Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge"

Transkript

1 VPnr. V A, LCnr Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter: * Blanding, Hereward 98 led * Blanding = Ambition, Frument, Skalmeje, Solist 350 spiredygtige kerner pr. m2 Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte/Landskontoret. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets PDgødningsnorm velvidende, at der ikke anvendes vækstreguleringsmidler i forsøgene med sorter af vinterhvede. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning Landscentret Planteavl. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Udbytte Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt, protein, stivelse og gluten14 (NIT-1241) foretages ved Tystofte og KKG. Kornvægt, faldtal og sedimentation fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne disse tal for kvalitetsanalyser. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Abed og Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. Refsvindinge og Holstebro: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver alle prøver fra Refsvindinge og Holstebro til Tystofte. Revideret 13/09/06

2 VPnr. V B Afprøvning af sorter af vinterhvede til bagningsundersøgelser Tystofte, Sejet og Refsvindinge Afd B: Målesorter: Hereward samt sorter på brødhvedeliste 64 led 350 spiredygtige kerner pr. m 2 Vigtigt: Forsøget anlægges for at fastlægge hvilke sorter der skal kunne tildeles ekstra N, svarende til tillægget for brødhvede, samt for at vurdere sorternes bagekvaliteter. Specielt vurderingen af faldtal, sedimentation, proteinindhold og bagekvalitet er afhængig af at forsøgsplanen overholdes nøje. Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. Udsåning i enkeltparcel i sortsrækkefølge med tilstrækkelig værn til andre forsøg pga. ekstra kvælstofgødskning ved skridning. Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden afvejes parcelvis og tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden for hver sort. Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater). Gødskning i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedet gødningsnormer plus N-tillæg for brødhvede. Omkring skridning (st. 59) sengødskes forsøget med det vejledende tillæg i N-mængde på ca kg N/ha. Behandlinger i vækstperioden (inklusiv værn): Der anvendes ikke vækstreguleringsmidler i forsøgene med sorter af vinterhvede. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning Landscentret Planteavl. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Høst Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af lednummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. Høstning: Foretages med mejetærsker. Der måles således ikke udbytte i parcellerne. Prøverne renses og tørres inden fremsendelse til Afdeling for Sortsafprøvning. Der udtages en for sorten repræsentativ prøve af parcellerne. Af hensyn til bestemmelse af faldtal, har det meget høj prioritet, at forsøget høstes rettidigt! Der skal bedømmes lejesæd før høst. Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af faldtal, sedimentation, kornvægt, rumvægt, protein, stivelse og gluten14 (NIT-1241) samt bagekvalitet foretages ved Tystofte. Hertil sendes prøver à 8 kg.

3 VPnr. V , LCnr Afprøvning af sorter af vinterrug til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Sejet, Abildgård og Koldkærgård Målesorter: Matador og Evolo 21 led 250 spiredygtige kerner pr. m 2 Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte/Landskontoret. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Landscentret Planteavl. Stråforkortning kan anvendes efter vurdering af det stedlige behov. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning, - Fremspiring (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato. Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt foretages ved Tystofte og KKG. Kornvægt og faldtal fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. N-analyse af A-sorter udføres ved Steins, der modtager prøverne hertil fra Tystofte. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. Abildgård: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1, 8 til 14 og 16 til 21 ( begge incl.) til Tystofte. Revideret 11/09/06

4 VPnr. V , LCnr Afprøvning af sorter af vintertriticale til sortslisteoptagelse og i forsøg ve Landscentret Planteavl Tystofte, Sejet, Abildgård og Koldkærgård Målesort: SW Valentino 15 led 300 spiredygtige kerner pr. m 2 Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte/Landskontoret. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov under hensyntagen til at forsøget ikke vækstreguleres. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Landscentret Planteavl. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning, - Fremspiring (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt og proteinindhold (NIT-1241) foretages ved Tystofte og KKG. Kornvægt og faldtal fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Anvendes NIT på lokaliteten, modtager Tystofte gerne disse tal for kvalitetsanalyser. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. Abildgård: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1, og 7 til 12 ( begge incl.) til Tystofte. Revideret 11/09/06

5 VPnr. V , LCnr Afprøvning af sorter af vinterbyg til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscenteret Planteavl Tystofte, Sejet, Abed, PF-Abildgård og Koldkærgård 2+6rd: Målesorter: * Blanding, Nobilia 54 led * Blanding = Chess, Himalaya, Jeopardy, Dolly 325 spiredygtige kerner pr. m 2 Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte/Landscentret Planteavl. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov under hensyntagen til at forsøget ikke vækstreguleres. Der mangangødskes efter erfaring for behov på lokaliteten. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes på Internettet i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Landscentret Planteavl. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd før høst (min. 3 uger før høst) og ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Nedknækning af strå ved høst, 0-10, 10=helt nedknækket. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i udbytteforsøgene kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt og proteinindhold (NIT-1241) foretages ved Tystofte og KKG. Kornvægt og sortering fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne disse tal for kvalitetsanalyser. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Abed og Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. Abildgård: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1, 2, 10, 23 til 29 (begge incl.), 31 til 33 ( begge incl.), 38 til 48 ( begge incl.), 54 til Tystofte. Revideret 06/09/06

6 VPno. V A, LCnr Afprøvning af sorter af vinterraps til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abildgård, Boelshøj og Koldkærgård Målesorter: Blanding*, Excalibur, Castille 110 led Blanding*: Excalibur, Disco, Labrador, Castille. Der lægges værn om X05W099C (22952), X06W187C (23662), X06W188C (23663), X05W706C (23664). Værnet er sorten selv og der sendes udsæd til alle værn fra Tystofte. Udsædsmængder: Konventionelle sorter: 80 spiredygtige frø pr. m 2. Hybrider: 65 spiredygtige frø pr. m 2 -design med 3 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Tystofte. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Forsøgene gennemføres med kernetærskning 'Kerndrusch' NPZ-system, med 6 (23 cm rk. afstand) henholdsvis 10 (12,5 cm rk. afstand) parcelrækker samt 2x2 værnerækker. Sorterne skal kunne skårlægges individuelt. Såning foretages med i en sådybde på 1-2 cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B- sorter tilsendes fra Landscentret Planteavl, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. Frøene er ikke behandlet med insekticider, og der bekæmpes jordrapslopper. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov. Ved fare for svovlmangel tilføres 20 kg svovl pr. ha. Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr gennemføres med anerkendte midler efter behov. Notater: - Forfrugt - JB-nr (vurderet) - Evt. markbetegnelse - Rækkeafstand - Parcelstørrelse (brutto & netto) Dato for: - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Begyndende blomstring, stadie 61 (1.gent.) - Modning (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår - skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Plantebestand forår - skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Overvintring om foråret ved beg. vækst, skala 0-10, 10 = alle planter døde. - Plantehøjde ca. 14 dage efter afblomstring. Én måling pr. parcel. - Lejesæd lige før skårlægning, skala 0-10, 10=helt i leje. - Afgrødehøjde lige før skårlægning. Én måling pr. parcel. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, for etages bedømmelse af procent sygdomsangreb. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. Der anlægges observationsparceller til bedømmes af sorternes modtagelighed for sygdomme og dyrkningsegenskaber. Parcellerne anlægges i én gentagelse, hvor der behandles mod ukrudt og skadedyr, men ikke svampe. Observationsparcellerne besøges 1-2 gange i sæsonen af personalet ved Afdeling for Sortsafprøvning, der vurderer om der er væsentlig sygdomsdifferentiering. Bedømmelserne i værdiafprøvningen foretages lokalt. Høstning: Skårlægges sortsvis, når en tredjedel/halvdelen af frøene er brune. Tærskes dage senere. Efter tærskning nedtørres frøet straks til lagerfasthed. Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset frø pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Følgende prøver foretages på det høstede materiale, og afsendes fra Tystofte: - Glucosinolateindhold undersøges ved Plantedirektoratet (ISO :1995). Denne analyse foretages på høstet materiale fra to lokaliteter. - Proteinindhold undersøges ved Steins. Denne analyse foretages på høstet materiale fra tre lokaliteter. - Bestemmelse af frøvægt foretages ved Tystofte. - Olieindhold bestemmes på Infratec 1241 (NIT) af personalet ved Tystofte og Landscentret Planteavl. Følgende prøver foretages på det fra anmelderen modtagne udsæd, og afsendes fra Tystofte: - Fedtsyrebestemmelse, herunder Eurucasyre. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): DP-Boelshøj: Sender alle prøver til Tystofte. Abildgård: Sender alle prøver til KKG. KKG videresender prøver fra Abildgård og KKG fra led 1, 9, 10, 28 til 36 (begge incl.) og 38 til 104 ( begge incl.) til Tystofte. Revideret 14/08/06

7 Afprøvning af sorter af tidlig almindelig rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel Tystofte (udlæg 04); Boelshøj (udlæg 04) FS-nr V A udlæg '04; 3. brugsår '07: Reference: Blanding af di- og tetraploide T sorter 4 led Blanding: Tetramax, Triton, Pimpernel, Sambin Generelt: Afprøvningsgruppe: 1 Antal sorter indenfor afprøvningsgruppen, der betinger en igangsætning af afprøvning: 8 Diploid 20 kg pr. ha Tetraploid 25 kg pr. ha Udbytteforsøgene, dyrkningsstrategi: Slæt til ensilering i 3 brugsår. Sorter anmeldt i værdiafprøvning afprøves ligeledes i blanding med hvidkløver på 3 (+1) forsøgssteder under Landskontoret; 2 brugsår med slætforsøg samt observationsparceller under afgræsningsforhold. Rækkeforsøg med 3 fællesparceller til udbyttemåling samt én observationsparcel à m 2. Såning foretages om foråret i stivstrået dæksæd med speciel forsøgssåmaskine på rækkeafstand cm. Udsæd tilsendes fra Tystofte, der udvejer udsædsmængden til hver parcel. Behandling i udlægsåret: Moderat N-gødning til dæksæden. Ingen tilførsel af kvælstof i udlægsefteråret. Behandling i brugsårene: Gødes med ca. 110 kg N/ha om foråret ved begyndende vækst. Efter 1. slæt tilføres ca. 70 kg N/ha, efter 2. slæt ca. 60 kg N/ha, efter 3. slæt ca. 50 kg N/ha, efter 4. slæt tilføres yderligere ca. 40 kg N/ha. I alt ca. 330 kg N/ha. Der vandes i alle forsøgene, når nedbørsunderskud eller tensiometerregistrering viser, at ca. halvdelen af jordens kapacitet for tilgængeligt vand i rodzonen er udnyttet. Ved vandingen bør den tilførte vandmængde være så stor, at jorden igen er mættet til naturlig vandkapacitet. Notater og bedømmelser: I udlægsåret: - Dato for såning - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vitalitet, 1-9 I høstårene: - Dato for begyndende vækst om foråret - Plantebestand om foråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vandingstidspunkt og -mængde - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Sygdomme (sneskimmel, rust, bladplet og lign.), skadedyrsangreb samt forurening med ukrudt, skala 1-9, 9=100% angreb, eller 100% ukrudt. Alle notater og bedømmelser sendes parcelvis til Tystofte senest efter afslutning af hvert brugsår. Høstning og antal slæt: 4-5 slæt pr. brugsår - 1. slæt høstes, når sorterne har 25-(50 max.) pct. af deres frøstande synlige slæt tages ca. 5 uger efter foregående slæt slæt høstes ca. 6 uger efter foregående slæt. Følgende informationer sendes løbende til Tystofte. - Grøntudbytte pr. parcel pr. slæt - Tørstofprocent pr. parcel pr. slæt - Nettoparcelstørrelsen De 3 parcelprøver samles i én pose pr. led, påføres label og afhentes af Steins. Kvalitetsanalyser: Der udtager to prøver pr. parcel fra hele parcellen; een prøve til tørstofbestemmelse og een prøve til analyse på Steins. Tørstofanalyser gennemføres på parcelniveau på forsøgslokaliteten. Der leveres frisk grønmasse til Steins i kølebokse, således at de 3 parcelprøver samles til én pose pr. led - påført analysenummer. Steins afhenter prøven samme dag den er høstet. Kørselsleder Jørgen Dysgård hos Steins kan kontaktes på tlf for henvisning til den lokal kontaktperson der vil afhente prøver. Steins foretages neddelingen og formaling af prøverne, hvorefter der analyseres for VOS, total N, træstof, sukker og NDF. Tallene tilsendes ugentligt Tystofte via . Leveringstiden for analyseresultater vil være ca. 5 arbejdsdage. Sygdomsundersøgelser: I forlængelse af de første tre gentagelser anlægges én fjerde gentagelse (observationsparcel), hvori der ikke måles udbytte. Første og andet slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Mellem andet og femte slæt (ca. 3-3½ måned) foretages 3 bedømmelser af sorternes modtagelighed for forekommende bladsygdomme (rust, bladplet og lign), skala % dækket bladareal. Femte slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Skulle det vise sig at observationsparcellen tidligere end femte slæt går kraftigt i leje, eller på anden måde bliver besværlig at høste, kan femte slæt i observationsparcellen lægges tidligere, dog skal parcellen være afpudset til efteråret. Der bedømmes sneskimmel i foråret. Identitetsundersøgelser: For at sikre sorternes identitet kontroldyrkes sorterne anmeldt i landsforsøgene ved Tystofte. Sorterne vurderes mht. tidspunkt for skridning og stængellængde ved fuld blomstring (kontrolmarksundersøgelse). Afmeldinger: Evt. afmeldinger meddeles forsøgsstederne her.

8 Afprøvning af sorter af middeltidlig almindelig rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel Tystofte (udlæg 04); Boelshøj (udlæg 04) FS-nr V B udlæg '04; 3. brugsår '07: Reference: Blanding af di- og tetraploide MT sorter 12 led FS-nr V B udlæg '05; 2. brugsår '07: Blanding af di- og tetraploide MT sorter, Laura 11 led Blanding: Calibra, Aubisque, Mikado, Mongita Generelt: Afprøvningsgruppe: 1 Antal sorter indenfor afprøvningsgruppen, der betinger en igangsætning af afprøvning: 8 Diploid 20 kg pr. ha Tetraploid 25 kg pr. ha Udbytteforsøgene, dyrkningsstrategi: Slæt til ensilering i 3 brugsår Sorter anmeldt i værdiafprøvning afprøves ligeledes i blanding med hvidkløver på 3 (+1) forsøgssteder under Landskontoret; 2 brugsår med slætforsøg samt observationsparceller under afgræsningsforhold. Rækkeforsøg med 3 fællesparceller til udbyttemåling samt én observationsparcel à m 2. Såning foretages om foråret i stivstrået dæksæd med speciel forsøgssåmaskine på rækkeafstand cm. Udsæd tilsendes fra Tystofte, der udvejer udsædsmængden til hver parcel. Behandling i udlægsåret: Moderat N-gødning til dæksæden. Ingen tilførsel af kvælstof i udlægsefteråret. Behandling i brugsårene: Gødes med ca. 110 kg N/ha om foråret ved begyndende vækst. Efter 1. slæt tilføres ca. 70 kg N/ha, efter 2. slæt ca. 60 kg N/ha, efter 3. slæt ca. 50 kg N/ha, efter 4. slæt tilføres yderligere ca. 40 kg N/ha. I alt ca. 330 kg N/ha. Der vandes i alle forsøgene, når nedbørsunderskud eller tensiometerregistrering viser, at ca. halvdelen af jordens kapacitet for tilgængeligt vand i rodzonen er udnyttet. Ved vandingen bør den tilførte vandmængde være så stor, at jorden igen er mættet til naturlig vandkapacitet. Notater og bedømmelser: I udlægsåret: - Dato for såning - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vitalitet, 1-9 I høstårene: - Dato for begyndende vækst om foråret - Plantebestand om foråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vandingstidspunkt og -mængde - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Sygdomme (sneskimmel, rust, bladplet og lign.), skadedyrsangreb samt forurening med ukrudt, skala 1-9, 9=100% angreb, eller 100% ukrudt. Følgende informationer sendes løbende til Tystofte. - Grøntudbytte pr. parcel pr. slæt - Tørstofprocent pr. parcel pr. slæt - Nettoparcelstørrelsen De 3 parcelprøver samles i én pose pr. led, påføres label og afhentes af Steins. Kvalitetsanalyser: Der udtager to prøver pr. parcel fra hele parcellen; een prøve til tørstofbestemmelse og een prøve til analyse på Steins. Tørstofanalyser gennemføres på parcelniveau på forsøgslokaliteten. Der leveres frisk grønmasse til Steins i kølebokse, således at de 3 parcelprøver samles til én pose pr. led - påført analysenummer. Steins afhenter prøven samme dag den er høstet. Kørselsleder Jørgen Dysgård hos Steins kan kontaktes på tlf for henvisning til den lokal kontaktperson der vil afhente prøver. Steins foretages neddelingen og formaling af prøverne, hvorefter der analyseres for VOS, total N, træstof, sukker og NDF. Tallene tilsendes ugentligt Tystofte via . Leveringstiden for analyseresultater vil være ca. 5 arbejdsdage. Sygdomsundersøgelser: I forlængelse af de første tre gentagelser anlægges én fjerde gentagelse (observationsparcel), hvori der ikke måles udbytte. Første og andet slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Mellem andet og femte slæt (ca. 3-3½ måned) foretages 3 bedømmelser af sorternes modtagelighed for forekommende bladsygdomme (rust, bladplet og lign), skala % dækket bladareal. Femte slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Skulle det vise sig at observationsparcellen tidligere end femte slæt går kraftigt i leje, eller på anden måde bliver besværlig at høste, kan femte slæt i observationsparcellen lægges tidligere, dog skal parcellen være afpudset til efteråret. Identitetsundersøgelser: For at sikre sorternes identitet kontroldyrkes sorterne anmeldt i landsforsøgene ved Tystofte. Sorterne vurderes mht. tidspunkt for skridning og stængellængde ved fuld blomstring (kontrolmarksundersøgelse). Afmeldinger: 'Patricio' (3. brugsår) er afmeldt afprøvningen. Alle notater og bedømmelser sendes parcelvis til Tystofte efter afslutning af hvert brugsår. Høstning og antal slæt: 4-5 slæt pr. brugsår - 1. slæt høstes, når sorterne har 25-(50 max.) pct. af deres frøstande synlige slæt tages ca. 5 uger efter foregående slæt slæt høstes ca. 6 uger efter foregående slæt.

9 Afprøvning af sorter af sildig almindelig rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel Tystofte (udlæg 04, 05); Boelshøj (udlæg 04, 05) FS-nr V C udlæg '04; 3. brugsår '07: Reference: Blanding af di- og tetraploide S sorter 9 led FS-nr V C udlæg '05; 2. brugsår '07: Reference: Blanding af di- og tetraploide S sorter 2 led Blanding: Tivoli, Montando, Sameba, Sirius Generelt: Afprøvningsgruppe: 1 Antal sorter indenfor afprøvningsgruppen, der betinger en igangsætning af afprøvning: 8 Diploid 20 kg pr. ha Tetraploid 25 kg pr. ha Udbytteforsøgene, dyrkningsstrategi: Slæt til ensilering i 3 brugsår Sorter anmeldt i værdiafprøvning afprøves ligeledes i blanding med hvidkløver på 3 (+1) forsøgssteder under Landskontoret; 2 brugsår med slætforsøg samt observationsparceller under afgræsningsforhold. Rækkeforsøg med 3 fællesparceller til udbyttemåling samt én observationsparcel à m 2. Såning foretages om foråret i stivstrået dæksæd med speciel forsøgssåmaskine på rækkeafstand cm. Udsæd tilsendes fra Tystofte, der udvejer udsædsmæng-den til hver parcel. Behandling i udlægsåret: Moderat N-gødning til dæksæden. Ingen tilførsel af kvælstof i udlægsefteråret. Behandling i brugsårene: Gødes med ca. 110 kg N/ha om foråret ved begyndende vækst. Efter 1. slæt tilføres ca. 70 kg N/ha, efter 2. slæt ca. 60 kg N/ha, efter 3. slæt ca. 50 kg N/ha, efter 4. slæt tilføres yderligere ca. 40 kg N/ha. I alt ca. 330 kg N/ha. Der vandes i alle forsøgene, når nedbørsunderskud eller tensiometerregistrering viser, at ca. halvdelen af jordens kapacitet for tilgængeligt vand i rodzonen er udnyttet. Ved vandingen bør den tilførte vandmængde være så stor, at jorden igen er mættet til naturlig vandkapacitet. Notater og bedømmelser: I udlægsåret: - Dato for såning - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vitalitet, 1-9 I høstårene: - Dato for begyndende vækst om foråret - Plantebestand om foråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Vandingstidspunkt og -mængde - Plantebestand om efteråret, skala 0-10, 10=fuld bestand - Sygdomme (sneskimmel, rust, bladplet og lign.), skadedyrsangreb samt forurening med ukrudt, skala 1-9, 9=100% angreb, eller 100% ukrudt. Alle notater og bedømmelser sendes parcelvis til Tystofte efter afslutning af hvert brugsår. Høstning og antal slæt: 4-5 slæt pr. brugsår - 1. slæt høstes, når sorterne har ca. 50 pct af deres frøstande synlige slæt tages ca. 5 uger efter foregående slæt slæt høstes ca. 6 uger efter foregående slæt. Følgende informationer sendes løbende til Tystofte. - Grøntudbytte pr. parcel pr. slæt - Tørstofprocent pr. parcel pr. slæt - Nettoparcelstørrelsen De 3 parcelprøver samles i én pose pr. led, påføres label og afhentes af Steins. Kvalitetsanalyser: Der udtager to prøver pr. parcel fra hele parcellen; een prøve til tørstofbestemmelse og een prøve til analyse på Steins. Tørstofanalyser gennemføres på parcelniveau på forsøgslokaliteten. Der leveres frisk grønmasse til Steins i kølebokse, således at de 3 parcelprøver samles til én pose pr. led - påført analysenummer. Steins afhenter prøven samme dag den er høstet. Kørselsleder Jørgen Dysgård hos Steins kan kontaktes på tlf for henvisning til den lokal kontaktperson der vil afhente prøver. Steins foretages neddelingen og formaling af prøverne, hvorefter der analyseres for VOS, total N, træstof, sukker og NDF. Tallene tilsendes ugentligt Tystofte via . Leveringstiden for analyseresultater vil være ca. 5 arbejdsdage. Sygdomsundersøgelser: I forlængelse af de første tre gentagelser anlægges én fjerde gentagelse (observationsparcel), hvori der ikke måles udbytte. Første og andet slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Mellem andet og femte slæt (ca. 3-3½ måned) foretages 3 bedømmelser af sorternes modtagelighed for forekommende bladsygdomme (rust, bladplet og lign), skala % dækket bladareal. Femte slæt følger udbytteparcellerne mht. slætfordeling. Skulle det vise sig at observationsparcellen tidligere end femte slæt går kraftigt i leje, eller på anden måde bliver besværlig at høste, kan femte slæt i observationsparcellen lægges tidligere, dog skal parcellen være afpudset til efteråret. Identitetsundersøgelser: For at sikre sorternes identitet kontroldyrkes sorterne anmeldt i landsforsøgene ved Tystofte. Sorterne vurderes mht. tidspunkt for skridning og stængellængde ved fuld blomstring (kontrolmarksundersøgelse). Afmeldinger: DP (3. br.år, led nr. 7) er afmeldt afprøvningen.

10 Observationsparceller af vinterraps 2007 Dyngby, Haderslev, Sejet og Nr. Åby Antal sorter: Vinterraps 110 sorter Antal af sorter af vinterraps: Sorter anmeldt til værdiafprøvning ved Afdeling for Sortsafprøvning, sorter anmeldt ved Landscentret Planteavl samt evt. yderligere målesorter. Konventionelle sorter: 80 spiredygtige frø pr. m2 Hybrider: 65 spiredygtige frø pr. m2. Udsæden er afvejet til aktuelle parcelstørrelser passende til de enkelte lokaliteter. Efter aftale er poserne udvejet i de ønskede bruttoparcelstørrelser. Sorterne placeres fortløbende i én, to eller flere kolonner, med mindst een værneparcel for enden af hver kolonne. Der leveres ekstra udsæd af 'Blandingen' til anvendelse som værneparceller. Af hensyn til naboeffekter og sygdomme leveres sorterne med randomisereringsplan fra Tystofte. Hver sort ligger i én gentagelse med bruttoparcelstørrelse på 11m2 eller 15,4m2. Af hensyn til udarbejdelse af notatbøger til brug ved bedømmelse af de forskellige egenskaber, returneres venligst en kopi af den markplan der anvendes med stedangivelse og placering i marken. Såning: Udføres med speciel forsøgssåmaskine. Gødskning: Kvælstofgødning tilføres efter stedets normalbehov. Behandlinger i vækstperioden (inklusiv værn): Ukrudt og skadedyr bekæmpes efter behov. Notater der foretages lokalt: - Dato for såning. - Dato for fremspiring. - Interessante iagttagelser i forsøget. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved Afdeling for Sortsafprøvning. Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie. Bedømmelser der foretages af personale fra Tystofte i vækstperioden: - Plantebestand efterår - skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Plantebestand forår - skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Vinterfasthed om foråret ved beg. vækst, skala 0-10, 10 = ingen udvintring. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages 1-2 gange i vækstperioden bedømmelse af procent sygdomsangreb. Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie. Andre forhold: Der måles ikke parceludbytte. Interessante iagttagelser i forsøgene skal meddeles til Tystofte, Susanne Sindberg og Jakob Willas. Tystoftes registreringer i vækstsæsonen opdateres løbende på adressen: Revideret: 12/9-2006

11 Observationsparceller vintersæd 2007 Abed, Askov, Boelshøj, Brønderslev, Durup, Dyngby, Flakkebjerg, Foulumgård, Grindsted, Hobro, Holstebro, Jyderup, Karise, Koldkærgård, Lønsgård, Refsvindinge, Roskilde, Sejet, Sverige, Tystofte, Nr. Åby og Åkirkeby Antal af sorter af vintersæd: Vinterbyg Vinterhvede Vinterrug Triticale 60 sorter 103 sorter 21 sorter 17 sorter Vinterbyg: 325 spiredygtige kerner pr. m 2. Vinterhvede: 350 spiredygtige kerner pr. m 2. Rug: 300 spiredygtige kerner pr. m 2. Triticale: 300 spiredygtige kerner pr. m 2. Sorterne placeres fortløbende i to eller flere kolonner, med mindst én værneparcel for enden af hver kolonne, og en værneparcel af hver art, mellem arterne. Hver sort ligger i én gentagelse. Hver parcel kan eventuelt deles i en behandlet og en ubehandlet afdeling hver på minimum 6-8 m 2. Tystofte fremsender forslag til opdeling af kolonner i marken. Af hensyn til udarbejdelse af notatbøger til brug ved bedømmelse af de forskellige egenskaber, skal der returneres en kopi af den markplan, der anvendes med stedangivelse og placering i marken. Såning: Udføres med speciel forsøgssåmaskine, parcelbredde 1,5 m. Der udvejes til en parcelstørrelse på 20 m 2 fra Tystofte. Forslag til markplan sendes fra Tystofte, Det anbefales at man løbende undersøger gennemløbet af såtragtene. Gødskning: Kvælstofgødning tilføres efter stedets normalbehov, jf. Plantedirektoratets vejledninger. Specielle forsøgsbetingelser, gødning: For at fremme muligheden for lejesæd, tildeler Koldkærgård +, Refsvindinge +, Tystofte + og Karise + (ad een gang) ekstra N svarende til ca % af den stedlige normtildelingen til den behandlede del af observationsparcellen. Er det teknisk muligt bør der ikke tildeles ekstra i rug og vinterbyg Notater der foretages lokalt: - Dato for såning. - Dato for fremspiring. - Plantebestand forår. - Dato for modning. - Lejesæd ved sortsdifferentiering. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie. Bedømmelser for modning og lejesæd vil indgå i sorternes årsresultat. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte umiddelbart efter høst. Markbøger til bedømmelser udsendes fra Afdeling for Sortsafprøvning. Bedømmelser der foretages af personale fra Tystofte i vækstperioden : - Vinterfasthed om foråret ved beg. vækst, skala 0-10, 10 = ingen udvintring. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig. sortsdifferentiering, foretages 1-2 gange i vækstperioden bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Telemåling, på i alt 5 lokaliteter i stadie 31 i hvede. Der gennemføres 2 målinger pr. parcel i den fungicid-behandlet afdeling. - Skyggemåling (LAI), på i alt 5 lokaliteter + i stadie i hvede. Der gennemføres 2 målinger pr. parcel i fungicid-behandlet afdeling. Hver måling består af én måling over afgrøden og én måling i bunden af afgrøden. - Strålængde én repræsentativ måling pr. parcel. Der måles til hvor aks begynder (cm). I rug tre målinger pr. parcel. - Nedknækning af strå og aks i vinterbyg ved overmodenhed, på 2-3 lokaliteter bedømmes 3 gange ugentlig af personalet fra Tystofte. Bedømmelserne starter umiddelbart før første sort modner og fortsætter ca. 3 uger, afhængig af sortsdifferentieringen. Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie (BBCH). Behandlinger i vækstperioden Ukrudt og skadedyr bekæmpes efter stedets behov. På nogle lokaliteter forefindes kun parceller der ikke er behandlet mod sygdomme. På øvrige lokaliteter findes såvel sygdomsbehandlet som ubehandlet afdeling. Sygdomme må ikke bekæmpes i den ubehandlede afdeling. Behandlingsstrategi for svampebekæmpelse i den behandlede afdeling, udsendes i foråret Andre forhold: Der måles ikke parceludbytte. Interessante iagttagelser i forsøgene skal meddeles til Tystofte, Susanne Sindberg og Jakob Willas. Tystoftes registreringer i vækstsæsonen opdateres løbende på adressen: Revideret 12/

12 Smitteforsøg til undersøgelse af modtagelighed for aksfusarium Vinterhvede 2007 Fs. nr. O F Sorter i observationsparceller 100 led Formål: Udvikle og implementere metode til vurdering af sorters modtagelighed for aksfusarium i den eksisterende sortsafprøvning. Muligheden for at inddrage forædlere undersøges. Finansiering: Forsøget 2007 finansieres fra egne midler. Der søges midler fra Erstatningsfonden for sædekorn til medfinansiering af analysekit for indholdet af fusariumtoxin. Udsæd: kerner pr. m 2 bejdset udsæd. Forfrugt er majs, for at fremme sandsynlighed for højt smittetryk. Forsøget såes med 4 rækker seed-matic. Rækkerne anlægges mellem rækkerne fra majs, hvor der er fræset, for at give et ensartet såbed. Der såes i hveranden række af majsen, og fyldes ud med bredsået hvede i de rækker hvor seed-matic hjulene har kørt. Der anlægges 2 rækker pr. sort og 2 sorter pr. parcel. Sorterne randomiseres med 3 gentagelser. Rækkelængde ca. 100cm, rækkeafstand 15cm, og 25 cm mellem parcellerne. Behandling: Forsøget N-P-K-gødes efter stedets N-norm. Ukrudt og skadedyr bekæmpes effektivt. Forsøget anlægges så det kan vandes regelmæssigt med sprinklere under og efter blomstring. Smittespredning, inokulering: Forfrugten er majs, hvor stubben er efterladt. Der lægges desuden afskårne stykker (15-20 cm) af majsstængel/kolbe i parcelrækkerne om foråret, når planterne er robuste (sen buskningen). Ifølge tyske erfaringer er det vigtigt at majsstykkerne med infektion får lov at sporulere over jorden. For højest mulig infektionseffektivitet fra majs se næste afsnit. Fusarium i majs: De første angreb af Fusarium kan ske under fremspiring, og angrebet kan brede sig til stænglerne. Kolben angribes ofte fra kolbespidsen eller via støvtrådene. Først vokser svampen ind i spindlen og herefter ind i kernerne. Spindlen kan være helt gennemvokset af Fusarium, uden at der kan ses angreb på kernerne. I undersøgelser fra Landesanstalt für Pflanzenbau i Forchheim i Sydtyskland er der fundet mest af Fusarium-toksinet DON i spindlen, svøbblade og stænglen og mindst på kernerne. Det vurderes, at sorter med svøbblade, der dækker majskolben, er mindre modtagelige end sorter, hvor svøbbladene ikke dækker kolbespidsen. Notater i vækstperioden: - Dato for såning - Dato for fremspiring - Dato for smitte - Blomstringsdato, 1. gentagelse. Mandag, onsdag, fredag - Procent tabte støvdragere efter blomstring, 1. gentagelse. 7 dage efter sidste sorts blom. - Plantehøjde (cm) - Vandingsintensitet (min.) Bedømmelser i vækstperioden: - Sygdomsangreb 2-3 gange i vækstperioden (procent) første gang ca. 14 dage efter tidligste sorts afsluttede blomstring. Bedømmelserne foretages under alle omstændigheder, uanset at sygdomsangrebene ikke synes betydelige, med en klar sortsdifferentiering. (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene Perspektiver: Afdeling for Sortsafprøvning ønsker at implementere metoder til bedømmelse af angreb og modtagelighedsvurdering af aksfusarium i den eksisterende afprøvning. Revideret

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge VPnr. V20060011A, LCnr. 01-104-06-06 Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter:

Læs mere

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig Indholdsliste VPnr. V20130011B... 3 VPnr. V20130030, NFTS-nr. 01-102-13-13... 4 VPnr. V20130041, NFTS-nr. 01-103-13-13... 5 VPnr. V20130021, NFTS-nr. 01-101-13-13... 6 Vinterraps Linier... Fejl! Bogmærke

Læs mere

VP-forsøgsplaner 2015

VP-forsøgsplaner 2015 VP-forsøgsplaner 2015 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps,

Læs mere

VP-forsøgsplaner 2016

VP-forsøgsplaner 2016 VP-forsøgsplaner 2016 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps,

Læs mere

VP-forsøgsplaner 2017

VP-forsøgsplaner 2017 VP-forsøgsplaner 2017 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier og dværghybrider... 7 Vinterraps, hybrider...

Læs mere

VP-forsøgsplaner 2014

VP-forsøgsplaner 2014 VP-forsøgsplaner 2014 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps,

Læs mere

Afdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf. 58 16 06 00. Fs. nr. O20040022F

Afdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf. 58 16 06 00. Fs. nr. O20040022F Sorter af vårbyg under økologiske dyrkning, med mekanisk ukrudtsbekæmpelse og i udlæg af græsblanding med hvidkløver (2. faktorer) Foulumgård, Flakkebjerg og Jyndevad Fs. nr. O20040022F Antal sorter af

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Skal vi altid vækstregulere i korn? Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger

Læs mere

Canyon er højestydende i 2009

Canyon er højestydende i 2009 sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav

Læs mere

10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD

10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD VINTERSÆD2019 10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD CERTIFICERET SÅSÆD ER SORTSREN 1 Sortsren såsæd medfører, at alle planter i marken er ensartede m.h.t. modning, stråstyrke, kvalitet o.s.v.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen OBSERVATIONSPARCELLER 2012 VINTERSÆD Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen Danmarkskort Observationsparceller 2012 Brønderslev Aakirkeby Hobro Abildgård Foulum Holstebro Koldkærgård Dyngby

Læs mere

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Åben forsøgsmark 21. juni 2017

Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

OBSERVATIONSPARCELLER

OBSERVATIONSPARCELLER OBSERVATIONSPARCELLER 2007 VINTERSÆD Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Sortsafprøvning Indhold OBS 2007 oversigt 2 Forsøgsplaner 3 oversigt sorter 5 Vintersæd Abed 7 Askov 9 Boelshøj 11 Brønderslev

Læs mere

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning Plantedirektoratet

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning Plantedirektoratet OBSERVATIONSPARCELLER 2009 VINTERSÆD Afdeling for Sortsafprøvning Plantedirektoratet Indhold OBS 2009 Oversigt 2 Vintersæd 4 Abed 7 Askov 9 Abildgård 11 Boelshøj 13 Brønderslev 15 Dyngby 17 Flakkebjerg

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,

Læs mere

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Kunsten at vækstregulere

Kunsten at vækstregulere Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn Kunsten

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger

Læs mere

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD OBSERVATIONSPARCELLER 2014 VINTERSÆD Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen 1 2 Observationsparceller 2014 Brønderslev Aakirkeby Hobro Abildgård Foulum Holstebro Koldkærgård Dyngby Sejet Askov

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1 MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Kunsten at vækstregulere

Kunsten at vækstregulere Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt 1 2 3 For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)

Læs mere

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

To af to mulige til Vuka

To af to mulige til Vuka sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed

Læs mere

KWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede

KWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede KWS LILI Det kloge valg af vinterhvedesort LILI Hele landet (2014-18) 100 Meldug 0 Septoria (2017) 2 Gulrust 2 Brunrust 3 Dyrkningsegenskaber Strålængde, cm 64 Modningsdato 18/7 Kvalitet HL-vægt, kg/hl

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen, SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Sorter af vintersæd og vinterraps. Kontakt: Jakob Willas Jensen tlf SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Sorter af vintersæd og vinterraps. Kontakt: Jakob Willas Jensen tlf SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Sorter af vintersæd og vinterraps Kontakt: Jakob Willas Jensen tlf. 5144 5967 jakob.jensen@kws.com BUTTERFLY Højestydende af alle sorter i landsforsøgene BUTTERFLY Sortstype, dyrkning og udbytte (Landsforsøg)

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

MARK. Indhold. Svampesygdomme i korn. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni Af planterådgiver Marie Uth

MARK. Indhold. Svampesygdomme i korn. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni Af planterådgiver Marie Uth TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Aflugning af flyvehavre De problematiske græsser VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Marie Uth Svampesygdomme

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

Nye højtydende triticalesorter på vej

Nye højtydende triticalesorter på vej sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

Landmandstræf ///////////

Landmandstræf /////////// Landmandstræf Cossack Ukrudtsopfølgning efter et vanskeligt efterår Propulse det stærkeste SDHI mod septoria Vårbyg med topudbytte sådan gør du HussarPlus tænk strategisk mod græsukrudt i vårsæd ///////////

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980

Læs mere

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere