Indkaldelse. Det Naturvidenskabelig Fakultets Akademisk Råds møde Tirsdag den 17. juni, 2014 kl lokale: BMB møderum.

Transkript

1 Ref.: tel Dag-AR j.nr. 033/300-1 Indkaldelse Det Naturvidenskabelig Fakultets Akademisk Råds møde Tirsdag den 17. juni, 2014 kl lokale: BMB møderum Dagsorden Tid Pkt. Emne Formål 14:15-14:45 1 Meddelelser fra formanden og dekanen - Ph.d. procedure, Jesper Wengel - NAT strategi, Henrik Pedersen - Forskningsudvalg, Henrik Pedersen NAT strategi er vedhæftet efter endt høringsproces. Se bilag 1.1. Strategien mangler endnu layout og oversættelse. Referat forskningsudvalg vedhæftet. Se bilag Undervisningsindsats, Henrik Pedersen Regler for indsats er revideret i forhold til antal studerende på et kursus. Se bilag Timeregistrering Vedhæftet findes dokumentation fra Birgitte Kallipolitis, BMB (bilag 3.1), Rolf Fagerberg, IMADA (bilag 3.2) og Per Lyngs Hansen, FKF (bilag 3.3). Ronnie Glud medbringer dokumentation fra BI på mødet Kommentarer til søgemønstret for postdocs på fakultetet, Jesper Wengel 15:55-16:00 5 Evt. og næste møde Start sept., start nov. og midt dec. Deltagere: Henrik Pedersen, Jesper Wengel, Rolf Fagerberg, Birgitte H. Kallipolitis, Ronnie Glud, Finn Kirpekar, Magnus Malling, Per Lyngs Hansen, Pall Axel Palsson, Trine Østergaard Sørensen, Sanne Lindgaard Hedemann, Susanne Juhl Hansen, Tina Ellehuus Larsen (referent). Begrundet afbud bedes sendt til tila@sdu.dk senest fredag den 13. juni, 2014, kl. 12. Næste møde afholdes i starten af september 2014.

2 Bilag UDKAST til strategi for Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Maj 2014

3 Indholdsfortegnelse PÅ VEJ MOD NATURVIDENSKAB PÅ SAMME VEJ... 4 UDDANNELSE... 5 PÅ NATURVIDENSKAB... 5 FORSKNING... 8 PÅ NATURVIDENSKAB... 8 INTERNATIONALISERING PÅ NATURVIDENSKAB SAMFUNDSENGAGEMENT PÅ NATURVIDENSKAB DEN GODE ARBEJDSPLADS FAKTA OM SDU OM NATURVIDENSKAB DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 2

4 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende Strategi og ledelsesgrundlag, som skal udstikke retning og handlinger for universitetet i perioden frem til Et væsentligt bidrag til Strategi og ledelsesgrundlaget har været det store engagement og de mange gode høringssvar, som er blevet indsendt af medarbejdere og studerende. Det er afgørende, at ledelse, medarbejdere og studerende kan se sig selv i universitetets strategi. Jeg vil derfor opfordre til en fortsat og fremadrettet dialog og debat om universitetets fælles fremtid. For kun sammen kan vi realisere planerne og nå målene for SDU er kendetegnet ved et højt forskningsniveau, en stærk regional forankring, et internationalt udsyn og ikke mindst tusindvis af ambitiøse og engagerede studerende og medarbejdere. SDU s fundament, som er udfoldet på næste side, skal vi ikke rokke ved. Det vil være lige så værdifuldt i 2020, som det er i dag. Vi skal bruge fundamentet som afsæt for forandringer, der skal sikre et endnu stærkere SDU i Forandringerne, som hovedparten af de kommende sider fokuserer på, peger alle i samme retning - nemlig ud mod vores omverden. Nøglen til SDU s fortsatte udvikling og succes ligger i vores evne til at forme og tilpasse os til de muligheder og udfordringer, der er i vores omverden. Strategi og ledelsesgrundlaget anviser de veje, SDU vil følge. Jens Oddershede Rektor 3

5 NATURVIDENSKAB PÅ SAMME VEJ Det Naturvidenskabelige Fakultets strategiske afsæt er forskning på et højt internationalt niveau. Vi skaber erkendelse og løser samfundsmæssige udfordringer. Vores uddannelser og samfundsmæssige forankring tager udgangspunkt i fakultetets elitære, ambitiøse og tværvidenskabelige forskning. Fakultetets bidrag til en positiv udvikling i samfundet sker ved at tiltrække de bedste medarbejdere af begge køn fra hele verden og ved at uddanne højt kvalificerede kandidater. Desuden afsøger vi fakultetets forskning for kommercialiseringspotentiale og engagerer os i udviklingen af regionen og Danmark. Nærværende strategi for Det Naturvidenskabelige Fakultet bygger på SDU s Strategi og ledelsesgrundlags fire temaer: Uddannelse, Forskning, Internationalisering og Samfundsengagement. Hertil har fakultetet tilføjet et femte tema, Den Gode Arbejdsplads, som er afgørende for, at vi kan løfte opgaverne under de første fire temaer. Strategien er et resultat af et omfattende arbejde i og mellem fakultetets enheder og styrende organer henover 2013 og begyndelsen af 2014, hvor handlinger og mål er blevet præciseret og formuleret i en løbende og frugtbar dialog. Det er således med glæde, at vi kan præsentere Det Naturvidenskabelige Fakultets strategi og de handlinger, hvormed vi vil realisere den frem mod Henrik Pedersen Dekan DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 4

6 UDDANNELSE SDU s ambition er at tiltrække de studerende, der har det største faglige potentiale. SDU tilbyder dem en forskningsbaseret uddannelse på højeste niveau med vores stærke forskningsområder på alle campusser og ved at arbejde systematisk med at fastholde og udvikle kvaliteten i uddannelserne. Talenter findes i alle dele af samfundet, men det er langt fra alle, der hidtil har haft mulighed for at udnytte deres potentiale. De, der på forhånd ikke kender universitetsverdenen, kan opleve problemer med at begynde som studerende. En del falder fra eller søger måske slet ikke ind på universitetet, selv om de har evnerne til at nå det højeste akademiske niveau. SDU vil udvikle de studerendes hele potentiale ved at tage hånd om de studerende både før, under og efter studiet. Vi vil tilbyde mulighed for et godt studieliv og igennem studiet at arbejde med aktiverende læringsformer, uden at vi går på kompromis med fagligheden. Det kan lykkes ved, at alle medarbejdere er i tæt kontakt med de studerende, det være sig både i undervisning, vejledning og service. PÅ NATURVIDENSKAB Det Naturvidenskabelige Fakultet udbyder forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet på bachelor-, kandidat- og ph.d. niveau. Vi sikrer, at studerende, der optages på vores uddannelser er reflekterede i deres studievalg og besidder de faglige kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre studiet til tiden. Uddannelserne understøtter faglig identitet, og de studerende oplever de enkelte fagelementer som meningsfulde i det samlede forløb, og de kan se karriere- og erhvervsperspektiver i uddannelsen. På Det Naturvidenskabelige Fakultet har vi et fælles didaktisk grundlag for undervisningen. Vi har særligt fokus på aktiverende undervisning og aktiv læring, det helhedsorienterede studieliv og overgangen fra elev til studerende. Vores uddannelsesudvikling er baseret på udvikling af undervisningsformer, som fokuserer på erkendelse og anvendelse, og som sikrer engagerede og dygtige studerende. Det Naturvidenskabelige Fakultetet udbyder differentierede uddannelser, herunder særligt tilrettelagte talentforløb. Indholdet af uddannelserne tager udgangspunkt i faglige og kompetencemæssige behov, som identificeres i dialog med erhvervslivet og øvrige aftagere. 5

7 Indsats 1: Attraktive uddannelser Handlinger: Udvikle og gennemføre uddannelser i samarbejde med arbejdsmarkedet Udvikle tværvidenskabelige uddannelser Udvikle uddannelser der sikrer sammenhæng i uddannelsessystemet Videreudvikle SDU s ph.d.-uddannelse Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Styrke innovationselementet i alle uddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet Indsats 2: Differentierede læringsformer Handlinger: Øge anvendelsen af aktiv læring og aktiverende undervisning Udvikle incitamenter for excellent undervisning Øge udbuddet af talentprogrammer for studerende Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Implementere trefasemodellen Understøtte overgangen fra elev til studerende TREFASEMODELLEN Den pædagogiske ramme for uddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU intro Intro Introfasen Begreber, teorier og modeller introduceres. Underviseren aktiverer de studerende gennem varieret og fleksibel formidling. Der etableres en fælles referenceramme og stoffet perspektiveres. Træning fordybelse Træningsfasen De studerende omsætter den faglige viden til færdigheder, opøver færdigheder og trænger dybere ned i stoffet. Undervisningens omdrejningspunkt er dialog. Fordybelse træning Studiefasen De studerende får faglige, personlige og sociale erfaringer, der befæster og videreudvikler deres naturvidenskabelige kompetencer. Fokus er fordybelse, forståelse og udvikling af samarbejdskompetencer. DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 6

8 Indsats 3: Helhedsorienteret studieliv Handlinger: Udvikle idrætstilbud og andre kulturelle og sociale tilbud Bidrage til at fremskaffe studierelevante job Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Understøtte faglige og sociale aktiviteter på uddannelserne Nøglemål: I 2020 er frafald for 1. års bachelorstuderende højest 12 % I 2020 er den gennemsnitlige studietid reduceret med mindst 3,1 mdr. i forhold til 2011 I 2020 har SDU mindst 15 % af 1. prioritetsansøgningerne 7

9 FORSKNING Verdens udfordringer bliver stadigt mere komplekse, og konkurrencen om de mest attraktive forskere og internationale forskningsmidler skærpes. SDU vil levere det størst mulige bidrag til den videnskabelige erkendelse og håndtering af de globale udfordringer. Derfor vil vi prioritere vores forskningsindsats skarpere og styrke fokus på de områder, hvor vi kan skabe enestående resultater på højeste niveau. I mange tilfælde skabes disse resultater i snitfladerne mellem traditionelle fagområder. Derfor vil vi også øge både det tværfaglige samarbejde om at løse konkrete problemstillinger og det interdisciplinære samarbejde om at definere nye begreber og metoder. Medarbejdernes stærke faglige forankring samt evne og lyst til at gå på tværs af traditionelle faggrænser er en forudsætning for, at ambitionerne kan indfries. Det er ligeledes en forudsætning, at forskningen og de videnskabelige medarbejdere understøttes med effektiv service af høj kvalitet fra det tekniske og administrative personale. PÅ NATURVIDENSKAB Det Naturvidenskabelige Fakultet er kendt for forskning på højeste niveau og for en levende dialog på hele fakultetet, der fremmer tværfagligt samarbejde, og sikrer uddannelsernes forskningsbasering. Vi plejer talenter og skaber rammer til fremme af nye ideer. Det Naturvidenskabelige Fakultets forskningsudvalg understøtter den nødvendige dialog mellem forskere og ledere om en stadig stræben efter det ypperste inden for forskningen. Indsats 4: Eliteforskning på udvalgte områder Handlinger: Prioritere udvalgte forskningsområder Etablere et topforskerprogram Etablere et forskertalentprogram Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Sikre, at alle institutter har grundforskningsaktiviteter med rammer for fri forskning finansieret af nationale eller internationale fonde på niveau med Grundforskningsfonden og ERC DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 8

10 Indsats 5: Tværvidenskabelig forskning Handlinger: Videreudvikle tværvidenskabelig forskning Sikre infrastrukturelle rammer for tværvidenskabelig forskning i tæt samarbejde med omverdenen Supplerende handlinger på Naturvidenskab Prioritere et antal ph.d. stipendier til tværfaglige projekter, såvel tværinstitutionelle som tværfakultære Nøglemål: I 2020 er ekstern finansiering øget med 50 % i forhold til I perioden er SDU s samlede finansiering fra EU-midler mindst 700 mio. kr. I 2020 er SDU i top 150 på Leidens verdensrangliste for vægtede citationer 9

11 INTERNATIONALISERING Globaliseringen rummer både krav til og muligheder for SDU. Det internationale perspektiv spiller en stadigt større rolle i de faglige problemstillinger, vi beskæftiger os med. Viden skabes i stigende grad i internationale netværk og med finansiering fra internationale kilder, og danske virksomheder efterspørger i stigende grad kandidater med internationalt udsyn. SDU er et internationalt universitet med stærke samarbejdsrelationer og med studerende og medarbejdere fra hele verden. SDU vil udbygge den høje grad af internationalisering ved at tilstræbe, at flere studerende og ansatte søger ud i verden og opdyrker kompetencer, der gør dem endnu mere værdifulde for såvel videnskaben som samfundets internationale konkurrenceevne. Og SDU vil tiltrække flere studerende og forskere fra udlandet. Derfor er det væsentligt, at alle SDU s medarbejdere og studerende har kompetencer til at imødekomme kulturel og sproglig mangfoldighed. PÅ NATURVIDENSKAB Det Naturvidenskabelige Fakultet har et stærkt internationalt forsknings- og undervisningsmiljø med udenlandske studerende og medarbejdere. Vi har et udbygget netværk over hele verden, vi indgår i internationale forskningsprojekter og publicerer med udenlandske kolleger. Det Naturvidenskabelige Fakultet er med en fleksibel sprogpolitik og kommunikation på dansk og engelsk en attraktiv og mangfoldig arbejdsplads. Indsats 6: Et internationalt studiemiljø Handlinger: Integrere udlandsophold i studieordningerne Skabe attraktive rammevilkår for udenlandske studerende Øge udbuddet af bachelor- og kandidatuddannelser på engelsk Indsats 7: En international arbejdsplads Handlinger: Øge rekrutteringen af internationale medarbejdere Tilbyde sproglig kompetenceudvikling Øge samarbejde med udvalgte, udenlandske universiteter Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Øge udenlandske medarbejderes inddragelse på alle niveauer Nøglemål: I 2020 er antallet af studerende med ophold i udlandet øget med mindst 50 % i forhold til 2013 I 2020 er mindst 60 % af SDU s publikationer internationale fællespublikationer I 2020 er mindst 20 % af SDU s fuldtidsstuderende fra udlandet I 2020 er mindst 25 % af SDU s videnskabelige personale fra udlandet DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 10

12 SAMFUNDSENGAGEMENT En af SDU s mest markante styrker er det brede samfundsengagement. Det giver særlige forudsætninger for at skabe værdi i tæt samspil med lokale virksomheder, organisationer og offentlige institutioner, herunder sundhedssektoren. Ambitionen om, at vores viden og dimittender skal skabe værdi for omgivelserne, er forankret i vores vision og mission, men værdioverførslen sker ikke altid af sig selv. Eksempelvis kan det være svært for en mindre virksomhed at se værdien i at ansætte den første akademiker. Vi vil derfor gøre endnu mere for at forankre vores ydelser i samfundet. Vi vil tilstræbe, at vores dimittender er parate til arbejdsmarkedet, når de forlader universitetet, og at flere af dem etablerer egen virksomhed. Vi vil arbejde for, at en større del af vores forskning bringes i anvendelse og skaber værdi uden for den akademiske verden. Og vi vil gå mere aktivt og offensivt ind i afsætningen af både viden og dimittender til det omgivende samfund. Det er vigtigt, at SDU s medarbejdere engagerer sig i det omgivende samfund gennem vidensudveksling og formidling samt gennem samarbejdsrelationer og partnerskaber. PÅ NATURVIDENSKAB De nye erkendelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet bringes i spil på flere måder. Vores kandidater og ph.d. studerende er attraktive og efterspurgte for det private og offentlige arbejdsmarked. Vores forskning danner grundlag for licens- og samarbejdsaftaler med virksomheder, virksomhedsopstart og udveksling af medarbejdere mellem universitet og erhverv. Det Naturvidenskabelige Fakultet tilbyder forskningsbaseret efter- og videreuddannelse og deltager i udviklingen af undervisning og læring gennem hele uddannelsessystemet. Indsats 8: Ydelser til samfundets behov Handlinger: Øge kommercialisering og anvendelighed af forskningen Tilbyde relevant og attraktiv efter- og videreuddannelse Øge deltagelse i den offentlige debat og formidling af viden, herunder den forskningsbaserede myndighedsbetjening Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Synliggøre fakultetets innovative forskningsprojekter i kommercialiseringsøjemed, blandt andet ved gennemførelsen af en årlig innovationskonkurrence samt ved at prioritere ressourcer til projektmodning Bidrage til at konsolidere SDU s inkubator-miljø med laboratoriefaciliteter Udbygge Det Naturvidenskabelige Fakultets samarbejde med offentlige institutioner og NGO er 11

13 Indsats 9: Regional forankring Handlinger: En tydelig og opdateret forsknings- og uddannelsesprofil for campusser uden for Odense Øge samarbejdet med Odense Universitetshospital og det regionale sundhedsvæsen i øvrigt Etablere erhvervssamarbejde i alle campusbyer Supplerende handlinger på Naturvidenskab Engagere Naturvidenskab på SDU-campusser uden for Odense Lede Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring sammen med University College Lillebælt og University College Syddanmark Nøglemål: I 2020 er andelen af beskæftigede akademikere i Region Syddanmark og Region Sjælland mindst fordoblet i forhold til 2013 I 2020 er antal samarbejdsaftaler mellem forskere og private og offentlige virksomheder øget med 50 % i forhold til 2013 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 12

14 DEN GODE ARBEJDSPLADS Det Naturvidenskabelige Fakultet praktiserer involverende ledelse. Vi har fokus på trivsel og arbejdsmiljø og arbejder for enkelhed og gennemsigtighed i arbejdsgange og procedurer. Det Naturvidenskabelige Fakultet arbejder på at sikre en mangfoldig og dynamisk arbejdsplads præget af tillid, selvstændighed og frihed i arbejdsplanlægningen. Vi tager ansvar for at skabe en anerkendende kultur. Indsats 10: Indflydelse Handlinger: Sikre medarbejderinddragelse og fremme medarbejderengagement Understøtte intern kommunikation Indsats 11: Udviklingsmuligheder Handlinger: Sikre systematisk kompetenceudvikling og kompetent karrierevejledning Arbejde for ligestilling, Give plads til faglig og kulturel forskellighed Arbejde åbent og aktivt for arbejdspladsens udvikling Indsats 12: Trivsel og ånd Handlinger: Prioritere og balancere opgaver og ambitioner i relation til ressourcer Understøtte ambitioner og ekspertise og sikre plads til forundring og fordybelse Indrette arbejdsmiljøet, så det understøtter opgaveløsning og vidensdeling Understøtte faglige og sociale aktiviteter på tværs af fakultetet 13

15 FAKTA OM SDU SDU har forskning og uddannelse fordelt på fem fakulteter: Det Humanistiske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Det Tekniske Fakultet SDU har pr. oktober studerende, heraf studerende fra udlandet og en omsætning på 2,8 mia. kr. SDU s resultater inden for forskning og uddannelse er opnået ved stor og engageret indsats af universitetets i alt medarbejdere, hvoraf er videnskabeligt personale og er teknisk og administrativt personale. Antal Ph.d.-studerende: 550 (præcist 546) SDU er markant tilstede i det sydlige Jylland, på Fyn og på Sjælland, hvilket sikrer en stærk, lokal forankring. SDU er til stede i seks byer: Esbjerg, Kolding, København, Odense, Slagelse og Sønderborg. SDU udbyder en stor del af uddannelserne på engelsk, og SDU s forskning har en høj grad af internationalisering. Det giver et globalt udsyn. SDU er etableret i 1966 og har været igennem kraftig vækst inden for uddannelse og forskning. SDU er et fusionsuniversitet, hvor i alt 11 tidligere selvstændige institutioner har sluttet sig sammen. De fysiske rammer er løbende blevet udbygget og forbedret for at dække de øgede behov. Der er blandt andet opført nye bygninger i Sønderborg og Kolding, og i Odense et det besluttet at bygge nye bygninger på Campusvej til både Det Tekniske Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. SDU i Odense vil således være samlet, når Odense Universitetshospital flytter til området ved SDU. I udbygningen af de fysiske rammer lægges vægt på at fremme mulighederne for tværvidenskabeligt samarbejde - både mellem enheder internt på universitetet og eksternt til samarbejdspartnere, eksempelvis hospitaler og andre uddannelsesinstitutioner. DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 14

16 OM NATURVIDENSKAB Det Naturvidenskabelige Fakultet har forskning og uddannelse fordelt på fire institutter: Biologisk Institut Institut for Biokemi og Molekylær Biologi Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Institut for Matematik og Datalogi Det Naturvidenskabelig Fakultet er lokaliseret på Campus Odense. Fakultetet har bachelor- og kandidatstuderende heraf ca. 220 studerende fra udlandet, og vi har 152 ph.d. studerende, hvoraf 69 er udenlandske ph.d. studerende. Det Naturvidenskabelige Fakultetets forventede omsætning i 2014 er på 348 mio. kr., hvoraf 45 % udgøres af eksterne midler. Der er ansat 485 medarbejdere, hvoraf 238 er videnskabeligt personale, og 148 er teknisk og administrativt personale. Af det videnskabelige personale er ca. halvdelen fra udlandet. Det Naturvidenskabelige Fakultet udbyder en del kandidatuddannelser på engelsk, og vores forskning har en høj grad af internationalisering. (2013/2014 tal) Vores historie Allerede fra etableringen af Odense Universitet i 1966 var der et Natur- og Lægevidenskabeligt fakultet. Dette optog i de første år kun studerende på medicinstudiet, og der oprettedes kun naturvidenskabelige institutter i det omfang, det var nødvendigt for et give de medicinstuderende en forskningsbaseret undervisning i naturvidenskabelige discipliner. Kemisk Institut oprettedes allerede i 1966 og i de følgende år fulgte Biokemisk Institut (1967), Institut for Molekylær Biologi (1968) og Fysisk Institut (1970). Disse varetog indtil 1972 udelukkende undervisning af medicinstuderende, men planlagde samtidig en række naturvidenskabelige uddannelser, og fra 1972 optoges så 300 studerende på en fælles natur- og lægevidenskabelig basisuddannelse. I 1972 etableredes Matematisk Institut og i 1973 Biologisk Institut. Hermed var naturvidenskab etableret i fuld bredde. I 1974 udsendte Undervisningsministeriet bekendtgørelsen om de naturvidenskabelige kandidatuddannelser, og der oprettedes et selvstændigt naturvidenskabeligt fakultet nu I 1984 nedsattes en arbejdsgruppe med medlemmer fra Kemisk Institut og Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, som arbejdede med planerne om en fælles diplomingeniøruddannelse i kemi. I 1986 blev de første studerende optaget på denne uddannelse. I 1990 erne øgedes antallet af tekniske uddannelser, først som cand. tech. uddannelser og sidenhen som civilingeniøruddannelser, hvilket betød, at der i midten af 90 erne oprettedes et 15

17 Datateknologisk Institut, hvor flere af de tekniske uddannelser var hjemmehørende, samt at fakultetet ændrede navn til Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet. I 1997 blev Datateknologisk Institut til Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet i forbindelse med, at A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal bevilgede universitetet 80 mio. kr. til opførelse og drift af instituttet. Instituttet blev indviet i I mellemtiden var fusionsuniversitetet Syddansk Universitet blevet etableret i august Ved denne fusion havde Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet fået ansvaret for ingeniøraktiviteterne i Sønderborg, herunder for det nyoprettede (1999) Mads Clausen Institut, som var etableret ved hjælp af en flerårig driftsbevilling fra Bitten og Mads Clausens Fond. Da Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum blev indfusioneret i Syddansk Universitet i 2006, blev det besluttet at oprette et selvstændigt teknisk fakultet, som overtog flere aktiviteter, herunder Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet og Mads Clausen Instituttet fra fakultetet, som ved denne lejlighed igen fik sit oprindelige navn, Det Naturvidenskabelige Fakultet. I løbet af årene er der også foretaget flere organisationsændringer. I 1988 blev Institut for Matematik til Institut for Matematik og Datalogi. Biokemisk Institut og Institut for Molekylær Biologi blev i 2000 til Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, og i 2006 blev Fysisk Institut og Kemisk Institut sammenlagt til det nuværende Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 16

18 Bilag 1.2 Research Advisory Board Ref.: tel Monday, May 26, 2014, from Attendees: Henrik Pedersen, Jesper Wengel, Birgitte H. Kallipolitis, Finn Kirpekar, Rolf Fagerberg, Claudio Pica, Frants Roager Lauritsen, Marianne Holmer, Martin Svensson, Donald Eugene Canfield, Christine McKenzie, Susanne Mandrup, Eva Sophia Myers Absent with apology: Ole Nørregaard Jensen, Ronnie N. Glud, Per Lyngs Hansen The minutes: ) Since the last meeting: a. Meeting with the vice-chancellor i. The vice-chancellor was very interested and asked a lot of good questions. In the last session of the meeting, some of NAT s researchers gave their inputs on how research at SDU can be lifted to a higher level. b. IMADA and Biology: i. Biology: Annette Baudisch from Germany will start at Biology in August, and she will do research on aging at Max Planck Center Odense. ii. IMADA: two new employments in computer science and bioinformatics. c. Applications for DNRF, Centers of Excellence on to the 2 nd round d. Recruitment of a professor, Danish Diabetes Academy i. NAT is going to recruit a new professor for this position. e. Taste for Life, The Nordea Foundation, DKK 38m : Ole G. Mouritsen received a grant from the Nordea Foundation. f. The Dean also informed that about 15 researchers have applied for Sapere Aude, and 8 for ERC: i. Don Canfield commented on whether people get advice on their applications. Susanne Mandrup has helped several researchers with their applications for ERC, and Jesper Wengel is also available for application advice if SOS needs it. g. Claudio Pica: status on the High Performance Computer is that the IT-department is currently going through applications from different suppliers. It is expected to be up and running by 1 January Presently, Claudio Pica isn t receiving enough information from Kurt Gammelgaard, which is a problem. Henrik Pedersen will address this ) Input from the Committees: 15 min. each h. Headhunting (Donald Canfield, Susanne Mandrup and Ole Nørregaard): i. The committee proposes two models: a reactive and a proactive approach ii. One approach could be to establish efficient search committees. The following should be considered: 1. Should the committees be at each department? 2. Should they be standing committees? iii. At the moment, it varies from department to department if they have search committees, and how well it works.

19 Ref.: tel iv. Conclusion: the Dean will come up with a proposal for search committees together with the management group. i. Talent development (Marianne Holmer, Christine McKenzie and Ronnie Glud) 1. The Faculty should dedicate 3-5 PhD stipends per year to this purpose. 1-2 postdoc fellowships to excellent PhD students and startup packages. Startup packages are already done a lot, but it isn t visible enough. The Dean will look into this. Henrik Pedersen informed that in the past, NAT enrolled 50 PhD students (per year), but today the number is 40 PhD students. The 3+5 study program is a possibility for fullyfinanced PhD s. There is a limitation on how many fully financed PhD students we can enrol: Martin Svensson added that the departments already have some funding for PhD s. He highly valuates this and wants to keep the PhD s at department level. Frants Roager Lauritsen: if 5 PhD fellowships are given back to the faculty, it will result in less co-financing Conclusion: Henrik Pedersen will follow up on the 3+5 program and the possibility to ask PhD students to finish in time and then work 3-4 months extra to write two more papers to strengthen their CV. FAK-SEK has made a list of the startup packages since The list is attached to the minutes. j. Possibility of refuge (Finn Kirpekar, Frants Lauritsen and Birgitte Kallipolitis): this will be discussed at the next meeting. Finn will send out some material for the group ) Research-based teaching while attracting funds for research Henrik Pedersen wanted to discuss how we handle the fact that starting up a new research direction is as difficult as starting up a new company. Sometimes people are employed on the basis of teaching needs. Don Canfield: it s always best to take the best researcher within an area, instead of choosing someone only for teaching. Martin Svensson: excellent teachers could be recruited for the first year courses ) New ideas input from everyone ) Next meeting Everyone is asked to evaluate how the board is working. The next meeting will be held in early October.

20 Bilag 2.1 Dato: Juni 2014 Ref: HP/tel Vejledning til at opgøre undervisningsindsatsen (UVI) 2014 Denne tekst bør læses med det medfølgende regneark åbent eller printet. Spørgsmål til arket stilles Fakultetssekretariatet (Tina Ellehuus Larsen). Opgørelsen dækker undervisning afholdt i 1. og 2. semester i det akademiske år 2013/2014. Hermed kan den sammenholdes med STÅ-opgørelsen. Personkategorier De fem kategorier: VIP, T-VIP, PhD, TAP og DVIP har hvert sit faneblad i regnearket. Se nedenfor. Undervisningskapacitet I regnearkets første sektion bliver undervisningskapaciteten udregnet for hver medarbejder i de fem angivne stillingskategorier (og andre ikke-faste lærere, se fanebladet T-VIP) samt for instituttet samlet. Undervisningsforpligtelsen er for lektorer og professorer i udgangspunktet 560 arbejdstimer om året på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Adjunkter og post docs har en lavere grad af undervisningsforpligtelse (i udgangspunktet på henholdsvis 385 og 192,5 arbejdstimer). For Ph.d.-studerende er undervisningsforpligtelsen i udgangspunktet 3*280 arbejdstimer, som afvikles over 3 år. Se beregningsgrundlaget i regnearket under undervisningskapaciteten og særligt vedrørende ph.d.- studerende nedenfor. Frikøb Dekanen kan tildele frikøb. Dekantildelt frikøb sker fortrinsvist ved følgende to typer omstændigheder: 1) medarbejdere på 100% ekstern finansiering underviser kun 50% af normen og 2) medarbejdere med særlige administrative opgaver frikøbes helt eller delvist afhængig af opgaven. Satserne og normerne for beregning af denne type frikøb listes nedenfor En tredje type dekantildelt frikøb er af individuel karakter og skal forhandles i hvert enkelt tilfælde. Dekantildelt frikøb (i regnearket benævnt Frikøbsfunktion Dekan) medfører reduktion af instituttets overordnede undervisningskapacitet. Institutlederen har også mulighed for at tildele frikøb (i regnearket benævnt Frikøbsfunktion Institut), som dog ikke medfører reduktion af instituttets samlede undervisningskapacitet. Nedenstående redegør for normer, regler og rammer for dekan- og institutfrikøb som fastsat af fakultetets ledelsesgruppe. DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 1

21 Normer for beregning af kapacitet Regler for indsats: Undervisningsforpligtelsen udgør i udgangspunktet 560 arbejdstimer om året for lektorer og professorer, 385 for adjunkter. For ph.d.-studerende er undervisningsforpligtelsen 3*280 arbejdstimer, som afvikles over tre år. De særlige regler, der gælder for ph.d.-studerende, er uddybet nedenfor Indsatsen for Specialer på 60 ECTS er 50 arbejdstimer Specialer på 30 ECTS er 25 arbejdstimer Bachelorprojekter er 15 arbejdstimer Førsteårsprojektet er 35 arbejdstimer Ph.d.-vejledning er 90 arbejdstimer Kvalificerende eksaminer er 50 arbejdstimer Forelæsning med mere end 200 tilmeldte holdt 1. gang ganges med en faktor 5 Forelæsning med mere end 200 tilmeldte holdt for 2. gang ganges med en faktor 4 Øvrige forelæsninger holdt 1. gang ganges med en faktor 4 Øvrige forelæsninger holdt for 2. gang ganges med en faktor 3,5 *1 eksaminatoriehold ganges med en faktor 3* *Ved mere end eet hold af samme slags, for hold 2-n ganges med en faktor 2,5* *1 øvelseshold ganges med en faktor 3* *Ved mere end eet hold af samme slags, for hold 2-n ganges med en faktor 2,5* For ph.d.-studerende gælder ovenstående satser, dog med undtagelse af de med * markerede, som istedet ganges med en faktor 3,5 Regler for frikøb 1. medarbejdere på 100% ekstern finansiering underviser 50% af normen 2. medarbejdere med særlige administrative opgaver frikøbes helt eller delvist: Dekan: 560 arbejdstimer Institutleder 560 arbejdstimer Studieleder for Naturvidenskab 350 arbejdstimer Studieleder for Farmaci 210 arbejdstimer Ph.d.-skoleleder 210 arbejdstimer Studieudvalgsformand på institutter 280 arbejdstimer Censorformand 210 arbejdstimer Evt. prodekan 350 arbejdstimer Eksempel For dekan Henrik Pedersen skal der skrives P for Professor, hvilket automatisk giver en årlig kapacitet på 160 x 3,5 timer. Imidlertid skal der under Frikøbsfunktion Dekan skrives, at han er fakultetsleder med frikøb på 560 timer, så hans kapacitet til undervisning er 0. DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 2

22 Nærmere beskrivelser af normer samt vejledning til udfyldelse af skemaet Faktisk undervisningskapacitet Når den faktiske undervisningskapacitet skal udregnes, har fakultetets ledelsesgruppe lagt vægt på, at kurser med over 200 tilmeldte tæller med en større faktor, ligesom et kursus, der afholdes første gang af en medarbejder, også tæller med en større faktor. Således tæller 20 timers konfrontation på kurser med over 200 tilmeldte afholdt første gang som 100 arbejdstimer, idet faktoren er 5. De anvendte kursusnumre er de kanoniserede for fagelementerne eksempelvis MM501. Under Antal skrives det samlede antal konfrontationstimer. I sammentællingen indgår også projekter, som udfyldes længere nede i dokumentet, men sammentælles på dette niveau i dokumentet. Søjlen med UVI for underviser (UVI = undervisningsindsats) er dennes samlede antal timer divideret med den samlede kapacitet for personen. Frikøbsfunktion Dekan I felterne under denne overskrift angives det antal arbejdsstimer, som er bevilget instituttet af dekanen, som kompensation for en medarbejder med en speciel administrativ opgave, fx studieleder (se ovenfor). Andre forhold kan også udløse dekantildelt frikøb, fx reduktion i forbindelse med ekstern finansiering eller andre gældende forhold, fx barselsorlov eller sabbatorlov, som dekanen har bevilget. Se også nedenfor. Ekstra kapacitet af eksisterende kompetence, DVIP I Ekstra kapacitet af eksisterende kompetence er den kategori, der skal bruges til at opgøre den tilkøbte kapacitet (DVIP i form af eksterne lektorer, undervisningsassistenter eller instruktorer) inden for de kompetencer, som allerede findes på instituttet. Det kunne være en instruktor i MM501. Dette medgår ikke i den senere udregnede samlede kapacitet for instituttet. Hvis den samlede undervisningsindsats er meget lav for et institut, men summen i dette felt med ekstra kapacitet af eksisterende kompetence er meget høj, så kan institutlederen overveje at omfordele de økonomiske midler til andre formål. Ekstra kapacitet af ikke-eksisterende kompetence, DVIP II Den Ekstra kapacitet af ikke eksisterende kompetence kunne fx være en ekstern lektor i Administrativ Miljøkontrol på Biologisk Institut, hvor der ikke er en jurist i VIP-gruppen. Projekter Ved opgørelse af projektundervisningen er faktorerne angivet, ligesom søjlerne i diagrammet angiver, om der skal oplyses antal timer, antal ECTS points, antal færdiggjorte projekter i året (eksempelvis tæller Ph.d.- studerende først ved afslutningen af projektet) eller antal studerende på afsluttede ITEK-kurser. Sammentællingen tilbageføres til tidligere i dokumentet, hvor den individuelle undervisningsindsats udregnes. De sidste to sammentællinger er summen af de individuelle arbejdstimer divideret med summen af kapaciteten. I denne sammentælling er Kompensation samt D-VIP I og II ikke talt med. Frikøbsprocent Der udregnes en samlet frikøbsprocent for instituttet. Historisk har procenten af frikøb på fakultetet ligget på 15% af den arbejdstid, der går til undervisning og af den samlede arbejdstid, hvoraf ca 35-40% er allokeret til undervisning, udgør frikøbet derfor historisk ca 5%. DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 3

23 VIP/D-VIP ratio Der udregnes forholdet mellem timer undervist af VIP kontra D-VIP. Fanebladet VIP Her opgøres undervisningsindsatsen for alle faste lærere (professorer og lektorer samt adjunkter i uddannelsesstillinger, som er garanteret, at stillingen indlejres ved opslag), idet der også medtages personer under indlejring. Fanebladet er obligatorisk. Fanebladet T-VIP Her opgøres undervisningsindsatsen for alle ikke-faste lærere. Til kategorien hører ikke-indlejrede adjunkter, postdocs, gæsteprofessorer og -lektorer med defineret kapacitet etc. Fanebladet er obligatorisk. Fanebladet Ph.d. Her opgøres undervisningsindsatsen for alle ph.d. er. Fanebladet er ikke obligatorisk. Fanebladet TAP Her opgøres undervisningsindsatsen for det teknisk-administrative personale, som bidrager til undervisningen. Fanebladet er ikke obligatorisk. Fanebladet DVIP Her opgøres Ekstra kapacitet af eksisterende kompetence, DVIP I samt Ekstra kapacitet af ikke-eksisterende kompetence, DVIP II. Personerne i disse grupper tilhører alle en af kategorierne instruktor, undervisningsassistent eller ekstern lektor. Det bemærkes, at studentermedhjælpere ikke medtages i undervisningsopgørelsen, da de ikke gennemfører selvstændig undervisning. Desuden indsættes her dekantildelt kompensation, da den kan bruges til at købe DVIP er for. Fanebladet er obligatorisk. Institutlederne tilføjer en simpel optælling af undervisning (konfrontationstimer) udført af erhvervsph.d. er, gæster og andre som ikke forventes at undervise, men alligevel bidrager. Særligt vedrørende ph.d.-studerende Ph.d.-studerende har en arbejdsforpligtelse på 3 x 280 timer, som afvikles over tre år. For hver ph.d.- studerende angives årets kapacitet ved at regulere med Frikøbsfunktion Institut. Nogle ph.d.-studerende afvikler deres arbejdsforpligtelse på anden måde end ved undervisning. Er det aftalt, at den pågældende skal undervise 140 timer første år, så skrives der 140 under Timer frikøbt under Frikøbsfunktion Institut og dermed 140 timer under årets Kapacitet. Har den ph.d.-studerende afviklet al sin undervisning i løbet af de to første år, så har den pågældende ingen arbejdsforpligtelse det tredje år. Derfor viser kapacitetssøjlen 0 det tredje år. Kapaciteten for ph.d.-studerende kan a priori frikøbes til andre ting. For hver ph.d.- studerende skal kapaciteten reduceres i forhold til andre ting. Det er institutlederens ansvar, at dette registreres i regnearket. Læs desuden mere i Naturvidenskabs model for afvikling af pligtarbejdstimer, som kan findes på fakultetets hjemmeside her. DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 4

24 Særligt vedrørende barselsorlov Medarbejdere på barselsorlov frikøbes med n/12 * 560 arbejdstimer, hvor n= antal barselsmåneder i det givne år. Frikøb i forbindelse med barsel registreres under Frikøbsfunktion Dekan. Særligt vedrørende kontraktlige forpligtelser (grundforskningscenter, visse stipendier mv.) Der kan være kontrakter, som giver frikøb, og det er institutlederens ansvar, at dette frikøb registreres kor- rekt i regnearket. For frikøb i forbindelse med kontrakter kan kapaciteten beregnes på to måder: 1. på grundlag af den normerede arbejdstid for en universitetsansat (1640 arbejdstimer plus ferie) 2. på grundlag af den normerede undervisningstid for en universitetsansat Hvis kontrakten fx siger, at undervisningen højst må udgøre 20% af arbejdstiden, så må den ansatte højst undervise 328 timer, hvorved frikøbet så udgør 232 timer (dette gælder visse stipendier, fx STENO). Dette registreres under Frikøbsfunktion Dekan. Hvis kontrakten fx siger, at den ansatte højst må undervise 50% af undervisningsforpligtelsen, så må den ansatte højst undervise 280 timer, hvorved frikøbet udgør 280 timer (dette gælder visse kontrakter fx Grundforskningscentre). Dette registreres under Frikøbsfunktion Dekan. Andet frikøb Medarbejdere, der ønsker at frikøbe sig fra undervisningen via eksterne midler, kan bevilges dette ønske af institutlederen, men dette udløser ikke reduceret kapacitet. Der tilføjes en bemærkning om, at medarbejderen er frikøbt i x timer. Dette registreres under Frikøbsfunktion Institut. Medarbejdere på orlov udløser reduceret kapacitet og skal derfor registreres under Frikøbsfunktion Dekan. Der skal indføjes en bemærkning om, at vedkommende er på orlov. Medarbejdere, som er sygemeldt, udløser ikke reduceret kapacitet. Der skal indføjes en bemærkning om, at vedkommende er sygemeldt. Dette registreres under Frikøbsfunktion Institut. 11. juni 2014 Ledelsesgruppen Det Naturvidenskabelige Fakultet DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 5

25 Bilag 3.1 Tidsforbrug i forbindelse med diverse opgaver forbundet med at være den ansvarlige lærer for BMBXXX (>100 studerende, 2. år). Opgaver Tid (h) Kommentarer Forelæsninger 12 Seks dobbelt timer i november Forberedelsen til forelæsninger Forberedelse til eksaminatorietime 25 Pensummet opdateres hvert år, nye udgaver af lærebøger, opdatering af slides, brug af Blackboard, koordinering med andre kurser. 15 Møder, koordinering med tre eksaminatorielærere, gennemgang af opgaver til eks. timer. Skemalægning 8 Kunne har været meget længere, men jeg opgav at bruge mere tid på det da jeg opdagede at farm og nat studienævner var slet ikke koordinerede mht. deres semesterindretning (bl. a.). Eksamen (jan 2013) 28 Opgaver skal være nye hver gang, og indenfor pensummets rammer. Opgaver skal være fuldstændige utvetydige ellers kommer der klager, som tager endnu mere tid at behandle. Rettelse af eksamen (jan 2013) 22 Her har vi en sjælden glædelig udvikling, hvor opgaven tager mindre tid end før. Takket være den elektroniske eksamensform. Rettelsen tog tidligere ca. 40 h. Diskussioner med censoren og genrettelse af sætter som ligger på vippen mellem to karaktergrad er stadig nødvendige. Reeksamen (juni 2013) 28 Reeksamen tager lige så lang tid at forberede, selvom der er færre studerende til reeksamen Rettelse af reeksamen 11 Men mindre tid at rette. Kontakt med studerende uden for undervisningstimer 25 Der kommer mange mails, og mange studerende på uanmeldt besøg på mit kontor. Her er der næsten uden undtagelse tale om svage studerende med problemer af den ene eller anden art. Tit har de dumpet i fag som er obligatorisk før BMBXXX, men har fået eller vil få lov til at læse videre. De har fået at vide at de skal stå i centrum (!) og derfor kan man ikke afvise dem uden at prøve at hjælpe dem.

26 Sære tilfælde blandt studerende, der får specielle dispensationer Behandling af klagesager. 35 Her var der taler om én studerende i 2013, der skulle have en særeksamen (men et originale eksamenssæt) og en specielt opsætning med brug af Adobe Connect. 0 Hvis alt foroven bliver lavet ordentligt kommer der ikke klager, i hvert fald ikke nogen hvor studerende kan få medhold. Total 209 Konklusion: Total akkrediteret tid 12 timer; Faktisk tid 209 timer.

27 Bilag 3.2 Timeregnskab, DM22 efterår 2006 Rolf Fagerberg 7.5 ECTS obligatorisk kursus (2. år). Kørt for tredie gang. To obligatorisk projekter undervejs, skriftlig eksamen. Antal studerende til eksamen: under 20. Arbejdstimer i alt: 200.

28 Afregning af een rejse i det elektroniske system TEM: 55 minutter. En meget typisk afregning. I detaljer: En standard konferencerejse (tog, fly, taxi, hotel, konferencegebyr, time/dagpenge). Rejsekvitteringer var klar ved arbejdets begyndelse. Jeg har tidligere brugt TEM til afregning af ca. 10 rejser, sidste gang ca. 6 måneder før, har korte noter fra mig selv om brug af TEM. Scanner står tæt på mit kontor. Eneste "ekstra" tidsforbrug i forhold til minimalt muligt: jeg checker i min webbank de aktuelle kurser for hver VISA-betaling (da TEMs automatiske kurs altid er noget lavere), hvilket står for mindre end 10 minutter af de 55. Rolf Fagerberg, 10/

29 Sheet1 Tidsforbrug DM535, Lene Monrad Favrholdt, E13 5 ECTS, 1.årskursus, undervist flere gange af underviser, denne gang første gang med studerende fra TEK også Obligatorisk projekt undervejs, skriftlig eksamen til sidst. 117 studerende til eksamen, 27 til reeksamen. Forelæsninger Undervisning 24 Forberedelse Ugesedler Instruktormøder 9 9 Adm: skema m.m. 4 4 Kommunikation med andre undervisere på 1. semester datal 8 8 SFV-timer Møder, inkl. Forberedelse o 5 Indhold til SFV-timer Obl. Opg. Udarbejde 9 Rette 21 Håndtering af snyd i forbind 5 35 Eksamen Udarbejde sættet 14 Spørgetime 2 Rette Reeks. obl. Opg. Udarbejde 3 Rette 3 Reeksamen Udarbejde 7 Rette 9 Evaluering, inkl handlingsplan 3 I alt 245 Page 1

30 Timeregnskab, DM823 efterår 2013 Rolf Fagerberg 5 ECTS valgfrit kursus (4. år). Kørt for anden gang. Obligatorisk projekt undervejs, mundtlig eksamen. Antal studerende til eksamen: 4. Arbejdstimer i alt: 117. For detaljer, se bilag.

31

32

33 Timeregnskab, MM501 Calculus I, efterår 2010, Jessica Carter Førsteårskursus på naturvidenskab, 5 ECTS, ca. 250 tilmeldte studerende. Undervist for første gang af underviser. Undervejs i kurset var der et projekt, som blev for-rettet af instruktorerne, og efterrettet/checket af underviser. Derudover var der obligatoriske opgaver samt en skriftlig eksamen til sidst i forløbet. Arbejdstimer i alt: 294. For detaljer, se bilag.

34

35 Timeregnskab for Studiepraktik I datalogi, uge 43, Ca. 20 gymnasielever til knap tre hele dage med undervisning, foredrag og møder med studerende. Organisator og underviser: 28 timer Andre undervisere: 13,5 timer IMADA-studerende (ubetalte): 10 timer I alt 41,5 VIP-timer (og 10 gratis studentertimer). For detaljer, se bilag.

36

37 FF506 Fall semester First year course. Fernando Colchero. First time teaching this course, second time course ran. Responsible for 5 ETCS of the total 10 ECTS of the course. Number of students: 140. Exam was e-tests. week Quizzes Handouts prepare lecture prepare lab prepare exercises Prepare exam Teaching Videos TA meeting TOTAL , , ½ ,5

38 Bilag 3.3 PLH rev. Vedr. timeregistrering på FKF Jeg har i dagene omkring 10. marts 2014 modtaget rapporter fra de to VIPer på FKF, der har påtaget sig at foretage time- og arbejdsbelastningsregistrering for Akademisk Råd. De to personer er hhv. en kemiker og en farmaceut. De to fik ved arbejdets begyndelse i efteråret 2013 nogle generelle anvisninger af mig og har tillige fået tilsendt noget materiale (fra Rolf Fagerberg), som er indgået i forberedelsen af registreringen på IMADA. Jeg har desuden afholdt et længere møde med de to kolleger, før de indsendte deres rapporter. Bortset herfra har jeg ikke blandet mig i registreringen. De to kolleger går til opgaven på hver deres måde og rapporter lidt forskelligt. Kemikeren fortalte mig ved vores samtale, at dennes samlede arbejdstid er ca. 50 timer fordelt jævnt over alle årets 52 uger, eller ca timer fordelt på 46 uger. I sin rapport koncentrerer vedkommende sig om undervisning og vejledning og konkluderer, at timeforbruget er 1145 timer pr. år, svarende til i nærheden af 25 timer om ugen i 46 uger - fordelt på 3 kurser, vejledning af førsteårsprojekter og vejledning af 2 PhD- og 1 MSc-studenter. Kemikeren angiver i sin rapport, at administrative byrder er betydelige i forbindelse med driften af ikke bare store kurser. Det fremhæves, at dårlig skemalægning og bøvl ved eksamensforberedelse er tidsrøvende. Farmaceuten, vurderer at dennes arbejdsbelastning er stor og stigende den var før 60 timer om ugen i alle arbejdsuger men er nu ca. 70 timer om ugen. Farmaceuten angiver, at fordelingen af arbejdstid er således, at administrative byrder tager lige så meget som den tid, vedkommende kan afse til egen forskning (projekter, laboratoriedrift OG artikelskriveri), nemlig ca. 25 % af arbejdstiden. Vejledning (førsteårsprojekter og bachelorprojekter) udgør 20 % og undervisning (2 kurser) 15 % af arbejdstiden, og tilsammen giver det 35 % eller 24,5 timer på en 70 timers arbejdsuge, hvilket stemmer nogenlunde med kemikerens angivelser. Det er bemærkelsesværdigt, at farmaceuten angiver, at undervisnings- og især vejledningsforpligtelser er dramatisk stigende - fra 3 bachelorstudenter i 2013 til forventet 10 bachelorstudenter i Dertil kommer, at farmaceuten for nylig har overtaget en betydelig og tidskrævende studieadministrativ opgave. Farmaceuten angiver ikke om, eller i hvilket omfang, administrative procedurer fremmer eller forsinker løsningen af denne studieadministrative opgave.