Målgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper

Transkript

1 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Marts 211

2

3 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 211 ISBN-nummer Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside:

4

5 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Indhold 1 INDLEDNING RESUMÉ DATAMATERIALE METODISKE OVERVEJELSER LÆSEVEJLEDNING KLIENTERNES BAGGRUND HOVEDSTOF KØNSFORDELING ALDER SAMLIVSSITUATION BOLIGSITUATION UDDANNELSE OG ERHVERV KLIENT- OG BEHANDLERVURDERINGER ERHVERV ERHVERVSUDDANNELSE ØKONOMI ALKOHOL- OG STOFMISBRUG KLIENT- OG BEHANDLERVURDERINGER ALKOHOLFORBRUG OG -OVERFORBRUG BLANDINGSMISBRUG ALVORLIGE BIVIRKNINGER VED MISBRUG PSYKISK HELBRED KLIENT- OG BEHANDLERVURDERING PSYKISKE SYMPTOMER SELVMORDSTANKER OG -FORSØG BEHANDLING FOR PSYKISK PROBLEM FYSISK HELBRED KLIENT- OG BEHANDLERVURDERING FYSISK HELBRED FAMILIEHISTORIE OG OPVÆKSTFORHOLD FAMILIEMÆSSIGE OG SOCIALE PROBLEMER KLIENT- OG BEHANDLERVURDERINGER SAMLIVSSITUATION FRITID KONFLIKTER OVERGREB MOD KLIENTERNE KRIMINALITET LITTERATURLISTE...4 Indledning 5

6 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 1 Indledning Formålet med denne rapport er at tegne et billede af, hvad der kendetegner de personer, der var i behandling for alkohol- og stofmisbrug i Skanderborg Rusmiddelcenter i 29. Målgruppen i 29 sammenlignes i rapporten på tværs af hovedstofmisbrugsgrupper. Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med indskrivningen i behandling. 6 Indledning

7 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 2 Resumé Formålet med denne rapport er at belyse, hvad der kendetegner klienter indskrevet til behandling for alkohol- og stofmisbrug i Skanderborg Rusmiddelcenter i 29, samt hvilke forskelle og ligheder der er imellem hovedstofgrupperne alkohol, CNS-stoffer (de stoffer der påvirker centralnervesystemet), hash og opiater. Med hensyn til klienternes baggrundskarakteristika viser analysen, at klienter med alkohol som hovedstof gennemsnitligt er væsentligt ældre end klienter med andet hovedstof (mellem 17 og 21 år ældre). Andelen af kvinder varierer også mellem hovedstofgrupperne; mens der i hovedstofgrupperne alkohol og opiater er 38 % kvinder, er der i hovedstofgrupperne CNS-stoffer og hash blot henholdsvis 2 % og 24 % kvinder. En stor del af klienterne er enlige, men der er også på dette punkt forskel mellem grupperne. 38 % af klienterne fra hovedstofgruppen opiater er enlige, mens de tilsvarende tal for de resterende grupper er 5 % for hovedstofgruppen CNS-stoffer, 54 % for alkohol og hele 73 % for hashgruppen. Også i forhold til domænet uddannelse, erhverv og økonomi er der en række forskelle på tværs af hovedstofgrupper. Generelt lader klienterne fra hovedstofgruppen alkohol til at være mindre belastede på dette område end klienterne fra de resterende hovedstofgrupper. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at det kun er hver tredje af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol, som ingen erhvervsuddannelse har, mens det er tilfældet for mellem 7-75 % af klienterne fra de resterende grupper. Derudover er andelen af kontanthjælpsmodtagere væsentligt større blandt klienterne fra de tre stofgrupper. Overordnet viser analysen, at klienterne fra hovedstofgruppen opiater er de mest belastede både i forhold til uddannelse, økonomi og oplevet besvær med arbejdsmæssige problemer. I forhold til målgruppens misbrug af rusmidler viser analysen, at klienterne er meget besværede af deres respektive hovedmisbrug samt har et stort behov for og ønske om at blive hjulpet med deres misbrugsproblemer. For hovedstofgruppen alkohol viser analysen, at en betydeligt større andel af disse klienter har drukket hver dag det seneste halve år end det er tilfældet med klienterne i alkoholbehandlingen i Randers, Silkeborg og Aarhus. Derudover har målgruppen i Skanderborg i gennemsnit haft et overforbrug i ca. et år længere end klienterne i de andre alkoholbehandlinger. Til gengæld er andelen af klienter med blandingsmisbrug væsentligt mindre i Skanderborg. Det samme gælder andelen, der har oplevet forskellige former for bivirkninger. Af rapporten fremgår derudover, at klienternes psykiske tilstand generelt er særdeles problematisk. Dette gælder for alle hovedstofgrupper, men klienter, hvis primære misbrug er af CNS-stoffer eller opiater, er dem, hvis psykiske tilstand er mest problematisk. Klienterne føler sig ikke nær så besværede af deres fysiske problemer som af psykiske problemer. Alligevel skal fysiske problemer blandt klienterne ikke overses, idet en betydelig andel af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol har haft og aktuelt har problemer med deres fysiske helbred. Analysen af klienternes opvækstforhold viser, at stor del af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol har haft nærtstående pårørende med psykiske problemer samt misbrugsproblemer. I forhold til klienternes aktuelle sociale og familiære relationer viser analysen, at klienterne fra alle hovedstofgrupper undtagen alkohol, føler sig mere besværede af familiære relationer end af sociale relationer generelt. At de familiære relationer er mest problematiske finder opbakning i opgørelserne over konflikter med familiemedlemmer samt andre personer. Afslutningsvis fremgår det af rapporten, at kriminalitet ikke vurderes til at være et stort problem blandt klienterne af hverken behandlerne eller klienterne selv. Resumé 7

8 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 3 Datamateriale Rapporten er baseret på data fra Skanderborg Rusmiddelcenter for 29. Data er indsamlet i forbindelse med den grundige udredning, der foretages med det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index). ASI-skemaet er tilrettelagt, så det hjælper behandlerne med at afklare klienternes tilstand på de syv områder, som, misbrugsforskningen har fundet, er relevante for at kunne vælge de rigtige behandlingstilbud til en person med et misbrugsproblem. Disse områder er: Fysisk helbred Erhverv og økonomi Misbrug Kriminalitet Familiehistorie og opvækstforhold Familiemæssige og sociale relationer Psykisk status ASI-udredningen er første trin i behandlingsplanlægningen. Efter ca. tre måneders behandling foretages en ASI-opfølgning, der skal give et overblik over klientens problemområder på dette tidspunkt i behandlingen. På denne måde sikres det, at den igangsatte behandling fortsat er den rigtige til den pågældende klient. Der laves opfølgninger efter 3, 6, 12 og 18 måneders behandling. Endelig afsluttes med en ASI-afslutning ved udskrivningen. Det gøres for at sikre, at klienterne ikke har yderligere behandlingsbehov. Denne afsluttende udredning er oplagt at bruge som redskab til at vurdere behovet for forskellige efterbehandlinger. Hvor det ikke er muligt at udfylde en ASIafslutning (fx når et forløb afsluttes pga. udeblivelse), skal der i stedet udfyldes en ASI-udskrivning. Det primære formål med ASI-udredningen er således ikke dataindsamling. Det udgør dog ikke et problem for datakvaliteten. Når data indsamles i en behandlingsmæssig kontekst, sikres det, at klienternes svar bliver så pålidelige som muligt. Samtidig har det stor betydning, at data bliver indsamlet i en sammenhæng, der giver mening for både klienter og behandlere, idet deres motivation har stor betydning for kvaliteten af de data, der indsamles. Der er udfyldt 12 indskrivningsskemaer i af disse skemaer er for klienter med alkohol som hovedstof. 18 klienter har hash som hovedstof, 1 har CNS-stoffer (de stoffer der påvirker centralnervesystemet) som hovedstof, mens 8 klienter angiver at have opiater som hovedstof. Det relativt lave antal klienter med andre hovedmisbrug end alkohol er centralt for rapporten, idet antallet af besvarelser på enkelte spørgsmål er så lavt, at de ikke kan indgå i analyserne. Derfor vil der kun fremgå resultater for klienter med alkohol som hovedstof på nogle spørgsmål. 3.1 Metodiske overvejelser Forud for udarbejdelsen af analyserne ligger flere metodiske overvejelser. De overvejelser, der har direkte betydning ift. læsningen af rapporten, præsenteres i det følgende. I daglig tale betyder signifikans vigtigt, men i forhold til statistik betyder signifikans, at en sammenhæng sandsynligvis er sikker. Et signifikansniveau viser således, hvor sandsynligt det er, at et resultat er reelt og ikke skyldes statistiske tilfældigheder. 8 Datamateriale

9 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Anvendelsen af signifikanstest forudsætter således, at der anvendes stikprøvedata. Datamaterialet der anvendes i denne sammenhæng er populationsdata dvs. en totaltælling, hvor der ikke optræder tilfældighedsvariation som en følge af stikprøveusikkerhed. I populationsdata er alle forskelle derfor reelle forskelle, hvorfor signifikanstest i princippet er overflødig. Grunden til, at vi i denne sammenhæng alligevel vælger at anvende signifikanstest, er, at man kan anvende testen konservativt. Dvs. at signifikanstest her anvendes til at identificere, hvor forskelle mellem målgrupper er store nok, til at de er værd at fremhæve. Derfor anvender vi i denne analyse ikke signifikans som en test, men derimod til at identificere de mest markante ændringer i målgruppen. Vi vil derfor primært angive signifikansniveauet, hvor noget er signifikant for at vise, at denne forskel statistisk set er ganske stor. 3.2 Læsevejledning I tabeller og grafer vil der være anført et n. Dette refererer til antallet af klienter, der har besvaret det pågældende spørgsmål. Ideelt set bør dette tal svare til antallet af skemaer for samtlige spørgsmål, men da der er nogle klienter, der ikke kan eller ønsker at besvare alle spørgsmål, er tallet typisk en smule lavere. Desuden er det vigtigt for forståelsen af de præsenterede tal i denne rapport at præcisere, hvad der menes, når der henvises til de seneste 3 dage. Denne periode dækker de seneste 3 dage fra første henvendelse i Rusmiddelcentret og dermed ikke 3 dage fra udredningssamtalen. Der er typisk mellem en uge og 14 dages forskel mellem disse tidspunkter, og i denne periode vil klienten typisk have været igennem en eller flere motiverende samtaler. Tallene i klient- og behandlervurderingerne angiver grader på en skala fra (slet ikke) til 4 (meget). Behandlervurderingen er omregnet, så den passer ind på denne skala. Datamateriale 9

10 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 4 Klienternes baggrund Indledningsvist beskrives baggrundsinformation om klienterne. Således er fokus i dette afsnit fordelingen på hovedstof, køns- og aldersfordelingen, civilstand og boligsituation i 29. Disse emner vil være beskrevet, så forskelle mellem hovedstofgrupperne identificeres 4.1 Hovedstof Data er hele rapporten igennem opdelt på hovedstofområderne; alkohol, CNS-stoffer (amfetamin, ecstasy, kokain o.l.), opiater (heroin og andre opiater) samt hash. Kategorien substitutionsmedicin er ikke medtaget som hovedstofgruppe i analyserne, idet antallet af klienter med substitutionsmedicin som hovedstof er for lavt. Figur illustrerer fordelingen af klienter på hovedstof. Den største gruppe er gruppen af klienter, der har alkohol som hovedstof, mens andelene af klienter med misbrug af CNS-stoffer, hash og opiater er markant lavere. Figur 4.1.1: Fordeling på hovedstof 4.2 Kønsfordeling Sammenlignes kønsfordelingen blandt klienterne på tværs af hovedstof ses mindre forskelle. Således er andelen af kvindelige klienter i CNS-gruppen og hashgruppen lavere end andelen af kvinder i opiat- og alkoholgrupperne. Andelen af kvinder i behandling for alkoholmisbrug er en anelse højere end, hvad man har fundet på regionalt plan 1. 1 Larsen og Nordvig, 28; Hvordan har du det? Region Midtjylland, s. 117ff. 1 Klienternes baggrund

11 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Figur 4.2.1: Kønsfordeling 4.3 Alder Figur viser, at der er en markant aldersforskel på tværs af hovedstofgrupperne. Klienterne med CNS-stoffer, hash eller opiater som hovedstof er markant yngre end klienterne med alkohol som hovedmisbrug. Forskellen er signifikant. Aldersfordelingen blandt klienter med alkohol som hovedmisbrug afviger ikke nævneværdigt fra aldersprofilen for personer med risikabelt alkoholforbrug i Region Midtjylland 2. Figur 4.3.1: Aldersfordeling 4.4 Samlivssituation Klienternes samlivssituation er opgjort i andel af enlige. Som det ses af figur 4.4.1, er andelen af enlige størst for klienter med hashmisbrug (3 ud af 4 er enlige), mens andelen af enlige er mindst hos klienter med opiater som hovedstof (blot 2 ud af 5 er enlige). Andelen af enlige klienter med alkohol og CNS-stoffer som hovedstof er omtrent den samme (ca. hver anden). 2 Ibid Klienternes baggrund 11

12 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Figur 4.4.1: Samlivssituation 4.5 Boligsituation Som afslutning på kapitlet om klienternes baggrund præsenteres her deres boligsituation. Som det ses af figur 4.5.1, er der stor forskel på klienternes boligsituation på tværs af hovedstofgruppe. Overordnet set bor de fleste klienter i selvstændig bolig, færre bor hos venner og familie, mens kun få bor på lejet værelse. Halvdelen af de klienter, der har CNS-stoffer som hovedstof, bor i selvstændig bolig, mens den anden halvdel bor hos familie og venner. Næsten alle klienter med alkohol som hovedstof bor i selvstændig bolig, hvilket er tilfældet for 62 % af klienter med hash som hovedstof. 31 % af denne gruppe bor hos familie og venner. Der er ingen klienter i de tre grupper, der bor på gaden. Forskellene mellem de tre grupper er signifikante. Hovedstofgruppen opiater er ikke medtaget i denne analyse grundet et for lavt antal af respondenter. Figur 4.5.1: Bolig Alkohol (n=78) CNS-Stoffer (n=8) Hash (n=13) Gaden/ingen bolig Familie og venner Lejet værelse Selvstændig bolig 12 Klienternes baggrund

13 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 5 Uddannelse og erhverv I ovenstående afsnit viste spørgsmålene om klienternes baggrundsinformation, at der er visse forskelle på klienterne fra de forskellige hovedstofgrupper. For det første er klienterne med alkohol som hovedstof i gennemsnit væsentligt ældre end klienterne fra de resterende hovedstofgrupper. Derudover er andelen af kvinder betydeligt større i hovedstofgrupperne alkohol og opiater (38 % kvinder) i forhold til hovedstofgrupperne CNS-stoffer og hash, hvor andelen af kvinder er henholdsvis 2 og 24 %. Andelen af enlige varierer også mellem grupperne. 38 % af klienterne fra hovedstofgruppen opiater er enlige, mens de tilsvarende tal for de resterende grupper er 5 % for hovedstofgruppen CNS-stoffer, 54 % for alkohol og hele 73 % for hashgruppen. Det følgende afsnit undersøger klienternes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund samt deres økonomiske situation. 5.1 Klient- og behandlervurderinger Figuren nedenfor viser klienternes egne vurderinger af deres besvær med arbejdsrelaterede problemer, hvor stort deres behov for hjælp med disse problemer er, samt behandlernes vurdering af klienternes behov for hjælp hermed. Analysen viser, at der ikke er signifikant forskel på grupperne, skønt klienterne fra hovedstofgrupperne alkohol og opiater føler sig noget mere besværede af arbejdsmæssige problemer end de resterende grupper. Klienterne fra hovedstofgruppen CNS-stoffer er dem, som gennemsnitligt føler sig mindst besværede af problemer i forhold til arbejde, og derfor ikke overraskende også er dem, som vurderer deres behov for hjælp med disse problemer mindst. Med undtagelse af hovedstofgruppen hash, vurderer alle hovedstofgrupperne gennemsnitligt deres behov for hjælp mindre end deres arbejdsmæssige problemer. Det indikerer, at klienterne enten allerede får hjælp eller føler, at de selv er i stand til at løse deres arbejdsrelaterede problemer. Figur 5.1.1: Klientvurdering Besvær og behov for hjælp til arbejdsmæssige problemer Uddannelse og erhverv 13

14 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter I det følgende undersøges nærmere, hvordan klienterne i de forskellige hovedstofgrupper fordeler sig i svarkategorierne for graden af besvær med arbejdsrelaterede problemer. Figur 5.1.2: Klientvurdering Grad af besvær med arbejdsmæssige problemer Som det fremgår af figuren, svarer hovedparten af klienter i alle hovedstofgrupperne, at de slet ikke er besværede af arbejdsmæssige problemer. Denne gruppe kan både dække over klienter, som har et arbejde og er velfungerende på deres arbejdsplads, samt klienter der ikke har et arbejde, men som er afklarede med denne situation. På trods af ovenstående lighedstræk, er der forskel på, hvor stor en andel det drejer sig om. For hovedstofgruppen alkohol er det kun lige over halvdelen, som slet ikke føler sig besværede af arbejdsmæssige problemer, mens det for hovedstofgruppen CNS-stoffer er 3 ud af 4 klienter. For de resterende grupper er det 62 % (hash-gruppen) og 57 % (opiat-gruppen), der slet ikke føler sig besværede af arbejdsmæssige forhold. Herud over er der en ret jævn fordeling i de fire resterende svarkategorier. Mest bemærkelsesværdigt er det, at næsten hver tredje klient med opiater som hovedmisbrug angiver at være meget besværet af deres arbejdsmæssige problemer, mens der slet ikke er klienter med CNS-stoffer som hovedmisbrug i denne gruppe. I det følgende undersøges graden af besvær med økonomiske problemer blandt klienterne. Her er der tale om et spørgsmål, der kun er at finde i ASI-spørgeskemaet for klienter i behandling for misbrug af alkohol, hvorfor der ikke er præsenteret tal for de tre andre grupper. 14 Uddannelse og erhverv

15 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Figur 5.1.3: Klient- og behandlervurdering Økonomi Figuren ovenfor viser, hvor besværede klienterne føler sig af økonomiske problemer samt i hvor høj grad de har brug for hjælp til at løse disse. Derudover fremgår også behandlernes vurdering af klienternes økonomiske problemer sammenlignet med de arbejdsrelaterede problemer. Analysen viser, at klienterne føler sig mere besværede af deres økonomiske problemer end af deres arbejdsmæssige problemer (gennemsnitsscore på 1,4 mod 1,33 for klienter med alkohol som hovedstof jf. figur 5.1.1). Det er derfor bemærkelsesværdigt, at den gennemsnitlige klientvurdering af behovet for hjælp med økonomiske problemer er lavere end for de arbejdsrelaterede problemer (1, mod,86). Det er derudover værd at bemærke, at behandlerne ligeledes vurderer, at klienternes behov for hjælp med arbejdsmæssige problemer er større end deres økonomiske problemer. Figuren nedenfor viser, hvordan klienterne fordeler sig på de forskellige svarkategorier i spørgsmålet om graden af besvær med økonomiske problemer. Figur 5.1.4: Klientvurdering Besvær med økonomi (kun alkohol) Uddannelse og erhverv 15

16 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter De største grupper udgøres af klienter, som slet ikke er besværede af økonomiske problemer, og klienter der er meget besværet af økonomiske problemer (hhv. 48 % og 18 %). De resterende 34 % fordeler sig jævnt i de tre midterste kategorier I de følgende afsnit undersøges klienternes erhvervs- og uddannelsesmæssige forhold samt økonomiske situation nærmere. Det kan være med til at klarlægge, hvorfor klienterne føler sig besværede af økonomiske og arbejdsmæssige forhold. 5.2 Erhverv Figur viser nuværende eller tidligere hovederhverv blandt klienterne fra hovedstofgruppen alkohol. Der er ikke data for de andre grupper. Det fremgår, at de største grupper blandt klienterne er de faglærte og ufaglærte arbejdere, som hver udgør 3 % af den samlede målgruppe. De underog overordnede funktionærer udgør henholdsvis 18 og 16 %, mens kun 6 % af klienterne er selvstændige. Denne fordeling svarer nogenlunde til billedet af klienterne i Alkoholbehandlingen i Randers, dog har 7 % af klienterne i Randers aldrig været haft et hovederhverv, mens ingen fra målgruppen i Skanderborg svarer, at de aldrig har været i arbejde. Figur 5.2.1: Erhverv (kun alkohol) Vi ser herefter nærmere på klienternes uddannelsesmæssige baggrund. 5.3 Erhvervsuddannelse Figur viser klienternes uddannelsesbaggrund, dvs. hvilken erhvervsuddannelse klienterne fra de forskellige hovedstofgrupper har. Der er værd at bemærke, at de største grupper af klienter indenfor alle hovedstofgrupper udgøres af dem, som ikke har en erhvervsfaglig udannelse. Dog er der stor forskel på hovedstofgruppen alkohol og de resterende grupper. Mens det kun er en tredjedel af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol, der ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, er det mellem 7-75 % af klienterne fra de andre hovedstofgrupper, som ingen erhvervsfaglig uddannelse har. Denne forskel er signifikant. 16 Uddannelse og erhverv

17 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Figur 5.3.1: Erhvervsuddannelse Ingen uddannelse Handelsskolensgrunduddannelse (HG)m basisår EFG Lærlinge, EFG- eller HGuddannelse Anden erhvervsfaglig uddannelse Specialarbejder Kortere videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Alkohol (n=73) CNS-Stoffer (n=1) Hash (n=15) Opiater (n=8) 5.4 Økonomi Hvor klientvurderingerne fremstiller klienternes subjektive vurderinger af deres økonomiske situation, undersøges i dette afsnit en række mere objektive indikatorer for klienternes økonomiske situation. Figuren nedenfor viser klienternes væsentligste indtægtskilde den seneste måned inden behandlingens påbegyndelse. Figur 5.4.1: Væsentligste indtægtskilde Uddannelse og erhverv 17

18 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Omkring 3 % af såvel hovedstofgruppen alkohol som hash og CNS-stoffer angiver lønindkomst som den primære indtægtskilde den seneste måned. I hovedstofgruppen opiater er der imidlertid ingen af klienterne, der primært ernærer sig ved lønindkomst, mens hele 71 % af gruppen er kontanthjælpsmodtagere. Dette kan være en forklaring på, at klienterne fra hovedstofgruppen opiater er dem, der gennemsnitligt føler sig mest besværede af arbejdsmæssige problemer. Det er dog også en væsentlig andel af klienterne fra hovedstofgrupperne CNS-stoffer og hash, som er på kontanthjælp. Det er tilfældet for 5 % af klienterne med misbrug af CNS-stoffer og 43 % af klienterne med hashmisbrug. Derimod er det kun 14 % af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol, som modtager kontanthjælp. Overordnet er hovedparten af klienterne fra alle hovedstofgrupper på forskellige former for overførselsindkomst. Som afslutning på afsnittet vedrørende klienternes økonomiske forhold undersøges, hvor stor en del af klienterne, som har gæld. Det er kun muligt at se for klienterne fra hovedstofgruppen alkohol. Analysen viser, at 8 % af klienterne har gæld. Det svarer til andelen med gæld i både Randers Aarhus. Figur 5.4.2: Gæld (kun alkohol) I dette kapitel har vi set, at der er en række forskelle mellem hovedstofgruppen alkohol og de resterende hovedstofgrupper i forhold til erhvervsmæssige og økonomiske forhold. For det første er det blot 33 % af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol, som ingen erhvervsuddannelse har, mens det tilsvarende tal er mellem 7-75 % af klienterne for de resterende grupper. Derudover er andelen af kontanthjælpsmodtagere væsentligt større blandt klienter med stofmisbrug end blandt klienter udelukkende med alkoholmisbrug. Ifølge klientvurderingerne føler klienterne fra hovedstofgruppen alkohol sig dog mere besværede af arbejdsmæssige problemer. Overordnet peger såvel klientvurderingerne som opgørelserne over uddannelse og indtægtskilde på, at klienterne fra hovedstofgruppen opiater generelt er de mest belastede af uddannelses-, erhvervsmæssige og økonomiske forhold. 18 Uddannelse og erhverv

19 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 6 Alkohol- og stofmisbrug Denne del af rapporten beskæftiger sig med 29-målgruppens brug og misbrug af rusmidler. Det vil fremgå, at klienterne generelt er meget besværede af deres respektive hovedmisbrug samt har et stort behov for at blive hjulpet med deres misbrugsproblemer. For hovedstofgruppen alkohol viser analysen, at en betydeligt større andel af disse klienter har drukket hver dag det seneste halve år end det er tilfældet med klienterne i alkoholbehandlingen i Randers og Aarhus. Derudover har målgruppen i Skanderborg i gennemsnit haft et overforbrug i ca. et år længere end klienterne i Randers og Aarhus. Til gengæld er andelen af klienter med blandingsmisbrug væsentligt mindre i Skanderborg, og det samme gælder andelen, der har oplevet forskellige former for bivirkninger (for klienter med alkohol som deres hovedmisbrug). 6.1 Klient- og behandlervurderinger Afsnittet om alkohol- og stofmisbrug indledes med klienternes egne vurderinger af deres misbrugsproblemer. Hovedstofgruppen opiater er ikke medtaget i de to spørgsmål vedrørende alkohol, da kun 6 klienter har besvaret disse. Figur 6.1.1: Klientvurdering Alkohol og stof/medicin 4 3,26 3,6 3,5 3 2,76 2,6 2,5 2, ,22,87,41 1,94 1,44,93,5 Alkohol (n=5-52) CNS-Stoffer (n=9-1) Hash (n=15-16) Opiater (n=8) Behov for hjælp med medicin-/stofproblemer Behov for hjælp med alkoholproblemer Besvær med medicin- /stofproblemer Besvær med alkoholproblemer Klienterne føler sig overordnet set meget besværede af deres misbrug og angiver at have et stort behov for hjælp til at bearbejde disse problemer. Helt naturligt adskiller klienterne fra hovedstofgruppen alkohol sig signifikant fra klienterne i de resterende grupper i forhold til alle fire spørgsmål, idet deres problemer hovedsageligt er med alkohol, mens klienterne fra de resterende grupper overvejende har problemer med andre rusmidler. Analysen viser, at klienterne fra hovedstofgruppen alkohol er væsentligt besværede af deres alkoholproblemer (en score på 2,76 på skalaen gående fra, intet besvær, til 4, meget besværet). Alkohol- og stofmisbrug 19

20 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Samtidig viser undersøgelsen, at klienterne vurderer deres behov for hjælp større end graden af besvær med alkoholproblemer (3,26 på førnævnte skala). Der er ingen signifikante forskelle på de resterende hovedstofgrupper, men der er stadig forskelle, som er værd at bemærke. Mens hovedstofgrupperne CNS-stoffer og opiater scorer næsten ens både i forhold til graden af besvær og behovet for hjælp, scorer klienterne med hash som hovedstof gennemsnitligt noget lavere på begge spørgsmål. Som det også var tilfældet med hovedstofgruppen alkohol, vurderes behovet for hjælp væsentligt større end graden af besvær blandt klienterne uanset hovedstofgruppe. Figuren nedenfor viser, hvordan klienterne fordeler sig på spørgsmålene om graden af besvær med alkohol. Figur 6.1.2: Klientvurdering Grad af besvær med alkohol Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Alkohol (n=5) CNS-Stoffer (n=1) Hash (n=15) Det fremgår af ovenstående figur, at mens hovedparten af klienterne, hvis hovedmisbrug er et stofmisbrug angiver, at de slet ikke har været besværede af alkoholproblemer er det kun 12 % af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol, som slet ikke har været besværet af problemer med alkohol. Det er dog værd at bemærke, at hele 22 % og 27 % af henholdsvis CNS-stofgruppen og hashgruppen føler sig betydeligt besværede af alkoholproblemer. Derudover føler 11 % af klienterne fra hovedstofgruppen CNS-stoffer sig meget besværede af problemer med alkohol. I næste figur ser vi nærmere på, hvordan det forholder sig med graden af besvær med stof- og medicinproblemer. 2 Alkohol- og stofmisbrug

21 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Figur 6.1.3: Klientvurdering Grad af besvær med stoffer/medicin Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Alkohol (n=51) CNS-Stoffer (n=1) Hash (n=16) Opiater (n=8) Langt størstedelen af klienterne i behandling for alkoholmisbrug føler sig slet ikke besværede af problemer med stoffer eller medicin. Overraskende er det samme tilfældet for hele 38 % af klienterne fra hovedstofgruppen hash samt 25 % af klienterne fra gruppen opiater. De angiver altså, at de slet ikke føler sig besværede af problemer med stoffer og/eller medicin. De høje gennemsnit i figur dækker over, at en stor del af klienterne, der er i behandling for misbrug af stoffer, er betydeligt eller meget besværede af stof- og medicinproblemer (5 % af hashgruppen, 6 % af CNS-gruppen og 63 % af opiatgruppen). I forhold til alkoholgruppen er det interessant, at 2 % og 6 % er henholdsvis betydeligt og meget besværede af stof- og medicinproblemer. Dette vil blive undersøgt nærmere i afsnittet vedrørende blandingsmisbrug. 6.2 Alkoholforbrug og -overforbrug Dette afsnit omhandler alkoholforbrug og -overforbrug. Disse spørgsmål er primært relevante for klienterne fra hovedstofgruppen alkohol, hvorfor ikke alle spørgsmålene er stillet til de resterende grupper. For nogle spørgsmål er tallene derfor kun opgjort for alkoholgruppen. Figur 6.2.1: Gns. antal år med overforbrug ved indskrivningen 2, 18, 16, 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 14,3 Antal år Alkohol (n=44) Alkohol- og stofmisbrug 21

22 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Indledningsvist ser vi på antal år med overforbrug ved indskrivningen i behandling. Klienterne i hovedstofgruppen alkohol har i gennemsnit haft et overforbrug af alkohol i ca. 14 år inden indskrivningen i alkoholbehandlingen. Til sammenligning er det tilsvarende tal for klienterne i alkoholbehandlingerne i Randers og Aarhus 13 år. Figur 6.2.2: Alkoholoverforbrug i antal dage (de seneste 3 dage) , ,9 4,8 3,3 Alkohol (n=53) CNS-Stoffer (n=8) Hash (n=1) Opiater (n=8) Figuren ovenfor viser det gennemsnitlige antal dage med overforbrug af alkohol den seneste måned. Hovedstofgruppen alkohol har med 12,2 dage det højeste gennemsnitlige antal. Dette tal er næsten identisk med tallet for Alkoholbehandlingen i Aarhus. Klienterne fra hovedstofgruppen CNS-stoffer har gennemsnitligt haft et overforbrug af alkohol 7,9 dage den seneste måned, hvilket er relativt højt i forhold til de andre stofgrupper og relativt tæt på alkoholgruppen. Dette stemmer overens med klientvurderingerne, hvoraf det fremgik, at 11 % af klienterne fra hovedstofgruppen CNS-stoffer var meget besværede af alkoholproblemer. Figur nedenfor viser drikkemønsteret blandt klienterne fra hovedstofgruppen alkohol. Figur 6.2.3: Overvejende drikkemønster de seneste seks mdr. (kun alkohol) Alkohol (n=49) 2 Drukket flere dage Drukket hver dag Drukket nogle dage 12 Haft drukture Har lejlighedsvist drukket 51 Har været fuldstændig promillefri Hovedsageligt drukket i weekenden Det fremgår, at 51 % af klienterne har drukket hver dag de seneste 6 måneder, mens 2 % har drukket flere dage i løbet af ugen. 1 % betegner deres drikkemønster som præget af drukture, og 12 % har drukket nogle dage. Kun 2 % har været fuldstændig promillefri de seneste 6 måneder. Andelen af klienter, der har drukket, hver dag er væsentligt større end i Randers og Aarhus, hvor 22 Alkohol- og stofmisbrug

23 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter henholdsvis 38 % og 3 % af klienterne i alkoholbehandling har drukket hver dag de seneste 6 måneder. 6.3 Blandingsmisbrug Det er blot en meget lille andel af klienterne i hovedstofgruppen alkohol, der har et blandingsmisbrug, jf. figur Kun 4,1 % af klienterne har et misbrug ud over alkohol. Det er noget lavere end i de andre alkoholbehandlinger. Figur 6.3.1: Blandingsmisbrug (kun alkohol) 4,1% Alkohol (n=49) Ét stof Blandingsmisbrug 95,9% 6.4 Alvorlige bivirkninger ved misbrug Afslutningsvis undersøges hvor stor en andel af målgruppen, der har oplevet forskellige former for alvorlige bivirkninger ved deres misbrug. Figur 6.4.1: Alvorlige bivirkninger ved misbrug Alkohol (n=48-49) Delirium tremens Abstinenskrampe med bevidsthedstab Overdosis af medicin/stoffer Delirium tremens Abstinenskrampe med bevidsthedstab Overdosis af medicin/stoffer Den hyppigste bivirkning ved misbrug blandt klienterne er overdosis. 13 % af klienterne angiver at have taget en overdosis. Dette dækker bl.a. selvmordsforsøg. 8 % har haft delirium tremens og kun 2 % har haft abstinenskramper med bevidsthedstab. Sammenlignet med de andre alkoholbehandlinger er det meget få klienter, der har oplevet disse bivirkninger. Alkohol- og stofmisbrug 23

24 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 7 Psykisk helbred Indtil videre har rapporten tegnet et billede af en målgruppe med betydelige misbrugsproblemer. Det er gældende for samtlige hovedstofgrupper. Der er dog også identificeret forskelle mellem grupperne både i forhold til baggrundsoplysningerne og i forhold til uddannelse, erhverv og økonomi. Klienter med alkohol som hovedmisbrug er således gennemsnitligt ældre, har i højere grad en erhvervsuddannelse og modtager i mindre grad kontanthjælp. I dette afsnit undersøges klienternes psykiske helbred for at afklare, om der er forskelle her på tværs af misbrugstype. 7.1 Klient- og behandlervurdering Overordnet set har klienterne væsentlige psykiske problemer uafhængigt af hovedstof. Dog føler klienterne i stofmisbrugsgrupperne sig gennemsnitligt noget mere besværede af psykiske problemer end klienterne i alkoholgruppen. Det er klienter, hvis primære misbrug er CNS-stoffer, som oplever det største besvær med deres problemer med psykiske helbred. Figur 7.1.1: Klient- og behandlervurdering ,39 2,23 1,85 3,33 3,2 3 2,81 2,88 2,75 Grad af besvær med psykiske problemer Behov for hjælp med psykiske problemer Behandlervurdering af psykiske problemer Alkohol (n=48-52) CNS-Stoffer (n=9-1) Hash (n=14-16) Opiater (n=8) Det er værd at bemærke, at behandlerne vurderer klienterne i alkoholgruppens psykiske problemer lavere end klienterne selv. Det er desværre ikke muligt at opgøre disse tal for de tre andre grupper, da spørgsmålet ikke er inkluderet i ASI en for disse grupper. Figuren nedenfor viser, hvordan klienterne fra de forskellige hovedstofgrupper fordeler sig i forhold til de forskellige svarkategorier på spørgsmålet om graden af besvær med psykiske problemer. 24 Psykisk helbred

25 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Figur 7.1.2: Klientvurdering Grad af besvær med psykiske problemer Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Alkohol (n=51) CNS-Stoffer (n=1) Hash (n=16) Opiater (n=8) Som figur illustrerede var klienter fra hovedstofgruppen CNS-stoffer mest besværet af psykiske problemer. Ser man på fordelingen af klienter på de forskellige svarkategorier fremgår det da også, at ingen af disse klienter svarer, at de slet ikke er besværede af psykiske problemer og hele 8 % føler sig enten betydeligt eller meget besværede af psykiske problemer. Det tilsvarende tal for de resterende grupper er: 76 % for opiatgruppen, 59 % for alkoholgruppen og 56 % for hashgruppen (som dog alle placerer sig i kategorien meget besværede og derfor har den højeste andel i denne gruppe). Generelt er det mindre andele af klienterne fra de forskellige hovedstofgrupper, som placerer sig i kategorierne slet ikke besværet eller ubetydeligt besværet, med undtagelse af alkoholgruppen, hvor 25 % af klienterne har angivet, at de hører til. 7.2 Psykiske symptomer I det følgende klarlægges hvilke symptomer klienterne er besværede af. Figuren nedenfor viser hvor mange procent af klienterne med alkohol som hovedstof, der igennem livet har haft forskellige former for psykiske symptomer. Disse oplysninger er desværre ikke tilgængelige for de resterende hovedstofgrupper, hvorfor de ikke behandles i nedenstående. Figur 7.2.1: Psykiske problemer, gennem livet Alkohol (n=46-47) Besvær med at kontrollere voldelig adfærd Moderat depression Hukommelsesbesvær/kon centrationsbesvær Hallucinationer Svær angst/anspændthed Svær depression Psykisk helbred 25

26 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 34 % har haft svær depression gennem livet, mens hele 59 % har været moderat deprimerede. Næsten halvdelen har på et tidspunkt i livet oplevet perioder med svær angst eller anspændthed, og 47 % har haft problemer med koncentrationen og med hukommelsen. Omkring en fjerdedel har oplevet besvær med at kontrollere voldelig adfærd, mens en femtedel har oplevet hallucinationer. I det følgende afsnit undersøges hvilke psykiske problemer klienterne aktuelt lider af. Det er muligt at sammenligne med klienterne fra de andre hovedstofgrupper på dette spørgsmål. Figur 7.2.2: Psykiske problemer de seneste 3 dage Svær depression Svær angst/anspændthed Hallucinationer Hukommelsesbesvær/koncentrationsbesvær 33 Moderat depression 2 Besvær med at kontrollere voldelig adfærd Følet sig deprimeret Alkohol (n=47-52) CNS-Stoffer (n=1) Hash (n=14-17) Opiater (n=8) Der er visse interessante forskelle mellem hovedstofgrupperne på dette område. For det første fremgår det, at en væsentligt større andel af klienterne i de tre stofmisbrugsgrupper har besvær ved at kontrollere voldelig adfærd end det er tilfældet med klienter i alkoholbehandling. Kun 2 % af de klienter, hvis hovedstof er alkohol har oplevet problemer med at kontrollere voldelig adfærd den seneste måned, mens de tilsvarende tal for de andre hovedstofgrupper er 59 % for hashgruppen, 63 % for opiatgruppen og hele 7 % for CNS-gruppen. Dette må siges at være en markant forskel, som da også er stærkt signifikant. Samme tendens kan observeres med hensyn til hukommelsesog koncentrationsbesvær, dog er forskellene mellem stof- og alkoholgrupperne væsentligt mindre på dette punkt og insignifikant. Det fremgår, at 28 % af hovedstofgruppen alkohol har været svært deprimeret, mens 33 % af gruppen har haft en moderat depression. Andelen af klienter fra de resterende hovedstofgrupper, der har været deprimeret i løbet af den seneste måned er væsentligt større: 57 % af hashgruppen, 7 % af CNS-stofgruppen og 75 % af opiatgruppen. Man kan imidlertid ikke sammenligne hovedstofgruppen alkohol med de andre grupper i forhold til spørgsmålet om depression, da definitionerne af depression varierer mellem de spørgeskemaer som klienterne i alkoholbehandling har besvaret, og dem som klienterne i behandling for stofmisbrug har udfyldt. Man kan derfor ikke konkludere, om der er forskel mellem klienterne fra hovedstofgruppen alkohol og de resterende klienter med hensyn til depression, da det er sandsynligt at forskellen skyldes spørgsmålsformuleringen. Til gengæld viser analysen, at klienterne fra hovedstofgruppen hash i mindre grad 26 Psykisk helbred

27 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter føler sig deprimerede end det er tilfældet for klienterne i CNS-stofgruppen og i særdeleshed klienterne fra hovedstofgruppen opiater. Indtil videre lader det til, at klienterne i stofgrupperne og i særdeleshed klienterne fra CNS- og opiatgruppen har flere psykiske problemer end klienterne, der var i alkoholbehandling i 29. Dog viser analysen, at en større andel af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol (35 %) har oplevet perioder med svær angst eller anspændthed den seneste måned, end det er tilfældet for de tre andre grupper. Af klienterne i hovedstofgruppen CNS-stoffer er det 3 % som har været plaget af svær angst eller anspændthed, mens det for grupperne opiater og hash er henholdsvis 25 og 18 %. Der er ikke tale om voldsomme forskelle, og statistisk set er forskellene ikke signifikante. Hovedstofgruppen opiater er den med den største andel af klienter, der har haft hallucinationer (38 %), mens 2 % og 8 % af klienterne fra CNS-gruppen hhv. alkoholgruppen har oplevet hallucineret den seneste måned. Ingen af klienterne fra hashgruppen har haft hallucinationer. Disse forskelle er signifikante. 7.3 Selvmordstanker og -forsøg Dette afsnit behandler emnet selvmordstanker samt selvmordsforsøg den seneste måned. Det er hovedsageligt klienterne fra hovedstofgrupperne opiater og CNS-stoffer, som har haft selvmordstanker og forsøgt selvmord den seneste måned. Halvdelen af klienterne, hvis hovedstof er opiater har haft selvmordstanker den seneste måned, mens en fjerdedel har forsøgt selvmord. De tilsvarende tal for hovedstofgruppen CNS-stoffer er henholdsvis 44 % og 22 %. En fjerdedel af klienterne i hovedstofgruppen alkohol har haft selvmordstanker den seneste måned, mens det for hashgruppen er 12 %. 1 % af klienterne i hovedstofgruppen alkohol har forsøgt selvmord, mens ingen fra hashgruppen har forsøgt selvmord. Figur 7.3.1: Selvmordsforsøg/selvmordstanker den seneste mdr Alkohol (n=52) CNS-Stoffer (n=9) Hash (n=17) Opiater (n=8) Selvmordstanker Selvmordsforsøg 7.4 Behandling for psykisk problem En betydelig andel af klienter er blevet behandlet medicinsk for psykiske problemer. Det er bemærkelsesværdigt, at klienterne fra hovedstofgruppen alkohol i højere grad har modtaget lægeordineret medicin for psykiske problemer, eftersom denne gruppes psykiske helbred lader til at være bedre end klienterne fra hovedstofgruppen CNS-stoffer og opiater. Hele 68 % af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol har fået lægeordineret medicin for et psykisk problem, mens 4 % af Psykisk helbred 27

28 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter klienterne i CNS-stofgruppen, 38 % i opiatgruppen og 19 % i hashgruppen har modtaget medicin for psykiske problemer, jf. figuren nedenfor. Det kan dog tænkes, at klienterne fra hovedstofgruppen alkohol har et bedre psykisk helbred, netop fordi de i højere grad bliver behandlet for deres psykiske problemer. Figur 7.4.1: Lægeordineret medicin for psykisk problem Alkohol (n=37) CNS-Stoffer (n=1) Hash (n=16) Opiater (n=8) 28 Psykisk helbred

29 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 8 Fysisk helbred Afsnittet overfor beskæftigede sig med klienternes psykiske helbred og eventuelle forskelle mellem hovedstofgrupperne. Det viste sig, at klienternes psykiske tilstand generelt er problematisk uafhængigt af hovedstofgruppe. Der var dog også væsentlige forskelle mellem grupperne; klienterne fra hovedstofgrupperne CNS-stoffer og opiater lader overordnet til at være mest plagede og mest besværede af psykiske problemer, og har samtidig i højere grad overvejet og forsøgt selvmord. I dette afsnit bredes beskrivelsen af klienternes helbred ud til at dække deres fysiske helbred. 8.1 Klient- og behandlervurdering Klientvurderingerne viser, at målgruppen føler sig væsentligt mindre besværet af fysiske problemer end af psykiske problemer. Hvor gennemsnitsscoren for graden af besvær med psykiske problemer lå mellem 2,39 og 3,3, ligger gennemsnittene for graden af besvær med fysiske gener mellem 1, og 1,88. Derudover er det værd at bemærke, at klienterne fra hovedstofgruppen CNS-stoffer, som var de mest plagede af psykiske problemer, er dem som gennemsnitligt føler sig mindst besværede af fysiske problemer. Dette kan hænge sammen med den lave gennemsnitsalder i denne gruppe. De klienter som føler sig mest besværede af deres fysiske helbred tilhører hovedstofgruppen opiater, hvilket er gruppen med den laveste gennemsnitsalder, hvorfor denne teori måske ikke er så plausibel. Figur 8.1.1: Klient- og behandlervurdering Fysiske problemer ,53 1,7 1,4 1,56 1,67 1,67 1,88 1,75 Graden af besvær med fysiske problemer Behov for hjælp med fysiske problemer Behandlervurdering af fysiske problemer Alkohol (n=51-55) CNS-Stoffer (n=9) Hash (n=15) Opiater (n=8) Figuren nedenfor viser, hvordan klienterne fordeler sig på svarkategorierne i spørgsmålet om graden af besvær med fysiske problemer. Fysisk helbred 29

30 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Figur 8.1.2: Klientvurdering Grad af besvær med fysiske problemer Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Alkohol (55) CNS-Stoffer (9) Hash (15) Opiater (n=8) Det fremgår af figuren, at den største andel i hver af hovedstofgrupperne udgøres af de klienter, som svarer, at de slet ikke er besværede af fysiske problemer. I det følgende afsnit undersøges det fysiske helbred blandt klienterne nærmere. 8.2 Fysisk helbred På trods af, at klienterne med alkohol som hovedmisbrug ikke føler sig betydeligt besværede af fysiske problemer, er det alligevel 55 % af disse klienter, som aktuelt har fysiske problemer, som påvirker deres normale livsførelse. Derudover tager 36 % aktuelt lægeordineret medicin pga. fysiske lidelser (se figur nedenfor). Figur 8.2.1: Fysisk helbred Fysiske problemer der har påvirket livsførelsen igennem livet Aktuelle fysiske problemer der påvirker livsførelsen Har taget lægeordineret medicin igennem livet Tager aktuelt lægeordineret medicin Ser man på klienternes fysiske helbred igennem livet (figur ovenfor), viser det sig, at hele 61 % på et tidspunkt har haft fysiske problemer, der påvirkede deres normale livsførelse samt at 42 % har taget lægeordineret medicin pga. et fysisk problem. 3 Fysisk helbred

31 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Skønt klienterne ikke føler sig nær så besværede af fysiske problemer som af psykiske problemer, lader det alligevel til, at en betydelig andel af klienterne, i hvert fald fra hovedstofgruppen alkohol, har haft og aktuelt har problemer med deres fysiske helbred. Fysisk helbred 31

32 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 9 Familiehistorie og opvækstforhold I nærværende afsnit bliver klienternes opvækst og familieforhold beskrevet. En analyse af disse forhold kan være med til at belyse årsagerne til klienternes misbrug. Undersøgelsen af klienternes familie- og opvækstforhold omhandler kun klienter fra hovedstofgruppen alkohol, da spørgsmålene, der ligger til grund for dette afsnit ikke er inkluderet i ASI en til stofmisbrugere. Indledningsvis beskrives en række forhold vedrørende klienternes opvækstforhold. Figuren nedenfor viser andelen af klienter fra hovedstofgruppen alkohol, som voksede op med begge deres biologiske forældre. Det fremgår, at knap 8 % af klienterne voksede op med begge deres biologiske forældre. Derudover viser figuren, at 22 % af klienterne på et tidspunkt i barndommen har levet adskilt fra en eller begge forældre i mindst et halvt år. Det svarer til mere end hver femte klient. Figur 9.1.1: Opvækstforhold Voksede op med begge biologiske forældre Levede adskilt fra en eller begge forældre i mere end 6 mdr Voksede op med begge biologiske forældre Levede adskilt fra en eller begge forældre i mere end 6 mdr I det følgende beskrives, hvor stor en andel af klienterne, der har haft nærtstående pårørende med misbrugs- eller psykiske problemer. 32 Familiehistorie og opvækstforhold

33 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Figur 9.1.2: Familieforhold Har haft nærtstående pårørende der har: 1 Alkohol (n=48-49) Betydelige alkoholproblemer Narkotika/medicinmisbrug Psykiske problemer Har forsøgt eller begået selvmord Det fremgår af figur 9.1.2, at halvdelen af klienterne har haft nærtstående pårørende med psykiske problemer. Dertil kommer, at hver fjerde klient har oplevet, at en nærtstående pårørende har forsøgt eller begået selvmord. Dette peger på, at klienterne har haft psykiske lidelser tæt inde på livet. Det fremgår desuden, at 55 % af klienterne har haft nære pårørende med betydelige alkoholproblemer, mens kun 12 % har haft nærtstående familiemedlemmer med narkotika- eller medicinmisbrug. En væsentlig del af klienterne har således været vidner til alkoholmisbrug igennem opvæksten, mens en mindre del har oplevet narkotika- og medicinmisbrug blandt familiemedlemmer. Familiehistorie og opvækstforhold 33

34 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 1 Familiemæssige og sociale problemer I foregående afsnit blev klienternes opvækstforhold beskrevet. Det fremgik, at hovedparten af klienterne er vokset på med begge deres biologiske forældre, mens 22 % af klienterne har levet 6 mdr. eller længere adskilt fra en eller begge forældre. Derudover viste analysen, at en stor andel af klienterne har haft nære pårørende med psykiske problemer og (eller) misbrug. I dette afsnit undersøges klienternes aktuelle familiesituation samt sociale relationer. 1.1 Klient- og behandlervurderinger Figuren nedenfor viser klienternes vurdering af deres besvær med familiære og sociale relationer samt deres behov for hjælp med familiemæssige og sociale problemer. Figur 1.1.1: Klient- og behandlervurdering Familiemæssige og sociale problemer ,24 1,44 1,5 1,16 1,44,75,38,25 1,67 1,8 1,52,63,13,2 1,19,83 Alkohol (n=48-51) CNS-Stoffer (8-9) Hash (n=15-17) Graden af besvær med familiære problemer Graden af besvær med sociale relationer Behov for hjælp med familiære problemer Behov for hjælp med sociale relationer Behandlervurdering af familiære problemer Behandlervurdering af sociale problemer Opiater (n=8) Det overordnede billede er, at klienterne, med undtagelse af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol, føler sig mere besværede af familiære problemer end af problemer med andre personer. Det er påfaldende, at klienterne fra hovedstofgruppen hash klart er mest besværede i forhold til familiære problemer, men de mindst besværede når det kommer til problemer med andre sociale relationer. Derudover er det kendetegnende for klienterne fra samtlige hovedstofgrupper, at behovet for hjælp med både familiære og sociale relationer vurderes mindre end graden af besvær. Der virker således ikke til at være stor motivation for at få hjælp med disse problemer. Det er værd at bemærke, at mens klienterne med hovedstoffet alkohol føler sig mest besværede af sociale relationer, er deres selvvurderede behov for hjælp med familiære problemer størst. Det stemmer overens med behandlernes vurdering. De to figurer nedenfor viser svarfordeling for spørgsmålene om graden af besvær med familiære og sociale problemer. 34 Familiemæssige og sociale problemer

35 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Figur 1.1.2: Klientvurdering Grad af besvær med sociale relationer Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Alkohol (n=49) CNS-Stoffer (n=8) Hash (n=16) Opiater (n=8) En langt større andel af klienterne føler sig betydeligt eller meget besværede af familiære problemer end det er tilfældet med de sociale problemer. Derudover er andelen af klienter, der slet ikke føler sig besværede af familiære problemer mindre end andelen af klienter, der slet ikke føler sig besværede af sociale relationer. Figur 1.1.3: Klientvurdering Graden af besvær med familiære relationer Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Alkohol (n=5) CNS-Stoffer (n=9) Hash (n=17) Opiater (n=8) 1.2 Samlivssituation Af afsnit 4.4 fremgik det, at 54 % af klienterne i hovedstofgruppen alkohol var enlige. Man kunne derfor forestille sig, at flertallet af klienterne ville være utilfredse med deres samlivssituation. Det er dog blot omkring hver femte klient, der er utilfreds med sin samlivssituation. Det er imidlertid også kun 43 %, som er tilfredse med deres nuværende samlivssituation. Familiemæssige og sociale problemer 35

36 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Figur 1.2.1: Tilfreds med samlivssituation Ja Nej Både og 1 Ja Nej Både og Det er desværre ikke muligt at sammenligne med de andre hovedstofgrupper, da de pågældende klienter ikke har besvaret dette spørgsmål. 1.3 Fritid I det følgende beskrives klienternes fritidsliv. Det vil sige, hvem klienterne tilbringer deres fritid med, og hvorvidt de er tilfredse med måden, hvorpå de bruger deres fritid. Der er i dette tilfælde også udelukkende tale om en undersøgelse af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol. Figur 1.3.1: Fritid Alkohol (n=48) Alene Familie Venner Flere af ovenstående 4 31 Alene Familie Venner Flere af ovenstående Det fremgår, at en tredjedel af klienterne primært tilbringer deres fritid alene. 31 % tilbringer tiden med deres familie, mens kun 4 % er sammen med venner. En væsentlig del af klienterne tilbringer 36 Familiemæssige og sociale problemer

37 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter deres fritid alene, hvorfor det er interessant at undersøge nærmere om klienterne fra målgruppen er tilfredse med den måde de tilbringer deres fritid på. Figur 1.3.2: Tilfreds med fritid Alkohol (n=47) Ja Nej Både og Ja Nej Både og Figuren ovenfor viser, at 4 % af klienterne er tilfredse med måden, hvorpå de bruger deres fritid, mens hele 43 % er utilfredse. 1.4 Konflikter Figuren nedenfor viser det gennemsnitlige antal dage med konflikter med familie og andre personer for hver af hovedstofgrupperne. Generelt har klienterne fra de forskellige hovedstofgrupper (med undtagelse af hovedstofgruppen opiater) flere dage med familiære konflikter end med andre personer. Klienterne fra hovedstofgrupperne CNS-stoffer samt opiater har gennemsnitligt flere dage med konflikter end klienterne fra hash- og alkoholgruppen. Klienterne fra hovedstofgruppen hash er gennemsnitligt dem med færrest dage med konflikter. Figur 1.4.1: Antal dage med svære konflikter de seneste 3 dage: Alkohol (n=5) 15 CNS-Stoffer (n=1) Familie Andre 4 Hash (n=12) Opiater (n=8) Familiemæssige og sociale problemer 37

38 1.5 Overgreb mod klienterne Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Det sidste emne som behandles i denne del af rapporten er overgreb mod klienterne. Det er forekomsten af både fysiske, seksuelle og psykiske overgreb, der beskrives. Igen er der blot data for hovedstofgruppen alkohol. Figur 1.5.1: Overgreb mod klienterne Alkohol (n=47-51) Følelsesmæssige overgreb Fysiske overgreb Seksuelle overgreb En stor del af klienterne er blevet udsat for overgreb. Følelsesmæssige overgreb er de hyppigst forekommende i målgruppen, idet hele 57 % af klienterne med alkohol som hovedstof er blevet psykisk mishandlet. 37 % har været udsat for fysiske overgreb, mens 13 % er blevet seksuelt misbrugt. Andelene er en smule højere end det er tilfældet i de andre alkoholbehandlinger, men det drejer sig om få procentpoint. Af dette afsnit fremgår, at klienterne generelt føler sig mere besværede af familiære problemer end af andre sociale relationer (hovedstofgruppen alkohol er en undtagelse). Dette mønster genfindes i opgørelserne over konflikter med familiemedlemmer samt andre personer. Derudover vurderes behovet for hjælp til at løse disse problemer mindre end selve besværet, hvilket kan betyde, at klienterne allerede får hjælp, selv føler sig i stand til at håndtere disse problemer eller slet ikke er motiverede for at arbejde med disse problemer. Under halvdelen af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol er tilfredse med deres samlivssituation, mens 43 % af klienterne fra hovedstofgruppen alkohol er utilfredse med måden hvorpå de bruger deres fritid. 38 Familiemæssige og sociale problemer

39 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 11 Kriminalitet Som afslutning på rapporten undersøges emnet kriminalitet, dvs. klienternes egne vurderinger af hvor alvorlig deres nuværende kriminalitet er, samt deres behov for juridisk rådgivning. Som det fremgår af figur , lader kriminalitet ikke til at være et stort problem blandt klienterne. Gennemsnitligt vurderes klienternes kriminalitet til slet ikke at være alvorlig eller ubetydelig. Dette gælder for alle hovedstofgrupper. Der er dog klare forskelle mellem hovedstofgrupperne. Figur : Klient- og behandlervurdering Kriminalitet Alkohol (n=5) CNS-Stoffer (n=1) 1,75,42,5,58 1,3,33,33,25 Hash (n=12) Opiater (n=8) Alvorlighed af nuværende kriminalitet Behov for juridisk rådgivning Behandlervurdering af kriminalitet Klienterne fra hovedstofgruppen opiater vurderer gennemsnitligt både alvorligheden af deres kriminalitet samt behovet for hjælp større end klienterne fra de andre hovedstofgrupper. Desværre er der kun behandlervurderinger af kriminaliteten blandt klienterne fra hovedstofgruppen alkohol. Også behandlervurderingerne tyder på, at kriminalitetsproblemerne, i hvert fald blandt alkoholgruppen, er af mindre betydning. Faktisk vurderes alvorligheden af klienternes kriminalitet mindre af behandlerne end af klienterne selv. Kriminalitet 39

40 Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter 12 Litteraturliste Richard W. Wilsnack and Sharon C. Wilsnack (1997) Gender and Alcohol Individual and Social Perspectives, Rutgers Center of Alcohol Studies, New Brunswick, N.J. : Rutgers Center of Alcohol Studies, Publications Division Tracey J. Jarvis, (1992): Implications of gender for alcohol treatment research: a quantitative and qualitative review, British Journal og Addiction 87, Larsen og Nordvig (28); Hvordan har du det? Region Midtjylland Søren Risbjerg Thomsen (1997) Note 3. Om anvendelse af signifikanstests i ikke-stikprøve situationer, lokaliseret på: 4 Litteraturliste

41

42 CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.