Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer"

Transkript

1 Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til flere ældre og et fald i antallet af erhvervsaktive er der et stort behov for at gennemføre reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og ikke mindst øge udbuddet af højt kvalificeret arbejdskraft. Et af midlerne er gennemførelsen af reformer af SU-systemet, der sigter mod at sænke kandidatalderen, så studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det vil: Øge arbejdsudbuddet Højne arbejdsstyrkens gennemsnitlige uddannelses- og produktivitetsniveau Øge de studerendes tilskyndelse til at vælge en uddannelse, der giver gode beskæftigelsesmuligheder og højere løn efter afsluttet uddannelse Spare offentlige udgifter til uddannelsesstøtte og til undervisning Øge den enkeltes personlige ansvar, når uddannelse bliver en investering for den enkelte. Dansk Erhverv foreslår en reform af Statens Uddannelsesstøtte, der bl.a. omfatter en afskaffelse af cafépengene og fjumreåret samt en omlægning af SU fra stipendium til lån på kandidatdelen. Samtidig foreslås det at forbedre SU for studerende, der læser et semester i udlandet. Reformforslagene sigter mod at sikre en hurtigere studiegennemførelse og lavere kandidatalder og mere internationale uddannelser. Kandidatalderen kan sænkes med SUreformer Dansk Erhvervs SUpolitik Figur nr. 1 Økonomiske effekter af Dansk Erhvervs forslag til SU-reformer Effekt på offentlige finanser, mia. kr. Afskaffelse af fjumreåret og omlægning af stipendium til lån 1,0 Samfundsøkonomisk effekt af hurtigere gennemførelse 2,0 Højere SU til studerende, der læser i udlandet -0,1 Afskaffelse af cafépengene 0,7 Total 3,6 Dansk Erhvervs forslag til reformer vil samtidig forbedre den finanspolitiske holdbarhed med omkring 3,7 mia. kr. om året, jf. figur 1. Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 # 17

2 Øget arbejdsudbud og bedre uddannet arbejdsstyrke Danmark står over for store ændringer i befolkningens alderssammensætning i de kommende år: Et stigende antal ældre og færre i de erhvervsaktive aldersklasser fører til at øget forsørgerbyrde. Det skyldes først og fremmest den lave tilbagetrækningsalder som følge af efterlønsordningen en tilbagetrækningsalder, der også er lav sammenlignet med de andre nordiske lande og EU-lande. Samtidig er kandidatalderen for danske studerende høj sammenlignet med andre OECD-lande. Kun 25 procent af de nyuddannede i Danmark var under 25 år, da de fuldførte deres bacheloruddannelse, og den gennemsnitlige kandidatalder er på knap 30 år. i Faldende arbejdsstyrke og flere ældre skærper behovet for at sænke kandidatalderen for studerende Den høje kandidatalder skyldes både en høj studiestartsalder og en lang gennemsnitlig studietid: I 2007 var kun 49 pct. af de studerende, der blev optaget på en videregående uddannelse, under 22 år mod 62 pct. i Finland og 70 pct. i Norge. Den gennemsnitlige studietid for kandidatstuderende var 6,5 år, og der var et mindre fald fra 6,8 år i 2000 og Den høje kandidatalder er et problem. Dansk Erhvervs prognoser viser, at det private og offentlige arbejdsmarked risikerer at mangle op imod universitetskandidater i 2015, og færre kandidater på arbejdsmarkedet betyder lavere gennemsnitsproduktivitet og lavere velstand. En af årsagerne til den sene studiestartsalder og lange studietid skal findes i det i international sammenligning meget generøse SU-system, vi har i Danmark. Den danske SU er tilmed indrettet på en måde, så det giver en økonomisk tilskyndelse til at være længere tid om studierne end normeret ( fjumreåret ), og omvendt giver det ikke nogen tilskyndelse til at starte tidligt for at komme tidligt ud på arbejdsmarkedet (ingen selvfinansiering, der skal tilbagebetales). SU giver de forkerte tilskyndelser Statens uddannelsesstøtte Danske studerende på de videregående uddannelser kan modtage Statens Uddannelsesstøtte (SU) under studierne. De studerende tildeles støtten efter den såkaldte klippekortmodel, der giver ret til støtte i den normerede studietid plus et år, kaldet fjumreåret. En måneds SU tæller som et klip. For størstedelen af de studerende på universiteterne, som har en normeret studietid på 5 år, betyder det, at de kan få i alt 70 klip (SU i 70 måneder). De studerende har desuden ret til et SU-lån, der udbetales månedligt sammen med SU-stipendiet. DANSK ERHVERV 2

3 I 2010 er SU-stipendier på kroner om måneden, mens en studerende kan låne op til kroner om måneden Der er derudover særlige satser for handicappede studerende og studerende med børn. SU-satser I 2008 var der i alt studerende, der modtog SU, heraf på bachelordelen af universitetsstudier og på kandidatdelen. De samlede udgifter til SUstipendier udgjorde knap 8 mia. kr., jf. figur 2. Figur nr. 2 Antallet af SU-modtagere samt størrelsen af den samlede SU, 2008 Antal modtagere Udgifter til stipendium, mio. kr. Antal låntagere Tildelte lån, mio. kr. KVU, professionsbachelor og universitetsbachelor Delte kandidatuddannelser Udelte kandidatuddannelser Udlandet Alle videregående uddannelser Kilde: Statens Uddannelsesstøtte: SU-støtte & SU-gæld 2008, p. 39. Dansk SU i nordisk perspektiv Det danske SU-system er generøst sammenlignet med stort set alle andre lande, og Danmark bruger en relativt større andel af de samlede udgifter til undervisning til stipendier end i andre lande. I Danmark går kun 72 pct. af de offentlige udgifter til uddannelse direkte til uddannelsesinstitutionerne, hvorimod 28 pct. af udgifterne går til dækning af studerendes leveomkostninger (primært SU). Hvis man ser på, hvor mange pct. af BNP OECD-landene bruger på offentlige tilskud til leveomkostninger (f.eks. SU), så anvendte Danmark i ,72 pct. af BNP på SU, hvilket er tre gange så stor en andel af BNP som i gennemsnittet af OECD landene, og kun overgået af Norge og New Zealand. ii Den danske uddannelsesstøtte er også langt mere generøs end i de andre nordiske lande. Ikke alene er den samlede mulige støtte i form af stipendium plus lån højere i Danmark (både før og efter skat), men de årlige stipendier er også markant højere. I 2009/10 var det typiske maksimale støttebeløb i Danmark i form af stipendium på kr., hvorimod det i Sverige kun var på og i Norge kun på , figur 3. Dansk SU er meget generøs sammenlignet med de andre nordiske lande DANSK ERHVERV 3

4 I de andre nordiske lande udgør studielån en større andel af den samlede studiestøtte end i Danmark, og i Norge og Sverige består størstedelen af studiestøtten af lån og en mindre andel udgøres af stipendier, hvorimod det er omvendt i Danmark. På Island er der ingen stipendier, kun lån. Figur nr., str. 3 Studiestøtte i de nordiske lande 2009/10 Studiestøtte i de nordiske lande Island Stipendium Lån Sverige Norge Finland Danmark Kilde: SU-styrelsen Også uddannelsesstøtte til hjemmeboende under 18 år er høj i Danmark sammenlignet med Sverige og Norge. Grundsatsen for de såkaldte café-penge, der gives til hjemmeboende unge under 18 år er på kr. om måneden og med en maksimumsats på kr. I Sverige er grundsatsen 842 kr. og maksimumsatsen kr., og den udbetales kun 10 måneder om året. I Norge er maksimumsatsen kr., og der er ingen SU ved indtægter over kr. Den årlige maksimumsats for café-penge, der er på kr., er også markant højere end børnefamilieydelsen for 17-årige, der er på kr. om året efter skat. SU-reformer kan give incitament til hurtigere gennemførelse Den nuværende form for studiestøtte giver som nævnt ikke nogen økonomisk tilskyndelse til at starte tidligt på studiet eller gennemføre det på kortest muligt tid. Tværtimod kan danske studerende få SU til et fjumreår, hvorved der altså direkte gives støtte til at være længere tid om studiet, end det er normeret til. DANSK ERHVERV 4

5 Dansk Erhverv ønsker at reformere SU-systemet, så det i højere grad giver en økonomisk tilskyndelse til at gennemføre studiet på normeret tid. Dansk Erhvervs forslag har fire elementer: Forslag 1 Lånefinansiering i stedet for stipendier: SU omlægges fra stipendium til lån efter 3 år, således at studietiden på overbygningen (den 2-årige kandidatuddannelse) finansieres med lån samt en eventuel bachelor-bonus, se nedenfor. De fremtidige lånemuligheder skal svare til den nuværende efter-skat værdi af stipendier og statsgaranterede lån. Omlægning af SU fra stipendier til lån og afskaffelse af fjumreåret Forslag 2 Hurtigere igennem studierne: Der udbetales en bonus til studerende, der gennemfører den 3-årige bacheloruddannelse på normeret tid. iii Denne bonus svarende til 1 års SU-stipendium kan kun udbetales i månedsrater ved start på overbygningsuddannelsen (den 2-årige kandidatuddannelse) og skal afhænge af studieaktivitet. Forslag 3 Afskaffelse af cafépengene : Dansk Erhverv foreslår, at de såkaldte cafépenge (SU til hjemmeboende studerende under 18 år) afskaffes. Bonus for beståelse af bachelordelen på normeret tid Cafépengene afskaffes Forslag 4 Studerende med en international horisont: Dansk Erhverv foreslår, at tilskyndelsen til at tage en del af sin uddannelse på et udenlandsk universitet øges for at fremme internationaliseringen af de danske uddannelser, ved at forhøje SU til studerende, der vælger at læse eller være i praktik i et semester i udlandet. Økonomiske konsekvenser af de foreslåede SU-reformer Arbejdsmarkedskommissionen iv foreslog sidste år en række initiativer til at sikre en hurtigere gennemførelse, og ifølge arbejdsmarkedskommissionen vil en nedbringelse af det ekstra tidsforbrug i uddannelsessystemet med mellem ¼ og ½ år øge beskæftigelsen med personer og de offentlige finansers holdbarhed styrkes med 1-2 mia. kr. Beregning af de samfundsøkonomiske gevinster Dansk Erhverv har regnet på de foreslåede reformer af SU-systemet: Forslag 1 og 2 Omlægning stipendium til lån og afskaffelse af fjumreåret Omlægningen af SU fra stipendium til lån, der samtidig afskaffer fjumreåret, kan give en besparelse på 2,7 mia. kr., da der var stipendiemodtagere på lange videregående uddannelser i 2008, men herfra skal trækkes SU-bonus til antaget 75 pct. af en årgang, ligesom der skal tages højde for reducerede indkomstskattebetalinger. Er de studerendes forbrug upåvirket af SU-omlægningen, vil deres betaling af moms og afgifter være uændrede, og den samlede besparelse ved omlægningen vil beløbe sig til ca. 1 mia. kr. DANSK ERHVERV 5

6 I dag er det kun 43 pct. af de studerende, der gennemfører deres bachelordel på normeret tid. Øges den andel til 75 pct., så vil 75 pct. af hver årgang få udbetalt stipendium på første år af kandidatdelen. Alene på bachelordelen må det antages, at den gennemsnitlige studietid forkortes med knap et kvart år, hvis andelen, der gennemfører på normeret tid, øges fra 43 til 75 pct. Antages det samlede forslag at sænke kandidatalderen med ½ år, så vil det ifølge Arbejdsmarkedskommissionen øge arbejdsudbuddet med fuldtidsbeskæftigede og forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 2 mia. kr., ud over selve SU besparelsen. Reformen antages at sænke kandidatalderen med ½ år Forslag 3 Afskaffelse af cafépengene : Udgifterne til de såkaldte cafépenge udgjorde omkring 1,3 mia. kr. i 2009, og efter-skat besparelsen ved en afskaffelse beløber sig til omkring 0,65 mia. kr. Forslag 4 Forhøjelse af SU til danske studerende, der studerer i udlandet I 2008 var der i alt studerende fra videregående uddannelser på udvekslingsophold i udlandet. Forhøjes SU en til studerende, der læser i udlandet med 20 pct. i ét semester, og øger det antallet af udlandsstuderende med 10 pct., så vil det koste 132 mio. kr. ekstra i SU. Behov for at øge uddannelsesniveauet Besparelserne fra omlægningen af SU fra stipendium til lån, herunder afskaffelsen af fjumreåret, foreslår Dansk Erhverv anvendt til at finansiere et kvalitetsløft af uddannelserne, dvs. flere undervisningstimer og bedre studie- og karrierevejledning, forhøjet SU til studerende, der læser et semester i udlandet som omtalt ovenfor, samt generelt større fleksibilitet i uddannelserne. Dansk Erhverv har regnet ud, at efter-skat besparelsen ved en omlægning af SU beløber sig til godt 1 mia. kr., og anvendes godt 0,1 mia. kr. til en forhøjelse af SU til udlandsstuderende, er der knap 0,9 mia. kr. tilbage til at sikre et generelt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne. Fordeling, skat og incitamenter Omlægningen af Statens Uddannelsesstøtte fra stipendier til lån og afskaffelsen af fjumreåret vil isoleret set reducere livsindkomsten for de studerendes lange videregående uddannelser. Dermed vil afkastet af at tage en akademisk uddannelse falde, og det vil trække i retning af, at færre vil tage en lang videregående uddannelse. Afkastet af at tage en lang videregående uddannelse er i forvejen lavt i Danmark for mange uddannelser, også sammenlignet med andre OECD lande. Fordelingspolitiske effekter Omvendt kan forslaget øge tilskyndelsen til at vælge en uddannelse, der giver større DANSK ERHVERV 6

7 jobsikkerhed og højere løn efter færdiggjort uddannelse, hvilket vil trække i modsat retning, men denne effekt er formentlig af mindre betydning. Når reformen er fuldt indfaset, kan de 2,7 mia. kr., der udgøres af de samfundsøkonomiske gevinster ved en lavere kandidatalder og sparede udgifter til café-penge kunne sendes tilbage til de studerende i form af en lempelse i topskatten for på den måde at øge afkastet af at tage en lang videregående uddannelse. Tilbageførsel kan sænke topskatten med 3,6 procentpoint Topskatten vil kunne sænkes med 3,6 procentpoint v for 2,7 mia. kr., og en sådan sænkning af topskatten vil øge afkastet af at tage en lang videregående uddannelse, ligesom det vil have en gunstig effekt på studievalg, på studiestart, på arbejdsudbuddet og på lysten til at starte egen virksomhed. Hvis SU-reformen samtidig fører til en sænkelse af kandidatalderen og dermed et længere arbejdsliv, så vil det samlet set give en højere efter-skat livsindkomst for den gennemsnitlige studerende, der kommer ud på arbejdsmarkedet et halvt år tidligere, og som får en gennemsnitlig akademikerløn efter afsluttet uddannelse. En sådan SUreform, hvor gevinsten tilbageføres i form af skattelettelser, vil være en god forretning for de studerende. Reformerne kan være en økonomisk fordel for de studerende DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer er syttende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 12. oktober OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på og giver baggrund og perspektiv på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Se slutnoter. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne opinionsundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Chefanalytiker, Ph.D., Torben Mark Pedersen på eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), Underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol. (redaktør), Analysechef Geert Laier Christensen, Cand. Scient. Pol. Chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. Jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc, Journalist. i Universitets og Bygningsstyrelsen 2010: Danske universiteter i et internationalt perspektiv. ii OECD: Education at a Glance 2010, tabel B2.4. iii Kun 43 pct. gennemførte bachelorudd. på normeret tid, Universitets- og Bygningsstyrelsen. iv Arbejdsmarkedskommissionen: Velfærd kræver arbejde, side 228. August v Skatteministeriet, beregninger på STØV modellen viser, at det koster 750 mio. kr. for hvert procentpoint, topskatten sænkes, inkl. tilbageløb, men ikke medregnet dynamiske effekter. DANSK ERHVERV 8

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Vækst og velstand 2020

Vækst og velstand 2020 Vækst og velstand 2020 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, PH.D., SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFANALYTIKER MIRA NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Vækst skaber velstand men Danmark

Læs mere

Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden

Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Den offentlige

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Vækst: Sverige-Danmark 1-0

Vækst: Sverige-Danmark 1-0 Vækst: - 1-0 AF SØREN FRIIS LARSEN, ANALYSECHEF, CAND.SCIENT.POL OG SUNE VEDEL KOK, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER RESUME Engang blev kaldt for nordens fattiggård, men nu har den svenske velstand overhalet

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Brugerbetaling øger produktiviteten

Brugerbetaling øger produktiviteten Brugerbetaling øger produktiviteten AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. RESUME Dansk økonomi har i to årtier befundet sig i en produktivitets- og vækstkrise, og hvis Danmark fortsat

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

su, der skaber vækst og beskæftigelse

su, der skaber vækst og beskæftigelse su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Potentiel milliardgevinst ved energirenovering

Potentiel milliardgevinst ved energirenovering Potentiel milliardgevinst ved energirenovering af hospitalsbygninger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Danmarks

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

Servicesektoren tror på opsving i 2011

Servicesektoren tror på opsving i 2011 Servicesektoren tror på opsving i 2011 AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Danmark har nu i fem kvartaler i træk haft positiv BNP-vækst

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Offentligt forbrug kannibaliserer væksten

Offentligt forbrug kannibaliserer væksten Offentligt forbrug kannibaliserer væksten AF ØKONOM MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON OG ANALYSECHEF SØREN FRIIS LAR- SEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Mange danskere har den opfattelse, at den offentlige sektor

Læs mere

Nationaløkonomisk status og overblik 2010

Nationaløkonomisk status og overblik 2010 Nationaløkonomisk status og overblik 2010 AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SOPHUS BINNÉ PETERSEN OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME

Læs mere

Fup og fakta i SU-debatten

Fup og fakta i SU-debatten Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs

Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL, MA OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SUNE VEDEL KOK RESUME Danmark går glip af en serviceeksport

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi

Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi AF CHEF FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE MARIE LOUISE LØVENGREEN RASMUSSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO,

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen

Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ANALYSEKONSULENT MAL- THE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, OG POLITISK KONSULENT

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Et anslag mod videnssamfundet

Et anslag mod videnssamfundet Et anslag mod videnssamfundet Sidste år var det forskningen og uddannelserne. I år er det de studerendes SU, der er truet af sparekniven. Det undrer os, at regering og et flertal i Folketinget igen overvejer

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere