Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?"

Transkript

1 Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og Niels Bohse Hendriksen c a Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), b Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, c Institut for Jordbrug og Økologi, Københavns Universitet Gartneriarbejdere bliver udsat for de mikroorganismer (svampe og bakterier), som anvendes til biologisk bekæmpelse i danske grønsagsgartnerier. Størst eksponering sker ved udbringningen af disse mikroorganismer, men der var store forskelle mellem afgrøder og udbringningsmetode. F.eks. kan bakterien Bacillus thuringiensis efter udbringning forekomme i høje koncentrationer på broccoli, bladselleri og hvidkål. Ved høst af tomater til konsum var koncentrationerne lave. Baggrund og formål Bekæmpelse af skadedyr og plantesygdomme ved anvendelse af biologisk bekæmpelse er udbredt i gartnerier. Igennem de senere årtier er udvalget af organismer til biologisk bekæmpelse derfor vokset støt, således at danske avlere nu i mange tilfælde helt kan undgå at bruge kemiske bekæmpelsesmidler. En række midler til biologisk bekæmpelse er baseret på mikroorganismer, såvel svampe (f.eks. Beauveria bassiana og Trichoderma spp.) som bakterier (f.eks. Bacillus thuringiensis og Streptomyces griseoviridis). Med den øgede brug af biologisk bekæmpelse er det naturligt at belyse, om der kan være arbejdsmiljømæssige og sundhedsmæssige risici forbundet hermed. I dette projekt var der fokus på, i hvilket omfang mennesker udsættes for (= eksponeres for) de anvendte mikroorganismer, sammenholdt med arbejdstilsynets grænseværdi på maksimalt 3 mg organisk støv pr. m 3 luft. Der er ingen officielle grænseværdier for eksponering for endotoksin og mikroorganismer i arbejdsmiljøet, men der findes værdier baseret på videnskabelige studier i forskellige arbejdsmiljøer. I dette studium forholdes endotoksin eksponeringer til en foreslået grænseværdi på 150 EU pr m 3 og svampeeksponering til en foreslået grænseværdi på 10 5 sporer pr m 3. Følgende spørgsmål blev besvaret: 1) Kan der måles en øget eksponering via luft eller grønsager, når man bruger mikrobiologisk bekæmpelse? 2) Udgør denne eksponering en potentiel sundhedsmæssig risiko? 3) Hvad er baggrundseksponeringen, dvs. den naturlige forekomst af mikroorganismer via luft målt i væksthuse og ved frilandsproduktion af grønsager? Undersøgelsen (max 100 ord) I 2007 og 2008 blev der udført målinger i ni grønsagsgartnerier: Fem væksthusgartnerier (tre tomatgartnerier og to agurkegartnerier) og fire frilandsgartnerier (tre dyrkede bl.a. kål og ét

2 jordbær). Fem af de ni gartnerier anvendte mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Eksponeringen via luften (Figur 1) blev målt for følgende komponenter: Skimmelsvampe, herunder Trichoderma spp., Beauveria spp., Lecanicillium spp., bakterier herunder Bacillus spp. og Streptomyces griseoviridis. Desuden måltes støv som kan inhaleres samt endotoksin fra naturligt forekommende bakterier. Udsættelse for høje koncentrationer af endotoksin kan føre til udvikling af inflammation i luftvejene, inflammation er en betændelses lignende tilstande. Endvidere blev koncentrationerne af Trichoderma spp., Beauveria spp., Lecanicillium spp. og Bacillus spp. på overflader af grønsager målt. Undersøgelsen er udført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, Institut for Jordbrug og Økologi, Københavns Universitet. a b Figur 1. Ansatte bar udstyr til opsamling af luftbårent støv og mikroorganismer. 117 gange bar medarbejdere udstyret igennem en arbejdsdag. Pilen peger på en pumpe, som anvendes til opsamling af støv (a). Stationært udstyr (ved pil) til opsamling af referencestøv blev placeret udendørs (b). Støvet blev senere analyseret i laboratoriet for indhold af mikroorganismer. Hovedkonklusioner Vi har belyst den humane eksponering for mikroorganismer fra biologiske bekæmpelsesmidler under og efter udbringning. Generelt havde udbringningsmetode og afgrøde stor betydning for eksponeringsniveauet via luften. Brugen af Bacillus thuringiensis og Trichoderma harzianum til biologisk bekæmpelse kan øge eksponeringen via luften under udbringning og ved opblanding af midlet i vand. Krav om forebyggende tiltag for at reducere eksponeringen i form af personlige værnemidler bør overvejes af de relevante myndigheder. I dagene efter udbringning var eksponeringen via luft kun moderat forøget. I gartnerier, der ikke anvendte mikrobiologisk bekæmpelse, blev Bacillus thuringiensis og Trichoderma spp. kun sjældent fundet i luften, mens L. lecanii slet ikke blev fundet. B. bassiana blev sjældent fundet (i luften i agurkevæksthuse samt fra overflader af bladselleri og broccoli).

3 Bacillus cereus (kan være sygdomsfremkaldende og en nær slægtning til B. thuringienisis) blev fundet på grønsager fra alle de undersøgte gartnerier. På agurk og på broccoli, hvor der ikke var anvendt Bacillus thuringiensis, var koncentrationerne ganske lave. På bladselleri, broccoli og hvidkål, hvor Bacillus thuringiensis var blevet anvendt, var koncentrationerne derimod høje. I et tomatgartneri, hvor der blev anvendt Bacillus thuringiensis, blev der fundet meget lave koncentrationer af denne bakterie på tomaterne. Den potentielle eksponering for Bacillus thuringiensis igennem konsum af grønsager behandlet med Bacillus thuringiensis kan således være høj for broccoli, bladselleri og hvidkål og lav for tomat. Undersøgelse gav et grundigt mål for baggrundseksponering for luftbårne svampe, bakterier, endotoksin og støv i grønsagsgartnerier. Arbejdsopgaver, som kan give for høje eksponeringer, blev identificeret. Svaret på spørgsmål 1 er, at der kunne måles en øget eksponering overfor mikroorganismerne under udbringningsaktiviteten. Svar på spørgsmål 2: Denne eksponering kan udgøre en potentiel sundhedsmæssig risiko, hvorfor de relevante myndigheder bør overveje at anbefale personlig beskyttelse ved udbringning. Mht spørgsmål 3 blev den samlede koncentration af mikroorganismer ikke påvirket væsentligt af den udbragte biologiske bekæmpelse. Projektresultater Svampe Trichoderma I projektet har vi udviklet en molekylærbiologisk metode til specifik genkendelse af den stamme af Trichoderma harzianum, der indgår i bekæmpelsesmidlet Supresivit. I luftprøver blev Trichoderma spp. fundet i fire gartnerier, hvoraf tre var fra gartnerier, hvor Trichoderma spp. ikke var blevet anvendt. Her blev Trichoderma spp. fundet ved nedtagning af agurk, ved høst af hvidkål og broccoli samt ved pakning af broccoli. Det fjerde sted var et væksthusgartneri, hvor Supresivit blev anvendt. Her blev den specifikke stamme af Trichoderma harzianum fundet i luften under blandingsproceduren og på dagen for udbringning. Ved efterfølgende målinger foretaget uger efter udbringningen blev der ikke fundet Trichoderma spp. i luften. I et frilandsgartneri hvor Trichoderma harzianum og Trichoderma polysporum blev udbragt ved hjælp af bier blev Trichoderma ikke fundet i luften. Beauveria og Lecanicillium Der blev ikke anvendt produkter baseret på Beauveria bassiana og Lecanicillium lecanii i de undersøgte gartnerierne. Baggrundseksponeringen for Beauveria bassiana var lav, og svampen blev kun fundet i luften i agurkegartnerier. Lecanicillium lecanii blev slet ikke fundet. De fundne Beauveria bassiana isolater var morfologisk ens, men viste sig ved karakterisering vha. DNA sekvenser at tilhøre forskellige genetiske grupper. Nogle isolater var genetisk set identiske med en stamme, som anvendes til biologisk bekæmpelse, selvom midlet med denne stamme ikke havde været anvendt. Denne genetiske gruppe kan derfor findes naturligt i danske gartnerier

4 Bakterier Bacillus Baggrundseksponering overfor Bacillus thuringiensis forekom kun sjældent via luft og kunne kun dokumenteres i tomatvæksthuse. Eksponering for Bacillus thuringiensis var væsentlig højere under udbringning af et middel (Dipel). Således kunne eksponeringen under udbringning være på niveau med koncentrationen af det samlede antal af andre bakterier. Personer, der arbejder i gartnerier, er på dagen for udbringning af Bacillus thuringiensis ofte eksponeret for denne bakterie, men i lave koncentrationer. Personer, der arbejder i gartnerier efter udbringning af Bacillus thuringiensis, kan være moderat eksponeret overfor bakterien flere uger efter udbringningen. Der blev fundet Bacillus cereus lignende bakteriesporer på grønsager fra alle de undersøgte gartnerier. På agurk og på broccoli, hvor der ikke var anvendt Dipel, blev Bacillus cereus lignende bakteriesporer fundet på % af grønsagerne, men i lave koncentrationer. På bladselleri og broccoli, som var blevet sprøjtet med Dipel, var koncentrationerne derimod høje, på broccoli cirka sporer pr. g 1 og på bladsellerien sporer pr. g 1 tre fire uger efter sprøjtningen. På hvidkål blev skæbnen af B. thuringiensis fulgt gennem 9 uger efter sprøjtning. Koncentrationen faldt kraftigt indenfor den første uge og var derefter relativt konstant på et niveau imellem 100 og sporer g 1. I et tomatgartneri, hvor der blev anvendt begrænsede mængder af Dipel, blev der kun fundet lave koncentrationer af Bacillus cereus lignende bakterier på tomaterne. Streptomyces Et produkt med Streptomyces griseoviridis blev anvendt i ét gartneri. Produktet var i pulverform i små breve, hvis indhold blev blandet i vandingsvand. Der blev ikke fundet eksponering for denne mikroorganisme under iblanding og heller ikke i de efterfølgende dage og uger. Andre aerosol komponenter Personer, der arbejdede i agurkegartnerier, kunne være eksponeret for højere koncentrationer af støv, endotoksin og skimmelsvampe end grænseværdier og foreslået grænseværdier på grund af de naturligt forekommende mikroorganismer. Eksponeringen var ofte højere for ansatte i tomatgartnerier end ansatte i kål og jordbærgartnerier. Figur 3 viser eksempler på eksponering for støv og endotoksin for i alt 17 personer, som arbejdede i to forskellige agurkegartnerier. Der var stor forskel i eksponeringen i de to gartnerier (person 1 10 versus person 11 17) og mellem de enkelte personer inden for et gartneri. Flere personer i det ene gartneri var eksponeret for mere støv end arbejdstilsynets grænseværdi på 3 mg organisk støv pr. m 3 luft. Den præcise grund til forskellene mellem de to gartnerier kender vi ikke, og det vil det være særdeles relevant med mere omfattende undersøgelser af dette fulgt op af tiltag til reduktion af eksponering.

5 Støv[mg] Endotoksin [EU] mg støv m EU m Person Person Figur 3. Eksempler på individuel eksponering for støv og endotoksin i to agurkegartnerier. Person 1 10 arbejdede i gartneri 1 og person i gartneri 2. Person 1 bandt snore op. Person 2 6 og 8 arbejdede med plukning. Person 7, 9, 10 og 13 arbejdede med plukning og beskæring. Person 11, 14 og 15 plukkede og pakkede agurker. Person 16 beskar og person 17 beskar og pakkede. Person 12 pakkede og vandede. 0 angiver et udendørs referencemål. I 2008 målte vi eksponering overfor skimmelsvampe i et tomatgartneri fire gange fra vinter til sommer. Koncentrationsniveauet var i starten (ved pasning af mindre planter) på niveau med niveauet på friland. I løbet af foråret øgedes koncentrationen imidlertid og ved høstmålingen i maj var koncentrationen nået op på omkring 1 million sporer m 3. I gangarealer i tomat og agurkegartnerier var der lave koncentrationer af luftbåren støv og mikroorganismer, dvs. at personer ikke bliver eksponeret i nævneværdigt omfang ved blot at gå gennem væksthusgartneriet. Andre kilder Dele af undersøgelsens resultater er publiceret (1 5): 1. A.M. Madsen, V.M.Hansen, S.H.Nielsen, and T.T.Olsen. ʺExposure to dust and endotoxin of employees in cucumber and tomato nurseries.ʺ Annals of Occupational Hygiene 53,(2009): A.M. Madsen, V.M.Hansen, N.V.Meyling, and J.Eilenberg. ʺHuman exposure to airborne fungi from genera used as biocontrol agents in plant production.ʺ Annals of Agricultural and Environmental Medicine 14,(2007): V.M. Hansen, J.Eilenberg, and A.M.Madsen. ʺOccupational exposure to airborne Bacillus thuringiensis kurstaki HD1 and other bacteria in greenhouses and vegetable fields.ʺ Biocontrol Science and Technology 20,(2010): V.M. Hansen, A.Winding, and A.M.Madsen. ʺExposure to bioaerosols during the growth season in an organic greenhouse tomato production using Supresivit (Trichoderma harzianum) and Mycostop (Streptomyces griseoviridis).ʺ Applied and Environmental Microbiology accepted June 2010,(2010). 5. V.M. Hansen, J. Eilenberg; A.M. Madsen. Occupational exposure to airborne B. thuringiensis in environments treated with Dipel. IOBC/WPRS Bulletin 45 (2010)

Human eksponering for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, forekommende slægtninge og andre mikroorganismer

Human eksponering for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, forekommende slægtninge og andre mikroorganismer Human eksponering for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, deres naturligt forekommende slægtninge og andre mikroorganismer Anne Mette Madsen a, Vinni Mona Hansena b, Nicolai Vitt Meyling b, Niels Bohse

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

BIOPESTICIDER - MIKROBIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER

BIOPESTICIDER - MIKROBIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER BIOTEKNOLOGI BIOPESTICIDER - MIKROBIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler - eller biopesticider, som de også kaldes - har været anvendt

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION?

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION? NAURRÅDE / INVASIVE ARER OG GMO ER NYE RUSLER MOD NAUREN BIOLOGISK BEKÆMPELSE NAURVENLIG INRODUKION? Af Jørgen Eilenberg Centrale budskaber Det anbefales at godkendelsesproceduren for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Læs mere

1984: 1986: 1996: 2004:

1984: 1986: 1996: 2004: 1982: Galmyg Banker Plants 1984: 1986: 1992: Norge: 1992: 1996: 2004: 1980-1984 - 1986-1992 - 1994-2004 - 2008 Lars BioPlant (DK) & Biobasiq (S) Michael Samira Frank Steen Sven Henrik Anders Kersti Aarhus

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

DANVA Temadag om arbejdsmiljø

DANVA Temadag om arbejdsmiljø DANVA Temadag om arbejdsmiljø Eksponering for norovirus blandt gruppe af spildevandsarbejdere på Rensenanlæg Lynetten 1 Skriv titel på præsentation 1. marts 2017 BIOFOS BIOFOS er Danmarks største spildevands-virksomhed.

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Organismebiologi http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/ PLEN Kplantekongres,

Læs mere

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt

Læs mere

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige

Læs mere

Sundhedsmæssige problemer ved brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i væksthuse

Sundhedsmæssige problemer ved brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i væksthuse Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 61 2002 Sundhedsmæssige problemer ved brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i væksthuse Preben Larsen og Jesper Bælum Odense Universitetshospital,

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 28467 Den 17. november 2014 FVM 340 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag IV

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

PRODUKTION AF VÆKSTHUS- GRØNSAGER

PRODUKTION AF VÆKSTHUS- GRØNSAGER BRANCHE- VEJLEDNING PRODUKTION AF VÆKSTHUS- GRØNSAGER BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR JORDBRUGET Indledning Branchevejledning -grønsagsproduktion i væksthuse Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget (BSR 10) er

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Meromkostninger og tilskudsmuligheder ved anvendelse af biologiske virkemidler i frugt- og bærproduktion på friland samt i tunneller Ørum, Jens Erik; Jacobsen,

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Væksthusarbejderes eksponering over for det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel Verticillium lecanii som funktion af arbejdsprocesser

Væksthusarbejderes eksponering over for det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel Verticillium lecanii som funktion af arbejdsprocesser Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 78 2003 Væksthusarbejderes eksponering over for det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel Verticillium lecanii som funktion af arbejdsprocesser Bent Løschenkohl,

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Bibestøvning og økonomi

Bibestøvning og økonomi Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK

Læs mere

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold 1. Baggrund og formål Gravide medarbejdere skal have sikre og gode arbejdsforhold på KU. Universitetet lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø med

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til

Læs mere

Første danske workshop om Bacillus thuringiensis 28. - 29. marts 2000

Første danske workshop om Bacillus thuringiensis 28. - 29. marts 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 128 Første danske workshop om Bacillus thuringiensis 28. - 29. marts 2000 Niels Bohse Hendriksen & Bjarne Munk Hansen (red.) Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013 Raps udgør

Læs mere

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008 university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Topstykket 18 DK-3460 Birkerød

Læs mere

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Professor Torben Sigsgaard Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut

Læs mere

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

Nano i arbejdsmiljøet

Nano i arbejdsmiljøet Nano i arbejdsmiljøet Nanomaterialer findes på mange arbejdspladser i Danmark, og det har øget opmærksomheden på nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Med denne pjece ønsker 3F at informere om nano i arbejdsmiljøet.

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2)

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2) Forord Nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som miljø, bio-pharma, energi og katalyse, optik, elektronik, IKT, byggeri, plast,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask

Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask Eller Kampen mod Bacillus cereus sporer på Syddanske Vaskerier i Vejle Bakteriologisk kontrol

Læs mere

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Videnskabelig baggrund Virkninger af dårlige akustiske forhold: Læreren taler

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Lavendel. Produktionsfaser

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Lavendel. Produktionsfaser IPM-produktion af Lavendel Integreret bekæmpelse er ensbetydende med, at produktionen foregår med mindst mulig brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og vækstreguleringsmidler. I stedet arbejdes der

Læs mere

Bacillus thuringiensis og

Bacillus thuringiensis og Bacillus thuringiensis og fødevareforgiftninger Niels Bohse Hendriksen og Bjarne Munk Hansen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Katharina E. Olsen Statens Seruminstitut Miljøprojekt Nr. 1217

Læs mere

Skruedyrenes evolution

Skruedyrenes evolution Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi.

Indholdsfortegnelse. Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi. Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i 00 Notat COWI A/S Parallelvej 00 Kongens Lyngby Telefon 4 97 Telefax 4 97 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

WG g. Insektmiddel. Reg.nr Front Page

WG g. Insektmiddel. Reg.nr Front Page Front Page WG 70 200 g Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i agurker, tomater, peberfrugt og prydplanter i væksthus. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon 87 40 50 00 Telefax 87 40 50 10 Indhold Sammendrag og konklusion... 3 Indledning...

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 134 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 5. februar 2015 Sagsnr.: 99 FVM 371./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan Jun 2017 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Pernille Guyton

Læs mere

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE

INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE INDLÆG VED CISBO NETVÆRKSMØDE HVORDAN UNDERSØGER VI I PRAKSIS FOREKOMSTEN AF SKIMMELSVAMPE I BOLIGER, OG HVORDAN INDDRAGER VI FORSKNINGEN I UDVIKLINGEN AF DE UNDERSØGELSESMETODER, VI ANVENDER? V. ADM.

Læs mere

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Henrik Johnsen NOVADAN

Henrik Johnsen NOVADAN René Larsen NOVADAN Henrik Johnsen NOVADAN Kan den halvårlige kontrol af indholdet af Bacillus cereus i nyvaskede hospitals tekstiler bruges som en indikation for at vaskeprocessen effektivt desinficerer

Læs mere

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde: Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne

Læs mere

Nedsæt pesticidforbruget i gartneri og frugtavl

Nedsæt pesticidforbruget i gartneri og frugtavl Nedsæt pesticidforbruget i gartneri og frugtavl Det er regeringens mål, at miljø- og sundhedsbelastningen fra pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl skal nedsættes mest muligt, og at restindholdet

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Tal om gartneriet 2016

Tal om gartneriet 2016 Tal om gartneriet 2016 0 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion Antal bedrifter 2002 2005 2008 2011 2014 Væksthusproduktion i alt* 633 503 403 395 367 Grøntsager 182 142 107 93 79 Snitblomster

Læs mere

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 30. januar 2014 437198_FFM12_151 10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR GARTNERIER

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR GARTNERIER BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR JORDBRUGET EN GENNEMGANG OG VURDERING AF VIRKSOMHEDENS ARBEJDSMILJØFORHOLD Denne vejledning er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. Vejledningen kan købes hos Arbejdsmiljøfondets

Læs mere

Skadedyr i korn- og frølagre. Karakteriseret ved: Stabilt klima ~ Beskyttet mod nedbør, vind, sol Lang tidsfaktor Mængder af tørre frø

Skadedyr i korn- og frølagre. Karakteriseret ved: Stabilt klima ~ Beskyttet mod nedbør, vind, sol Lang tidsfaktor Mængder af tørre frø AARHUS UNIVERSITET Skadedyr i korn- og frølagre Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet LiseS.Hansen@agrsci.dk Lagre med

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse

Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse I forbindelse med IPM projekterne i 2016, har Gartnerirådgivningen lavet en undersøgelse af, hvordan tripsbekæmpelsen i danske væksthusgartnerier gribes

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere