Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser
|
|
- Birgit Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014
2 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og fastholdelsesundersøgelser Hvilke forhold har betydning for, at elever og studerende overvejer at stoppe eller fortsætte deres uddannelse? Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium har i 2013 og 2014 igangsat tre undersøgelser om frafald og fastholdelse af elever og studerende med udgangspunkt i antropologisk metode og analyse. Undersøgelserne afdækker, hvilke forhold der har betydning for elever og studerendes overvejelser om at stoppe eller forsætte på uddannelsen. Formålet er, at viden fra undersøgelserne skal bidrage til at øge antallet af elever og studerende, der gennemfører en uddannelse. Undersøgelser på tre skoler Undersøgelserne foretages på tre uddannelsesinstitutioner, som alle er samarbejdspartnere i Uddannelseslaboratoriet: Social og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C), Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) og Københavns Erhvervsakademi (KEA). De tre undersøgelser skal betragtes som selvstændige og dog sammenhængende analyser, som belyser frafald og fastholdelse på erhvervs- og erhvervsakademiuddannelserne. Antropologisk tilgang: nuanceret viden om frafald og fastholdelse Undersøgelserne er baseret på en antagelse om, at en antropologisk tilgang - og dermed en kvalitativ analyse, kan nuancere den foreliggende viden om frafald og fastholdelse og bidrage til uddannelsesinstitutionernes arbejde med at fastholde elever og studerende. Følgende uddrag indeholder: Baggrunden for at iværksætte frafalds- og fastholdelsesundersøgelserne Hvordan undersøgelserne, i kraft af deres metodiske og analytiske tilgang, kan bidrage til forståelser af, hvorfor et stort antal elever og studerende på erhvervs- og erhvervsakademiuddannelserne ikke fuldfører det uddannelsesforløb de er begyndt på Resultater og pointer fra undersøgelsen på TEC Tendenser og perspektiver på fastholdelse og frafald ifølge undersøgelserne
3 3 Hvorfor iværksætte antropologiske frafaldsundersøgelser? Med den antropologiske tilgang vil vi bag om nøgletal og statistikker for bedre at forstå årsager til frafald og fastholdelse Dorrit Sørensen, Uddannelseslaboratoriet Erhvervsskolerne og erhvervsakademiernes viden om, hvorfor elever og studerende falder fra deres uddannelse er primært baseret på data indsamlet gennem kvantitative metoder, fx frafaldsstatistikker og trivselsundersøgelser blandt elever og studerende samt gennem lokale evalueringer af undervisningen. Disse data har ikke i tilstrækkelig grad bidraget med en viden, man kan handle og lede på i relation til at imødegå frafaldsudfordringen. De tre undersøgelser vil derfor udfordre uddannelsesinstitutionernes gængse frafaldsanalyse ved at anvende en antropologisk tilgang. På den måde kan man komme bag om nøgletal og statistik og bidrage til udvikling og forbedring af undervisningspraksis, så flere elever og studerende gennemfører et uddannelsesforløb. I undersøgelserne indhentes data i den konkrete undervisningspraksis med udgangspunkt i eleverne og de studerendes perspektiver. Uddannelsesinstitutionerne har ofte haft en tilgang til frafaldsudfordringen, hvor den søges løst gennem mentorordninger, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, karriere- og studievejledning mm.. Der er altså ikke tradition for at tænke frafaldsproblematikken som en integreret del af tilrettelæggelsen og udførelsen af undervisningspraksis. Med den antropologiske tilgang ønsker Uddannelseslaboratoriet at afprøve en anden metodisk tilgang til indsamling af viden og data om frafald og fastholdelse. Det er intentionen af denne viden kan åbne for nye perspektiver og forståelser af, hvordan frafald og fastholdelse kan forstås og håndteres. Desuden skal undersøgelserne bidrage til Uddannelseslaboratoriets bestræbelser på at understøtte en refleksiv uddannelsespraksis, hvor undren, refleksion og deling af viden på tværs af fag og uddannelsesinstitutioner er en grundlæggende præmis i arbejdet med at udvikle uddannelserne med fokus på at øge kvaliteten i kerneydelsen og dermed antallet af elever og studerende, der gennemfører et uddannelsesforløb. Resultaterne af undersøgelserne af den konkrete undervisningspraksis skal desuden motivere til eksperimenter om, hvad der virker fastholdende. Hensigten er at hvert undersøgelsesnedslag skal lægge op til en handleberedskab, der kan omsættes til konkret svar på frafaldsudfordringer og derved understøtte en fastholdelseskultur på de enkelte uddannelser.
4 4 Tre forhold karakteriserer undersøgelserne Perspektiv: elever og studerende Undersøgelsen tager udgangspunkt i elever og studerendes perspektiv, fordi denne gruppe som elever på en uddannelse har oplevelser og erfaringer med, hvad der har betydning for om de trives med bl.a. undervisningsformer, fælleskab, faglighed, fravær og motivation. Metode: feltstudier og interview Metoden til indsamling af data er baseret på observation og deltagelse i undervisningen samt interview med elever, studerende og undervisere. Datamaterialet afdækker det informanternes gør, og det de siger. Analyse: det specifikke og det komparative Undersøgelserne afdækker specifikke problemstillinger på de enkelte uddannelsesforløb. Dermed opnås en viden, som er forankret i en konkret kontekst. Samtidig - ved at foretage undersøgelserne på forskellige uddannelsesforløb og institutioner - bliver det muligt at sammenligne de specifikke resultater på tværs af uddannelserne. Man kan fx anskueliggøre, hvordan håndtering af fravær kan forstås og håndteres forskelligt. Komparationen kan bidrage til at skabe nye løsninger og fokuspunkter i arbejdet med fastholdelse.
5 5 Antropologisk undersøgelse på TEC Indsamling af data Undersøgelsens datamateriale er indsamlet gennem otte ugers deltagelse og observation i undervisningen på to grundforløbshold, et IT-support- og et chaufførgrundforløb samt to hovedforløbshold på VVS-energispecialist-uddannelsen. Der er foretaget to ugers deltagerobservation på de fire forskellige uddannelsesforløb. Udover noter fra feltstudiet er der foretaget 16 interviews med elever og fire interviews med de respektive holds primære undervisere. Det er gjort ud fra en antagelse om, at det kan give mulighed for et indgående kendskab til de fire læreres pædagogiske og faglige overvejelser. På grundforløbene blev datamaterialet indsamlet inden for de første fem uger af forløbene. Tal fra UNI C viser, at flest elever stopper i begyndelsen af forløbene. Antagelsen var derfor, at data fra denne periode ville indfange et større antal elevers tvivl og overvejelser om, hvorvidt de ville fuldføre forløbet eller ej. På hovedforløbene blev datamaterialet indsamlet på et første og et tredje skoleforløb, for at få et helhedsbillede af elevernes læringsforløb. På fjerde skoleforløb har der været et særligt frafaldsproblem, idet nogle elever ikke består svendeprøven. Antagelsen er, at et helhedsblik på forløbet kan afdække nogle af årsagerne til dette frafaldsproblem. af elever på holdene med hensyn til alder, etnicitet og køn. Forskelligheder i elevernes adfærd - eksempelvis om de var udadvendte eller mere tilbageholdende i undervisningen - blev også taget i betragtning. Valget af Transport & Logistik samt Data & Kommunikation som de grundforløbshold, der skulle indgå i undersøgelsen beroede primært på, at frafaldet her var det største i perioden 2011 og Årsagen til at hovedforløbshold på VVSenergispecialist-uddannelsen blev valgt var primært begrundet i det usædvanlige frafald, der handlede om, at flere af eleverne ikke havde været i stand til at bestå svendeprøven. Etik Alle informanter er blevet anonymiseret. Eftersom der kun er fire deltagende lærere i undersøgelserne, er en fuldstændig anonymisering af disse ikke mulig. Dette blev drøftet undervejs i undersøgelsen, og de fire lærere var indforstået med den manglende anonymisering. Dertil har de involverede undervisere læst udkastet til rapporterne inden de er blevet offentliggjort. Dette blev gjort af hensyn til den sårbare situation, den enkelte informant kunne befinde sig i, eftersom rapporterne ville blive tilgængelige for kollegaer og ledere. Kriterier for udvælgelse af informanter Gruppen af informanter til interview skulle så vidt muligt afspejle sammensætningen
6 Hvor SOSU C TEC KEA Hvem, tidspunkt i forløb Elever, der er stoppet på uddannelse Elever, der gå på uddannelse Perspektiv Retrospektivt Undervejs i forløb Fokus i undersøgelse Tema Kortlægning af begrundelser for at stoppe Praktik: Forventninger og faktisk praksis Læringspraksis Hvad sker der i undervisningen? Fagligt niveau, Fællesskab og lærerens tilgang Studerende, der går på uddannelse og nogle der er stoppet Undervejs i forløb Læringspraksis, samspil i studerende og undervisere Forventninger, fagligt niveau, fællesskab Resultater fra undersøgelsen på TEC Resultaterne fra undersøgelsen på TEC er beskrevet i to rapporter: En kvalitativ undersøgelse af læringspraksis og fastholdelse af elever på hovedforløb og En kvalitativ undersøgelse af læringspraksis og fastholdelse af elever på hovedforløb. Her præsenteres i kort form pointer fra undersøgelsen: Hvilke forhold tillægger eleverne betydning for deres lyst og motivation for at møde op til undervisningen? At eleven oplever at høre til blandt gruppen af elever på holdet At være eller blive del af et fagligt og eller socialt fællesskab At læreren har tiltro til, at eleven kan og vil gennemføre forløbet At læreren forstår elevens situation og kan tale deres sprog, og at der er plads til humor i undervisningen At læreren udviser interesse for eleven og har tid til at forklare ham eller hende de ting som eleven har svært ved At de andre elever i klassen er engageret i undervisningen At undervisningen er baseret på konkrete og praktiske øvelser, der er tæt knyttet til faget At eleven har en eller flere kammerater i klassen som han eller hun føler sig på bølgelængde med eller kender i forvejen Elever, der går på hovedforløb og som har en læreplads, oplever sig meget fokuseret på at gennemføre uddannelsesforløbet
7 7 Hvilke forhold kan gøre eleverne i tvivl om, hvorvidt de vil fortsætte på uddannelsen? Hvis eleven oplever sig usikker på, om han eller hun kan klare de faglige krav Hvis eleven er usikker på, hvad der kræves af ham eller hende og vedkommendes præstationer Hvis eleven ikke oplever sig som del af fællesskabet i klassen og har svært ved at indgå i det faglige og/eller sociale fællesskab Hvis eleven oplever uddannelsesforløbet som usammenhængende og uoverskueligt Hvis eleven oplever, at niveauet på uddannelsen er for let og ikke udfordrende nok Hvis eleven ikke kan overskue eller har dårlige erfaringer med at finde en praktik- eller læreplads Hvis gruppearbejde eller samarbejde med de andre elever er en udfordring Hvis eleven erfarer, at faget alligevel ikke matchede hans eller hendes interesser eller kompetencer Hvordan agerer eleverne, når de møder udfordringer/vanskeligheder undervejs i forløbet? En del elever vælger at udeblive fra undervisningen, hvis de oplever problemer i og/eller uden for undervisningen For nogle elever kan det være svært at engagere sig i undervisningen, når undervisningsform og miljø minder for meget om det de kender fra folkeskolen, og som de har fravalgt med ønsket om at få en erhvervsuddannelse Nogle elever, der oplever faglige og personlige problemer, vælger ikke at deltage i gruppearbejde eller samarbejde med de andre elever på holdet Der er store forskelle i, om eleverne drøfter deres tvivl og udfordringer med andre fra klassen, venner eller familie Resultaterne fra undersøgelsen belyser således elevernes trivsel og mistrivsel og kan derved bringes i sammenhæng med frafald og fastholdelsesudfordringen. Resultaterne er endvidere udtryk for elevernes tvivl og overvejelser, om hvorvidt uddannelsen er det rette valg for dem, og hvilke forhold i læringsforløbet der underbygger eller modvirker deres mod, lyst og motivation for at fuldføre deres uddannelsesplan. Resultaterne skal betragtes som udsagn, der kan danne grundlag for videre granskning og refleksion over fastholdelsesudfordringen.
8 8 Tendenser og perspektiver på fastholdelse og frafald ifølge undersøgelserne I den første af Uddannelseslaboratoriets undersøgelser, som blev foretaget på SOSU C, blev elevernes retrospektive begrundelser for at stoppe på et påbegyndt uddannelsesforløbs belyst. Her blev det tydeligt, at mistrivsel, særligt i praktikperioden, samt uindfriede forventninger og forestillinger om, hvad det vil sige at arbejde inden for social -og sundhedsområdet var en af de dominerende forklaringer på, at eleverne stoppede. Fra elevernes beretninger blev det desuden tydeligt, at beslutningen var et udkom af længere tids tvivl og overvejelser om uddannelsen var det rette for dem. Fravalget var således ikke betinget af en pludselig hændelse, men bestod ofte af summen af begivenheder, der i sidste ende udgjorde udfaldet. Uanset om ophævelsen af uddannelseskontrakten blev truffet af skolen, praktikstedet eller eleven selv, havde optakten til ophøret af uddannelsesforløbet strakt sig over en længere periode. Fundene fra SOSU C gav således anledning til at forflytte fokus fra elevernes retrospektive forklaringer og ind i klasselokalet, hvor samspillet mellem eleverne samt elev og lærer forgår. For at komme tættere på elevernes erfaringer, tvivl og overvejelser blev det valgte genstandsfelt derfor undervisningspraksis. I undersøgelsen på TEC belyses, hvilke forhold i undervisningspraksis og -miljø, der indvirker på elevernes trivsel og understøtter eller modvirker deres engagement undervejs i uddannelsesforløbet. Undersøgelsen på TEC viser, at: forholdet internt mellem eleverne og i relationen mellem elev og lærer har stor betydning for om eleverne har en mere eller mindre positiv oplevelse af forløbet etablering af et socialt og/eller fagligt fællesskab med de andre på holdet tillægges stor betydning for elevernes lyst til at møde op til undervisningen På baggrund af denne viden vil Uddannelseslaboratoriets tredje og sidste undersøgelse på KEA gå et spadestik dybere i en identificering af, hvilke forhold i klasserumskulturen de studerende tillægger betydning for deres mod og lyst til at håndtere de udfordringer, som de møder undervejs i uddannelsesforløbet. Undersøgelsen på KEA er under udarbejdelse og resultaterne vil foreligge i begyndelse af august En afsluttende rapport der fletter trådene fra de tre undersøgelser sammen og vil foreligge i begyndelsen af november Her vil forskelle og ligheder i resultaterne fra de tre analyser samt generelle træk ved fastholdelse og frafaldproblematikken fremskrives. De tendenser som det foreliggende materiale peger på er eksempelvis, at
9 9 uoverensstemmelser mellem forventninger og faktisk praksis er et forhold, der kendetegner elever og studerendes udfordringer på henholdsvis SOSU C og KEA. For eleverne på TEC er forventninger til uddannelsesforløbet ikke et emne der i tilsvarende grad bekymrer dem, men derimod er manglen på praktikpladser og troen på, at fremtiden vil få et positivt udfald betydningsfuldt for deres motivation for at gennemføre forløbet. På alle tre uddannelsesinstitutioner er emner som det faglige niveau, og oplevelser af manglende sammenhæng i uddannelsesforløbet et forhold der udfordrer elever og studerende. Vil du høre mere? Er du interesseret i at høre mere om Uddannelseslaboratoriets antropologiske undersøgelser kan du kontakte projektchef Dorrit Sørensen på mail: doso@phmetropol.dk / ds@tec.dk eller antropolog Mette Kristensen på mail: metk@kea.dk
10 10 Uddrag af antropologiske frafalds- og fastholdelsesundersøgelser februar 2014 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol Teknisk Erhvervsskole Center Nordre Fasanvej Frederiksberg C Professionshøjskolen Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen doso@phmetropol.dk Partnerne i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse
Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser
Læs mereNye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering
Læs mereKompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen
Læs mereAntropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereGuide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde
Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige
Læs mereEn kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb
En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb Set fra elevperspektiv på IT-support- og chaufførgrundforløb på TEC Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium November
Læs mereEn kvalitativ undersøgelse af læringspraksis og fastholdelse af elever på hovedforløb
En kvalitativ undersøgelse af læringspraksis og fastholdelse af elever på hovedforløb Set fra elev- og lærerperspektik på vvs-energispecialistuddannelsen på TEC Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereEn kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C
En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2013 En kvalitativ undersøgelse
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereEvalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Læs mereUndersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C
Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Udarbejdet for SOSU C under rammerne af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium af
Læs mereTALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB
TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit
Læs mereGuide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde
Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet
Læs mereNye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?
Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger
Læs mereElevperspektiver på mobning på erhvervsuddannelserne. ESB-netværket
Elevperspektiver på mobning på erhvervsuddannelserne ESB-netværket 21.11.2018 1 Indhold Baggrund for undersøgelsen Metoden bag Det nye mobbesyn (hurtig indflyvning) Elevfællesskabet på erhvervsuddannelserne
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereSamspil mellem uddannelse og erhverv
Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereTalent og motivation
Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereKvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs mereKvantitativ analyse m.m. til brug for:
Kvantitativ analyse m.m. til brug for: evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgsog udviklingsarbejde Inspiration til arbejdet med
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mere2013 Elevtrivselsundersøgelsen
13 Elevtrivselsundersøgelsen Den jydske Haandværkerskole Svarprocent: 93% (533 besvarelser ud af 572 mulige) Elevtrivsel 1 Den jydske Haandværkerskole Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland)
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereDecember Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. SCU - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
December 2017 Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne SCU - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Svarprocent: 92% (93 besvarelser ud af 101 mulige) Elevtrivsel SCU - Skanderborg-Odder
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereUdvikling gennem bedre uddannelser
Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil
Læs mereForsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer
Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november 2011. / Mette Kristensen & Ole Roemer Workshop 1: Hvorfor ansætter en antropolog? Jeg havde to vejledere, en vejleder ét,
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereKvartalsrapport 3. kvartal 2017
Kvartalsrapport 3. kvartal 2017 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-17 30.09.17...
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereNovember Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen
November 2013 Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Formål 3 Evalueringens hovedområder 3 Undersøgelsens målgruppe 3 Metode og dataindsamling
Læs mereENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING
7.11.2013 ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING FORHANDLING CHARLOTTE JONASSON 7.11.2013 POINTERNE Elevers engagement og fastholdelse i uddannelse et fælles anliggende Vejledning til grundforløb og
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereFRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.
FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal 2016
Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.06.16...
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009
Læs mereForskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard
Forskningstilknytning PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Præsentation Teknisk Skole Silkeborg Præsentation Charlotte og Louise Skolens overvejelser
Læs mereRapport Elevtrivsel Juni 2015
Rapport Elevtrivsel Juni 2015 Elevtrivsel 2014/2015 1.1 Indledning Denne rapport viser elevers tilfredshed med deres uddannelse på Morsø Landbrugsskole. Spørgerammen er udarbejdet i et samarbejde mellem
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereVejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb
Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af
Læs mereFaglighedens og anstrengelsens poesi
Faglighedens og anstrengelsens poesi Tre samspillende variabler Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling.
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen Syd Svarprocent: 97% (489 besvarelser ud af 52 mulige) Elevtrivsel 1 Social- og Sundhedsskolen Syd Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på
Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereGuide til samtaler med erhvervsuddannelseselever ansat i Københavns Kommune
Guide til samtaler med erhvervsuddannelseselever ansat i Københavns Kommune 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne guide?... 3 Samarbejde... 3 Partshøring ved udeblivelse... 4 Elevsamtale... 4 Anbefalinger
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereKoncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereKvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser
Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereDet faglige udvalg for veterinærsygeplejeruddannelsen PRAKTIKERKLÆRING
Praktikperioden før grundforløbet H Praktikperioden mellem grundforløbet og 1. hovedforløb Praktikperioden mellem 1. hovedforløb og 2. hovedforløb Praktikperioden mellem 2. hovedforløb og 3. hovedforløb
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx]
Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereInklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder
NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...
Læs mereStep Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
Læs mere2016 Elevtrivselsundersøgelsen
16 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne TEC Svarprocent: 1762 besvarelser Elevtrivsel TEC Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for skole (EUD) 82 83 [-1] 9 Elevtrivsel [2] af
Læs mereDecember Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. VIA University College. Svarprocent: 76% (192 besvarelser ud af 253 mulige)
December 2017 Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 76% (192 besvarelser ud af 253 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 84 82 85 83 [+3] [-2] 78 [-2] 82 86
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereDecember Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. Kold College. Svarprocent: 85% (462 besvarelser ud af 541 mulige)
December 2017 Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 85% (462 besvarelser ud af 541 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 82 82 83 83 [-3] [-4] 78 [-4] 83 86
Læs mere2014 Elevtrivselsundersøgelsen
14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for
Læs mereByg bro mellem aktiviteter og resultater
Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereStudieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mereKommissorium for frafaldsanalysen
Kommissorium for frafaldsanalysen Baggrund for undersøgelsen Region Nordjylland (RN), University College Nordjylland (UCN) og SOSU Nord har en fælles interesse i at sikre uddannelse af kvalificeret arbejdskraft
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Social- og sundhedsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Social- og sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: få Underskrift: (bestyr ises
Læs mere