruppens arbejde, første gang på udvalgets møde i februar. Tidsplan: December 2014 Kommissorium godkendes, arbejdsgruppemedlemmer udpeges Januar 2015 Arbejdet igangsættes Gennemgang/vurdering af eksisterende kilder til vurdering af s omfang/udvikling Februar April 2015 Maj 2015 August 2015 Bearbejdning og aftestning af forslag til nye rapporteringer Forelæggelse for Udviklingsgruppen Forelæggelse for Den Administrative Styregruppe Afrapportering til Kommunekontaktudvalget Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 59

77 Bilag 2 - Side -60 af Arbejdsgruppens sammensætning Kommunerne i Region Hovedstaden: Tobias Rosenberger, Furesø Kommune Anne Svanholm, Frederiksberg Kommune Lars Engberg, Københavns Kommune Tine Panton, Helsingør Kommune Region Hovedstaden Inger Piper, Center for Økonomi Eva Bartels Hansen, Center for Økonomi Conni Christiansen, Center for Sundhed Per Stenberg Christensen, Center for Økonomi Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 60

78 Bilag 2 - Side -61 af Fremsendte forslag til Statens Serum Institut vedrørende KØS standardudtræk fra esundhed Den 14. november 2014 blev det på et Kommune Kontaktudvalgsmøde (KKU) aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af regionale og kommunale repræsentanter. Arbejdsgruppens hovedfokus er øget gennemsigtighed i forhold til den kommunale medfinansiering herunder at finde indikatorer, der kan fremme forståelsen for udsving i den kommunale medfinansiering og derved skabe rum for at imødekomme disse. I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er der sat fokus på de mange muligheder for at følge udviklingen i den kommunale medfinansiering i det nye KØS på esundhed herunder særligt muligheden for at hente standardudtræk. Med henblik på at skabe en større transparens i udviklingen af den kommunale medfinansiering forslår arbejdsgruppen, at Statens Serum Institut danner fremsendte forslag til KØS standardudtræk med det formål at øge transparens og styringsmulighed for regioner og kommuner i forhold til. Følgende standardudtræk foreslås: 1. Kommunal medfinansieringsprognose for et kommende år på kommuneniveau Prognosen af den kommunale medfinansiering for 2016 baseres på forbruget i 2014 i forhold til medfinansieringen per borger opdelt i femårs eller etårs køn- og aldersgrupper for hver kommune. Disse forbrugskvoter ganges med kommunens befolkningsprognose for 2016, der ligeledes er opdelt på i femårs eller etårs køn- og aldersgrupper. Forbrugskvoterne for 2014 p/l fremskrives til 2016 niveau. Prognosen forudsætter, at forbrugskvoterne er identiske i 2014 og Det foreslås, at prognosen udarbejdes eksempelvis i maj eller juni måned i det indeværende år, det vil sige i 2015 for prognosen for Kommunal medfinansieringsprognose for det indeværende år Prognosen baseres på den månedlige afregning og vil udarbejdes månedligt fra maj i det indeværende år. Denne prognose tiltænkes som supplement til KL s skøn for den kommunale medfinansiering. Fremgangsmåde for prognosen eksempelvis for 2015: Input til prognosen hentes fra Niveau 1, hvor kommunernes medfinansiering i maj 2014 samt den samlede medfinansiering for 2014 findes. Den faktor, hvormed man skal gange maj-2014-regningen for at få 2014-årsregningen, kaldes for totalfaktoren. Denne totalfaktor ganges på den regning, som blev modtaget ultimo maj Hermed findes prognosen for hele Prognosen forudsætter, at sæsonen er den samme i 2014 og Modellen kan anvendes indenfor delområder af den kommunale medfinansiering. Eksempelvis kan der udarbejdes en prognose for stationær og ambulant somatik under ét, hvilket kan kaldes områdefaktormodellen. Ved anvendelse af områdefaktormodellen kan der også udarbejdes en selvstændig prognose for sygesikring og så videre. Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 61

79 Bilag 2 - Side -62 af Medfinansiering pr. indbygger Prognose for den kommunale medfinansieringsudgift per indbygger med og uden pris- og lønregulering på kommuneniveau. 4. Standardiseret medfinansiering Køn- og aldersstandardiserede medfinansieringsudgifter på kommuneniveau som indekseres. 5. Standardiserede opgørelser med kronikere Køn- og aldersstandardiserede opgørelser af medfinansieringsudgifter til borgere med kroniske lidelser eller specifikke sygdomme på kommuneniveau. 6. Standardiserede opgørelser for borgere med multiple kroniske lidelser Køn- og aldersstandardiserede opgørelser af medfinansieringsudgifter til borgere med multiple kroniske lidelser eller specifikke sygdomme på kommuneniveau. 7. Medfinansieringsudgifter til gråzonepatienter Uviklingen i medfinansieringsudgifter til gråzonepatienter opgjort per indbygger på indekseret kommuneniveau. 8. Andelen af gråzonekontakter ud af samtlige hospitalskontakter Udviklingen i andelen af gråzonekontakter ud af samtlige hospitalskontakter opgøres på kommuneniveau som indekseres. På vegne af arbejdsgruppen vedrørende. Kommunerne i Region Hovedstaden: Tobias Rosenberger, Furesø Kommune Anne Svanholm, Frederiksberg Kommune Lars Engberg, Københavns Kommune Tine Panton, Helsingør Kommune Region Hovedstaden: Inger Piper, Center for Økonomi Eva Bartels Hansen, Center for Økonomi Conni Christiansen, Center for Sundhed Per Stenberg Christensen, Center for Økonomi Gennemsigtighed i, juni 2015 Side 62

80 Bilag 2 - Side -63 af juni Eksempel på afgrænsninger af data i det nye KØS i forhold til den kommunale indikator borgere i plejecenter (forebyggelige diagnoser)

81 Bilag 2 - Side -64 af 82 Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse LE/THA 5. Sammenligning af kommuner via standardisering En række kommuner i Region Hovedstaden har oplevet stigninger i den kommunale medfinansiering fra 2012 til Endvidere har en række (andre) kommuner oplevet stigninger i den kommunale medfinansiering fra 2013 til I et vist omfang har disse stigninger været uventede. Hovedkonklusioner efter standardisering af kommunerne Når man opgør niveauet af den kommunale medfinansiering af somatisk aktivitet er der en klar tendens: Kommunerne i kommunesocialgruppe 4 har et vist overlap i forbruget med det i øvrigt lavere forbrug blandt kommunerne i gruppe 3, som har et mindre overlap med det i øvrigt lavere forbrug i gruppe 2, som uden overlap er større end forbruget blandt kommunerne i gruppe 1. Dette gælder både i 2013 og Det betyder, at kommunerne kan forskyde sig indbyrdes indenfor gruppen fra 2013 til 2014, men de fleste forbliver som hovedregel i gruppen. Når man opgør stigningen fra 2013 til 2014 viser det sig, at den kommunale medfinansiering af somatisk aktivitet for kommunerne i Region Hovedstaden er steget ganske pænt fra 2013 til Det har ramt kommunerne forskelligt. Nogle har haft en vækst på i størrelsesorden 8 % andre har haft et mindre fald. Alle fire kommunesocialgrupper er repræsenteret blandt de kommuner, som har de største stigninger fra 2013 til Standardiseringen viser, at de store stigninger i et betydeligt omfang skyldes, at forbruget per indbygger er steget fra det ene år til det andet. 1. Således bliver kommunernes udvikling gjort sammenlignelig I dette kapitel er fokus på udviklingen i den kommunale medfinansiering (=KMF), som dækker somatiske indlæggelser og ambulante besøg. Den kaldes i det følgende for S-KMF = somatisk. I 2014 fyldte S-KMF 83 % af kommunernes samlede kommunale medfinansiering. I dette kapitel belyses kommunernes udvikling over tid. Og kommunerne rangordnes med hensyn til deres forbrug af. For at neutralisere prisændringer fra det ene år til det andet regnes alt om i 2015-pl. For at neutralisere udviklingen i den enkelte kommunes befolkningstal og befolkningssammensætning ganges den enkelte kommunes forbrugskvotienter i et givet år ind i den befolkningssammensætning, som Danmark havde i For hver kommune er der for fx 2013 beregnet forbrugskvotienter for køn og 1-års al- 64

82 Bilag 2 - Side -65 af 82 dersgrupper. Således har hver kommune godt 200 forbrugskvotienter. En forbrugskvotient udsiger, hvor meget kommunen har betalt i S-KMF per indbygger, fx for 38 årige kvinder. Forbrugskvotienterne er byggestenene i standardiseringen. Den enkelte kommunes godt 200 forbrugskvotienter i 2012 pl es til 2015-pl og ganges derefter ind i Danmarks befolkning i 2015, som også er opdelt på godt 200 køns- og aldersgrupper. Herefter findes den samlede sum af kommunens således standardiserede S-KMF. Det samme sker med forbrugskvotienterne i 2013 og De er også pl et til 2015-pl og de lægges også ind i DK-2015-befolkning, som således er referencebefolkningen. Dermed er hver kommunes forbrug (i hvert af de tre år) lagt ind i den samme befolkning, nemlig Danmarks befolkning medio Ved at lægge det hele om i 2015-pl og ind i Danmarks 2015-befolkning kan alle forskelle mellem 2012, 2013 og 2014 (for den enkelte kommune og kommunerne indbyrdes) henføres til forskelle i de enkelte kommuners (netto)forbrug af fra det ene år til det andet. For den enkelte kommune er det hvert af årenes samlede sum af S-KMF-udgifter, der bruges til de videre udregninger (altså tre tal). Og de videre udregninger handler om at finde procentændringer eller indeks for disse tre tal. Det vil sige, at det absolutte niveau for en kommunes S-KMF ikke spiller nogen rolle, når en kommunes udvikling over tid belyses eller når kommunerne rangordnes. Tallene viser, at fx Allerøds standardiserede S-KMF steg med 8,8 % fra 2013 til Som følge af den ovenfor beskrevne metode kan vi slå fast, at den stigning alene skyldes, at der samlet set har været en stigning i de godt 200 forbrugskvotienter fra 2013 til Stigningen skyldes ikke ændringer i befolkningstal eller sammensætning. Ejheller udvikling i priser og lønninger. Årsagen er alene, at der samlet set er sket en stigning i forbrugskvotienterne. Ændringen kan også beskrives således: S-KMF-udgifterne i Allerød kommune per standardiseret indbygger er steget med 8,8 % fra 2013 til Hvad påvirker udviklingen i S-KMF fra år til år? I det følgende skal omtales fem forhold, som samtidig kan påvirke udviklingen år for år i S-KMF i samme pl, fx 2015-pl. Disse forhold vil typisk gøre sig gældende samtidig. De fem mulige påvirkninger samles i det følgende i to kategorier, a) og b). a) Ændringer i befolkningstal og befolkningssammensætning 1. Et stigende befolkningstal vil øge forbruget, når alt andet er lige, herunder uændrede forbrugskvotienter. 2. Et uændret befolkningstal med en befolkning som er blevet ældre vil øge forbruget, da det som tommelfingerregel er sådan, at forbruget af S-KMF stiger med alderen. Dette gælder under en betingelse om at alt andet lige, herunder uændrede forbrugskvotienter. 65

83 Bilag 2 - Side -66 af 82 Eksempelvis kan kommune A ud af de 29 kommuner have et forbrug på 18,3 mia. kr. Kommune B kan have et forbrug på 19,7 mia kr. Da befolkningen er ens for A og B kommuner (nemlig Danmarks befolkning medio 2015), betyder det, at A i det store og hele har lavere forbrugskvotienter end B. De mest nærliggende forklaringer er, at enten får borgerne i kommune A en ringere behandling end borgerne i kommune B, eller også betyder det, at borgerne i kommune A er sundere end borgerne i kommune B. Nu kan man for de 29 kommuner indbyrdes sammenligne: i) niveauet i forbruget for et givet år via en indeksering, som således giver en rangordning af kommunerne i forhold til Region Hovedstaden og ii) størrelsen af den enkelte kommunes procentvise ændring fra et år til det næste i forbruget, iii) ligesom disse ændringer kan bruges til at rangordne kommunerne indbyrdes. Man finder således i), ii) og iii) gennem den direkte standardisering. Dermed neutraliserer man i vidt omfang de i punkt 1) og 2) nævnte forhold. Kommunerne bør have kendskab til omfanget af demografiske ændringer og i et vist omfang have en fornemmelse af hvor meget disse ændringer kan slå igennem på udviklingen i forbruget fra et år til det næste fx ved at bruge en alt andet lige betragtning. b) Sygere befolkning, ekstra behandling og priseffekter Ovenstående betragtninger gør, at hovedvægten i dette notat ligger på de følgende tre ændringer, som også kan påvirke udviklingen i den enkelte kommunes S-KMF fra det ene år til det næste. 3. Kommunerne får fra det ene år til det andet en sygere befolkning, dvs en mere behandlingskrævende befolkning, hvilket kan øge S-KMF forbruget, hvis hospitalsvæsenet tilpasser sine behandlinger til den sygere befolkning. Det vil alt andet lige føre til en stigning i forbrugskvotienterne. Stigningen kan skyldes, at de samme borgere får flere af samme behandlinger eller at de får nogle dyrere behandlinger end de ellers ville have fået, eller at der behandles en større andel af unikke cpr.nr end der blev tidligere 15. Det antages i overensstemmelse med virkeligheden - at ikke alle behandlinger (kontakter) ramte KMF-loftet før folk blev sygere. Således er der plads til at forbrugskvotienterne kan stige. 4. Kommunerne har fra det ene år til det andet en uændret grad af rask befolkning, men på trods af det, én forstærket behandling (enten i form af en dyrere behandling eller flere behandlinger til de samme cpr.nr eller en inddragelse af helt nye cpr.nr, som tidligere ikke fik en behandling). Dette vil øge S-KMF, når alt andet er lige. En forstærket behandling vil således bidrage til en stigning i forbrugskvotienterne. 5. En ændring af taksterne/takststrukturen kan betyde en stigning i S-KMF. Her vil der være tale om en priseffekt og ikke en mængdeeffekt. Omlægning til flere gråzonetakster kan betyde en stigning i S- 15 Der kan ske flytninger til eller fra en kommune af mennesker, som har en væsentlig anden sundhedstilstand end de oprindelige borgere i samme køns- og aldersgrupper. Hvis antallet af flytninger er tilstrækkeligt stor kan det have en indflydelse på de relevante køns-og aldersgruppers forbrugskvotienter, når vi antager, at der er en sammenhæng mellem sundhedstilstand og behandlingsomfang. Der er ikke analyseret for sådanne (netto)flytninger, men en umiddelbar fornemmelse tilsiger, at de ganske store udsving der har været i nogle af kommunernes standardiserede S-KMF forbrug fra et år til det næste, ikke kan tilskrives den type af flytninger. 66

84 Bilag 2 - Side -67 af 82 KMF. Det var tilfældet fra 2012 til En sådan stigning vil andet lige udmønte sig som en stigning i (nogle af) forbrugskvotienterne. Imidlertid må det antages, at en ændring i takststrukturen, som giver en netto-priseffekt, vil slå nogenlunde lige hårdt igennem på alle kommuner, hvorfor denne effekt ved sammenligning af kommunerne indbyrdes næppe har den store betydning 17. Som det fremgår, kan en sygere befolkning, en forstærket behandling (måske overbehandling?) og ændringer i takststrukturen fra et år til det næste give ændringer i forbrugskvotienterne. I dette notat søges der ikke skelnet mellem effekten af hver enkelt af ovenstående 3, 4 og 5. Men den samlede effekt af nettoændringerne i en kommunes S-KMF forbrugskvotienter fra det ene år til det andet identificeres. Et eksempel: Når Allerød Kommunes standardiserede forbrug stiger med 8,8 % fra 2013 til 2014, afspejler det i langt overvejende grad punkt 3 og 4 (og 5) ovenfor. Forbrugskvotienterne for 2013 og 2014 er pl et til samme niveau (2015-pl) og forbrugskvotienterne for de to år er ganget ind i samme befolkning (DKs befolkning). Derfor er forskellen mellem 2013 og 2014 et udtryk for hvorledes effekten af nettoændringerne i forbrugskvotienterne slår igennem i det samlede forbrug. Det bør bemærkes, at nettoændringerne i forbrugskvotienterne er meget vanskelige for kommunerne både at forudsige og påvirke. De kommuner, som har oplevet en stor stigning fra 2013 til 2014 i den standardiserede S-KMF, har ikke nødvendigvis haft en stor stigning fra 2012 til Eksempelvis havde Allerød Kommune en ændring fra 2012 til 2013 på -1,07 % (altså et fald). 3. Resultater 1. Med udgangspunkt i det standardiserede S-KMF-forbrug i henholdsvis 2013 og 2014 har kommunerne oplevet meget forskellig vækst fra det ene år til det andet. Nogle kommuner har oplevet en vækst på op til 8,8 % andre kommuner har oplevet et mindre fald. 2. Som overordnet mønster gælder, at jo højere kommunesocialgruppe en kommune ligger i, jo større er kommunens udgifter til S-KMF. Dette gælder både i 2013 og De kommuner, som har det højeste standardiserede S-KMF i 2014, tilhører alle kommunesocialgruppe 3 eller Der er en udpræget tendens til, at kommunerne i samme kommunesocialgruppe ligger forholdsvis tæt på hinanden i henholdsvis 2013 og Så selv om nogle kommuner har oplevet en stor stigning fra 2013 til 2014 er der alligevel en stærk tendens til, at også disse kommuner forbliver i deres gruppe. 4. Der er en klar tendens til, at de kommuner, som har oplevet en stor stigning i deres forbrugskvotienter fra 2013 til 2014 (= en stigning i deres standardiserede forbrug), også oplever en stor stigning i deres vækst i deres faktiske (=rå) S-KMF, som er den S-KMF, som kommunerne betaler. 5. Der er en klar tendens til, at kommunernes rå vækst i S-KMF fra 2013 til 2014 (alt sammen i pl) overstige deres befolkningsvækst. Det resultat peger på, at der er sket en vækst i forbrugskvoti- 16 Jvf Rapport om stigningen i den kommunale medfinansiering fra 2012 til 2013 i Region Hovedstaden, udarbejdet af Udviklingsgruppen vedr. økonomi og aktivitet, juni Teoretisk kunne man forestille sig, at taksterne i særlig grad blev forhøjet for kronisk sygdomme, som i betydeligt omfang knytter sig til livsstil og handlemuligheder. Hvis sådanne forhøjelser havde fundet sted, måtte det forventes at slå igennem især på kommuner i kommunesocialgruppe 3 og 4. 67

85 Bilag 2 - Side -68 af 82 enterne (taget under ét). Dette bekræftes af, at Region H i sit standardiserede forbrug (hvor der er neutraliseret for befolkningsudviklingen) havde en vækst på 2,2% fra 2013 til Den enkelte kommunes vækstprocent for den rå S-KMF fra 2012 til 2013 kan være ganske forskellige for den tilsvarende vækstprocent fra 2013 til På samme måde der pæne forskellige på de to tilsvarende standardiserede vækstprocenter, jvf de to bokse på figur F, G, H og I. Allerød Kommune er et eksempler herpå, jvf de to bokse i figur F. Med andre ord: Over en tre-årige periode kan vækstprocenterne være ganske forskellige. 7. Der er en eller flere kommuner i alle kommunesocialgrupper som har oplevet store stigninger i deres rå S-KMF fra 2013 til De to kommuner, Furesø og Allerød, som har oplevet de største stigninger, havde i 2014 et standardiseret S-KMF, som lå under regionsgennemsnittet. 8. Sammenfattende kan man sige, at den faktiske (rå) vækst i i vidt omfang skyldes, at behandlingen/forbruget er vokset, hvilket enten kan være forstærket eller svækket af den faktiske befolkningsudvikling. Eksempelvis har Københavns Kommune et lille fald i det standardiserede S-KMF fra 2013 til 2014, men har alligevel en mindre stigning i det faktiske (rå) forbrug. Det skyldes befolkningstilvæksten fra 2013 til Andet om metoden Den kommunale medfinansiering (KMF) omfatter stationær somatik (47 %) og ambulant somatik (37 %), genoptræning under indlæggelse (1,6 %), sygesikring (9,8 %), samt stationær og ambulant psykiatri (5,3%). Tallene i parentes angiver procentfordelingen af de 29 kommunernes KMF-betalinger i Det ses, at alene stationær og ambulant somatik tilsammen udgør 83 % af kommunernes samlede KMF-betaling. På grund af sin store andel af den samlede KMF er (ændringerne i) S-KMF målet for den følgende analyse. Begrebet forbrugskvotient skal uddybes her. Et eksempel: Københavns Kommune havde i 2014 en samlet S-KMF-betaling betaling på kr. for kommunens mandlige indbyggere på 36 år. Det giver en S-KMF betaling på kr. per mandlig 36-årig københavnsk indbygger. De kr er en forbrugskvotient. På samme måde beregnes forbrugskvotienter for alle øvrige 1-årige køns- og aldersgrupper. Således har hver kommune godt 200 forbrugskvotienter for et givet år. Vi har fundet disse forbrugskvotienter for alle 29 kommuner for hhv 2012, 2013 og Vi har efterfølgende pl et dem til 2015-pl. Det bør bemærkes, at de faktiske forbrug for 2014 er til og med den regning, som kommunerne modtog i januar Til den regning mangler de små justeringer, som kom i februar og marts måned Således er tallene for 2014 ikke de endelige men tæt på de endelige. Alle S-KMF og befolkningsoplysninger, som anvendes til beregningerne, er hentet på e-sundhed under det nye KØS, som er tilgængeligt for alle kommuner. Alle forbrugskvotienter for alle år er omregnet til 2015-pl. Fra : 1,4 %, fra : 1,1 % og fra : 1,7%. 68

86 Bilag 2 - Side -69 af 82 De absolutte og standardiserede S-KMF-værdier for selve Region Hovedstaden er de aggregerede KMFudgifter for regionens 29 kommuner. Der er dermed ikke direkte tale om regionens KMF-indtægter. I de 29 kommuners forbrug er i hele bilaget indregnet de små S-KMF-udgifter, som den enkelte kommuner har til andre regioner end Region Hovedstaden. 5. Om kommunesocialgrupperne. Kommunerne er inddelt i socialgrupper på baggrund af følgende kategorier: Andel af borgere med kort uddannelse Andel af borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet: o arbejdsløse (i mindst et halvt år), o førtidspensionister, o modtagere af kontanthjælp, o sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, o og orlovsydelse Gennemsnitlig bruttoindkomst. For hver kategori rangordnes kommunerne og inddeles i fire lige store grupper. Kommunerne tildeles points fra 1-4: 1 point, hvis kommunen er i den fjerdedel af kommuner med mindst andel af borgere med kort uddannelse; 4 points, hvis kommunen er i den fjerdedel med størst andel af borgere med kort uddannelse. 1 point, hvis kommunen er i den fjerdedel af kommuner med mindst andel af borgere uden for arbejdsmarkedet; 4 points, hvis kommunen er i den fjerdedel med størst andel af borgere uden for arbejdsmarkedet. 1 point, hvis kommunen er i den fjerdedel af kommuner med højest gennemsnitlig bruttoindkomst; 4 points, hvis kommunen er i den fjerdedel med lavest gennemsnitlig bruttoindkomst. Summen af points afgør, hvilken kommunesocialgruppe kommunen placeres i. Den fjerdedel af kommunerne, der har færrest points, udgør den højeste kommunesocialgruppe, mens den fjerdedel af kommunerne, som har flest points, udgør den laveste kommunesocialgruppe. Hvis der er flere kommuner med samme antal points, benyttes gennemsnitlig bruttoindkomst til rangordning af disse kommuner. Inden for hver kommunesocialgruppe er kommunerne vist i alfabetisk orden. Tabel 2.14 viser grundlaget for inddelingen af kommunesocialgrupperne. Figur 2.6 viser inddelingen i kommunesocialgrupper i Region Hovedstaden. Kilde til ovenstående er Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, som i 2015 udgav Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, jvf s. 42f. 69

87 Bilag 2 - Side -70 af 82 Figur A: Procentvis ændring i de enkelte kommuners standardiserede S-KMF forbrug fra 2013 til Kommunerne har farve efter hvilken kommunesocialgruppe de tilhører. Teknisk om standardisering: Der er for hver kommune udregnet forbrugskvotienter på køn og 1-årsaldersgrupper i henholdsvis 2013 og Der er således godt 200 forbrugskvotienter for hver kommune i det enkelte år. Disse forbrugskvotienter er pl'et til 2015 og ganget ind i Danmarks befolkning i 2015 opdelt på køn- og 1 års aldersgrupper. Herefter er kommunens samlede udgifter til S-KMF fundet i henholdsvis 2013 og Den procentvise ændring er herefter beregnet. Det fremgår af figur A, at Danmarks forbrug er steget med 0,6 % fra 2013 til 2014, medens Region H har haft en stigning på 2,2 %. Endvidere ses, at Allerød, Ishøj og Furesø er de tre kommuner, som har haft den største stigning fra 2013 til I størrelsesorden 8 %. Metoden med standardisering indebærer, at disse stigninger skyldes de forhold, som er anført i punkt 3, 4 eller 5 i afsnit 2. Altså at befolkningerne i de kommuner, som har haft en stigning i deres standardiserede forbrug, er blevet sygere og/eller har fået en forstærket behandling og/eller at der er sket en ændring taksterne/takststrukturen, herunder at der er fx kommet flere gråzoner. Sidste forhold må formodes at slå lige hårdt igennem på alle kommuner, hvorfor det må være de to første som forklarer forskellen mellem kommunerne (altså at befolkningen er blevet sygere eller at befolkningen har fået en forstærket behandling). Endelig fremgår det af figur A, at København, Bornholm og Gladsaxe har haft et mindre fald fra 2013 til Sammenfattende: Med udgangspunkt i det standardiserede S-KMF-forbrug i henholdsvis 2013 og 2014 har kommunerne oplevet meget forskellig vækst fra det ene år til det andet. Nogle kommuner har oplevet en vækst på op til 8,8 % andre kommuner har oplevet et mindre fald. Alle kommunesocialgrupper er repræsenteret blandt de kommuner, som har haft den højeste vækst fra 2013 til

88 Bilag 2 - Side -71 af 82 Figur B: Indeksering (= rangordning) af den enkelte kommunes standardiserede S-KMF forbrug i henholdsvis 2013 og Indekseringen omfatter kommunesocialgruppe 1. Region H = 100. Teknisk om indeksering: Region H er sat til 100 (idet Region Hs forbrug er standardiseret på samme måde som de enkelte kommuners, jvf teknisk note til figur A). Herefter er de enkelte kommuners forbrug indplaceret i forhold til de 100. Eksempel: Gentoftes forbrug i 2014 lå 10,7 % (100 89,3) under Region Hovedstadens. Det bør bemærkes, at X-kommune kan ligge på fx 98 i både 2013 og Placeringen i 2013 på 98 fortæller X-kommune ligger i forhold til gennemsnittet for alle 29 kommuner (= regionens placering = 100) i Hvis regionens forbrug stiger med 6 % fra 2013 til 2014 er regionens gennemsnit i 2014 stadig 100. Hvis X-kommune stadig har tallet 98, så betyder det, at kommunens placering i forhold til regionsgennemsnittet i 2014 er uændret, og det betyder, at X-kommunens forbrug også er steget med 6 % fra 2013 til Hvis en kommune ligger på et højere tal i 2014 end i 2013 betyder det, at kommunens forbrug er steget mere end gennemsnittet af kommunerne (= regionen). Fra figur A ved vi, at regionen standardiserede forbrug steg med 2,2% fra 2013 til Det fremgår af figur B, at alle kommunerne i kommunesocialgruppe 1 både i 2013 og 2014 havde et forbrug af S-KMF som lå under regionsgennemsnittet. Det fremgår også, at selv om Furesø og Allerød ændrede placering fra 2013 til 2014 i forhold til regionsgennemsnit (=100), jvf også figur A, så ligger de to kommuner stadig inde i kommunesocialgruppe 1. Det ses også af figur B, at der fra 2013 til 2014 var tre kommuner, som øgede afstanden til regionsgennemsnittet, nemlig Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner. 71

89 Bilag 2 - Side -72 af 82 Figur C: Indeksering (= rangordning) af den enkelte kommunes standardiserede S-KMF forbrug i henholdsvis 2013 og Indekseringen omfatter kommunesocialgruppe 2. Region H = 100. Tekniske noter: Se noterne til figur A og B. Bemærk at skalaen på figur C er den samme som figur B (og figur D og E). Således ses ved en sammenligning af figur B og C, at samtlige kommuner i kommunesocialgruppe 2 har flere udgifter til S-KMF end kommunerne i gruppe 1. Dette gælder både i 2013 og Kommunerne i socialgruppe 1 har holdt sammen fra 2013 til Det samme gør kommunerne i gruppe 2. Det bemærkes, at eksempelvis Vallensbæk Kommune i i 2014 havde et forbrug, som var 6,6 % højere end regionsgennemsnittet. 72

90 Bilag 2 - Side -73 af 82 Figur D: Indeksering (= rangordning) af den enkelte kommunes standardiserede S-KMF forbrug i henholdsvis 2013 og Indekseringen omfatter kommunesocialgruppe 3. Region H = 100. Tekniske noter: Se noterne til figur A og B. Nu er vi nået til kommunesocialgruppe 3. Ved en sammenligning af figur C og D bemærkes, at (de fleste af) kommunerne i kommunesocialgruppe 3 har flere udgifter til S-KMF end (de fleste af) kommunerne i gruppe 2. Dette gælder i både i 2013 og Der er altså et vist overlap mellem de to kommunesocialgrupper. Det ses også, at alle kommuner i gruppe 3 har et forbrug, som ligger over gennemsnittet for regionen. Endvidere ses, at kommunerne i gruppe 3 holder sammen fra 2013 til Det bemærkes, at i 2014 er Glostrup Kommune den kommune med næststørt forbrug kun overgået af Ishøj Kommune, jvf figur E. 73

91 Bilag 2 - Side -74 af 82 Figur E: Indeksering (= rangordning) af den enkelte kommunes standardiserede S-KMF forbrug i henholdsvis 2013 og Indekseringen omfatter kommunesocialgruppe 4. Region H = 100. Tekniske noter: Se noterne til figur A og B. Det ses, at Bornholm har et forbrug, som er under det regionale gennemsnit. De øvrige fire kommuner i kommunesocialgruppe 4 har en pæn spredning i deres forbrug, dog pegende mod at ligge forholdsvis højt. Sammenfattende med baggrund i figur, B, C, D og E: Som overordnet mønster gælder, at jo højere kommunesocialgruppe en kommune ligger i, jo større er kommunens udgifter til S-KMF (i forhold til gennemsnittet af kommunerne). Dette gælder både i 2013 og Der er en udpræget tendens til, at kommunerne i samme kommunesocialgruppe ligger forholdsvis tæt på hinanden i henholdsvis 2013 og Så selv om nogle kommuner har oplevet en stor stigning fra 2013 til 2014 er der alligevel en tendens til, at også disse kommuner forbliver i deres gruppe. 74

92 Bilag 2 - Side -75 af 82 Introduktion til figurerne F, G, H og I På de følgende fire sider er der én figur for hver kommunesocialgruppe. På hver side er der bl.a. et koordinatsystem. På den vandrette akse er afbildet den procentvise ændring i den faktiske S-KMF (de rå tal, som dog er pl et til 2015-pl). Der er de tal, som kommunerne kan se på e-sundhed på niveau 1 og det er det som kommunerne betaler til regionerne. På den lodrette akse er afbildet den procentvise ændring i det standardiserede S-KMF-forbrug fra 2013 til Generelt gælder, at en stigning i det standardiserede forbrug fra et år til det næste er udtryk for at forbrugskvotienterne taget under ét, er steget. Af koordinatsystemerne på de følgende fire sider fremgår, at man nogenlunde fra nulpunktet og skråt op mod højre kan man tegne en ret linje, som sammenfatter den enkelte kommunes forhold mellem kommunens vækstprocent i de rå data og kommunens vækstprocent i de standardiserede data. Jo højere væksten er i det standardiserede, jo højere er væksten i de rå data. Man kan også sige det således: En vækst fra det ene år til det næste i en kommunes forbrugskvotienter (taget under ét) bidrager til at der kommer en vækst i det rå forbrug. Nederst på hver af de følgende fire sider er der en vandret akse, som viser den procentvise ændring i kommunens befolkningstal fra 2013 til Bemærk, at skalaen på den akse er stort set den samme, som skalaen på den vandrette akse lige ovenfor (som viser ændringen i den rå S-KMF). Københavns Kommune har haft et lille fald i det standardiserede forbrug fra 2013 til 2014, men en stigning i det rå (faktiske) forbrug på grund af en pæn befolkningstilvækst, jvf figur H. Endvidere er der på de næste fire sider to bokse med tal for de kommuner, som indgår i den pågældende kommunesocialgruppe. Den nederste af de to bokse (de procentvise ændringer fra 2013 til 2014) indeholder de tal, som indgår i koordinatsystemet. Den øverste boks viser de samme tal blot med ændringen fra 2012 til Sammenfatning af læsningen af figur F, G, H og I Der er en klar tendens til, at de kommuner, som har oplevet en stor stigning i deres forbrugskvotienter fra 2013 til 2014 (= en stigning i deres standardiserede forbrug), også oplever en stor stigning i deres vækst i deres rå S-KMF. Der er en klar tendens til, at kommunernes rå vækst i S-KMF fra 2013 til 2014 (alt sammen i pl) overstiger deres befolkningsvækst. Det resultat peger på, at der er sket en vækst i forbrugskvotienterne (taget under ét). Dette bekræftes af, at Region H i sit standardiserede forbrug (hvor der er neutraliseret for befolkningsudviklingen) havde en vækst på 2,2% fra 2013 til Den enkelte kommunes vækstprocent for den rå S-KMF fra 2012 til 2013 kan være ganske forskellige for den tilsvarende vækstprocent fra 2013 til På samme måde er der pæne forskelle på de to tilsvarende standardiserede vækstprocenter, jvf de to bokse på figur F, G, H og I. Allerød Kommu- 75

93 Bilag 2 - Side -76 af 82 Om figur J ne er et eksempler herpå, jvf de to bokse i figur F. Med andre ord: Over en tre-årige periode kan vækstprocenterne være ganske forskellige. Ud af den vandrette akse er kommunerne rangordnet efter hvor stort deres standardiserede S-KMF var i 2014 i forhold til regionens (= 100). Den rangordning svarer til den indplacering, som kommunerne har på 2014-aksen i figur B, C, D og E. Der er derfor en tendens til, at kommunerne i socialgruppe 1 ligger til venstre for 100, gruppe 2 ligger omkring 100 og noget over, kommunegruppe 3 ligger længere ude mod højre og glider over i gruppe 4. Op ad den lodrette akse findes den procentvise stigning i den rå S-KMF, som kommunerne oplevede fra 2013 til Den rå S-KMF for både 2013 og 2014 er pl-et til 2015-pl. Noget af den stigning kan forklares af udviklingen i kommunens befolkningstal. Men som vi så i figurerne F, G, H og I skyldes en stor del af de fleste kommuners stigning, at der har været en stigning i deres forbrugskvotienter fra 2013 til Den rå S-KMF er den kommunale medfinansiering, som kommunerne de facto har betalt til regionerne. De kommuner, som har oplevet de største stigninger er: Furesø, Allerød, Ishøj, Egedal, Gribskov, Frederikssund og Fredensborg. Anden- aksen repræsenterer således de de-facto stigninger som kommunerne har oplevet fra 2013 til De kommuner, som ligger øverst både i første og andet kvadrant, er således de kommuner, som har oplevet de største stigninger fra 2013 til Det ses, at disse stigninger rammer kommuner i alle fire kommunesocialgrupper. Det ses, at Furesø, Allerød og Ishøj kommuner har oplevet de største stigninger i den rå S- KMF fra 2013 til Svarende til deres placering i figur A, hvor stigningerne var i det standardiserede S- KMF. Det ses også, at der blandt de kommuner, som har oplevet en stor stigning fra 2013 til 2014, er kommuner, som i 2014 (nu er vi nede på første aksen) stadigvæk har et standardiseret S-KMF- forbrug, som ligger under det regionale gennemsnit. Det gælder i særlig grad for Furesø og Allerød kommuner, som begge tilhører kommunesocialgruppe 1. Ishøj Kommune lå ganske højt i sit standardiserede forbrug allerede i 2013, jvf figur E. På grund af den meget store stigning fra 2013 til 2014 i sit S-KMF-forbrug er Ishøj den kommune, som i 2014 har det højest standardiserede S-KMF forbrug, jvf figur J De kommuner som i 2014 havde det højeste standardiserede forbrug var (jævnfør førsteaksen i figur J): Hvidovre, Albertslund, Halsnæs, Brøndby, Glostrup og Ishøj. Tre af disse kommuner tilhører kommunesocialgruppe 4 og de tre andre tilhører den høje ende af gruppe 3. Sammenfattende om figur J: Der er en eller flere kommuner i alle kommunesocialgrupper som har oplevet store stigninger i deres rå S-KMF fra 2013 til

94 Bilag 2 - Side -77 af 82 De to kommuner, Furesø og Allerød, som har oplevet de største stigninger havde i 2014 et standardiseret S-KMF, som lå under regionsgennemsnittet. De kommuner, som har det højeste standardiserede S-KMF i 2014 tilhører alle kommunesocialgruppe 3 eller 4. 77

95 Figur kommunal F: Procentvise medfinansiering ændringer fra 2013 til 2014 (alt i 2015-pl) i den rå S-KMF, den standardiserede S-KMF (i DK-2015-befolkning) samt ændring i Bilag 2 - Side befolkningstallet -78 af 82 fra 2013 til Kommunesocialgruppe 1. 78

96 Bilag 2 - Side -79 af 82 79

97 Bilag 2 - Side -80 af 82 80

98 Bilag 2 - Side -81 af 82 81

99 Procentvis udvikling fra i kommunernes forbrug Punkt nr. 2 - Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i Bilag 2 - Side -82 af 82 Figur J: Førsteaksen: Kommunernes standardiserede S-KMF er indekseret for 2014 (jvf figur B, C, D og E). Andenaksen: Kommunernes 10,0% procentændringer i deres rå S-KMF fra 2013 til 2014 (i 2015-pl), jvf boksene i figur F, G, H og I. Rudersdal Gentofte Furesø Allerød Dragør Danmark 8,0% Egedal Fredensborg 6,0% 4,0% Lyngby-Taarbæk 2,0% Hillerød Gribskov Helsingør Ballerup Rødovre Tårnby Frederiksberg København Frederikssund Vallensbæk Herlev Høje Taastrup Albertslund Hvidovre Glostrup Halsnæs Brøndby Gladsaxe 0,0% Hørsholm Bornholm -2,0% Region Hovedstaden Ishøj -4,0% Indeks af de standardiserede mål for kommunerne - Region H som reference =

100 Punkt nr. 3 - Fælles initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 - Side -1 af 2 Fælle initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Sundhedsaftalen afsnit om nye samarbejdsformer. 3.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger: 4. At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren med borgeren i centrum 5. At aftale en ramme for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at understøtte fælles samarbejdsprojekter, der knytter sig til sundhedsaftalen. Indikator: At vi har afprøvet 2-3 større nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. 3.1 Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift Vi ønsker, at borgerne skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats, og at der arbejdes efter fælles mål. På en række områder er den tværsektorielle håndtering af opgaveløsningen gennem koordination og samarbejde imidlertid ikke tilstrækkelig til at opnå den kvalitet og sammenhæng for borgeren, der ønskes. Særligt er der behov for at fokusere på sårbare borgere, der modtager samtidig behandling fra flere sektorer. Det gælder eksempelvis ældre medicinske patienter og nogle grupper af borgere med kroniske sygdomme, som har hyppige genindlæggelser forårsaget af tilstande, der potentielt kunne være forebygget gennem en tidlig og koordineret indsats fra kommune, hospital og almen praksis. Også inden for psykiatrien er der borgere, som er tilknyttet både den regionale psykiatri, praktiserende læge og/eller privatpraktiserende psykiatere, den kommunale misbrugsbehandling og socialpsykiatri, og hvor der er behov for en særlig indsats for at sikre høj kvalitet, sammenhæng for borgeren og effektiv ressourceudnyttelse.

101 Punkt nr. 3 - Fælles initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 - Side -2 af 2 Der er ønske om at afprøve nye organisatoriske løsninger med integrerede tilbud på områder inden for sundhedssaftalens visionsområder, hvor vi i dag har svært ved at tilgodese borgerens behov for udstrakt grad af koordination, samtidighed og fleksibilitet i indsatserne. Der er for disse områder behov for at flytte fokus fra samarbejdsaftaler og en stafetmodel hen mod fælles modeller med partnerskaber på tværs af sektorer og fagområder. Lokalt i regionen og kommunerne, nationalt og internationalt er man i gang med at afprøve organisatoriske modeller med større eller mindre grad af integration omkring fælles mål, ledelse, organisation, medarbejdere og økonomi. Nationale og internationale erfaringer, herunder bl.a. erfaringer med samarbejde omkring akutfunktioner herunder f.eks. akutpladser, hurtig udredning samt etablering af sundhedshuse, der både indeholder kommunale og regionale sundhedstilbud, skal inddrages i afprøvningen og udviklingen af nye modeller for integrerede opgaveløsninger. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren.

102 Punkt nr. 3 - Fælles initiativer på sundhedsområdet Bilag 2 - Side -1 af 3 SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for tidsafgrænset arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsformer Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne i regionen har aftalt, at der som en del af grundstrukturen for arbejdet med udvikling og konkretisering af Sundhedsaftale etableres en tidsafgrænset arbejdsgruppe, der skal arbejde med udvikling og konkretisering af Sundhedsaftalens indsatser om nye og bedre samarbejdsformer. Arbejdsgruppen er nedsat med reference til den administrative styregruppe for Sundhedsaftalen og er nedsat for perioden: 1. april juni Formål og opgaver Arbejdsgruppen skal - inden for de rammer der fastlægges med Sundhedsaftalens årlige implementeringsplan - arbejde med udvikling og konkretisering Sundhedsaftalens indsatser vedr.: Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren (jf. Sundhedsaftalens kapitel 3.1 afprøvning og udvikling af nye modeller for fælles drift - indsats 5 i implementeringsplanen for 2015) Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren (jf. Sundhedsaftalens kapitel 3.1 afprøvning og udvikling af nye modeller for fælles drift - indsats 6 i implementeringsplanen for 2016) Arbejdsgruppen nedlægges når modelprojekterne er udvalgt. Arbejdsplan og afrapportering Arbejdsgruppen udarbejder inden for rammerne af Sundhedsaftalens implementeringsplan og 1

103 Punkt nr. 3 - Fælles initiativer på sundhedsområdet Bilag 2 - Side -2 af 3 SUNDHEDSAFTALE arbejdsgruppens opgaveportefølje en arbejdsplan. Arbejdsplanen skal beskrive, hvordan der konkret vil blive arbejdet med indsatserne herunder skal der redegøres for væsentlige milepæle i arbejdet. Arbejdsplanen udarbejdes umiddelbart efter gruppens nedsættelse. Arbejdsgruppens formandskab afrapporterer i 4. kvartal 2015 om den generelle fremdrift i gruppens arbejde til den administrative styregruppe. Procedure for godkendelse af leverancer Arbejdsgruppens leverancer behandles i den administrative styregruppe, der tager stilling til procedure for leverancens godkendelse i region og kommuner. Herunder sikrer den administrative styregruppe, at de delleverancer, der vedrører almen praksis, godkendes i praksisplanens administrative styregruppe (PAS). Arbejdsgruppen skal i sit arbejde med indsatserne have særligt fokus på, hvordan indsatserne kan understøtte Sundhedsaftalens visionsområde om øget lighed i sundhed Arbejdsgruppens sammensætning: Arbejdsgruppen består af: 2 ledelsesrepræsentanter fra kommunerne i regionen, der udpeges via KKR-Hovedstaden. Der bør ved udpegningen sikres repræsentation fra såvel somatikken som socialpsykiatrien 2 ledelsesrepræsentanter fra hospitalerne i Regionen Hovedstaden. Der bør ved udpegningen sikres repræsentation fra såvel somatikken som psykiatrien 2 repræsentanter for almen praksis udpeget blandt medlemmerne af Praksisplanudvalgets administrative styregruppe (PAS) 1 administrativ-/ledelsesrepræsentant fra Region Hovedstaden, Center for Sundhed Arbejdsgruppen kan for en tidsafgrænset periode tilknytte yderligere ressourcepersoner til arbejdsgruppen herunder f.eks. ressourcepersoner med relevant juridisk og økonomisk indsigt. Idet arbejdsgruppens opgaver har særlig politisk bevågenhed, skal det sikres, at der indgår repræsentanter fra den administrative styregruppe i arbejdsgruppen. 2

104 Punkt nr. 3 - Fælles initiativer på sundhedsområdet Bilag 2 - Side -3 af 3 SUNDHEDSAFTALE Formandskab 1 ledelsesrepræsentant fra kommunerne 1 ledelsesrepræsentant fra Region Hovedstaden PLO-Hovedstaden deltager som udgangspunkt ikke i formandskabet. Formandskabet er ansvarligt for fremdriften i gruppens arbejde herunder at gruppens leverancer følger de tidsfrister, der er angivet i arbejdsgruppens arbejdsplan. Ved udpegningen af formandskabet sikres, at den regionale og kommunale repræsentant i formandskabet har et indgående kendskab til den samlede implementeringsorganisation for Sundhedsaftalen. Sekretariat Der etableres et sekretariat bestående af en administrativ medarbejder fra Region Hovedstanden, Center for Sundhed. Kommunerne deltager som udgangspunkt ikke i sekretariatet. Sekretariatet bistår formandsskabet med praktisk mødeforberedelse, herunder opgaver vedrørende udarbejdelse og udsendelse af dagsordener samt referater. Herudover bistår sekretariatet med udarbejdelse af skriftlige beslutningsoplæg. Mødefrekvens Arbejdsgruppen mødes efter behov. 3

105 Punkt nr. 4 - Status på Greater Copenhagen samarbejdet Bilag 1 - Side -1 af 1 Greater Copenhagen - A Way of Life Greater Copenhagen is much more than a dot on the map. It is a state of mind and a way of life. It is the Scandinavian spirit sustainability, creativity, equality, trust and togetherness. It is where Denmark meets Sweden and Scandinavia meets the world. It is where we cooperate and connect people across sectors, industries, cultures and countries. Greater Copenhagen is in the soul. It is freedom and happiness. We think new and create smart. Smarter cities, smarter thinking, smarter technologies. It is opportunity and excellence. Let us introduce you to a different way of life. A life where green is not just a colour, but a mind-set. Where you can ride your bicycle to work, swim in the harbour, eat local organic produce and use the power of nature to keep you warm on a cold winter s day. Greater Copenhagen. Consider yourself invited. KERNEFORTÆLLING

KOMMUNEKONTAKTUDVALGET

KOMMUNEKONTAKTUDVALGET BESLUTNINGER Kommunekontaktudvalget KOMMUNEKONTAKTUDVALGET MØDETIDSPUNKT 20-08-2015 14:00 MØDESTED Danske Regioner, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø MEDLEMMER Side 1 af 15 Sophie Hæstorp Andersen Steen

Læs mere

Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i kommunal medfinansiering

Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i kommunal medfinansiering Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i kommunal medfinansiering Juni 2015 Gennemsigtighed i kommunal medfinansiering, juni 2015

Læs mere

KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL

KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

KONKLUSIONER SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 26. november Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr.

KONKLUSIONER SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 26. november Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr. KONKLUSIONER Tirsdag den 26. november 2013 Kl. 8.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2 Møde nr. 5 Medlemmer: Charlotte Fischer, Region Hovedstaden Julie Herdal Molbech, Region Hovedstaden (Afbud)

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kommunekontaktudvalget

Kommunekontaktudvalget D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN Kommunekontaktudvalget Onsdag den 25. august 2010 Kl. 12.45 Sted: Pharmakon, Salen Milnersvej 42, 3400 Hillerød Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Ole Find Jensen Milton

Læs mere

Kommunekontaktudvalget

Kommunekontaktudvalget D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN Kommunekontaktudvalget Mandag den 24. august 2009 Kl. 12.45 Sted: Hotel Scandic, grupperum A Kettevej 4, 2650 Hvidovre Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Ole Find Jensen

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018 Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedrørende Data om aktivitet og økonomi Godkendt: Den administrative styregruppe den xx xx xx Bemærkning: 1. UDKAST BAGGRUND Region Hovedstaden og kommunerne i

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Kommunekontaktudvalget

Kommunekontaktudvalget K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Kommunekontaktudvalget KOMMUNEKONTAKTUDVALGET Mandag den 1. marts 2010 Kl. 14.00 Sted: Regionsgården, Regionsrådssalen Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Medlemmer:

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013

Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 24. september 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4.

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4. B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl. 17.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at

Læs mere

Kommunekontaktudvalget

Kommunekontaktudvalget D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN Kommunekontaktudvalget Mandag den 5. oktober 2009 Kl. 9.00 Sted: Regionsgården, Regionsrådssalen Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Ole

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018. Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af

Læs mere

Notat - Kommunal medfinansiering

Notat - Kommunal medfinansiering Notat - Kommunal medfinansiering Den kommunale medfinansiering (KMF) af regionale sundhedsydelser har i de seneste år været stigende. Dette notat vil give en status for Frederikssund Kommune og der vil

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 21. august 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

KONKLUSIONER. Møde i: Arbejdsgruppen Sundheds-it og elektronisk kommunikation

KONKLUSIONER. Møde i: Arbejdsgruppen Sundheds-it og elektronisk kommunikation Center For Sundhed Enhed for tværsektorielt udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKLUSIONER Møde i: Arbejdsgruppen Sundheds-it og elektronisk kommunikation Dato: Mandag den 31. august 2015 Kl.: 8:30-10:00

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)

Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018

Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018 Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018 Resumé På baggrund af et forventet merforbrug er der bedt om en tillægsbevilling på 8,753 mio. kr. til kommunal medfinansiering i 2018. Herudover er der bedt

Læs mere

Forslag til administrativ organisering

Forslag til administrativ organisering Forslag til administrativ organisering Sundhedskoordinationsudvalget Den Administrative Styregruppe Sundhedsaftalens udviklingsdel Sundhedsaftalens driftsdel Sundhedsaftalens Porteføljestyregruppe Sygehus

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011

Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 v. Christine Kousholt, Sundhedschef, Århus Kommune Formand for Sund By Netværket i DK KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Dato: 27. september 2017 Brevid: 3362292 Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Udvalget har i 2016 og 2017 haft flere politiske drøftelser og haft mange forskellige temaer

Læs mere

Hvad er en sundhedsaftale?

Hvad er en sundhedsaftale? Hvad er en sundhedsaftale? Sundhedsaftalen er en aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne inden

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen 7.9.2015 1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen Indledning I dag førstebehandler regionsrådet budget 2016. På sundhedsområdet

Læs mere

Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.

Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2. Ændringsforslag til Regionsrådets strategi 2018-2021 (version af 9. april 2018) Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om

Læs mere

Kommunekontaktudvalget

Kommunekontaktudvalget K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Kommunekontaktudvalget Fredag den 20. februar 2009 Kl. 9.00 Sted: Regionsgården, Regionsrådssalen Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

Regionernes budgetter i 2010

Regionernes budgetter i 2010 Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Dato: 30. januar Brevid:

Dato: 30. januar Brevid: Dato: 30. januar 2018 Brevid: 3484099 Opsamling af hidtidige drøftelser omkring Regionsrådets strategi 2018-2021 1. Strategiens formål Strategiens formål vil omfatte: De områder, hvor der er brug for en

Læs mere

Historie Strukturreformen af 2007

Historie Strukturreformen af 2007 Historie Strukturreformen af 2007 Nedlæggelse af amter, dannelse af regioner og kommunesammenlægninger Sundhedsloven 2007: Regionerne har ansvaret for hospitaler (somatisk og psykiatrisk) og praksissektoren

Læs mere

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau. 1 2 Borgerrettet forebyggelse kan fx være: Tilbud om rygestop Kampagner Temaeftermiddage til ældre Indsatser med fokus på mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forebyggelse på alkohol-

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 10. januar Klokken: Sted: Regionsgården, Hillerød. Mødelokale: H 5. Møde nr.

MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 10. januar Klokken: Sted: Regionsgården, Hillerød. Mødelokale: H 5. Møde nr. DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET Tirsdag den 10. januar 2012 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården, Hillerød Mødelokale: H 5 Møde nr. 1 Medlemmer: Lars Gardhøj Lise Rask Abbas

Læs mere

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget Bilag 4 NOTAT Medfinansiering status 2015 og budget 2016-2019 Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Medfinansiering

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Notat Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Vedrørende: Bilag: - Samarbejdsstruktur vedr. sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde

Læs mere

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole

Læs mere

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl. Dagsorden Handicapråd Mødedato: 20. september 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 4, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14:45 2 2 Orientering

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Region

Læs mere

Kommunekontaktudvalget KOMMUNEKONTAKTUDVALGET

Kommunekontaktudvalget KOMMUNEKONTAKTUDVALGET DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Kommunekontaktudvalget Mandag den 10. oktober 2011 Kl. 9.00 Sted: Regionsgården, regionsrådssalen Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Ole Find

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 NOTAT Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 Overenskomsten indgået mellem PLO og RLTN giver mulighed for decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi svarende

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013

Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 25. juni 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

AGENDA. 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016

AGENDA. 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016 AGENDA 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016 2 GREATER COPENHAGEN -SAMARBEJDET 3 Sara P. Ipsen VISION

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL Mandag den 8. maj 2006 Kl. 16.00 Amtsgården i Hillerød, Mødelokale H 4 Møde nr. 2 (Mødet afsluttet kl. 18.30)

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere