Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer"

Transkript

1 Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til flere ældre og et fald i antallet af erhvervsaktive er der et stort behov for at gennemføre reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og ikke mindst øge udbuddet af højt kvalificeret arbejdskraft. Et af midlerne er gennemførelsen af reformer af SU-systemet, der sigter mod at sænke kandidatalderen, så studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det vil: Øge arbejdsudbuddet Højne arbejdsstyrkens gennemsnitlige uddannelses- og produktivitetsniveau Øge de studerendes tilskyndelse til at vælge en uddannelse, der giver gode beskæftigelsesmuligheder og højere løn efter afsluttet uddannelse Spare offentlige udgifter til uddannelsesstøtte og til undervisning Øge den enkeltes personlige ansvar, når uddannelse bliver en investering for den enkelte. Dansk Erhverv foreslår en reform af Statens Uddannelsesstøtte, der bl.a. omfatter en afskaffelse af cafépengene og fjumreåret samt en omlægning af SU fra stipendium til lån på kandidatdelen. Samtidig foreslås det at forbedre SU for studerende, der læser et semester i udlandet. Reformforslagene sigter mod at sikre en hurtigere studiegennemførelse og lavere kandidatalder og mere internationale uddannelser. Kandidatalderen kan sænkes med SUreformer Dansk Erhvervs SUpolitik Figur nr. 1 Økonomiske effekter af Dansk Erhvervs forslag til SU-reformer Effekt på offentlige finanser, mia. kr. Afskaffelse af fjumreåret og omlægning af stipendium til lån 1,0 Samfundsøkonomisk effekt af hurtigere gennemførelse 2,0 Højere SU til studerende, der læser i udlandet -0,1 Afskaffelse af cafépengene 0,7 Total 3,6 Dansk Erhvervs forslag til reformer vil samtidig forbedre den finanspolitiske holdbarhed med omkring 3,7 mia. kr. om året, jf. figur 1. Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 # 17

2 Øget arbejdsudbud og bedre uddannet arbejdsstyrke Danmark står over for store ændringer i befolkningens alderssammensætning i de kommende år: Et stigende antal ældre og færre i de erhvervsaktive aldersklasser fører til at øget forsørgerbyrde. Det skyldes først og fremmest den lave tilbagetrækningsalder som følge af efterlønsordningen en tilbagetrækningsalder, der også er lav sammenlignet med de andre nordiske lande og EU-lande. Samtidig er kandidatalderen for danske studerende høj sammenlignet med andre OECD-lande. Kun 25 procent af de nyuddannede i Danmark var under 25 år, da de fuldførte deres bacheloruddannelse, og den gennemsnitlige kandidatalder er på knap 30 år. i Faldende arbejdsstyrke og flere ældre skærper behovet for at sænke kandidatalderen for studerende Den høje kandidatalder skyldes både en høj studiestartsalder og en lang gennemsnitlig studietid: I 2007 var kun 49 pct. af de studerende, der blev optaget på en videregående uddannelse, under 22 år mod 62 pct. i Finland og 70 pct. i Norge. Den gennemsnitlige studietid for kandidatstuderende var 6,5 år, og der var et mindre fald fra 6,8 år i 2000 og Den høje kandidatalder er et problem. Dansk Erhvervs prognoser viser, at det private og offentlige arbejdsmarked risikerer at mangle op imod universitetskandidater i 2015, og færre kandidater på arbejdsmarkedet betyder lavere gennemsnitsproduktivitet og lavere velstand. En af årsagerne til den sene studiestartsalder og lange studietid skal findes i det i international sammenligning meget generøse SU-system, vi har i Danmark. Den danske SU er tilmed indrettet på en måde, så det giver en økonomisk tilskyndelse til at være længere tid om studierne end normeret ( fjumreåret ), og omvendt giver det ikke nogen tilskyndelse til at starte tidligt for at komme tidligt ud på arbejdsmarkedet (ingen selvfinansiering, der skal tilbagebetales). SU giver de forkerte tilskyndelser Statens uddannelsesstøtte Danske studerende på de videregående uddannelser kan modtage Statens Uddannelsesstøtte (SU) under studierne. De studerende tildeles støtten efter den såkaldte klippekortmodel, der giver ret til støtte i den normerede studietid plus et år, kaldet fjumreåret. En måneds SU tæller som et klip. For størstedelen af de studerende på universiteterne, som har en normeret studietid på 5 år, betyder det, at de kan få i alt 70 klip (SU i 70 måneder). De studerende har desuden ret til et SU-lån, der udbetales månedligt sammen med SU-stipendiet. DANSK ERHVERV 2

3 I 2010 er SU-stipendier på kroner om måneden, mens en studerende kan låne op til kroner om måneden Der er derudover særlige satser for handicappede studerende og studerende med børn. SU-satser I 2008 var der i alt studerende, der modtog SU, heraf på bachelordelen af universitetsstudier og på kandidatdelen. De samlede udgifter til SUstipendier udgjorde knap 8 mia. kr., jf. figur 2. Figur nr. 2 Antallet af SU-modtagere samt størrelsen af den samlede SU, 2008 Antal modtagere Udgifter til stipendium, mio. kr. Antal låntagere Tildelte lån, mio. kr. KVU, professionsbachelor og universitetsbachelor Delte kandidatuddannelser Udelte kandidatuddannelser Udlandet Alle videregående uddannelser Kilde: Statens Uddannelsesstøtte: SU-støtte & SU-gæld 2008, p. 39. Dansk SU i nordisk perspektiv Det danske SU-system er generøst sammenlignet med stort set alle andre lande, og Danmark bruger en relativt større andel af de samlede udgifter til undervisning til stipendier end i andre lande. I Danmark går kun 72 pct. af de offentlige udgifter til uddannelse direkte til uddannelsesinstitutionerne, hvorimod 28 pct. af udgifterne går til dækning af studerendes leveomkostninger (primært SU). Hvis man ser på, hvor mange pct. af BNP OECD-landene bruger på offentlige tilskud til leveomkostninger (f.eks. SU), så anvendte Danmark i ,72 pct. af BNP på SU, hvilket er tre gange så stor en andel af BNP som i gennemsnittet af OECD landene, og kun overgået af Norge og New Zealand. ii Den danske uddannelsesstøtte er også langt mere generøs end i de andre nordiske lande. Ikke alene er den samlede mulige støtte i form af stipendium plus lån højere i Danmark (både før og efter skat), men de årlige stipendier er også markant højere. I 2009/10 var det typiske maksimale støttebeløb i Danmark i form af stipendium på kr., hvorimod det i Sverige kun var på og i Norge kun på , figur 3. Dansk SU er meget generøs sammenlignet med de andre nordiske lande DANSK ERHVERV 3

4 I de andre nordiske lande udgør studielån en større andel af den samlede studiestøtte end i Danmark, og i Norge og Sverige består størstedelen af studiestøtten af lån og en mindre andel udgøres af stipendier, hvorimod det er omvendt i Danmark. På Island er der ingen stipendier, kun lån. Figur nr., str. 3 Studiestøtte i de nordiske lande 2009/10 Studiestøtte i de nordiske lande Island Stipendium Lån Sverige Norge Finland Danmark Kilde: SU-styrelsen Også uddannelsesstøtte til hjemmeboende under 18 år er høj i Danmark sammenlignet med Sverige og Norge. Grundsatsen for de såkaldte café-penge, der gives til hjemmeboende unge under 18 år er på kr. om måneden og med en maksimumsats på kr. I Sverige er grundsatsen 842 kr. og maksimumsatsen kr., og den udbetales kun 10 måneder om året. I Norge er maksimumsatsen kr., og der er ingen SU ved indtægter over kr. Den årlige maksimumsats for café-penge, der er på kr., er også markant højere end børnefamilieydelsen for 17-årige, der er på kr. om året efter skat. SU-reformer kan give incitament til hurtigere gennemførelse Den nuværende form for studiestøtte giver som nævnt ikke nogen økonomisk tilskyndelse til at starte tidligt på studiet eller gennemføre det på kortest muligt tid. Tværtimod kan danske studerende få SU til et fjumreår, hvorved der altså direkte gives støtte til at være længere tid om studiet, end det er normeret til. DANSK ERHVERV 4

5 Dansk Erhverv ønsker at reformere SU-systemet, så det i højere grad giver en økonomisk tilskyndelse til at gennemføre studiet på normeret tid. Dansk Erhvervs forslag har fire elementer: Forslag 1 Lånefinansiering i stedet for stipendier: SU omlægges fra stipendium til lån efter 3 år, således at studietiden på overbygningen (den 2-årige kandidatuddannelse) finansieres med lån samt en eventuel bachelor-bonus, se nedenfor. De fremtidige lånemuligheder skal svare til den nuværende efter-skat værdi af stipendier og statsgaranterede lån. Omlægning af SU fra stipendier til lån og afskaffelse af fjumreåret Forslag 2 Hurtigere igennem studierne: Der udbetales en bonus til studerende, der gennemfører den 3-årige bacheloruddannelse på normeret tid. iii Denne bonus svarende til 1 års SU-stipendium kan kun udbetales i månedsrater ved start på overbygningsuddannelsen (den 2-årige kandidatuddannelse) og skal afhænge af studieaktivitet. Forslag 3 Afskaffelse af cafépengene : Dansk Erhverv foreslår, at de såkaldte cafépenge (SU til hjemmeboende studerende under 18 år) afskaffes. Bonus for beståelse af bachelordelen på normeret tid Cafépengene afskaffes Forslag 4 Studerende med en international horisont: Dansk Erhverv foreslår, at tilskyndelsen til at tage en del af sin uddannelse på et udenlandsk universitet øges for at fremme internationaliseringen af de danske uddannelser, ved at forhøje SU til studerende, der vælger at læse eller være i praktik i et semester i udlandet. Økonomiske konsekvenser af de foreslåede SU-reformer Arbejdsmarkedskommissionen iv foreslog sidste år en række initiativer til at sikre en hurtigere gennemførelse, og ifølge arbejdsmarkedskommissionen vil en nedbringelse af det ekstra tidsforbrug i uddannelsessystemet med mellem ¼ og ½ år øge beskæftigelsen med personer og de offentlige finansers holdbarhed styrkes med 1-2 mia. kr. Beregning af de samfundsøkonomiske gevinster Dansk Erhverv har regnet på de foreslåede reformer af SU-systemet: Forslag 1 og 2 Omlægning stipendium til lån og afskaffelse af fjumreåret Omlægningen af SU fra stipendium til lån, der samtidig afskaffer fjumreåret, kan give en besparelse på 2,7 mia. kr., da der var stipendiemodtagere på lange videregående uddannelser i 2008, men herfra skal trækkes SU-bonus til antaget 75 pct. af en årgang, ligesom der skal tages højde for reducerede indkomstskattebetalinger. Er de studerendes forbrug upåvirket af SU-omlægningen, vil deres betaling af moms og afgifter være uændrede, og den samlede besparelse ved omlægningen vil beløbe sig til ca. 1 mia. kr. DANSK ERHVERV 5

6 I dag er det kun 43 pct. af de studerende, der gennemfører deres bachelordel på normeret tid. Øges den andel til 75 pct., så vil 75 pct. af hver årgang få udbetalt stipendium på første år af kandidatdelen. Alene på bachelordelen må det antages, at den gennemsnitlige studietid forkortes med knap et kvart år, hvis andelen, der gennemfører på normeret tid, øges fra 43 til 75 pct. Antages det samlede forslag at sænke kandidatalderen med ½ år, så vil det ifølge Arbejdsmarkedskommissionen øge arbejdsudbuddet med fuldtidsbeskæftigede og forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 2 mia. kr., ud over selve SU besparelsen. Reformen antages at sænke kandidatalderen med ½ år Forslag 3 Afskaffelse af cafépengene : Udgifterne til de såkaldte cafépenge udgjorde omkring 1,3 mia. kr. i 2009, og efter-skat besparelsen ved en afskaffelse beløber sig til omkring 0,65 mia. kr. Forslag 4 Forhøjelse af SU til danske studerende, der studerer i udlandet I 2008 var der i alt studerende fra videregående uddannelser på udvekslingsophold i udlandet. Forhøjes SU en til studerende, der læser i udlandet med 20 pct. i ét semester, og øger det antallet af udlandsstuderende med 10 pct., så vil det koste 132 mio. kr. ekstra i SU. Behov for at øge uddannelsesniveauet Besparelserne fra omlægningen af SU fra stipendium til lån, herunder afskaffelsen af fjumreåret, foreslår Dansk Erhverv anvendt til at finansiere et kvalitetsløft af uddannelserne, dvs. flere undervisningstimer og bedre studie- og karrierevejledning, forhøjet SU til studerende, der læser et semester i udlandet som omtalt ovenfor, samt generelt større fleksibilitet i uddannelserne. Dansk Erhverv har regnet ud, at efter-skat besparelsen ved en omlægning af SU beløber sig til godt 1 mia. kr., og anvendes godt 0,1 mia. kr. til en forhøjelse af SU til udlandsstuderende, er der knap 0,9 mia. kr. tilbage til at sikre et generelt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne. Fordeling, skat og incitamenter Omlægningen af Statens Uddannelsesstøtte fra stipendier til lån og afskaffelsen af fjumreåret vil isoleret set reducere livsindkomsten for de studerendes lange videregående uddannelser. Dermed vil afkastet af at tage en akademisk uddannelse falde, og det vil trække i retning af, at færre vil tage en lang videregående uddannelse. Afkastet af at tage en lang videregående uddannelse er i forvejen lavt i Danmark for mange uddannelser, også sammenlignet med andre OECD lande. Fordelingspolitiske effekter Omvendt kan forslaget øge tilskyndelsen til at vælge en uddannelse, der giver større DANSK ERHVERV 6

7 jobsikkerhed og højere løn efter færdiggjort uddannelse, hvilket vil trække i modsat retning, men denne effekt er formentlig af mindre betydning. Når reformen er fuldt indfaset, kan de 2,7 mia. kr., der udgøres af de samfundsøkonomiske gevinster ved en lavere kandidatalder og sparede udgifter til café-penge kunne sendes tilbage til de studerende i form af en lempelse i topskatten for på den måde at øge afkastet af at tage en lang videregående uddannelse. Tilbageførsel kan sænke topskatten med 3,6 procentpoint Topskatten vil kunne sænkes med 3,6 procentpoint v for 2,7 mia. kr., og en sådan sænkning af topskatten vil øge afkastet af at tage en lang videregående uddannelse, ligesom det vil have en gunstig effekt på studievalg, på studiestart, på arbejdsudbuddet og på lysten til at starte egen virksomhed. Hvis SU-reformen samtidig fører til en sænkelse af kandidatalderen og dermed et længere arbejdsliv, så vil det samlet set give en højere efter-skat livsindkomst for den gennemsnitlige studerende, der kommer ud på arbejdsmarkedet et halvt år tidligere, og som får en gennemsnitlig akademikerløn efter afsluttet uddannelse. En sådan SUreform, hvor gevinsten tilbageføres i form af skattelettelser, vil være en god forretning for de studerende. Reformerne kan være en økonomisk fordel for de studerende DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer er syttende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 12. oktober OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på og giver baggrund og perspektiv på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Se slutnoter. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne opinionsundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Chefanalytiker, Ph.D., Torben Mark Pedersen på eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), Underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol. (redaktør), Analysechef Geert Laier Christensen, Cand. Scient. Pol. Chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. Jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc, Journalist. i Universitets og Bygningsstyrelsen 2010: Danske universiteter i et internationalt perspektiv. ii OECD: Education at a Glance 2010, tabel B2.4. iii Kun 43 pct. gennemførte bachelorudd. på normeret tid, Universitets- og Bygningsstyrelsen. iv Arbejdsmarkedskommissionen: Velfærd kræver arbejde, side 228. August v Skatteministeriet, beregninger på STØV modellen viser, at det koster 750 mio. kr. for hvert procentpoint, topskatten sænkes, inkl. tilbageløb, men ikke medregnet dynamiske effekter. DANSK ERHVERV 8

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden

Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Den offentlige

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud AF DIREKTØR CHRISTIAN T. INGEMANN, MBA, CAND. JUR. OG CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Regeringens forslag

Læs mere

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 AC - Sekretariatet Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra Det danske gratisprincip for uddannelser udfordres fra forskellig side, men fortalerne for brugerbetaling

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

SU-reform. Sammenfatningsrapport

SU-reform. Sammenfatningsrapport SU-reform Sammenfatningsrapport Er du studerende? Svarprocent: 1% (N=63)Spørgsmålstype: Vælg en Ja 65 Nej 25 Svar i alt 63 7 Er du studerende? 6 5 4 3 65 2 1 Ja 25 Nej Hvor langt er du på dit studie? Svarprocent:

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse Den 18. april 2013 AFTALETEKST Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse A. Et SU-system der fremmer tidligere færdiggørelse Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk

Læs mere

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN:

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Praktikpladssituationen

Praktikpladssituationen Nyt om uddannelse Praktikpladssituationen Indgåede uddannelsesaftaler ultimo august 2009 og 2010 2009 2010 Procent Bil, fly og andre transportmidler 1096 1469 34% Bygge og anlæg 2704 3276 21% Bygnings-

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr.

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr. E-handlen i 2020 AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL., OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ Danskerne er flittige med pc, tablet og smartphone,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er store forskelle på, hvor meget

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D., CAND. SCIENT. OECON.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere