Den 14. april Indsatsen i Procesindustrien har to overordnede formål:

Transkript

1 Den 14. april 2011 PI er en væsentlig DI forening Virksomheder inden for forskellige brancher Alle slags medarbejdere Procesindustrien yder betydelige bidrag til samfundet I Procesindustrien (PI) har 105 medlemmer med 161 tilhørende afdelinger svarende til 266 virksomheder. Medlemstallet er dermed stabilt idet foreningen også havde 105 medlemmer i det foregående år. PI er en af DI s største arbejdsgiverforening regnet efter lønsum (ca. 9 mia. kr.). Medlemsvirksomhederne agerer inden for forskellige branchekategorier, der groft kan opdeles på kemi/pharma, byggematerialer, maling/lim, fødevareingredienser, levnedsmidler, papir/emballage og komprimerede gasser. Procesindustriens virksomheder har komplekse produktionsanlæg og beskæftiger alle former for medarbejdere fra ufaglærte til højt uddannede. Virksomhederne er generelt kendetegnet ved at være energitunge, men samtidig energieffektive i et globalt perspektiv. Desuden bidrager procesindustrien med produkter, som er afgørende i bestræbelserne på at skabe et bæredygtigt samfund. Indflydelse og netværk Indsatsen i Procesindustrien har to overordnede formål: - Foreningen skal sikre indflydelse på de erhvervspolitiske områder, der har afgørende betydning for medlemmerne. - Foreningen skal være et attraktivt netværk for medlemsvirksomhederne. Sagsnr.:

2 Målet er bedre rammevilkår Overordnet er foreningens aktiviteter koncentreret om at skabe de bedst mulige rammevilkår for procesvirksomheder og for deres produktion i Danmark og dermed bidrage til at styrke virksomhedernes konkurrencekraft. Der er mange parametre, som påvirker disse forhold. For PI s medlemmer er der imidlertid nogle fællesnævnere, som har særligt betydning for virksomhedernes rammevilkår. Foreningen har derfor i det forløbne år valgt at koncentrere sine aktiviteter om følgende hovedindsatsområder: Fokusområder for PI Udvalg og netværk støber kuglerne - Klima- og energipolitik, især energiafgiftsområdet - Miljøpolitiske forhold - Medarbejderpolitik - Uddannelsespolitik. Der arbejdes med disse politikområder i de fire politiske udvalg og i de netværk, som er etableret i regi af foreningen. Der er redegjort nærmere for arbejdet i udvalg og netværk nedenfor. Mangel på vækst Rammevilkår i Danmark har ødelæggende virkninger At danske virksomheders konkurrencekraft er under pres står klart for enhver. Væksten har gennem flere år været meget beskeden og de seneste års krise har sat sine tydelige spor - herunder ikke mindst nedlæggelse af mange tusinde arbejdspladser i det private erhvervsliv. Medlemmerne af Procesindustrien repræsenterer mange forskellige brancher. Derfor er det tankevækkende, at der blandt store dele af medlemskredsen er enighed om, at summen af de danske rammevilkår, som tilbydes produktionsvirksomheder, har som konsekvens, - at der er meget begrænset tiltro til at det kan betale sig at investere i Danmark, der er intet potentiale set i forhold til konkurrenceevne og -kraft, - at de færreste danske virksomheder kan leve af det danske marked, - at det er meget nemt at udflytte produktion fra Danmark - at kvalificeret arbejdskraft findes mange steder - at vi i Danmark mister arbejdspladser, som kunne skaffe valuta til landet. PI deltager i kampen for bedre vilkår Fra Procesindustriens side har vi lagt vægt på at få formidlet disse vurderinger. Det er sket gennem møder med repræsentanter for de politiske partier både på medlemmernes virksomheder og gennem særskilte møder. Ligeledes har vi fra Pro- 2

3 cesindustriens side taget aktiv del i DI s indsats for at skabe opmærksomhed om behovet for vækst og udvikling i Danmark og bidraget med data, som har synliggjort udfordringerne for det danske samfund. Mangel på politisk vilje Styrket samarbejde med DI Danske afgifter forringer konkurrencekraften Større afgifter i udsigt Ingen ny procesliste Fokus fastholdes Energiafgiftsområdet har også i det forløbne år været et væsentligt indsatsområde for PI. Desværre har vi måttet konstatere, at den politiske vilje til at tage særlige hensyn til den energitunge del af produktionsindustrien kan ligge på et lille sted. Samarbejdet med DI om dette vigtige indsatsområde er blevet styrket i løbet af året. Sammen med DI har vi i det forløbne år arbejdet intensivt på at få tilvejebragt data og andet materiale, som kan dokumenterer konsekvenserne af det afgiftssystem og niveau, som vi p.t. må leve med. Mange medlemmer har bidraget og der ligger nu omfattende materiale, som redegør for effekterne af de store danske afgifter. Det har ikke været uden effekt. Således anerkendes det nu bl.a. af Skatteministeriet at de danske energiafgifter forringer danske virksomheders konkurrencekraft. Udfordringen er, at denne anerkendelse ikke er fulgt op af politiske initiativer. Tvært om har vi måttet konstatere, at det nu fremlagte forslag til lov om nye energiafgifter får som konsekvens, at der sker en yderligere belastning over de kommende år. Yderligere kan vi konstatere, at der ikke er vilje til at gøre op med den særlige danske procesliste. Danske virksomheder må derfor fortsat døje med ringere vilkår end deres europæiske konkurrenter. Indsatsen for en mere rimelig afgiftspolitik vil blive fortsat i tæt samarbejde med DI. Analyse af beskæftigelsessammensætningen Procesindustrien gennemførte i efteråret 2010 en analyse af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i Danmark. Analysen havde bl.a. til formål - at synliggøre nogle af de beskæftigelsesmæssige udfordringer, som procesindustrien står over for, og - at fremhæve nogle af de styrker og særkender, der er ved procesindustri. Analysen tegnede et interessant billede af medarbejdersammensætningen i procesindustrien: 3

4 Høj gennemsnitsalder Kvinderne er bedre uddannet Udlændinge står stærkt Mangel på medarbejdere med teknisk erhvervsuddannelse De ansatte i procesindustrien har en forholdsvis høj gennemsnitsalder også højere end for erhvervslivet generelt. Kvinderne i procesindustrien er relativt set bedre uddannede end mændene. Virksomhederne beskæftiger relativt flere højtuddannede fra ikke-vestlige lande end resten af arbejdsmarkedet. Virksomhederne regner fremover med at ansætte flere med en lang videregående uddannelse. Dermed vil der ske et skift i medarbejdersammensætningen. Der kommer til at mangle personer med en teknisk erhvervsuddannelse. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler i procesindustrien er faldet med 30 % på 3 år, men faldet er stabiliseret det seneste år. Fokus på lærlingeudfordringen Analysen er således et vigtigt bidrag i bestræbelserne på at få skabt opmærksomhed omkring udviklings- og rammevilkårene for danske procesvirksomheder herunder med hensyn til mulighederne for at beskæftige og tiltrække kompetent arbejdskraft. Endelig er der behov for øget fokus på lærlingesituationen. Udvalgets kerneområde I forbindelse med etableringen af det ny MPU blev det fastlagt, at udvalget skal arbejde med problemstillinger om arbejds-, løn- og ansættelsesforhold samt samarbejdsforhold. Mere konkret betyder det: At MPU skal bidrage med input om overenskomsten til DI med særlig fokus på de dele, som er specielle for procesindustriens virksomheder At MPU skal sætte konkrete problemstillinger, i forhold til medarbejderpolitiske spørgsmål, på dagsordenen - og fremlægge løsningsforslag At MPU skal virke som inspirator for øvrige medlemmer i Procesindustrien på relevante medarbejderpolitiske områder - eksempelvis gennem temamøder og seminarer At MPU skal skabe et forum, hvor ledere kan udveksle erfaringer om håndtering af medarbejderpolitiske forhold. Medarbejderpolitik i fokus Herudover kan udvalget også tage dagsordener op, der relaterer sig til medarbejderpolitikken. Det kan for eksempel være fastholdelse af medarbejdere eller mangel på særlige typer af arbejdskraft eller noget helt andet eller tredje. 4

5 Nyttigt netværk Endelig er det vigtigt at understrege, at Medarbejderpolitisk udvalg som de øvrige udvalg i Procesindustrien også fungerer som et godt netværk for de medlemmer, der engagerer sig, og derved virker som et forum for at dele erfaringer inden for det medarbejderpolitiske område. Medarbejderpolitisk udvalg (MPU) har overordnet set haft et rigtigt godt og konstruktivt år. Ny formand Siden sidste generalforsamling har udvalget fået ny formand Helle Melgaard fra Akzo Nobel, Dansk Salt. Årsagen var, at udvalget forhenværende formand gennem en årrække Tage Holst fra Solar gik på pension. Herudover har der været enkelte udskiftninger blandt udvalget øvrige medlemmer. Siden sidste generalforsamling har udvalget regelmæssigt afholdt møder. Udvalget arbejde har primært været fokuseret på flg. temaer: Forberedelse af overenskomstforhandlingerne 2012 Skifteholdsarbejde Fleksibilitet Input til overenskomstforhandlingerne 2012 MPU har i det forgange år arbejdet med PI s input til DI forud for overenskomstfornyelsen i Input til bestyrelsen om OK 2012 Udvalgets input vil blive afleveret til PI s bestyrelse i løbet af foråret 2011 til diskussion og endelig godkendelse hvorefter bestyrelsen sender inputtet til DI. Inputtet tager primært udgangspunkt i overenskomstens bestemmelser om arbejdstid, herunder skifteholdsarbejde. Aktiviteter vedr. skifteholdsarbejde og fleksibilitet Som anført har MPU også fokuseret på skifteholdsarbejde og fleksibilitet. I denne forbindelse er der i juni 2010 gentaget den workshop om planlægning af skifteholdsarbejde på DI s konferencecenter, der blev gennemført i november Workshops om skiftehold Seminar om overenskomstens fleksibilitet MPU har i forlængelse heraf besluttet, at følge workshoppen op med en række mere konkrete workshops, hvor deltagerne får mulighed for at udarbejde deres egne skifteholdsplaner på selve workshoppen. Disse workshops er desværre blevet forsinket af, at det skifteholdsprogram som DI og CO-industri i fællesskab er ved at revidere er blevet forsinket. Overenskomsten indeholder allerede i dag rige muligheder for at øge fleksibiliteten i procesindustriens virksomheder og det er op til virksomhederne selv at udnytte disse rammer til det 5

6 yderste. MPU har på denne baggrund besluttet at gennemføre et heldagsseminar om, hvordan man kan udnytte overenskomstens rammer for fleksibilitet maksimalt. Seminaret er planlagt til medio Ny erfagruppe Som det sidste tiltag har MPU etableret en erfagruppe vedr. løn- og personaleforhold. Der er pt. 17 tilmeldte. Første møde i erfagruppen bliver 25. maj Endagskurser om overenskomster I UPU er fremsat et ønske om at få udbudt et endags overenskomstkursus målrettet procesindustrien. Målgruppen er ledere, der ikke skal kunne overenskomsterne fra A til Z, men i deres daglige ledelse kende hovedlinjerne i overenskomsterne. I de dele af procesindustrien, hvor der er skiftehold, og hvor lederne ofte er alene om aftenerne og natten, hvor de ikke kan bruge HR-afdelingen, er der nogle særlige udfordringer. 3 kurser er afviklet i 2010 Fortsat succes for proceslederuddannelsen Ledelse 24/7 er nødvendig Fokus på mål og handlekraft Utilstrækkelige tilbud på fødevareområdet Samarbejde med 3F Industri/NNF I samarbejde med DI s afdeling for ledelsesudvikling er der i 2010 afviklet tre kurser med god tilslutning. Der er overvejelser om at holde flere kurser rundt om i landet i det kommende år. Der er også i det forløbne år afviklet et proceslederhold og aktiviteten har fået flotte evalueringer. Udviklingen af uddannelsen er placeret i arbejdsgruppen for proceslederuddannelsen. Her er der er et stærkt fokus på netop, hvordan ledelsesrollen løbende forandrer sig. Der er et meget stærkt fokus på, hvordan man får lederne til at lede 24/7 og sørge for at begrænse omfanget af kutymer og konflikter ved at være på forkant. Andre temaer, der er til debat og som søges inddraget i proceslederuddannelsen, er et øget opmærksomhed på hvordan man som leder/chef sætter klare mål og følger op på disse samt den enkelte leders handlekraft. Analyser af uddannelsestilbud Der har i medlemskredsen været kritik af, at de offentlige uddannelsestilbud til fødevareingrediensindustrien og fødevareindustrien for så vidt angår de ufaglærte og faglærte ikke var synlige, og at der eventuelt manglede tilbud. På den baggrund er der fra DI/Procesindustriens side rettet kontakt til 3F Industri/NNF for at få analyseret dette område. Der var fuld opbakning fra lønmodtagersiden til et sådant arbejde. 6

7 Eksterne konsulenter hjælper Byggematerialer og kemisk produktion de næste Kursusudbud for efteruddannelse af teknikere problematisk Særligt PI-initiativ Procesindustrien hårdt ramt af nye regler Reglerne utilfredsstillende - forringede rammevilkår Ens vilkår for alle Målrettede nyhedsmails På den baggrund er der med bistand fra et eksternt konsulentfirma iværksat en fødevareanalyse på et par delbrancher. Analysen afsluttes i maj Uddannelsespolitisk udvalg vil blive præsenteret for resultaterne inden sommerferien i år, og resultaterne vil efterfølgende blive formidlet til medlemmerne af Procesindustrien og til medlemmer af DI Fødevarer. I samarbejde med 3F industri er det besluttet, at der efterfølgende skal gennemføres tilsvarende analyser inden for områderne byggematerialer og anden kemisk produktion. Analyserne forventes iværksat senere i Efteruddannelse af teknikere Det volder virksomhederne problemer at få efteruddannet teknikere i Danmark. Udbuddet af relevante kurser er meget begrænset og markedet ikke gennemskueligt. Det gør sig gældende i forhold til laboranter, procesteknologer og produktionsteknologer. Som konsekvens heraf vælger mange virksomheder selv at forestå nødvendig efteruddannelse. DI s erhvervsuddannelsesafdeling er anmodet om at tage sagen op. Erfaringer viser dog, at sådanne politiske initiativer ofte tager lang tid. Derfor har Procesindustrien valgt at få en erhvervsskole til at komme med et oplæg til, hvordan Procesindustriens teknikere kan blive efteruddannet. Når oplægget har været er færdigt og godkendt af UPU vil det blive formidlet til medlemskredsen. Priser på AMU-kurser Procesindustrien er sammen med transportområdet blevet særlig ramt af de nye regler som betyder, at der skal betales fuld pris på AMU-kurser for personer med en videregående uddannelse. Det skyldes, at kurser inden for disse områder er dyre, fordi de er relativt udstyrstunge. De nye regler er en del af regeringens genopretningspakke. Dette er ikke tilfredsstillende, ikke mindst fordi de nye regler rammer væksterhvervene og deres underleverandører og dermed yderligere forringer rammebetingelserne for at drive virksomhed. PI har sammen med DI udtrykt forståelse for, at besparelser kan være nødvendige. De bør dog gennemføres ved at hæve den ordinære deltagerbetaling for alle kursister. Ikke mindst giver de nye regler virksomhederne ekstra administrativt bøvl, når de skal holde styr på medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund. Netværk for personale- og uddannelsesansvarlige Der bliver lagt megen energi i løbende at udvide netværket af personale- og uddannelsesansvarlige i Procesindustrien. Der 7

8 udsendes bl.a. løbende elektroniske nyheder med særlig aktualitet for procesindustrielle virksomheder til netværket. Uddannelsen styrkes og bliver adgangsgivende For få medlemmer benytter procesoperatøruddannelsen Nyt undervisningsmateriale i kemi Procesoperatøruddannelsen Procesindustriens egen erhvervsuddannelse, procesoperatøruddannelsen, vil fra august 2011 blive udbudt på en ny måde. Det betyder, at lærlingen får en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen på fire år. Efter endt uddannelse har eleven også mulighed for at læse videre. Håbet er, at denne nye uddannelsesmulighed vil vinde indpas både hos virksomheder og hos de unge. Optaget til procesoperatøruddannelsen er ikke højt kun en meget begrænset del af medlemsvirksomhederne i Procesindustrien gør brug af uddannelsen. UPU arbejder for at gøre uddannelsen mere udbredt i medlemskredsen. I anledning af Kemiens år arbejdes der på at lave nyt undervisningsmateriale i kemi til folkeskolens ældste klasser, erhvervsuddannelser og AMU-kurserne. Der mangler materiale til netop dette segment og Procesindustrien har stor interesse i tidligt at styrke unges interesse for kemi. Der arbejdes både på at få udgivet en bog og på at materialet gøres tilgængeligt på nettet. DTU, kemilærerforeningen, Undervisningsministeriet og parterne er inddraget. Organisering Aktiviteter Indflydelse Medlemmerne af MIPU dækker PI s brancher bredt og har interesse- og ansvarsområder inden for arbejdsmiljø og miljø. Der er tilknyttet to arbejdsgrupper (netværksgrupper), én om risikolovgivning og én om kemikalielovgivning. På området energi og klima har PI i årets løb oprettet et Klima- og Energipolitisk Udvalg (KEPU). De to udvalg har i et vist omfang overlappende interesser og koordinerer tæt, således at der på MI- PU s møder orienteres om hovedpunkterne fra KEPU. Aktiviteterne i MIPU tilrettelægges, så der ikke er dublering af DI s generelle aktiviteter i andre udvalg og netværk og så de samtidig dækker virksomhedernes fælles interesser på miljøog arbejdsmiljøområdet. Udvalget skal sikre PI s indflydelse på DI s miljø- og arbejdsmiljøpolitikker. Derudover udveksler medlemmerne erfaringer og ideer, som kan bringe virksomhederne på forkant med udvikling og lovgivning. I det følgende beskrives de væsentligste temaer, der har været behandlet i Udvalget i årets løb. 8

9 Kemi er en fællesnævner Kemi og kemikalielovgivning Det er karakteristisk for medlemsvirksomhederne, at de har afgørende problemstillinger i relation til kemi og kemikalier i miljø, arbejdsmiljø og produkter. Derfor er det også naturligt at MIPU har dette emne som et fokusområde. Kemiens år FN har udnævnt 2011 til internationalt kemiår, IYC. Valget er faldet på 2011, bl.a. fordi det er 100 år siden, Madame Marie Curie modtog Nobelprisen i kemi for opdagelsen af polonium og radium. UNESCO 1 og IUPAC 2 blev udpeget til tovholdere for i fællesskab at organisere opgaven. FN's begrundelse: alt er kemi! Kemiens image er væsentlig for PI Kemiår og kampdag Andre planlagte aktiviteter I begrundelsen for valget fremhæver FN, at alt kendt stof eller materiale er sammensat af grundstoffer eller forbindelser af grundstoffer. Alle levende processer kontrolleres af kemiske reaktioner. Kendskabet til kemi er således essentielt for at forstå den verden, vi lever i. Færdigheder i kemi og beslægtede videnskaber er afgørende for at tilvejebringe bæredygtige kilder til rent vand, føde og energi. Kemi og kemiske stoffer spiller en afgørende rolle for medicin, transport, boliger, opvarmning, kommunikation, underholdning og meget andet. Formidling af denne indfaldsvinkel til kemi er meget relevant for PI s medlemsvirksomheder, men PI har ikke sekretariatsressourcer til at stå for et omfattende program i forbindelse med kemiens år. Derfor har vi taget initiativ til samarbejde med de øvrige aktører især fra undervisningsverdenen og de relevante erhvervsorganisationer og foreninger inden for DI. MIPU har været idéskaber og sparringspartner for at finde passende arrangementer. Den 8. marts på kvindernes internationale kampdag holdt DI i forbindelse med DI s vækstkampagne arrangementet: Kvinder, kemi og karriere tag kampen op. Det var et meget dynamisk og inspirerende arrangement. Derudover er der lagt op til at gennemføre en priskonkurrence for ældste klasser i folkeskole, gymnasier og erhvervsskoler, virksomhedsbesøg, specielt i forbindelse med naturvidenskabsfestivalen i uge 39, og formidling af gode historier om kemi og kemiske produkter i forskellige medier. Kemikaliedag Kemikalielovgivning PI er en af organisationerne bag den årlige kemikaliedag. I 2010, hvor den blev afholdt den 11. november, var emnet: REACH, status og udvikling. Leverer REACH de forventede 1 United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization 2 International Union of Pure and Applied Chemistry 9

10 fordele for miljø/sundhed og konkurrenceevne? Det var en velbesøgt og vellykket konference. Første registrering i REACH Anmeldelse i henhold til CLP Formidling af Ceficmateriale Interaktive REACHog CLP-kurser Miljølovgivningen har ikke fulgt med virksomhedernes indsats Virksomhedsudvalg II og arbejdsgrupper PI kan sætte tydelige aftryk i baggrundsgruppen I 2010 foregik forberedelserne til og udarbejdelsen af første registrering af højvolumenstoffer og CMR-stoffer, hvor fristen var 30. november Arbejdet foregik i de såkaldte SIEF (Substance Information Exchange Forum). Dette arbejde er kompliceret, og der var behov for vejledning og erfaringsudveksling i kemi-netværket. 30. november 2010 var også sidste frist for producenter og importører for at anmelde stoffer og blandinger, der er klassific e- ret som farlige, til Kemikalieagenturet, ECHA. Til kemi-netværksgruppen blev desuden formidlet viden og vejledning om andre emner, såsom konsortiedannelse, registrering, copyright og mellemprodukter, REACH-IT og IUCLID5. En væsentlig del af dette materiale tilvejebringes via Cefic-medlemskabet. Endelig er PI/DI med i et nordisk samarbejde med udvikling af interaktive kurser om REACH og CLP. Danmark har stået for udvikling af et modul om CLP. Det er blevet udbudt til medlemmerne og anvendt i forbindelse med et to seminarer i efteråret. Modernisering af virksomhedsreguleringen PI s medlemmer hører til blandt de virksomheder, som har en omfattende miljøregulering. Derfor har PI været meget aktiv i det arbejde, der foregår med at få gjort opmærksom på ubalancen i miljøreguleringen og forvaltningen heraf i Danmark. Virksomhedernes miljøindsat har betydet, at miljøpåvirkningen er faldet betydeligt. Alligevel oplever virksomhederne et stort bureaukrati og træghed i indsatsen fra myndighederne. De meget lange sagsbehandlingstider og kompleksiteten i miljøreguleringen hindrer virksomhedernes omstillingsevne og forringer i sidste ende konkurrencekraften. Miljøministeren har nu nedsat Virksomhedsudvalg II, der har til opgave at komme med anbefalinger til en moderniseret miljøregulering. Arbejdet ligger i forlængelse af Virksomhedsudvalg I, der var nedsat i perioden og som resulterede i en vis effektivisering og forenkling, som udviklingen dog nu har overhalet. PI s medlemsvirksomheder er godt repræsenteret i den baggrundsgruppe, som er DI har nedsat for at følge og støtte DI s arbejde i Virksomhedsudvalg II og de tre tilknyttede arbejdsgrupper om henholdsvis miljøgodkendelser, tilsyn og digitalisering. 10

11 Plan- og miljølovgivning skal spille bedre sammen Risikolovgivningen fortsat svær Projekt om risikohåndbog - PI meget aktiv Workshops gennemført PI og DI arbejder for forenkling, fleksibilitet og kvalitet i sagsbehandling og tilsyn hos myndighederne. Desuden arbejder vi på at få integreret planlovgivning og VVM med miljølovgivningen på en mere hensigtsmæssig måde. Det forventes, at der vil foreligge en rapport fra Virksomhedsudvalg II inden sommerferien. Risikolovgivning En betydelig del at PI s medlemmer er risikovirksomheder underlagt risikobekendtgørelsen og den noget komplicerede myndighedsbehandling i forbindelse dermed. Der har længe været og er fortsat problemer med at få en tilfredsstillende sagsbehandling på området. Miljøstyrelsen satte sidste år gang i et projekt med at udarbejde en digital håndbog, som skal kunne bruges af både myndigheder og virksomheder. Dermed opnås et fælles begrebsapparat. Det kan være et første skridt på vejen til at få iværksat et uddannelsesforløb for myndigheder og virksomheder sammen for at forbedre den fælles forståelse af lovgivningen. PI s risikogruppe tog i efteråret initiativ til en workshop, hvor man sammen med projektets konsulent arbejdede med at finde velegnede eksempler til at figurere i håndbogen. Senere deltog en række af gruppens medlemmer i en workshop arrangeret af Miljøstyrelsen, og gruppen har desuden løbende kommenteret håndbogsarbejdet. Håndbogen er endnu ikke offentliggjort, men forventes tilgængelig på nettet efter en høring i forsommeren Vand og affald MIPU har fulgt arbejdet med vandsektorens omorganisering. Hovedparten af de nye regler trådte i kraft fra den 1. januar Desværre blev prisloftet på vand og spildevand dog udskudt til 1. januar Vand og spildevand Affald Biodiversitet Med vandsektorloven er der åbnet mulighed for at udskille kloak og renseanlæg i to selskaber, og udelukkende betale for den service man anvender. MIPU er orienteret om revisionen af betalingsvedtægterne og har drøftet konsekvenserne for medlemmerne. Der synes at være udsigt til en vis gevinst for virksomhederne. Også på affaldsområdet er der ny organisering og desuden et nyt affaldsrammedirektiv, der skal implementeres i Danmark. MIPU har ligeledes haft dette område på dagsordenen. Øvrige emner I årets løb har MIPU også behandlet andre aktuelle emner, som havde betydning for Procesindustrien og Udvalgets medlem- 11

12 mer. Her skal specielt nævnes biodiversitet, hvor der foregår aktiviteter både globalt i FN, i EU og i Danmark. Miljøministeren har bebudet en dansk handlingsplan og lagt op til samarbejde/partnerskab mellem virksomheder og Miljøministeriet. Ikke kun EU og Danmark Globalt udsyn Der har været en tendens til, at MIPU hovedsageligt har beskæftiget sig med danske eller europæiske emner. Mange af medlemsvirksomhederne opererer imidlertid på det globale marked. Derfor blev der på et af møderne sat tid af til at drøfte globale tendenser, og hvorledes PI s virksomheder kan udnytte disse til at styrke konkurrenceevnen. KEPU etableret i foråret 2010 ETS et vigtigt indsatsområde Tæt samarbejde med bestyrelsen Utilstrækkelig sekretariatsunderstøttelse Udvalget blev etableret i foråret 2010 for at intensivere indsatsen på klima- og energiområdet. Arbejdet i dette udvalg har særligt været koncentreret om udviklingen på området for energi skatter og afgifter. Også de nye ETS kvotetildelingsregler har været et væsentligt indsatsområde, hvor udvalget er kommet med input til DI s arbejde på området. Som konsekvens af energiafgiftsområdets store betydning er arbejdet sket i snævert samarbejde med bestyrelsen. Begrænsede resurser i sekretariatet har endvidere bevirket, at en del møder har måttet afvikles fælles med bestyrelsen. Udviklingen og ikke mindst regulering på energi- og klimaområdet er af afgørende betydning for mange procesvirksomheder i Danmark. På den baggrund er det ikke tilfredsstillende, at udvalget har måttet undvære en fast sekretær gennem en væsentlig del af året og følgelig ikke har kunnet fungere optimalt. Procesindustrien er vigtig Fokus på resurseanvendelsen Strukturen evalueres i har vist, at foreningen Procesindustrien er en vigtig spiller når det gælder om at sikre fornuftige rammevilkår for danske produktionsvirksomheder. Der er fortsat brug for indsatsen for at sikre indflydelse både i DI og politisk og ikke mindst foreningens økonomiske situation har o g- så vist, at der er behov for at se nøje på, hvordan resurserne bedst anvendes. Bestyrelsen vil derfor have foreningens fremtidige struktur som et særligt indsatsområde i det kommende år med henblik på til generalforsamlingen 2012 at komme med et udspil til medlemmerne. 12