Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 til juni 2014 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Studieområdet A Anders Munk Jensen (fra januar 2014) og Ann Sasa List Jensen (august 2011 til januar 2014) 3Z Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Titel 16 SPIN MORD PÅ VIBENHUS ENERGI KROP OG SUNDHED PORTFOLIOPRØVE PLAGIERING OG LÆSESTRATEGIER BALLONFORLØB REKLAMEFILMSFORLØB STUDIETUR 2012: BERLIN TVÆRFAGLIG OPGAVE MODELFORLØB ØLFORLØB STUDIETUR 2013: BARCELONA VIDEN OG TRO FAGLIG DISKURS INNOVATION OG IDÉGENERERING (KOM/IT: SO-relateret) Side 1 af 35

2 Titel 17 PORTFOLIO Side 2 af 35

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold SPIN Et tværfagligt SO1 forløb om politisk kommunikation med fokus på Spin. Hver gruppe udarbejder deres eget politiske parti på baggrund af gruppens ideologi, der laves en kampagne for et parti. Der udarbejdes tre kommunikationsprodukter: valgplakat, folder og partiformandens tale og en skriftlig kommunikationsplan på 4-5 normalsider. Teorier og begreber, der gennemgås: De politiske ideologier Forskellige typer Spin Målgruppeanalyse og segmentering med udgangspunkt i Minerva modellen og udvikling af kernevælger/persona Den udvidede kommunikationsmodel AIDA og Unique Selling Proposition Farver og farvecirklen Den mundtlige præsentation: Det retoriske kompas, appelformerne, retoriske tricks og kropssprog Power Point kort intro PhotoShop kort intro Opgaveformulering til kommunikationsplan: Spin opgave: Kommunikationsplan I Spinforløbet har I dannet jeres eget parti. I arbejdet med partiets politiske grundlag, mærkesager og målgruppe og fundet jeres kernevælger. I har skrevet en tale, som skal overbevise vælgerne om at stemme på jeres parti, udviklet valgplakat og folder. I denne afsluttende opgave skal I forestille jer, at I er Spin-doktorerne for jeres parti og skal udvikle en kommunikationsplan for partiet. Krav til kommunikationsplanen: Kort introduktion til partiets politiske grundlag og mærkesager Partiets målgruppe og kernevælger Hvem er målgruppen? Hvad kendetegner målgruppen? Her vedlægges collage over kernevælger Ideer og overvejelser i forbindelse med: Navn, slogan og parti-farver Hvad ligger til grund for jeres valg? Side 3 af 35

4 Den politiske tale Hvordan har I brugt retoriske kompas, retoriske tricks og appelformerne? Her vedlægges den politiske tale Valgplakat AIDA, Farver og typografi, hvordan kommunikerer I partiets politik og rammer jeres kernevælger? Her vedlægges plakaten Folder AIDA, farver og typografi, hvordan kommunikerer I partiets politik og rammer jeres kernevælger? Her vedlægges folderen Evaluering af gruppearbejdet og jeres produkter Hvad har fungeret godt og mindre godt? Er der nogle ting som I skal huske til næste gang? Litteratur: Bangsholm, Claus: Kommunikation medier, journalistik og reklame Erhvervsskolernes forlag S & Birkvig, Henrik & Pedersen, Kim: Sådan laver du smukkere design grundbog i grafisk formlære. Forlaget Grafisk Litteratur, S Kompendium: Den mundtlige præsentation og retoriske tricks brugt af Anders Fog Andersen. Holmboe, Ellen: Kort & godt om at argumentere for en holdning. Dansk Lærerforening. S Bangsholm, Claus: Det kommunikerende menneske. Erhvervsskolernes Forlag S Meyhoff, Peder: Kommunikation/IT C. Systime S Artikel fra Søndagsavisen : Se hvilken type du er. Minerva Snapshots 1999 Øvrige materialer: Dagbog fra Midten, Christoffer Guldbrandsen, (film) Politik ABC, Friisberg, Forlaget Columbus 2009, s og Omfang Særlige fokuspunkter 5 uger (ca. 15 lektioner) At opnå grundlæggende kompetencer inden for samfundsvidenskabelig metode med fokus på segmentering samt arbejdet med de politiske ideologier og politik. Der arbejdes projektorienteret i et tværfagligt samarbejde med fokus på visuel og mundtligt kommunikation af politiske værdier til en målgruppe. Side 4 af 35

5 SO mål og kernestof Væsentligste arbejdsformer Samfundsvidenskabelig metode Formidling Præsentationsteknik og retorik Elevoplæg Power Point Gruppearbejde Eksperimentelt arbejde Opponentgruppekompetencer Klasseundervisning Skriftligt arbejde Pararbejde Side 5 af 35

6 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Mord på Vibenhus SO-forløb i Dansk og Teknologi på grundforløbet. Forløbet er inddelt i henholdsvis dansk/teknologi-forløb kaldet Mord på Vibenhus og et værkstedsforløb med introduktion til træværksted. Behandlet kernestof: - Skrivning som redskab til læring og planlægning og formidling - Planlægningsværktøjer logbog, Flow-diagram, - kollektive og individuelle arbejdsformer (samarbejdsrelationer) - videnskabelig dokumentation - skriveprocessen og skriveværktøjer - sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier Anvendt litteratur: Dansk: Poulsen, Henrik; Mediehåndbogen for folkeskolen, Dansklærerforeningen, 2005 Uddrag fra Politiskolens rapportbog i dansk. Merci Lund, Birgitte et al:so2 Studieområdet del 2 HTX; 1. udgave, 1. oplag, Systime Johnsen, Poul Pilgaard (2010) Dobbeltmorderen, Politiken Teknologi: Larsen, Peter; Problemer og Teknologi, Systime, 2. udgave, 2. oplag, Madsen, Preben et al; Teknologi HTX-grundbog, 2. oplag, Erhvervsskolernes Forlag, 1998 Kriminal teknisk håndbog R Meredith Belbin, Team Roles at Work, Butterworth Heinemann, 2nd ed., Undervisningsmateriale til værkstedsarbejde udarbejdet af Henrik Grønninger, Sukkertoppen Foredrag: Retspatolog Steen Holger, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet Arbejder til arbejdsportfolioen: Artikel 1. og 2. Udgave Journal/logbog for dokumentation af gerningssted med fotodokumentation Omfang Særlige fokuspunkter 35 lektioner Dansk / Teknologi: Introduktion arbejdsformer og roller i forbindelse med grupper Målet er, at eleverne skal blive opnå viden om forskellige arbejdsformer og bliver bevidste om, at der findes forskellige roller inden for et godt samarbejde. PP: Arbejdsformer, Introduktion til Belbins 9 roller Øvelse: Typeindikator test på hjemmeside: Øvelse: Rollespil om gruppedynamik - det gode og dårlige gruppeprojekt Side 6 af 35

7 Formål: formålet med øvelserne er, at eleverne skal forsøge at placere sig selv i en af Belbins roller i samarbejde med de andre elever. Det er også et formål, at eleverne skal blive bekendte med, at det er nødvendigt med for-skellige roller i et samarbejde, for at samarbejdet skal fungere optimalt. Praktisk gennemførelse: læreren gennemgår PP med eleverne, så de forstår vigtigheden af de forskellige arbejdsformer og roller og kan bruge den nye viden, når de arbejder videre med øvelserne. Teknologi: Forløbet er opbygget som en mordgåde. Optakten til forløbet er et foredrag ved retspatolog Steen Holger Hansen, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, som fortæller om sit arbejde og vigtigheden af videnskabe-lig dokumentation på virkelighedens gerningssteder. Efterfølgende får eleverne in-troduktion til videnskabelig dokumentation, brugen af logbog, flow-diagram, journal som formidling og planlægningsværktøjer inden de slippes løs på arrangeret ger-ningssted, som retspatologer der skal dokumentere et mord begået på skolen. Eleverne skal efterfølgende forløbet kunne: vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (Her, logbog, journal, flow-diagram og artikel som genre) kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem (brug af, logbog, journal og flow-diagram samt dokumentation i form af foto, noter og logbog) dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og plan-lægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værkste-der og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og doku-mentere kvaliteten af produktet Dansk: Der arbejdes med den journalistiske genre og de journalistiske kendetegn, herunder, den litterære artikel, kronikken, essayet.. Hybride genrer Vejledning, cirkulære, bekendtgørelse, lov. Avisens genrer Telegram, artikel, rapport, referat, repor-tage, læserbrev, annonce, kommentarer (leder, presseinterview og anmeldelse) Der arbejde med skriftlig fremstilling i forskellige sammenhænge, herunder kanselisprog, præcision i sprogbrug. Som opfølgning på mordefterforskningen skal eleverne udrede deres egen teori om hændelsesforløbet. Dette hændelsesforløb skal afslutningsvis beskrives individuelt i en avisartikel. Til formålet indrettes festsalen som skriveværksted, hvor alle 1g klasser producerer deres artikel samtidig. Værkstedsforløb: At eleven får kendskab til udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge. At eleven får kendskab til udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse. At eleven får kendskab til sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier. At eleven får kendskab til kvalitets- og miljøledelse: virksomhedens sikring af ensartede produkter, virksomhedens styring af ressourceforbrug og miljøpåvirk-ninger. At eleven får kendskab til udvikling af produkter produktions-, montage- og distributionsrigtigt. At eleven får kendskab til projektplanlægning. At eleven får kendskab til samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. At eleven får kendskab til arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, sam- Side 7 af 35

8 lingstegninger og stykliste. At eleven får kendskab til skriftlig og mundtlig formidling Produktet: Skolens faciliteter udnyttes til at udføre hele det praktiske produkt. Der udarbejdes 2 arbejdsbukke pr. gruppe, som skal kvalitetsvurderes. Projektformen: Der arbejdes i grupper på maximalt 2-4 personer, dog er to personer at fore-trække.. Projektet styres dels af læreren og dels af eleverne. Væsentligste arbejdsformer Projektarbejde er den primære arbejdsform Eleverne arbejder henholdsvis i grupper og individuelt afhængigt af ugens forskellige opgaver. Side 8 af 35

9 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Særlige fokuspunkter ENERGI Teknologi og fysik: Elastikbil (konstruktion, måling og beregning) Biologi: Energiomsætning i levende organismer Kemi: Carbonhydrider, forbrænding Samfundsfag: Teknologi og samfundsudvikling 40 Lektioner - Arbejdsformer (idéudvikling) - Naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig metode - Formidling (præsentationsformer/-teknikker i biologi, teknologi) - Studieteknikker (planlægning, teknologi) Væsentligste arbejdsformer Journal-/rapportskrivning Projektarbejde Brug af logbog Ideudvikling og dokumentation Laboratorieøvelser og laboratoriesikkerhed Klasseundervisning Gruppearbejde Casearbejde Side 9 af 35

10 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold KROP OG SUNDHED Biologi: Ernæring og kondition Kemi: Fødevarekemi Fysik: Effektforsøg, f.eks. flamingokasse og steptest Arbejder til arbejdsportfolio: Rapporter i biologi, kemi og fysik Poster til præsentation af forsøg og resultater Omfang Særlige fokuspunkter 38 lektioner Naturvidenskabelig metode Formidling (journal/rapport i kemi/biologi) Videnskabelig dokumentation Fysisk udfoldelse og sundhed Væsentligste arbejdsformer Laboratorieøvelser Klasseundervisning Gruppearbejde Journal-/rapportskrivning Side 10 af 35

11 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer PORTFOLIOPRØVE Som afslutning af grundforløbet afholdes en portfolioprøve, hvor eleverne reflekterer over og dokumentere deres udvikling i forhold til studieområdets faglige mål og kernestofområder. Til prøven forberedes en præsentation af en række udvalgte arbejder fra de forskellige SO-forløb, der har været en del af grundforløbet. Ud over selve prøven præsenteres retningslinjerne for prøven og prøvemappen ved årgangslederen. Prøvetid, 24 min. inkl. votering (intern censur) 2 lektioners introduktion Portfolioprøven kan siges at dække alle de faglige mål og kernestofområder, der er blevet behandlet igennem grundforløbet. Særligt relevant er dog målsætningen om at kunne sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. I sammenhæng hermed er kernestofområdet evalueringsteori og evalueringsværktøjer også særligt relevant, da eleverne i dette forløb får en praktisk og konkret erfaring med at samle og fremlægge en portfoliomappe. Klasseundervisning Individuelt skriftligt arbejde (evaluering af egne arbejder og samling af prøvemappe) Individuel mundtlig prøve Side 11 af 35

12 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Indhold PLAGIERING OG LÆSESTRATEGIER Litteratur til Plagiering Tekster på nettet om plagiering (lokaliseret januar 2012): straighttalkaboutplagiarism_bedfordstmartins.ashx plagiarisme Plagiering_Plagiarism_LIFE_FinalVersion_Dec2007.ashx Litteratur til Læsestrategier Annie Mygind og Stig Winding: Læs bedre træning, teknik og strategi, Dansk-lærerforeningen 2003, s , s , s , s , s , s Preben Madsen: Teknisk Matematik, Erhvervsskolernes Forlag 2010, s , s Tekst om Adam Mayblum: Preben Madsen m. fl: Teknologi, HTX Grundbog, Erhvervsskolernes Forlag, 2002, s Justin Bieber et barn af de sociale medier, artikel fra Politiken, Diverse noveller og uddrag fra skønlitterære værker & biografier Derudover er der udarbejdet flg. Power points til undervisningen: - Plagiering - Avancerede læseteknikker - Intro læsestrategier - Læseformål - Spørgehorisont til læsning af historiske kilder Introduktion Arbejder til arbejdsportfolioen Klassens 10 bud på hvordan man undgår plagiering Spørgeskema om læsevaner Klasseresultater læsehastighedstest Skema med læsehastighedstest Træningsark Træningsdagbog Refleksionsskrivning Forløbet består af to områder. Dels fire lektioner omhandlende plagiering. Og dels 2 ½ dag omhandlende læsestrategier. Forløbets overordnede mål/ Plagiering Hovedformålet med forløbet er at bibringe eleverne kendskab til, hvad pla-giering er og hensigtsmæssige arbejdsmetoder med henblik på at undgå pla-giering. Desuden skal eleverne opnå forståelse for af konsekvenserne af plagiering. Forløbets indhold/ Plagiering: Forløbet indeholder en introduktion til emnet plagiering. Dernæst skal eleverne ud fra fire hjemmesider lave 10 bud, på, hvordan man undgår plagiering. Dette arbejde munder ud i en sam-let fælles klasseformulering. Forløbets overordnede mål/læsestrategier Formålet er, at eleverne skal kunne anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer med særligt henblik på at opnå større ud-bytte af læsning. Desuden er målet, at eleverne skal bevidstgøres om egne læsekompetencer og opnå en forøgelse i læsehastighed. Forløbets indhold/ Læsestrategier Forløbet indledes en introduktion til emnet, herunder en gennemgang af forskellige læseformål og teknikker. Herefter vil eleverne arbejde med grundtræning af egen læsehastighed med henblik på at Side 12 af 35

13 Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer forøge læsehastigheden. Til dette formål er der i hver klasse placeret en kasse med et bredt udsnit af skønlitterære tekster. Efter endt læsning af hver tekst udfylder eleverne et træningsark. Efterfølgende introduceres eleverne til mere avancerede læseteknikker, som ligeledes afprøves. Der arbejdes med et bredt udsnit af tekster, som eks. uddrag af lærebøger, aviser, matematikopgaver, samfundsfaglige kildetekster og noveller. Undervejs i forløbet skal eleverne i en træningsdagbog notere og reflektere over deres egen læsning, og hvordan de forskellige teknikker virker. Afslutningsvis skal eleverne udfærdige en refleksionsskrivning om det personlige udbytte af forløbet. 18 lektioner - Informationssøgning - Kildeanvendelse - Læringsteori og læreprocesser - Læringsmetoder - Læsestrategier Klasseundervisning Individuelt arbejde (læsetest og træning) Digital evaluering Refleksionsskrivning til portfolio Side 13 af 35

14 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Indhold BALLONFORLØB Litteratur Teknologi: Larsen, Peter og Grove, Morten H., Problemer og Teknologi, Systime digital supplering (Kap. 1,5 Teknologiudvikling) down-loadet Frederiksen, Gitte, Fremstilling af varmluftsballon, HTX Vibenhus 2011 Larsen, Peter og Grove, Morten H., Problemer og Teknologi, Sy-stime, side 217 og 220 Madsen, Preben; Pedersen, Bøje; Kromann, Christian; Frandsen, Kirsten; Wesnæs, Marianne; Schultz, Ole og Steffensen, Peder. Side 29-31, Teknologi HTX-Grundbog, 2. udgave 2002, Erhvervssko-lernes Forlag Lund, Birgitte og Møller, Dorte; SO2 Studieområdet del 2 HTX; Side 35-40; 2009; Systime Beck, Steen og Beck, Hanne; Gyldendals Studiebog; Side 42-45; 2008; Gyldendal Lindegaard, Olsson og Nielsen; Power i projekter og porteføljer; Side ; 2005; Jurist- og økonomforbundet Matematik og fysikkompendium Arbejder til arbejdsportfolioen o Tidsplanlægning for SO-forløb o Tidsplanlægning for skoleår o Refleksion over innovative processer og metoder til idégenerering o Gruppelogbog o Logbog /journal med fotodokumentation for forløb o Evalueringsskema o Afsluttende refleksion o Formativ evaluering Forløbets indhold Forløbet indledes med en generel introduktion til Studieområdet (herunder læsning af elevvejledning), samt til det aktuelle forløb, efterfulgt at metodeoplæg (pwp) i de forskellige deltagende fag. Centralt i forløbet står værkstedarbejde, der skal udmønte sig i en varmluftsballon samt laboratoriearbejde med udførelse af relevante forsøg. Undervejs i forløbet bliver der brugt tid på at arbejde med: projektarbejde som arbejds- og formidlingsform, innovativ processer og metoder til idégenerering, tidsplanlægning i projektsammenhæng, dimensionering, rumfangsberegninger, radial- og arealberegninger på kugler, kuglekalot og keglestub, opdrift, Archimedes lov samt teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling. Forløbet afsluttes med eksperimentel opsendelse af elevernes varmluftsballoner. Omfang Særlige fokuspunkter 30 lektioner Forløbets faglige mål Dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder. Side 14 af 35

15 Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler. Demonstrere praktisk viden i innovative processer og metoder til idégenerering Forløbets behandlede kernestof Projektarbejde Planlægningsværktøjer Teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Læreroplæg Gruppearbejde Side 15 af 35

16 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 8 Indhold REKLAMEFILMSFORLØB (Jull, Cch og Bta) SO-relateret tværfagligt forløb mellem Teknologi, Dansk og Kom/IT. Eleverne arbejder med at producere en reklamefilm for HTX Vibenhus. Som afslutning på forløbet afholdes en fælles Oscar Night for hele årgangen. I forbindelse med forløbet præsenteres eleverne for og arbejder med innovative processer og metoder til idégenerering (KIE-modellen og div. øvelser) Litteratur Per B. Katz, Henrik Poulsen; Fokus en grundbog, film tv video, Gyldendal Undervisning - Dramaturgi (filmens) - Storytelling (synopsis, manuskript, storyboard) - Fortællerforhold - Filmiske virkemidler - Aktantmodellen og berettermodellen - Levende billeder Jensen, Irmelin Funch og Ebbe Kromann-Andersen; KIE-modellen innovativ undervisning i gymnasierne; Erhvervsskolernes forlag, 1. Oplag, 2009, s Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Varierende bidrag fra de forskellige fag. Faglige mål: Metoder o Dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb o Dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Samspil mellem fag o Demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Kernestof: Arbejdsformer o Kollektive og individuelle arbejdsformer Projektarbejde o Formidling og formidlingsteori o Præsentationsformer og -teknikker Klasseundervisning Elevøvelser Projektarbejde Anvendelse af fagprogrammer Gruppearbejde Side 16 af 35

17 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) TITEL 9 PERIODE OG OMFANG LÆRERE FAG INDHOLD STUDIETUR 2012: BERLIN Uge , 70 lektioner Asjl, Jull, Npe Kommunikation/It og Teknologi Litteratur Henrichsen, Lise Alsted & Fogh-Nielsen, Sine, Søg og du skal finde, Danmarks biblioteksskole, København, 2007 Lund, Birgitte Merci & Møller, Dorte Blicher, Informationssøgning in SO2 Studieområdet del 2 HTX, Viborg, 2009 Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Halberg Madsen (2010): Branding Klip af DR udsendelse The Pitch Oplæg (Powerpoint). Pitch, Fortællingen og klippeteknik Arbejder til arbejdsportfolioen Brandingfilm af Berlin til specifik dansk målgruppe: 1. Berlin til danske børnefamilier 2. Berlin unge på interail 3. Berlin til kulturinteresserede 4. Berlin som cykelhovedstad 6. Berlinske musikfestival 7. Berlinsk madkultur til valgfri målgruppe 8. Berlin som grønt energiforgangsland 9. Berlin som multikulturelt land 10. Berlin som Europas modehovedstad Følgende krav skal opfyldes: - Filmen skal være 3 5 minutter lang - Der skal indgå musik i filmen - Der skal være tysk tale inkluderet - Der skal indgå et stedsspecifikt monument/arkitekturikon INTRODUKTION Forløbene er tilrettelagt således, at der er tid til at arbejde med den pågældende destination inden turen og tid til at præsentere dette arbejde efter turen. Det faglige tema for studieturen til Berlin er Branding & Design Eleverne har op til SO-forløbet arbejdet med branding af Danmark i Berlin og skal besøge den danske ambassade i Ber- Side 17 af 35

18 lin, hvor de skal pitche deres ide, koncept og evt. produkt til en af ambassadens kommunikationsmedarbejder. Derudover besøger klassen Bauhaus i Dessau og Computerspilsmuseet og er på arkitektonisk tur på det Jødiske Museum. Inden afrejse arbejdes informationssøgning i forhold til de 10 Branding emner. Derudover sendes eleverne i felten for at undersøge kulturikoners konnotationer og brandingværdi på det den røde plads ved Nørrebro hallen. Der udvikles interviewguides, spørgeskemaer, planlægning af optagelser mv. Derudover arbejdes med "pitchen" til præsentationen på den danske ambassade. I Berlin skal eleverne dokumentere gennem billeder, optagelser, flyers mv., alt hvad de oplever er relevans for det udvalgte "brand område". Efter turen anvendes KIE-modellen til at samle observationer i Berlin og idégenering ift. "fortællingen". Derudover repeteres berettermodellen og klippeteknik og eleverne redigerer deres branding film og forbereder præsentationen heraf. Klassen deltager i fælles oplæg på tværs af årgangen om mundtlig kommunikation. SO MÅL OG KERNESTOF SO-kernestof: Informationssøgning Metoder Vurderingsværktøjer Anvendelse af kilder Formidling og formidlingsteori Præsentationsformer og teknikker Mundtlig, skriftlig og visuelle præsentationsformer Faglige mål: Metoder Vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer Søge, vurdere og bearbejde kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene Dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Samspil mellem fag Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt Side 18 af 35

19 ANVENDTE ARBEJDSFOR- MER ANVENDTE EVALUERINGS- FORMER Gruppearbejder, præsentation, læreroplæg, elevfremlæggelse Feedback på præsentationer Mundtlig evaluering Side 19 af 35

20 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) TITEL 10 TVÆRFAGLIG OPGAVE PERIODE OG OMFANG Uge 44 (to dage) og 47 (3 dage) samt opfølgning i uge 51 (to lektioner). I alt: 37 lektioner. LÆRERE Anmj, Anlo, Tpk, Kam, Kaus, Npe FAG Dansk, Teknologihistorie og Idéhistorie INDHOLD Litteratur PP en Kilder, referencer, litteraturliste og søgning. Beck og Beck (2008): Gyldendals studiebog. Gyldendal, s Henrichsen og Fogh-Nielsen (2007): Søg og du skal finde om systematisk informationssøgning. Danmarks Biblioteksskole ( Lund og Møller (2011): SOhtx Studieområdet. Systime, s. 18; Blooms taksonomi. Supplerende litteratur (opgavetekster) Gast, John (1872): American Progress. (billede) Graversen, Søren og Steen Hvorslev Mogensen (2010): At analysere billeder. I: Saxo & Co. Systime; s og Jensen, Johannes V. (1901/2001): Maskinerne. I: Den gotiske renæssance. Gyldendal; s og Kirkegaard, Karl Aage (2005): Holdninger til teknologien. I: Teknologifilosofi. Erhvervs-skolernes Forlag; s Marinetti, Filippo Tommaso (1909): Futurismens Manifest; s Pontoppidan, Henrik ( ): Lykke-Per. I: Lars Jensen (1998). Fremskridtet en antologi. Dansklærerforeningen; s Rivera, Diego (1934): Man Controller of the Universe. (billede) Oplæg Kilder, referencer, litteraturliste og søgning. Kort om taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse, diskussion). Arbejder til arbejdsportfolioen Tværfaglig opgave (inkl. analysematrix) Skriveøvelse (mind map, indledning mv.) Kommenteret og rettet udgave af opgaven Side 20 af 35

21 Refleksionsnotat INTRODUKTION I forløbet Tværfalig opgave udarbejder eleverne en individuel skriftlig opgave indenfor fagene Dansk og Teknologishistorie. Opgavens omfang er på max tegn inkl. mellemrum. Opgaven er stillet af skolen. I forbindelse med opgaven gennemgås principper for og formalia omkring kildehenvisninger, opbygning af litteraturliste samt litteratursøgning. Der arbejdes med en analysematrix og der afholdes en øvelse i struktureret skrivning for at styrke skriftligheden (med særligt fokus på indledningsafsnittet). Derudover gives en grundlæggende introduktion til forskellige taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse, diskussion jf. Bloom). Forløbet er fordelt på to dage med undervisning, skriveøvelse og vejledning, tre skemafrie skrivedage og et opfølgningsmodul, når de rettede og kommenterede opgaver leveres tilbage. Opgaverne vurderes og bedømmes med særligt fokus på overholdelse af formalia omkring kildehenvisninger og dokumentation af anvendte kilder. Forløbet sigter på at kvalificere og dygtiggøre eleverne i forhold til deres Studieretningsprojekt i 3G. SO-MÅL OG KERNESTOF Informationssøgning (metoder, vurdering, anvendelse af kilder og referencer, plagiering) Formidling (skriveproces, sproglig bevidsthed) Læringsteori (Taksonomiske niveauer [redegørelse, analyse, diskussion]) Arbejdsformer (individuel arbejdsform, vejledning) Evaluering (responsen på opgaven har både formativ og summativ karakter) ANVENDTE EVALUERINGS- FORMER Individuel skriftlig respons. Fælles evaluering mundtligt på klassen og elektronisk på Lectio. Side 21 af 35

22 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) TITEL 11 PERIODE OG OMFANG LÆRERE FAG MODELFORLØB To dage à 8 lektioner i uge 3 eller uge Fre, ik, btr, anca, hbh Fysik og matematik Litteratur Dele af Videnskabelige metoder i SO2, Birgitte Merci Lund og Dorthe Blicher Møller, Systime 2009 [s 55-61] Foredrag på film om computerprogrammet Wolfram Alpha og dets perspektiver: Arbejder til arbejdsportfolioen: Landkort med tilhørende kommentarer fra kvalitativ modeløvelse Grafer med tilhørende kommentarer fra kvantitativ modeløvelse. Beregninger og forklaring til black-box forsøg i fysik. INTRODUK- TION Forløbets overordnede mål: Hovedformålet med forløbet er at gøre eleverne bevidste om modeller deres styrker og svagheder. Forløbets indhold: Forløbet startede med en snak om modeller og derefter klassernes definition af en model alt fra tegninger og legobyggerier til matematiske beregninger kom her i spil. Der på en præsentation af nogle styrker og svaghederne ved modeller. I forbindelse med afprøvning af modeller blev der diskuteret falske sammenhænge og Simpsons paradoks. Forskellige konkrete modeller blev diskuteret f.eks.: Celledeling (fibonacital), atomer (elektronskaller) og relativitetsteori, partikel/bølgemodellen for lys. Herefter udførte eleverne en kvalitativ modeløvelse i grupper: De skulle sammenligne forskellige selvvalgte verdenskort f.eks over BNP, nedbørsmængder, dødsfald som følge af AIDS, eller hvad de nu kunne finde og så forsøge at opstille en kvalitativ model, som kan forklare sammenhænge mellem de udvalgte emner (eksempelvis udbredelse af islam og fætter-kusine ægteskaber, eller årlige soltimer og forbrug af solcreme etc, etc). Tid til gruppearbejde: ca. en time. Modellerne blev derefter præsenteret for klassen ved gruppefremlæggelser, og kortene med kommentarer skulle uploades til Lectio. Kvantitative modeller blev herefter introduceret til klassen med forskellige matematiske eksempler på lineære funktioner, polynomiske funktioner, hyperbler og eksponentielle udviklinger. Logistisk vækst blev også omtalt. Eleverne fik i forbindelse med de forskellige matematiske modeller lov til at modellere på dem i programmet Graph, således at de blev fortrolige med programmets muligheder for indtastning af såvel funktionsudtryk samt måleserier, og hvordan forskellige parametre styrer modellerne. I forbindelse med indtastning af måleserier blev korrelationskoefficienten, R 2, kort omtalt, og havde der været mere tid til dette forløb en dag ekstra ville en ekstra øvelse med validering af modeller være oplagt. Side 22 af 35

23 Eleverne blev herefter sat i gang med en kvantitativ modeløvelse, hvor de selv skulle finde måledata på nettet over en eller anden udvikling over tid f.eks. antal AIDS tilfælde i Danmark, samlede sundhedsudgifter i DK, CO 2-udledning på verdensplan, global temperatur etc, etc og så forsøge at udlede årsagssammenhænge mellem de forskellige udviklinger. Disse modeller skulle ligeledes ved afslutningen af forløbet præsenteres for klassen ved fremlæggelser samt uploades til Letio. Derefter udførte eleverne et forsøg i fysik med en såkaldt black-box en boks med fire elektriske målepunkter, hvorimellem eleverne skulle måle strøm og spænding. Ud fra deres målinger skulle de forsøge at opstille en model for hvilke elektroniske komponenter der var mellem de enkelte målepunkter i kassen. Der kunne være tale om modstande eller strømforsyninger. Under forsøgene blev klassen delt i to, så halvdelen gik i laboratoriet og lavede forsøg, mens resten arbejdede videre med deres kvantitative modeller og derefter omvendt. Efter forsøgene havde eleverne lidt tid i klassen (1-2 lektioner) til at bearbejde data. Der var på forskellige tidspunkter i forløbet også indlagt besøg på NBI, hvor eleverne hørte om forskernes brug af modeller ved hhv. iskerneboringer på Grønland samt undersøgelser af Mars klima og undergrund. Forløbet blev afsluttet med visning af foredraget fra TED-talksTV, samt refleksionsskrivning og mundtlig evaluering. SO MÅL OG KERNESTOF ANVENDTE EVALUE- RINGSFOR- MER Modeller og hypoteser Kvalitativ og kvantitativ metode. Mundtlig evaluering. Side 23 af 35

24 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) TITEL 12 PERIODE OG OM- FANG LÆRERE FAG INDHOLD ØLFORLØB uge 9-10, 2013, 33 lektioner Lew, Gkf, Aslj, Pef, Lih, Mmj, Mio, Anmj, Kaus, Tpk, Cju, Kam Kemi, Teknologi, Dansk, Samfundsfag Litteratur Videnskab og vidensformer. Birgitte Merci Lund og Dorthe Blicher Møller: SOhtx Studieområdet. Systime 2011 [s ]. Hvad er videnskab?. Gunver Lystbæk Vestergård: Videnskab.dk, 2010 lokaliseret : At læse faktatekster. Keld B.Jessen (red.): Danskbogen. Systime 1999 [s ]. Arbejder til arbejdsportfolioen Skriftlige korrektioner af kemirapport (ethanol) Udkast til spørgeskemaundersøgelse Tidslinje for udvikling indenfor danske bryggerier (Teknologi) Afsluttende refleksion og evaluering INTRODUKTION Forløbets overordnede mål Hovedmålet med forløbet er at bibringe eleverne en metodebevidsthed indenfor de forskellige fagområder (naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskab og teknologi). Der arbejdes med særligt fokus på den natur- og samfundsvidenskabelige metode. Forløbets indhold Forløbet indledes med en generel introduktion til Studieområdet, samt til det aktuelle forløb, efterfulgt at et metodeoplæg. Centralt i forløbet står arbejdet i kemilaboratoriet, der skal udmønte sig i en Ethanol-rapport. Der er afsat tid til forberedelse såvel som efterbehandling af arbejdet i laboratoriet. Indenfor det samfundsfaglige område arbejdes med forskellen på kvalitative og kvantitative undersøgelser og eleverne udfærdiger et udkast til en spørgeskemaundersøgelse om unges alkoholvaner og forbrug. Derudover præsenteres også en sociologisk tilgang til emnet. I Teknologi arbejdes med en tidslinje over udviklingen indenfor danske bryggerier, herunder behandles spørgsmålet om teknologiudvikling som en lineær og interaktiv proces. Side 24 af 35

25 I forbindelse med rapportskrivningen er der afsat timer i dansk, hvor eleverne eksperimenterer med forskellige skriveformer og giver respons på hinandens arbejde. Endelig indebærer forløbet også et besøg ud af huset til Apollo bryggeriet, hvor der introduceres til udstyret og de involverede processer. SO MÅL OG KERNE- STOF ANVENDTE EVALUE- RINGSFORMER Videnskabelig metode indenfor naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab Kvalitativ og kvantitativ metode Analyser og eksperimenter Lineær og interaktiv teknologiudvikling Videnskabelig dokumentation Sproglig bevidsthed Skriveprocesser og skriveværktøjer Individuel refleksionsskrivning Evalueringsskema Digital evaluering Side 25 af 35

26 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) TITEL 13 PERIODE OG OM- FANG LÆRERE FAG INDHOLD STUDIETUR 2013: BARCELONA Uge , 70 lektioner Karina Usbeck, Ann Sasa List-Jensen Alle (afhængig af destination og fokus) Litteratur Litteratur om de emner, eleverne arbejdede med (herunder diverse hjemmesider) Lund og Møller (2011): SO studieområdet htx, Systime; s Gardners multiple intelligenser: o Gyldendals Studiebog af Steen og Hanne Beck, s Gardner-test: o htm Oplæg (Powerpoint). Evalueringsteori og evalueringsværktøjer Gardners intelligenser Arbejder til arbejdsportfolioen o UV-materiale + Fremlæggelse (manuskript, materiale, præsentation o.lign.) Individuel refleksionsskrivning om arbejdet med uvmateriale & fremlæggelse/ undervisning o Tip en 13 er (2 versioner) o Evalueringsnotater (notatskema: feedback fra opponentgruppe + SO-evalueringsskema) o Visuelt produkt INTRODUKTION På Vibenhus er studietursforløbene en del af studieområdet. Det SO-kernestof, der er i fokus i forbindelse med studieturen i 3G, er: o Læringsteori og læreprocesser o Evalueringsteori og værktøjer Forløbene er tilrettelagt således, at der er tid til at arbejde med den pågældende destination inden turen og tid til at præsentere dette arbejde efter turen. Således forlanger vi, at fremlæggelsen er understøttet af de indtryk og den viden, eleverne har fået på selve turene. Eleverne forbereder et oplæg om et tildelt emne. Forud for turen har klassen arbejdet med Gardners intelligenser. Hver gruppe har fået tildelt en intelligens, forstået som målgruppe, gruppen efterfølgende skal undervise/ formidle til. Side 26 af 35

27 Endelig produceres et mindre visuelt produkt, der bygger på elevernes egen billeddokumentation af turen ud fra følgende parametre: fagligt, socialt, historisk, vartegn. SO MÅL OG KERNE- STOF ANVENDTE ARBEJDSFORMER ANVENDTE EVALUE- RINGSFORMER o Læringsteori og læreprocesser o Evalueringsteori og værktøjer Gruppearbejder, præsentation, læreroplæg. Feedback på præsentationer (Notatskema). Intern evaluering i grupperne af det gennemførte undervisninsforløb/oplæg jf. Gardners intelligenser. Individuel refleksionsskrivning om det gennemførte uvforløb Side 27 af 35

28 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) TITEL 14 PERIODE OG OMFANG LÆRERE FAG INDHOLD VIDEN OG TRO uge 46 (to dage) og 47 (tre dage). I alt: 30 lektioner. Aslj, Lih, Pef, Anmj Idéhistorie, Dansk, Kemi, Biologi. [Humaniora og naturvidenskab] Litteratur Andersen og Jensen (2006): Videnskab og religion i historisk perspektiv Naturens fortolkere. Systime. Uddrag fra følgende sider: 9-12, , og [Tekster til argumentationsanalyse] Beck og Beck (2008): Gyldendals studiebog. Gyldendal, s [Erkendelse] Franck, Lone (2007): Den femte revolution. Fortællinger fra hjernens tidsalder. Uddrag af kapitel 2. Gyldendal. Kjærgaard, Peter C. (2007): Kreationismens hule verden. Politiken.dk, : ens-hule-verden/ (lokaliseret ) Lassen, Anna Maria (2012): Sprog i brug sproghandlinger og kommunikation. Systime, s. 131, , [Argumentation og retorik] Madsen, Jørn (2007): Viden mod tro i Illustreret Videnskab, nr. 18/2007. Madsen, Jørn (2009): Darwin i Illustreret Videnskab, nr. 1/2009. Film Charles Darwin and the Tree of Life (2009): BBC. Præsenteret af David Attenborough. Dommens dag for intelligent design (2007): Instr.: Gary Johnstone og Joseph McMaster. Oplæg argumentationsanalyse [v. anmj] Fra kreationisme til intelligent design [v. anmj] Videnskabsteoretiske perspektiver [v. anmj] Øvrigt Evolution: Besøg på Zoologisk museum. Arbejder til arbejdsportfolioen Præsentation om Darwin og evolutionsteorien Argumentationsanalyse af Wilberforce, Bryan, Martin Debatoplæg: Evolutionsteori og Intelligent design Refleksionsnotat INTRODUKTION I forløbet præsenteres eleverne for Darwins evolutionsteori samt teorien om Intelligent design. I forbindelse med forløbet arbejdes med Blooms taksonomiske niveauer, Kolbs læringscirkel samt argumentation og argumenta- Side 28 af 35

29 tionsanalyse. Forløbet falder i tre dele: 1/ Der arbejdes med Darwins teori om arternes gradvise udvikling gennem naturlig selektion (redegørende niveau). På baggrund af tekstlæsning, museumsbesøg og en dokumentarfilm forbereder eleverne præsentationer om følgende emner: Darwin og hans tid Rejsen med Beagle Evolutionsteorien Menneskets afstamning 2/ Der arbejdes med forskellige reaktioner på offentliggørelsen af Darwins teori og senere betydning. Eleverne finder centrale argumenter for og imod Darwins teori i de udvalgte tekster og laver en grundig analyse af disse, der efterfølgende gennemgås i plenum på klassen (analyserende niveau). 3/ Efter at være blevet introduceret til teorien om Intelligent design forbereder eleverne et debatoplæg omhandlende Evolutionsteori & Intelligent design (diskuterende niveau). Eleverne skal her tage stilling til, hvorvidt man bør lade teorien om intelligent design indgå i biologiundervisningen i folkeskolen samt mere generelt til forholdet mellem videnskab og religion ud fra de tre teser (konflikt, uafhængighed og dialog). Der afholdes debat i de enkelte klasser efterfulgt af et oplæg om de videnskabsteoretiske aspekter af debatten. Debatoplægget skal have karakter af et skriftligt indlæg på ca. 1 side, hvori eleverne forholder sig overordnet til forholdet mellem videnskab og religion samt til spørgsmålet om undervisning i teorien om intelligent design. Derudover laves udkast til argumenter, der kan understøtte den holdning, der kommer til udtryk i oplægget. Forløbet kan illustrere såvel en progression igennem Blooms taksonomiske niveauer som Kolbs læringscirkel. SO-MÅL OG KERNE- STOF Faglige mål ifølge bekendtgørelse: Metoder: o Vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer Videnskab og vidensformer: o Redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsfaglige og humanistiske fagområder o Redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder Kernestof ifølge bekendtgørelse: Læringsteori (Taksonomiske niveauer [Bloom og Kolb]) Side 29 af 35

30 Videnskab og vidensformer (videnskabelig metode, argumentation og argumentation-sanalyse) ANVENDTE EVALUE- RINGSFORMER Løbende feedback på præsentationer og debat. Fælles evaluering mundtligt på klassen og elektronisk på Lectio. Side 30 af 35

31 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) TITEL 15 PERIODE OG OMFANG LÆRERE FAG FAGLIG DISKURS 35 lektioner i uge Lih, Pef, Anmj, Cap, Mmj, Rue, Kli, Bta, Gkf. Teknikfag (PLS/B&E) og studieretningsfag (Teknologi/Kemi/Kom- IT) Litteratur Om diskurs og genretræk. Redigeret uddrag fra: Videnskabsretorik og skrivedidaktik, Gymnasiepædagogik nr , s (red. Ellen Krogh). Tekster til diskursanalyse Biodiesel værre for miljøet end råolie. Information.dk ( ). URL: (lokaliseret ). Fremstilling af miljøvenlig diesel. Af Kim Knudsen: Climate Minds.dk. URL: (lokaliseret ). Manifest for et nyt litterært årti. Arbejder til portfolio Skriftlig opgave, 5et (gruppeaflevering) INTRODUKTION Forløbets overordnede mål: Formålet med forløbet er at øge elevernes bevidsthed om forskellige faglige diskurser og genretræk. Forløbets omdrejningspunkt er et overordnet tema om bæredygtighed og miljøproblemer som behandles i et samspil mellem elevens teknikfag samt et centralt studieretningsfag. Forløbets indhold: Forløbet indledes med en introduktion til diskursbegrebet og træk ved forskellige faglige diskurser (naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab/teknologi). Eleverne arbejder med at analysere den anvendte diskurs i udvalgte tekster. I Teknikfaget (PLS og B&E) arbejder eleverne med en overordnet problemstilling omhandlende bæredygtighed og miljøproblemer. Efter et besøg på DTU præsenteres eleverne for nogle konkrete opgaveformuleringer i deres respektive Teknikfag. På baggrund heraf gennemføres problemanalyse, forsøg mv. Som opfølgning på Teknikfagsmodulet arbejdes der videre med opgaveformuleringerne med inddragelse af et centralt studieretningsfag (Teknologi/Kemi/Kom-IT). I forbindelse med ovenstående skrives en samlet rapport, der skal inddrage forskellige faglige diskurser og dermed afspejle såvel teknik- Side 31 af 35

32 faget som studieretningsfaget. I stedet for en karakter gives en skriftlig formativ vurdering af opgaven. SO MÅL OG KERNESTOF Faglige mål Sammenspil mellem fag: - Kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Videnskab og vidensformer: - Redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsfaglige og humanistiske fagområder - Redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning - Redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder Kernestofområder Videnskab og vidensformer: - Videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab Supplerende kernestof - Faglige diskurser ANVENDTE EVALUERINGS- FORMER Elektronisk evaluering. Refleksion (indeholdt i den skriftlige opgave). Side 32 af 35

33 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) TITEL 16 INNOVATION OG IDÉGENERERING (KOM/IT: SOrelateret) PERIODE OG OMFANG LÆRERE FAG INTRODUKTION 2 lektioner (del af et længerevarende forløb) Npe Kom/IT Lektionerne er en del af et større tema i Kom/IT: Sankt Kjeldskvarter kampagne. Sigtet med disse lektioner er at træne elevernes kreative og innovative kompetencer samt deres samarbejdskompetencer. Lektionerne tager udgangspunkt i elevernes forhåndskendskab til KIE-modellen og lader eleverne gennemgå en række forskellige øvelser med sigte på udvikling af kreative idéer: - Omvendt brainstorm - Personkort - 3 for og 3 imod Som en del af modulet afholdes en idébazar og til slut evalueres udbyttet af de forskellige metoder. På baggrund af modulet stilles en særskilt valgfri refleksionsopgave, hvor eleverne skal reflektere over deres arbejde med innovative processer og metoder til idégenerering fra tidligere forløb og udbyttet dette i forhold til det aktuelle forløb. I refleksionsopgaven bedes eleverne endvidere tage stilling til relevansen af at arbejde med dette område i forhold til deres studieretning. Valgfrit arbejde til portfolio Refleksionsopgave over innovative processer og metoder til idégenerering SO MÅL OG KERNESTOF Faglige mål Metoder - Vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag - Demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Kernestofområder Læringsteori og læreprocesser - Innovative processer - Metoder til idégenerering ANVENDTE EVALUERINGS- FORMER Individuel skriftlig refleksionsopgave (valgfri) Side 33 af 35

34 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) TITEL PERIODE OG OM- FANG LÆRERE FAG INDHOLD PORTFOLIO 16 lektioner i uge lektioner i uge 14 (i alt 20 lektioner) Lih, Pef, Anmj, Cap Studieområdet (alle bidragende fag) Litteratur Portfolio, htx-dansk, Karin D. Nielsen et al., Gyldendal 2005 [s ]. Arbejder til portfolio Skema til Lernstationen (ved afslutning af første modul) Afsluttende refleksionsnotat (ved afslutning af sidste modul) INTRODUKTION Forløbets overordnede mål Forløbet er det sidste SO-forløb på 3.år. Det overordnede mål med forløbet er, at eleverne får en klar fornemmelse af rammerne for den afsluttende eksamen og hvad der forventes af dem til den afsluttende prøve. Samtidig er sigtet, at give eleverne mulighed for at reflektere over den læringsproces de har været igennem med det samlede Studieområdeforløb og de kompetencer, som de har erhvervet sig i løbet af deres tid som HTX-studerende. Derudover er det også et sigte, at eleverne kommer godt i gang med arbejdet med at samle deres prøvemappe. Forløbets indhold Forløbet startes med en fælles introduktion, som lister de krav og forventninger, der vil blive stillet til eleverne til den afsluttende prøve, med mulighed for at stille mere specifikke spørgsmål. Derefter følger en arbejdsøvelse med sigte på at repetere skabe overblik over de forskellige kernestofområder. Dette arbejde tager udgangspunkt i forskellige Lernstationen, som eleverne skal arbejde sig igennem. Undervejs skal de forholde sig til de forskellige kernestofområder, koble disse til de overordnede faglige mål samt til de enkelte SO-forløb og arbejder. Endelig bedes eleverne reflekterer over deres egen udvikling og progression i forhold til de forskellige faglige mål Anden dag arbejdes der gruppevist med udvalgte faglige mål. I grupper af 3-4 skal eleverne forberede en kort fremlæggelse om et tildelt fagligt mål (det primære) samt være klar til at fungere som opponentgruppe på et andet fagligt mål (det sekundære). I forbindelse med fremlæggelse skal eleverne fx inddrage eksempler på materialer, der kunne være relevante i forhold til det pågældende område. I første del af denne øvelse arbejdes på tværs af klasserne, Side 34 af 35

35 mens de efterfølgende fremlæggelser afholdes i klasserne. Oplæggene evalueres med fokus på den gode fremlæggelse og formidling af de faglige mål. Som optakt til elevernes arbejde med deres prøvemappe præsenteres de for eksemplariske prøvemapper, der kan tjene som overordnet inspiration (materialet udleveres ikke elektronisk til eleverne). Herefter påbegyndes arbejdet med udvælgelse af materialer, strukturering af prøvemappen og de første forsøg på formulering af introduktioner til de valgte arbejder. Efter nogle uger følges der op på forløbet med et modul på fire lektioner, hvor eleverne har haft mulighed for at arbejde videre med deres prøvemapper på egen hånd. Sigtet i disse lektioner er særligt at sætte fokus på rammerne for den afsluttende prøve og diskutere mulige strategier for elevernes præsentation. Forløbet afsluttes med en mundtlig evaluering. SO MÅL OG KERNE- STOF Der arbejdes i udgangspunktet med alle faglige mål og kernestofområder, men arbejdet i dette forløb retter sig særligt imod følgende: Faglige mål Metoder - Sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde Kernestofområder Læringsteori og læreprocesser - Skrivning som redskab til læring og refleksion Evalueringsteori og evalueringsværktøjer - Formativ og summativ evaluering - Portfolio ANVENDTE EVALU- ERINGSFORMER Mundtlig evaluering Refleksionsnotat Side 35 af 35