Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - journal nr.: SVANA

Transkript

1 Styrelsen Naturstyrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade København Ø Axeltorv 3 DK 1609 København V T E dv@danskevandloeb.dk W CVR DK februar 2017 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - journal nr.: SVANA Danske Vandløbs overordnede bemærkning er, at de for vejledningen implicerede love og bekendtgørelser er i konflikt med hinanden, hvilket akut kræver politisk stillingtagen og gennemførelse af en lovrevision. Danske Vandløb henviser til, at flere af bekendtgørelsens vejledninger til indsatsprogrammer for det første lovmæssigt er i konflikt til Vandløbslovens 27, samt at den skriftlige fremstilling virker uoverskuelig, hvilket skyldes den eksisterende store lovmængde på området. Når der afsættes penge til vådområde- og lavbundsprojekter opfordrer Danske Vandløb til, at der indtænkes klimatilpasning i projekterne. I bekendtgørelsens fremtidige indsatser for vandløb, bør der således pålægges krav om, at disse indsatsers gennemførelse sker under forudsætning af, at de klima- eller samfundsrelaterede ændringer til øget vandafledning indgår som forudsætning for at støtte indsatsen. Vandløbene er en del af infrastrukturen i landet ligesom vejnettet. Derfor skal de selvfølgelig også tilpasses det øgede afvandingsbehov grundet klimaændringer og flere befæstede arealer i byerne. GEUS har beregnet den såkaldte klimafaktor forskellige steder i landet for at estimere de kommende klimaændringer. Klimafaktor = Forhold mellem fremtidig (år ) og nutidig max afstrømninger (år ) Eks: Klimafaktor = 1,5 er lig afstrømning 50% større i sammenlignet med Som det fremgår af Figur 1, så skal stort set alle vandløb i fremtiden føre mere vand, end de har gjort. Det er derfor tvingende nødvendigt, at når der gives tilskud til disse projekter skal klimatilpasning altid tænkes ind i projektet samtidigt.

2 Side 2 Figur 1: Estimerede klimafaktorer for klimagenereret ændring i 100 års maksimumafstrømning estimeret for fremtidsperioden i forhold til reference perioden Danske Vandløb mener således, at det er en yderst relevant forudsætning for, at den konkrete indsats kan gennemføres, samtidigt sikres/kræves, at disse indsatser også i en fremtidig horisont giver vandløbene kapacitet til at afvandingsproblematikken i 2050 tilgodeses. Herved sikres, i modsætning til foreliggende udkast til bekendtgørelse, at indsatserne er fremtidssikret. En indsats skal således kunne imødekomme fremtidens vandføringsbehov. I projekteringsfasen skal lodsejerne inddrages så tidligt som muligt og i god tid før der tegnes streger og beregnes på mulige projekteringer. Skal lodsejer afstå dyrkningsareal til projektet, skal det ske mod fuld erstatning til markedspris for jorden og ikke blot en kompensation. Lodsejer har måske endda selv et forslag til, hvordan projektet kan løses. Det vil kunne gavne projektet pga. tidlig inddragelse. Derudover skal det sikres, at projektafgrænsningen lægges, så lodsejeren uden for grænsen ikke får forringet sine afvandingsforhold. En gennemførelse af flere af de anviste grundlæggende og supplerende foranstaltninger vil ved en fremtidig national nødvendig klimatilpasning af de danske vandløb kræve dyre ændringer for at opnå tilstrækkelig skikkelse/rum til såvel vandafledning som rum til honorering af de af Danmark tiltrådte habitats-krav.

3 Side 3 Afsnit 1. Grundlaget: Grundlaget er lov om vandplanlægning, men her er de bindende miljømål og indsatsprogrammer i direkte konflikt til vandløbsloven (f.eks. 27). Der mangler en politisk vægtning og dermed afklaring om prioritering af vandafledning i forhold til en samtidig sikring af natur og miljø. Afsnit 2og 3. baggrund og formål: Afsnittet Nyt Koncept for vandplanlægning er meget tung læsning, der kræver professionel indsigt. F.eks. beskrivelsen af, hvad der er videreført og hvad der ikke er. Baggrundsafsnittet viser indirekte, hvor kompliceret de forskellige love, direktiver, bekendtgørelser m.m. indvirker på hinanden og viser et stort behov for en overordnet lovrevision, der fastsætter målbare krav til vandafledning, som det er fastsat i Vandløbsloven ( 27), og til dette udkasts vejledning, der centrerer om diverse andre krav, dvs. diverse habitats-krav samt alle øvrige retningslinjer om spildevand, vandløb, søer, grundvand, kystvande og vandplanindsatsen og Natura planer. Det understreger behovet for politisk stillingtagen til, om vandløbene skal sikre såvel vandafledning som hensyn til accepterede internationale habitats-krav. Der mangler en fastsættelse af størrelsen af vandafledningen, samt om hvorvidt der skal sikres mod tabsgivende oversvømmelser i form af f.eks. 10- eller 20 årshændelser. Vandløbet skal derudover leve op til de af nationen accepterede habitatsforpligtigelser over for natur, miljø m.m., dvs., såvel sikre tilstrækkelig vandafledning som rum til natur og miljø. Afsnit 4 Gennemførelse: På side i vejledningen gennemgås forskellige typer indsatser, som kommenteres i det følgende: Udlægning af groft materiale (smårestaureringer) Denne type indsats er ikke egnet i forhold til klimatilpasning, da vandføringsevnen forringes væsentligt, idet sten og grus optager plads i vandløbet som skal bruges til vandføring. Derudover er der risiko for dykkede dræn. Danske Vandløb opfordrer derfor til, at denne indsats fjernes eller erstattes med udskiftning af bund. Udskiftning af bundmateriale Denne type indsats vurderes at være neutral for vandføringsevnen. Men i forhold til klimatilpasning er den ikke forbedrende. Danske Vandløb opfordrer til, at den nye vandløbsbund etableres dybere i vandløbet end den gamle, så bedre vandføringsevne kan opnås, når der alligevel skal graves i vandløbet. Hævning af vandløbsbunden Denne type indsats er direkte i modstrid med klimatilpasningen og skaber langt flere oversvømmelser end blot ved uændrede forhold. Metoden giver dykkede dræn med stuvning af vand op i drænsystemerne, som i flade områder kan brede sig flere kilometer ud til siderne med store udbyttetab til følge. Desuden bliver drænsystemerne ødelagt, da deres selvrensende effekt ødelægges, når de ikke har frit udløb i en længere periode. Metoden er ligeledes i modstrid med vandløbsloven 27, der påpeger at: Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Staten er således erstatningspligtig. Danske Vandløb opfordrer derfor på det kraftigste til, at denne indsats tages ud af bekendtgørelsen, da den både er lovstridig og tilmed har store økonomiske konsekvenser for lodsejer. Man kunne i stedet for mod erstatning af det forbrugte areal indføre 2-profil vandløb. Det ville tilgodese både afvanding og natur/miljø.

4 Side 4 Genslyngning Genslyngning medfører, at vandløbet fra punkt A til B skal løbe en væsentligt længere distance i forhold til den direkte vej. Da faldet mellem punkt A og B er fast, betyder det alt andet lige, at faldet spredes ud over en længere distance, og dermed får hele strækningen som gennemsnit et langt mindre fald. Da mindre fald betyder mindre vandføringsevne, er denne indsats også i modstrid med klimatilpasningerne og vil således give flere oversvømmelser i forhold til uændrede forhold. Derudover inddrager det mere af lodsejers jord, og staten er således erstatningspligtig både i forhold til det ekstra jord, der inddrages, og i forhold til ekstra oversvømmelser. Danske Vandløb anbefaler på den baggrund klart, at dette virkemiddel fjernes. Hvis vandløbet skal slynges, skal vandføringsevnen tilpasses. Dvs. større dybde og eventuelt bredde. Genslyngning med afværgeforanstaltninger Genslyngning med afværgeforanstaltninger har de samme problemstillinger som genslyngning. Som afværgeforanstaltning foreslås diger og pumpelag. Hvem skal betale etablering og drift af disse? Da det er staten, der vil have det, skal det også være staten, der betaler for dette. Samtidig er staten stadig erstatningspligtig i forhold til den ekstra jord, der inddrages i projektet. Danske Vandløb anbefaler, at denne indsats fjernes, da den er i modstrid med klimatilpasningerne. Plantning af træer For vandløb der løber øst vest eller modsat, anbefales det, at træer udelukkende plantes på sydsiden af vandløbet inden for vandløbets område, så lodsejers tilstødende mark ikke gøres mindre. Derudover kræver træer vedligeholdelse, idet de skal beskæres, så der ikke hænger grene ned i vandløbet og begrænser vandføringsevnen. Ligeledes må trærødderne heller ikke stikke direkte ud i vandløbet, da det også kan begrænse vandføringsevnen. Sker dette, skal rødderne beskæres, så profilet igen er frit. Dødt ved skal ligeledes fjernes, så det heller ikke forringer vandføringsevnen. Såfremt dette er overholdt og der afsættes de nødvendige midler til vedligeholdelse, vurderes dette at være neutralt i forhold til vandføringsevnen, men det er ikke klimatilpasning. Udlæg af groft materiale og plantning af træer. Dette er et meget dårligt forslag, da der her gælder de samme principper som for indsatsen: Udlægning af groft materiale. Danske Vandløb opfordrer derfor til, at denne indsats fjernes helt eller udskiftning af bund i stedet for. Sikring af kontinuitet Det er godt at se vandløbet som en helhed fra udspring til udløb, så vandføringsevnen sikres hele vejen og der derved undgås stuvninger undervejs. Spærringer (opstemninger og styrt m.v.) Dette er en meget god indsats i forhold til klimatilpasning, da vandføringsevnen forbedres væsentligt ved fjernelse af disse. Danske Vandløb anbefaler på det kraftigste, at denne indsats anvendes langt mere i fremtiden i forhold til i dag, da det virkelig er klimatilpasning. Åbning af rørlægninger På den ene side foreslås åbning af rørlagte strækning, som isoleret set er godt ud fra en klimasynsvinkel, men oven i det skal bunden hæves, hvilket ikke er godt og ulovligt i forhold til 27. Dertil kommer, at mange rørlægninger går direkte igennem lodsejers marker, så ved en genåbning skæres marken over, og det medfører dårlig arrondering med risiko for overlap ved anvendelse af

5 Side 5 gødning og pesticider. Pga. hævningen af bund og gennemskårne marker kan Danske Vandløb ikke anbefale den metode. Sandfang Da sandfang fjerner materiale fra vandet er dette godt klimatilpasningsmæssigt og Danske Vandløb kan derfor bakke op om den metode. Okker Da okkerbassiner har lidt de samme egenskaber som sandfang, kan denne metode også fint anvendes. Danske Vandløbs forslag til alternative indsatser Vi foreslår, at der i vejledningen gøres plads til indsatserne Dobbeltprofil og Mini-ådale. Det er meget skuffende, at disse virkemidler er blevet fjernet, da det netop er virkemidler, som giver plads til klimatilpasninger og miljø samtidig. Disse to virkemidler vil vi gerne have genindført snarest muligt. Økonomi Nederst side 19 og 21 i vejledningen nævnes der ekspropriation som en mulighed. Erfaringen viser dog, at ekspropriation ofte ikke giver en reel markedspris for jorden. Derfor anbefales det, at i projekteringsfasen skal lodsejerne inddrages så tidligt som muligt og i god tid før, der tegnes streger og beregnes på mulige projekteringer. Derudover skal det sikres, at projektafgrænsningen lægges, så lodsejeren uden for grænsen ikke får forringet sine afvandingsforhold på nogen som helst måde U kloakerede ejendomme i spredt bebyggelse På side 24 nævnes u-kloakerede ejendomme. I den forbindelse tager vejledningen ikke hensyn til, at kloakering kan medføre, at kloakvand pumpes over vandskel. Når det pumpes over vandskel, skal det sikres, at der er plads til kloakvandet i det vandløb, det pumpes over i. Afslutningsvis skal det fremføres: Det er en stor mangel ved den samlede vejledning, at der ikke er lavet en økonomisk konsekvensvurdering af de forskellige forslag. Det kan derfor ikke understreges nok, at nogle af indsatserne således kan have både store økonomiske og personlige konsekvenser. Venlig hilsen Danske Vandløb Helge Danneskiold-Samsøe Formand