HVOR STÆRK ER CHILI?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVOR STÆRK ER CHILI?"

Transkript

1 VR STÆRK ER CILI? Vi siger, at chili smager stærkt. Men er stærk en smag, og hvor stærk er chili egentlig? En ny undersøgelse af de stærke indholdsstoffer i chili, de såkaldte capsaicinoider, viser, at chilier dyrket i Danmark kan blive lige så stærke som chilier dyrket under varmere himmelstrøg.

2 FRSKIGSARTIKEL Der fi ndes en lang række fødevarer, som vi siger smager stærkt eller brændende. Chili, sort peber og peberrod er nok de mest kendte. Men stærk er ikke en rigtig smag i den forstand, at den kan frembringes ved en kombination af de fem accepterede grundsmage: Sur, sød, salt, bitter og umami, som alle fremkommer ved, at stoffer i mad eller drikke fi nder vej til smagsreceptorerne i tungens smagsløg. En smagsoplevelse af stærk eller brændende opstår, når visse indholdsstoffer i maden kemisk påvirker særlige somato-sensoriske receptorer i nogle nerveender i slimhinderne i munden og giver anledning til en følelse af smerte. Det er den samme slags nerveender, som også registrerer varme og kulde. I princippet er der tale om et faresignal, som fortæller os, at vi skal passe på og måske overveje at spytte maden ud igen. Chili er ikke peber Chili er på verdensplan det næstmest brugte krydderi efter salt, og sort peber er nummer tre. Chili er nok det krydderi og den madvare, som er omgærdet af den stærkeste respekt og forundring, når det drejer sig om stærk og brændende mad. Chili er ikke rigtig peber, selv om vi på dansk bruger udtryk som chili-peber og peberfrugt. Chili hører til slægten Capsicum, som er medlem af natskyggefamilien Solanaceae. Capsicum kommer af det græske ord for bid (kapto). Capsicum-planterne menes oprindeligt at komme fra Andesbjergenes højland omkring Bolivia og Peru og blev bragt til Europa med Columbus, som kaldte frugten indisk (indiansk) peber eller spansk peber. Fra Europa bragte portugisiske, spanske og baskiske søfarende brugen af chili med sig til Afrika, Mellemøsten og Asien, hvor planten nemt kunne dyrkes. De fl este europæere spiste da overvejende de milde og søde chilier, men de stærkere varianter blev hurtig værdsat i I de senere år er chili blevet et modefænomen og danskerne dyrker chili i drivhuse og i køkkenhaver, og chili indgår i eksotiske og traditionelle retter både som ingrediens og krydderi. Foto: Gartneri Toftegaard fx Indien. Det siges, at baskerne var de eneste europæere, som fi k smag for stærk chili direkte fra Amerika. Foruden det baskiske køkken er det i Europa især det ungarske køkken, som har taget chili til sig som en nationalspise (under navnet paprika). Ungarerne fi k smag for chili i begyndelsen af 1-tallet, hvor apoleonskrigene gjorde det umuligt at skaffe sort peber. u er dyrkning af chili blevet almindelig over det meste af verden, også i koldere klimaer. Danskerne dyrker chili i drivhuse og i køkkenhaver, og chili indgår i eksotiske og traditionelle retter både som ingrediens og krydderi. I de senere år er chili oven i købet blevet et modefænomen, og der eksperimenteres med chili i drinks og i konkurrencer om, hvem der kan klare at spise den stærkeste chili. Capsaicin gør chili stærk Det, der gør chili stærk, skyldes nogle stoffer, som dannes i plantens frugter som et olieagtigt sekret, der indeholder sekundære metabolitter, de såkaldte capsaicinoider. Der er otte slags, og det er især fi re, som giver styrken: capsaicin, dihydrocapsaicin, nordihydrocapsaicin og homocapsaicin. De to første er cirka lige stærke, hvorimod nordihydrocapsaicin og især homocapsaicin er noget mindre stærke. Et femte stof, homodihydrocapsaicin, som normalt kun fi ndes i meget små mængder og er ca. halvt så stærkt som capsaicin, er især ansvarlig for den langvarende efter-smerte i svælget, som forårsages af de stærkeste chilier. vor virkningen af almindelig capsaicin fortager sig hurtigt, så kan virkningen af homodihydrocapsaicin holde sig i mange timer. Capsaicinoiderne er farveløse, og de har i sig selv hverken smag eller lugt. Det betyder dog ikke, at chilifrugter ikke kan have smag; fx har chilier af abanero-typen en eksotisk frugtsmag. Da man typisk angiver styrken af en chili som en middelværdi af de indgående capsaicinoider, vil vi i det følgende ikke skelne mellem de forskellige stoffer og blot tale om capsaicin. Forfatterne Lars Duelund er cand. scient. og akademisk medarbejder tilknyttet Smag for Livet og MEMPYS på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU. lad@memphys.sdu.dk Lene Tvedegaard er cand. agro. forfatter og ejer af Gartneri Toftegaard ved Køge, som har speciale i dyrkning af chili, tomater og krydderurter. gartneri-toftegaard.dk le G. Mouritsen er dr. scient. og professor i biofysik ved MEMPYS på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU. an er leder af ordea-fondens center Smag for Livet. ogm@memphys.sdu.dk AKTUEL ATURVIDESKAB R

3 Chili og varme Vi siger, at chili brænder og gør os varme. Det skyldes, at capsaicin binder til varmefølsomme receptorer i munden og narrer dem til at tro, at det er varmt. De fl este folk kommer derfor også til at svede og blive blussende varme især i ansigtet, selv om kropstemperaturen som sådan ikke stiger. For meget stærke chilier kan folk opleve kvalme, åndenød og ringen for ørerne. uden og især slimhinderne i munden har nogle smertefølsomme nerveender. Disse nerveender stimuleres af mekaniske og kemiske påvirkninger eller ekstreme temperaturforhold. Det fører til irritation, smerte og potentiel skadevirkning på celler og væv. Smerte Kulde/ varme årdt tryk I munden kan disse nerveender påvirkes kemisk af stoffer i maden, og vi kalder derfor dette fænomen for kemestesi. Kemestesi beskriver hudens og slimhindernes følsomhed over for kemiske påvirkninger, der fremkalder irritation og smerte i form af en brændende eller stikkende fornemmelse. Vi oplever denne irritation som en skarp eller brændende smag, når vi spiser chili, der indeholder stoffet capsaicin, sort peber, som indeholder stoffet piperin, eller peberrod og sennep, som indeholder stoffet isothiocyanat, der giver en stikkende fornemmelse. Da det er nerveenderne af den trigeminale nerve (den femte kranienerve), som her er i spil, kaldes kemestesi sommetider for den trigeminale sans. Ved længere påvirkning af disse stoffer får receptorerne nedsat følsomhed, og det fører til den paradoksale effekt, at stofferne nu kan virke som bedøvelsesmidler. Chili blev allerede før Columbus brugt i Mellemamerika til lokalbedøvelse. Det var faktisk i sit arbejde med at undersøge chilis potentiale som smertestillende præparat, at Wilbur Scoville opfandt sin styrkeskala Let tryk (SU) for chilis styrke. Temperaturer under 15 C og over 52 C registreres også som smerte. Det faktum, at det er beslægtede kanaler, som registrerer temperatur og smerte, er årsagen til, at sanserne nogle gange spiller os et puds, og vi fornemmer noget som koldt (mentol, pebermynte og kamfer) eller varmt (piperin og capsaicin), uden at temperaturen er ændret. De smertefølsomme nerveender påvirkes også af elektrisk stimulering, og de kan derudover være p-følsomme. Den stikkende og sure smagsoplevelse af kulsyreholdige og boblende drikke menes at skyldes en kombination af både p-sensitive receptorer og somato-sensoriske nerveender. Styrkeskalaer for chilier avn ordisk skala Scoville eat Units (SU) Ren capsaicin Carolina Reaper ±34. Trinidad Scorpion Moruga Blend BI Jolokia (Improved strain) ± ±4. Bhut range Copenhagen (BC) ±47. abalokia Yellow ±11. Red Savina abanero ±. 247.±25. Fatali ±7 Tabasco ±32. mmicolor ±13. Toftegaards Citronchili 6 51.±28. Jalapenos Starfi sh 4 2. Toftegaards ot Banana, Espelette Grøn Tapas 2 4. Anaheim 1 1. Alm. peber, snack peber Vores målte værdier for capsaicinindhold omsat til SU for chilier dyrket i Danmark. Den nordiske skala er stadigvæk et godt subjektivt værktøj til at bestemme en chilis styrke, og tabellen viser sammenhængen med SU-enheder. Resultater angivet med usikkerheder er målt af forfatterne. Capsaicin Styrke: 16.. SU Dihydrocapsaicin Styrke: 16.. SU ordihydrocapsaicin Styrke: 9.3. SU omocapsaicin Styrke: 6.9. SU 1 AKTUEL ATURVIDESKAB R.1 217

4 FRSKIGSARTIKEL Forskellige arter af chili har forskellig styrke, gående fra de helt søde og milde grønne og røde snack-chilier til de stærkeste, som man skal være Chili Klaus for at ville smage på. De forskellige dele af chilifrugten har forskellig styrke, og i modsætning til, hvad mange tror, er det ikke kernerne, men frøstol og frøvægge, som er de stærkeste. vordan måler man en chilis styrke? Det spørgsmål stillede farmaceuten Wilbur Scoville ( ) sig, da han under sit arbejde ved en amerikansk lægemiddelvirksomhed i 1912 undersøgte, om ekstrakter af chili kunne bruges ved smertelindring. ertil opstillede han en speciel styrkeskala, som fi k navnet Scoville-skalaen, og som opererer i enheder af Scoville eat Units (SU). Scoville-skalaen bygger på en såkaldt organoleptisk metode, dvs. en sensorisk skala, som er knyttet til personers oplevelse af styrken. Da ikke alle personer har samme følsomhed over for smerte, på samme måde som smagstærsklen for forskellige smage også er individuel, er Scoville-skalaen noget upræcis. Enheden SU defi neres på den måde, at hvis et chiliekstrakt fx har styrken SU, så skal det fortyndes gange for ikke længere at smage stærkt. u ved vi, at det er indholdet af capsaicinoider, der bestemmer en chilis styrke, så et præcist og objektivt defi neret mål for styrken kan simpelthen defi neres som koncentrationen af capsaicinoider. Denne koncentration kan bestemmes kvantitativt med moderne analytisk-kemiske teknikker, især væskekromatografi, som er en måde at adskille stoffer. Efter denne adskillelse kan man benytte fx massespektrometri til at identifi cere og kvantifi cere de forskellige capsaicinoider. Styrken af de forskellige rene capsaicinoider kan også fastlægges på Scoville-skalaen, og dermed får man en omregningsfaktor fra de målte capsaicinoidkoncentrationer til SU. Fx har ren capsaicin styrken 16.. SU. Der fi ndes også andre, mere kvalitative skalaer. Fx har man brugt en nordisk skala med styrkeangivelse -1, men de senere års fund af stadig stærkere chilier har bevirket, at denne skala er blevet revideret. Verdens stærkeste chilisort, Carolina Reaper, er målt i Danmark til gennemsnitlig 1.. SU og har fået styrkeangivelse 14. abanero ligger fx på styrke 1. Et kapløb mod stærkere chilier Der fi ndes omkring 25 vilde varianter af Capsicum og op mod forskellige kultiverede underarter, og der dyrkes stadig nye frem med forskellig farve, form, størrelse og styrke. Almindelige typer er abanero, Serrano, cayenne og jalapeño. De stærkeste arter er af arten Capsicum chinense. Udfordringen for dyrkerne er at producere chilifrugter, som er konsistente i deres styrke, og det tager typisk otte år at fremavle en unik chili med stabile arveanlæg for en særlig egenskab. For 15-2 år siden startede et veritabelt internationalt kapløb for at fremavle den stærkeste chili og få plads i Guinness Book of World Records. Med en styrke på 577. SU havde Red Savina af abanero-typen rekorden for i 26 at blive slået af Bhut Jolokia ( ghost pepper ) dyrket af en indisk landmand. Bhut Jolokia bonner ud med 1.. SU. Fire titelskift sker i årene med chilier fra England og Australien, for at blive sat på plads af Smokin Ed Curries Carolina Reaper i 213 med chilier i området SU. Dyrkning af chilier i Danmark I fl ere år har vi i Danmark dyrket chilifrugter uden helt at vide, hvor stærke de var. Det blev antaget, at vi i orden ikke kunne dyrke så stærke frugter som sydpå, hvor der er mere sol og varme. På den Den voldsomme smerteeffekt af capsaicin udnyttes i bl.a. politiets peberspray, som er lavet af cayennepeber med en styrke på 5.. SU. baggrund opstod den nordiske styrkeskala for chili (fra -1), som umiddelbart gav et mere enkelt billede af styrken på en skala, der også kunne håndteres af de fl este i en subjektiv bedømmelse. Men nu har vi endelig nogle videnskabelige data for styrken af chilier dyrket i Danmark. De undersøgte frugter er dyrket på Gartneri Toftegaard i et uopvarmet væksthus, uden kunstig belysning og dyrket i en plantesæk, reelt under samme forhold som ude hos hobbyavleren. Data viser, at sol og varme kun har mindre effekt på styrken, og det vigtigste er modenhedsgraden og arveanlæggene. Det underbygges af undersøgelserne af verdens stærkeste sort Carolina Reaper, som havde næsten samme styrke i 214 (en meget lun sommer og efterår) og i 215 (en meget kølig sommer og efterår). Endvidere var styrken på ca. 1.. SU, med lille variation for sorten, dvs. overras kende høj. I gennemsnit er sorten målt til 1.5. SU dyrket hos forædleren i USA. Generelt varierer høstede frugter en del i styrke, ja selv mellem frugter høstet på samme plante. Mange sorter er også meget ustabile i styrke pga. genetikken, og udspaltning i frugtens form, farve og styrke er et velkendt fænomen. Variation i AKTUEL ATURVIDESKAB R

5 Måling af capsaicinoider i chili Videre læsning Beck KP, Bindseil MF, Mikkelsen SE, Andersen ABA, Knudsen S. Bestemmelse af chilistyrke ved måling af capsaicinoidkoncentration. 1.årsprojekt, SDU (214). Duelund L, Mouritsen G. Contents of capsaicinoids in chillies grown in Denmark. Food Chemistry 221, (217). McQuaid J. Tasty. The Art and Science of What We Eat. Chap. 7. Scribner, ew York (215). Mouritsen G, Styrbæk K. Fornemmelse for smag. yt ordisk Forlag Arnold Busck, København (215). Shepherd G. eurogastronomy. Columbia University Press, ew York (211). Tvedegaard L. Den lille stærke om chili. Koustrup & Co, Farum (213). Tvedegaard L. Smagen af chili. Koustrup & Co, Farum (214). Vildgaard T, Pedersen CT. Krydderier og Kokkerier. Lindhard og Ringhof, København, Mængden af de enkelte capsaicinoider i chilierne blev bestemt vha. en kombination af højtryksvæskekromatografi (PLC) og massespektrometri (kendt som LC-MS efter det engelske Liquid chromatography mass spectrometry). I denne kombinationsteknik separerer man først stofferne med højtryksvæskekromatografi ved at sende en væskestrøm, hvori prøven er opløst i et passende opløsningsmiddel (her acetonitril) gennem et tyndt rør fyldt med hydrofobe partikler (en søjle). Da de forskellige stoffer binder forskelligt til partiklerne i søjlen, vil de komme ud med væskestrømmen på forskellige tidspunkter. Væskestrømmen ledes derefter ind i et massespektrometer, der kan bruges til at kvantifi cere og identifi cere de enkelte stoffer ved at bestemme molmassen af dem. I vores eksperimenter har vi først ekstraheret capsaicinoiderne fra chilierne med ethanol og derefter separeret dem fra hinanden og fra andre stoffer i prøven ved brug af højtryksvæskekromatografi. Capsaicinoiderne bliver separeret efter deres polaritet, og ved måling af lysabsorbansen af strømmen af væske ud af søjlen får man et såkaldt kromatogram, som vist i fi guren (A). Derefter føres væskestrømmen ind A B Relativ intensitet 21 nm 2 3 Tid (minutter) i et massespektrometer, hvor stofferne tilføres en elektrisk ladning (Z), så de kommer ud af spektrometret efter en tid, der er proportional med, hvor m er molmassen af det enkelte stof. Målingen resulterer i et spektrum som vist i B med nogle toppe, som entydigt identifi cerer de enkelte capsaicinoider, idet positionerne af toppene for de enkelte stoffer på forhånd er bestemt ved at køre de rene stoffer gennem spektrometret. Toppenes højde bestemmer mængden af de enkelte stoffer, hvorfra koncentrationen af capsaicinoiderne i den pågældende chili kan beregnes. Toppene 1-4 i fi gur A svarer til henholdsvis nordihydrocapsaicin, capsaicin, dihydrocapsaicin og homocapsaicin. De andre toppe skyldes opløsningsmidlet (acetonitril) og de øvrige stoffer, som er trukket ud af chilien. vert stof i massespektrene i fi gur B har to toppe, fordi capsaicinoiderne kan danne et molekylært kompleks med acetonitril i massespektrometeret (komplekset svarer til den høje værdi af ). styrke er et vilkår for chilidyrkere. Der er dog iagttagelser i praksis, der undrer, fx hvorfor en snackpeber lige pludselig et år bliver stærk, hvor den året efter igen er uden styrke. Vi kender endnu ikke svaret på disse variationer. Vi har undersøgt en række dansk dyrkede chilier bl.a. fra Gartneri Toftegaard og sammenlignet deres styrke med tilsvarende varianter dyrket under varmere himmelstrøg. Styrken er bestemt ved kvantitativ bestemmelse af indholdet af de fi re nævnte capsaicinoider, og vi har derefter omregnet til Scoville-skalaen. Det viser sig, at for de tre varianter Serrano, abanero og BI Jolokia, for hvilke der fi ndes andre pålidelige undersøgelser udført på chilier, der har vokset i varmere klimaer end i Danmark, at de danske chilifrugter har sammenlignelige styrker. Desuden viser det sig, at forholdet mellem de forskellige capsaicinoider i de forskellige chilier varierer temmelig meget, og at indholdet af capsaicin kan svinge mellem 31% og 71% af det totale indhold af capsaicinoider. vorfor spiser vi chili? Det er et mysterium, hvorfor vi kan lide at spise noget, som giver en brændende og ubehagelig fornemmelse i munden. En teori går på, at capsaicin medvirker til dannelse af endorfi ner i hjernen, som giver en behagelig og smertedæmpende effekt på samme måde som morfi n. En anden forklaring er givet af den kendte smagsforsker Paul Rozin, som mener, at det er balancen mellem den brændende smerte og den efterfølgende lettelse, som opstår, når smerten ophører, der i hjernen udløser nydelse og belønning. 12 AKTUEL ATURVIDESKAB R.1 217

Chili og Jalapeños i haven

Chili og Jalapeños i haven Apache Cap.annuum 5 cm lang middelstærk chili. Først grøn så dybrød. Stort udbytte som modner fra midt august. Utrolig rigtbærende og tidlig høstudbytte. En lav sort, som egner sig bedst til krukke, hvor

Læs mere

Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1

Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1 Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1 SÅDAN GØR DU På de følgende sider bliver du guidet gennem 6 + 1 kulinariske succesfaktorer, som vil hjælpe dig til at foretage sensoriske vurderinger af mad og måltider.

Læs mere

1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE

1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE 1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling Helene Hausner PhD, KU-LIFE Dagens program Lidt om mig selv 1. Session Sanserne, kort fortalt Udvikling af sanserne i fostertilstanden Hvad sanser det

Læs mere

Fokusområde Gastrofysik hvad det er, og hvad kan det bruges til i SMAGforLIVET

Fokusområde Gastrofysik hvad det er, og hvad kan det bruges til i SMAGforLIVET Fokusområde Gastrofysik hvad det er, og hvad kan det bruges til i SMAGforLIVET Viden om smag fra naturfag Viden om naturfag fra smag smagforlivet.dk Nogle eksempler på fagintegration ü Folkeskole ü Gymnasiale

Læs mere

Capsicum Et essay af Henning Sejer Jakobsen

Capsicum Et essay af Henning Sejer Jakobsen Capsicum Et essay af Henning Sejer Jakobsen Chili er det stærkeste krydderi af alle krydderurter, men der findes et utal af varianter med vidt forskellig styrke, smag, farve og form. De fleste krydderier

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika

Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika SPICEZ DE NUNEZ krydderier for både professionelle og dem der bare godt kan li god mad SPICEZ DE NUÑEZ forhandler krydderier

Læs mere

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Erkend de 5 grundsmage

Erkend de 5 grundsmage Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen

Læs mere

MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org

MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org Smag med alle sanser Alle sanser er i brug, når du smager. Smagsoplevelsen samles i hjernen, hvor den bla. bliver knyttet til erindringer. At se At høre At føle

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Smags-associationshjulet

Smags-associationshjulet Side: 1/13 Smags-associationshjulet Forfattere: Diverse forfattere, Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration: Ole G. Mouritsen, Jonas Astrup Pedersen, Maria Nøhr. Faglige temaer: Madens

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

smage-5-kanten grundsmage og sanser

smage-5-kanten grundsmage og sanser Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Der findes tusindvis af sorter, men de chilisorter som nævnes her, er kun dem, der er de mest kendte.

Der findes tusindvis af sorter, men de chilisorter som nævnes her, er kun dem, der er de mest kendte. Chili Capsicum Alle chilier er i den samme familie, Capsicum, som også rummer helt milde, røde pebre. Ingen anden plante rummer så mange vidt forskellige typer frugt, vidt forskellige af udseende, voksemåde,

Læs mere

Månedens Smag: December

Månedens Smag: December Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens biologi, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens biologi, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens biologi, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:

Læs mere

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

Tomater - teori. Historie

Tomater - teori. Historie Tomater - teori Tomaten (Solanum lycopersicum på latin) er en natskyggeplante og er blandt andet i familie med peberfrugt, chili, aubergine og kartofler. Tomaten kendes og bruges som en grønsag, men det

Læs mere

12 skønne bønner - Politiken.dk http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadguide/tjekguidemad/ece1220872/12-skoenne-boenner/?servic...

12 skønne bønner - Politiken.dk http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadguide/tjekguidemad/ece1220872/12-skoenne-boenner/?servic... 1 of 6 24-04-2011 18:16 12 skønne bønner AF LARS DAHLAGER Sortøjede bønner Små hvide bønner med et sort 'øje' på siden, som bevares, når de er kogt. Stammer oprindeligt fra Asien, men er i dag en populær

Læs mere

Kokain ændrer din hjerne

Kokain ændrer din hjerne Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode

Læs mere

Produkter og beskrivelser. www.hippiehouse.dk

Produkter og beskrivelser. www.hippiehouse.dk Produkter og beskrivelser Paprika Røget paprika Røget paprika fremstilles ved at male røde peberfrugter, som er tørret på enten egetræ eller den meget hårde sten-eg. Den foregår i La Veda-området nord

Læs mere

Uddrag fra Smagsdidaktisk refleksionsteori i faget madkundskab (2016)

Uddrag fra Smagsdidaktisk refleksionsteori i faget madkundskab (2016) Side: 1/5 Uddrag fra Smagsdidaktisk refleksionsteori i faget madkundskab (2016) - Af professor Karen Wistoft, DPU, Aarhus Universitet ( ) Smag Smag defineres forskelligt inden for forskellige fag, eksempelvis

Læs mere

Bøger & Kort. Koustrup & Co. Have Økologi Gastronomi Natur Livsstil. Stationsvej 22 3520 Farum Danmark +45 44 95 17 77 www.koustrup.

Bøger & Kort. Koustrup & Co. Have Økologi Gastronomi Natur Livsstil. Stationsvej 22 3520 Farum Danmark +45 44 95 17 77 www.koustrup. Bøger & Kort Have Økologi Gastronomi Natur Livsstil Koustrup & Co. Stationsvej 22 3520 Farum Danmark +45 44 95 17 77 www.koustrup.info ØKOLOGI I HVERDAGEN SUND FORNUFT En af mine yndlingsbøger. Tidsskiftet

Læs mere

Chili 2019 ÅRETS FAVORITTER & NYHEDER 2019

Chili 2019 ÅRETS FAVORITTER & NYHEDER 2019 Chili 2019 ÅRETS FAVORITTER & NYHEDER 2019 Årets favoritter! Must- have chili - du ikke må gå glip af. Et varieret sortiment: Forskellige farver Forskellige former Super anvendelsesmuligheder Chili Styrke

Læs mere

Blindsmagning - beskriv hvad du smager

Blindsmagning - beskriv hvad du smager Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo

Læs mere

Det bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok

Det bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok Det bæredygtige måltid Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok Fokus punkter i foredraget i dag Spiste madmængder set udfra mæthedseffekt fra ernæring og smag Mad spild - opmærksomhedspunkter

Læs mere

Sanserne og sensorik

Sanserne og sensorik BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

SMAGSKAFFE WWW.PURISTO.COM

SMAGSKAFFE WWW.PURISTO.COM W W W. P U R I S T O. C O M SMAGSKAFFE Puristo Ludicrous Liqourice Coffee Arabica bønner fra Honduras, Colombia og Brasilien er her blandet med velsmagende lakridssmag. Noterne af lakrids kan tydeligt

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

STANDARD SELECTION - Cubes 140 g

STANDARD SELECTION - Cubes 140 g STANDARD SELECTION Wally and Whiz er skabt ud fra en drøm om at lave en vingummi til hele verden. En inkluderende vingummi, alle kan samles om uanset smag, intolerance, alder, religion eller geografisk

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Meet the (macro)sensors

Meet the (macro)sensors Smag på naturvidenskaben *) Ole G. Mouritsen, SMAGforLIVET, Syddansk Universitet og Klavs Styrbæk, STYRBÆKS, Odense Smag og smagsdannelse i forbindelse med mad og måltider er vedkommende for os alle og

Læs mere

MasseEksperiment 2015

MasseEksperiment 2015 MasseEksperiment 2015 SMAG DIG FREM LÆRERGUIDE Denne lærerguide indeholder kommentarer til udsnit af hhv. det spørgeskema og baggrundsskema eleverne skal besvare i årets MasseEksperiment. Du kan her finde

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

SMAGSSANSER PÅ JAGT EFTER SMAGEN KORT OG KATEGORIER INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

SMAGSSANSER PÅ JAGT EFTER SMAGEN KORT OG KATEGORIER INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives SMAGSSANSER PÅ JAGT EFTER SMAGEN Smag og behag er forskellig, siger vi. Og dog. Måske kan du ikke lide lever eller Gamle Ole, men som dansker spiser du sikkert en skive rugbrød med leverpostej med en vis

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Inspiration til forberedelse

Inspiration til forberedelse LÆRERVEJLEDNING Fra frø til plante Det er tilrettelagt som et besøg i Væksthusene suppleret med arbejde hjemme på skolen. Besøget i Væksthusene giver eleverne en faglig viden om planter i forskellige klimazoner

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Producent Finca las Moras. Årgang 2016 Druetype(r) Cabernet Sauvignon. Alkohol 13.0% PASSER GODT TIL SMAGSVARIANTER OPSKRIFTER

Producent Finca las Moras. Årgang 2016 Druetype(r) Cabernet Sauvignon. Alkohol 13.0% PASSER GODT TIL SMAGSVARIANTER OPSKRIFTER Producent Finca las Moras Land Argentina Område Tulum Valley Årgang 2016 Druetype(r) Cabernet Sauvignon Lagring 5 år Alkohol 13.0% Volume 75 cl. PASSER GODT TIL Rødt kød Svinekød KUN 79,00 SMAGSVARIANTER

Læs mere

Bilag til Økodag på Madskoler 2009

Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Min mappe: (navn) Ilustration: Morten Telling, Moxtell Productions. Indholdsfortegnelse Viden om økologi: Hvad er økologisk? (2 sider med tekst + opgaver) Viden om økologi:

Læs mere

Identificer naturens smagsskatte med alle sanser

Identificer naturens smagsskatte med alle sanser Side: 1/7 Identificer naturens smagsskatte med alle sanser Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning, Undersøgelse,

Læs mere

Hvad ønsker du af det nye år? Håb og ønsker... oplevelser??

Hvad ønsker du af det nye år? Håb og ønsker... oplevelser?? Hvad ønsker du af det nye år? Håb og ønsker... oplevelser?? Indhold Januar 2016 MEDARBEJDER BLADET I JANUAR KAN DU LÆSE: Hilsen fra centerlederen Julefrokost i CBB Italiensk minestrone ZOO - artikel af

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Månedens Smag: Oktober

Månedens Smag: Oktober Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Ikke bare sukker. I Danmark bliver der særligt dyrket sukkerroer på Sydvestsjælland, Lolland og Faster. Side 1 af 11 Skoleskabet.

Ikke bare sukker. I Danmark bliver der særligt dyrket sukkerroer på Sydvestsjælland, Lolland og Faster. Side 1 af 11 Skoleskabet. Ikke bare sukker Sukker er ikke bare sukker. Sukker er faktisk rigtig mange forskellige ting. Billedet ovenover er bare et lille udsnit af det sukker vi bruger mest i Danmark. Sukker er en fællesbetegnelse

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Juice og pulp - brug din fantasi

Juice og pulp - brug din fantasi Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,

Læs mere

Læsemateriale. Spis med sanserne

Læsemateriale. Spis med sanserne BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet,

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Børn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD

Børn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD November 2012 Børn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD Line Holler Mielby, Ph.D. Institut for fødevarer Agenda Hvem er jeg Sensorik og forbruger studier Børn og unges

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Ø K O L O G ISK CH OKOLADE T I LSAT VISIONER O G KÆRLIGHED

Ø K O L O G ISK CH OKOLADE T I LSAT VISIONER O G KÆRLIGHED PRODUKTER OG BESKRIVELSER Ø K O L O G ISK CH OKOLADE T I LSAT VISIONER O G KÆRLIGHED Ø K O LO G I S K CHOKOLADE I Spanien ligger en af Europas bedste og mest unikke chokoladeforretninger. Den hedder Mayan

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Kapitel 4: Kolonisering

Kapitel 4: Kolonisering Kapitel 4: Kolonisering Af Jeppe Vestergaard Jensen Mit navn er Jeppe Vestergaard Jensen. Jeg er journalist og har boet i Johannesburg i Sydafrika i halvandet år. Jeg vil tage dig med på min rejse rundt

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Sæt din egen smag på grillfesten.

Sæt din egen smag på grillfesten. Sæt din egen smag på grillfesten. Med hjemmelavede grillmarinader, rubs og saucer. 15 OPSKRIFTER MED SUKKER OG SIRUP SOM SMAGS- FORSTÆRKERE Magiske marinader En lækker marinade giver helt nye smagsdimensioner

Læs mere

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden. forord: rå madvaner Rimelig rå er en bog om moderne og sunde madvaner, hverdagsmad med rawfood, næringsrigtig energimad og klimavenlig mad. Det er min overbevisning, at hele familien har den største glæde

Læs mere

Man smager med alle sanser

Man smager med alle sanser Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EG

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EG 1. Identifikation af produktet og virksomheden HANDELSNAVN: ZINKOTOM FL, 5kg spand vare nr. 35006 Anvendelse: Effektiv koldforzinkning og forsegling Leverandør: METALINAS A/S, Sintrupvej 11 B, 8220 Brabrand,

Læs mere

Jean-Anthelme Brillat-Savarin (1825) PROFESSORENS AFORISMER, DER SKAL TJENE SOM INDLEDNING TIL HANS VÆRK OG SOM EVIGT GRUNDLAG FOR VIDENSKABEN

Jean-Anthelme Brillat-Savarin (1825) PROFESSORENS AFORISMER, DER SKAL TJENE SOM INDLEDNING TIL HANS VÆRK OG SOM EVIGT GRUNDLAG FOR VIDENSKABEN Smagens Fysiologi Gastronomi - det smager af vækst Øresund Food Network Visionsmøde 27. september 2007 Lektor Michael Bom Frøst Sensorisk Videnskab mbf@life.ku.dk Dias 1 Smagens fysiologi Jean-Anthelme

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Sæt ekstra smag på grillfesten! Marinader, rubs og saucer.

Sæt ekstra smag på grillfesten! Marinader, rubs og saucer. Sæt ekstra smag på grillfesten! Marinader, rubs og saucer. Magiske marinader En lækker marinade giver helt nye smagsdimensioner til kød og fisk. Og så tager den kun få minutter at lave! Marinade t il svinekød

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

Producent Finca las Moras. Årgang 2016 Druetype(r) Chardonnay. Alkohol 12.5% PASSER GODT TIL SMAGSVARIANTER OPSKRIFTER. Lukning.

Producent Finca las Moras. Årgang 2016 Druetype(r) Chardonnay. Alkohol 12.5% PASSER GODT TIL SMAGSVARIANTER OPSKRIFTER. Lukning. Producent Finca las Moras Land Argentina Område Tulum Valley Årgang 2016 Druetype(r) Chardonnay Lagring 2 år Alkohol 12.5% Volume 75 cl. PASSER GODT TIL Fed fisk Fjerkræ, kylling Pastaretter KUN 79,00

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Mayaernes verden. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Mayaernes verden. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Nye Økologiske Frø fra Camilla Plum 2017

Nye Økologiske Frø fra Camilla Plum 2017 Nye Økologiske Frø fra Camilla Plum 2017 Vi har en masse nye frø i år, de fleste af dem har vi selv dyrket her på Fuglebjerggaard. Vi prøver mange spændende nye grøntsager, chili, tomater, blomster og

Læs mere

Præsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com

Præsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com Præsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com Hvad er Circulation Booster? Registreret medicinsk udstyr (Klasse IIa) ingen andre cirkulationsapparater bærer denne klassifikation Bruger Elektrisk

Læs mere

Magnasweet Produkt præsentation.

Magnasweet Produkt præsentation. Magnasweet Produkt præsentation Dagsorden Om Mafco Præsentation af Magnasweet Magnasweet produkt varianter Sammenfatning Om Mafco 1850 Edward McAndrews og William Forbes starter virksomheden MacAndrews

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program Dagens program Hypoteser: kap: 10.1-10.2 Eksempler på Maximum likelihood analyser kap 9.10 Test Hypoteser kap. 10.1 Testprocedure kap 10.2 Teststørrelsen Testsandsynlighed 1 Estimationsmetoder Kvantitative

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere