Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 25. september 2007

Transkript

1 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 25. september 2007 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Opfølgning på kvalitetspolitikken Sagsfremstilling: I august 2006 opstillede skolen en række handlingsplaner for skoleåret i relation til de treårige nøgleområder for årene Der vedlægges dels en årsrapport for og dels forslag til handleplaner for skoleåret Desuden er der i Uddannelsesudvalget vedtaget en evalueringsstrategi for skolen (jf. STXbekendtgørelsen nr 797 af 27. juni 2007 kapitel12 og tilsvarende for hf) Indstilling: Beslutningspunkt Rektor indstiller, a. at den fremsendte årsrapport godkendes b. at de foreslåede handleplaner for skoleåret godkendes c. at orienteringen om den vedtagne evalueringsstrategi tages til efterretning. Bilag: 3.1 : Årsrapport for skoleåret : Handleplaner for : Evalueringsstrategi for Viby Gymnasium og HF J. nr Kvalitetspolitik Sagsbehandler: DB, TS og ÅW

2 3.1 : Årsrapport for skoleåret Årsrapport 2006/2007 statusdel Hermed følger en opsamling på skolens aktiviteter i skoleåret 2006/2007. Dette skoleår har på mange måder været et overgangsår, hvor den sidste årgang af gymnasieelever under den gamle bekendtgørelse er blevet færdig samtidig med de første hf-elever efter ny bekendtgørelse. Samtidig er skolen blevet statsligt selvejende og har i den forbindelse lavet en større omorganisering af udvalg og personalepolitikker. Indhold På de følgende sider vil skolens aktiviteter og evalueringer indenfor hver af de 6 nøgleområder kort blive omtalt. Det er klart, at flere af de omtalte aktiviteter og evalueringer kunne beskrives under flere nøgleområder. I de to medfølgende bilag kan ses yderligere beskrivelse af gennemførte aktiviteter og evalueringer. Nøgleområde 1: Styrke læringsmiljøerne Vejledning i synopsisskrivning. Både i hf- og i gymnasiebekendtgørelserne er i flere fag og tværfaglige sammenhænge indført en ny eksamensform en synopsiseksamen. Definitionen af, hvad en god synopsis er var ikke klar i de ministerielle tekster, og derfor har skolen i år valgt at bruge kræfter på at udvikle en fælles forståelse af, hvad en synopsis er. Begrebet er blevet diskuteret på en pædagogisk dag for lærerne, og efterfølgende har fakultetsudvalget udarbejdet et skrift om synopsis, som er udleveret til alle lærere og elever. Skriftet tænkes evalueret næste skoleår. Skoledagens organisering I løbet af dette skoleår viste det sig svært at nå at få læst de bekendtgørelsesfastlagte timer pga de mange ikke-skemalagte aktiviteter i tværfaglige projekter og lignende. Samtidig indførte skolen for få år siden en lektionslængde på 70 minutter med løftet om at evaluere lektionslængden indenfor en overskuelig fremtid. På denne baggrund gennemførte fagligt udvalg i dette skoleår en evaluering af den eksisterende lektionslængde kombineret med en afstemning vedrørende ønsket lektionslængde. Både lærere og elever stemte for en lektionslængde på 75 minutter til næste år for at fastholde feriernes længde og samtidig undgå den tidsnød, som skolen har oplevet i år. Studieretninger Flere formelle og uformelle evalueringer har vist, at teamarbejdet omkring den enkelte klasse fungerede rimeligt tilfredsstillende, men at det er svært på klasseplan at skabe de kontakter og aktiviteter, som skal til for at tegne en profil af en studieretning. Næste år har skolen 3 årgange i studieretningsgymnasiet, og på den baggrund brugte skolen i år meget energi på at diskutere, hvordan arbejdet omkring den enkelte studieretning kan organiseres, så samarbejdet mellem fagene i studieretningen får bedre vilkår, og så den enkelte studieretnings profil fremstår klarere. Diskussionerne er næppe afsluttede, men for at komme i gang med arbejdet har skolen besluttet næste år at nedsætte 4 studieretningsgrupper, hvor en gruppe lærere skal diskutere profilering af en familie af studieretninger. HF Flere evalueringer af de nye tiltag på hf har vist, at elevernes udbytte af værkstedstimer og tutorordning er meget ringe sammenlignet med de resurser, som anvendes til formålet. På den

3 baggrund har skolen valgt næste år at nedsætte en hf-gruppe, hvor en gruppe lærere skal diskutere anvendelsen af værkstedstimer, tutorordning og studiebog og tænke generelt over hf-uddannelsen. Den nye karakterskala I dette skoleår er skolen gået over til at anvende 7-trins-skalaen. For at klæde lærerne på til denne opgave, var karakterskalaen et at hovedemnerne på årets pædagogiske dag. Introduktion til studieretningerne Først i december i 1.g vælger gymnasieeleverne endeligt studieretning, og på Viby Gymnasium har det vist sig, at forholdsvist mange elever ved den lejlighed får brug for at skifte klasse. Sidste år var der nogen kritik af, at denne nye klassedannelse ikke gav anledning til et lille introduktionsforløb. Derfor gennemførte skolen i år et mini-introduktionsforløb i januar. Tiltaget blev positivt modtaget, men der er ønske om yderligere introduktion, og dette skal ses i sammenhæng med ønsket om at profilere studieretningerne. Derfor afsættes næste skoleår 2 dage til en studieretnings-introduktion. Nøgleområde 2: Styrke brobygning og samarbejdsprojekter Præsentationskurser Skolen har i flere år med jævne mellemrum haft besøg af folkeskoleelever fra 9. og 10. klasse i 1-3 dage. Besøgene har ikke tidligere været så formaliserede, men det har vist sig sværere og sværere at invitere folkeskoleeleverne ind og se almindelig undervisning, også fordi almindelig undervisning med reformen er blevet sjældnere, og at overvære en klasse, der er i gang med projektarbejde er måske ikke så spændende. Derfor har skolen i år udviklet et nyt koncept for disse besøg. Konceptet er efterfølgende blevet meget positivt evalueret af folkeskoleeleverne, og skolen vil på den baggrund fastholde det nye koncept med enkelte justeringer. Brobygning Skolen har i flere år i november/december haft 4 ugers brobygningsforløb med 1-2 klasser sammensat af folkeskoleelever fra flere 10-klasser. Brobygningsforløbet bliver hvert år evalueret, og evalueringerne giver anledning til en række småjusteringer. Generelt er brobygningseleverne glade for forløbet. Det eneste mindre positive er brobygningselevernes opfattelse af det sociale liv på skolen. Introduktionen Alle 1.klasser har i oktober/november haft et evalueringsmøde med uddannelsesleder og klasseteam, hvor blandt andet introduktionen til at gå på Viby Gymnasium og HF blev evalueret. Generelt er eleverne glade for både den sociale og den faglige introduktion til stedet. Eneste kritikpunkt er, at der er meget få aktiviteter ud af huset i perioden. Nøgleområde 3: Styrke kreativitet og innovation i undervisningen Andre undervisningsformer Både gymnasiereformen og hf-reformen indeholder bekendtgørelsesmæssige krav om nye undervisnings- og eksamensformer, og i dette skoleår er der brugt mange kræfter på at diskutere, forberede, afvikle og evaluere disse nye undervisnings- og eksamensformer. Anvendelse af IT Både sidste skoleår og dette skoleår har skolen afsat resurser til at opsætte projektorer i undervisningslokalerne. I de lokaler, hvor der er opsat projektorer inddrager lærerne mere naturligt IT i undervisningen f.eks. ved hurtige opslag på nettet.

4 Tværfaglige projekter Både gymnasiereform og hf-reform indeholder mange bekendtgørelsesfastlagte tværfaglige projekter. I gymnasiet drejer det sig f.eks. om almen studieforberedelse, naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse, og på hf om introduktionskurset, naturfaglig gruppe, kultursamfundsfagsgruppen og eksamensprojektet. Skolen har til støtte for lærerne i de forløbne år nedsat en række arbejdsgrupper, der har fastlagt rammerne for projekterne og udarbejdet vejledende materiale til mange af projekterne. Materiale og projekter er blevet evalueret på forskellige måder efter afviklingen af forløbene, og der har generelt været stor tilfredshed med både materialer og rammer, og både lærere og elever har været meget tilfredse med de tværfaglige forløb. Lærerne har flere gange givet udtryk for positiv overraskelse over elevernes engagement og læringsudbytte. Evalueringerne giver anledning til en gennemarbejdning af materialet vedrørende naturvidenskabeligt grundforløb også fordi monsterudvalget er kommet med forslag til ændring af rammerne for netop dette forløb. Et fælles kritikpunkt for flere af evalueringerne har været koordineringen mellem lærerne. På den baggrund vil skolen næste år lave vejledning i tværfaglige opgaver til et centralt tema på et pædagogisk arrangement, og især skal det diskuteres, hvad en god problemformulering i et tværfagligt projekt egentlig er. Samtidig skal der tænkes over de organisatoriske rammer for denne vejledning, især i almen studieforberedelse og eksamensprojektet, hvor eleverne ikke nødvendigvis har deres vejledere som lærere. Nøgleområde 4: Styrke skolens arbejde med elevernes samlede kompetenceudvikling Studieplanen I dette skoleår er skolen gået over til at anvende Lectio til at lave studieplaner og undervisningsbeskrivelser. Målene for elevernes kompetenceudvikling i det enkelte fag fremgår således af fagets studieplan i Lectio. Formålet med dette har dels været at lette arbejdet for lærerne, dels at synliggøre planerne for både elever og andre interessanter. Det har vist sig, at Lectios detaljeringsgrad mht kompetencer og arbejdsformer ikke har fungeret hensigtsmæssigt. På den baggrund udarbejder skolen næste år en mere udførlig vejledning til lærerne angående studieplanen i Lectio. Ved mundtlige evalueringer i førsteklasserne er billedet, at eleverne ikke i særlig udstrakt grad anvender studieplanen i Lectio, men de er glade for, at lærerne skriver lektierne ind i Lectio, og denne facilitet udnyttes meget. Flere elever anvender også Lectio til at få overblik over det skriftlige arbejde. Skriftligt arbejde Med reformerne blev begrebet elevtid indført, og generelt blev der skåret ned i det skriftlige arbejde. Dette har øget behovet for at tænke på elevens skriftlige kompetencer som noget, der skal udvikles i alle fag, for at bekendtgørelsernes ambitiøse kompetencemål på området skal kunne nås. De skriftlige opgaver har fyldt meget i diskussioner og evalueringer på skolen i år. Evalueringer blandt eleverne viser, at de føler, at koordineringen af opgaverne indimellem halter, og at den elevtid, lærerne oplyser til en enkelte opgave ikke altid er realistisk. Evalueringer blandt lærerne viser, at flere fag er utilfredse med dels den samlede elevtid, faget får tildelt, dels fordelingen af den tildelte elevtid på årgange. Skriftlighed blev diskuteret af lærerne på den pædagogiske dag i november, og i foråret har skolen haft nedsat en arbejdsgruppe, der har arbejdet med de tværfaglige opgaver og forberedt en større evaluering af disse opgaver i næste skoleår.

5 Tidligere skoleår har der både blandt elever og lærere været utilfredshed med at skriftlig forsømmelighed ikke altid har haft tilstrækkelige konsekvenser for den forsømmelige elev. I år har anvendelsen af Lectio forbedret dette, selvom problemet ikke er helt forsvundet. Nøgleområde 5: Styrke skolens eksterne kommunikation Hjemmeside I dette skoleår har et eksternt konsulentfirma udarbejdet en ny hjemmeside til skolen. I løbet af sommeren skal især lærerzonen på hjemmesiden færdiggøres, og i det nye skoleår skal hjemmesidens anvendelighed evalueres. Præsentationsvideo Skolens mediefagslærere har i år udarbejdet en præsentationsvideo til skolen. Videoen er blevet godt modtaget af både lærere og elever. Den blev forevist på pædagogisk dag for lærerne i november, og lærerne var meget begejstrede. Informationsskærme For at kunne modtage gæster i huset mere professionelt og for at kunne give meddelelser til eleverne på en nemmere måde, har skolen i år investeret i 2 informationsskærme. Skærmene virker endnu ikke optimalt. Nøgleområde 6: Styrke skolens fysiske miljø Skolen har i år arbejdet med det fysiske miljø på en række områder. Blandt andet er vandrehallen blevet malet og har fået nye møbler, drengetoiletterne er blevet renoveret, pædagogisk værksted er blevet indrettet anderledes, gulvet i pigeidræt er blevet udskiftet og der er lavet nye kontorer til det nye administrative personale. Derudover har skolens pedeller gjort en stor indsats for at vedligeholde og renovere de grønne områder, og deres arbejde er ved flere lejligheder blevet meget positivt evalueret både af elever, lærere og censorer. Endelig er miljøet på skolen blevet forskønnet ved at der er blevet sat kunst op på væggene i det omfang, skolen har haft billeder på lager eller har fået billeder foræret.

6 3.2 : Handleplaner for Handleplaner for 2007/2008 På basis af aktiviteter og evalueringer fra skoleåret 2006/2007 omtalt i første del af årsrapporten og med øje for skolens udvalgte nøgleområder har skolens permanente udvalg udvalgt følgende handleplaner for skoleåret 2007/2008. Handleplaner angives her kun i punktform. I næste årsrapport vil de enkelte punkter blive uddybet. Uddannelsesudvalget Vedtagelse af en samlet strategi for undervisningsevaluering. Udvikling af skolens lektiecafeer. Evaluering af elementer af HF-uddannelsen. Etablering af mentorordning for skrøbelige elever. Påbegynde opbygningen af eksterne kontakter. Revidering af skolens studieplaner, herunder kompetenceudviklingsplaner. Bygnings- og miljøudvalgetudvalget Søge midler fra UBST. Udarbejde et forslag til en økonomisk ramme for en renoveringsplan. Udvalget ønsker, at der i budgettet fast afsættes et fast beløb til den løbende renovering af skolen. Evaluere anvendelsen af den renoverede vandrehal. Evaluere anvendelsen af de nyindrettede lærerarbejdspladser, det nyindrettede lærerværelse og nyindretningen af pædagogisk værksted. Kontorudvalget Anvendelse af de administrative IT-systemer (herunder SB-sys). Udvalg vedrørende rengøring og pedel Udvalget har ikke i år opstillet egentlige handleplaner. Der skal i år gennemføres AKU for pedel og rengøring. Elevudvalget Genbrugssystem for bøger og lommeregnere. Styrke det sociale miljø, herunder: anvendelsen af midler til frivillige aktiviteter og fremme aktiviteter på tværs af årgange og fag.

7 3.3 : Evalueringsstrategi for Viby Gymnasium og HF Evalueringsstrategi for Viby Gymnasium og HF Bekendtgørelsesmæssig baggrund Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx -bekendtgørelsen) BEK nr 797 af 27/06/2007 (Gældende) 126 og 127. og tilsvarende Bekendtgørelse om uddannelsen til 2 -årigt hf (hf-bekendtgørelsen), BEK nr 808 af 29/06/2007 (Gældende) 60 og 61. Kapitel 12 i stx Intern evaluering, Skolens evalueringsstrategi 126. Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene mv., jf. de pågældende læreplaner, således at 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer. Stk. 2. Strategien skal lægges på skolens hjemmeside. Stk. 3 Skolens leder fastlægger ansvarsfordelingen mellem elever, lærere, lærerteam og ledelse for skolens konkrete, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev. Skolens leder fastlægger herunder, hvornår og hvordan der skal anvendes fælles evalueringsemner og metoder på skolen Skolen beslutter, hvordan evalueringsstrategien og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem. Stk. 2. S kolen beslutter i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed, hvilke dele af de gennemførte evalueringer, jf. stk. 1, der offentliggøres.

8 Evaluering af den enkelte elev Evalueringsprocedurer August: Eleverne i 1.g og 1.hf bliver ved skolestarten fagligt screenet i en række fag, for at det faglige niveau i undervisningen kan tilpasses elevernes forudsætninger, og for at elever med specifikke læringsvanskeligheder kan få den nødvendige hjælp. Den enkelte elev er altid velkommen til at spørge faglærerne om sit faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces man er i. November: I november får alle elever en evaluering af deres faglige standpunkt. I gymnasiet sker det ved, at eleverne får karakterer ofte suppleret af en samtale med faglæreren Desuden tilbydes forældrekonsultation i 1. g og 2. g. På hf sker det ved en samtale med faglæreren som optakt til en tutorsamtale. De færdige evalueringer følges op på lærerforsamlingsmøder. Februar: I februar får alle elever en evaluering af deres faglige standpunkt. I gymnasiet sker det ved, at eleverne får karakterer ofte suppleret af en samtale med faglæreren. På hf sker det ved en samtale med faglæreren som optakt til en tutorsamtale. Dette følges op af lærerforsamlingsmøder. Marts: Alle elever, der skal til skriftlig eksamen ved slutningen af skoleåret kommer til terminsprøver i de pågældende fag. Maj: I maj får gymnasieeleverne en afsluttende evaluering af deres faglige standpunkt ved at de får årskarakter ofte suppleret med en samtale med faglæreren. Desuden får eleverne faglige evalueringer i forbindelse med afvikling af eksamen og årskarakterer. Ved skoleårets afslutning tages elevernes faglige standpunkt op på lærerforsamlingsmøder, og enkelte elever får derefter et råd om at tage et år om eller at finde noget andet at lave. Evaluering af den enkelte klasse. Evaluering af den enkelte gymnasieklasse sker på lærerforsamlinger 2 gange om året. I hf sker evalueringen af klasseteamet. Lærerne har desuden en elektronisk klassekonference, hvor de kan drøfte evt. problemer i klassen. Oktober: I oktober/november bliver der afholdt et evalueringsmøde i alle 1.klasser, hvor uddannelsesleder og klasselærer/klasseteam sammen med klassen evaluerer de første måneder på skolen Evalueringen af undervisningen sker på 2 niveauer:

9 Evaluering af undervisningen på det enkelte hold Læreren lader eleverne evaluerer undervisningen 2 gange om året. Første gang inden udgangen af oktober måned og anden gang inden udgangen af april måned. Der skal ikke anvendes en bestemt metode. Læreren vælger metode efter drøftelse med klassen. Resultatet af evalueringen drøftes på klassen: her drages dels konklusioner af evalueringen og dels aftales hvordan der følges op på evalueringen (handleplan). Efterfølgende skriver læreren en kort mail, der opsummerer evalueringsresultater og konklusioner. Denne mail lægges på den fag-konference, læreren og eleverne har. Den sendes også i kopi til klassens uddannelsesleder og til lærerens nærmeste foresatte. Mailen skal som minimum indeholde 1. Dato for evalueringen 2. Kort beskrivelse af evalueringsmetoden 3. Resultater og konklusioner Hvis evalueringerne viser fællestræk, der kræver et overordnet tiltag, tager ledelsen dette op. Evaluering af fag, forløb o. lign For det kommende skoleår fastlægger Uddannelsesudvalget hvert år i maj måned 1 til 2 tværgående undervisningsevalueringer i relation til temaerne i skolens nøgleområder i kvalitetsarbejdet. Dette kan f. eks. være Hele hf-uddannelsen 1 Fag på tværs, f. eks. dansk og mat. Nye fag eller tværfaglige forløb, f. eks. ap, nv eller at, nf, ksh, hf-intro IT-anvendelsen i fagene Arbejdet beskrives i årsrapporten vedr. kvalitetsarbejdet på skolen. Vedtaget på møde til Uddannelsesudvalget den ÅW Såfremt UVM og EVA beslutter, at vi skal deltage i denne evaluering er det tremaet i skoleåret