Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser"

Transkript

1 Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014

2 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og fastholdelsesundersøgelser Hvilke forhold har betydning for, at elever og studerende overvejer at stoppe eller fortsætte deres uddannelse? Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium har i 2013 og 2014 igangsat tre undersøgelser om frafald og fastholdelse af elever og studerende med udgangspunkt i antropologisk metode og analyse. Undersøgelserne afdækker, hvilke forhold der har betydning for elever og studerendes overvejelser om at stoppe eller forsætte på uddannelsen. Formålet er, at viden fra undersøgelserne skal bidrage til at øge antallet af elever og studerende, der gennemfører en uddannelse. Undersøgelser på tre skoler Undersøgelserne foretages på tre uddannelsesinstitutioner, som alle er samarbejdspartnere i Uddannelseslaboratoriet: Social og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C), Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) og Københavns Erhvervsakademi (KEA). De tre undersøgelser skal betragtes som selvstændige og dog sammenhængende analyser, som belyser frafald og fastholdelse på erhvervs- og erhvervsakademiuddannelserne. Antropologisk tilgang: nuanceret viden om frafald og fastholdelse Undersøgelserne er baseret på en antagelse om, at en antropologisk tilgang - og dermed en kvalitativ analyse, kan nuancere den foreliggende viden om frafald og fastholdelse og bidrage til uddannelsesinstitutionernes arbejde med at fastholde elever og studerende. Følgende uddrag indeholder: Baggrunden for at iværksætte frafalds- og fastholdelsesundersøgelserne Hvordan undersøgelserne, i kraft af deres metodiske og analytiske tilgang, kan bidrage til forståelser af, hvorfor et stort antal elever og studerende på erhvervs- og erhvervsakademiuddannelserne ikke fuldfører det uddannelsesforløb de er begyndt på Resultater og pointer fra undersøgelsen på TEC Tendenser og perspektiver på fastholdelse og frafald ifølge undersøgelserne

3 3 Hvorfor iværksætte antropologiske frafaldsundersøgelser? Med den antropologiske tilgang vil vi bag om nøgletal og statistikker for bedre at forstå årsager til frafald og fastholdelse Dorrit Sørensen, Uddannelseslaboratoriet Erhvervsskolerne og erhvervsakademiernes viden om, hvorfor elever og studerende falder fra deres uddannelse er primært baseret på data indsamlet gennem kvantitative metoder, fx frafaldsstatistikker og trivselsundersøgelser blandt elever og studerende samt gennem lokale evalueringer af undervisningen. Disse data har ikke i tilstrækkelig grad bidraget med en viden, man kan handle og lede på i relation til at imødegå frafaldsudfordringen. De tre undersøgelser vil derfor udfordre uddannelsesinstitutionernes gængse frafaldsanalyse ved at anvende en antropologisk tilgang. På den måde kan man komme bag om nøgletal og statistik og bidrage til udvikling og forbedring af undervisningspraksis, så flere elever og studerende gennemfører et uddannelsesforløb. I undersøgelserne indhentes data i den konkrete undervisningspraksis med udgangspunkt i eleverne og de studerendes perspektiver. Uddannelsesinstitutionerne har ofte haft en tilgang til frafaldsudfordringen, hvor den søges løst gennem mentorordninger, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, karriere- og studievejledning mm.. Der er altså ikke tradition for at tænke frafaldsproblematikken som en integreret del af tilrettelæggelsen og udførelsen af undervisningspraksis. Med den antropologiske tilgang ønsker Uddannelseslaboratoriet at afprøve en anden metodisk tilgang til indsamling af viden og data om frafald og fastholdelse. Det er intentionen af denne viden kan åbne for nye perspektiver og forståelser af, hvordan frafald og fastholdelse kan forstås og håndteres. Desuden skal undersøgelserne bidrage til Uddannelseslaboratoriets bestræbelser på at understøtte en refleksiv uddannelsespraksis, hvor undren, refleksion og deling af viden på tværs af fag og uddannelsesinstitutioner er en grundlæggende præmis i arbejdet med at udvikle uddannelserne med fokus på at øge kvaliteten i kerneydelsen og dermed antallet af elever og studerende, der gennemfører et uddannelsesforløb. Resultaterne af undersøgelserne af den konkrete undervisningspraksis skal desuden motivere til eksperimenter om, hvad der virker fastholdende. Hensigten er at hvert undersøgelsesnedslag skal lægge op til en handleberedskab, der kan omsættes til konkret svar på frafaldsudfordringer og derved understøtte en fastholdelseskultur på de enkelte uddannelser.

4 4 Tre forhold karakteriserer undersøgelserne Perspektiv: elever og studerende Undersøgelsen tager udgangspunkt i elever og studerendes perspektiv, fordi denne gruppe som elever på en uddannelse har oplevelser og erfaringer med, hvad der har betydning for om de trives med bl.a. undervisningsformer, fælleskab, faglighed, fravær og motivation. Metode: feltstudier og interview Metoden til indsamling af data er baseret på observation og deltagelse i undervisningen samt interview med elever, studerende og undervisere. Datamaterialet afdækker det informanternes gør, og det de siger. Analyse: det specifikke og det komparative Undersøgelserne afdækker specifikke problemstillinger på de enkelte uddannelsesforløb. Dermed opnås en viden, som er forankret i en konkret kontekst. Samtidig - ved at foretage undersøgelserne på forskellige uddannelsesforløb og institutioner - bliver det muligt at sammenligne de specifikke resultater på tværs af uddannelserne. Man kan fx anskueliggøre, hvordan håndtering af fravær kan forstås og håndteres forskelligt. Komparationen kan bidrage til at skabe nye løsninger og fokuspunkter i arbejdet med fastholdelse.

5 5 Antropologisk undersøgelse på TEC Indsamling af data Undersøgelsens datamateriale er indsamlet gennem otte ugers deltagelse og observation i undervisningen på to grundforløbshold, et IT-support- og et chaufførgrundforløb samt to hovedforløbshold på VVS-energispecialist-uddannelsen. Der er foretaget to ugers deltagerobservation på de fire forskellige uddannelsesforløb. Udover noter fra feltstudiet er der foretaget 16 interviews med elever og fire interviews med de respektive holds primære undervisere. Det er gjort ud fra en antagelse om, at det kan give mulighed for et indgående kendskab til de fire læreres pædagogiske og faglige overvejelser. På grundforløbene blev datamaterialet indsamlet inden for de første fem uger af forløbene. Tal fra UNI C viser, at flest elever stopper i begyndelsen af forløbene. Antagelsen var derfor, at data fra denne periode ville indfange et større antal elevers tvivl og overvejelser om, hvorvidt de ville fuldføre forløbet eller ej. På hovedforløbene blev datamaterialet indsamlet på et første og et tredje skoleforløb, for at få et helhedsbillede af elevernes læringsforløb. På fjerde skoleforløb har der været et særligt frafaldsproblem, idet nogle elever ikke består svendeprøven. Antagelsen er, at et helhedsblik på forløbet kan afdække nogle af årsagerne til dette frafaldsproblem. af elever på holdene med hensyn til alder, etnicitet og køn. Forskelligheder i elevernes adfærd - eksempelvis om de var udadvendte eller mere tilbageholdende i undervisningen - blev også taget i betragtning. Valget af Transport & Logistik samt Data & Kommunikation som de grundforløbshold, der skulle indgå i undersøgelsen beroede primært på, at frafaldet her var det største i perioden 2011 og Årsagen til at hovedforløbshold på VVSenergispecialist-uddannelsen blev valgt var primært begrundet i det usædvanlige frafald, der handlede om, at flere af eleverne ikke havde været i stand til at bestå svendeprøven. Etik Alle informanter er blevet anonymiseret. Eftersom der kun er fire deltagende lærere i undersøgelserne, er en fuldstændig anonymisering af disse ikke mulig. Dette blev drøftet undervejs i undersøgelsen, og de fire lærere var indforstået med den manglende anonymisering. Dertil har de involverede undervisere læst udkastet til rapporterne inden de er blevet offentliggjort. Dette blev gjort af hensyn til den sårbare situation, den enkelte informant kunne befinde sig i, eftersom rapporterne ville blive tilgængelige for kollegaer og ledere. Kriterier for udvælgelse af informanter Gruppen af informanter til interview skulle så vidt muligt afspejle sammensætningen

6 Hvor SOSU C TEC KEA Hvem, tidspunkt i forløb Elever, der er stoppet på uddannelse Elever, der gå på uddannelse Perspektiv Retrospektivt Undervejs i forløb Fokus i undersøgelse Tema Kortlægning af begrundelser for at stoppe Praktik: Forventninger og faktisk praksis Læringspraksis Hvad sker der i undervisningen? Fagligt niveau, Fællesskab og lærerens tilgang Studerende, der går på uddannelse og nogle der er stoppet Undervejs i forløb Læringspraksis, samspil i studerende og undervisere Forventninger, fagligt niveau, fællesskab Resultater fra undersøgelsen på TEC Resultaterne fra undersøgelsen på TEC er beskrevet i to rapporter: En kvalitativ undersøgelse af læringspraksis og fastholdelse af elever på hovedforløb og En kvalitativ undersøgelse af læringspraksis og fastholdelse af elever på hovedforløb. Her præsenteres i kort form pointer fra undersøgelsen: Hvilke forhold tillægger eleverne betydning for deres lyst og motivation for at møde op til undervisningen? At eleven oplever at høre til blandt gruppen af elever på holdet At være eller blive del af et fagligt og eller socialt fællesskab At læreren har tiltro til, at eleven kan og vil gennemføre forløbet At læreren forstår elevens situation og kan tale deres sprog, og at der er plads til humor i undervisningen At læreren udviser interesse for eleven og har tid til at forklare ham eller hende de ting som eleven har svært ved At de andre elever i klassen er engageret i undervisningen At undervisningen er baseret på konkrete og praktiske øvelser, der er tæt knyttet til faget At eleven har en eller flere kammerater i klassen som han eller hun føler sig på bølgelængde med eller kender i forvejen Elever, der går på hovedforløb og som har en læreplads, oplever sig meget fokuseret på at gennemføre uddannelsesforløbet

7 7 Hvilke forhold kan gøre eleverne i tvivl om, hvorvidt de vil fortsætte på uddannelsen? Hvis eleven oplever sig usikker på, om han eller hun kan klare de faglige krav Hvis eleven er usikker på, hvad der kræves af ham eller hende og vedkommendes præstationer Hvis eleven ikke oplever sig som del af fællesskabet i klassen og har svært ved at indgå i det faglige og/eller sociale fællesskab Hvis eleven oplever uddannelsesforløbet som usammenhængende og uoverskueligt Hvis eleven oplever, at niveauet på uddannelsen er for let og ikke udfordrende nok Hvis eleven ikke kan overskue eller har dårlige erfaringer med at finde en praktik- eller læreplads Hvis gruppearbejde eller samarbejde med de andre elever er en udfordring Hvis eleven erfarer, at faget alligevel ikke matchede hans eller hendes interesser eller kompetencer Hvordan agerer eleverne, når de møder udfordringer/vanskeligheder undervejs i forløbet? En del elever vælger at udeblive fra undervisningen, hvis de oplever problemer i og/eller uden for undervisningen For nogle elever kan det være svært at engagere sig i undervisningen, når undervisningsform og miljø minder for meget om det de kender fra folkeskolen, og som de har fravalgt med ønsket om at få en erhvervsuddannelse Nogle elever, der oplever faglige og personlige problemer, vælger ikke at deltage i gruppearbejde eller samarbejde med de andre elever på holdet Der er store forskelle i, om eleverne drøfter deres tvivl og udfordringer med andre fra klassen, venner eller familie Resultaterne fra undersøgelsen belyser således elevernes trivsel og mistrivsel og kan derved bringes i sammenhæng med frafald og fastholdelsesudfordringen. Resultaterne er endvidere udtryk for elevernes tvivl og overvejelser, om hvorvidt uddannelsen er det rette valg for dem, og hvilke forhold i læringsforløbet der underbygger eller modvirker deres mod, lyst og motivation for at fuldføre deres uddannelsesplan. Resultaterne skal betragtes som udsagn, der kan danne grundlag for videre granskning og refleksion over fastholdelsesudfordringen.

8 8 Tendenser og perspektiver på fastholdelse og frafald ifølge undersøgelserne I den første af Uddannelseslaboratoriets undersøgelser, som blev foretaget på SOSU C, blev elevernes retrospektive begrundelser for at stoppe på et påbegyndt uddannelsesforløbs belyst. Her blev det tydeligt, at mistrivsel, særligt i praktikperioden, samt uindfriede forventninger og forestillinger om, hvad det vil sige at arbejde inden for social -og sundhedsområdet var en af de dominerende forklaringer på, at eleverne stoppede. Fra elevernes beretninger blev det desuden tydeligt, at beslutningen var et udkom af længere tids tvivl og overvejelser om uddannelsen var det rette for dem. Fravalget var således ikke betinget af en pludselig hændelse, men bestod ofte af summen af begivenheder, der i sidste ende udgjorde udfaldet. Uanset om ophævelsen af uddannelseskontrakten blev truffet af skolen, praktikstedet eller eleven selv, havde optakten til ophøret af uddannelsesforløbet strakt sig over en længere periode. Fundene fra SOSU C gav således anledning til at forflytte fokus fra elevernes retrospektive forklaringer og ind i klasselokalet, hvor samspillet mellem eleverne samt elev og lærer forgår. For at komme tættere på elevernes erfaringer, tvivl og overvejelser blev det valgte genstandsfelt derfor undervisningspraksis. I undersøgelsen på TEC belyses, hvilke forhold i undervisningspraksis og -miljø, der indvirker på elevernes trivsel og understøtter eller modvirker deres engagement undervejs i uddannelsesforløbet. Undersøgelsen på TEC viser, at: forholdet internt mellem eleverne og i relationen mellem elev og lærer har stor betydning for om eleverne har en mere eller mindre positiv oplevelse af forløbet etablering af et socialt og/eller fagligt fællesskab med de andre på holdet tillægges stor betydning for elevernes lyst til at møde op til undervisningen På baggrund af denne viden vil Uddannelseslaboratoriets tredje og sidste undersøgelse på KEA gå et spadestik dybere i en identificering af, hvilke forhold i klasserumskulturen de studerende tillægger betydning for deres mod og lyst til at håndtere de udfordringer, som de møder undervejs i uddannelsesforløbet. Undersøgelsen på KEA er under udarbejdelse og resultaterne vil foreligge i begyndelse af august En afsluttende rapport der fletter trådene fra de tre undersøgelser sammen og vil foreligge i begyndelsen af november Her vil forskelle og ligheder i resultaterne fra de tre analyser samt generelle træk ved fastholdelse og frafaldproblematikken fremskrives. De tendenser som det foreliggende materiale peger på er eksempelvis, at

9 9 uoverensstemmelser mellem forventninger og faktisk praksis er et forhold, der kendetegner elever og studerendes udfordringer på henholdsvis SOSU C og KEA. For eleverne på TEC er forventninger til uddannelsesforløbet ikke et emne der i tilsvarende grad bekymrer dem, men derimod er manglen på praktikpladser og troen på, at fremtiden vil få et positivt udfald betydningsfuldt for deres motivation for at gennemføre forløbet. På alle tre uddannelsesinstitutioner er emner som det faglige niveau, og oplevelser af manglende sammenhæng i uddannelsesforløbet et forhold der udfordrer elever og studerende. Vil du høre mere? Er du interesseret i at høre mere om Uddannelseslaboratoriets antropologiske undersøgelser kan du kontakte projektchef Dorrit Sørensen på mail: / eller antropolog Mette Kristensen på mail:

10 10 Uddrag af antropologiske frafalds- og fastholdelsesundersøgelser februar 2014 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol Teknisk Erhvervsskole Center Nordre Fasanvej Frederiksberg C Professionshøjskolen Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen Partnerne i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb

En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb Set fra elevperspektiv på IT-support- og chaufførgrundforløb på TEC Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium November

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af læringspraksis og fastholdelse af elever på hovedforløb

En kvalitativ undersøgelse af læringspraksis og fastholdelse af elever på hovedforløb En kvalitativ undersøgelse af læringspraksis og fastholdelse af elever på hovedforløb Set fra elev- og lærerperspektik på vvs-energispecialistuddannelsen på TEC Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C

En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2013 En kvalitativ undersøgelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Talent og motivation

Talent og motivation Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Udarbejdet for SOSU C under rammerne af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium af

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Kvantitativ analyse m.m. til brug for:

Kvantitativ analyse m.m. til brug for: Kvantitativ analyse m.m. til brug for: evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgsog udviklingsarbejde Inspiration til arbejdet med

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på? Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november 2011. / Mette Kristensen & Ole Roemer Workshop 1: Hvorfor ansætter en antropolog? Jeg havde to vejledere, en vejleder ét,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING

ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING 7.11.2013 ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING FORHANDLING CHARLOTTE JONASSON 7.11.2013 POINTERNE Elevers engagement og fastholdelse i uddannelse et fælles anliggende Vejledning til grundforløb og

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.06.16...

Læs mere

Det faglige udvalg for veterinærsygeplejeruddannelsen PRAKTIKERKLÆRING

Det faglige udvalg for veterinærsygeplejeruddannelsen PRAKTIKERKLÆRING Praktikperioden før grundforløbet H Praktikperioden mellem grundforløbet og 1. hovedforløb Praktikperioden mellem 1. hovedforløb og 2. hovedforløb Praktikperioden mellem 2. hovedforløb og 3. hovedforløb

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

2013 Elevtrivselsundersøgelsen

2013 Elevtrivselsundersøgelsen 13 Elevtrivselsundersøgelsen Den jydske Haandværkerskole Svarprocent: 93% (533 besvarelser ud af 572 mulige) Elevtrivsel 1 Den jydske Haandværkerskole Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland)

Læs mere

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Forskningstilknytning PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Præsentation Teknisk Skole Silkeborg Præsentation Charlotte og Louise Skolens overvejelser

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

2016 Elevtrivselsundersøgelsen

2016 Elevtrivselsundersøgelsen 16 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne TEC Svarprocent: 1762 besvarelser Elevtrivsel TEC Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for skole (EUD) 82 83 [-1] 9 Elevtrivsel [2] af

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx]

Opfølgningsplan. [hhx] Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvad ved vi - inden projektet går i gang

Hvad ved vi - inden projektet går i gang Hvad ved vi - inden projektet går i gang Dokumentation og viden før projektstart Titel: Knæk koden og del den Ansvarlig skole: Faaborg Gymnasium Metoder Hvilket kendskab har skolen på forhånd til de metoder,

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

Faglighedens og anstrengelsens poesi

Faglighedens og anstrengelsens poesi Faglighedens og anstrengelsens poesi Tre samspillende variabler Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling.

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Værdidrevet afdeling. Organisationsudvikling i egen afdeling

Værdidrevet afdeling. Organisationsudvikling i egen afdeling Værdidrevet afdeling Organisationsudvikling i egen afdeling 2017 1 Organisationsudvikling i egen afdeling Værdibaseret afdeling Form og forløb Forløbet er eksperimenterende og udviklingsorienteret i tæt

Læs mere

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013.

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Randers Social- og Sundhedsskole. Denne VTU er foretaget i november 2013 blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælperelever

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Social- og sundhedsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Social- og sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: få Underskrift: (bestyr ises

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosE13 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 7/2 2017 samt mundtlig evaluering 24/1 2017

Læs mere