Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE

Transkript

1 Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade København K Telefon info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE Tirsdag den 3. juni 2014, København Jens Østergaard Fonden BYG-ERFA

2 EFTERMIDDAGENS PROGRAM Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Niels Strange, Dansk Byggeri Niveaufri adgang, terrændæk og fugt Jens Dons, Byggeskadefonden Kældre og kryberum fugtforhold, varmeisolering og ventilation Morten Hjorslev Hansen, DUKO FRUGT OG FORFRISKNINGER Forebyggelse af radonopstrømning - i nye og eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen, Sbi Geotekstiler, fiberdug og tilsvarende membraner - valg og anvendelse Jesper Kristensen, Byggros Metoder til standsning af opstigende grundfugt - erfaringer fra et GI-projekt Michael Vesterløkke, COWI Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner udførelsesdetaljer på membran-erfa.dk Christian Schjønning, MEMBRAN-ERFA Kl. 17 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER PÅ GENSYN

3 Elementer til Det gode byggeri BYGGETEKNISKE ERFARINGER FRA PRAKSIS Enkle konstruktionsprincipper Robuste løsninger Bygbare udførelsesmetoder Gennemtænkte detaljer - i forhold til helheden Drifts- og vedligeholdsvenlige løsninger Gode arbejdsforhold HVEM STÅR BAG INDHOLDET? Byggeskadefonden (BSF) Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse (BvB) Dansk Byggeri Forsikring & Pension Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Anvend af materialerne til dét, de er beregnet til Opmærksomhed på vejrlig Hensyntagen til "de andre i byggeprocessen Indarbejdning af løbende kvalitetssikring Forebyg ved brug af sund fornuft og andres gode / dårlige erfaringer!

4 BR10 - Fugtteknisk forsvarlig Kapitel Generelt Stk. 2 REGLER... Afhængig af den konstruktive udformning og bygningens isoleringstilstand, kan der være løsninger, der ikke er rentable, Ligeledes kan der være løsninger, der ikke kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt. Disse arbejder skal ikke gennemføres. VEJLEDNING. Med hensyn til fugtteknisk udførelse af isoleringsarbejder henvises til SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger og en række byggetekniske erfaringer med forskellige løsninger fra BYG-ERFA. Stk. 3 REGLER Ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning skal den ombyggede bygningsdel eller komponent, der skal udskiftes, opfylde bestemmelserne i kap , stk. 1-7 og bestemmelserne i kapitel 8. Uanset rentabilitet skal arbejdet ikke gennemføres, hvis det ikke kan gennemføres på fugtteknisk forsvarlig måde.. VEJLEDNING Gennemførelse af de energibesparende foranstaltninger er begrænset til de foranstaltninger, der kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning Stk. 3 Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap , stk. 2 ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde..

5 BR10 om Fugt og holdbarhed BESTEMMELSE & VEJLEDNING Kapitel 4.6 Stk. 1: Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold, se også kapitel 6, Indeklima. Fugtpåvirkninger kan stamme fra regn, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt, påvirkninger fra brugsvand samt luftfugtighed, herunder kondensfugt. Der henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledning om håndtering af fugt i byggeriet. Kapitel 4.6 Stk. 2: Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden. Kapitel 4.6 Stk. 3: Der skal træffes foranstaltninger til bortledning af overfladevand omkring bygninger, herunder tagvand som ledes til terræn. Der skal træffes foranstaltninger til sikring af bygningen mod indtrængen af vand fra grundvand og nedsivende overfladevand. Hvis der benyttes dræning skal denne udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v. Vedrørende afløbsinstallationer henvises til kap Kapitel 4.6 Stk. 4: Klimaskærmen skal være udført, så der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand fra sne. Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller tagnedløb afledes til afløb. Klimaskærmen omfatter her bl.a. tage, ydervægge, døre, vinduer og terrændæk (inkl. evt. kælderydervægge og kældergulve).

6 DET BYGGETEKNISKE ERFARINGSBLAD Beskriver svigt og skader konstateret i byggeriets praksis Forklarer årsager Anbefaler enkle, sikre løsninger til: - udbedring - afhjælpning og reparation - forebyggelse - vedligehold Henviser til lovgivning, uddybende litteratur og www-sider Suppleres ofte af checklister Udarbejdes af specialister fra forskning og praksis Kvalitetssikres af erfarne byggefolk fra: Byggeskadefonden/BSF BvB / Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse Dansk Byggeri Forsikring & Pension Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Hvert BYG-ERFA blad beskriver gældende praksis ved udgivelsen (angivet med dato for bladets færdiggørelse)

7 HJEMMESIDEN [byg-erfa.dk] Oversigt opdelt efter bygningsdele Fuldtekstversioner (og gratis resuméer) af alle gældende/annullerede erfaringsblade Temabeskrivelser Henvisninger til andre byggeanvisninger Links til byggesektorens videnproducenter Byggetekniske leveregler Bestilling: abonnement, løsblade, ringbind Beskrivelse af organisationen

8 Oversigter - Fritekstsøgning Undgå ærgrelser og dyre byggetekniske overraskelser - gør det rigtigt fra start BYG PÅ ERFARINGER!

9 BYG-ERFA temaer Beplantning, vand og jordanlæg Beton Brandsikkerhed Brugsvand Byggefugt og udtørring Byggeprocessen Bygningsfacader Bygningsundersøgelser Dampspærrer i bygninger Energirenovering, tæthed og luftskifte Flade tage Fuger Fugtspærrer Fundamenter og sokler Grønne tage og tagterrasser Gulve Indeklima i småhuse Klimaskærmens lufttæthed Kloak- og afløb Kældre og kryberum Lofter og etageadskillelser Lys, lyd, akustik Malebehandling og korrosionsbeskyttelse Murværkskonstruktioner Murværksoverflader Radonsikring Revner i bygninger Skadedyr og trænedbrydende svampe Skimmel og fugt Skorstene og ildsteder Skybrud og monsterregn Småhuses vedligehold Stormsikring og stabilitet Tagboliger Tagdækning Tagkonstruktioner Terrændæk Tilgængelighed og niveaufri adgang Træværk Undertage Vandskader Varmeanlæg Varmeisolering, tæthed, kuldebroer Vinduer, bygningsglas og ruder Vinterpåvirkninger Vådrum Ydervægge Ældre etageboliger

10 Skimmel i bygninger - vækstbetingelser og forebyggelse Vækstvilkår for skimmelsvampe Helbredsmæssige gener Grænseværdier er uafklarede Årsager til skimmelvækst Forebyggende foranstaltninger efter bygningens ibrugtagning Forebyggende foranstaltninger før og under byggeriets opførelse Skimmelvækst kræver fugt - dvs. opfugtede konstruktioner eller høj relativ luftfugtighed - mere end 70 % RF (relativ luftfugtighed) på overfladen. Høj luftfugtighed kan fx skyldes manglende opvarmning, ventilation og udluftning. Skimmelsvampe er nøjsomme og kan vokse på de fleste byggematerialer. De lever af materialerne eller af snavs på dem både på synlige flader og inde i hulrum hvis der er tilstrækkeligt fugtigt. Skimmelvækst kræver ikke lys. Skimmelsvampe trives bedst mellem 20 C og 30 C. Ved lavere temperaturer vokser svampene langsomt, og væksten går normalt i stå under cirka 5 C. Skimmelsvampe nedbryder ikke de materialer, som de vokser på. Træmaterialer med skimmelvækst på overfladen kan samtidig være angrebet af nedbrydende svampe inde i materialet. Ny vækst af trænedbrydende svampe sker normalt først ved over 20 % fugtindholdet i træ - svarende til 87 % RF i den omgivende luft.

11 FUGTUNDERSØGELSE - TJEKLISTER KÆLDER TERRÆNDÆK OG KRYBEKÆLDER Besigtigelse udefra Er der revner og sprækker i kældervægge eller sokkel? Er kældervæggens overflade uden revner ved overgangen til terræn? Er eventuelle reparationer tætte? Er kældervæg tætnet udvendigt med grundmursplade (med forbindelse til dræn? Er opsugning af grundfugt stoppet (fx pap) Er terrænfald væk fra bygning mindst 1:50? Fungerer tagnedløb og -rensebrønde? Fungerer afløb fra eventuelle lyskasser? Er der tegn på defekte afløbsledninger? Er der omfangsdræn - og er det virksomt? Besigtigelse indefra Er der kælderlugt? Er der synlige fugtskjolder, opfugtet træværk, afskalninger af puds? Er kælderen opvarmet? Er kælderen ventileret? Er indvendige vægoverflader behandlet med diffusionstætte materialer - eller fer der beklædning? (så fordampning til rummet hindres) Er der er opstigende grundfugt, fx i murede kældervægge? Besigtigelse udefra Er fundamentsoverfladen uden revner ved overgang til terræn? Er terrænfald væk fra bygning mindst 1:50? Fungerer tagnedløb og rensebrønde? Er ventilationsåbninger til krybekældre virksomme - og mindst 100 mm over terræn? Er ventilationsriste i krybekælder fri for blade? Er der højst 6 meter afstand mellem ventilationsåbninger til ældre krybekældre - og er der åbninger i alle hjørner? Besigtigelse indefra især krybekældre Er der muglugt og synlige tegn på vandindtrængen? Er bunden i krybekælder fugtig? Er der tegn på biologiske skader? Er der opfugtet træværk? Er der fri passage for ventilationsluft? Er krybekælderdækket efterisoleret? (dvs. risiko for forringede fugtforhold, som kræver fx styret ventilation) Er der tegn på opfugtning af trægulve i rum over terrændæk, fx vaskebræt? Er der sætninger i bjælkelag? Varierer afstand mellem fodpanel og gulv?

12 MEMBRAN-ERFA. dk

13 MEMBRAN-ERFA udvalgte publikationer & videoer

14 MEMBRAN-ERFA - publikationer

15 Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen Gilleleje Telefon byg-erfa.dk BYG-ERFA indgår i ALMENT TEKNISK FÆLLESEJE for byggeriets praksis TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

16 BR10 om Fugt og holdbarhed

17 Fonden BYG-ERFA FORMÅL Bidrage til øget teknisk kvalitet gennem indsamling, bearbejdning og formidling af dokumenterede gode og dårlige BYGGETEKNISKE ERFARINGER FRA PRAKSIS Hvert BYG-ERFA blad beskriver gældende praksis ved udgivelsen (angivet med dato for bladets færdiggørelse) HVEM STÅR BAG INDHOLDET? Byggeskadefonden (BSF) Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse (BvB) Dansk Byggeri Forsikring & Pension Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut HISTORIE Offentlig støttet 2002 Selvfinansieret 2003 Fonden BYG-ERFA

18 SVIGT & SKADER TOP 10 Lav sikkerhed fra begyndelsen Byggefejl (projektering, udførelse) Manglende forståelse for drift og vedligehold Brugeradfærd Grove fejl + tidens tand Personsikkerhed Fastholdelse, afstivning og forankring af bygningsdele Store økonomiske konsekvenser ofte af fugtproblemer Kældre og terrændæk Dampspærre Vådrumskonstruktioner Korrosion Lette facader Tagdækninger Visuelle, æstetiske og brugsmæssige gener Indeklima Kuldebroer Begroninger Kondens

19 EMNEVALG Dét de andre ikke tager sig af Forslag fra Organisationerne bag BYG-ERFA Eftersyns-, Ankenævns-, Syn og skønssager Henvendelser til sekretariatet fra brugere Omtale i dagspressen og fagblade Koordineret samarbejde med byggebranchens oplysningsråd, fx MURO, Træinformation, TOR Stormskader på tagkonstruktioner BYG-ERFA blad (21)

20 SAMLINGER OVERGANGE - SAMARBEJDE Uhensigtsmæssige løsninger i forbindelse med projektering, udførelse, reparation og vedligehold: forårsager en væsentlig del af problemer i bygningskonstruktioner resulterer fx i svigt og skader i bærende bygningsdele følgeskader, fx fugt- og svampeskader koster årligt (i følge en SBi-undersøgelse mindst 12 mia. kr.) medfører ofte både ressourcespild og gener for bygningens brugere, (fx skimmelvækst, træk, afgasning, allergi...)

21 FRA KÆLDER TIL KVIST Reparation af biologiske skader i trækonstruktioner BYG-ERFA blad (99) BYG-ERFA bladene sigter på at nå alle byggeriets professionelle udøvere (og interesserede brugere) - dvs. alle der beskæftiger sig med: Stormskader på tagdækninger BYG-ERFA blad (47) Projektering (fx arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører) Udførelse (fx håndværkere, entreprenører) Drift & vedligehold (fx ejere, brugere og andre driftsansvarlige) Tilstandsvurdering (fx huseftersynsteknikere) Forsikring (fx skadekonsulenter) Køb, salg og administration af bygninger og fast ejendom Målet er at byggeriets aktører taler det samme sprog og har ens forudsætninger Blafrende undertage af banevarer BYG-ERFA blad (47)