Årsberetning 2011 Avl & Genetik. c Videncenter for Svineproduktion VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Transkript

1 Årsberetning 2011 Avl & Genetik Juni c Videncenter for Svineproduktion VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

2 Forord 2012 er godt begyndt, og det er tid at gøre status for 2011 også på den avlsmæssige front. I 2011 har vi igen opnået en markant avlsfremgang på vigtige parametre som kuldstørrelse, tilvækst og foderudnyttelse med mere på i alt 11,31 kr. pr. slagtesvin fra fødsel til slagtning. Det er et væsentligt bidrag til fastholdelse af den danske svineproduktions konkurrenceevne. Dette er absolut verdensklasse, som kun opnås gennem et tæt samarbejde mellem parterne i avlssystemet avlerne, opformeringsbesætningerne og Videncenter for Svineproduktion. Og det er ikke slut her, også en række andre institutioner-ikke mindst universiteter- bidrager til udviklingen. Samarbejdet med universiteterne har været særlig vigtigt i det forløbne år, hvor DNAinformation (genomisk selektion) nu også er inddraget i indeksberegningen for Landrace og Yorkshire. Det er et virkelig forskningstungt område. DNA-information giver en mere nøjagtig vurdering af avlsdyrene på et tidligt tidspunkt i deres liv. På den baggrund vil vi kunne nå endnu større avlsfremgang. Brugeren af avlssystemet kan se effekten af DNA-informationen på eksempelvis KS-listerne på hvor vi nu som noget nyt løbende ser Landrace- og Yorkshireorner med indeks på Til gengæld skal vi også gardere os bedre mod risikoen for stigende indavl med denne nye teknik. Et redskab hertil vil være klar til implementering i løbet af Det forløbne år bød på en mindre justering af den økonomiske prioritering af avlsmålsegenskaberne, væsentligst i form af en reduceret indeksvægt for LG5. Justeringen havde begrænset effekt, men dog venter vi fremadrettet lidt lavere fremgang i kuldstørrelse end hidtil som følge af avlsarbejdet har også bragt klarhed for, at fremgangen for foderudnyttelse genfindes under produktionsforhold, der ser noget anderledes ud end afprøvningsstaldene på Bøgildgård. Dermed har vi vished for, at avlsarbejdet har effekt i produktionsbesætningerne for alle de væsentligste egenskaber i avlsarbejdet. Landrace-populationen måtte vi reducere med 500 avlssøer, så Landrace- og Yorkshireavlen fremover omfatter lige mange søer (2.200 søer pr. race). Det betød desværre et farvel til tre dygtige avlere, som dog alle har besluttet at forblive i systemet som opformeringsbesætninger. Salget af avlsmateriale er totalt set fortsat stigende. Omsætningen falder nu i Danmark, men dette kompenseres så godt og vel endda af, at Omsætterne har kunnet øge eksporten og den udenlandske produktion og salg af DanAvlmateriale. Alt i alt har 2011 været et godt avlsår med avlsfremgang og videreudvikling af avlssystemet. Herfra skal lyde en tak til parterne i avlsarbejdet og vore øvrige samarbejdspartnere. God læselyst! 1

3

4 Indhold Forord Af Anders Vernersen... 1 Besætninger og søer... 5 Besætningsstruktur Af Anders Vernersen... 5 Resultater fra avlsarbejdet... 7 Avlsfremgang Af Anders Vernersen... 7 Kuldstørrelse Af Anders Vernersen... 7 Bøgildgård Af Anders Vernersen... 7 Udvikling i LY/YL-kuldindeks Af Anders Vernersen... 9 Produktionsniveau Af Anders Vernersen... 9 Driften af avlssystemet Salg af avlsmateriale Af Steen Petersen Danske KS-orner Af Steen Petersen KS i udlandet Af Steen Petersen KS-anvendelsen Af Steen Petersen Forældreskabstest Af Marieanne Larsen Avlsmål Af Anders Vernersen Økonomi Afgifter Af Steen Petersen Forskning og Udvikling Genomisk selektion Af Tage Ostersen EVA Ny metode til indavlsstyring Af Birgitte Ask og Mark Henryon Navlebrok Af Birgitte Ask Selektion baseret på interaktioner mellem grise Af Birgitte Ask LG5 og overlevelse Af Bjarne Nielsen Avl for reduceret foderforbrug - Af Bjarne Nielsen Pigs and Health -projektet Af Ingela Velander Holdbarhed af søer Af Bjarne Nielsen Sammenligning af LY- og D(LY)-galte i slagtesvineproduktion Af Ingela Velander fravænnede grise per årsso Af Ingela Velander Ordliste

5

6 Besætninger og søer Besætningsstruktur Tabel 1 viser strukturen i avls- og opformeringssystemet. Videncenter for Svineproduktion (VSP) har i øjeblikket aftale med 25 avlere, der tilsammen har 40 besætninger med renracede dyr. Derudover ophører 3 Landrace-besætninger med udgangen af maj Der stilles forsat krav om, at besætningsenhederne omfatter mindst 100 søer (200 kuld/år) i Duroc og mindst 136 søer (300 kuld/år) i Yorkshire og Landrace. Det er muligt for avlere, at indgå aftale med VSP om specialiserede opformeringsbesætninger uden tilknytning til besætningsejerens Aftale om Avl. På nuværende tidspunkt (marts 2012) er der godkendt 144 opformeringsbesætninger, heraf 28 i tilknytning til en avlsbesætning (tabel 2). Den samlede mængde af informationsgivende kuld til beregning af avlsværdier for kuldstørrelse/lg5 (for Landrace og Yorkshire), er stk. i det forløbne år, et fald på omkring 5 procent i forhold til det foregående år. Foruden de renracede søer i opformeringsbesætningerne, udgør antallet i avlsbesætningerne søer målt over året. I Udlandet har godkendte opformeringsbesætninger tilsammen mere end renracede søer. Tabel 1. Antal søer, producerede kuld, besætninger og avlere i avlssystemet, marts Number of sows, litters produced, herds and breeders in the breeding programme, March Antal søer Renracede kuld Kuldantal Krydsningskuld Antal besætninger Antal ejere Duroc * Landrace Yorkshire I alt * Heraf 104 kuld i opformeringsbesætninger Tabel 2. Antal søer, producerede kuld og besætningsenheder i opformeringssystemet, marts Number of herds, sows and litters produced in the multiplication system, March Antal søer Renracede kuld Kuldantal Krydsningskuld Landrace Yorkshire I alt Antal besætninger 144 5

7 Besætninger og søer 6

8 Resultater fra avlsarbejdet Avlsfremgang Tabel 3 viser den økonomiske betydning af avlsfremgangen. Denne beregnes ud fra de økonomiske værdier, der anvendes i indeksberegningen samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. Tabel 5 viser avlsfremgangen for de enkelte racer over de seneste fire år. En af årsagerne til variationen i avlsfremgangen mellem de enkelte racer, er de forskellige avlsmål hos so- og orneracerne. Avlsfremgangen er fortsat betydelig. Kuldstørrelse I tabel 4 er kuldstørrelsen opgjort for renracede kuld, født i avlsbesætningerne i Kuldstørrelserne for Duroc og Landrace ligger nogenlunde på samme niveau som året før, mens det for Yorkshire er steget med 0,7 gris. LG5 for Yorkshire er steget med 0,6 gris, mens den for Landrace er faldet 0,3 gris. Andelen af gyltekuld er stort set uændret for Yorkshire sammenlignet med året før, mens det for Duroc er steget 5,8 procentpoint og faldet med 14,5 procentpoint for Landrace. Bøgildgård I 2011 blev der afprøvet orner på Bøgildgård (tabel 6). Bøgild gård har således stort set kunne udnyttes fuldt ud i Tabel 3. Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget, gennemsnit af de sidste fire år. Influence of genetic improvement on gross margin. Avlsfremgang Økonomisk værdi, kr. Værdi af avlsfremgang, kr. (ved 100 % gennemslag) Gennemslag i produktionen Forbedring af DB i produktionen, kr./slagtesvin Tilvækst ( kg) 11,1 g/dag 0,14 1,55 80 % 1,24 Foderudnyttelse -0,031 FEs/kg ,16 80 % 3,33 Kødprocent 0,11 % 8,6 0, % 1,35 LG5 0,4 gris** 22** 8,83 85 % 7,5 Styrke 0,04 point * 12,5 0,45 (100 %) 0,45 Tilvækst (0-30 kg) 0,8 g/dag 0,09 0,07 (100 %) 0,07 Slagtesvind 0,004 kg/gris -4,9-0,02 (100 %) -0,02 Holdbarhed -0,01 %** 85** -0,48 (100 %) -0,48 Gennemsnit af de sidste 4 år og alle racer 11,31 9,95 * Duroc ** Yorkshire og Landrace Tabel 4. Kuldstørrelse for renracede kuld produceret i avlsbesætningerne i Average litter size for purebred litters produced in the nucleus herds Kuldstørrelse, stk. Grise pr. kuld dag 5 (LG5) Procent gyltekuld Duroc 9,6-76,8 Landrace 14,9 12,0 47,6 Yorkshire 16,1 13,4 59,4 7

9 Resultater fra avlsarbejdet Tabel 5. Duroc Avlsfremgangen i de seneste fire år, angivet pr. race og år, og i gennemsnit pr. race pr. år. Genetic improvement over the last four years, stated by breed and years and by the average of each breed per year. År 100 kg), g/dag FEs/kg tilvækst Kød, % LG5, stk. Styrke, point (0-30 kg), g/dag kg Tilvækst (30- Foderudnyt- telse, Tilvækst Slagtesvind, Holdbarhed, % G *, kr. pr. år/race 07/08 20,8-0,041 0,17-0,04 4,0-0,03-10,83 08/09 14,5-0,048 0,21-0,02 1,0 0,04-10,36 09/10 16,7-0,038 0,20-0,01 2,9 0,02-9,40 10/11 19,8-0,048 0,16-0,02 3,7 0,01-11,07 Gns. 4 år 18,0-0,044 0,19-0,02 2,9 0,01-10,42 Landrace 07/08-5,4-0,004-0,03 0,56 0,01-3,7 0,12-0,033 8,24 08/09 15,3-0,021 0,04 0,38 0,02-0,9-0,05-0,031 11,42 09/10 8,9-0,031 0,14 0,31 0,05-0,7 0,02-0,042 10,29 10/11 2,0-0,020 0,01 0,37 0,04-0,1-0,10-0,006 11,64 Gns. 4 år 5,2-0,019 0,04 0,41 0,03-1,4 0,00-0,028 10,39 Yorkshire 07/ ,001 0,04 0,45 0,04-2,1 0,03-0,001 9,59 08/09 8,9-0,029 0,06 0,35 0,08-1,3 0,04 0,014 15,19 09/10 6,7-0,017-0,05 0,44 0,06-0,9-0,08 0,034 16,37 10/11 2,9-0,027-0,01 0,35 0,10-0,7 0,01 0,021 14,52 Gns. 4 år 3,1-0,019 0,01 0,40 0,07-1,3 0,00 0,017 13,92 Gns. tre 4 år 11,1-0,031 0,11 0,40 0,04 0,8 0,004-0,006 11,31 racer * G = Avlsfremgang Tabel 6. Gennemsnitsresultater for orner fra individprøvestationen Bøgildgård i Average performance for boars tested at Bøgildgård test station in Antal Tilvækst ( kg), g/dag Foderudnyttelse, FEs/kg, tilvækst Kød, % Slagtesvind, kg Scanningsmål, Duroc ,34 60,1 28,0 6,9 Landrace ,43 60,2 28,1 7,8 Yorkshire ,40 60,9 26,4 8,0 I alt mm 8

10 Resultater fra avlsarbejdet Udvikling i LY/YL-kuldindeks Det avlsmæssige niveau for opformeringsbesætningernes salgspolte er faldet 0,8 indekspoint i 2011 i forhold til året før. Figur 1 viser udviklingen i LY/YL-kuldindeks for salgspolte fra opformeringsbesætningerne gennem de seneste 10 år. 102 Gennemsnitlig indeks ,1 98,2 99,9 97,3 98,1 97,6 99,5 100,5 100,1 99, År Figur 1. Udviklingen i LY/YL-kuldindeks for salgspolte fra opformeringsbesætningerne de seneste 10 år. Trend in index of gilts sold from multiplier herds during the last 10 years. Produktionsniveau I tabel 6 ses afprøvningsresultater fra Bøgildgård, mens tabel 7 og 8 viser individafprøvningsresultater for henholdsvis orner og sogrise testet i avlsbesætningerne. Produktionsniveauet er stort set uændret i forhold til sidste år. Det totale afprøvningsomfang i besætningsindividprøven udgør mere end dyr. Antallet af dyr i stationsafprøvning på Bøgildgård (tabel 6) er ligeledes stort set uændret. 9

11 Resultater fra avlsarbejdet Tabel 7. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af orner i avlsbesætningerne i Average performance for boars tested in nucleus herds in Antal Daglig tilvækst, g/dag* Kød, % Styrke, 0-30 kg kg points Scanningsmål, mm Scanningsvægt, kg Duroc ,0 2,89 7,6 95,9 Landrace ,3 2,93 8,3 93,8 Yorkshire ,8 3,10 8,3 93,3 I alt * Bemærk at tilvækst kg beregnes på grundlag af vejninger af levende dyr, således er der ikke taget højde for forskel i slagtesvind racerne imellem ved beregning af tilvækst ved besætningsindividprøven. Tabel 8. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af sogrise i avlsbesætningerne i Average performance for females tested in nucleus herds in Antal Daglig tilvækst, g/dag* Kød, % Styrke, 0-30 kg kg points Scanningsmål, mm Scanningsvægt, kg Duroc ,2 2,97 7,3 95,7 Landrace ,6 3,03 8,0 93,9 Yorkshire ,6 3,16 8,5 92,8 I alt * Bemærk at tilvækst kg beregnes på grundlag af vejninger af levende dyr, således er der ikke taget højde for forskel i slagtesvind racerne imellem ved beregning af tilvækst ved besætningsindividprøven. 10

12 Driften af avlssystemet Salg af avlsmateriale Det fremgår af tabel 9, at der stort set inden for alle kategorier har været en nedgang i omsætningen i Danmark. Kun mængden af produktionssæd opretholder samme omsætningsniveau som tidligere. Imidlertid er tilbagegangen på det danske marked opvejet af en fortsat stigende eksport af avlsmateriale. Salget af Duroc-sæd i udlandet blev på godt doser sidste år (tabel 10). I år forventes salget at stige til omkring doser. Med hensyn til de hvide racer er salget ikke opgjort i antal doser, men i antal produktionssøer, som anvender sæd fra DanAvl orner. I 2011 holdt danske Landrace- og Yorkshire-orner søer ved lige i udlandet, og netop dette segment har været stærkt stigende over de seneste år. Med hensyn til udland, er salg af DanAvl genetik i Nordamerika og Brasilien ikke medtaget. Tabel 9. Salg af avlsmateriale fra DanAvl fra 2007 til 2011 i Danmark. DanAvl breeding material sold in Denmark / / / / * Renracede polte Krydsningspolte LL & YY orner DD og XX orner DD og XX sæd mio. doser 4,3 4,3 4,6 4,7 4,6 LL og YY sæd * Prisåret er omlagt til kalenderår Tabel 10. Salg af avlsmateriale fra DanAvl fra 2007 til 2011 i udlandet. DanAvl breeding material sold outside of Denmark / / / / * Renracede polte Krydsningspolte heraf fra opf.bes. i udland LL & YY orner DD orner DD sæd Hjemmeavlssøer i udlandet * Prisåret er omlagt til kalenderår 11

13 Driften af avlssystemet Danske KS-orner Der er marginale forskelle mellem kvaliteten af orner på de danske KS-stationer. Der er en tendens til, at de PRRS-vaccinerede orner gennemsnitlig har et lidt lavere indeks (tabel 11). Der er fortsat behov for at have de to grupper af KS-orner de PRRS negative og de PRRS vaccinerede. Enkelte avlere bliver fortsat inficerede med PRRS, hvilket betyder at VSP s afprøvningsstation Bøgildgård til stadighed er PRRS positiv. Tabel 11. Antal af aktive PRRS negative og PRRS vaccinerede danske KS-orner i Number of active PRRS negative and PRRS vaccinated Danish AI boars in PRRS negative orner PRRS vaccinerede orner Race Antal Indeks Antal Indeks Landrace , ,8 Yorkshire , ,9 Duroc , ,2 KS i udlandet Samlet set har otte omsættere i alt orner på 25 forskellige udenlandske KS-stationer spredt rundt i Europa. Fordeling på racer og indeks fremgår af tabel 12. Antallet af Duroc-orner i udlandet er i forhold til sidste år stort set uændret. Traditionen tro anvender mange producenter i udlandet Pietrain som slagtesvineorne. Derimod ser vi i stigende grad, at de producenter, som ser på produktionsøkonomien foretrækker Duroc. Tabel 12. DanAvl KS-orner i EU og Danmark for DanAvl AI-boars in EU and Denmark in Udland Danmark Antal Indeks Antal Indeks DD , ,2 LL , ,0 YY , ,1 I alt De danske stationer har fortsat væsentlig bedre orner, når det gælder avlsværdi. Det skyldes først og fremmest den meget hurtigere udskiftning på de danske stationer. Alderen hos de udenlandske orner er noget højere, særligt på Duroc. For Landrace og Yorkshire er forskellen ca. fire måneder i forhold til udlandet. I Nordamerika findes godt DanAvl orner på KS. Der sælges konstant omkring 1,3 mio. doser sæd fra disse orner. KS-anvendelsen Brugen af KS i avls- og opformeringsbesætningerne er fortsat næsten 100 % (tabel 13). Tabel 13. KS-anvendelsen i avls- og opformerings besætninger i Use of AI in nucleus and multiplier herds in KS-procent for renracede kuld LL YY DD Avl 99,6 99,4 100,0 12

14 Driften af avlssystemet Forældreskabstest Der er i 2011 godkendt Duroc, Landrace og Yorkshire avlsdyr, fordelt på de to køn ved forældretesten. Der er i alt testet 658 Durocorner, 671 Landrace-orner og 938 Yorkshireorner. Derudover er der testet Duroc-søer, Landrace-søer og Yorkshire-søer. Der er fra laboratoriet rapporteret 58 forældrefejl, hvoraf de 23 har kunnet afkræftes ved opklarende prøver. Der er således fundet 35 tilfælde af forældrefejl, svarende til 0,55 % af alle testede prøver, hvilket er et lavere niveau end året før. I årets løb har testen desuden været anvendt til afklaring af en række tvivlstilfælde (fejlrandklip, fejlaflæste øremærker mv.). Derudover er der som konsekvens af Danavl-strategi 2008, også foretaget forældreskabstest af orner på udenlandske KS-stationer. Forældretesten er en sikkerhedsforanstaltning, der afslører registrerings- eller sædleveringsfejl på avlsdyr, der leverer afkom til næste generation af renracede dyr. I de nu over 10 år forældretesten har været i systematisk brug, har den desuden været en nøgle til at finde årsagen til systematiske registreringsfejl i enkelte besætninger. økonomiske vægte ved indeksberegningen ses i tabel 14. Tabel 14. Økonomiske vægte anvendt i indeksberegning Economic weights for calculating index. Egenskab LG5 22,00 Foderudnyttelse -133,00 DGL 0-30 kg 0,09 DGL kg 0,14 Kødprocent 8,60 Slagtesvind -4,90 Styrke 12,50 Holdbarhed 85,00 Vægtning af avlsmål Økonomisk vægt, kr. Avlsfremgangen kan forudsiges med forudsætninger om egenskabernes genetiske parametre (arveligheder og genetiske spredninger), de økonomiske vægte samt afprøvningsomfang. Figur 2 og 3 viser den forventede avlsfremgang omsat til kroner, og fordelt på de anvendte indeksegenskaber. Det er væsentligt, at indeksvægtningen altid afspejler produktionens økonomiske forhold (ellers vil produktionen efterspørge avlsdyr på subindeks frem for indeks). Avlsmål Avlsmålet er senest ændret i marts De aktuelle indeksegenskaber, samt de anvendte 13

15 Driften af avlssystemet Holdbarhed 4% DGL 0-30kg 2% DGL kg 11% LG5 27% Kød% 7% Svind 2% Styrke 5% Foderudn. 42% Figur 2. Sammensætning for Landrace og Yorkshire økonomisk bidrag. Economical contribution for Landrace and Yorkshire Styrke 5% Svind 3% DGL 0-30kg 3% DGL kg 22% Foderudn. 51% Kød% 16% Figur 3. Sammensætning for Duroc økonomisk bidrag. Economical contribution for Duroc. 14

16 Økonomi Afgifter Fra den 1. januar 2012 er avleråret omlagt fra aprilår til kalenderår. Det betyder, at afgifterne i 2011 kun har været gældende i tre kvartaler fra den 1. april 2011 til den 31. december Afgifterne for 2011 og 2012 fremgår af tabel 15. Avlsafgifterne går til finansiering af avlerne. Avlsafgifterne forventes at hjembringe omkring 120 mio. kr. om året. Det dækker den aftalte indtjening på kr. pr. kontraktso samt betaling for den merudgift en avlsso medfører for avlerne. Tabel 15. Afgifter i DanAvl for 2011 og DanAvl royalties in 2011 and Kategori Avlsafgift VSP-afgift Avlsafgift VSP-afgift LL & YY-hundyr, kode 100 2,50 210,00 2,50 225,00 LL & YY-hundyr, kode ,50 210,00 452,50 225,00 DD-hundyr 2,50 775,00 0,00 795,00 LY/YL-hundyr 73,90 66,20 53,00 69,20 Tilbagekrydsninger 137,90 66,20 118,00 69,20 LL & YY-orner 0, ,00 0, ,00 DD-orner, kode 100 0,00 775,00 0,00 825,00 DD-orner, kode ,00 775,00 800,00 825,00 LL & YY-navnesæd pr. dose 84,90 61,39 63,00 64,39 Hjemmeavl pr. so (UDL) 38,95 30,60 26,50 32,10 DD-navnesæd pr. dose 2.500,00 770, ,00 820,00 Produktionssæd pr. dose 4,95 3,29 5,15 3,59 VSP-afgifterne kan opdeles i flere elementer, hvoraf genafgifterne er den vigtigste. Deres størrelse ses af tabel 16. Derudover indeholder VSP-afgifterne et kontrolbidrag, et bidrag til markedsføring og endelig et strukturbidrag, som er indført for at få tilpasset populationsstørrelsen i Landrace. Dette bidrag, som f.eks. er 3 kr. pr. krydsningspolt, forventes at løbe i 2012 og er nu afsluttet, og provenuet blev 3 mio. kr. mere end forventet. Sammenlignes indtægterne i 2011 fra henholdsvis Danmark og udlandet, er tale om en markant forskydning i forhold til budgettet. Vi forventede, at 63 % af genafgifterne ville komme fra Danmark. Det blev kun til 54 %, men til alt held kompenserede indtægterne fra udlandet så rigeligt for denne nedgang. Med den store forskydning i genafgiftsindtægterne i 2011, kan vi næppe regne med, at budgettet for 2012 er retvisende. Vi må regne med, at mere end halvdelen af indtægterne kommer fra udlandet i

17 Økonomi Tabel 16. Genafgifter 2011 og Gene fees in 2011 and Danmark Udland Danmark Udland Budget Genafgifter i kr Faktiske Genafgifter i kr Genafgifter i % 54,2 45,8 16

18 Forskning og Udvikling Genomisk selektion Genomisk selektion gør det muligt at øge avlsfremgangen for alle egenskaber - samtidig med at indavlsstigningen alt andet lige begrænses. I praksis betyder genomisk selektion, at man ved hjælp af en DNA-test kan bestemme avlskandidaters avlsindeks med højere sikkerhed end tidligere. Vores simuleringer tyder på, at vi kan opnå omkring 20 % mere avlsfremgang, og vi forventer, at alle egenskaber vil få gavn af genomisk selektion. Genomisk selektion i DanAvl har udviklet sig meget de seneste år. Da vi startede med Duroc i 2010, var vi de første i verden inden for svineavl. I 2011 fik vi også Landrace og Yorkshire med, og vi gik over til en ny beregningsmetode, som er udviklet af Forskningscenter Foulum, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (AU Foulum). Antallet af avlskandidater, der DNA-testes, har også stor indflydelse på effekten af genomisk selektion. Derfor er vi lige nu i gang med at øge antallet af avlskandidater, vi DNA-tester, så vi kommer op på DNAtests pr. år. Med den nye metode og det store antal DNA-testede avlskandidater, er DanAvl stadig helt i front på verdensplan, men vi tror stadig, der er mere avlsfremgang at hente i genomisk selektion. Genomisk selektion overordnet set Et avlssystem, som anvender genomisk selektion, er ikke meget forskelligt fra et konventionelt avlssystem. Avlskandidaterene skal stadig afprøves, og der skal udregnes et konventionelt avlsindeks. Dette avlsindeks bruges til at udvælge, hvilke avlskandidater der skal DNA-testes, da det ikke er økonomisk muligt at DNA-teste alle avlskandidater Avlssystem med genomisk selektion 1. Afprøvning af avlskandidater 2. Beregning af konventionel avlsindeks 3. DNA-test 4. Beregning af avlsindeks med DNA-information 5. Avlsbeslutning på nuværende tidspunkt. DNA-testen gør det dernæst muligt at beregne et mere sikkert indeks, der vil afgøre, om avlskandidaten kan bruges i avlen. Det er hovedsageligt punkt 3 og 4 i faktaboksen, som adskiller sig fra det konventionelle avlssystem, og forskningsfokus ligger derfor på udregning af genomiske avlsindeks med DNAinformation samt korrekt udvælgelse af de avlskandidater, der skal DNA-testes. Beregning af avlsindeks med DNA-information Når en avlskandidat får resultatet fra DNA-testen kan det give store indeksudsving både for avlskandidaten selv, men også for avlskandidatens slægtninge. Udsvingene skyldes, at vi bruger den nyeste metode, som sikrer, at DNAinformationen udnyttes godt faktisk så godt, at selv avlskandidater uden DNA-information får mere sikre indeks. Vi beregner avlsindeks med genomisk information ved hjælp af den såkaldte 1-trinsmetode. Metoden anses i dag for den bedste til at udnytte genomisk information. AU Foulum har været med til at udvikle metoden, og de har i et nyt studie på danske Duroc-grise lavet nye forbedringer til metoden og vist gevinsten i forhold til traditionel avl. Resultatet fra studiet er, at AU 17

19 Forskning og Udvikling Foulums forbedring til 1-trinsmetoden giver mere sikre indeks, og at genomisk selektion generelt øger sikkerheden markant i forhold til traditionel avl. Figur 4 viser resultaterne for daglig tilvækst, hvor det også kan ses, at selv avlskandidater, der ikke har en DNA-test, får mere sikre indeks. Genomisk selektion giver altså mere sikre avlsindeks for alle avlskandidater. Erfaringen med brugen af genomisk information i DanAvl viser, at det ikke er alle egenskaber, der påvirkes lige meget. Det er især egenskaber som foderforbrug og LG5, hvor genomisk selektion er en gevinst. Det skyldes, at disse egenskaber har haft lav sikkerhed på selektionstidspunktet. Det er også derfor, at indekset påvirkes mere af DNA-information for de hvide racer end for Duroc. Når en Duroc-orne får DNAinformation kan den ændre indeks op til +/- 20 indekspoint. For de hvide racer kan ændringen være helt op til +/- 40 indekspoint. Avlskandidater til DNA-test Genomisk selektion kræver, at avlskandidater bliver DNA-testet. DNA-tests er dog kostbare (ca. 600 DDK/test) og det er derfor ikke muligt at teste alle avlskandidater (dvs. ca kandidater pr. race pr. år). Heldigvis er det ikke nødvendigt at DNA-teste alle avlskandidater. Genomisk selektion kan gøres effektivt ved omhyggeligt at udvælge, hvilke avlskandidater der skal DNA-testes. Ved omhyggelig udvælgelse af en lille procentdel af avlskandidaterne kan vi Evne til at forudsige daglig tilvækst 0,4 0,3 0,2 0,1 Traditionel avl GS - 1-trin GS - 1-trin (AU Foulum) 0 Alle dyr Dna-testede dyr Ikke-dna-testede Figur 4. Resultater fra videnskabeligt studie på data fra Duroc, gennemført i samarbejde mellem AU Foulum og VSP. Figuren viser en sammenligning af traditionel avl med genomisk selektion via 1-trinsmetoden og en videreudvikling af 1-trinsmetoden. Alle forskellene er statistisk signifikante. Results from a scientific study on data from Duroc carried out in collaboration between AU Foulum and PRC. The figure shows a comparison between traditional breeding with genomic selection by the singlestep method and a further developed single-step method. Differences are all statistic significant. 18

20 Forskning og Udvikling opnå en stor del af den potentielle genetiske fremgang fra genomisk selektion. Vi forventer, at kunne opnå ca. 60 % af den potentielle fremgang ved kun at DNA-teste 5 % af avlskandidaterne. Der er et aftagende merudbytte, når vi DNAtester flere avlskandidater. Genvinsten bliver altså mindre og mindre ved at DNA-teste flere avlskandidater og den potentielle genetiske fremgang fra genomisk selektion kan opnås ved at DNA-teste en lille procentdel af avlskandidaterne (figur 5). Når vi indfører genomisk selektion i avlssystemet og udvælger avlskandidater til DNA-test baseret på konventionelle avls-indeks, kan vi opnå den potentielle genetiske fremgang ved at DNA-teste blot 40 % af avlskandidaterne. Der kan altså ikke opnås mere fremgang ved at DNA-teste flere kandidater end 40 %. Vi kan opnå ca. 80 % af fremgangen ved at DNA-teste 20 % af avlskandidaterne, og 60 % fremgang kan opnås ved at teste kun 5 % af avlskandidaterne. Det er derfor ikke nødvendigt, at DNAteste mere end 40 % af avlskandidaterne, og mere end halvdelen af fremgangen kan allerede opnås ved at DNA-teste kun 5 % af kandidaterne. Hos Duroc fokuserer vi DNA-testene på orner. Det skyldes, at de fleste orner i denne race bliver målt for alle egenskaber i avlsmålet, og at ornerne har højere selektionsintensitet end søer. På den måde opnår vi mest genetisk fremgang. I Landrace og Yorkshire, fordeler vi til gengæld DNA-testene på orner og søer. Forskellen mellem disse racer og Duroc er, at avlsmålet for Landrace og Yorkshire inkluderer moderegenskaber såsom LG5 og holdbarhed, som kun måles på søer. I øvrigt er selektionsintensiteten for Landrace- og Yorkshireorner lavere end for Duroc. Genetisk fremgang (DK K) A lle avlskandidater dna -tes tet 10 Ingen avlskandidater dna-testet Procentdel af avlskandidater dna-testet Figur 5. Genetisk fremgang opnået ved at DNA-teste øgende procentdele af avlskandidater. Genetic progress gained with DNA-testing increasing percentages of breeding candidates. 19

21 Forskning og Udvikling Disse resultater er baseret på computerværktøjet ADAM, som kan evaluere avlsstrategier hos svin ved computerbaseret efterligning/simulation af vores avlssystem. Fremtiden med genomisk selektion Forskningsmæssigt er der et stort behov for fortsat fokus, da der hele tiden opstår nye muligheder og opdagelser inden for genomisk selektion. Et eksempel på en ny mulighed er en potentiel besparelse på omkostningen til DNA-test. I dag bruger vi punkter på DNA-strengen til at lave genomisk selektion. Der findes metoder, hvor man kan nøjes med lidt færre punkter for nogle avlskandidater og dermed spare på omkostningen til DNA-testen. I den nærmeste fremtid skal vi undersøge muligheden for at spare omkostninger på denne måde. Forhåbentligt vil det kunne give mere avlsfremgang for de samme penge. Genomisk selektion giver bedre mulighed for avl på egenskaber, som det tidligere har været vanskeligt at avle for. Det gælder blandt andet bedre holdbarhed hos søer og bedre moderegenskaber. For at disse egenskaber kan inddrages i avlen, skal egenskaberne dog kunne måles enten i avlsbesætninger eller produktionsbesætninger. Med henblik på at forbedre soegenskaberne er VSP i gang med at opsamle data i store produktionsbesætninger med LYsøer. Vi planlægger også, at indsamle data fra treracekrydsninger det vil sige slagtesvin. Der er to formål med at indsamle data fra treracekrydsninger. For det første er der mulighed for, at egenskaberne er anderledes i produktionen end i avlen. Den anden grund til at se på treracekrydsninger er at undersøge muligheden for at avle efter mere krydsningsfrodighed. Altså renracede Duroc-avlskandidater, der giver større krydsningsfrodighed i produktionen. Alt i alt er vi kommet rigtig langt med genomisk selektion, og resultatet vil inden for en kort årrække kunne ses på staldgangene. Men vi arbejder stadig på at optimere og finde nye veje til at lave endnu bedre avlskandidater. EVA Ny metode til indavlsstyring Dette projekt har været undervejs siden 2007 og har til formål at implementere optimal bidragsselektion i avlsarbejdet. Optimal bidragsselektion kombinerer genetisk selektion med indavlsstyring, hvorved den genetiske fremgang øges, samtidig med at indavlsstigningen reduceres uden de store omkostninger. Den endelig implementering i Duroc planlægges i Praktisk anvendelse af optimal bidragsselektion kræver, at der indføres et system, hvor alle avlere får lige adgang til de bedste orner. Kernen i optimal bidragsselektion er nemlig, at det bestemmes, hvilke orner der udvælges til avl, og hvor mange avlskuld hver orne må lave. Vi vil implementere optimal bidragsselektion ved at fastslå, hvor i avlssystemet selektionsmetoden kan passes ind, så den maksimerer genetisk fremgang, minimerer indavlsstigningen, og samtidig er praktisk mulig. For eksempel har vi ved computersimuleringer set på hvilket køn og alder, der skal selekteres efter for at få mest muligt ud af optimal bidragsselektion. Ny versus gammel metode Aktuelt foregår indavlsstyringen i Duroc ved at begrænse antal avlskuld per orne til 1,5 % af det totale årlige antal avlskuld (aktuelt mellem 56 og 60 i alt) og ved at begrænse indavlsgraden i afkom til maksimalt 12,5 % (svarende til en halvbror-halvsøster parring). Denne strategi sørger altså for, at der benyttes minimum 67 orner/år, men dette er ufleksibelt og uoptimalt, da nogle orner måske burde bruges mere i kraft af et højt indeks, mens andre måske burde bruges mindre i kraft af et højt slægtskab til populationen som helhed. Det vil sige, at indavlsha- 20

22 Forskning og Udvikling stigheden ikke minimeres, og at den genetiske fremgang ikke maksimeres. I stedet medfører avlsarbejdet i dag en stigning i indavlen, da der vælges flere og flere avlsdyr fra de bedste familier. Øget indavl er uheldig, dels fordi det medfører problemer med frugtbarhed og sygdomsresistens, og dels fordi det nedsætter fremtidig avlsfremgang. EVA (EVolutionary Algorithms) er et softwareprogram, der er udviklet på Forskningscenter Foulum, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (AU Foulum), og som kan udføre optimal bidragsselektion. EVA er altså i stand til at maksimere avlsfremgangen, samtidig med at indavlsstigningen kontrolleres. Dette gøres specifikt ved, på lang sigt, at optimere de genetiske bidrag fra avlsdyrene til de fremtidige generationer det vil sige, i hvor høj grad deres gener skal videreføres, da både genetisk fremgang og indavlshastighed er funktioner af de genetiske bidrag. I praksis sker dette ved at bestemme, hvilke avlsdyr der skal have afkom, og hvor mange avlskuld de hver må lave. Optimal implementering i avlssystemet Vi har opdaget, at vi kan modificere EVA, så det kan bruges i svineavl og stadigvæk opnå næsten fuld gevinst af EVA. Modifikation af EVA er nødvendig for at kunne bruge programmet i avlen. Vores opdagelse er baseret på computerværktøjet ADAM, som kan evaluere avlsstrategier hos svin ved computerbaseret efterligning/simulering af vores avlssystem. Simuleringerne i denne analyse er en simplificeret efterligning af avlssystemet for Duroc og har kørt over 20 år med 600 løbninger pr. år. Det er en udfordring at implementere EVA i avlen, fordi EVA er beregnet til at tage alle selektionsbeslutninger. EVA vil bestemme, hvilke orner og søer der skal selekteres, og hvor mange avlskuld de hver skal lave. Det fungerer ikke i DanAvls avlssystem, fordi det er avlerne selv, der bestemmer, hvilke søer der bruges til avl, og alle avlere har lige adgang til alle orner. Derudover er der mange praktiske begrænsninger, som EVA skal kunne håndtere. Disse inkluderer 1) præselektion af en lille procentdel af ornerne, så tiden vores computer bruger til at køre EVA reduceres, 2) EVA-selektion af ekstra avlskuld for selekterede orner for blandt andet at tage hensyn til, at antal løbninger svinger fra uge til uge, og 3) EVA-selektion af orner, når vi ikke har kendskab til, hvilke søer der bruges til avl. Den gode nyhed er, at vi kan lægge alle disse begrænsninger på EVA og stadigvæk opnå næsten fuld gevinst, jf. figur 6. Figuren viser genetisk fremgang og indavlsstigning i det traditionelle avlssystem for Duroc, et avlssystem med ubegrænset EVA-selektion samt fem forskellige varianter af avlssystemet, hvor: 1. EVA-selektion af kun orner, hvor polte selekteres på traditionel vis, og avlerne ikke har lige adgang til ornerne ( Orne EVA ) 2. EVA-selektion, hvor avlerne har lige adgang til ornerne ( Lige adgang til orner ) 3. EVA-selektion efter traditionel præselektion af 5 % af ornerne ( Præselektion ) 4. EVA-selektion med ekstra avlskuld tillagt, så avlerne efterfølgende har nogen frihed til traditionel selektion ( Ekstra løbninger ) 5. EVA-selektion af kun orner, når vi ikke ved, hvilke polte der bruges til avl ( Ukendte søer ). Der er to vigtige budskaber fra figur 6. Det ene er, at EVA-selektion uden begrænsninger genererer 18 % mere genetisk fremgang og 80 % mindre indavl end traditionelle avlssystemer. Givet at der allerede foregår indavlsstyring i Duroc, forventer vi, at EVA i praksis vil generere 10 % mere genetisk fremgang og 40 % mindre indavl end det nuværende avlssystem. Det andet budskab er, at næsten al gevinst ved ube- 21

23 Forskning og Udvikling grænset EVA-selektion stadigvæk kan opnås, når vi lægger praktiske begrænsninger på EVA. Disse resultater betyder, at vi kan implementere EVA med modifikationer i avl og stadigvæk opnå næsten fuld gevinst fra EVA-selektion. Genetisk fremgang Indavlsstigning Implementering og fremtiden Management af DanAvls nuværende avlssystem er velfungerende, og computersimuleringerne viser, at det dermed er muligt at anvende optimal bidragsselektion uden drastiske ændringer i systemet. EVA vil blive benyttet til at bestemme, hvilke orner der får tildelt avlskuld, og hvor mange de får tildelt. Ornerne vil få tildelt et antal avlskuld (eller ingen) ved indsætning på KS, og udvælges altså fortsat til karantæne baseret på indeks. Det totale antal tildelte avlskuld på et år vil svare til den totale kuldkvote plus en buffer. Bufferen vil tage højde for eventuelle praktiske problemer, såsom for tidlig afgang af KS-orner, men den vil også give fleksibilitet i det antal avlskuld, som hver avler skal producere på hver orne. Hver avler vil få adgang til alle de orner, som EVA udvælger, i et forhold svarende til deres respektive kuldkvoter. Antal løbninger per orne samt udvælgelsen af avlskuld blandt producerede kuld per orne er fortsat op til den enkelte avler. Anvendelsen af polte og søer er ligeledes fortsat op til den enkelte avler Traditionel Ubegrænset EVA Orne EVA Lige adgang til orner Præselektion Ekstra løbninger Figur 6. Genetisk fremgang og indavlsstigning i det traditionelle avlssystem for Duroc samt avlssystemer med ubegrænset EVA-selektion og EVA-selektion med 5 forskellige begrænsninger. Genetic progress and increased inbreeding in the traditional breeding system for Duroc, in breeding systems with unlimited EVA-selection and in EVAselection with 5 different limitations. Ukendte søer Implementeringen af optimal bidragsselektion planlægges i 2012, herunder installering af EVA, kombinering af EVA med data fra Databanken, og endelig bestemmelse af vægtningen af indavl i forhold til genetisk fremgang baseret på data fra Databanken. I 2012 vil vi desuden påbegynde undersøgelser af, hvordan EVA optimalt kan implementeres i de hvide racer. Udviklingsmæssigt bliver det næste store skridt at undersøge, hvordan optimal bidragsselektion bedst kombineres med genomisk information. Navlebrok For at vurdere muligheden for at avle imod navlebrok, har Avl & Genetik i 2011 udført et litteraturstudie af de genetiske aspekter ved navle- 22

24 Forskning og Udvikling brok. Baseret på disse studier har vi vurderet om, og hvor høj avlsfremgang der potentielt ville kunne opnås. Navlebroks genetiske baggrund Navlebrok har en polygen, multifaktoriel baggrund. Det vil sige, at navlebrok er bestemt af mange gener med små effekter, og at såvel genetik som miljøfaktorer spiller en rolle. Der er blandt andet fundet kromosomregioner med en effekt på navlebrok, og der er påvist en miljømæssig effekt af blandt andet besætning, hygiejne, stibundmateriale og kuld. Derudover er der konstateret raceforskelle, hvilket antyder, at der findes genetisk variation. For eksempel har man i et stort engelsk studie fundet, at Landrace havde 0,16 % grise med navlebrok, mens Yorkshire kun havde 0,05 % grise med navlebrok. I vores avlsbesætninger er forekomsten af broktilfælde med afgang til følge lav - der skelnes ikke imellem navle- og lyskebrok i Databanken. I årene 2000 til og med 2010 har afgangen som følge af brok hos Duroc maksimalt været på 0,80 %, mens den hos Yorkshire og Landrace maksimalt har været på 0,25 og 0,15 %. Forekomsten af navlebrok har en lav arvelighed - svingende fra 0,018 til 0,096, og den genetiske variation er negligerbar. For eksempel finder ét studie en arvelighed på 0,062, men den genetiske variation er kun 1, Arveligheden for egenskaben modtagelighed for udvikling af navlebrok er derimod anslået til ~0,25. Avlsmæssig vurdering af navlebrok Vi har vurderet, hvorvidt det er relevant at skifte race fra Duroc til Pietrain, samt om det er muligt at opnå bæredygtig avlsfremgang for navlebrok. Duroc skal af flere årsager ikke udskiftes med Pietrain. Duroc overgår langt Pietrain på en række egenskaber i avlsmålet, såsom tilvækst, og afgangen forårsaget af navlebrok i vores avlsbesætninger er så lille, at det er svært at forestille sig, at en raceudskiftning vil hjælpe synderligt. Der er desuden ingen studier, der viser, at Pietrain generelt har en lavere forekomst af navlebrok end Duroc. For at identificere en egentlig raceforskel kræver det et studie, hvor antallet af dyr er stort nok, og hvor alle mulige miljøfaktorer er éns for begge racer. En bæredygtig avlsfremgang til at mindske navlebrok vil sige, at der kan opnås en fremgang, der er i balance med omkostningerne og uden at miste for meget i avlsfremgang på det totale avlsmål. Navlebrok er en delvist arvelig egenskab, og det er derfor principielt muligt at opnå avlsfremgang ved genetisk selektion. Avlsfremgangen i forekomsten af navlebrok vil dog være yderst begrænset. Avl imod modtagelighed for udvikling af navlebrok vil sandsynligvis kun føre til begrænset ekstra avlsfremgang i forekomsten af navlebrok i forhold til direkte avl imod navlebrok, og den vil desuden være aftagende med faldende forekomst. For at opnå den mulige avlsfremgang for navlebrok vil det sandsynligvis være nødvendigt at indsamle registreringer af navlebrok samt afstamning fra opformeringsog/eller produktionsbesætninger med ekstra omkostninger til følge. Den mulige avlsfremgang begrænses yderligere, når det totale avlsmål tages i betragtning, da selektionstrykket skal fordeles over alle egenskaberne i avlsmålet. Den både varierende og lave forekomst betyder, at navlebrok sandsynligvis kun berettiger til en relativ lille del af selektionstrykket. Den samlede vurdering er derfor, at avl imod navlebrok kun vil have en potentiel ringe effekt på forekomsten af navlebrok. Alternativer til avl imod navlebrok Den lave arvelighed for navlebrok betyder, at miljøet har langt større indflydelse end generne, og miljømæssige tiltag, såsom forbedringer af 23

25 Forskning og Udvikling management og hygiejne, bør derfor undersøges nærmere. Avlsmæssigt kigger vi i Avl & Genetik på muligheden for at avle imod generel afgang frem til slagtning. En sådan tilgang ville også inkludere avl imod navlebrok, i det omfang som navlebrok fører til afgang. Selektion baseret på interaktioner mellem grise En nyligt udviklet selektionsmetode muliggør selektion af dyr simultant på både det individuelle niveau og baseret på interaktioner mellem grise. Avl & Genetik har i efteråret 2011 gennemført et litteraturstudie baseret på international litteratur om teorien bag selektionsmetoden og om resultater fra simuleringer og dataanalyser. Litteraturstudiet dannede grundlag for en vurdering af muligheder og udfordringer ved en fremtidig undersøgelse og implementering af metoden i dansk svineavl. Ny selektionsmetode I den eksisterende avlsværdivurdering anslås dyrets individuelle genetiske anlæg for f.eks. høj tilvækst. Med den nye metode anslås desuden dyrets genetiske anlæg for at stimulere eller hæmme dens gruppemedlemmers tilvækst. Dette kaldes dens sociale genetiske effekt, fordi den er baseret på interaktioner imellem individer i en gruppe. Interaktioner imellem individer i en gruppe kan for eksempel bestå i konkurrence dyrene imellem om begrænsende ressourcer eller af rangordensrelaterede interaktioner eller leg. Man kan f.eks. forestille sig, at en gris med en positiv social genetisk effekt konkurrerer mindre med sine stifæller om foderpladsen end en gris med en negativ social genetisk effekt. Selektion baseret på interaktioner mellem grise forventes derfor at have en positiv effekt på avlsfremgangen for produktivitet og adfærd, såsom aggressivitet eller færre halebid. Hvis interaktionerne ignoreres i selektionen af avlsdyr, er der risiko for, at interaktioner imellem dyr resulterer i nedsat produktivitet og velfærd - stik modsat forventningen baseret på klassisk avlsteori. Den potentielle ekstra avlsfremgang ved selektion baseret på interaktioner mellem grise stammer fra, at de sociale genetiske effekter principielt ikke er en del af de direkte genetiske effekter. I stedet beskriver de en del af det, der hidtil er blevet målt som miljøvariation, samt en del der hidtil har været skjult, fordi den er spredt ud på gruppemedlemmer, og dermed ikke er synlig i individets egen fænotype. Metodens nytteværdi Der er stor variation i den forventede ekstra avlsfremgang for tilvækst hos svin i internationale studier mellem 16 og 46 % i forhold til selektion på individuel præstation, mens den forventede ekstra fremgang for foderforbrug baseret på et enkelt studie er 87 %. Den nye selektionsmetode forventes at have ingen eller kun en lille effekt på kødkvalitetsegenskaber, såsom kødprocent (forventet ekstra fremgang på 0-13 %). Et selektionsforsøg for sociale genetiske effekter på holdbarhed hos høns har resulteret i ~30 % ekstra avlsfremgang i forhold til ved selektion på individuelle præstationer. Den nye selektionsmetode menes desuden, at kunne bidrage til bedre velfærd i svineproduktionen. Der er f.eks. fundet en sammenhæng mellem en positiv social genetisk effekt og evnen til en hurtig etablering af rangorden i en gruppe grise og dermed totalt set færre kampe grisene imellem. Implementering af selektion baseret på interaktioner mellem grise har derfor et stort potentiale inden for svineavlen med hensyn til både produktivitet og velfærd. Udfordringer og planer for fremtiden Da det er en ny selektionsmetode, er der stadig mange udfordringer bare inden for den allerede udviklede metodik. For eksempel mangles der stadig svar på, hvordan variation i gruppestør- 24

26 Forskning og Udvikling relse over tid, og slægtskaber inden for og blandt grupper0 håndteres mest hensigtsmæssigt. Det optimale design til estimering af genetiske parametre eller avlsværdier og optimale avlsplaner for praktiske avlssystemer er heller ikke belyst endnu. Hvis vi kigger ud over den eksisterende metodik, mangler der blandt andet også viden om, hvordan grupper af søer og maternelle egenskaber håndteres, og om hvorvidt metoden kan benyttes til at øge sygdomsresistens. I 2012 planlægger vi at kortlægge det eksisterende datagrundlag og vurdere, om det er tilstrækkeligt til at udføre og drage nytte af selektion baseret på interaktioner mellem grise. LG5 og overlevelse Kuldstørrelsen blev indført som en del af avlsmålet i 1992 for Landrace og Yorkshire, og siden er kuldstørrelsen øget med henholdsvis 4,5 og 4 grise per kuld for de to racer. Den gennemsnitlige kuldstørrelse for første kuld i avls- og opformeringsbesætninger ligger i dag på godt 14 grise per kuld. En ny undersøgelse i Avl & Genetik viser, at der er en positiv genetisk korrelation mellem kuldstørrelse og dødelighed. Indførelsen af egenskaben levende grise på dag 5 efter faring(lg5) i avlsmålet i 2004 har medført en genetisk reduktion i dødelighed frem til 5 dage efter faring (figur 7), samtidig med at der har været en avlsfremgang for antallet af fødte grise i kuldet (figur 8). Figur 7 Avlsfremgangen for reduceret dødelighed (inkl. dødfødte) hos Landrace og Yorkshire. Genetic progress for reduced mortality (incl. stillborns) in Landrace and Yorkshire 25

27 Forskning og Udvikling Figur 8. Avlsfremgangen for kuldstørrelse hos Landrace og Yorkshire. Genetic progress for litter size in Landrace and Yorkshire. Den faldende dødelighed har medført flere overlevende grise, og den observerede andel af levende grise 5 dage efter faring er derfor øget. I 2004 var dødeligheden (inkl. Dødfødte) i gennemsnit 21 procent og 23 procent af det samlede antal fødte grise i første kuld fra Landraceog Yorkshire-søer i avls- og opformeringsbesætningerne. Mens dødeligheden i 2010 i gennemsnit var 15,4 procent og 16,9 procent for de levendefødte grise fra de to racer. I perioden fra 2004 til 2010 har avlsfremgangen betydet, at dødeligheden er faldet med henholdsvis 4,5 procentpoint og 3,7 procentpoint afkom af hos Landrace- og Yorkshire-søer i DanAvl-systemet (figur 7). Avlsfremgangen for kuldstørrelse har været henholdsvis 0,7 og 1,3 grise per kuld hos Landrace- og Yorkshire-søer i DanAvl-systemet (figur 8). Beregninger viser, at der går mindst 5 til 6 år fra at avlsmålet ændres i avlsbesætningerne, til der opnås en ændring hos søerne i produktionsbesætningerne (figur 9). I besætninger med Kernestyring vil forsinkelsen være endnu større, da avlsfremgang her kun overføres til produktionsbesætningerne via KS-orner. 26

28 Forskning og Udvikling Figur 9. Genetisk fremgang i avlskernen og den forventede fremgang i produktionsbesætninger ved en optimal udskiftning af unge hundyr. Genetic progress in the nucleus herds and expected progress in production herds with optimal replacement policy. Avl for reduceret foderforbrug Foderforbruget har altid været en vigtig egenskab i den danske svineavl, idet et reduceret foderforbrug vil forbedre økonomien i svineproduktionen. Den årlige avlsfremgang for foderforbrug har i mange år ligget omkring 0,03 FEsv/kg tilvækst målt på renracede dyr. I VSP værdisættes avlsfremgangen til 13,3 kr. for en reduktion i foderudnyttelsen på 0,1 FEsv/kg tilvækst/slagtesvin. Den reducerede fodermængde betyder, at der anvendes 169 g kvælstof og 43 g fosfor mindre pr. slagtesvin, samt at udledningen af CO 2 reduceres med 6,8 kg CO 2 - ækvivalenter. I avlssystemet måles foderforbruget individuelt på alle renracede orner, som individprøves på forsøgsstation Bøgildgård, mens der i hjemmeafprøvningen estimeres et forventet foderforbrug ud fra korrelationen mellem foderforbrug, tilvækst og kødindhold målt på Bøgildgård. Disse data, både for han- og hundyr, indgår i de beregninger, som anvendes til at bestemme avlsindekset. Hensigten er, at avlsfremgangen skal bidrage til at reducere foderforbruget hos slagtesvin i produktionen. At undersøge, i hvilket omfang dette er tilfældet, er en udfordring, da data fra krydsningsdyr i en produktionsbesætning ikke umiddelbart tillader, at sammenhængen kan bestemmes. Tidligere forsøg har vist, at avl som udføres på renracede dyr, også kommer til udtryk i krydsningsdyr. I dette projekt har formålet været at undersøge, i hvilket omfang avl for foderforbrug på enkeltdyrsniveau har sammenhæng med foderforbrug målt på stiniveau. Det kunne tænkes, at forskellige påvirkninger mellem dyr i flok kunne forhindre de enkelte dyr i at leve op til deres genetiske potentiale. Projektets gennemførsel Dataindsamlingen fandt sted i en avlsbesætning over en 2-årig periode og blev afsluttet i april I alt blev der indsamlet data fra 191 dobbeltstier med Landrace-hangrise. Hver dobbeltsti bestod af to stier med en skillevæg, således at 27