STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH"

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH KAPITEL 1: FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL HJEMMEL OG INSTITUTIONSFORANKRING IKRAFTTRÆDELSE NORMERING UDDANNELSENS TITEL UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS KOMPETENCEPROFIL UDDANNELSENS MÅLGRUPPE ADGANGSKRAV DISPENSATION... 3 KAPITEL 2: UDDANNELSESSTRUKTUR OPBYGNING TILRETTELÆGGELSE UNDERVISNINGSFORMER FAGLIGE PROGRESSIONSBESTEMMELSER MERIT... 4 KAPITEL 3: GENERELT OM EKSAMEN BEDØMMELSE GENERELLE BEDØMMELSESKRITERIER REGLER FOR SKRIFTLIGE AFLEVERINGER EKSAMENSSPROG RESUME TIL MASTERPROJEKT TIL OG AFMELDING AF PRØVER EKSAMENSKLAGER REEKSAMEN SYGEEKSAMEN EKSAMENSBEVIS... 5 KAPITEL 4: UDDANNELSENS FAGELEMENTER OG PRØVER MODUL 1: INTRODUKTION TIL ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFISK METODE MODUL 2: GRUNDBEGREBER I SUNDHEDSANTROPOLOGI MODUL 3: UDVALGTE TEMAER I SUNDHEDSANTROPOLOGIEN MODUL 4: MASTERPROJEKT... 10

2 Kapitel 1: Formål og kompetenceprofil 1.1 Hjemmel og institutionsforankring Master i Sundhedsantropologi er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (BEK nr 1187 af ) og efter reglerne i Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (BEK nr af ). Uddannelsen hører under Studienævnet for Antropologi ved Institut for Antropologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Masteruddannelsen i Sundhedsantropologi er udviklet og udbydes i samarbejde med Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik på Århus Universitet. 1.2 Ikrafttrædelse Ordningen træder i kraft den , denne reviderede udgave træder i kraft 1. september 2013 og afløser tidligere studieordninger for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi 1.3 Normering Masteruddannelsen i sundhedsantropologi er normeret til 1 årsværk (60 ECTS point) og består af fire moduler, der hver vægter 15 ECTS point. 1.4 Uddannelsens titel Den der har gennemgået uddannelsen har ret til at betegne sig Master i Sundhedsantropologi, på engelsk Master of the Anthropology of Health 1.5 Uddannelsens formål Masteruddannelsen i sundhedsantropologi har til formål at give især personale fra sundhedssektoren en kompetencegivende videregående uddannelse inden for et veletableret tværfagligt forskningsfelt, der belyser de sociale, kulturelle, organisatoriske, strukturelle og etiske dimensioner af sygdom og sundhed. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Masteruddannelsen i sundhedsantropologi er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Dem, der har gennemgået uddannelsen, har ret til at betegne sig Master i Sundhedsantropologi og på engelsk Master of the Anthropology of Health. 1.6 Uddannelsens kompetenceprofil Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Forståelse af udvalgte antropologiske kernebegreber, emner og debatter. Dyberegående forståelse af sundhedsantropologiske begreber, emner og debatter. Teoretisk og praktisk forståelse af etnografisk metode med henblik på udarbejdelse af mindre empiriske undersøgelser. Evnen til at anvende antropologiske kernebegreber i studiet af sundhed, sygdom og helbredelse. Forståelse for at anvende antropologisk viden og etnografisk metode til at udvikle egen faglighed Færdigheder i formidling af forskningsresultater ved anvendelse af hhv. skriftlige og mundtlige kommunikationsformer. Kompetencer 1

3 Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende kompetencer: Være i stand til at forstå, diskutere og reflektere over sundhedsantropologiske analyser, teorier og begreber og sætte dem ind i en større antropologisk sammenhæng Være i stand til at danne sig et overblik over og indblik i informationer, analyser og debatter for derigennem at udvælge og tilegne sig relevant viden. Være i stand til selvstændigt, systematisk og kildekritisk at indsamle og anvende materiale i forhold til en given problemstilling. Være i stand til kritisk at kunne forholde sig til valg a metode og teoretisk grundlag. Kunne sammensætte og fremstille et selvstændigt argument Kunne arbejde målrettet, det være sig selvstændigt eller i samarbejde med andre studerende Klart at kunne formidle antropologisk viden og indsigt skriftligt og mundtligt. 1.7 Uddannelsens målgruppe Uddannelsen henvender sig til personer, der arbejder med emner, som vedrører sundhed. Dette kan være inden for sundhedsvæsenet, i relation dertil eller i andre funktioner relateret til sundhed. Af centrale målgrupper kan nævnes: faggrupper med mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser inden for sundhedsfagene, såsom sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger og andre sundhedsfaglige personalegrupper. undervisere og ledere ved sundhedsfaglige uddannelser og personale med ledelses-, koordinations- og konsulentopgaver i sundhedsvæsenet personer ansat i organisationer, som arbejder internationalt med sundhed og udvikling, som arbejder i Danmark med etniske minoriteter. andre faggrupper med interesse for sundhedsområdet, f.eks. sagsbehandlere, informationsmedarbejdere, journalister, biologer, historikere 1.8 Adgangskrav Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb. Følgende uddannelser er adgangsgivende: Bachelor eller kandidatuddannelser inden for det humanistiske, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige område. Professionsbachelorer inden for det sundhedsfaglige område. 2

4 Mellemlange uddannelser inden for det sundhedsfaglige område Diplomuddannelser inden for det sundhedsfaglige område. Det er muligt at blive optaget uden at opfylde kravet om adgangsgivende eksamen, hvis uddannelsens studienævn vurderer, at ansøger har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Ansøger skal have læsefærdighed på engelsk samt kendskab til PC på brugerniveau. Ansøgeren skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Studienævnet kan ikke dispensere fra dette krav. 1.9 Dispensation En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 2.1 Opbygning Masteruddannelsen i Sundhedsantropologi er normeret til 1 årsværk (60 ECTS point) og består af fire moduler, der hver vægter 15 ECTS point. Uddannelsen består af følgende discipliner: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Introduktion til antropologi og etnografisk metode (15 ECTS) Grundbegreber i sundhedsantropologi (15 ECTS) Udvalgte temaer i sundhedsantropologi en (15 ECTS) Masterprojekt (15 ECTS) 2.2 Tilrettelæggelse Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsundervisning, 20 timer per uge, inden for en tidsramme på to år. 2.3 Undervisningsformer Undervisningen foregår almindeligvis i hold som forelæsninger, seminarer og øvelser. Der vil endvidere blive anvendt individuel vejledning på 4. modul i forbindelse med masterspecialet. I 3

5 undervisningen indgår mundtlige og skriftlige oplæg fra såvel undervisere som studerende, lige som der kan forekomme mindre skriftlige arbejder. 2.4 Faglige progressionsbestemmelser Prøverne i modul 1,2 og 3 skal bestås inden prøven i modul 4. De studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 6 år efter den er påbegyndt. For studerende indskrevet til enkeltmodul er den maksimale uddannelsestid 2 år per modul. 2.5 Merit Efter studienævnets vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. Årsværkspoint (60 ECTS point pr. år) markerer den enkelte prøves vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. Kapitel 3: Generelt om eksamen 3.1 Bedømmelse Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 02 eller derover Beståede prøver kan ikke tages om. Ved prøverne anvendes karakterskala efter de herom gældende regler (7-trins-skalaen). Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af underviserne og en intern bedømmer. Eksterne prøver bedømmes af underviserne og en ministerielt beskikket censor. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. Der skelnes mellem individuel prøve eller gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøver skal det fremgå tydeligt af opgaven hvilke studerende, der har skrevet hvilke afsnit. Indledning, konklusion samt evt. delkonklusioner/opsummeringer kan skrives i fællesskab. Maksimum 20 % af opgaven må bestå af fælles dele. En gruppeprøve kan højst omfatte 3 deltagere. 3.2 Generelle bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, bedømmes den studerendes: - stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse. - evne til at formidle en faglig problemstilling - evne til at disponere en akademisk opgave samt opfylde formelle akademiske krav Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog prøven afholdes på, bedømmes den studerendes evne til at: - præsentere et fagligt stof og strukturere en mundtlig præsentation. Den mundtlige fremstillingsevne indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse - Indgå i en kvalificeret faglig dialog. 4

6 3.3 Regler for skriftlige afleveringer Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 anslag (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og resuméer. Skriftlige afleveringer, der overskrider de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 3.4 Eksamenssprog Eksamensopgaver kan skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Hvis den studerende ønsker at skrive en eksamensopgave på et andet sprog, kræver dette en dispensation. Dispensationen skal søges hos studienævnet. 3.5 Resume til masterprojekt Masterprojektet skal indeholde to resumér, hver på en side. Det ene resumé skal være dansk, svensk eller norsk, det andet skal være på et fremmedsprog. Fremmedsproget er fortrinsvist engelsk, men kan efter aftale med vejlederen være på fransk, spansk eller tysk. 3.6 Til og afmelding af prøver Ved tilmelding til et modul tilmeldes den studerende automatisk til eksamen i modulet. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, med mindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig. Frister for rettidig afmelding bliver fastlagt af Universitetet og vil normalt blive annonceret ved tilmelding til eksaminationen. 3.7 Eksamensklager Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat. Klagen skal være skriftlig og begrundet jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 32. Klage skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 32, stk Reeksamen En studerende kan indstille sig til den samme prøve 3 gange. Studienævnet kan give dispensation til 4. og 5 forsøg. Derudover kan der undtagelsesvist gives dispensation til mere end 5 forsøg, især hvis det er sidste prøve på uddannelsen. Disse sidste dispensationer gives af fakultetet jf. 13 i Eksamensbekendtgørelsen). 3.9 Sygeeksamen Prøverne afholdes kun én gang hvert andet år, men studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, eller har dumpet prøven, gives mulighed for at deltage i prøven indenfor et halvt år efter den ordinære eksamen Eksamensbevis Københavns Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) vægten af de enkelte uddannelseselementer 5) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 6) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 7) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Københavns Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 5

7 Kapitel 4: Uddannelsens fagelementer og prøver 4.1 Modul 1: Introduktion til antropologi og etnografisk metode Disciplinen giver en introduktion til antropologi og etnografisk metode. Der fokuseres på at formidle en oversigt over faget som helhed - dets perspektiv, metodik, tematik og arbejdsmåde set i forhold til andre samfunds- og kulturfag og i forhold til de sundhedsvidenskabelige fag. Ligeledes behandles feltarbejdet som metode og feltarbejdets rolle i den antropologiske teoridannelse. Der indføres i centrale elementer af den klassiske social- og kulturantropologi og dens nyere udvikling, herunder bl.a. kulturbegreber, relativisme og rationalitet, klassifikation, ritualer, udveksling, globalisering og udvikling. Der gives endvidere en indføring i centrale teoretiske retninger indenfor antropologien. De enkelte emner perspektiveres i forhold til de studerendes faglige baggrund og erhvervserfaringer fra daglig praksis. På seminarerne vil der indgå mindre gruppearbejder samt mindre skriftlige øvelser for bl.a. at inddrage egen faglighed og derved bidrage til refleksion og perspektivering af det læste pensum. 15 ECTS Undervisningen på modul 1 består af En introduktionsdag 4 timer Fire seminarer (fredag-lørdag) 10 forelæsninger fordelt på 10 eftermiddage I alt ca. 70 timers undervisning Undervisningen består af forelæsninger, øvelser og gruppearbejde. Udover de(n) faste underviser(e) anvendes gæsteforelæsere på seminarerne. Pensum Kvalifikationer og kompetencer Pensum ca sider De studerende opnår kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Forståelse for antropologisk teorihistorie, herunder et kendskab til centrale personer og teoretiske retninger. Kendskab til etnografisk metode og dens betydning for den antropologiske faglighed. Kendskab til et bredt udvalg af antropologiske analyser samt forståelse for sociale og kulturelle forholds betydning for hverdagspraksis i både fremmede og eget samfund. Redegørelse for og diskussion af antropologiske kernebegreber, teorier og problemstillinger. Anvendelse af antropologisk faglighed til at perspektivere egen faglighed. De studerende erhverver sig følgende faglige og sociale kompetencer: De kan identificere antropologiens brugbarhed i analysen af problemstillinger vedrørende menneskelig og kulturel handling i verden. De er i stand til at danne sig et overblik over og indblik i store tekstmængder for derigennem at udvælge og tilegne sig relevant viden De kan samarbejde i projektgrupper om løsningen af konkret stillede opgaver, samt indgå i en dialog med andre studerende og undervisere om faglige og videnskabelige problemstillinger Disciplinbeskrivelse Vægt Undervisningsformer Eksamensbestemmelser Prøveform: Bunden skriftlig opgave. Eksamensspørgsmålene formuleres og udleveres af underviserne. 6

8 Varighed: 14 dages skriftlig hjemmeopgave. Omfang: Max anslag. Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalen. Prøven bedømmes af underviser og intern bedømmer Faglige mål Prøvesprog: Prøven kan aflægges på dansk, norsk, svensk eller engelsk Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende har: Kendskab til væsentlige antropologiske teorier og skoler og disse skolers grundlæggende karakteristika. Evne til at forstå og gøre rede for antropologiske tekster. Evne til at anvende antropologiske begreber i analysen af et konkret empirisk eksempel Evne til at strukturere en tekst og skabe sammenhæng mellem problemformulering, valg af begreber, empiriske eksempler, og konklusion. Kriterier for målopfyldelse Procedure ved ikke bestået 12 Fremragende præsentation der til fulde opfylder de faglige mål 02 Acceptable præsentation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de faglige mål 1. Reeksamen: Den studerende får 14 dage til at udarbejde en ny opgave ud fra nye spørgsmål. 2. Reeksamen: Den studerende får 14 dage til at udarbejde en ny opgave ud fra nye spørgsmål. Reeksaminationen skal tilbydes senest 6 måneder efter bedømmelsen er offentliggjort. 4.2 Modul 2: Grundbegreber i Sundhedsantropologi Disciplinbeskrivelse Vægt Undervisningsformer Disciplinen giver en introduktion til sundhedsantropologien. Der fokuseres på de centrale begreber, teorier og tematikker inden for sundhedsantropologien. Kurset giver gennem en indføring i udvalgte teoretiske retninger et historisk overblik og behandler emner som medicinsk pluralisme, medicinske systemer, sygdoms- og sundhedsopfattelser som sociale og kulturelle konstruktioner, sygehistorier og kropsopfattelser. I gennemgang af emnerne lægges der vægt på at give den studerende redskaber til at igangsætte diskussioner og refleksion på egen arbejdsplads, forstå samspillet mellem forskellige sundhedssystemer, som f.eks. det etablerede sundhedssystem og det alternative, såvel som betydningen af sociale og kulturelle sammenhænge for behandler- og patientrelationer i forskellige sundhedsmæssige relationer. Der vil blive lagt vægt på at de studerende i grupper arbejder med formidling af udvalgte monografier. Der arbejdes med responsgrupper. 15 ECTS Undervisningen på modul 2 består af Fire seminarer (fredag-lørdag) 10 forelæsninger fordelt på 10 eftermiddage I alt ca. 70 timers undervisning Pensum Undervisningen består af forelæsninger, øvelser og gruppearbejde. Udover de(n) faste underviser(e) anvendes gæsteforelæsere på seminarerne. Pensum ca sider (heraf selvvalgt monografi ca. 200 sider) 7

9 Kvalifikationer og kompetencer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Forståelse af centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien Gennem forståelse af sundhedsantropologisk teori- og begrebsforståelse være i stand til at analysere konkrete problemstillinger vedrørende sundhed, sygdom og helbredelse. Være i stand til at analysere et antropologisk værk og relatere det til større teoretiske og samfundsrelaterede sammenhænge. Eksamensbestemmelser Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne anvende specifikke sundhedsantropologiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger Kunne demonstrere forståelse for sammenhængen mellem generelle antropologiske begreber og teorier og sundhedsantropologiske analyser. Mundtligt kunne fremlægge en antropologisk analyse og forhold sig til dens teoretiske position, metodiske tilgang og bidrag til antropologien Prøveform: Bunden skriftlig opgave. Eksamensspørgsmålene formuleres og udleveres af underviserne. Opgaven kan skrives individuelt eller i gruppe med max. 3 personer. Ved gruppeopgave skal det fremgå tydeligt af opgaven, hvilke studerende der har skrevet hvilke afsnit. Indledning, konklusion samt evt. delkonklusioner/opsummeringer kan skrives i fællesskab. Maksimum 20% af opgaven må bestå af fælles dele. Varighed: 14 dages skriftlig hjemmeopgave. Omfang: Ved individuel besvarelse maks anslag. Ved gruppebesvarelse maks anslag Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalen. Prøven bedømmes af underviser og ekstern censor Faglige mål Prøvesprog: Prøven kan aflægges på dansk, norsk, svensk eller engelsk Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende demonstrerer: Evne til at forstå og gøre rede for sundhedsantropologiske tekster. Forståelse af væsentlige sundhedsantropologiske teorier og perspektiver og disse teoriers grundlæggende karakteristika. Evne til at gennemføre en analyse, hvor forskellige synspunkter forholdes til hinanden og diskuteres på en selvstændig. Evne til at lade den antropologiske argumentation bære en teoretisk eller sundhedsfagligt relevant pointe frem. Kriterier for målopfyldelse Procedure ved ikke bestået 12 Fremragende præsentation der til fulde opfylder de faglige mål 02 Acceptable præsentation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de faglige mål 1. Reeksamen: Den studerende får 14 dage til at udarbejde en ny opgave ud fra nye spørgsmål. 8

10 2. Reeksamen: Den studerende får 14 dage til at udarbejde en ny opgave ud fra nye spørgsmål. Reeksaminationen skal tilbydes senest 6 måneder efter bedømmelsen er offentliggjort. 4.3 Modul 3: Udvalgte temaer i Sundhedsantropologien Disciplinen omhandler fire aktuelle sundhedsantropologiske temaer fx: Sundhedsfremme og risiko, mental sundhed og kompetence, reproduktiv sundhed, aldring, international sundhed og medikalisering m.fl. Til hvert tema foreslås en række monografier, som de studerende kan vælge imellem. Der kræves desuden en selvstændig litteratursøgning (i pensum indgår 200 sider). Undervejs i modulet undervises i litteratursøgning 15 ECTS Undervisningen på modul 3 består af Fire seminarer (fredag-lørdag) 10 forelæsninger fordelt på 10 eftermiddage Èt litteratursøgningskursus Individuel vejledning 2 timer I alt ca. 70 timers undervisning Pensum Kvalifikationer og kompetencer Disciplinbeskrivelse Vægt Undervisningsformer Eksamensbestemmelser Undervisningen består af forelæsninger, øvelser og gruppearbejde. Udover de(n) faste underviser(e) anvendes gæsteforelæsere på seminarerne. Pensum ca sider (heraf monografi ca. 200 sider, selvvalgt litteratur 200 sider) Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Et dyberegående forståelse af afgrænsede, aktuelle sundhedsantropologiske felter Evne til at analysere og reflektere over udvalgte aktuelle problemstillinger og nyere teoriretninger inden for et udvalgt interesseområde. Kendskab til litteratursøgning og kritisk refleksion ovre kilders gyldighed og relevans. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Være i stand til at inddrage en dybere forståelse af teoretisk og/eller tematisk viden i diskussionen af en aktuel sundhedsantropologisk problemstilling Selvstændigt være i stand til at skabe overblik over den relevante litteratur inden for et interesseområde samt kritisk at kunne vurdere fundne kilder Kunne arbejde selvstændigt og systematisk med mindre projekt Være i stand til konstruktivt at give respons på medstuderendes arbejde Prøveform: Fri individuel opgave. Den studerende skal til denne prøve selv afgrænse emne og fokus og udarbejde problemformulering. Bag prøven 9

11 skal ligge en selvstændig litteratursøgning. Til afgrænsning af tema og udfærdigelse af problemformulering ydes vejledning i mindre omfang. Opgaven kan tænkes som et led i indkredsningen af masterprojektets fokus. Da opgaven er en fri, individuel opgave, kan den skrives i løbet af hele modulet. Vejledning: Til afgrænsning af tema og udfærdigelse af problemformulering ydes 2 vejledningsgange af cirka 45 minutters varighed. Varighed: Da opgaven er en fri, individuel opgave, kan den skrives i løbet af hele modulet. Omfang: Maks anslag Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalen. Prøven bedømmes af underviser og intern bedømmer. Faglige mål Kriterier for målopfyldelse Procedure ved ikke bestået Prøvesprog: Prøven kan aflægges på dansk, norsk, svensk eller engelsk Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende har: Evne til at identificere og afgrænse en sundhedsantropologiske problemstilling. Evne til selvstændigt at opsøge, anvende og reflektere over antropologisk litteratur relevant for problemstillingen. Evne til at udføre en selvstændigt analyse ved at koble teori med enten empiri fra eget arbejdsfelt eller fra litteraturen Evne til at begrunde relevansen af den valgte analytiske tilgang i forhold til problemstilling Evnen til klart at formidle et antropologisk budskab 12 Fremragende præsentation der til fulde opfylder de faglige mål 02 Acceptable præsentation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de faglige mål 1. Reeksamen: En ny opgave med ny problemformulering udarbejdes. Opgaven må gerne omhandle samme emne. Den nye opgave afleveres senest 3 uger efter at bedømmelsen er offentliggjort. 2. Reeksamen: En ny opgave med ny problemformulering udarbejdes. Opgaven må gerne omhandle samme emne. Den nye opgave afleveres senest 3 uger efter at bedømmelsen er offentliggjort. 4.4 Modul 4: Masterprojekt Disciplinbeskrivelse Vægt Undervisningsformer Som forberedelse til masterprojektet indgår et kursus i etnografisk metode. I relation til kurset udføres en mindre feltøvelse. De genererede data er med til at danne empirisk grundlag for masterprojektet. Masterprojektet skal behandle en problemstilling indenfor sundhedsantropologien efter eget valg. Til masterprojektet ydes individuel vejledning. 15 ECTS Undervisningen på modul 4 består af Metodeseminar (ca. 46 timer) Analyseseminar (14 timer) 10

12 3 times individuel vejledning I alt ca. 60 timers undervisning og 3 gange med individuel vejledning af cirka 45 minutters varighed. OBS tilstedeværelse under metodeundervisningen er obligatorisk. Den studerende får tildelt en vejleder. Pensum Kvalifikationer og kompetencer Eksamensbestemmelser Undervisningen består af forelæsninger, øvelser og gruppearbejde. Udover de(n) faste underviser(e) anvendes gæsteforelæsere på seminarerne. Pensum ca sider Kvalifikationer De studerende opnår kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: De har en teoretisk forståelse af og færdigheder i etnografisk metode De har en forståelse for etiske udfordringer ved den etnografiske metode. De er i stand til selvstændigt at lave en analyse og refleksion over et antropologisk emne baseret på materiale/data indsamlet under feltøvelsen. De har en forståelse af den for emnet relevante litteratur, for efterfølgende i eget projekt at kunne analysere og diskutere de for emnet centrale antropologiske teorier, problemstillinger og debatter. De kan inddrage egen faglighed i diskussion og refleksion over den antropologiske problemstilling De har færdigheder i skriftlig formidling af en empirisk og teoretisk problemstilling. De kan mundtligt indgå i en debat om egen analyse og reflektere over dens anvendelighed Kompetencer De studerende erhverver sig følgende faglige og sociale kompetencer: De er i stand til at sammensætte og fremstille et selvstændigt argument, samt kritisk at forholde sig til valg af metode og teoretisk grundlag De er i stand til at arbejde projektorienteret, herunder at kunne tilrettelægge og udføre projektarbejdet under hensyntagen til tidsmæssige og andre ressourcer De er i stand til at pege på anvendeligheden at antropologien i forståelsen af konkrete sundhedsfaglige problematikker Prøveform: Prøven skal behandle en problemstilling inden for sundhedsantropologien efter eget valg. Projektet skal bygge på den empiriske undersøgelse i forlængelse af feltmetodekurset. Der skal til projektet skrives to resuméer på hhv. dansk og fremmedsprog (fortrinsvis engelsk), hver på max anslag. Mundtlig dialog: Masterprojektet afsluttes med en mundtlig prøve (45 minutter inklusiv votering). Den endelige bedømmelse af masterprojektet baseres på en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige dialog. Vejledning: Der gives 3 timers vejledning til masterprojektet Varighed: Da opgaven er en fri, individuel opgave, kan den skrives i løbet 11

13 af hele modulet. Der opsættes en deadline i slutningen af semesteret, hvor masterprojektet skal afleveres inden Omfang: Mak anslag 40 sider, en side defineres som 2400 anslag Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalen. Prøven bedømmes af underviser og ekstern censor Faglige mål Prøvesprog: Prøven kan aflægges på dansk, norsk, svensk eller engelsk Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende demonstrerer: Evne til at opstille en relevant og fokuseret sundhedsantropologisk problemstilling Identificering og forståelse af de relevant litteratur Evne til selvstændigt at analysere egen empiri. Evne til at argumentere med inddragelse af relevant teori og andre empiriske undersøgelser på feltet Evne til at reflektere over valg af teoretisk grundlag, den anvendte undersøgelsesmetode samt empiriens gyldighed og begrænsninger. Evne til at reflektere over anvendelighed i eget arbejdsfelt Evne til at reflektere over projektets etiske problemstilinger. Evne til at formidle klart og nuanceret. Kriterier for målopfyldelse Procedure ved ikke bestået 12 Fremragende præsentation der til fulde opfylder de faglige mål 02 Acceptable præsentation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de faglige mål 1. og 2. Reeksamen: Et Master Speciale med revideret problemformulering men inden for samme emne, afleveres senest 8 uger efter bedømmelsen. Herefter skal den studerende til endnu en mundtlig eksamen. Kapitel 5: Ikrafttræden Ordningen træder i kraft , denne reviderede ordning træder i kraft fra

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH KAPITEL 1: FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL... 1 1.1 HJEMMEL OG INSTITUTIONSFORANKRING... 1 1.2 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Studieordning for Master i Sundhedsantropologi på Københavns Universitet

Studieordning for Master i Sundhedsantropologi på Københavns Universitet Studieordning for Master i Sundhedsantropologi (MSA) ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, 2007 1. Rammebestemmelser Overskrift Titel Udarbejdet af Ikrafttræden Normering Tekst Masteruddannelse i Sundhedsantropologi

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI September 2003 Senest revideret august 2007 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 1 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Ikrafttræden

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret februar 2003 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret marts 2007 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret august 2007 1 STUDIEORDNING FOR

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret juni 2005 1 STUDIEORDNING FOR

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Antropologi

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING

MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING Studieordning for MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1 1. Rammebestemmelser Overskrift Titel Udarbejdet af Ikrafttræden

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for europastudier

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Masteruddannelsen i Retorik og

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere