Marts Byggede nye boliger for 115 millioner kroner Læs side 2. Vedligeholdelsen er fortsat i top Se side 7

Transkript

1 Marts ÅRGANG Byggede nye boliger for 115 millioner kroner Læs side 2 Vedligeholdelsen er fortsat i top Se side 7 Manden får huset, kvinden får børnene Mere side 18

2 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 19. MARTS 2007 Nybyggeriet ved Stengården Station Byggede nye boliger for 115,3 millioner kroner Omsat i antal boliger, så er antallet af boliger i Arbejdernes Boligselskab i beretningsåret steget med 95. Der er stadig langt mellem byggesagerne, konstaterer bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. 2

3 Byggesager er ikke stort i antal, og alligevel har de i årets løb fyldt en del. Da de som altid har en særdeles høj prioritet, har det været sager, vi har fulgt med stor interesse. Aktuelt har vi kun beskæftiget os med tre sager: Søborgparken, der er opført ved Søborg Hovedgade og Erik Bøghs Allé, Stengården Station og ombygningen af 9. sal i Punkthuset i Høje Gladsaxe, fortæller Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse i beretningen til Repræsentantskabets medlemmer, som mødes mandag 19. marts 2007 på Marielyst Skole. I rollen som driftsherre For Søborgparkens vedkommende var vi kun driftsherre, idet selve bygherrerollen varetages af KPC Byg A/S, med hvem vi har haft et godt og tillidsfuldt samarbejde. Når boligselskabet ikke selv varetager bygherrerollen, er grunden den, at loven om opførelse af nyt alment boligbyggeri for en række år siden blev ændret. Valget af bygherre skal afgøres ved licitation, og da opgaven som følge af de meget komplicerede ejerforhold for de involverede grundejere m.fl. var meget vanskelig, måtte vi erkende, at vi fandt valget af KPC Byg A/S som værende tilfredsstillende. Kaotisk indflytning Imidlertid opstod der i forbindelse med afleveringen af byggeriets 1. afsnit og den ledsagende indflytning af de 30 familieboliger og seks ungdomsboliger flere uheldige episoder. Dels var der vanskeligheder med enkelte tekniske forhold, dels burde styringen af indflytninger have været mere koordineret, således at ikke alle de nye beboere flyttede ind på stort set én gang, hvilket naturligvis gav problemer. Bygherren påtog sig sin del af ansvaret og friholdt Arbejdernes Boligselskab for ekstraudgifter.de øvrige praktiske problemer omkring indflytningen er afklaret med Gladsaxe Kommune og med hvem var en aftale om at en stor del af boligerne var til rådighed i forbindelse med midlertidig genhusning af ældre- og plejebeboere i forbindelse med renovering og istandsættelse i et andet byggeri. og nu til andet afsnit Byggeriets 2. afnit, der omfatter 23 familieboliger og fire ungdomsboliger blev afleveret som planlagt til boligselskabet umiddelbart efter 1. december Indflytningen fandt sted direkte i forlængelse af afleveringen, uden uheld og problemer. Der har kun været afhjælpning af de fejl og mangler m.v., som uundgåeligt vil være i forbindelse med afslutning af en så kompliceret byggesag. Endvidere mangler afslutning af selve byggeregnskabet for projektet. Spændende og attraktivt Efter mange års ihærdigt arbejde sammen med kommunen og andre involverede parter kan bestyrelsen nu se tilbage på afslutningen af en meget vanskelig byggesag fyldt med mangeartede problemer. Når vi gør det, falder blikket på et meget spændende og attraktivt byggeri, der efter vor opfattelse har tilført Søborg Hovedgade og Søborgs Hjerte, som området i daglig tale benævnes, et løft, som vi håber, at ikke blot bebyggelsens i alt 63 lejere, men også områdets øvrige beboere og forretningsdrivende i årene fremover vil trives godt med, skriver bestyrelsen i beretningen til Repræsentantskabet. Cirkelboliger Vort andet reelle nybyggeri, som har arbejdstitlen Stengården Station har tidligere været omtalt i bl.a. Boligbladet. Byggeriet opføres også med KPC Byg A/S som bygherre, og er et såkaldt cirkelbyggeri i to plan med 26 ungdomsboliger. Byggestart fandt sted 1. juli 2006, og byggeriet forventes afsluttet omkring 1. juni Med sin placering på Gammelmosevej tæt op ad Stengården Station er det bestyrelsens opfattelse, at byggeriet ud fra sin stationsnære placering vil være attraktiv for de mange unge under uddannelse blandt andet studerende fra DTU og universitetet. De 26 ungdomsboliger fordeler sig med 16 stk. 2-rums boliger og 10 stk. 1-rums boliger. I forbindelse med projektets afsluttende udformning lykkedes det yderligere at tilføje en hems på bebyggelsens 1-etage, hvilke tilfører byggeriet ekstra kvalitet. Seniorer på toppen Det sidste af de pågående byggeprojekter, som vi i årets løb har beskæftiget os særdeles meget med, er ombygningsprojektet på 9. etage i Punkthuset i Høje Gladsaxe, der tidligere rummede boligselskabets administration, som flyttede til 2. og 3. sal. Projektet blev sat i gang umiddelbart efter flytningen i 2003, men håndværkerne kunne først gå i gang i foråret 2006 efter mange og langvarige afklaringsprocesser. Blandt andet om grundlaget for støtte, plangrundlag samt facadeforhold. Det var vigtigt, at fastholde det karakteristiske formsprog, som punkthusets arkitektur besad. Da samtidig de økonomiske forudsætninger i forbindelse med indhentning af endelige priser ved licitation viste væsentlige afvigelser fra den godkendte anskaffelsessum i forbindelse med støttetilsagnet, tilføjedes yderligere tid til det i forvejen trængte tidsskema for projektet. Gladsaxe Kommune meddelte sin ende- 3

4 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 19. MARTS 2007 lige godkendelse af projektets økonomi omfattende et seniorboligfællesskab med 5 familieboliger og et fællesrum i februar Boligerne var forventet klar først i juli 2006, men en utæthed i en vandforbindelse med efterfølgende udskiftning af et helt stuegulv betød, at udlejningen og fremvisning af boligerne måtte udskydes til sidst i august Stor interesse Ved fremvisningen var der en ganske pæn interesse blandt de mange besøgende, men da det endelig kom til indgåelse af lejekontrakterne, viste det sig imod forventning, at det at bo i et seniorboligfællesskab ikke længere var så attraktivt som ved projektets begyndelse. Naturligvis var huslejens størrelse også en medvirkende faktor, i og med at huslejebeløbet for familieboligerne samtidig skulle bære sin relative andel af lejen for fællesrummet. Tanken om et seniorfællesskab baserede sig på opfordringer fra flere lokale beboergrupper før lokalerne på 9. sal blev ledige. Bestyrelsen måtte konstatere, at interessen for boligfællesskab ikke længere var tilstede. 4 Hurtig beslutning Der var derfor brug for at træffe en hurtig og konsekvent beslutning til løsning af problemet, idet det naturligvis ikke var ønskeligt eller forsvarligt at have en boligafdeling uudlejet. Det blev hurtigt besluttet, at gå fra tanken om et seniorboligfællesskab og i stedet indrette boligerne som en almen boligafdeling, bestående af 6 familieboliger, idet det tidligere fællesrum blev til en 1-rums bolig, skriver bestyrelsen i beretningen. Den fysiske ændring var mulig fordi, boligselskabet allerede fra projektets start havde disponeret indretningen således, at en ombygning til selvstændig bolig var mulig, hvis forholdene omkring et seniorboligfællesskab set længere ud i fremtiden ændrede sig. Men fremtiden kom hurtigere end bestyrelsen havde forudset. Da det kom til stykket, svigtede interessen for at bo i et boligfællesskab, og takket være et godt og velvilligt samarbejde med Gladsaxe Kommune lykkedes det inden for en meget kort frist at få ændret status for boligerne fra seniorboligfællesskab til 6 almene familieboliger. At beslutningen var rigtigt kan ses i, at boligerne meget hurtigt blev udlejet. Med afslutningen af disse tre byggesager er der i beretningsåret opført boliger for 115,3 millioner kroner. Samtidig er antallet af boliger i Arbejdernes Boligselskab forøget med 95 boliger. Vi bygger gerne flere boliger Gladsaxe Kommune er som bekendt stort set udbygget. Den eneste foranstående byggesag ud over renoveringssagerne er p.t. ombygningen af ejendommen Triumfvej 47, som vi i daglige tale kalder Skoleparkens Beboerhotel. Her arbejdes der med planer om ombygning til ældreboliger et projekt, som Gladsaxe Kommune er interesseret i, og som støttes af afdelingens beboere. Arbejdernes Boligselskabs formålsparagraf indeholder bestemmelser om opførelse af alment byggeri, og skulle der til trods for den nuværende kendte situation omkring kommunens udbygning melde sig muligheder for nybyggeri, fortætning, ombygning eller lignende, deltager vi naturligvis gerne, skriver Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse i sin beretning til Repræsentantskabet. Andet afsnit af Søborgparken på Søborg Hovedgade.

5 Nyt grundlag for tilskud fra Fritidsudvalget? Fritidsudvalget skal se på sit kommissorium, så der fremover måske kun gives tilskud til aktiviteter, hvis der også sættes penge af i afdelingen til drift og vedligeholdelse Også Fritidsudvalget har gennem perioden medvirket aktivt i en række aktiviteter, og har via sine udvalgsmedlemmer og suppleanter udført et særdeles godt stykke arbejde. Her peger bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab især på den traditionsbundne AB fest, der holdes i foråret og sensommerarrangementet på Radiomarken. Men ud over disse arrangementer har Fritidsudvalget yderligere en opgave, at bistå boligselskabets bestyrelse med vurdering af ansøgninger i forbindelse med igangsætning af nye (fritids)aktiviteter i afdelingerne. Der har i perioden været ganske få ansøgninger, og de har vedrørt igangværende aktiviteter. Og dem ydes der ikke tilskud til. Der ydes kun tilskud til nye aktiviter, idet bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab forudsætter, at den enkelte afdeling selv står for den fremtidige drift. Det lader desværre ikke til, at det er tilfældet i alle afdelinger. Det synes vi er trist. Det er vor opfattelse, at der i afdelingen som minimum fastholdes det niveau, der var, da aktiviteterne blev sat i gang. Derfor har bestyrelsen bedt Fritidsudvalget om at kigge på kommissoriets rammer og fremkomme med anbefalinger om eventuelle ændringer, således at bestyrelsen kan vurdere om der er behov for en revision. Eksempelvis at afdelingerne i budgettet sætter penge af til både drift og vedligeholdelse, skriver bestyrelsen i beretningen. Boligbladet bringer en efterlysning Boligbladet bliver læst. Det er der ingen tvivl om, men det kniber med at få beboere til at gå ind i Redaktionsudvalget, som er med til at redigere, skrive og udgive Boligbladet. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab må i beretningen med beklagelse konstatere, at mindst to af de nuværende medlemmer af redaktionsudvalget udtræder på Repræsentantskabsmødet mandag 19. marts Det har fået bestyrelsen for boligselskabet til at gå i tænkeboks omkring Boligbladets fremtid. I øjeblikket udkommer Boligbladet fire gange om året. Og det passer med den aktivitetsrytme, der er i boligselskabet, samtidig med, at bestyrelsen finder, at den opfylder sin informationspligt over for beboerne. Derfor lægger bestyrelsen op til debat på Repræsentantskabets møde. Bestyrelsen møder frem med flere muligheder. Den første er, om der er interesserede, som vil indtræde i redaktionsudvalget. Den anden mulighed er, at bladudgivelsen fortsætter uden udvalg, men med interesserede beboere, der ikke behøver være medlem af en afdelingsbestyrelse. En tredje mulighed er, at opgaven med udgivelsen føres videre af boligselskabets administration bistået af en journalist i samarbejde med den ansvarshavende redaktør. Nedskæring i antallet af udgivelser kan også komme på tale. 5

6 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 19. MARTS 2007 Vedligeholdelsen er fortsat i top i Arbejdernes Boligselskab Stationsparken 1 Afdelingerne besluttede, at der i skulle udføres vedligholdelse for over 18 millioner kroner. Pengene er brugt til alt fra legepladser over nye køkkener til renovering af kloaker. Torveparken Vedligeholdelse af afdelinger og boliger i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har altid og vil altid være et væsentligt forhold inden for den almene boligsektor. Uden vedligeholdelse slides bygninger m.v. af den daglige brug, og forfald vil være resultatet. Dermed ville sektorens konkurrenceevne i forhold til andre boligformer hurtigt blive svækket og boligerne vanskelige at udleje. Lovgivningen forebygger dette, og vi kan her kun være enige om, at selv om denne styring generelt anses for tæt og stram,er det korrekt at sørge for at afdelingerne, disses økonomi og vedligeholdelsesmæssige tilstand er bedst mulig. Styringen forebygger samtidig overraskelser af ubehagelig art i form af udsving i huslejen. En jævn huslejeudvikling er efter bestyrelsens opfattelse klart at foretrække, idet det giver beboerne så stor økonomisk tryghed i hverdagen som muligt. Lever op til ansvaret Derfor noterer boligselskabets bestyrelse med glæde, at afdelingsbestyrelserne og 6

7 beboerne fortsat lever op til det ansvar, som beboerdemokratiet åbner muligheden for at udnytte. Ikke blot den almindelige løbende vedligeholdelse samt de arbejder, der efter den planlagte og periodiske vedligeholdelse indgår, også med de større og økonomisk tunge sager der arbejdes med og gennemføres. Nøglen til løsning af de økonomiske mere tunge sager ligger i afklaringen af finansieringen, hvor denne som hovedregel sker ved en kombination af henlæggelser og trækningsret, der eventuelt suppleres med lån. Arbejdet i afdelingen og det aktivitetsniveau vi gennem årene har iagttaget, bekræfter en særdeles god og solid indsats fra afdelingsbestyrelsernes side. I årets løb er der i alt udført forbedringsarbejder for ca. 18,2 millioner kroner. Heraf er værdien af afsluttede arbejder ca. 9,2 Mølleparken 1 millioner kroner, mens arbejder for ca. 9 millioner kroner er uafsluttet på årsafslutningsdagen 30. september Her er der gang i arbejdet Af større afsluttede og igangværende arbejder i afdelingerne kan nævnes: Mølleparken 1: Indvendige døre, radiatorer og kældervinduer samt udskiftning af køkkener Stengårdsparken: Varmeledninger, el, dræn, vinduer og ventilation Pileparken 1: Reservationssystem, vaskerier og badeværelsesrenovering Pileparken 2: Trapper, ramper og SF belægning Borreparken: Udskiftning af gaskedler Lyngparken 1: Udskiftning af kvistvinduer Stationsparken 1: Facaderenovering blok 6 og 7 samt køkkenmodernisering og afløbsanlæg m.v. Kongshvileparken: Kloakarbejder, vinduer og murværk Skoleparken 1: Legepladser, husfacader Kildeparken 1: Kloakarbejder Mølleparken 2: Gavlisolering og kloakarbejder Pileparken 6: Indregulering af varme Torveparken: Tagrenovering og affaldsøer Lyngparken 2: Renovering af badeværelser og kedelrum Egeparken 1: Renovering af køkkener Vadgårdsparken: Facader og gasfyr Kildeparken 2: Renovering af gavl Moseparken: Køkkenmodernisering 7

8 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 19. MARTS 2007 Tre afgørelser med interessante aspekter Østre Landsret fandt, at salget af en almen boligafdeling var i orden, fordi den er en juridisk selvstændig enhed. Sagen indbringes nu for Højesteret, da den har principiel interesse. Landsskatteretten fandt i en anden sag, at almene boligafdelinger ikke er juridiske selvstændige enheder. Og i en tredje sag er det den, som står på lejekontrakten, der har ansvaret for, at husstandens medlemmer opfører sig ordentligt. Gør man ikke det, kan en udsættelse af boligen komme på tale. Hvem ejer de almene boliger? Og hvem kan sætte dem til salg? Det er der kommet en principielt sag ud af. Østre Landsret frifandt Farum Kommune og Socialministeriet, som havde godkendt salget, selv om ejeren AAB ikke ville godkende det. Sagen handler om, at beboerne i en boligafdeling i Farum vedtog at tillade salg af 8 afdelingens almene boliger, skriver boligselskabets bestyrelse i sin beretning til Repræsentantskabet. Da sagen havde principiel interesse, indbragte Boligselskabernes Landsforening, der førte sagen for AAB, denne for Østre Landsret med påstand om, at det var ugyldigt, at Farum Kommune havde ansøgt om, og Socialministeriet godkendt, at boligerne i den pågældende afdeling kunne indgå i forsøget med almene familieboliger til lejerne. Overtrædes Grundloven Boligselskabernes Landsforening og AAB begrundede deres påstand om ugyldighe-

9 den med, at forsøgsordningen ville medføre en tvangsmæssig afståelse af boligorganisationens ejendom til lejerne. Spørgsmålet om der var tale om et ekspropriativt indgreb i strid med Grundlovens 73 over for den pågældende boligorganisation, blev også indbragt for Østre Landsret. Til manges overraskelse blev Socialministeriet og Farum Kommune frifundet, idet Østre Landsret opfattede forsøgsordningen som en generel regulering af ejendomsretten og ikke et indgreb over for AAB. Dermed kom Østre Landsret uden om det egentlige spørgsmål; hvem har ejendomsretten til afdelingernes grunde og bygninger. Er det boligorganisationerne eller er det afdelingens beboere? Efter almenboliglovens ordlyd er det boligorganisationen, der er ejeren, uagtet at selve skødet skal lyde på afdelingens navn. Efter loven er boligorganisationen (selskabet) en selvstændig juridisk enhed, mens afdelingernes selvstændighed alene knytter sig til det økonomiske. Tvangssalg vil derfor være at betragte som ekspropriation. Generel regulering af ejendomsretten Når Østre Landsret i sin kendelse giver udtryk for, at forsøgsordningen er en generel regulering af ejendomsretten og ikke et ekspropriativt indgreb, skyldes dette efter vor opfattelse formentlig to forhold. Det ene forhold er, at sagen er af så principiel karakter, at der ønskes en afgørelse af en højere instans. Det andet forhold er, at det uhyre sjældent ses, at Landsretterne går imod et ministeriums tiltag. Østre Landsrets dom er anket til Højesteret, da sagen er uhyre principiel; er afdelingerne også selvstændige juridiske enheder, eller er de alene økonomisk selvstændige. Vi venter nu på Højesterets afgørelse. Landsskatteretten kom til modsatte resultat Hvor Østre Landsret i sin dom har fastslået, at afdelingerne er selvstændige enheder, har Landsskatteretten, som et er administrativt organ, i en kendelse om moms- og lønsumsafgifter, fastslået at afdelingerne ikke er selvstændige juridiske eller økonomiske enheder. Landsskatteretten fastslår i sin kendelse, at afdelinger i en almen boligorganisation ikke er selvstændige juridiske personer, og at der ikke ved levering af ydelser (ejendomsfunktionærydelser m.v.) er sket leverance af ydelser fra én juridisk person til en anden juridisk person, men alene sket levering af ydelser til selvstændige økonomiske enheder, der er en del af den juridiske person (boligorganisation), som har indbragt forholdet for Landsskatteretten. Det betyder afgørelsen Landskatterettens afgørelse betyder, at der efter dennes opfattelse ikke skal svares moms af ejendomsfunktionærlønninger for funktionærer, ansat under boligorganisationer, eller moms af byggesagshonorar for egne afdelinger, ligesom der heller ikke skal betales lønsumsafgift for det administrative personale. Kendelsen fra Landsskatteretten er ekstra interessant, skriver bestyrelsen i beretningen, fordi den konkluderer, at afdelingerne i en almen boligorganisation ikke er selvstændige juridiske personer hvilket Østre Landsret i forbindelse med sagen om salg af almene boliger ved sin afgørelse uanset formuleringen om, at Forsøgsloven må anses for en generel regulering af ejendomsretten ved sin kendelse efter vor opfattelse må siges at konkludere. Dels forventer bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab, at Landsskatterettens afgørelse inddrages i den ankede sag om salget der indbringes for Højesteret, dels afventer vi med en vis spænding, hvilken stilling Skatteministeriet tager til indbringelse af moms- og lønsumsafgiftssagen videre fra Landsskatteretten til Østre Landsret. Føres sagen videre eller accepterer Skatteministeriet Landsskatterettens afgørelse? Skatteministeriet har en frist på tre måneder til at føre sagen videre ved Østre Landsret. Din husstand skal opføre sig ordentligt Den eller dem, som står på lejekontrakten, har et overordnet ansvar for husstandens adfærd i boligområdet. Alligevel har en afgørelse i Vestre Landsret i en sag fra Århus givet anledning til en vis eftertænksomhed, idet rettens dom lød på udsættelse fra lejemålet. Det drejede sig om en familie i Århus, hvor et barn fra husstanden havde udvist stærk kriminel adfærd i området i form af blandt andet vold og trusler om vold. Vestre Landsrets dom var en stadsfæstelse af byrettens dom. Selv om familien i forbindelse med anken til Vestre Landsret sagde, at der var sket en forbedring af forholdene; blandt andet var en resocialisering startet samt, at der ikke var nye klager over barnet. Derfor mente familien ikke, at der var belæg for byrettens dom. Vestre Landsret var ikke enige med familien og stadfæstede byrettens afgørelse; at familien skulle udsættes af boligen. Sjældne sager Det er heldigvis sjældent, at der her i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe forekommer så graverende tilfælde af misligholdelse, at det gør en udsættelse af boligen påkrævet, skriver bestyrelsen i beretningen. Bestyrelsen håber samtidig, at det ikke må blive nødvendigt at ty til dette alvorlige skridt, som rammer den samlede husstand. Bestyrelsen ser dommen som en sejr for beboerdemokratiet, idet det nu står klart, at boligorganisationen godt må opsige lejemålet, når en beboer har udøvet særlig grov adfærd (vold) over for naboer. Vi håber, at dommen ved sin klarhed har en betydelig præventiv virkning, og at der ikke i Arbejdernes Boligselskab opstår situationer af denne art. 9

10 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 19. MARTS 2007 VK-regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale er ikke de store fans af almene boliger. Stadig økonomiske indgreb over for Landsbyggefonden, den almene boligsektor og de lokale dispostionsfonde, hvor milliarder af lejernes kroner flyttes over i statskassen. Det er ikke tilfredsstillende, skriver Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse i beretningen til Repræsentantskabets møde mandag 19. mars 2007 Oven i dette er der forsøgslovgivningen med salg af de almene boliger samt et udvalg, hvis medlemmer er embedsmænd, som kom med forslag til, hvordan den almene boligsektors fremtid kunne se ud. Ikke mindre end ni fuldt skrevne A4 sider fylder emnet Boligpolitik i beretningen fra bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe til Repræsentantskabet. Og efter bestyrelsens opfattelse med god grund, fordi der står meget på spil for beboerne i den almene sektor. Så meget at bestyrelsen både i 2005 og i 2006 tog initiativ til en indsamling af underskrifter i protest mod de voldsomme økonomiske indhug, som regeringen ville gennemføre blandt andet i Landsbyggefonden. Finansloven et spil i milliardklassen om den almene boligsektor Den almene boligsektor har virkelig været i spil inden for de seneste par år. VK-regeringen og dets støtteparti Dansk Folkeparti samt de Radikale har været på strandhugst i de penge, som lejerne i de almene boliger har stående i Landsbyggefonden og i de enkelte boligselskabers dispositionsfonde. Penge til blandt andet renovering Landsbyggefonden er sammen med boligselskabets egen dispositionsfond dybest set sparekasse eller opbevaringssted, hvor beløb fra de lån i almene boliger, som er udbetalt, fortsat indbetales. Den resterende del af pengene bruges til støtte til nybyggeri og ikke mindst renovering, genopretning og forbedring af de bestående almene boliger. Pengene fra de udbetalte lån havner i de enkelte almene boligselskaber, hvor de kan anvendes til istandsættelse etc. af boligerne. Det var i de fonde, VK-regeringen støttet af Dansk Folkeparti og de Radikale, i forbindelse med finanslovene for 2006 og 2007 gik på jagt efter kontanter. 10

11 Af beretningen fremgår det, at i forslaget til Finanslov for 2006 lagde regeringen op til, at hente 4,4 milliarder af lejernes kroner i Landsbyggefonden. Det svarede til, at hver husstand i den almene boligsektor skulle betale kroner. Året før i 2005 havde regeringen pålagt Landsbyggefonden at indbetale 5,7 milliarder kroner til statskassen. Det svarede til over kroner per almene bolig. Protester i massevis Hvis indgrebet over for Landsbyggefonden i 2006 blev gennemført, som regeringen ønskede det i forslaget til finansloven for 2006, så ville der ikke være penge nok, og det ville betyde højere huslejer og en lavere standard, når det gjaldt vedligeholdelsen. Der var kun ganske kort tid til at protestere over for indgrebet, men det lykkedes bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe at gennemføre en underskriftindsamling, hvor over halvdelen af beboerne skrev under på en protest mod regeringens indgreb. Protesterne samt forhandlinger om et forlig om finansloven for 2006 med Dansk Folkeparti og de Radikale blev regeringens oprindelige udspil om 4,4 milliarder blev reduceret til 2,1 milliarder kroner i I forliget om finansloven 2006 indgik også, at et embedsmandsudvalg skulle se på den almene boligsektors fremtid. Især skulle der fokuseres på Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde. Udvalget kom med sine anbefalinger kort før finansloven for 2007 blev fremsat. Anbefalingerne fik betydning for det endelige forlig om finansloven VK-regeringen ikke fans VK-regeringen hører ikke til de største fans af den almene boligsektor. Dette fremgik med al tydelighed af forslaget til finansloven for Her fortsatte angrebene på Landsbyggefonden med uformindsket styrke. Igen skulle der overføres penge fra Landsbyggefonden til statskassen. Forslaget lød på 3,1 milliarder kroner af beboernes indbetalte penge i perioden 2007 til 2010 skulle overføres til statskassen. Igen var der store protester også fra beboerne i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe 48,8 procent eller ud af skrev under på protesten mod indgrebet. Resultatet blev et andet, end det regeringen lagde op til. Regeringen indgik forlig i form af en Boligpakke i november 2006 med Dansk Folkeparti og de Radikale om, at der i perioden 2007 til 2010 overføres i alt 1,6 milliarder kroner, som fordeles med 421 millioner i 2007 og 2008 og 366 millioner kroner i hvert af årene 2009 og Vi havde hellere set, at penge var blevet i Landsbyggefonden og ikke gik til finansiering af byggeri af ældreboliger. Det anser vi for en samfundsopgave og ikke en opgave for den almene boligsektor alene, skriver bestyrelsen i beretningen. Mindre men alligevel mere Finansloven for 2007 rummer også en række ændringer i fordelingen af pengene fra de betalte lån, som hidtil gik til Landsbyggefonden og de enkelte boligselskabers dispositionsfond. Her nævnes de væsentligste: Landsbyggefondens investeringsramme på hidtil 1,5 milliarder kroner øges til 2,4 milliarder i perioden Støtten skal primært gå til renoverings- og forbedringsarbejder. Der lægges op til en forenkling af de meget detaljerede love, som regulerer og styrer de almene boligselskaber. Udover forenklingen ændres en stor del af mål og rammer fra at være statsstyret til et samarbejde med kommunerne. Et initiativ, som bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab, ser frem til. Der er sat 150 millioner kroner af til forbedring af tilgængelighed, hvilket hænger sammen med ønsket om, at den almene sektor skal gøres så rummelig som muligt. Også for ældre og gangbesværede. Der er afsat en årlig ramme på 400 millioner kroner af Landsdispositionsfondens midler til i perioden at yde tilskud til aktiviteter og initiativer som led i en social og forebyggende indsats i boligområder med problemer. Af den årlige ramme på 400 millioner kroner kan 200 millioner kroner bruges til nedsættelse af huslejen. Færre penge til lokale fonde Ikke alle pengene fra de færdigbetalte lån havner i Landsbyggefonden. Indtil 2007 gik 50 procent af beløbene til det enkelte boligselskabs lokale dispositionsfond. Efter Boligaftalen, der blev indgået ved forliget om finansloven 2007 blev resultatet, at to tredjedele af pengene fra de færdigbetalte lån går til Landsbyggefonden og en tredjedel går til de lokale dispositionsfonde. Vi må acceptere resultatet som værende nogenlunde tilfredsstillende hvad angår fordelingen, idet midlerne bliver i vor sektor og dermed kan medvirke til at løfte standarden samt finansiere renoveringsopgaver m.v., skriver bestyrelsen i beretningen, hvor man også afventer, at der kommer større frihed til anvendelse af pengene i de lokale dispositionsfonde. Bestyrelsen konstaterer også i beretningen, at mange almene boligafdelinger har behov for opretning af boligernes køkkener og badeforhold. Både af hensyn til dem, der bor i de almene boliger, men også af hensyn til bevarelse af den almene boligsektors evne til at konkurrer over for den private boligsektor. 11

12 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 19. MARTS 2007 For 76,7 millioner kroner boligforbedring Så mange penge har to afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe brugt på at renovere bygningerne. Udbedringen af betonskader er langt fremme, nu kommer turen til skavankramte afdelinger, håber boligselskabets bestyrelse. 12 Flere afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har med støtte fra Landsbyggefonden gennemført et betydeligt antal renoveringssager, hvoraf de væsentligste set fra et økonomisk synspunkt- er Egeparken 1, Egeparken 2 og Lyngparken 2, fremgår det af beretningen fra bestyrelsen. For de tre byggerier er der tale om udførelse af en lang række tiltag. Blandt andet tagudskiftninger, facade- og vinduesarbejder, ventilation m.v. samt øvrige ledsagende arbejder og reparationer. Hertil kommer en række miljømæssige foranstaltninger, der har medvirket til at rette op på det samlede bo-miljø i afdelingerne. Uden for selve støttesagerne er der samtidig foretaget en række opretningsarbejder, som er dækket via henlæggelser og andre tiltag, hedder det i beretningen. Samlet er det lykkedes via støtteordninger samt ledsagende omprioriteringer at holde huslejerne på acceptable niveauer, hvilket efter bestyrelsens opfattelse er en af de helt væsentlige faktorer for at kunne opretholde vore boligers konkurrenceevne og attraktionsniveau. Af større renoveringssager er der for tiden to sager, som foregår i Vadgårdsparken samt i Pileparken 6-8. Vadgårdsparken Oprindeligt omfattede mistanken til bygningsskader i Vadgårdsparken også afdelingens tagkonstruktion, men da dette ikke er tilfældet, afgrænser skadesbilledet sig til renovering af tagterrasser, skalmure samt lette facader og gavle. Inklusive stillads, byggeplads, vinterforanstaltninger samt øvrige omkostninger er de samlede omkostninger, der er opnået støtte til, opgjort til 32,4 millioner kroner, skriver bestyrelsen i sin beretning. Takket være en stor indsats fra de involverede parter, herunder Landsbyggefonden, Realkreditinstitutioner, Gladsaxe Kommune samt tilskud fra dispositionsfonden i Arbejdernes Boligselskab, er det lykkedes at indfri de stillede krav til huslejens størrelse beregningsmæssigt 827 kroner pr. etage m 2 på støttetidspunktet således at projektets økonomi hænger sammen. Gladsaxe Kommune og Landsbyggefonden gav allerede i foråret 2006 tilsagn om støtte. Men der er flere vanskelige forhold som skal afklares inden vi kan få byggetilladelse. Blandt andet valget af rådgivere, som skulle i EU-udbud samt afklaring af myndighedernes krav i forhold til lokalplanen. Dette svar afklares, inden projektets økonomi kunne godkendes. Samarbejdet med rådgivere og byggemyndigheder har været godt og positivt, og vi håber herefter, at vi i løbet af foråret/ forsommeren når frem til en løsning på alle forhold, således at byggestart kan ske sommeren 2007 eller kort herefter, konstaterer bestyrelsen i beretningen til Repræsentantskabet. Pileparken 6 og 8 For Pileparkerne 6 og 8, der begge er opført som montagebyggeri efter samme koncept, er tidligere konstateret betonskader i facadeelementerne. Oven i dette kommer et generelt behov for opretning af afdelingernes områder i forbindelse med renoveringen. Landsbyggefonden har fra starten været inddraget, og der er peget på de økonomiske muligheder en sammenlægning af de to afdelingerne kunne give i forbindelse med en omprioritering. Samtidig ville det være

13 en fordel at se på en fælles løsning af byggeskaderne i de to afdelinger. En forudsætning for en samlet løsning var, at de to afdelingers beboere på afdelingsmøder sagde ja til sammenlægningen og en huslejeudligning. Det blev vedtaget med klart flertal i begge afdelinger. Efterfølgende har organisationsbestyrelsen og Gladsaxe Kommune godkendt sammenlægningen. Også i denne sag har valget af rådgivere passeret et EU-udbud, hvilket i sig selv er tidskrævende, men efter afklaringen af teknikervalget er udarbejdet et projekt baseret på udførelse af facadeinddækning, vinduesudskiftning samt tagudskiftning m.v. Endvidere sker der glasinddækning af altanerne. Byggeskadesagen gennemføres som en støttesag, finansieret med støttede lån, mens renoverings- og forbedringsarbejder finansieres med dels ustøttede almindelige realkreditlån, dels egne henlæggelser og andre finansierings- eller tilskudsformer. Af den samlede udgift på næsten 43,4 millioner kroner indgår støttesagen med cirka 33,7 millioner kroner. Restbeløbet på 9,7 millioner kroner indgår under renoverings- og forbedringsarbejder. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab regner med, at projektet kan forelægges på afdelingsmøder i foråret 2007 til godkendelse. Resultatet af en klar strategi Efterhånden som arbejdet med afslutningen af de store renoveringssager der også handler om Høje Gladsaxe bebyggelsen som blev renoveret i begyndelsen af 90 erne tegner resultatet af den politik og strategi, vi har haft som mål, sig. De skader som har været forbundet med betonbyggerier bliver eller er blevet afhjulpet ved gennemførelse af renoveringer, der giver mulighed for en mere stabil huslejeudvikling. Samtidig er der taget initiativer til at imødegå fremtidige problemer for disse byggerier. Vadgårdsparken er ikke, hvad man kan betegne som et egentligt betonbyggeri, men de skader, der er opstået og skal udbedres, afhjælpes ud fra samme filosofi; en langsigtet løsning, der sikrer bedre muligheder for vedligeholdelse i fremtiden samtidig med fokus på et acceptabelt huslejeniveau. Skavankramte afdelinger Når disse opgaver er løst, vil bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab tilstræbe at arbejde videre med løsning af andre bygningsmæssige problemer specielt med tanke på, hvad vi måske kan benævne skavankramte afdelinger. Her er der ofte ikke tale om egentlige bygningsskader, men skader, hvor der konstateres vedligeholdelses- og opretningsbehov for forhold, som har relation til udefra kommende forhold og som man ikke sædvanligvis opfatter som almindelig vedligeholdelse. Skaderne i facadebetonen på Pileparken 6/8 skal nu udbedres. Det har beboerne i afdelingerne, som ligger henholdsvis på Mørkhøjvej og Novembervej, stemt ja til. Det er oprindeligt to selvstændige afdelinger hvor beboerne har vedtaget sammenlægning samt huslejeudligning. Til sammen vil den nye afdeling have 117 boliger. Renoveringen af facaderne, taget og fællesarealerne vil koste beboerne et stigning i huslejen på 64,68 kr. per m 2 om året. Med udgangspunkt i huslejen 1. oktober 2006, vil den nye leje per m 2 bliver på 779,83 kr. om året. 13

14 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 19. MARTS kroner på højkant Antallet af afdelinger, som kommer til Repræsentantskabets møde i Arbejdernes Boligselskab, svinger en del. Men for at lokke alle af huse til mødet mandag 19. marts 2007 sætter bestyrelsen kroner på højkant, som der trækkes lod om blandt afdelingerne. Pengene skal gå til fremme af kultur- og eller beboeraktiviteter i afdelingen. Den eneste betingelse for at komme i betragtning ved lodtrækningen er, at afdelingen er repræsenteret på Repræsentantskabets møde, når lodtrækningen finder sted som en del af dagsordenens punkt 13. I 2006 gik prisen til Egeparken 1. Resultaterne tæller Aktivitetsniveauet i bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab har gennem hele beretningsperioden været højt. De områder der har hovedvægten i denne beretning afspejler ifølge sagens natur de hovedemner, vi gennem perioden har beskæftiget os mest med. Det er byggesagerne, renoveringssagerne og ikke mindst det boligpolitiske i tilknytning til Finanslovsdebatten. Hertil kommer naturligvis alle de større og mindre sager der løbende fremkommer, samt ikke at forglemme alle de økonomiske forhold omkring budget og regnskab. Vi føler, at vi gennem perioden som altid har haft et godt og tillidsfuldt samarbejde, og at vi med den form vi har omkring møderne og det øvrige samarbejde når de resultater, vi har sat os som mål, til gavn for vore beboere og vort boligselskab, konstaterer bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab om deres arbejde i perioden Repræsentantskabet mødes mandag 19. marts 2007 Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe holder mandag 19. marts 2007 kl møde i Repræsentantskabet, som består af tæt ved 170 repræsentanter fra boligselskabets forskellige afdelinger. På Repræsentantskabets møde godkendes boligselskabets regnskab samt beretning. Samtidig orienteres der om det forestående års budget. Der finder også valg sted til boligselskabets bestyrelse. Mødet finder i år sted på Marielyst Skole på Gladsaxevej. 14

15 Den positive udvikling må ikke vende Vi skulle nødigt vende tilbage til tidligere tiders tilstand, siger Flemming Larsen, formand for Fællesdriften af Høje Gladsaxe. Her skal der fortsat satses meget på integration. Høje Gladsaxe vil gerne have andel i de 400 millioner kroner, som Landsbyggefonden skal stille til rådighed i 2007 for aktiviterer og initiativer som en led i en social og forebyggende indsats i boligområder med problemer. Vi vil ikke vende tilbage til tidligere tiders tilstand i Høje Gladsaxe bebyggelsen med hærværk for over en million kroner om året, og hvor der var uro og ballade. Vi har fået vendt udviklingen gennem beboerrådgivning og masser af aktiviterer, så hærværket i bebyggelsen stort set er væk, og uroen og balladen er næsten forstummet. Og den positive udvikling skal vi ikke miste. Den skal fortsætte. Flemming Larsen, beboervalgt formand for Fællesdriften af Høje Gladsaxe bebyggelsen og formand for afdelingsbesstyrelsen i Arbejdernes Boligselskabs del af Høje Gladsaxe, er manden bag ordene. Alle var til konference Med dette helt klare sigte, at få andel i de 400 millioner kroner, som Landsbyggefonden gennem finansloven for 2007, skal stille til rådighed for aktiviteter og initiativer som led i en social og forebyggende indsat i boligområder med problemer, var der onsdag 28. februar 2007 konference for alle medlemmer af den store bebyggelses afdelingsbestyrelser og alle ansatte i bebyggelsen. Her skulle man dels drøfte udviklingen og hvordan den kunne forstærkes, dels drøfte mulighederne for at få skruet en ansøgning sammen for at få tilskud, så Høje Gladsaxe bebyggelsen fortsat kan være et område, der er godt at bo i. Det skal ske gennem en såkaldt boligsocial handleplan for bebyggelsen. Og det er til denne plan, bebyggelsen vil søge penge. Borgmester Karin Sjøberg Holst deltog også i konferencen, der havde samlet 62 deltagere. De mange tiltag og aktiviteter som beboerrådgiver og projektmedarbejderen har sat i gang, har rigtig sat skub i den positive udvikling. Der er også skabt et netværk bestående af Fællesdriften, afdelingsbestyrelser, børneinstitutionerne, ungdomsklubben, skolen, politi, kommunen, forvaltningerne og beboerrådgivningen. Det gør vi nu Arrangørerne havde også bedt Niras Konsulenterne fortælle om, hvordan Høje Gladsaxe bebyggelsen kunne komme i betragtning til at få andel i de 400 millioner kroner, som hvert år fra 2007 og frem til 2010 er stillet rådighed. Niras Konsulenterne arbejder med byplanlægning, strategi, analyse og evaluering, organisation og ledelse. Blandt kunderne er kommuner, stat, private virksomheder og organisationer. Det er ikke gratis at få hjælp til at skrue en ansøgning om støtte sammen. Derfor mødes forretningsudvalget for Fællesdriften af Høje Gladsaxe bebyggelsen i slutningen af marts 2007 for at tage stilling, hvad der nu skal ske på baggrunden af resultaterne fra konferencen, fortæller Flemming Larsen. 29 procent er fra tredjelande Som en del af aktiviteterne på konferencen blev deltagerne i små grupper bedt om, at skrive ned, hvad de anså som det væsentligste arbejdsråde i forbindelse med den positive udvikling i hele bebyggelsen. Svaret, der hele tiden dukkede op, var integration. Men der var også mange andre forslag til aktiviteter på sedlerne. 29 procent af alle beboere i Høje Gladsaxes lejligheder kommer fra tredjelande, så behovet for fortsat at arbejde med integration bestemt er tilstede, siger Flemming Larsen, formand for Fællesdriften af Høje Gladsaxe bebyggelsen. 15

16 Tøndeslagning for store Der er ikke lyd på billederne her i Boligbladet, men det var der i virkelighedens verden, hvor der virkelig var gang i den i både i Egeparkerne og i Høje Gladsaxe, hvor kattene blev slået af tønderne. I andre afdelinger var der også tøndeslagning, og ved dørene blev der sunget om, at Fastelavn er mit navn. Billederne fra de to tøndeslagninger siger mere end mange ord om de festligt udklædte børn og øvrige deltagere så vi lader dem tale for sig selv. 16

17 og små 17

18 Manden får huset, kvinden får børnene Det er derfor vigtigt, at der i så mange lokalsamfund som muligt er udlejningsboliger, både almene og private, i et tilstrækkeligt omfang og i rimelig kvalitet. Det kan være med til at afbøde nogle af de stressende forhold, som både børn og voksne oplever omkring boligsituationen i forbindelse med en skilsmisse, siger Claus Bech-Danielsen, forsker ved SBi 18

19 Julen blev måske alligevel ikke den familiebegivenhed, der kunne redde det skrantende parhold. Det uundgåelige sker: Skilsmisse. Og herefter skal mindst én af parterne finde et nyt sted at bo. Seniorforskerne Kirsten Gram-Hanssen og Claus Bech-Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har i tilknytning til Center for Bolig og Velfærd lavet en undersøgelse af, hvordan boligsituationen ser ud efter skilsmisse. Er der tabere og vindere i spillet om ny bolig efter parforholdets opløsning, og hvilke boligproblemer opstår der typisk i forbindelse med en skilsmisse? Undersøgelsen tager udgangspunkt i registerdata over ca par, der gik fra hinanden i 2002 og interviews med en mindre persongruppe. Hvis man skal tale om, hvem der kommer stærkest eller svagest ud af en skilsmisse, så sætter mænd sig på begge pladser. Det er helt klart de velhavende mænd, der har råd til enten at blive i familieboligen eller købe en tilsvarende bolig, der scorer højest rent boligmæssigt. Og på den front er det også de mindre bemidlede mænd, der står svagest, fordi det her er kvinderne, der beholder den fælles bolig. Dertil kommer, at det generelt oftest er kvinderne, der får børnene, siger Kirsten Gram-Hanssen. Billig lejebolig højt prioriteret efter skilsmisse Når bruddet først er en realitet, så foregår flytningen ofte akut og under et stort tidspres. Der kan være tale om timer, og så hurtigt kan man ikke finde en ny bolig. Slet ikke på et presset boligmarked, hvor der er svært og dyrt at få fodfæste. Derfor flytter udflytteren tit til en midlertidig bolig, det kan være hotel, sommerhus, venner og familie. Den midlertidige boligsituation kan godt vare mange måneder og halve år og bestå af mange opholdssteder. Det er en stor stressfaktor i en i forvejen kaotisk periode, og især det forhold at man ikke kan tilbyde sine børn ordentlige rammer for samvær. Blandt de ca personer, der flyttede på grund af skilsmisse, var næsten halvdelen flyttet igen i løbet af det følgende år. For både mænd og kvinder er privat udlejning den mest udbredte boligform efter familiebruddet. Kvinder er dog i overvægt. Flere mænd end kvinder flytter i ejerboliger, og lidt flere kvinder end mænd flytter i almen bolig. Mangler egnede boliger I undersøgelsen blev de skilte parter spurgt, om der mangler egnede boliger til fraskilte, og om de har særlige ønsker til deres nye bolig. Svaret var entydigt: En billig lejebolig tæt på den tidligere fælles bolig var et stort ønske - og en mangelvare. Hensynet til børnene vejer tungt, sådan at de ikke behøver at skifte skole, og at de kan bevare deres netværk i den svære tid. Selv om nogle fraskilte et stykke tid efter skilsmissen vælger at købe en ejerbolig, så er lejeboligmarkedet for langt de fleste det mest oplagte umiddelbart efter en skilsmisse. Det er derfor vigtigt, at der i så mange lokalsamfund som muligt er udlejningsboliger, både almene og private, i et tilstrækkeligt omfang og i rimelig kvalitet. Det kan være med til at afbøde nogle af de stressende forhold, som både børn og voksne oplever omkring boligsituationen i forbindelse med en skilsmisse, siger Claus Bech-Danielsen. 19

20 Skoleparken 1 stopper istandsættelser der er fundet skimmelsvamp Afdelingen opgiver en renovering af facader et projekt til 14 millioner kroner fordi der er fundet skimmelsvamp i flere boliger. Nu handler det om et totalt projekt til millioner kroner med isolering af facader, siger Thomas Dreyer, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Skoleparken 1. Beboerne i Skoleparken 1 sagde ja til et projekt, hvor facaderne på de bevaringsværdige boliger skulle sættes i stand. Der var sat 14 millioner kroner af til projektet, men så rendte projektet ind i to problemer, der bedst kan betegnes som held i uheld. Uheldet var, at det ikke var til at opdrive en eneste håndværker, som havde tid, kræfter eller mulighed for at udføre arbejdet med istandsættelsen af de pudsede gasbetonfacader. Projektet skulle var et fireårigt projekt, fordi afdelingsbestyrelsen og med dem beboerne, mente, at pengene skulle tages af den opsparing, som er og ville opstå i afdelingen. Svært at få håndværkere Heldet var hvis vi kan tale om held at håndværkerne ikke nåede at komme i gang med facaderne, fordi flere beboerne mente, at der var skimmelsvamp i deres bolig. Det viste sig at være rigtigt, og stadig flere beboerne melder om skimmelsvamp i boligen. Så vi tager beboernes henvendelser meget alvorligt, fortæller Thomas Dreyer, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Skoleparken 1. Angrebene af skimmelsvamp betød, at afdelingsbestyrelsen i første omgang satte projektet med renovering af facader i stå. Og i anden omgang har man besluttet helt at opgive projektet. Spild af penge Det vil være spild af penge at sætte et projekt i gang, når vi ved, at der skal ske meget andet og mere end blot at istandsætte facaderne. Det meget mere betyder, vi skal have gennemgået bebyggelsen, som er opført mellem 1953 og 1954 i gasbeton med pudsede facader. Vi skal af med skimmelsvampen, og det kan bedst ske med en udvendig isolering, fordi skimmelsvamp opstår, populært sagt, når kulde og varm og fugtig luft møder hinanden. Så fugten sætter sig på de kolde vægge og det giver svampeskaderne, fortæller Thomas Dreyer. Han har ikke noget bud på, hvornår den meget større både i omfang og i økonomi renovering af ejendommene, som er kæderækkehuse, kan komme i gang. Et forsigtigt skøn nævner beløb mellem 30 og 35 20

21 millioner kroner for den kommende istandsættelse af facader og tage. Og det er mere end de oprindeligt 14 millioner kroner, der var budgetteret med. Effektiv bekæmpelse Da de første beboere mente, at der var skimmelsvamp i boligerne, gik både inspektør og varmemester i aktion. Der blev pillet tapet ned og pudset på væggene blev udskiftet, så vi kunne komme svampen til livs. Det ser ud til at lykkes for os, at bekæmpe den her og nu. Men bekæmpelsen skal være effektiv og langtidsholdbar, så problemet ikke opstår igen, siger Thomas Dreyer. Handler også om udluftning På et tidspunkt blev det besluttet, at der i alle boliger, hvor det var hensigtsmæssigt, skulle opsættes varmemålere. Dette krav omfattede også Skoleparken 1, men Gladsaxe Kommune gav bebyggelsen dispensation således, at installationen af varmemålere blev udskudt. Denne dispensation er udløbet, og der er ikke udsigt til, at vi kan få den forlænget. Det kan blive et problem for hele afdelingen, fordi beboerne måske vil spare på varmen, når de sort på hvidt kan se, hvor meget varme de bruger, og derfor vil skrue ned for at spare. Det vil i givet fald forstærke problemerne med den fugtige og varme luft indendørs, som vil sætte sig som kondensvand på væggene. Og så kører problemet med skimmelsvampe videre, men det handler også om beboeradfærd, hvor udluftning af boligen et par gange om dagen, kan afhjælpe nogle af problemerne med fugt i boligerne, påpeger Thomas Dreyer. Men den optimale løsning med isolering af facaderne arbejder afdelingsbestyrelsen og boligselskabet videre med. Skoleparken 1 er bevaringsværdig Skoleparken 1 er en almen boligafdeling beliggende i Bagsværd, få minutters gang fra Bagsværd Sø, Regattakvarteret, Aldershvile, Sophienholm samt Rostadion. Skoleparken, der rummer 266 boliger, har karakter som en parkbebyggelse med smukke og veltilplantede friarealer. Bebyggelsen, der er opført mellem 1953 og 1954, rummer bygninger i 1-2 etager, vekslende mellem rækkehuse i 1 etage og altangangshuse i 2 etager. Husene, der har facader i hvidmalet gasbeton, flade tage og sortmalet træværk, er smukt formede med funktionalistisk inspiration. Slip for mug og skimmel Hold din bolig tør En pjece om, hvordan man undgår skimmelsvampe i boligen eller slipper af med dem igen. Pjecen er udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut i samarbejde med Landsbyggefonden og Boligselskabernes Landsforening. Gode råd fra pjecen: Luft ud især i badeværelse, køkken og soveværelse Tænd emhætten, når du laver mad Luk døren til badeværelset, når du er i bad Skoleparken 1 administreres af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Bebyggelsen rummer - udover familieboliger - små lejligheder til ældre, klublejligheder til enlige og udlejningsværelser. Hertil kommer fælles vaskeri, børneinstitution, fællesbygning med sal, lokaler til fritids- og hobbyformål, beboerhotel og butiks- og erhvervslejemål. I 1956 blev byggeriet præmieret af Gladsaxe Kommune, og i 1998 blev Skoleparken 1 erklæret bevaringsværdig af Skov- og Naturstyrelsen. Hæng ikke tøj til tørre i boligen Hold udluftningsventiler i vinduer og ydervægge åbne Luft ekstra meget ud, når fyringssæsonen starter Få selv små vandskader repareret hurtigt Du kan læse mere om pjecen på: eller på: 21