Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Overbygningspuljen Vejledning

Transkript

1 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Overbygningspuljen Vejledning Vejledninger fra Biblioteksstyrelsen 13 Elektronisk udgave 26. august 2004 Udarbejdet af Lone Hansen Udgivet af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon Telefax: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Vejledningen er kun tilgængelig elektronisk på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Elektronisk ISBN:

2 1 Indledning Denne vejledning gælder for den del af Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker der vedrører folkebiblioteksområdet samt for Overbygningspuljen. Vejledningen indeholder en kort beskrivelse af: Indsatsområder for 2005 ff. Tilskud til særlige ordninger Frie forsøg Information om Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og Overbygningspuljen Lovgrundlaget. Vejledningen offentliggøres og bliver løbende opdateret på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen og Overbygningspuljen: Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker I Lov om biblioteksvirksomhed (lov nr. 340 af 17. maj 2000) er det fastlagt at staten yder tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Der afsættes således årligt et beløb på finansloven til Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. For 2004 i alt 15,3 mio. kr. hvoraf 2,1 mio. kr. er reserveret til skolebiblioteksformål. Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker anvendes som en strategisk ressource på folke- og skolebiblioteksområdet og vil i de kommende år navnlig blive anvendt i forbindelse med realisering af Lov om biblioteksvirksomheds målsætninger, herunder som et vigtigt redskab i udviklingen af samarbejdet i biblioteksvæsenet. Udviklingspuljen kan også anvendes til at fremme fx. kompetenceudvikling og digitalisering af samlinger. Det gøres bl.a. ved at afsætte midler til særlige indsatsområder, tilskud til særlige ordninger og ved at give tilskud til frie forsøg. Lovgrundlaget m.v. kan ses bagest i denne vejledning. 1.2 Overbygningspuljen I henhold til 12 i Lov om biblioteksvirksomhed (lov nr. 340 af 17. maj 2000) afholder staten udgiften til centralbiblioteksvirksomheden. Statens bevilling hertil fastsættes på de årlige finanslove. Af bevillingen afsættes et beløb til forsøg, på centralbiblioteksområdet (overrbygningsfunktionerne) også kaldet Overbygningspuljen. For ,6 mio. kr. Rammen for tilskud til forsøg inden for Overbygningspuljen for 2005 fastsættes i oktober Indsatsområder for 2005 Indsatsområder fastlægges årligt efter rådgivning fra Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne, PRU. Der udarbejdes særlige vejledninger for indsatsområderne, men normalt gælder de nedenfor almindeligt beskrevne bestemmelser vedrørende budgetter, regnskabsaflæggelse, afrapportering samt løbende information om projektet. 2

3 2.1 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Ved ansøgningsterminen til Udviklingspuljen i november 2004 er nedenstående indsatsområder prioriteret: Øget samarbejde mellem biblioteker på tværs af kommunegrænser i perioden Samarbejde på tværs af institutioner og sektorer i perioden Større sammenhæng i børns liv Udvikling af bibliotekets rolle som læringssted for informationskompetence At videreudvikle og udbrede bibliotekets rolle som læringssted og bibliotekarens rolle som underviser i informationskompetence At sikre udarbejdelsen af grundmoduler til e-læring og lokale kurser på forskellige niveauer og rettet mod forskellige målgrupper. Konkrete opgaver kan evt. sendes i udbud af Biblioteksstyrelsen. Udvikling af det fysiske bibliotek og nye formidlingsformer Etablering af adgang til digitalt indhold - Licenser og digitalisering Behovsanalyser i forbindelse med udvælgelse og anskaffelse af adgang til digitalt indhold Metodeudvikling Biblioteket - en port til det danske samfund Etablering af beslutningsgrundlag for strategiske indsatser i bibliotekssektoren. Eksempler på sådanne forudsætninger kunne være: Resultatet og problemstillingen skal være relevant for en bredere kreds af biblioteker Undersøgelsen skal omfatte mere end ét bibliotek Lån og læs Konsulentstillinger i regionale netværk for biblioteksbetjening af etniske minoriteter i et kulturelt mangfoldigt samfund Alle midler er disponeret, og der kan således ikke søges om tilskud til nye projekter. For at højne det metodiske niveau for biblioteksbetjening af etniske minoriteter samt at afsøge og præcisere folkebibliotekets mulige roller i et kulturelt mangfoldigt samfund, er indsatsområdet 'konsulentstillinger i regionale netværk for biblioteksbetjening af etniske minoriteter i et kulturelt mangfoldigt samfund' besluttet for år 2002 og Vejledning om tilskud til indsatsområdet Konsulentstillinger i regionale netværk for biblioteksbetjening af etniske minoriteter i et kulturelt mangfoldigt samfund kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen. Nærmere oplysninger om indsatsområdet fås ved henvendelse til Ann K. Poulsen, apo@bs.dk Øget samarbejde mellem biblioteker på tværs af kommunegrænser i perioden Der er ikke reserveret en bevillingsramme til formålet. 3

4 Det er hensigten med lovgivningens bestemmelser at fremme den enkelte kommunes engagement i eget biblioteksvæsen ved bedst mulig udnyttelse af egne biblioteksressourcer. I en række tilfælde vil man imidlertid gennem kommunale samarbejdsaftaler kunne give borgerne en bedre service og modvirke at kommunerne skal sende regninger til hinanden. Der kan gives tilskud til initiativer der igangsætter eller udbygger samarbejdet mellem biblioteker på tværs af kommunegrænser. Vejledning om tilskud til indsatsområdet Øget samarbejde mellem biblioteker på tværs af kommunegrænser i perioden kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen. Nærmere oplysninger om indsatsområdet fås ved henvendelse til Jonna Holmgaard Larsen, jhl@bs.dk Samarbejde på tværs af institutioner og sektorer i perioden Der er ikke reserveret en bevillingsramme til formålet. Folkebibliotekets løsning af kulturelle og informationsmæssige opgaver sker ofte i et samarbejde med andre institutioner, sektorer m.v. Samarbejdet tjener måske til løsning af en konkret opgave samtidig med at der bruges tid på en dybere forståelse for de forskellige institutioners og faggruppers forcer. Det drejer sig om samarbejdet som et redskab for udvikling af det fælles tredje (udnytte synergieffekten). Der kan gives tilskud til initiativer der vægter en fælles og dialogbaseret udvikling af samarbejdet på tværs af institutioner og sektorer inden for og over kommunegrænsen. Vejledning om tilskud til indsatsområdet Samarbejde på tværs af institutioner og sektorer i perioden kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen. Nærmere oplysninger om indsatsområdet fås ved henvendelse til Bente Buchhave, bbu@bs.dk Større sammenhæng i børns liv Der er ikke reserveret en bevillingsramme til formålet. Via indsatsområdet På samme hammel har Biblioteksstyrelsen fået sikkerhed for at tværfagligt samarbejde kan kvalificere den kommunale løsning af en sag, og via evalueringen har det været muligt at identificere centrale betingelser herfor. I disse år er barnets trivsel en fælles opgave på tværs af sektorer og fag, og Biblioteksstyrelsen vil gerne fortsætte konceptet På samme hammel i forbindelse med andre aktuelle sager, hvor det tjener et formål at mange forskellige aktører fra det sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle felt samarbejder. Biblioteksstyrelsen opfordrer til at de tre ministerier (Social-, Undervisnings- og Kulturministeriet), centrale organisationer og foreninger medvirker til at identificere de 4

5 aktuelle sager der med fordel kan kalde på kvalificering, og udformer et ansøgningsgrundlag og et idékatalog. Et eksempel kunne være overgangen mellem daginstitution og skole. Et andet eksempel kunne være det indholdsbestemte arbejde med kunsten og kunstformidlingen. Et tredje eksempel kunne være litteraturen i hverdagen. Vejledning om tilskud til indsatsområdet Større sammenhæng i børns liv kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen. Nærmere oplysninger om indsatsområdet fås ved henvendelse til Bente Buchhave, bbu@bs.dk Udvikling af bibliotekets rolle som læringssted for informationskompetence Der er ikke reserveret en bevillingsramme til formålet. Folkebibliotekerne har gennem de seneste 30 år undervist brugerne i biblioteksbenyttelse. Med informationssamfundets og teknologiens indtog er informationssøgning blevet en mere kompleks proces, og ikke mindst er sortering af den fremfundne information blevet mere påkrævet. En lang række biblioteker har da også gennem de senere år påtaget sig opgaven med at give introduktioner til Internettet, undervist i og fungeret som læringssted for informationssøgning. Biblioteksstyrelsen har givet støtte til udvikling af rollen i få tilfælde. Der kan stadig være behov for at bibliotekerne videreudvikler rollen og opgaveløsningen, og der er behov for at den udvikles i samarbejde med undervisningssektoren så biblioteket anerkendes som læringssted netop hvad angår det som er bibliotekets kernekompetence: informationsområdet. Indsatsområdet har to formål: At videreudvikle og udbrede bibliotekets rolle som læringssted og bibliotekarens rolle som underviser i informationskompetence At sikre udarbejdelsen af grundmoduler til e-læring og lokale kurser på forskellige niveauer og rettet mod forskellige målgrupper. Konkrete opgaver kan evt. sendes i udbud af Biblioteksstyrelsen. Vejledning om tilskud til indsatsområdet Udvikling af bibliotekets rolle som læringssted for informationskompetence kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen. Nærmere oplysninger om indsatsområdet fås ved henvendelse til Jonna Holmgaard Larsen, jhl@bs.dk Udvikling af det fysiske bibliotek og nye formidlingsformer Der er ikke reserveret en bevillingsramme til formålet. 5

6 Bibliotekerne står over for en krævende fornyelsesproces af de fysiske lokaliteter. Opgaven er at skabe helhedsorienterede, hensigtsmæssige og attraktive rammer omkring det udvidede og ændrede bibliotekstilbud og samtidig at sikre en effektiv og rationel drift. Formidlingsopgaven er under kraftig udvidelse og ændring uden at der hidtil målrettet er taget højde for det lokalemæssigt eller på anden vis. Men udformningen af biblioteksrummet og dets funktionalitet er en nøglefaktor for den professionelle og kvalificerede service, uanset medieformat, og derfor bør der eksperimenteres med udvikling af det fysiske rum. Forskellige formidlingsformer biblioteket også det fysiske - skal imødekomme tegner sig p.t. som: Center for viden, information og kultur (fysiske samlinger og digitale produkter, nettjenester, virtuelle rum) Læse-, lytte- og oplevelseslaboratorium (eks. litteraturens, billedets hus) Læringscenter (livslangt) for såvel uformel som formel læring inkl. e-læring Demokratiets informationscenter (fysisk og digital offentlig information, herunder også evt. vejledning og rådgivning af interaktiv art af andre faggrupper) Mødested og projektcenter (uformelle og åbne rum, formelle som fx møderum, multi-purpose sal/teatersal, intelligente aktivitetsrum mm Andre væsentlige aktuelle formidlingsperspektiver der alle kan kombineres med en af de nævnte hovedgrupper eller testes alene, er for eksempel fremme af kendskab til kulturarven (kulturel bevidsthed og identitet), integrationsperspektivet, særlige indsatser på børneområdet mm. Vejledning om tilskud til indsatsområdet Udvikling af det fysiske bibliotek og nye formidlingsformer kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen. Nærmere oplysninger om indsatsområdet fås ved henvendelse til Ann K. Poulsen, apo@bs.dk Etablering af adgang til digitalt indhold - Licenser og digitalisering Der er ikke reserveret en bevillingsramme til formålet. Formålet med indsatsområdet Adgang til digitalt indhold er - gennem bibliotekerne - at skabe bred adgang til digital information i form af almen viden og oplevelse via Internettet og at sikre brugervenlig adgang til digitale informationsressourcer karakteriseret ved kvalitet, alsidighed og aktualitet. Formålet med indsatsområdet er desuden at medvirke til opbygning af kompetence i bibliotekerne med hensyn til udbygning af det hybride bibliotek og dets udbud af tjenester samt sikring af koordination og samarbejde i udvikling af metoder, udvikling af tekniske løsninger samt udnyttelse af eksisterende komponenter og værktøjer. 6

7 Vejledning om tilskud til indsatsområdet Etablering af adgang til digitalt indhold - Licenser og digitalisering kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen. Nærmere oplysninger om indsatsområdet fås ved henvendelse til Hanne M. Kværndrup, hmk@bs.dk Biblioteket en port til det danske samfund Der er ikke reserveret en bevillingsramme til formålet. I lyset af bibliotekernes positive erfaringer med betjening af etniske minoriteter har Statsbiblioteket og Biblioteksstyrelsen fået tilskud fra Integrationsministeriet til kampagnen Biblioteket en port til det danske samfund. Biblioteksstyrelsen ønsker at følge kampagnen der løber fra november 2003 til november op gennem et tilsvarende indsatsområde under Udviklingspuljen. Indsatsområdet skal koordineres med andre projekter på området, bl.a. Konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter, Finfo.dk og Kvinde.finfo.dk. Centralt for indsatsområdet er biblioteket som læringscenter. Læringscenteret skal fungere i spændingsfeltet mellem biblioteket som et frirum og så tilpas faste rammer at en læring kan finde sted, og læringstilbuddene skal bibringe de etniske minoriteter en kunnen og viden der kan støtte dem i deres liv i Danmark. Et læringscenter kan have mange former, men handler ikke om fysiske rammer. Det handler om lærer- og rådgiverrollen, og det handler om at være der hvor folk er og at de tør komme med deres behov. Et læringscenter giver hjælp til selvhjælp. Uddybende oplysninger om indsatsområdet med blandt andet formålsbeskrivelse og eksempler på mulige områder som der ydes projektstøtte til, findes i vejledning om tilskud til indsatsområdet Biblioteket en port til det danske samfund. Den kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen. Nærmere oplysninger om indsatsområdet fås ved henvendelse til Ann K. Poulsen, apol@bs.dk Etablering af beslutningsgrundlag for strategiske indsatser i bibliotekssektoren Der er ikke reserveret en bevillingsramme til formålet. Udviklingen inden for bibliotekssektoren foregår med stadig højere hastighed, og der stilles krav om vedvarende tilpasning af biblioteksbetjeningen til nye teknologiske, økonomiske, organisatoriske og politiske forhold. Nye medier, ændrede adfærdsmønstre hos brugerne, nye samarbejdsformer mellem bibliotekerne, forsøg med nye organisationsformer, ændringer i låneveje og arbejdsdelingen mellem bibliotekerne, ændrede økonomiske rammer og nye ydelser er blot nogle af de vilkår det enkelte bibliotek må tage stilling til. Biblioteket skal i højere grad prioritere og træffe vanskelige beslutninger om organiseringen af den biblioteksbetjening man ønsker at tilbyde borgerne. Det er vigtigt at 7

8 disse beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag, således at udviklingen af bibliotekssektoren baseres på et retvisende og dækkende informationsgrundlag. Derved kan sådanne undersøgelser eller udredninger forhåbentlig bidrage til en bedre udnyttelse af ressourcerne og en bedre betjening af borgerne. Biblioteksstyrelsen forestår en række undersøgelser, men har næppe mulighed for at dække behovet for information med henblik på den lokale eller regionale planlægning af biblioteksbetjeningen. I mange tilfælde har det lokale bibliotek desuden bedre kendskab til informationsbehovet og bedre eller mere direkte adgang til informationen, eksempelvis i form af henvendelser til borgere, data fra systemer eller test af disse. Derudover vil en række undersøgelser eller udredninger muligvis kunne bidrage til at aflive myter og koordinere udviklingen af bibliotekerne. Eksempler på relevante emner kunne være: Borgernes brug af Internettet på bibliotekerne Lånerloyalitet - studerendes brug af folkebiblioteker, biblioteksbrug på tværs af kommunegrænser mv. Tekniske krav til lokale biblioteker ved overgang til lyd og billede via Internettet Bibliotekets betydning i uddannelsesforløbet - nye krav til informationskompetencer Det fysiske bibliotek - funktioner og brugerbehov Indkøb af nye systemer - test og undersøgelse af muligheder for fælles indkøb Digitalisering - ønsker og behov blandt biblioteker og brugere Folkebibliotekets rolle i e-learning. Det er hensigten at sådanne undersøgelser eller udredninger skal have generel relevans. Der vil derfor skulle opstilles en række forudsætninger for tilskud inden for indsatsområdet. Eksempler på sådanne forudsætninger kunne være: Resultatet og problemstillingen skal være relevant for en bredere kreds af biblioteker Undersøgelsen skal omfatte mere end ét bibliotek. Det skal forud for undersøgelsen eller udredningen sandsynliggøres at denne vil få praktiske konsekvenser for den fremtidige biblioteksbetjening hos flere biblioteker. Vejledning om tilskud til indsatsområdet Etablering af beslutningsgrundlag for strategiske indsatser i Bibliotekssektoren kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen. Nærmere oplysninger om indsatsområdet fås ved henvendelse til Jakob Heide Petersen, jhp@bs.dk Lån og læs Der er i 2005 reserveret 3 mio. kr. til indsatsområdet. Indsatsområdet skal bidrage med forsøg der ikke blot undersøger tesen om at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af indkøbte bøger og udlån af bøger, men også udvikler og tester nye formidlingsmodeller og -indsatser. Effekten af forskellige indkøbsstrategier som fx indkøb i forhold til særlige målgrupper skal ligeledes undersøges. Forsøgene kan rette sig mod alle bibliotekernes lånere: børn, unge og voksnes lystlæsning, og kan omfatte såvel fag- som skønlitteratur. 8

9 Vejledning om tilskud til indsatsområdet Lån og læs kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen. Nærmere oplysninger om indsatsområdet fås ved henvendelse til Erik Thorlund Jepsen, 2.2 Overbygningspuljen Der er ikke reserveret midler til indsatsområder inden for Overbygningspuljens område i Midlerne på Overbygningspuljens område ønskes anvendt til frie forsøg. 3 Tilskud til særlige ordninger 3.1 Tilskud til lydavis Der ydes tilskud fra Udviklingspuljen til etablering og første års drift af lydavis. Vejledning og ansøgningsskema findes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklingspuljen. Sidste ansøgningstermin er 1. november 2004 kl Nærmere oplysning fås ved henvendelse til Lone Hansen, e-post lha@bs.dk. 4 Frie forsøg 4.1 Formål Forsøgene skal bidrage til udviklingen i folkebibliotekerne, og de skal derfor indeholde elementer af: Nyhedsværdi og fremtidsperspektiv. Nyhedsværdi vil sige at der skal lægges vægt på metoder eller opgaver der ikke allerede er afprøvet i andre biblioteker. Fremtidsperspektiv sigter til at der bør være realistiske muligheder for at udnytte et projekts resultater efter forsøgsperiodens ophør. Praktisk anvendelighed og bredde Praktisk anvendelighed betyder at resultaterne skal kunne bruges i andre folkebiblioteker. Bredde vil sige at forsøgene skal gennemføres med anvendeligheden for øje, og at dette aspekt inddrages i projektformuleringen, i evalueringen og i den afsluttende rapport. Projekter der gennemføres i samarbejder med andre biblioteker, institutioner o.l. vil blive prioriteret. 4.2 Projektmodning Det er muligt at søge om tilskud til projektmodning. Selve projektidéen skal leve op til de anførte krav om nyhedsværdi og fremtidsperspektiv. Mulighed for praktisk anvendelighed og valg af metode vil typisk være elementer der arbejdes med i modningsfasen. Søges der om tilskud til projektmodning, skal der gøres rede for hvordan man vil gribe modningsfasen an for at udvikle projektidéen. Der angives som minimum mål og en tidsog handlingsplan. 9

10 4.3 Hvem kan ansøge Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Enhver institution, organisation eller person kan søge om tilskud til frie forsøg Overbygningspuljen Alle folkebiblioteker og centralbiblioteker kan ansøge Overbygningspuljen. Andre biblioteker kan også søge, men kun i samarbejde med et eller flere folke- eller centralbiblioteker. 4.4 Hvor meget kan der søges? Det er muligt at opnå fuld finansiering af et projekt, men der lægges vægt på en vis egenfinansiering, og på at andre interessenter, fx samarbejdspartnere eller fonde, bidrager Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Projekter der gennemføres af folkebiblioteker eller andre kommunale institutioner, bør være delvis finansieret af kommunen. Egenfinansieringen bør normalt udgøre 40% af det samlede budget Overbygningspuljen For projekter der opnår tilskud fra Overbygningspuljen, bør egenfinansieringen for de deltagende parter normalt udgøre 25% af det samlede budget. 4.5 Ansøgningsterminer Ansøgere opfordres til at søge i god tid jf. afsnit 5.3 Hvad sker der med ansøgningen? Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Ansøgningsfristen til Udviklingspuljen er 1. november kl Dvs. ansøgninger skal være i Biblioteksstyrelsen på det anførte tidspunkt som brev, ved e-post eller fax inden fristens udløb. Ved e-post skal der efterfølgende fremsendes en underskreven ansøgning. Er den 1. november en lørdag eller søndag, skal ansøgningen være i Biblioteksstyrelsen senest den forudgående fredag kl Overbygningspuljen Ansøgningsfristen til Overbygningspuljen er 15. marts kl Dvs. ansøgninger skal være i Biblioteksstyrelsen på det anførte tidspunkt som brev, ved e-post eller fax inden fristens udløb. Ved e-post skal der efterfølgende fremsendes en underskreven ansøgning. Er den 15. marts en lørdag eller søndag, skal ansøgningen være i Biblioteksstyrelsen senest den forudgående fredag kl Samarbejdsprojekter En af intentionerne i Lov om biblioteksvirksomhed er at understøtte og fremme samarbejde biblioteker indbyrdes samt samarbejde mellem biblioteker og andre interessenter. Biblioteksstyrelsen ser derfor gerne at flere interessenter indgår i samarbejde om udviklingsprojekter med det formål bl.a. at skabe mulighed for at flere biblioteker (også 10

11 mindre og små biblioteker) bliver inddraget i forsøgs- og udviklingsarbejdet. Ligeledes vil der kunne opnås bredere sparring i forhold til udvikling af biblioteksopgaverne samt en udvidelse af samarbejdsrelationer. Ved samarbejdsprojekter gælder det fortsat at der til ansøgninger er én og kun én økonomisk ansvarlig som samtidig er den Biblioteksstyrelsen kommunikerer med vedrørende tilsagn/afslag på ansøgning, økonomiske forhold m.v. 4.7 Projektvarighed Der gives normalt tilsagn om tilskud for et år. Der vil kunne gives tilsagn om tilskud til projekter i op til tre år. Der gives ikke tilskud med tilbagevirkende kraft. 4.8 Tilgængelighedskrav Biblioteksstyrelsen ønsker at fremme kravet om tilgængelighed for synshandicappede, ordblinde og svage læsere i almindelighed til de IT projekter og -ydelser som sættes i værk med tilskud fra Udviklings- eller Overbygningspuljen. Ifølge Danmarks Blindebibliotek sikres tilgængeligheden til elektroniske ydelser bedst og billigst, hvis den tænkes ind fra projektets start. Biblioteksstyrelsen opfordrer derfor til at tilgængelighedsaspektet inddrages i projektets tidlige fase og at der lægges vægt på kravet om tilgængelighed ved udformningen af projektansøgninger. 4.9 Hvordan udformes ansøgningen? Ansøgningens oplysninger anvendes ved behandlingen i de faglige rådgivende udvalg: RUF Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen for folkeog skolebiblioteker BRO Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Overbygningspuljen. Der anvendes ikke ansøgningsblanket. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: Generelle oplysninger navn adresse CVR-nummer eller CPR-nummer telefon fax e-postadresse for biblioteker tillige biblioteksnummer. Det skal klart fremgå om ansøgeren er et folkebibliotek, en organisation, en gruppe en institution eller andet. Økonomisk/juridisk ansvarlig kommune institution organisation person 11

12 Både den projektansvarlige og den/de juridisk/økonomisk ansvarlige skal skrive under. Vedkommende er ansvarlig for at tilskuddet anvendes til det ansøgte formål og er den/de som et eventuelt tilskud skal udbetales til. Det økonomiske ansvar omfatter også regnskabsaflæggelse og revision. Der kan kun være én ansvarlig for det samlede projekt. Projekttitel Tilskud søges til: projekt projektmodning. Samarbejdspartnere Her oplyses eventuelle samarbejdspartnere. Samlede projektudgifter Projektets samlede udgifter anføres. Ansøgt beløb Det ansøgte beløb angives tydeligt. Resumé af projektet En kort beskrivelse af projektet på linjer. Projektbeskrivelse og projektplan Baggrund Formål Mål Målgruppe Strategi/metode Hovedaktiviteter Succeskriterier/resultater Organisationsplan (styring) Ressourceplan (fx personale, inventar, materialer) Tidsplan inkl. oplysning om mulighed for fortsættelse efter projektperioden. Der gives normalt tilsagn om tilskud for et år. Der vil kunne gives tilsagn om tilskud til projekter i op til tre år. Der gives ikke tilskud med tilbagevirkende kraft. Erfaringsindsamling og informationssøgning. Der angives referencer til projekter/litteratur. Der skal gøres rede for hvilke projekter det ansøgte projekt bygger på og eventuelt videreudvikler. Projektet skal allerede ved ansøgningen så vidt muligt kunne sættes ind i et samlet perspektiv. Evalueringsplan Formidling af resultater Fx via web, artikler, workshop, foredrag. Spredning af erfaringer og resultater. Se afsnit : Information om igangværende forsøg - formidling af resultater - afrapportering. Budget 12

13 De samlede projektudgifter oplyses. Budgettet opdeles i disse poster: Løn Inventar Materialer Evaluering Publiceringsudgifter Evt. andre udgifter med specifikation. Der kan normalt ikke søges om tilskud til pc ere eller andet hardware. Som hovedregel angives budgettet eksklusive moms. Kun hvis ikkestatslige institutioner søger om totalfinsiering fra Udviklings- eller Overbygningspuljen, angives budgettet inklusive moms. Det skal tydeligt gøres opmærksom på om budgettet er opgivet eksklusive eller inklusive moms. Finansieringsplan Ansøgt beløb Egenfinansiering Anden medfinansiering (samarbejdspartnere, fonde, m.v.) Man kan vedlægge uddybende bilag til brug for Biblioteksstyrelsens sagsbehandleres faglige vurdering og indstilling til de fagligt rådgivende udvalg, men det henstilles i øvrigt at ansøgningen udformes så kort og præcist som muligt Betingelser for udbetaling af tilskud Tilskud til forsøg udbetales normalt ikke før der foreligger en endelig projektplan, som beskrevet i afsnittet om ansøgningens udformning. Der kan desuden ved meddelelse om tilsagn være taget forbehold for at særlige problemer i forbindelse med projektet skal være afklarede inden tilskuddet udbetales Udbetaling I overensstemmelse med bevillingen udbetales tilskud løbende efter regning, når udgifterne er afholdt. Regning med tilhørende dokumentation svarende til de enkelte budgetposter jf. bevillingsskrivelsen - underskrives af den/de juridisk/ økonomisk ansvarlige. Se Vejledning Anmodning om udbetaling af tilskud fra Udviklingspuljen og Overbygningspuljen og udbetalingsblanket på Bevillingsforudsætninger Tilskud bevilges under forudsætning af at nedenstående retningslinier følges for: Regnskabsaflæggelse Information om projektet i projektperioden Afrapportering Regnskab Endeligt regnskab indsendes senest fire måneder efter forsøgets afslutning. 13

14 Regnskabet opgøres således af: Statsinstitutioner: eksklusive moms Andre: Ved totalfinansiering fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker eller Overbygningspuljen inklusive moms Ved delvis finansiering fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker eller Overbygningspuljen eksklusive moms. Regnskabet skal indeholde: Opgørelse over projektets udgifter og indtægter Redegørelse for beløbsmæssige afvigelser mellem budget og regnskab Underskrift af den projektansvarlige og den/de juridisk/økonomisk ansvarlige. Bemærk at der ikke skal sendes bilag for de afholdte udgifter sammen med regnskabet. Dokumentation for de afholdte udgifter skal alene fremsendes ved anmodning om udbetaling. Krav til revision af regnskaber: Påtegning af tilskudsmodtagerens revisor For tilskud på kr. og derover skal revisor være registreret eller statsautoriseret For tilskud under kr. er kravet at revisor skal være faguddannet For tilskud under givet til enkeltpersoner kræves ikke revisorpåtegning. Regnskaber fra øvrige Regnskaber fra statsinstitutioner og selvejende institutioner der revideres af Rigsrevisionen, skal underskrives af den projektansvarlige og institutionens juridisk ansvarlige person Information om igangværende forsøg - formidling af resultater - afrapportering Alle tilskudsmodtagere der har egen hjemmeside på Internettet, skal fra denne orientere om forsøgets formål, indhold, særlige målgrupper, status, kontaktpersoner, m.v. Hvis man ikke har egen hjemmeside, søges information oplagt på fx centralbibliotekets hjemmeside. En e- post med nøjagtig adresse på de konkrete html-dokumenter indsendes til Biblioteksstyrelsen på adressen bs@bs.dk mærket Udviklings-/Overbygningspuljen, så snart informationen er lagt op. Der vil blive etableret henvisninger fra Biblioteksstyrelsens hjemmeside under Udviklings-/Overbygningspuljen til den løbende information om projektet. Det er vigtigt at forsøgsresultater offentliggøres løbende i form af artikler, konferenceindlæg m.v. der tillige kan indgå i den endelige afrapportering. Ved enhver omtale af forsøget på egen hjemmeside eller ved publicering af resultater i dags- og fagpresse m.v. skal det fremgå at projektet gennemføres med tilskud fra/finansieret af Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker eller Overbygningspuljen. Senest fire måneder efter forsøgets afslutning skal en samlet rapport indsendes til Biblioteksstyrelsen i 15 eksemplarer, hvis der er tale om et fysisk dokument. Resulterer 14

15 forsøget i et produkt der foreligger på et analogt eller digitalt medie, video, cd-rom m.v. eller som html-dokument, indsendes en kort rapport om forsøget i 15 eksemplarer, og der træffes særskilt aftale om levering af selve produktet. Rapporten skal indledes med et abstract der anvendes til orientering af Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne, PRU. Rapporterne distribueres til medlemmerne af Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, RUF eller Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Overbygningspuljen, BRO og udleveres til interesserede så længe oplag haves. Samtidig med den afsluttende rapport indsendes en kort artikel som publiceres på Biblioteksstyrelsens hjemmeside og evt. i Nyt fra Nyhavn. Den skal indeholde: Kort beskrivelse af projektet Lidt om projektforløbet, også om eventuelle problemer, og hvordan de er løst Evaluering af forsøget og dets forløb, herunder angivelse af succeskriterier Fremhævelse af de erfaringer der skønnes af særlig praktisk værdi i folkebibliotekerne Navn, telefonnummer og eventuel e-postadresse på projektets kontaktperson. Den korte artikel sendes som e-post til bs@bs.dk mærket Udviklings- /Overbygningspuljenpuljen eller på diskette Afrapportering af visse indsatsområder m.m. For visse indsatsområder skal der ikke foretages afrapportering som beskrevet ovenfor. Det vil fremgå af vejledningen for de enkelte indsatsområder hvorledes afrapportering skal foregå. Afrapportering fra projekter der har modtaget tilskud til projektmodning, foregår enten ved fremsendelse af egentlig ansøgning eller ved en kort rapport af hvad der førte til at projektmodningen ikke resulterede i en egentlig ansøgning Andre bevillingsforudsætninger Tilskudspolitik vedrørende nye betalbare ydelser Biblioteksstyrelsens tilskudspolitik vedrørende nye betalbare ydelser er udarbejdet på baggrund af Regler for støtte fra Udviklings- og Overbygningspuljen til projekter vedrørende nye ydelser der er fastlagt efter drøftelse med Kulturministeriet. Reglerne kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Baggrund og overvejelser Der bør efter Biblioteksstyrelsens opfattelse etableres en skarp adskillelse mellem et udviklingsprojekt og decideret salg af særlige serviceydelser. Der må således ikke i forbindelse med udviklingsprojektet foregå salg af ydelser eller markedsføring af tjenesten, men alene udviklingsinitiativer som eksempelvis udvikling af intern kompetence, metodeudvikling og opbygning af organisation. 15

16 Det fremgår af Finansministeriets Budgetvejledning 2001 at institutionen skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser der søges udført med indtægtsdækning, fra institutionens øvrige opgaver. Tilskudspolitik Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og Overbygningspuljen yder kun tilskud til projekter i udviklingsfasen. Der kan derfor gives tilskud til generel metodeudvikling uden at der sælges konkrete ydelser. Tilskuddet kan ikke anvendes til eksempelvis markedsføring eller salg. Der ydes ikke underskudsgaranti til projekter. Der kan ydes tilskud til nye betalbare ydelser der ikke er i konkurrence med private. Prisberegningen er omkostningsbaseret og derfor skal eventuelle tilskud medregnes når prisen for ydelsen udregnes. Man skal imidlertid være opmærksom på at udvikler ydelsen sig til at være i konkurrence med private, skal gældende regler overholdes. Ved prisberegningen er hensynet at ydelsen ikke bliver for dyr for brugeren. Derfor må prisen på ydelsen ikke være højere end de omkostninger der er forbundet med at producere ydelsen. Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og Overbygningspuljen ydes til den projektansvarlige institution/person. Der gives generelt ikke tilskud til ydelser i konkurrence med private. Statslige midler må ikke anvendes til at subsidiere, da dette vil være konkurrenceforvridende. Dvs. at tilskud der gives til projekter til metodeudvikling ophører, når projektet når til det punkt hvor der sælges ydelser som er i konkurrence med privat udbyder Juridisk og økonomisk ansvar for projektet De præciseres at det påhviler den projektansvarlige institution/person at projektet gennemføres inden for lovens rammer og i henhold til bekendtgørelser, regler og vejledninger inden for området Bortfald af tilsagn m.m. Opmærksomheden henledes på at tilskuddet kan bortfalde eller kræves tilbagebetalt hvis det ikke anvendes som angivet i henhold til ansøgningen, bevillingsforudsætninger eller aftalte ændringer. 5 Information om Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og Overbygningspuljen På Biblioteksstyrelsens hjemmeside er der adgang til information om Udviklingspuljen og Overbygningspuljen. Her vedligeholdes vejledninger m.m., oplysninger om igangværende forsøg og afrapporteringer fra forsøg. 5.1 Spørgsmål vedrørende frie forsøg Eventuelle spørgsmål rettes til Lone Hansen, e-post lha@bs.dk. 16

17 5.2 Ansøgninger Ansøgninger sendes til: Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Mærket: Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker eller Overbygningspuljen Fax E-post bs@bs.dk 5.3 Hvad sker der med ansøgningen? Efter ansøgningsfristen foretages følgende sagsbehandling i Biblioteksstyrelsen: Ansøgningerne fordeles blandt Biblioteksstyrelsens sagsbehandlere der forestår udarbejdelsen af indstilling m.m. til Biblioteksstyrelsens faglige rådgivende udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, RUF eller Biblioteksstyrelsens faglige rådgivende udvalg for Overbygningspuljen, BRO. Ansøgninger der er indkommet til Biblioteksstyrelsen mere end seks uger før ansøgningsfristen, vil blive forbehandlet og eventuelle formelle mangler ved ansøgningen vil blive meddelt, således at ansøgeren får lejlighed til at supplere ansøgningen. Ansøger får tilsendt brev med følgende oplysninger: Sagsbehandlerens/sagsbehandlernes navn(e) Hvornår der er møde i RUF/BRO Hvornår der kan forventes besked om udfaldet af behandlingen. 6 Lovgrundlaget Lovgrundlag for statstilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet er: Lov om biblioteksvirksomhed. Lov nr. 340 af 17. maj 2000 Finansloven. 6.1 Lov om biblioteksvirksomhed Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker Lov om biblioteksvirksomhed indeholder bestemmelse om at staten yder tilskud til udvikling for folke- og skolebiblioteksområdet. Lovens 18: Staten yder tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det at Udviklingspuljen anvendes som en strategisk ressource på folke- og skolebiblioteksområdet. Fremover vil Udviklingspuljen navnlig blive anvendt i forbindelse med realisering af lovforslagets målsætninger, herunder navnlig som et vigtigt redskab i udviklingen af 17

18 samarbejdet i biblioteksvæsenet, jf. Bemærkningerne til 3. Udviklingspuljen kan endvidere anvendes til at fremme for eksempel kompetenceudvikling, teknologiudvikling og digitalisering af samlinger Overbygningspuljen I henhold til 12 i Lov om biblioteksvirksomhed (lov nr. 340 af 17. maj 2000) afholder staten udgiften til centralbiblioteksvirksomheden. Statens bevilling hertil fastsættes på de årlige finanslove. Af bevillingen afsættes et beløb til forsøg, på centralbiblioteksområdet (overrbygningsfunktionerne) også kaldet Overbygningspuljen. 6.2 Finansloven Midlerne til Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker er afsat på den til enhver tid gældende Finanslov. For finansåret 2004 er beløbet opført på hovedkonto Tilskud til folkebiblioteksformål m.v. Kontoen er en reservationsbevilling. Midlerne til Overbygningspuljen er en delmængde af den på Finansloven afsatte bevilling til centralbibliotekerne. For finansåret 2004 er beløbet opført på hovedkonto Tilskud til folkebiblioteksformål m.v. Kontoen er en reservationsbevilling Tekstanmærkning Til bevillingen er knyttet tekstanmærkning 187: Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionsskompetence og revisionens udførelse for tilskud der udbetales i henhold til ovennævnte finanslovkonti. Stk. 2: Kulturministeriet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang. Stk. 3: Udbetaling af tilskud i henhold til nævnte finanslovskonti kan ske forskudsmæssigt. Stk. 4: Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet. 6.3 Administration af Udviklings- og Overbygningspuljerne Biblioteksstyrelsen administrerer puljen. Det forudsættes at de nærmere retningslinier for fordelingen af Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker fastsættes på grundlag af rådgivning fra et udvalg med repræsentanter for de berørte parter, for eksempel Undervisningsministeriet og de kommunale parter. Det er endvidere mellem Kulturministeriet og KL i forbindelse med ændring af centralbiblioteksstrukturen aftalt at der skal nedsættes et politisk rådgivende udvalg vedrørende overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne. I overensstemmelse med ovenstående har Biblioteksstyrelsen nedsat følgende rådgivende udvalg: 18

19 Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne, PRU Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, RUF Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Overbygningspuljen, BRO Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne, PRU. Kommissorium og sammensætning Grundlag Ifølge Lov om biblioteksvirksomhed (Kulturministeriets lov nr. 340 af 17. maj 2000) 18 ydes der et statsligt tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Tilskuddet betegnes Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. I henhold til 12 i Lov om biblioteksvirksomhed (Kulturministeriets lov nr. 340 af 17. maj 2000) afholder staten udgiften til centralbiblioteksvirksomheden (folkebibliotekernes overbygningsfunktioner). Statens bevilling hertil fastsættes på de årlige finanslove. Af bevillingen afsættes et beløb til forsøg, tværgående initiativer m.v. på overbygningsområdet - kaldet Overbygningspuljen. Formål Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne (PRU) rådgiver Biblioteksstyrelsen om principper for fordeling af den samlede bevilling til folkebibliotekernes overbygningsfunktioner og udviklingspuljer. Udvalget rådgiver om retningslinier for overbygningsbevillingens fordeling til de kommuner der varetager centralbiblioteksfunktioner (overbygningsfunktioner), herunder retningslinierne for de opgaver overbygningsbibliotekerne skal varetage. For eksempel kan udvalget rådgive om hvilke tværgående ydelser af landsdækkende interesse på folkebiblioteks-området der bør prioriteres og hvilke indsatsområder der bør fremmes. Udgangspunktet er at Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og Overbygningspuljen skal anvendes som en strategisk ressource til udviklingsprojekter på folke- og skolebiblioteksområdet og i relation til folkebibliotekernes overbygningsfunktioner. Puljerne skal navnlig anvendes i forbindelse med realisering af Lov om biblioteksvirksomheds målsætninger, herunder især som et vigtigt redskab i udviklingen af samarbejdet i biblioteksvæsenet og løsningen af folkebibliotekernes overbygningsfunktioner i det samarbejdende biblioteksvæsen. Puljerne kan endvidere anvendes til at fremme for eksempel udvikling af nye ydelser, kompetenceudvikling, teknologiudvikling og konceptudvikling. Administration Biblioteksstyrelsen administrerer bevillingerne til centralbiblioteksvirksomheden (overbygningsfunktionerne), Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og Overbygningspuljen. 19

20 Økonomi Bevillingerne fremgår af finansloven. Puljemidlerne (Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og Overbygningspuljen) kan kun anvendes til udviklingsinitiativer. Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne (PRU) Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne (PRU) består af: Fire politiske medlemmer fra det kommunale område udpeget som følger: To politiske medlemmer udpeget af KL Et politisk medlem udpeget af København og Frederiksberg kommuner i fællesskab Et politisk medlem udpeget af Danmarks Biblioteksforening Fire medlemmer fra det statslige område udpeget som følger: En repræsentant for Statsbiblioteket En repræsentant for Danmarks Blindebibliotek To repræsentanter for Biblioteksstyrelsen hvoraf den ene er Biblioteksstyrelsens direktør der er formand. Biblioteksstyrelsen stiller sekretær til rådighed for udvalget. I tilfælde af forfald kan der sendes en politisk udpeget suppleant. Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljernes (PRU) funktionsperiode er fireårig og følger den kommunale valgperiode Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen for folkeog skolebiblioteker, RUF. Kommissorium og sammensætning Ifølge Lov om biblioteksvirksomhed (Kulturministeriets lov nr. 340 af 17. maj 2000) 18 ydes der et statsligt tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Tilskuddet betegnes Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Udviklingspuljen skal anvendes som en strategisk ressource på folke- og skolebiblioteksområdet. Den skal navnlig anvendes i forbindelse med realisering af Lov om biblioteksvirksomheds målsætninger, herunder især som et vigtigt redskab i udviklingen af samarbejdet i biblioteksvæsenet. Udviklingspuljen kan endvidere anvendes til at fremme for eksempel udvikling af nye ydelser, kompetenceudvikling og teknologiudvikling. Biblioteksstyrelsen administrerer Udviklingspuljen på baggrund af nærmere fastsatte retningslinier for fordeling af puljen. De overordnede retningslinier for fordeling af puljemidlerne på indsatsområder fastlægges af Biblioteksstyrelsen efter rådgivning fra Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne (Overbygningspuljen og Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker) (PRU). 20

21 Biblioteksstyrelsens Fagligt Rådgivende Udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker (RUF) behandler normalt principper for fordeling af puljen og normalt ikke enkeltsager, men kan kræve sådanne behandlet. Biblioteksstyrelsen kan ligeledes bede RUF om udtalelse vedrørende enkeltsager. RUF består af følgende: Tre faglige repræsentanter for folkebibliotekerne udpeget af Biblioteksstyrelsen efter indstilling fra Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekslederforeningen i fællesskab En repræsentant udpeget af Undervisningsministeriet Biblioteksstyrelsens direktør (formand). Der udpeges en suppleant for hvert medlem. Biblioteksstyrelsen stiller sekretær til rådighed for udvalget. Undervisningsministeriet kan deltage med en bisidder. RUF's funktionsperiode er fireårig og følger den kommunale valgperiode Biblioteksstyrelsens fagligt rådgivende udvalg for Overbygningspuljen, BRO. Kommissorium og sammensætning Grundlag I henhold til 12 i Lov om biblioteksvirksomhed (lov nr. 340 af 17. maj 2000) afholder staten udgiften til centralbiblioteksvirksomheden. Statens bevilling hertil fastsættes på de årlige finanslove. Af bevillingen afsættes et beløb til forsøg på centralbiblioteksområdet - kaldet Overbygningspuljen. Formål Overbygningspuljen skal anvendes som en strategisk ressource til udviklingsprojekter i relation til folkebibliotekernes overbygningsfunktion og til udvikling af tværgående ydelser af landsdækkende interesse på folkebiblioteksområdet. Puljen skal navnlig anvendes i forbindelse med realisering af Lov om biblioteksvirksomheds målsætninger, herunder især som et vigtigt redskab i udviklingen og løsningen af folkebibliotekernes overbygningsfunktion i et samarbejdende biblioteksvæsen. Administration Biblioteksstyrelsen administrerer bevillingen til centralbiblioteksvirksomheden. Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen aftaler efter rådgivning fra Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne (PRU) de nærmere retningslinier for bevillingens fordeling til de kommuner der varetager centralbiblioteksfunktioner, herunder retningslinierne for de opgaver centralbibliotekerne skal varetage. Økonomi Af bevillingen til centralbiblioteksvirksomheden afsættes der årligt efter rådgivning fra Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne (PRU) et beløb til Overbygningspuljen. 21

22 Overbygningspuljen anvendes til udviklingsinitiativer. BRO Biblioteksstyrelsen administrerer Overbygningspuljen på baggrund af nærmere fastsatte retningslinier for fordeling af puljen. Retningslinierne udarbejdes på grundlag af rådgivning fra Biblioteksstyrelsens politiske rådgivende udvalg for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne, PRU. BRO behandler normalt principper for fordeling af puljen og normalt ikke enkeltsager, men kan kræve sådanne behandlet. BRO består af To repræsentanter for centralbibliotekerne, et for de mindre og et for de større (udpeget af centralbibliotekarerne) To repræsentanter for øvrige folkebiblioteker (udpeget af Bibliotekslederforeningen) En repræsentant for Foreningen de kommunale bibliotekers nettjenester, FKBN Biblioteksstyrelsens direktør (formand). Der udpeges en suppleant for hvert medlem. Biblioteksstyrelsen stiller sekretær til rådighed for udvalget. BRO's funktionsperiode er fireårig og følger den kommunale valgperiode. LHA/26. august