Projekt rapport. Resumé (abstract)

Transkript

1 Projekt rapport Resumé (abstract) This paper revolves around a project about a competence skill lifting learning program for the employees at Viborg Bibliotekerne. The project was meant to find out what skills the employees already had about Apps and Gadgets, and then making a learning program meant to make them better. The project used two types of methods to collect the data about their skills, questionnaires and a mini survey. This assignment is an analysis about how the project went. Side 1 af 20

2 Indhold Projekt rapport... 1 Resumé (abstract)... 1 Problemformulering / problemstilling... 3 Motiveret problem formulering... 3 Redegørelse for metoder... 4 Spørgeskema... 4 Miniundersøgelsen... 6 Proto- og deutero-læring... 7 Redegørelse for de anvendte teorier... 7 Wahlgren (2010)... 7 Illeris (2012)... 9 Læring i anderledes kontekst Delkonklusion Analyse i forhold til planlægningen Forbedringer til lignede forløb Vurdering af formidling af produktet Produktet Evaluering af feedback Analyse Resultater og konklusion Kildefortegnelse Side 2 af 20

3 Problemformulering / problemstilling 1) Hvad er Viborg Bibliotekernes medarbejderes behov i forhold til Apps og Gadgets? 2) Hvilken viden besidder de ansatte i forhold til bibliotekets udvalg af Apps og Gadgets? 3) Hvilke undervisningsformer og hvilket indhold vil kunne være hensigtsmæssige i forhold til at de ansatte kan tilegne sig kompetenceløftende egenskaber? Motiveret problem formulering Formålet med projektet er at kompetenceudvikle alle Viborg Bibliotekernes medarbejdere i forhold til gadgets (smartphones, tablets, e-bogslæsere etc.), så vi både bliver bedre i stand til at hjælpe vores brugere i forhold til ny teknologi og bibliotekets e-ressourcer. Målet er at klæde personalet på, så de fremover har lettere ved at kaste sig ud i både eksisterende og kommende gadgets. Derfor ønskes udviklet et forløb, der kan have deltagelse af alle bibliotekets medarbejdere, der befinder sig på meget forskellige niveauer i forhold til brug af og kendskab til gadgets. Derfor skal det undersøges, hvad medarbejdernes behov er, og ud fra dette designe et forløb, vi kan bruge til kompetenceudvikling på området. Forløbet vil tage hensyn til de bibliotekstilbud, der findes til gadgets. De konkrete gadgets er tablet fra Apple, samt android telefoner. Appsene er fire e- ressourcer som biblioteket tilbyder. Disse fire tilbud er: Netlydbog, som gør man kan hente lydbøger via nettet, E-Reolen, som er en side der muliggør e-bøger til sin e-læser, BIBzoom.dk, som er et musikprogram der spiller tilfældigt udvalgt musik, En app 1 der fungerer som en oversigt over åbningstider, fornyelse af bøger m.m. 2 Dette var projektstedets ønske, og dette var også hvad fangede interesse: At kunne se hvordan de digitale medier i en verden i stadig udvikling tvinger bibliotekerne til at videreuddanne deres medarbejdere. Her var det også spændene at kunne arbejde tættere med de ansatte og se hvad deres bevæggrunde var for disse egenskaber, som for en stor del, efterhånden er helt elementære at besidde, kunne være en mangel. Specielt når omverdenen efterhånden er besat så meget med disse medier, at de synes svære at komme uden om. Derudover interesserer de digitale medier mig meget, derfor synes det spændene at kunne arbejde med dem på en læringsbasis. 1 Appen der er tale om er senere blevet betegnet under navnet Viborg Bibliotekerne, da dette er hvad min kontaktperson selv betegner den ved. 2 Stæcker, Projektplan, Side 3 af 20

4 Redegørelse for metoder Formålet med hele dette projekt forløb har været at afdække hvilke kompetencer, færdigheder og behov Viborg Bibliotekernes medarbejdere har i forhold til Apps og Gadgets. Dette skal være essensen i deraf at kunne fremstille et undervisningsforløb med passende indhold i forhold til kompetenceløft inden for Apps og Gadgets. Første led i at kunne afdække Viborg bibliotekernes medarbejders kompetencer og videns behov er at indsamle viden omkring disse via empiriindsamling. For dernæst at kunne anvende den indsamlede empiri til at konturer et læringsforløb bliver Wahlgren (2010) brugt. Wahlgren har fokus på voksen læring hvilket syntes mest anvendeligt i denne sammenhæng. Det er selve hvilke elementer voksenlæring bør indenholde for at det er en succes der er blevet lagt fokus på i denne opgave. Hvordan selve læring forgår og hvilke forskellige typer læring der findes er blevet fravalgt i denne sammenhæng. Dette er grundet at elementer i selve indholdet er blevet fundet mere relevante. Udover teorien har det også syntes nødvendig med en teori omkring niveau opdelinger for at kunne afdække hvilke behov der er, samt for at kunne give en målbar størrelse i forhold til forbedringer. Dette er Illeris (2012) færdighedstilegnelse teori blevet anvendt til. Denne teori er en teori Viborg Bibliotekernes ledere allerede har kendskab til, så den af den grund vil virke mere bekendt for dem. Derudover egner den sig særdeles godt i forhold til kompetencelæring, da den bygger på at man tilegner sig erfaringer. For at indsamle empiri er der blevet lavet et spørgeskema som blev udsendt til samtlige medarbejdere. Derudover blev der også konstrueret en miniundersøgelse. Med miniundersøgelse menes der i denne opgave, en relativt lille undersøgelse af få individer der blev undersøgt i forhold kompetencer. Denne vil blive mere grundigt fremlagt under afsnittet miniundersøgelse. Spørgeskema I forhold til at anvende spørgeskema som metode vægtede det stærkt, at der kunne indsamles relative store mængder data på forholdsvis kort tid. Derudover gjorde denne kvantitative metode det, at det var muligt at indsamle data fra stort set alle implicerede. Derudover gav denne metode mulighed for at have noget konkret målbar data at bearbejde. Disse stærke sider opvejede de svage sider, der er ved en sådan kvantitativ empiri indsamling. De svage sider bestod i at denne type undersøgelse er meget ensidig. Når først spørgeskemaet er udformet og sendt ud, er det ikke længere muligt at kunne ændre i det. Derudover var der ingen garanti for at alle svarede, selvom ledelsen havde stærkt opfordret alle hertil. Et andet utroligt svagt punkt er at det ikke er muligt at kunne stille dybere spørgsmål ind til besvarelserne. Dette kan også være problematisk i forhold til hvis en adspurgt skulle have spørgsmål vedrørende for eksempel tvivl ved et spørgsmål. Spørgeskemaet er opbygget som en survey efter Kruuse (2007). En survey defineres som "[...]en systematisk udspørgen af et større antal personer [..]" 3. Baggrunden for at vælge survey modellen fremfor den stikprøvebaserede spørgeskemaundersøgelse, er dels pga. ønske fra Viborg Bibliotekerne om at inddrage så mange medarbejdere som muligt. Men det er også grundet at muligheden var der for at få data fra flest mulige individer som derfor syntes at give det mest nuancerede billede. 3 Kruuse 2007 s. 271 Side 4 af 20

5 I forhold til konstruktionen og selve indholdet af spørgeskemaet var der flere overvejelser bag. Selve spørgsmålene blev opbygget omkring problemformulering, i forhold til bedst muligt at kunne udvinde viden omkring medarbejdernes adfærd og viden. Spørgeskemaet blev primært bygget op omkring lukkede spørgsmål. Dette syntes mest optimalt i forhold til antal respondenter og ønske om at flest mulige ville svare og føle de have tiden til at svare. Spørgeskemaet var delt op i 11 spørgsmål hvoraf alle havde multipel choise funktionen. Spørgeskemaet blev bygget op omkring følgende punkter:. 1. Personlig vuderinger 2. Apps og Gadgets indgåen i hverdagen, samt hyppighed. 3. Kendskab 4. Test af konkret viden. Hver af disse punkter, undtagen punkt 4, var inddelt efter Illeris (2012) s færdighedstilegnelse teori i forhold til når medarbejderen skulle niveauinddele sig selv. Der var dog nogle af spørgsmålene, som f.eks. i punkt 3 der kunne besvares af "ja" eller "nej". Derudover havde medarbejderne mulighed for at kunne knytte kommentarer til flere af deres svar. Dette var for at give medarbejderne mulighed for at kunne få knyttet kommentarer til deres svar, eller uddybe hvis de ønskede det. Under punkt 3, var det primært medarbejdenes allerede kendskab. Dette var for at kunne besvare anden del af problemformuleringen " Hvilken viden besidder de ansatte i forhold til bibliotekets udvalg af Apps og Gadgets?", men også udfra og vide hvad viden medarbejderne allerede besidder vil dette kunne give svar på første del af problemformuleringen " Hvad er Viborg Bibliotekernes medarbejderes behov i forhold til Apps og Gadgets?". Spørgsmålene lød som følgende: "Er du bekendt hvad termen gadgets dækker over?", "Er du bekendt hvad termen apps dækker over?," " Jeg kender/ og benyttet følgende af e-tilbuddene.". De to først spørgsmål kunne besvares med ja/nej, imens den sidste bestod i afkrydsnings muligheder af de forskellige e-tilbud. I forhold til punkt 1 omkring personlige vuderinger, så blev denne opdelt efter Illeris (2012)s færdighedstilgenelse. Her blev medarbejderen inden for de forskellige spørgsmål bedt om at vurdere sig selv. Disse spørgsmål blev udstukket i forhold til også at kunne se hvordan medarbejderne selv mente det gik. Dette kunne medvirke til at finde medarbejdernes behov samt at kunne se hvor læringen burde fokuseres. Spørgsmålene lød som følge: " Hvordan føler du dit niveau er i forhold til Apps og gadgets?" denne var så delt op i tre underpunkter under "apps" "smartphones" og "tablets". Opdelingen skete for at se om medarbejderne følte forskel i brugen af de forskellige punkter for at se om der var større svagheder nogen steder. Andet punkt var for at kunne se præcis hvor meget brug der forgår i hverdagen. Dette kan være med til at give et indblik i hvor der bør sættes ind. Det giver feks god mening at medarbejderne måske Side 5 af 20

6 har problemer med brugen hvis de sjælent bliver udsat for at bruge dem og ikke selv opsøger dem aktivt. Disse spørgsmål støtter op omkring del tre af problemformuleringen i forhold til hvilken type læring der skal anvendes. Spørgsmålene lød som følgende: " Bruger du apps/gadgets i forbindelse med arbejde?", "Hvor ofte benytter du disse?", " Benytter du selv bibliotekets etilbud?". Disse har så været opdelt i forskellige svar muligheder. I forhold til den første har medarbejderne haft mulighed for ja/nej svar, dog med variationer i forhold til om dette kun var i forbindelse med brugere, eller om de også blev brugt i den almene arbejdsgang. Anden var delt op i tidsinterval, dagligt, ugeligt, månedligt, aldrig. Det sidste spørgsmål var igen delt op i ja/nej muligheder med variationer. Disse variationer bestod i, ja dem alle, ja nogle, nej, nej de er ikke noget for mig, samt nej jeg var ikke klar over at bibliotekets tilbød nogen. Her blev der forsøgt at give et begrænset antal muligheder for bedst muligt at kunne få et målbart datasæt, men alligevel give variation. Punkt fire bestod kun af et spørgsmål og handlede reelt om at havde en slags kontrol for om medarbejderne nu viste noget, eller på må og få klikkede sig igennem spørgeskemaet. Spørgsmålet var åbent imodsætningen til alle de andre der har været lukket. Der var to svarmuligheder hvoraf der var en tekstboks at skrive i. " Nævn nogle af de ting apps kan bruges til??". At der overhovedet var sat svarmuligheder op var grundet at det system spørgeskemaet blev udført i, krævede at folk havde svar muligheder. Her var så muligt at give en boks at skrive i sammen med. Punkt fire ville også kunne biddrage til at se hvilket kendskab medarbejderne havde i forhold til apps og derigennem kunne se hvilken type viden der kunne være brug for. Miniundersøgelsen Miniundersøgelsen bestod af en lille række øvelser. Til denne undersøgelse havde Viborg Bibliotekernes kontaktperson udvalgt fire medarbejdere der lå på forskellige færdighedstilegnelses niveauer. Øvelserne bestod af to omgange, den første bestod blot i at navigere rundt i Viborg Bibliotekernes e-tilbud, mere eller mindre efter eget ønske. Anden del bestod i en konkret case hvor en bruger bad om hjælp. Denne fiktive bruger skulle så behjælpes via de før omtalte e-tilbud. Til denne undersøgelse var der så et spørgeskema bestående af nogle spørgsmål. I modsætningen til spørgeskemaet der bestod af meget lukkede spørgsmål, bestod disse af generelt meget åbne spørgsmål. Dette var grundet at der oprindeligt havde været til hensigt at dette skulle forgå via interveiw, men tidspresset på medarbejderne syntes ikke at tillade dette. Derfor syntes det mest anvendeligt at bruge en mere kvalitativt tilgang med et mere kvantitativt udgangspunkt. Derudover var der en evaluering som opsamling når alle var færdige. Spørgeskemaet bestod af fem spørgsmål, hvoraf et enkelt var til at besvare før øvelserne. Formålet med miniundersøgelsen var at teste medarbejderes arbejdsgang omkring disse apps og gadgets i forskelligt omfang. Derudover blev deres viden omkring brugen af disse også vurderet, samt hvor evt. problemer kunne ligge. I forhold til miniundersøgelsen kan det være stærkt kritiserbart at undersøgelsen kun forgik på smartphonene, og ikke også blev gennemgået på tablets. Der var en tablet tilstede, men da alle medarbejderne var udstyret med en smartphone, syntes dette mere konsistent at gøre. Derudover er der en større forskel på en smartphone og en computer, end en tablet og en computer. En anden kritiserbar faktor er at undersøgelsen var enkeltstående. Det ville have givet et bedre indblik i præcis hvilken effekt gennemgangen af øvelserne havde haft, hvis undersøgelsen kunne have været Side 6 af 20

7 gentaget. Og med fordel gennemgået med flere forskellige medarbejdere for at give et større overblik. I forhold til stærke sider ved denne type undersøgelse, er at det giver et dybere indblik i hvordan medarbejderne arbejder i forhold til konkrete opgaver. De få deltagende individer giver også mindre data at bearbejde som er tidsbesparende. Derudover opnåes der også større intimitet og tillidsforhold hos medarbejderne i forhold til øvelsen. Derudover er der i denne sammenhæng mulighed for undervejs at kunne ændre i fremgangsmåden, eller give personlig vejledning, pga. den lille gruppe. Som nævnt tidligere bliver Wahlgrens voksnelærings teori brugt som primære kilde. Voksenlæring syntes at være mest interessant at kikke på i forhold til det der er målet er et læringsforløb. Derfor syntes Wahlgren rigtig at vælge, da han har fokus på selve den voksnes læring, samt hvilke helt specifikke elementer der bør være tilstede. Proto- og deutero-læring En anden relevant måde at se på læring i denne sammenhæng ville også være at sætte på at forbrede medarbejderne på selv at arbejde med at lære, at lære. Dette kunne gøres via på proto - og deutero - læring. Protolæring er udenad læring, hvilket egentligt minder lidt om noget medarbejderne har haft. De nævnte de havde fået et lyn kursus til de forskellige funktioner, men i den her forbindelse ville man så fokusere mere på at gentage til det sad fast. Imens i deuterolæring, lære man at sætte det man har lært i kontekst, sådan det kan bruges andre steder. Redegørelse for de anvendte teorier Denne rapport omfatter læring hos Viborg bibliotekernes medarbejdere, derfor har det været vigtigt med et mere pædagogisk indblik i voksnes læring. Wahlgren (2010) Wahlgren (2010) uddyber de forskellige kriterier og præmisser, der kan forgå i voksen læring. Wahlgren s teori omkring voksnes læringslyst belyser, at voksne generelt har en læringslyst, men kan have forskellige barrierer, der er vigtige at kunne nedkæmpe. Disse barrierer kan være af forskellige karakter, dette kan for eksempel være uvilje mod at ændre på en måde at udføre sine vante opgaver på, dette være af mere personlig karakter hvor medarbejderen ikke føler at læringen er brugbar, nødvendig, eller simpelthen ikke føler sig tilstrækkelig til at kunne gennemføre læringen. Det er en vigtig del af en læringsproces at kunne finde og bekæmpe disse barrierer hvor de nu kan opstå. Da læringen ellers kan blive utilstrækkelig, eller helt have den ønskede virkning. I forhold til Viborg bibliotekernes medarbejdere så blev der udført både en miniundersøgelsen, men også spørgeskema, for at kunne kortlægge om hvilke læringsbarrierer der var til stede, hvis nogen overhovedet. Derfor blev det fundet nødvendigt at kortlægge hvilke holdninger Viborg bibliotekernes medarbejdere havde omkring Apps og Gadgets for at kunne imødekomme disse forhindringer. Brugen af denne teori har gjorde at der kom et overraskende resultat i forhold til hvor Viborg bibliotekernes største barriere ligger i forhold til læring, dette resultat vil blive omtalt længere nede i opgaven og specielt i resultatet delen og konklusionen. Dette er uvist om samme resultatet, som syntes utroligt interessant ville være fremkommet uden brug af denne teori. Side 7 af 20

8 Wahlgren selv argumenterer for, at der er forskel i den måde voksen lærer på i forhold til børn og unge. Rapporten her vil ikke komme ind på forskellene, men fremhæve hvilke punkter der er vigtige elementer i voksen læring, da det er her fokus ligger. Wahlgren opstiller fire karakteristika som er gennemgående i forhold til voksens læring, disse har han fra Knowles 4 : - Voksne ønsker og udviser selvstyring (self-directedness) som en del af det at blive voksen men er underlagt styring i visse situationer. - Voksnes erfaringer er en rig læringsressource. Voksne lærer mere effektivt gennem erfaringsbaseret læring som fx i diskussioner og gennem problemløsning. - Voksnes behov for læring udspringer af opgaver eller problemer fra livssituationen. Voksenuddannelse skal derfor organiseres i forhold til anvendelse i forhold til livssituationen (life application) og planlægges i forhold til den lærendes parathed til at lære. - Voksne er orienteret mod udvikling af kompetencer (competence based learners), og de ønsker at anvende deres nyerhvervede færdigheder og viden umiddelbart. Voksne er derfor handlingsrettede (performance-centered) i deres tilgang til læring.(knowles, 1980:43-44) 5 Alle disse fire punkter er gennemgående for Wahlgren, da disse står som en slags base for voksenlæring. De omtales fremover i punkter, 1-4, opdelt oppefra og ned. De tre sidste punkter har specielt kontekst i forhold til Viborg Bibliotekerne, samt en konsekvens for hvordan læringspunkterne kan udformes. Disse tre punkter har derfor klart haft en betydning i udførelsen af miniundersøgelsen, da det må antages punkt 1 er en del af at deltage i et sådan forsøg. Det har været en del af miniundersøgelsen, at Viborg bibliotekernes medarbejdere har haft mulighed for at kunne samarbejde i forhold til de spørgsmål de fik, dette gav dem så mulighed for at diskutere de forskellige problemer der kunne opstå undervejs. I forhold til del 3 så var spørgsmålene bygget op omkring cases der ville kunne ligne en situation, de før har oplevet eller ville kunne komme til at opleve i en nærfremtid. Således at de fik en følelse af formål med disse øvelser og derigennem kunne se hvordan denne kompetence udvikling ville kunne bruges i forhold til 4. Dog må det siges i forhold til trin 4, så kommer det an på bibliotekets brugere hvornår deres kompetenceløft ville komme til brug. I forhold til at kunne implementere den manglede, må det forventes at medarbejderne har en vis portion professionalitet, og derfor kunne medbringe denne. Alle disse punkter i samhørighed burde derfor iflg. Wahlgren give de mest gunstige betingelser for succesfuld læring. Implementering af denne teori i forhold til miniundersøgelsen har haft stor betydning for hvordan miniundersøgelsen blev opbygget. Teorien har været afgørende for forståelsen til at kunne udvikle miniundersøgelsen på en sådan måde at den syntes at støtte op om disse punkter, der derfor kunne give gunstige resultater i forhold til at kunne medhjælpe til at besvare hvilket behov for viden, samt hvilke kompetencer Viborg Bibliotekernes medarbejdere har i forhold til Apps og Gadgets. Derudover vil den også kunne bevirke til at kunne svare på sidste spørgsmål i problemformuleringen, omkring hvilke undervisningsmetoder der kan være mest gunstige i forhold 4 Wahlgren, B.2010, s 11 5 Wahlgren, B.2010, s Side 8 af 20

9 til kompetenceløft. Denne teori har således haft stor indflydelse i forhold til den empiri der så blev indsamlet og som der kan læses mere senere, samt i Bilag 5: Produkt. Wahlgren fokuser på, at voksne ønsker at medbringe noget med sig fra undervisningen, hvilket i forhold til Viborg bibliotekerne er en yderst reel sag. Den undervisning der skal bygges skal kunne hjælpe medarbejderen videre i sit vider arbejde. Hvilket lige præcis er hovedkimen til denne opgave. Viborg Bibliotekernes medarbejdere skulle meget gerne få et kompetenceløft de kan bruge i specielt arbejdsøjemed. Et af Wahlgren s hovedpunkter er, at den voksne skal havde et behov eller ønske om at deltage i undervisningen. Dette er et vigtigt punkt at slå ned på fordi Viborg bibliotekerne ønsker medarbejderne skal have en god oplevelse med undervisningen, hvilket i følge Wahlgren kan resultere i medarbejderen ønsker at forsætte med at arbejde med dette. Derfor var det utroligt vigtigt at forsøge at holde en opbygning der kunne inddrage denne teori. Denne teori kan bidrage videre i forhold til medarbejdernes engagement senere, hvis de føler de har fået en positiv udbytningsfyldt lærings oplevelse. Wahlgren er inden over hvad det vil sige at lære, altså betydningen bag selve læringen, dette kunne også have været meget relevant i rapporten med en dybere gennemgang bag hele det koncept at lære, men her er valget altså faldet på en mere overfladisk tilgang. Dette er grundet både ønske fra Viborg Bibliotekerne, men også at dens relevans syntes mindre betydningsfuld for hvad der kunne opnås inden for den givne tidsramme. Wahlgren fokusere på at det er utrolig vigtigt for voksnes læring, at den består i tilegnelse af erfaringer. Dette er fordi vi som mennesker bliver bedre til at handle når vi får erfaringer. Når vi får eller udvikler vores erfaringer, så sker der altså et læringsudbytte som bliver til udvikling af kompetencerne. Lige præcis denne proces er utrolig vigtig i voksen læring, da en meget vigtig del i at voksne skal kunne bevare deres fokus på læringen og i det hele taget kunne føle de får udbytte, er at de kan se der sker en udvikling. Et af de vigtige punkter er også at de kan se det er noget de kan bruge i senere forløb. Her kan kompetence udviklingen, eller løftet så være stor gavn, da der kan blive bygget ovenpå allerede eksisterende kompetencer, som medarbejderen allerede kender motivationen bag. Wahlgren nævner der skal være fokus på bestemte elementer, for at kunne hjælpe til at den voksne bevare viljen til at lære. Illeris (2012) Wahlgren omtaler, i sammenligning med Illeris (2012), omkring hvilke faktorer der er opstillet i forhold til at medarbejderen har følt et kompetenceløft. Hos Illeris omtales dette som stadier af færdighedstilegnelse. Disse stadier er opdelt fra begynder til ekspert. Stadierne bliver opdelt nybegynder, avanceret begynder, kompetent udøver, kyndig udøver og ekspert. Begynder stadium tilegner man sig en ny færdighed ved hjælp af undervisning og at lære herigennem regler der gør man kan genkende forskellige kendsgerninger og træk som er relevante. Anden stadium er når nybegynderen begynder at få mere erfaring via denne erfaring begynder at kunne klare virkelige situationer. At kunne bruge sin nye færdighed i forskellige kontekster, samt at kunne lære mere avancerede regler. Side 9 af 20

10 I tredje stadium lære man at kunne omflette og selv opsætte hierarki i forhold til regel sættet, herunder hvornår man bør se bort fra det. I tredje stadium lære vi at kunne problemløse. Når vi når til fjerde stadium begynder man at bruge "know-how" og intuition. Med andre ord behøver man ikke nødvendigvis at tænke over hvad man gør. Man gør det bare naturligt. Det sidste stadium, det femte er hvad der betegnes som ekspertise. Dette er når det er blevet så naturligt at det føles som et med en. Man gør flere ting på automatik, man løser ikke problemer eller træffer afgørelse, man gør hvad der plejer at virke. Man kan ikke altid forklare hvorfor, men ubevist føler man at man har ret. Denne teori blev meget anvendelig i forhold til både opbygningen af miniundersøgelsen, hvor Viborg Bibliotekernes medarbejdere brugte den til at inddele deres eget niveau med. Derudover blev den også anvendt i forhold til at behandle den indsamlede data fra spørgeskema undersøgelsen, plus som vurderings faktor i selve spørgeskemaundersøgelsen. Her fik Viborg Bibliotekernes medarbejdere fem grads inddelinger fordelt i forhold til Illeris færdighedstilegnelse til hvor der var behov for at kunne inddele sit eget niveau, eller stadium. Denne blev som sagt også anvendt i miniundersøgelsen hvor den var opsat i forbindelse med følt læring. Viborg Bibliotekerne havde en forventet at nogle af medarbejderne måtte ligge på hvad der svare til begynder niveau. Dette var grundet de ikke regnede med at medarbejderne havde ret meget kendskab til de forskellige Apps og Gadgets, samt hvilke funktioner disse havde og hvordan de betjentes. Læring i anderledes kontekst I forhold til at lave hele dette projekt har det været relevant at undersøge om der er andre der har gennemført lignede. Flere biblioteker har gennemgået et forløb kaldet "23ting". Som udvalgt eksempel er Aarhus kommune blevet udtaget, der gennemførte dette forløb i " 23ting" udspringer fra USA, under titlen "23things". Hele konceptet bag "23ting" var at inspirer personalet på hovedbiblioteket i Aarhus til at lære 23 udvalgte ting, relateret til web 2.0 at kende 6. Dette var dog ikke kun for Aarhus hovedbiblioteks medarbejdere, men alle havde mulighed for at kunne tilmelde sig og herigennem deltage. Dog var der nogle private møder der forgik for medarbejderne, som det umiddelbart ikke ser ud til andre havde adgang til. Projektet ser ud til at være forgået på frivillig basis med nogle møder på hovedbibliotekets samt mulighed for medarbejderne imellem, at kunne samarbejde om at løse opgaver. Et mindre samarbejde var næsten krævet da visse af opgaverne bestod i at gennem se en kollegas opgave. Hele bevægelsen bag projektet har været at give medarbejderne mod på at give sig i kast med de digitale medier og lære at føle sig mere trygge i forhold til dem. Projektet ser umiddelbart ud til at have været en succes, dette bliver blandt andet grundet i at opgaverne var relative små og overkommelige. Det der dog kan syntes at mangle er en opfølgning på hvordan de deltagendes evner har været i senere forløb da dette som sagt fandt sted i Skal vi se på dette i forhold til Wahlgrens fire læringspunkter, så i og med dette er frivilligt, så må man kunne sige at den voksne herigennem selv tager styringen 7. Hele konceptet "23ting" er Voksne ønsker og udviser selvstyring (self-directedness) som en del af det at blive voksen men er underlagt styring i visse situationer.(første del af lærings fire punkter) Side 10 af 20

11 opstillet som et opgavesæt der skal løses og derefter gennemgås, opgave for opgave, hvilket bidrager til del to 8. Ser vi på tredje del 9, så kan vi fremfinde et citat fra "23ting" Aarhus hjemmeside: " Håbet er, at medarbejderne bliver i stand til at bruge nye teknologier i det daglige arbejde. Når man snakker om web 2.0, kan man hurtigt blive teknologifikseret, men det der adskiller web 2.0 teknologierne fra tidligere teknologier, er det sociale aspekt, og måden de bliver brugt på. Det er derfor, vi skal prøve teknologierne af, og se hvad vi kan bruge dem til." 10 Det bliver ikke direkte sagt på noget sted at medarbejderne har problemer med disse digitale medier, men det antydes og derfor må udspringe i at medarbejderne har haft problemer med at bruge disse. Derfor må det siges at behovet for denne læring som forgår igennem "23ting" er opgaver eller problemer fra livssituationen. Det må forventes at hvis Aarhus Bibliotekernes medarbejdere har gennemført dette forløb at de har erhvervet sig nogle kompetencer som derfor opfylder sidste del af Wahlgren s fire lærings punkter 11. I forhold til Wahlgren må "23 ting" umiddelbart kunne syntes som en succes. Dog kan det være kritiserbart at projektet forgår på fuldstændig frivillig base, og dermed stor sandsynlighed for at dette kan forgå i fritiden. Derfor kan der vise sig at være sig både pga. manglede interesse eller tid og derfor ske et fravalg.. Derudover kan det være stærkt kritiserbart, at "23ting" kun forgik på et niveau. Der er ingen opdeling i forhold til mere eller mindre kompetente medarbejdere, hvilket ville kunne gøre at medarbejdere der allerede besidder nogle af kompetencerne ville kunne komme til at føle sig overset. I forhold til Viborg Bibliotekernes medarbejdere ville i forhold til "23ting" kunne bruges visse elementer. Hele konceptet ville kunne fungere fint i forhold det umiddelbare indtryk, også i forhold til udførte spørgeskemaer, er at medarbejderne fint forstår brugen af de digitales mediers platforme. Det er mere lysten til at sætte sig ind i præcis hvordan disse mere præcis fungere i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Derfor er der en stor risiko for at Viborg Bibliotekernes medarbejdere ikke ville få meget ud af et sådan forløb, da de simpelthen ville fravælge det. I forhold til Viborg Bibliotekerne ville niveau opdeling være stærkt ønskeligt, da Bibliotekernes eget indtryk, samt undersøgelserne, giver udtryk af at medarbejderne ikke ligger på samme niveau. I modsætningen til et forløb der blev gennemført i Rudersdal kommune 12. Her fik kommunen bevilliget penge til at kunne styrke medarbejdernes it-kompetencer. Kommunen indgik et samarbejde med Teknologisk Institut og herigennem blev der udbudt 17 kurser der tog forskellige indhold på forskellige niveauer. Dette forgik dog også på mere frivillig basis, idet kommunen opfordrede medarbejderne til at melde sig til de forskellige kurser. En større del af medarbejderne 8 Voksnes erfaringer er en rig læringsressource. Voksne lærer mere effektivt gennem erfaringsbaseret læring som fx i diskussioner og gennem problemløsning.(anden del af lærings fire punkter) 9 Voksnes behov for læring udspringer af opgaver eller problemer fra livssituationen. Voksenuddannelse skal derfor organiseres i forhold til anvendelse i forhold til livssituationen (life application) og planlægges i forhold til den lærendes parathed til at lære.(tredje del af læringens fire punkter) 10 Fra "Velkommen" 11 Voksne er orienteret mod udvikling af kompetencer (competence based learners), og de ønsker at anvende deres nyerhvervede færdigheder og viden umiddelbart. Voksne er derfor handlingsrettede (performance-centered) i deres tilgang til læring.(fjerde del af læringens fire punkter) 12 Side 11 af 20

12 benyttede sig af tilbuddet. De deltagende meldte tilbage med tilfredshed at de forskellige kurser tog i høj grad stilling til den enkeltes niveauer og forgik på professionelt niveau. Ved at hyre nogle professionelle til at stå for kompetenceudviklingen havde Rudersdal kommune her sikret sig i større grad at der var en god chance for at der ville ske kompetenceudvikling i en vis eller større grad. Dog kan der foreligge problemer i at medarbejderne frit selv har kunnet vælge. Det kræver en vis selvkritisk tilgang at kunne vurdere hvis og hvor ens styrker og svagheder måtte ligge. Derfor kan der have været risiko i spildte ressourcer i forhold til medarbejdere der fejlartigt har valgt noget uhensigtsmæssigt, eller helt er udeblevet. Desværre er dette en af de mere kostbare metoder, og hvorvidt medarbejderne også fik undervisning i at kunne selv vedligeholde disse kompetencer er umuligt at sige. Igen kan den frivillige del af denne metode give problemer, men dens niveau opdeling ville kunne være gunstige i forhold til Viborg Bibliotekernes medarbejdere, da den lige præcis kan fokusere hvor problemerne kan ligge. Dog er spørgsmålet hvor omfattende det bør være i forhold til medarbejdernes behov. Delkonklusion Disse to metoder har visse fællestræk, men samtidigt forskellige udgangspunkter for selve medarbejderen. Aarhus kommunes "23ting" tager udgangspunkt i egen læring, imens Rudersdal kommune har udgangspunkt i undervisning. Begge dele kan være gunstige i forhold til Viborg Bibliotekernes medarbejdere, men vil motivationen skulle være en helt anden, da Viborg Bibliotekets medarbejdere har haft foredrag hvor den ønskede effekt syntes at udeblive. Analyse i forhold til planlægningen Projektplanen bestod af forskellige faser, beslutningsfasen, en empiriindsamlingsfase, en analyseog designfase, en slutfase og til slut en evalueringsfase. Her følger en kort forklaring af hver fase. Yderligere forklaring findes i Projektplanen (bilag 1). Beslutningsfasen er fasen hvor der blev besluttet hvilken fremgangsmåde, samt metoder og teorier der skulle bruges i forbindelse med empiriindsamling, samt hvad der ellers skulle ske undervejs. Empiriindsamlingsfasen var den fase hvor data blev indsamlet via spørgeskema. Denne fase, analyse- og designfasen hænger dog sammen. Dette var, grundet spørgeskemaernes data, var med til at forme hvordan miniundersøgelsen skulle udformes, men var også med til at indsamle empiri i forhold til medarbejdernes holdninger både i forhold til Apps og Gadgets, men også i forhold til læringsformer. Som en sammenkobling af empiriindsamlingsfasen kommer analyse- og designfasen. Heri blev miniundersøgelsen designet via den analyse der fandt sted ved behandlingen af dataen fra spørgeskemaerne. Miniundersøgelsen blev derfor stillet mere skarp i forhold til hvor medarbejderne havde reagere mere kritisk i spørgeskemaet, f.eks. i forhold til lysten til at bruge e-tilbuddene. Derudover blev empirien også analyseret i denne fase, som så leder videre til slutfasen. Side 12 af 20

13 I slutfasen er alt data analyseret og derfor kan der konkluderes på det, derudaf komme et forslag til et undervisningsforløb. Så i slutfasen afsluttedes undersøgelserne og produktet blev færdiggjort. I evalueringsfasen blev der et med projektstedet for at evaluere på produktet og dermed for at kunne afslutte hele forløbet. I forhold til planlægningen blev tidsrammen overholdt fint. Der gik en smule forsinkelse i hele udsendeprocessen, da der opstod problemer med det program som blev brugt til at sende spørgeskemaerne ud med. Her kunne man måske til eftertanke have sat mere tid af til at sætte sig ind i programmet. Tidsmæssigt blev der også brugt ekstra tid i forhold til at finde en tid, hvor alle de ansatte der skulle medvirke i miniundersøgelsen havde tid. I forhold til miniundersøgelsen fik medarbejderne udleveret spørgeskemaer i stedet for at blive interviewet. Dette skete grundet tidsnøden, samt for at sørge for, at de spørgsmål de ansatte fik, blev så enslydende som muligt. Dette ville gøre det nemmere at behandle og sammenligne de vundne data senere i forløbet. Derudover forløb alt på den måde, som det var blevet planlagt i projektplanen. Tidsrammerne for hver enkel del syntes meget passende, udover de få problemer som nævnt ovenover. I forhold til manglede tidligere erfaringer måtte disse små ændringer nødvendigvis være forventet. Det kan derfor konkluderes, at planlægningen forløb som forventet i forhold til vejleder, kontaktperson, samt studerendes ønske. Dette har givet ro og sørget for at deadlines blev overholdt Derfor blev alle aspekter udført og dette har hjulpet til at produktet blev udført tilfredsstillende i forhold til projektstedets ønske. Forbedringer til lignede forløb I forhold til forbedring, vil en klar anbefaling være, at have flere fakulteter ind over projektet. Det var en personlig stor udfordring at skulle bevæge sig ind på nye fakulteter, som f.eks. læring. Helt specielt ville en med erfaringer inden for voksen læring have været ideelt, og endnu mere hvis dette også var inden for IT, som eksemplet nævnt med betalt læring. Andre fakulteter kunne også have været relevante, men i høj grad at en inden for læringsforløbet ville være helt essentiel. Når læringsforløbet er fastlagt vil det være mere overskueligt, at kunne tilrettelægge og teste de helt korrekte måder, at lære medarbejderne om de e-tilbud Viborg Bibliotekerne har. Og da disse så kan blive testet, vil dette også kunne indarbejdes nemmere i forhold til de ansattes arbejdsskemaer, da det så er nemmere at rette specifikt ind på de ansatte der kunne have brug for dette opkvalificerende forløb. Så alt i alt ville flere fakulteter have gjort processen nemmere og mere effektiv. Der ville dog gå mere tid til at disse skulle samarbejde, men det ville give et bedre resultat alt i alt. Side 13 af 20

14 Vurdering af formidling af produktet Der var ingen reelle aftaler for hvordan produktet skulle formidles til projektstedet. Formidlingen ville bestå af et skriftligt produkt, hvor der skulle være en gennemgang af hele forløbet, samt resultater og konklusioner. I forbindelse med feedbacken, var der forinden også lavet en mundtlig aftale om hvad dette skulle gå ud på. Dette var for at kunne sætte feedbacken i et perspektiv, der kunne udnyttes fuldt ud i forhold til begge partnere. En anden grund til dette var at det ville spare en del tid i forhold til at skulle korrespondere frem og tilbage om, at det feedback der kom, var relevant eller ikke. Så udover at det var tidsbesparende, så syntes det også relevant i forhold til at forventningsafstemme sådan at det også blev et professionelt og positivt forløb at give og få feedback. Det har været en vigtig del for begge parter, at dette forløb skulle være af positiv karakter, og helt kunne forløbe uden alt for mange problemer. Derfor har det også været essentielt, at afslutningen af forløbet, altså formidlingen af produktet, skulle foregå på en måde som begge partnere kunne indfinde sig med. Det var også grundet dette, at der blev aftalt, at der var mulighed for Viborg Bibliotekerne at kunne få uddybninger der hvor det ønskedes. Det skriftlige produkt var bygget op af flere punkter. Disse punkter var en beskrivelse af processen, samt forløbet, og undervejs af hvert forløb en baggrund samt en analyse af forløbet. Produktet Første del af produktet bestod af en opridsning af formålet med produktet, dvs. hele bevæggrunden for at gennemføre dette. Her blev der ridset op hvorfor Viborg Bibliotekerne mente dette forløb var vigtigt, samt hvad der skulle komme ud af forløbet. Dernæst var det undersøgelsen af medarbejdernes nuværende kompetencer. Dette var anden del af problemformuleringen, hvor medarbejdernes kompetencer og viden undersøges. Denne del var også vigtigt i formidlingen til projektstedet for at de kunne se tingene med udefrakommendes øjne. Dernæst kom der et afsnit omkring mine overvejelser/ konklusioner ud fra dette førstehåndsindtryk der var blevet dannet. Dette er blevet gjort for at få en stemningsfølelse. Dernæst spørgeskemaer og stikprøver, altså de metodevalg der blev foretaget til empiriindsamling og behandling af problemformuleringen. Deraf ville det også være nemmere at kunne analysere sig frem til om metodevalget og udførelsen af undersøgelserne blev udført i henhold til hvad de ønskede. Da denne proces blev gennemført var både spørgeskemaer, samt tests blevet gennemgået af kontaktpersonen fra Viborg Bibliotekerne for at sikre så stor sammenhørighed som muligt. Efter dette blev resultaterne af undersøgelserne fremlagt. Dernæst kom et afsnit om mine overvejelser/ observationer i forbindelse med både resultater af testene, men også i forhold til hvad der blev observeret under de forskellige undersøgelser. Dette kunne være en essentiel kilde for Viborg Bibliotekerne at få set det hele fra en anden vinkel. Hele produktet blev afsluttet af et afsnit med mine anbefalinger/ undervisningsprogram. Her blev det hele samlet sammen, ud fra dette og den faglige litteratur, samt læringsteorier der var blevet anvendt i den her sammenhæng, udarbejdet en endelig konklusion på hele dette forløb. Ud fra denne konklusion blev der opstillet to læringsmetoder som havde mulighed for at kunne avanceres eller udvikles alt efter lige præcis det ønske Viborg Bibliotekerne havde. Side 14 af 20

15 Undervisningsmetoderne tog udgangspunkt i nogle brede metoder som derefter kunne tage udgangspunkt i hvor meget der ville blive sat af til selve dette kompetenceløftende læringsforløb. Disse undervisningsmetoder blev lidt mindre vage end håbet, men da det kom til at udfærdige dem, bar dette præg af manglen på reelle kompetencer af viden inden for dette felt. Der var også flere komponenter der gjorde dette forløb besværligt. Blandt andet blev det først forstået som at det var alle ansatte der skulle gennemgå et forløb, hvoraf der så senere i processen blev udpeget, at der i den proces der skulle udarbejdes, skulle tages hensyn til at udvælge de medarbejder der havde behovet for et sådant forløb. Dette vanskeliggjorde hele processen, da det først var relativt sent i forløbet at dette blev oplyst. Der er en væsentlig forskel på at lave et forløb der skal ramme samtlige ansatte, men samtidigt kunne opdeles i grove niveau inddelinger, og så at kunne lave et system der kan håndplukke specifikt de medarbejdere der syntes at kunne have gavn af et sådan kompetenceløftende forløb. Derudover ville systemet også skulle kunne udpege hvilke steder dette kompetenceløftende forløb skulle rette sine fokuspunkter. Dette var en af grundene til at første del af formidlingen blev skriftlig. Dette gjorde at begge parter ville have en gengivelse af forløbet at kunne se tilbage på. Dette kan blive relevant for lignende eller andre forløb i fremtiden for at kunne sikre et tilønsket resultat.. Evaluering af feedback Evalueringen som var aftalt, skulle foregå skriftligt. Evalueringen fra mit projektsted bestod primært fra en person. Denne person er den kontaktperson der har været kontakt til under hele forløbet, og som har fulgt forløbet tæt. Denne person har også været med ind over planlægningen og sørget for at formidle kontakt og at der igennem hele processen var samhørighed blandt fremskridtene og det ønskede slutresultat. Evalueringen bestod af en med en liste af ting. Derudover var den fremstillet på baggrund af en mundtlig aftale der var opstillet for at give dem muligheder for, at ønske en uddybning eller lignede. Altså var hele produktet ikke gået fuldstændigt i dybden med alting, da Viborg Bibliotekerne ikke havde interesse i dette, men hellere ville havde en god gennemgang af punkterne med mulighed for at de kunne få en uddybelse. Derfor vil der kommes ind på de mest relevante punkter i feedbacken. Hvor de har bedt om uddybninger, er der valgt og undlade dette, da det var en del af aftalen de blot præciserede hvor de ønskede mere fokus, hvilket de så ville få i en senere gennemgang. "Jeg synes, det er en interessant konklusion, at medarbejderne har en god viden omkring vores e- tilbud, men at der er en usikkerhedsfaktor i forhold til brugen af de digitale medier. Når jeg skriver interessant mener jeg, at jeg aldrig har tænkt over det på den måde før, men at jeg tror, det kan være en fin vinkel at bruge. Jeg tror, det er en rigtig konklusion. 13 Konklusionen på produktet stemte ikke overens med forventningen. Forventningen var at de ansattes kompetencer og viden omkring de forskellige e-tilbud ville være problemet. Hvilket undersøgelserne kom frem til, at det var en usikkerhedsfaktor. I den store runde spørgeskemaer, blev de ansatte bedt om at definere det niveau de selv følte de var på. Herefter blev de så stillet 13 Iversen, 2012, udpluk fra feedback for produkt. Side 15 af 20

16 overfor en række spørgsmål så der derudfra kunne differentieres om hvorvidt de så også var på det givne niveau. Her kunne der så konstateres, at de fleste havde mere styr på diverse e-tilbud end de havde udtrykt tidligere. Det var en del af grunden til at dette kunne konkluderes som nævnt længere oppe. Derudover blev der også taget hensyn til om der er en usikkerhedsfaktor, da de ansatte gennemgik miniundersøgelsen. [ ]men det er mit indtryk både efter, hvad jeg oplevede og efter at have snakket med medarbejderne, at de manglede noget information om, hvad der var formålet med testene[ ] 14 I forbindelse med testene fik alle de implicerede parter relevante kontaktoplysninger, så de kunne kontakte, hvis de havde yderligere at spørge om. Derudover var medarbejderne efter bedste overbevisning blevet informeret om hvad formålet var. Dog må der havde været nogle problemer i kommunikationen, i forhold til at medarbejderne helt tydeligt havde haft lille forståelse hele baggrunden bag disse øvelser. Dette er i strid med Illeris(2012), men hvor stor indvirkning dette kan have haft, er dog tvivlsomt i forholdt til, at alle medarbejderne gennemførte testene og udfyldte de medfølgende spørgeskemaer. Men i forhold til medarbejdernes entusiasme i forhold til videre forløb er det dog uvist om det her kunne have en indflydelse. I forhold til overstående var der ubevist kompenseret for det, i det produkt som Viborg Bibliotekerne fik udleveret i og med der var taget højde for dette. Dette nævner Iversen i hendes feedback: [ ]Jeg kan se i dine anbefalinger, at du har taget konsekvensen af dette, da du jo skriver, at der er brug for en udførlig guide, der skal gennemgås af en fælles underviser, inden de selv går i gang med det praktiske arbejde. 15 Dette kan så have været et udslag af erfaringer har udviklet sig og herigennem via teorierne kunnet give dette udslag. Feedbacken har været utrolig fyldestgørende og har haft mange forskellige fokuser og aspekter der har givet anledning til videre eftertanke i forhold til et sådan forløb. Analyse I forhold til selve rapporten har det været utroligt vigtigt at få kendskab til Viborg bibliotekernes medarbejderes vidensbehov i forhold til Apps og Gadgets. Viborg Bibliotekerne have en hypotese om medarbejderne havde problemer i forhold til selve brugen bag disse. Altså mere konkret hvordan e-tilbuddene fungerende. Dykker vi ned i både spørgeskema og minitesten virker det fint til at medarbejderne har styr på funktionen. I minitesten var der ingen af medarbejderne der havde problemer i hverken hvilket indhold der var i etilbuddene eller hvordan de fungerede. Og i forhold til spørgeskemaet har største delen styr på hvad de forskellige e-tilbud skal bruges til, samt hvad de indeholder. Flere har også at gøre med dem på regulær basis. Hvis vi ser på nedenstående tabel, som er en opstilling af data fra spørgeskemaet, her i forhold til spørgsmålet om hvor ofte de benytter disse. Her kan vi se at langt største delen benytter dem dagligt. Altså kan vi konkludere i forhold til 14 Iversen, 2012, udpluk fra feedback for produkt. 15 Iversen, 2012, udpluk fra feedback for produkt. Side 16 af 20

17 det kun er 18% der aldrig bruger dem, at man kan gå ud fra at medarbejderne må kende mere indgående til funktionerne. I forhold til minitesten så oplevede medarbejderne heller ingen problemer med at gennemføre øvelserne. Som nævnt i Bilag 1: Produktet, så oplevede medarbejderne faktisk mest tekniske problemer. Altså i forhold til omgangen på smartphonen. Vender vi tilbage til spørgsmålet før det så omhandler det om hvorvidt medarbejderne overhovedet benytter sig af e-tilbuddene. Dette kan vise en generel interesse inden for at bruge dem. Det giver god mening at medarbejderne ikke interessere sig for at kunne bruge og vejlede brugerne i dvs e-tilbud hvis de ikke selv bruger dem. Her kan vi se at det er over halvdelen der benytter nogle af dem, men alligevel en stor del som svare nej. Og herunder er det kun 3% der har svaret at dette er grundet mangel på interesse. Her har minitesten så kunnet afsløre at dette kan skyldes medarbejderne simpelthen ikke føler sig kompetente nok til at håndtere dem. Derfor kan der konkluderes at det primært er på det følelsesmæssige plan der trænger et boost. Derudover kunne et kompetenceløft inden for den generelle omgang med e-tilbuddene også være et punkt, da det kun er meget overordnet medarbejderne ved hvad e-tilbuddene kan bruges til. De føler ikke de er på højt nok niveau til at kunne bruge disse optimalt kan der altså overordnet konkluderes. Derfor er de fire lærings punkter i Wahlgren(2010) utrolig passende her, da dens forløb også fokusere på at problemer bliver gennemarbejdet og herigennem vil det kunne med rette fokus sørge for at medarbejderne føler sig tryggere omkring apps og gadgets. Derudover som en del af Wahlgren, så er det vigtigt at sætte fokus på læringsbarriere og sørge for at imødekomme disse på en sådan måde at medarbejderen føler sig tryg. I forhold til dette kan det konkret være at lade medarbejderne gennemgå nogle øvelser der inddeles i hvilket niveau i forhold til Illeris(2012) de er på. I forhold til at opfylde Wahlgren s fire læringspunkter, så kunne man forestille sig, at Side 17 af 20

18 medarbejderne selv kunne tilmelde sig og herigennem blive stillet realistiske cases med problemløsninger som de så kunne gennemarbejde i grupper. Herefter ville man med fordel for at sørge for sidste punkt, om anvendelse blev opfyldt, enten sørge for at genopfriske i grupper. Eller sørge for flere brugere kommer og spørger. Skulle vi forsøge at lave en læringsmodel efter protoog deuterolæring får vi et noget anderledes billede. I forhold til protolæring så ville læringsforløbet være meget simplet, da det primært ville være udenadslære. Dette kunne være via en gennemgang hvor der så blev udleveret udførlige guides og derefter sætte medarbejderne til at gennemgå dem til, de kunne fuldføre dem uden guides. Dog ville dette ikke syntes alt for optimalt, da hvis der skete noget uventet ville de ikke kunne løse problemet selv. Medmindre altså problemet kunne løses ved at starte forfra. Tager vi det så et trin op, så har vi deuterolæringen. Deoterolæringen er en indlæring af en kontekst. Denne type læring gør at vi lære at tilpasse og ændre os til det vi bliver udsat for. Fordelen ved denne type læring er, at den vil kunne forberede medarbejderne på selv at tilpasse sig i fremtiden. Umiddelbart ville et læringsforløb kunne bestå af at assistere medarbejderne til selv at lære hvordan de behersker nye medier i dybden, samt muligvis et mere gennemgående fokus på forståelsen bag ved. I forhold til Viborg Bibliotekerne vil Wahlgren metoden efter skøn passe bedst ind. Umiddelbart vil den kræve mindre af medarbejderen, samtidigt med den fokusere på det skal være en behagelig oplevelse. I forhold til de to andre opstillede læringstyper, vil man groft sagt kunne sige, at de medarbejdere der allerede besidder de tilønskede evner har af sig selv været igennem den type læring, da den ikke behøver forgår i en traditionel lærings sammenhæng. Side 18 af 20

19 Resultater og konklusion Overvejende var konklusionen en overraskelse. Det at Viborg Bibliotekerne satte en udefrakommende på opgaven, har helt sikkert været en af de givne faktorer for at det var dette resultat der kom frem. Det er ikke sikkert en der var en del af Viborg Bibliotekerne ville havde kunne følge det samme mønster. Det giver et kriteriums forskel, at kunne se det fra flere vinkler. Hvis vi vender tilbage til den oprindelige problemformulering, opstillet her: 1) Hvad er Viborg Bibliotekernes medarbejderes behov i forhold til apps og gadgets? 2) Hvilken viden besidder de ansatte i forhold til bibliotekets udvalg af apps og gadgets? 3) Hvilke undervisningsformer og hvilket indhold vil kunne være hensigtsmæssige i forhold til at de ansatte kan tilegne sig kompetenceløftende egenskaber? Det første spørgsmål, Hvad er Viborg Bibliotekernes medarbejderes behov i forhold til apps og gadgets?, er et meget bredt spørgsmål. Et fyldestgørende svar kræver at man først ser på bibliotekernes ønske om at de ansatte havde en god viden omkring e-tilbuddene til at kunne betjene dem. Behovet blev fastsat via spørgeskema og miniundersøgelsenmetoden. Dette blev gjort for at blotlægge hvilke evner de ansatte besad, for derefter at kunne fyldestgøre hvad de ansatte skulle besidde. Opnåelsen af dette blev besvaret gennem det tredje spørgsmål. Medarbejderne havde brug for et selvtillidskompetenceboost i forhold til de digitale medier. Det blev derfor anbefalet at sammenkoble undersøgelsen med en positiv atmosfære. Den bedste løsning, fremsat af bibliotekernes ansatte, var at udfærdige en udførlig guide, der skulle gennemgås af en vejleder. Dernæst skulle de ansatte sættes i grupper og gennemføre forskellige opgaver i forbindelse med disse e-tilbud. Der blev også fremsat et forslag der minder meget om Aarhus 23ting, 16 som bestod af opgaver der var delt udover en given tidshorisont og dernæst skulle gennemføres inden for en bestemt tidsramme. Dernæst ville medarbejderen så skulle rapportere omkring den givne opgave. Problemformuleringen syntes derfor besvaret i form af, hvad -, hvorfor - og hvordan-metoden. Viborg Bibliotekerne udtrykker stor tilfredshed med svarene, udover nogle ting de ønsker nærmere uddybet. Det har derfor været et ganske vellykket projekt et projekt Aarhus kommune lavede med de ansatte, som fik en ny opgave de skulle løse. I alt 23 opgaver som ville forbedre deres tilgang til det digitale medie. Det kunne være at blogge, eller bruge forskellige digitale medier. Ideen er helt oprindelig fra USA, men eksemplet her er valgt da det er umiddelbart nyeste danske version af dette. Side 19 af 20

20 Kildefortegnelse Bateson, Gregory Social Planlægning og Begrebet Deuterolæring. I: Hermansen (red.) Fra læringens horisont. Århus: Forlaget Klim (1998) Illeris, K. 49 tekster om læring, Samfundslitteratur, Kruuse, E, Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag, Dansk psykologisk Forlag, Lindegaard Attrup, M. and J. Ryding Olsson. Power i projekter og portefølje. Kbh., Jurist- og Økonomiforbundets forlag Nielsen Bodil, Nielsen Grønbæk Niels, Mølgaard (Red.). Professions bachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. UCC Professionshøjskolen Wahlgren, B. Voksnes læreprocesser- Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde, Akademisk forlag Websites Sidst besøgt 21/ Sidst besøgt d 18/ Aarhus Kommunes Biblioteker 8/5-7/ Siden sidst set 15/ Side 20 af 20