Tænder er aldrig blevet en del af kroppen

Transkript

1 Tænder er aldrig blevet en del af kroppen Kontanterne skal frem, hver gang du går til tandlægen, mens et almindeligt lægebesøger gratis. Årsagen skal findes langt tilbage i dansk sundhedshistorie. Af Sune Gudmundsson, Jens Anton jørnager, Michael K. Nielsen og Nynne Hein Møller. Redigeret: Juli 2012

2 03 rugerbetaling 05 Japanerne går mest til tandlægen 2

3 rugerbetaling Hver morgen sidder omkring 50 patienter i Tandlægeskolenss venteværelse. De har trukket et nummer og skal have tjekket tænderne efter først-til-mølle slipper patienterne foren stor regning, når princippet. På Tandlægeskolen tandsættet bliver tjekket af de tandlægestuderende, og det tilbud benyttede 25-årige Luna oldsen, som læser HF-suppleringsfag, sig af, da hun for et par år siden slog en flig af en tand.»jeg havde ikke råd til de regelmæssige tandlægetjek. Så da tandenn pludselig gjorde ondt, blev jeg anbefalet at tage til tjek på Tandlægeskolen,«siger hun. Patienterne på Tandlægeskolen i København får ordnet tænderne af de tandlægestuderende, hvis problemerne er relevante i forhold til, hvor de studerende er i deres forløb. Luna oldsens tandproblemer var relevantee nok, og hun fik derfor ordnet sine tænder for en brøkdel af, hvad det koster at gå til en almindelig tandlæge.» Hvis ikke Tandlægeskolen havde været der, havde jeg været nødt til at gå til tandlæge. Men når man er på SU eller kontanthjælp, kan det gøre ondt på budgettet,«siger hun. Tandlæger regningen kan være en stor post i budgettet. Og så er brugerbetalingen endda mere eller mindreen vilkårlighed i den danske sundhedshistorie. Da smeden ordnede sagerne I gamle dage gik danskerne til byens lokale smed, når tænderne gjorde ondt. Han greb sin knivtang, placerede den solidt om den betændte tand og rykkede til, indtil tand og tandkød var adskilt. Hvis det skullevære mere civiliseret, kunne danskerne tage til lægen, men han gjorde i bund og grund det samme. Et lægebesøg var imidlertid heller ikke så ligetil for de fattige arbejdere. Derfor kæmpede de sammen med lægerne for at få etableret de såkaldte sygekasser, der gennem statsstøtte skulle finansiere lægebehandlingen. I 1892 lykkedes det efter årtiers kamp at få sygekasserne med på finansloven. 3

4 Sygekasserne gav modet årligt kontingent de fattige arbejdere økonomisk mulighed for at gå til læge, og ved længerevarende sygdom kunne de få understøttelse. Tænderne var derimod en anden sag.»at have tandproblemer blev ikke betragtett som en sygdom, og at gå til tandlæge blev ikke betragtett som sygebehandling. Derfor blev området ikke omfattet af sygekasserne,«siger Kurt Jacobsen, professor i virksomhedshistorie på CS. Sygekasserne blev nedlagt i 1973 til fordel for den offentlige sygesikring. Men selv om de ikke harværet en del af det danske sundhedsvæsen i snart 40 år, er sygekassernes eksistens forklaringen på, hvorfor danskere over 18 år selv betaler det meste af tandlægeregningen.»tandlægerne var allerede kørt ud på et sidespor, da man skiftede fra sygekasser til offentlig sygesikring, fordi de aldrig havde været en del af sygekas sesystemet. Derforr var det ikke naturligt at indlemme dem i den offentlige sygesikring,«siger Kurt Jacobsen. Ifølge Allan Krasnik, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, bliver tænderne i dag anset som en del af den samlede sundhed. Men de har altså grundet historiske årsager stadig ikke samme status som det øvrige af kroppen. Det regelmæssige tandlægetjek De danske anbefalinger lyder på et eller to årlige tandlægetjek om året alt efter ens tandstatus. Men ifølge en rapport fra OECD fra 2011 tager danskerne kun tjekket 0,9 gange om året. Anderledes ser det ud i elgien og Holland, hvor indbyggerne går til tandlæge 2,1 gange årligt. Mens de belgiske og hollandske indbyggere kun betaler pct. af tandlægeregningen selv, skal danskerne finansieree op til pct. Konsekven nsen er, at social status bliver afgørende for, hvor ofte man går til tandlæge. 4

5 En undersøgelse lavet af Arbejdsbevægelsenss Erhvervsråd i viser således, at fattige, unge og ældre hører til blandt de befolkningsgrupper, som ofte fravælgerr tandlægebesøget. En voksen person bruger i gennemsnit omkring kr. om året på tandlægebesøg. Et beløb, som 84 pct. af danskerne mener, er for højt, viser en undersøgelse foretagett af Voxmeter for Tandlægeforeningen i Det samme gør professor Palle Holmstrup fra Tandlægeskolen i København, hvor der dagligt behandles op mod 800 patienter.»jeg synes, at det er dybt urimeligt, at en sygdom i en bestemt regionaf kroppen er unddraget almindelige forhold, der gælder for behandling af sygdom. Jeg kan ikke se, hvorfor munden er unddraget,«siger han. Ifølge Palle Holmstrup er løsningen at ændre på brugerbetalingen inden for sundhedsvæsenet.» Jeg har ikke noget imod brugerbetaling, men jeg synes, at den skal omfatte hele kroppen. Fordelen ved brugerbetaling er, at det understreger ens eget ansvar for egen situation,«siger han. Japaner re går mest til tandlægen Folk bliver mere flittige til at få tjekket tænderne hos tandlægen, hvis brugerbetalingen er lav. Sådan lyder resultatet af en undersøgelsefra november 2011 lavet af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Undersøgelsen viser, at landene, når det gælder japanerne er de allerflittigste i OECD- tandlægebesøg. De går årligt til tjek 3,2 gange, mens gennemsnittet for danskerne ligger på 0,9 gange årligt. OECD-und dersøgelsen viser samtidig, at Japan har den laveste brugerbetaling på tandlægebehandling. Japanerne betaler blot 23,6 pct. af tandlægeregningen selv, mens 5

6 danskerne ifølge OECDs tal selv står for 70,5 pct. af regningen. Jes Søgaard, sundhedsøkonom hos Dansk Sundhedsinstitut, er overrasket over japanernes hyppige tandlægebesøg.»det er svært at sige, om japanernes 3,2 årlige besøg er for mange, eller om danskernes 0,9 besøg årligt er for få. Jeg vil helst ikke konkluderee noget ud fra tallene, og man skal passe på med landeforskelle. Men omvendt er det sandsynligt, at en del af forskellen kan tilskrivess forskellige niveauer af brugerbetaling,«siger han. Men at brugerbetaling på tandlægebesøget har en konsekvens, vil Jes Søgaard gerne konkludere:»høj brugerbetaling medfører social ulighed på tandlægeområdet i Danmark. Al erfaring tyder på, at jo lavere brugerbetaling, der er på et område, desto mere vil folk bruge det,«siger han. 6