Bidrag vedr. fiskeri til årsrapport for 2003/04. Italien

Transkript

1 Bidrag vedr. fiskeri til årsrapport for 23/4 Italien Danmarks fiskeeksport til Italien Som marked for danske fiskeriprodukter indtager Italien som hidtil andenpladsen, og den fortsatte stigning i værdien af den danske fiskeeksport til dette sydlige marked bragte niveauet op på sit hidtil højeste med i alt 2,16 mia. kr. i 23, medens værdien af eksporten til både Tyskland, Holland, U.K. og Frankrig var faldende. 2' Danmarks fiskeeksport De 5 største markeder 15' Mio. kr. 1' 5' Andre lande 6'44 6'422 6'64 7'44 7'575 8'117 7'312 Holland 1'47 1'98 1'145 1'18 1'162 1'346 1'188 U.K. 1'126 1'19 1'87 1'189 1'394 1'562 1'232 Frankrig 1'586 1'77 1'69 1'68 1'763 1'697 1'636 Italien 1'724 1'864 1'965 1'977 2'6 2'8 2'162 Tyskland 3'77 3'827 3'53 3'828 4'65 3'918 3'751 I alt De varer, som det italienske marked efterspørger, hører hjemme i den dyre ende. Således udgjorde f.eks. hummer d.v.s. jomfruhummer den største, enkelte varegruppe med en samlet værdi på 346 mio. kr. i 23 mod 342 året før. Hermed beslaglægger Italien over 6 % af den danske hummereksport. Også rejer udgjorde med 343 mio. kr. i 23 (22: 327 mio. kr) en væsentlig post, hvilket svarer til 1 % af den samlede, danske rejeeksport. Saltet torsk er trods mere moderne og nyudviklede konserveringsmetoder stadig en efterspurgt vare i Italien. Importen fra Danmark bærer præg af denne standhaftighed i den italienske gastronomi, og nåede i 23 sit højdepunkt med en samlet værdi for denne vare på 313 mio. kr. Efterfølgende grafik viser den danske italienseksports fordeling på de vigtigste varekategorier og udviklingen i perioden 21 23:

2 Danmarks fiskeeksport til Italien hovedvaregrupper (val.) Mio. Kr Diverse Fer./fr. torsk Fer./fr. laks og ørred Saltet torsk Røget laks Rejer Hummer En tredjedel af den danske udførsel af røget laks går til Italien og beløb sig i 23 til i alt 293 mio. kr. (22: 295 mio. kr.). Der er tale om et lettere fald for denne vare gennem de senere år; men det betyder, at Italien sammen med Tyskland aftager 8 % af den samlede, danske eksport af røget laks, som det bl.a. fremgår af efterfølgende tabel: Danmarks eksport af røget laks (val.) mio. kr Div Italien Tyskland Tyskland Italien Div. Italiens fiskeimport Den tilgængelige, italienske statistik er pludselig blevet mere aktuel, og på det importmæssige område viser den, at Danmark fortsat er næstvigtigste handelspartner, hvad fiskeriprodukter angår. På førstepladsen ligger dog uantastet nabolandet, Spanien, som sammen med Frankrig, Holland og Grækenland har kunnet øge værdien af de afsatte fiskerivarer i Italien; medens det modsatte er tilfældet for Danmarks vedkommende iflg. efterfølgende grafik:

3 Italiens fiskeimport Leverandørlande (val.) Diverse Vietnam Peru Chile Tunesien Senegal Thailand Tyskland Argentina Grækenland Frankrig Holland Danmark Spanien 2' 4' 6' 8' 1'' 1'2' Mio. Euro Det italienske fiskeforbrug har gennem de seneste år ligget relativt uændret på totalt 1,244 mio. tons (Egen prod.+ imp. eksp.). Heraf må over 6 % dækkes ved import i 23 nærmere betegnet med 88. tons af udenlandsk oprindelse (22: 762. tons). ImportenS sammensætning (varekategorier) Skal- og bløddyr tynger mest i den italienske fiskeimport, idet de udgør knap 4 % af den samlede importmængde. En stigende andel tilfalder konserveret fisk med 27% i 23, medens fersk og frossen fisk nogenlunde ligger på samme andel af den samlede import med hhv. 2 og 13%. Italiens fiskeimport fordelt på hovedvarekategorier (val.) 1. Euro 3'5' 3'' 2'5' 2'' 1'5' 1'' 5' Andet/ej til menneskeføde Fiskeolie og fedt Fiskemel Bløddyr Skaldyr Konserveret fisk Frossen fisk Fersk fisk

4 Den artsmæssige sammensætning af den italienske fiskeimport er præget af tunfiskens dominans. Næststørste art er kulmule (pollack) efterfulgt af torsk og laks. Sværdfisk, ansjos, fladfisk og makrel spiller heller ikke en uvæsentlig rolle i det samlede billede, der fremgår af efterfølgende grafisk oversigt. 5' 45' 4' 35' 3' 25' 2' 15' 1' 5' tons Italiens fiskeimport fordelt på arter (vol.) Diverse Brisling og sardin Havtaske Tandbrasen/dentice Havbrasen/orata Bars Søtunge Makrel Rødspætte Ansjos Sværdfisk Laks Torsk Kulmule Tun Akvakulturen Den italienske akvakultursektor producerer om året omkring 7. tons af diverse fiskearter, hvoraf regnbueørred udgør knap ca. 45. tons. Gennem de senere år har der ikke været tale om større ændringer i dette produktionsbillede; men man kan måske sige, at nievauet for ørredproduktionen ligger temmelig stabilt; medens der er en opadgående tendens for visse særlige middelhavsarter (spigole og orate). Opdræt af muslinger hører også med i billedet af den italienske akvakultur. Således dyrkes med stigende tendens ca tons blåmuslinger om året og ligeledes i øget omfang over 5. af den særlige muslingeart, vongole (da.: venusmusling). Forbrugerne I sidste års bidrag til årsrapport redegjordes for en dengang netop offentliggjort undersøgelse vedr. forbrugeradfærd mht. indkøb og konsum af fisk og fiskevarer. Disse forhold har ikke ændret sig væsentligt; men på et punkt synes der dog at ske en markant udvikling i disse år, nemlig forbruget af fisk i hjemmet. På dette område er der tale om en tydelig tilbagegang i alle geografiske regioner. Dog er faldet størst i det sydlige Italien, hvor forbrugstallet også ligger højest. Der er således et højere niveau at falde fra, og det kan måske tydes som tegn på, at jo mere den moderne livsform vinder frem, jo mindre fisk konsumeres der i hjemmet.

5 % af samlet fiskeforbrug Italien - forbrug af fisk i hjemmet geografisk fordelt (vol.) Nordvest Nordøst Mellemitalien Syd Talmaterialet bag ovennævnte grafik har ISMEA-ACNielsen som kilde, der også har undersøgt, hvor fisken til tilberedning i hjemmet indkøbes. Der er som forventet tale om et øget indkøb i hyper- og supermarkeder på bekostning af den traditionelle fiskehandel, som dog fortsat har næsten en fjerdedel af salget. Den del af indkøbet, der foretages på markeder og via ambulant fiskehandel ligger på under 1% med nedadgående tendens, og det samme kan siges om den traditionelle fødevarehandels afsætning af fisk til privat brug. Dette fremgår af efterfølgende tabel, der samtidig viser, at discount-handelen endnu ikke har formået at gøre sig særligt gældende, hvad afsætning af fisk og fiskeprodukter angår. Andre Italien - indkøb af fisk til konsum i hjemmet (vol.) Anden selvbetj Discount Trad. fødevarerforr. Markeder/ambulant Fiskehandel Hyper- og supermarked %

6 Italiensk fiskeri Landingstal for det italienske fiskeri er altid 3-4 år gamle og hører ikke hjemme i en beretning over sidste års udvikling. Der er dog offentliggjort beretninger om udviklingen i en del af 23 iht. hvilke, aktviteten især i årets 2. kvartal har været 1% højere end året før, hvad angår det pelagiske fiskeri. Også det øvrige fiskeri kan melde om en lignende udvikling. Landingerne, der for 56 % vedkommende består af ansjos og for 31 % vedkommende af sardin, er opgjort til i alt 28. tons, hvilket er en stigning på 47%. Værdien heraf ef knap 34 mio. Euro en stigning på 24 %. De øgede mængder har bevirket et prisfald i forhold til året før fra gennemsnitlig 1,43 Euro/kg til 1,21 Euro/kg. Især fiskeriet i Apulien har høstet fordel af den nævnte udvikling; men en vis tilfredshed kendetegner også forholdene i Veneto-området i nord og på Sicilien. Fiskeripolitik EUs fiskeripolitik er de seneste år blevet udstrakt til de italienske fiskeriområder og danner i tiltagende grad baggrund for de italienske fiskeres hverdag. Fiskestop, kvoter, støtteordninger, satellitkontrol og mange andre tiltag ændrer i disse år mønstret for de mediterane udøvere af fiskeriet, og giver anledning til skepsis og protest i erhvervet. Konkret udmøntedes det under det danske EU-formandsskab med dannelsen af den sydlige klub af Fiskeriets venner, der bakkede en officiel linie op i stigende modsætning til de nordlige EU-landes fiskeripolitiske linie. Hertil kommer, at man fra politisk og adminstrativ side har fået øje på fiskeripolitikken som en forhandlingsmæssig parameter, der rækker langt ud over det fiskerimæssige. Eksempelvis er man begyndt at interessere sig for fiskeripolitiske detaljer, der i realiteten kun vedrører nordeuropæiske fiskerinationer blot for at bruge dem som våben i situationer, hvor man har til hensigt at opnå fordele på andre områder. Dansk modstand mod støtte til dyrkning af oliven og produktion af olivenolie kan således meget let resultere i italiensk modstand mod fiskeripolitiske elementer, der rent faktisk ikke vedrører italiensk fiskeri. Dette er helt nye toner, som bør indgå i den fremtidige debat og tilrettelæggelsen af samarbejdet inden for fiskeripolitikkens rammer. H. Bak Andersen Bern, den 11. juni 24 Nr. 32 I - R/1/e HBA/-