Kandidatuddannelse i global udvikling Københavns Universitet

Transkript

1 Kandidatuddannelse i global udvikling Københavns Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i global udvikling Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i global udvikling Tekst til uddannelsesguiden.dk

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i global udvikling består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Måns Söderbom, Professor i Nationaløkonomi, Göteborgs Universitet Fil.Dr. ved Göteborgs Universitet (2000). Research Fellow ved Oxford Universitet ( ). Söderboms forskning er inden for udviklingsøkonomi og anvendt mikroøkonomi rettet mod virksomheder. Söderbom har undervist i kvantitative metoder på MSc in Economics for Development, Oxford Universitet og har været ansvarlig for kurser i økonometri og udviklingsøkonomi på forskeruddannelsen i Nationaløkonomi vid Göteborgs Universitet. Söderbom har desuden vejledt en række studerende ph.d.-niveau. Aftagerrepræsentant Elsebeth Krogh, Direktør, Center for Kultur og Udvikling Cand.scient. i økonomisk geografi og Dansk (Københavns Universitet 1981), Executive Master of Business Administration (SIMI 2000). Krogh har undervist på både KU og RUC ( ) og forsket ved Center for Udviklingsforskning ( ). Desuden har Krogh været International chef i Folkekirkens Nødhjælp ( ) og Seniorkonsulent i COWI Krogh har siddet og sidder i en række bestyrelser, blandt andet for Danida og Mellemfolkeligt Samvirke. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 9. september 2013 modtaget supplerende oplysninger om dialogen med de eksterne interessenter, tværfaglige forskningssamarbejder, progression og prøveformer Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2013 Høringssvar modtaget 11. oktober 2013 Høringssvaret har ikke medført ændringer i kriterievurderingerne. Sagsbehandling afsluttet 30. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november

6 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i global udvikling på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en solid proces, inddraget relevante aftagere, og der er sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 6

7 Juridiske opmærksomhedspunkter Universitetet indstiller til, at et nyt censorkorps oprettes til uddannelsen, da der vil være behov for censorer fra en bred vifte af faglige discipliner. Universitetet indstiller uddannelsen til takstområde 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution bemærker, at uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde, og at uddannelserne på de to involverede fagområder, økonomi og antropologi, tildeles heltidstakst 1. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i København Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Antal forventede studerende Der er fastsat et minimumsoptag på 30 studerende, men 25 studerende betinger oprettelsen af uddannelsen ved første udbud. Maksimumoptag på første årgang er 30 studerende. Efterfølgende vil der blive fastsat et maksimumoptag på 60 studerende pr år. Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej. 7

8 Uddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofilen er forfattet på engelsk, da uddannelsen er international og undervisningen foregår på engelsk. (Studieordning, s. 1) Knowledge Masters of Science in Global Development will: - Possess knowledge on core anthropological, economic and political science theories and concepts with relevance for globalization and development. - Possess knowledge on anthropological, economic and political science theories suitable for understanding of global flows; e.g., of goods and services, people, technologies and ideas. - Possess knowledge on economic, anthropological and political science theories suitable for understanding economic growth and inequality. - Be able to identify complex problems related to global development and possess knowledge, based on the best international research, of theories and methods used to address such problems, in addition to being able to critically reflect upon this knowledge on a scientific basis. - Be able to discuss the importance of cultures and social norms in the contextualization of theories. Skills Masters of Science in Global Development will: - Be able to identify and critically analyse key factors and forces shaping the livelihood and well being of individuals, populations and societies at global, regional, national and local levels, taking into account both global and local perspectives. - Be able to plan, collect, analyse and assess qualitative and quantitative data and possess advanced skills to select, combine and prioritize the vast socio economic data available through information technologies, such as global and local databases, web based tools, remotely sensed and geoinformation systems. - Independently analyse and evaluate policies and strategies for development and economic growth in low and middle income societies. - With regard to validity, reliability and applicability, be able to critically evaluate, discuss and prioritise among scientific literature and key methodologies in the field of global development. - Communicate and discuss research based knowledge, advice and decisions across cultures and on different levels to researchers, policy makers, media, organizations, and lay persons. Competencies Masters of Science in Global Development will be able to: - Evaluate, validate and disseminate existing data and design, carry out and co ordinate scientifically valid and focused research, to advance knowledge in a particular problem area or issue of global development. - Work effectively with cross disciplinary problems on an individual basis as well as in teams, and be able to provide evidence based solutions to situations, which are complex and require new approaches. - Independently assess and organise their own learning process and assume responsibility for continuous professional development with a view to life long learning. (Studieordning, s. 1-2) 8

9 Uddannelsens struktur (Studieordning, s. 3) 9

10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Da globaliseringen ifølge universitetet har ændret livsvilkårene grundlæggende i alle verdensdele, ser universitetet et behov for en uddannelse, hvor analyse og forståelse af markedsøkonomiers incitamentsstrukturer og drivkræfter kombineres med forståelsen af kulturelt betingede perceptioner, organisationer og institutioner. Universitetets udviklings- og behovsafklaringsproces blev iværksat ved nedsættelse af en styregruppe efter et møde afholdt den 30. marts 2012, hvor prodekanerne for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og det Samfundsvidenskabelige Fakultet deltog. (Ansøgning, s. 3) Siden nedsættelsen af styregruppen har der været løbende dialog og samarbejde med ledelsen på Københavns Universitet (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd, forkortet KUUR), aftagerpaneler på KU, og aftagere og interessenter i øvrigt. KUUR blev orienteret om uddannelsens indhold i oktober 2012, og der har siden været løbende kontakt mellem styregruppen og KUUR. En række aftagerpaneler på universitetet blev inddraget i marts Dialogen med eksterne interessenter og aftagere bestod desuden af møder mellem styregruppen og udvalgte aftagere i februar 2013 og i april En efterfølgende dialog mellem styregruppen og nogle af aftagerne om beslægtede uddannelses ledighed er gennemført i september Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Universitetet skriver, at uddannelsen leder mod flere typer beskæftigelse afhængigt af den enkelte kandidats toning under uddannelsens andet år: - Mange kandidater forventes at finde beskæftigelse i private virksomheder som interagerer med det Globale Syd (Afrika, Asien og Latin Amerika). - Andre kandidater forventes at finde beskæftigelse i institutioner og organisationer, der arbejder med bistands- og udviklingssamarbejde og mere generelt internationale forhold (Ansøgning, s. 2) Jobfunktioner er: konsulenter, rådgivere, projektledere og analytikere i virksomheder, organisationer og myndigheder med et internationalt og/eller udviklingspolitisk arbejdsområde. Uddannelsen vil også give mulighed for, at kandidater stiler mod en forskningskarriere indenfor globale udviklingsforhold. Dimittenderne opnår blandt andet følgende færdigheder: - Be able to identify and critically analyse key factors and forces shaping the livelihood and wellbeing of individuals, populations and societies at global, regional, national and local levels, taking into account both global and local perspectives. - Be able to plan, collect, analyse and assess qualitative and quantitative data and possess advanced skills to select, combine and prioritize the vast socio-economic data available through information technologies, such as global and local databases, web based tools, remotely sensed and geoinformation systems. - Independently analyse and evaluate policies and strategies for development and economic growth in low- and middle-income societies. 10

11 I dialogen med aftagere i februar 2013 har styregruppen spurgt aftagerne til, om der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Aftagerne har ved første møde givet udtryk for, at uddannelsen skulle profilere sig mere klart i forhold til eksempelvis kandidatuddannelsen i internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitet gennem en tydeligere erhvervsmæssig kobling til private virksomheder. (Bilag 1.16) Ved andet møde med aftagerne i april 2013 giver de samme aftagere udtryk for, at uddannelsen er blevet rettet til siden første møde, og at den retter sig mod de områder, de ser et behov inden for. Eksempelvis giver en aftager udtryk for, at det første uddannelsesoplæg var overvejende udviklingsbistandsorienteret, men at det endelige uddannelsesoplæg rammer de områder, hvor der er behov for kandidater, eksempelvis globale forandringer, finansielle flows og sikkerhed (Bilag 1.19). De øvrige aftagere på mødet er ligeledes overvejende positive i vurderingen af, at kandidaterne vil kunne udfylde de jobfunktioner, der er relevante for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af jobfunktionerne, kompetenceprofilen og dialogen med aftagere, at der er en sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Styregruppen, der har udviklet uddannelsen, består af følgende personer: Professor Henrik Hansen, Økonomisk Institut Professor Christian Lund, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Institutleder Helle Samuelsen, Institut for Antropologi Institutleder Christian Schultz, Økonomisk Institut (Ansøgning, s , Styregruppen har i dialogen med aftagerne spurgt til, om uddannelsen dækker et udækket behov, der ikke dækkes af eksisterende, beslægtede uddannelser (Bilag 1.15). Ved modtagelsen af det første udkast vurderede aftagerne, at den ansøgte uddannelse kun svagt profilerede sig fra beslægtede uddannelser, eksempelvis internationale udviklingsstudier på RUC. Ved modtagelse af det endelige uddannelsesforslag vurderede de derimod, at uddannelsen har udviklet sig siden første udkast, og at den er relevant gennem den tværfaglige kombination af både økonomiske og antropologiske analysefærdigheder. (Bilag 1.19) I universitetets redegørelse for de beslægtede uddannelsers beskæftigelse, opgøres beskæftigelsestallene for uddannelserne i økonomi og antropologi på Københavns Universitet sammenlignet med beskæftigelsen på det samfundsvidenskabelige hovedområde. De skriver, at en beskæftigelsesprognose for kandidater fra uddannelsen i global udvikling er afhængig af, hvorvidt kandidaterne vil blive opfattet som mest beslægtede med økonomer eller antropologer. Universitet skriver: Hvis de ses som økonomer, er prognosen god, idet økonomer traditionelt har høj beskæftigelsesfrekvens. Hvis de ses som antropologer, er prognosen ikke helt så god, da disse traditionelt har en lavere beskæftigelsesgrad end økonomerne. Det vurderes, at den nye uddannelse ved at være tværfaglig og indeholde praksis-elementer, som ikke findes blandt eksisterende uddannelser, i særlig grad vil uddanne arbejdsmarkedsparate kandidater, således at beskæftigelsesgraden bliver nærmere økonomernes. Nedenfor er ledigheden gengivet for internationale udviklingsstudier på RUC samt økonomi og antropologi på landsplan. Ledigheden på uddannelserne/fagområderne er her sammenlignet med det samfundsvidenskabelige hovedområde, da uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde, lige som uddannelsens to overordnede fagligheder, økonomi og antropologi: 11

12 Tabel 1.1 Ledighed 4-19 måneder efter end uddannelse for beslægtede uddannelser Internationale udviklingsstudier (RUC - SAMF) Økonomi (hele landet) Antropologi (hele landet) Samfundsvidenskab (hele landet) År Antal nyudd. Ledighed Antal nyudd. Ledighed Antal nyudd. Ledighed Ledighed % % % 3 % % % % 2 % % % % 5 % % % % 5 % Tabel udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af de tilgængelige ledighedstal fra Sammenlignet med det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan, er ledigheden lav på økonomi, men høj på den nærmest beslægtede uddannelse og antropologi. Ledigheden på de beslægtede fagområder viser altså ikke entydigt positivt, at der skulle være et behov for uddannelsens dimittender. I en supplerende dialog i september 2013 har styregruppen spurgt specifikt til aftagernes vurdering af behovet for uddannelsen set i lyset af beslægtede uddannelsers ledighed, eksempelvis ledigheden på internationale udviklingsstudier på RUC. Til dette har en af aftagerne svaret, at: Som jeg erindrer tingene, så havde vi faktisk disse aspekter indirekte oppe allerede fra start men ud fra en anden vinkel, nemlig at mange virk somheder i dag er internationalt orienteret og at kandidaterne skal kunne finde arbejde i det private, ikke kun i statslige og internationale organisationer. Jeg har selv noteret, at det var vigtigt at uddannelsen blev baseret på en realpolitisk/økonomisk tilgang snarere end den moralsk baserede noget idealistisk orienterede global development tilgang, som har præget bl.a. Roskildeuddannelsen... [S]elv om vi ikke direkte har drøftet beskæftigelsestallene for andre uddannelser på møderne om uddannelsen, så er det mit indtryk og vurdering, at det beskæftigelsesmæssige aspekt har gennemsyret aftagerpanelets drøftelser hele vejen. (Supplerende dokumentation modtaget 9. september 2013) Universitet skriver i tilføjelse til dette, at de også har kontaktet 3 andre aftagere, der har deltaget i udviklingsprocessen. Om disse aftageres tilbagemeldinger skriver universitetet, at... direkte adspurgt var der ingen af de fire, som på nogen måde var overraskede over ledighedsudviklingen eller mente, at det gav anledning til at revurdere behovet for uddannelsen. Tværtimod blev det som i mailen fra Susanne Andersen understreget, at uddannelsen i Global Udvikling netop ikke kommer til at ligne uddannelserne fra Roskilde Universitetscenter. (Supplerende dokumentation modtaget 9. september 2013) Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at selv om ledighedstallene fra beslægtede uddannelser og fagområder ikke viser entydigt, at der skulle være et yderligere behov for denne type dimittender, er aftagernes positive vurderinger af behovet for uddannelsen set i lyset af beslægtede uddannelsers ledighed med til at sandsynliggøre et behov for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer derfor samlet set, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser og aftagernes tilbagemeldinger i tilstrækkelig grad sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (forkortet KUUR), aftagerpaneler på KU, og aftagere og interessenter i øvrigt er inddraget i løbet af udviklingsprocessen. KUUR blev orienteret om uddannelsens indhold i oktober 2012, og der har siden været løbende kontakt mellem styregruppen og KUUR. Universitetet skriver om inddragelsen af universitetets ledelse i udviklingen af uddannelsen: To af styregruppens medlemmer er institutbestyrere under det Samfundsvidenskabelige Fakultet. De har ved flere møder orienteret ledelsen af andre institutter på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet om planlægningen af uddannelsen, ligesom ledelsen af fakultetet (særligt prodekanen for uddannelse) løbende er blevet orienteret og har deltaget i flere møder (f.eks. mødet med aftagere den 7. februar, 2013). Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) blev i oktober 2012 orienteret om indholdet i 12

13 uddannelsen (se Bilag 1.2), og styregruppen har haft jævnlig kontakt med KUUR s kontaktperson for akkreditering, som også deltog i møde med arbejdsgruppen for Global Udvikling. (se Bilag 1.2, Bilag 1.3). Det Samfundsvidenskabelige Fakultetets Ledelsesteam (FLT, se Bilag 1.4) er blevet orienteret om uddannelsen ved forskellige møder, bl.a. ved møde i FLT 28/ (Bilag 1.5). Ledelsen har igennem hele processen bakket op omkring tiltaget, og er undervejs kommet med bidrag og forslag til styregruppen (se Bilag 1.6) (Ansøgning, s. 6) Dialogen med eksterne aftagere bestod af følgende delelementer: - Et dialogmøde med 13 udvalgte aftagere (februar 2013) - Et opfølgende møde med udvalgte aftagere (april 2013) Dialogmødets deltagere blev udvalgt ud fra følgende kriterier: - de kan forventes at være fremtidige arbejdsgivere, - de er repræsentative i forhold til forskellige dele af dansk erhvervsliv, interesseorganisationer, og offentlige myndigheder (Ansøgning, s. 3) Aftagerne, der deltog i mødet i februar 2013, var fra Dansk Industri, Grontmij, Udenrigsministeriet, Red Barnet, UNDP Nordic Office, ABB og Rockwool Fonden. Efterfølgende blev nogle af aftagerne, der måtte melde afbud til dialogmødet, kontaktet for yderligere kommentarer. Akkrediteringspanelet vurderer, at antallet af aftagere ikke er højt, men at de deltagende aftagere er relevante for uddannelsens dimittender. Den 4. april 2013 blev der afholdt et opfølgende møde med udvalgte aftagere. Her deltog styregruppen og de ansvarlige for udvikling af fagmoduler. På dette møde blev udkast til fagmoduler og udkast til en ny beskrivelse af uddannelsen præsenteret for aftagerne og efterfølgende diskuteret. (Ansøgning, s. 4) Referat fra det andet møde med aftagerne er vedlagt som Af dette referat fremgår det, at aftagerne er overvejende positive over for uddannelsens indhold. Aftagerne gav udtryk for, at universitetet har foretaget nogle relevante ændringer i uddannelsen siden det første udkast. Aftagerne har desuden i en opfølgende dialog givet udtryk for, at der er behov for uddannelsen set i lyset af beslægtede uddannelsers ledighed (Supplerende dokumentation modtaget 9. september 2013). Foreløbige beskrivelser af uddannelsen og kompetenceprofilen er forelagt aftagerpaneler for følgende uddannelser ved KU: Antropologi; Sociologi; Økonomi; Statskundskab; Psykologi (alle det Samfundsvidenskabelig Fakultet); Naturressourcer og Miljø; Geovidenskaber og Planlægning (Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet); Center for Afrikastudier (Teologisk Fakultet); Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (Humaniora); Det Juridiske Fakultet; samt masteruddannelserne i International Sundhed (MIH) og Katastrofehåndtering (MDMa) på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. (Ansøgning, s. 5) Responsen fra aftagerpanelerne er vedlagt i Bilag Universitetet eksemplificerer sammenfattende, hvordan de har anvendt og vurderet dialogen med aftagerpanelerne: Det vil ikke være muligt eller hensigtsmæssigt at tilgodese alle forslag og hensyn, som aftagere og interessenter er kommet med. Eksempelvis er det ikke alle foreslåede emneområder, som kan indeholdes indenfor kompetenceprofilen og uddannelsens tidsramme. Specielt med hensyn til naturressourcespørgsmålet og andre relationer til natur- og biovidenskaberne, skal man være opmærksom på at geografi har en særlig fagdisciplin i miljøgeografi1, som synes at tilgodese netop det behov, der anføres af en række af medlemmerne af aftagerpanelerne fra uddannelserne på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. (Ansøgning, s. 6) Universitetet opsummerer anvendelsen af dialogen med aftagerne: Fagenes indhold: Der er udviklet 6 fagmoduler og et feltkursus-modul. De er blevet præsenteret for og diskuteret med aftagere og efterfølgende justeret. 13

14 Profil og fokus i uddannelsen: Kompetenceprofilen er skærpet i forhold til beskæftigelse i den private sektor og nye aktører i forhold til global udvikling. Der er øget fokus på klar kommunikation af analyseresultater med andre faggrupper. Undervisningsformer: Vigtigheden af et feltkursus er blevet understreget. Konkrete forslag til samarbejde med virksomheder og institutioner er i øvrigt videreudviklet. Færdigheder: Øget fokus på løsningsorienterede færdigheder, som afprøves i forløbet, særligt ved cases og i feltkurset. (Ansøgning, s. 3) Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har gennemført en udviklingsproces, der er grundigt planlagt. Universitetet har involveret relevante aftagere, og universitetet og aftagerne har haft et tilstrækkeligt informationsgrundlag, der har gjort universitetet i stand til at vurdere behovet for uddannelsen. Universitetets ledelse igangsatte udviklingsprocessen, og procedurerne for universitetets interne udvælgelses- og prioriteringsproces er klare. Det uddannelsesstrategiske råd på universitetet har vurderet det samfundsmæssige behov for uddannelsen på baggrund af erhvervssigte, struktur og indhold, og fakultetets ledelse har været aktivt involveret i udviklingen af uddannelsen. Universitetet har i udviklingsprocessen inddraget relevante aftagere, der har vurderet behovet for den ansøgte uddannelse på baggrund af uddannelsens erhvervssigte, uddannelsens indhold og læringsmål samt ledigheden for beslægtede uddannelser. Aftagerne har vurderet, at der er et behov for den ansøgte uddannelses tværfaglige profil, som ikke dækkes af beslægtede uddannelser. Ledighedstallene for beslægtede uddannelser sammenholdt med aftagernes positive vurderinger af behovet har derfor samlet set bekræftet universitetet i, at der er et behov for den ansøgte kandidatuddannelse Samlet set har universitet tilrettelagt en udviklingsproces, der har gjort universitetet i stand til i tilstrækkelig grad at sandsynliggøre et behov for denne type uddannelse med denne kompetenceprofil. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 1-8 Bilag 1.1 Global development studies- Ideoplæg maj 2012 Bilag 1.2 Global Development Studies - Idéplæg til KUUR Bilag 1.3 Invitation til arbejdsgruppe Bilag 1.4 Fakultetets Ledelsesteam Bilag 1.5 Proposal for a new MSc Degree in Global Development Bilag 1.6. Referat fra møde i FLT Bilag 1.7 Eksempel på henvendelse til KU aftagerpanel Bilag 1.8 Global Development - beskrivelse december 2012 Bilag 1.9 Invitation til møde med aftagere, februar 2013 Bilag 1.10 Mail med materiale for møde med aftagere Bilag 1.11 Udkast til kompetenceprofil for Global Udvikling, februar 2013 Bilag 1.12 Inviterede til aftagermøde 7 feb Bilag 1.13 Feedback fra inviterede aftagere, der ikke deltog i møde 7 feb Bilag 1.15 Præsentation til aftagermøde 7 feb Bilag 1.16 Referat af aftagermøde 7 feb 14

15 Bilag 1.17 Invitation til møde med aftagere og fagansvarlige, 4. april 2013 Bilag 1.18 Global Development Presentation, April 2013 Bilag 1.19 Referat af møde 4 april Bilag 1.20 Oversigt med fag relateret til Global Udvikling, udbudt på Københavns Universitet Bilag 1.21 Global Development portal Bilag 1.22 Oversigt over uddannelser i udviklingsstudier, internationalt og Danmark Bilag 1.24 Referat af møde vedr. udvikling af fagmoduler på Global Development Bilag 1.25 Ledighedsfrekvens for dimittender Bilag 1.26 Møde med Grundfos Bilag 1.23 Oversigt over danske kandidatuddannelser beslægtet med Global Development Bilag 1.14 Oversigt med indkomne kommentarer fra relevante aftager paneler ved Københavns Universitet Bilag 1.27 Dimittendundersøgelse 2012, En analyse af cand.politer's holdninger og vurderinger Bilag 1.28 Høringssvar - Akkreditering af bachelor- og kandidatuddannelse i antropologi, januar Supplerende dokumentation modtaget 9. september

16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det antropologiske fagområde dækkes primært af forskere fra Institut for Antropologi mens det økonomiske forskningsområde dækkes af forskere fra Økonomisk Institut og Fødevareøkonomisk Institut. De politologiske og juridiske forskningsområder dækkes primært af forskere fra Center for Afrikastudier, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Økonomisk Institut samt det juridiske fakultet. Endelig dækkes det geografiske forskningsområde primært af forskere fra Institut for Geografi og Geologi. (Ansøgning, s. 9) (Ansøgning, s. 10) 16

17 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsens styregruppe er: Professor Henrik Hansen, Økonomisk Institut Professor Christian Lund, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Institutleder Helle Samuelsen, Institut for Antropologi Institutleder Christian Schultz, Økonomisk Institut (Ansøgning, s , Styregruppen har delegeret fagudviklingen til forskerne, som er angivet i tabel 2.1. Uddannelsen tilrettelægges dermed af aktive forskere. Som udgangspunkt forventes Professor Henrik Hansen at blive studieleder for uddannelsen. Studielederen vil skulle tilrettelægge undervisningen i samarbejde med både et studienævn og de modulansvarlige. De tre instanser, henholdsvis studieleder, studienævn og modulansvarlige, vil desuden være lydhøre overfor de studerendes evalueringer og forslag. Formaliserede revisioner af uddannelsen vil således foregå med baggrund i forslag fra det videnskabelige personale og de studerende. Studieleder og modulansvarlige deltager desuden i væsentligt omfang i undervisning og vejledning uddannelsen. (Ansøgning, s. 11) Studielederen vil have det overordnede ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse og organisering med udgangspunkt i studieordningen, der justeres, når studienævnet finder det påkrævet. Studienævnet forestår bl.a. løbende evaluering af undervisningen. (Ansøgning, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Uddannelsen vil maksimalt optage 30 studerende. Der er 29 forskere involveret i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet (Ansøgning, s. 12) Universitetet skriver, at uddannelsen er tværfaglig, og at de studerende i deres andet år vil stifte bekendtskab med en række andre forskere end de allerede nævnte, idet de vil have mulighed for at tage en lang række kurser på Københavns Universitet. Derfor giver de i nedenstående tabel 2.3 en oversigt over forskningspublikationer over den samme treårige periode for samtlige VIP er på Økonomisk Institut og Institut for Antropologi. 17

18 (Ansøgning, s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2.1 Copenhagen Centre for Development Research Bilag 2.2 Liste med forskere tilknyttet Global Development Bilag 2.3 Oversigt over udviklingsrelateret forskning ved Københavns Universitet Bilag 2.4 CVs for fagansvarlige forskere tilknyttet GD Bilag 2.5 Udkast til fagbeskrivelser Bilag 2.6 Beskrivelse af feltkursus Bilag 2.7 International Alliance of Research Universities (IARU Bilag 2.8 Building Stronger Universities in Developing Countries Bilag 2.9 The Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) Bilag 2.10 Europe Center for Modern and Comparative China Studies Bilag 2.11 Ghana Initiative Bilag 2.12 Nordic Centre in India Bilag 2.13 Asian Dynamics Initiative Bilag 2.14 Uddrag af evaluering af forskning ved Institut for Antropologi Supplerende dokumentation modtaget 9. september

19 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Dansk titel: Cand.soc. i global udvikling Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Social Sciences in Global Development Universitetet skriver om valget af titel: Uddannelsen sigter mod at give en solid indføring i relevante antropologiske, økonomiske og politologiske kernebegreber og -teorier om samfundsudvikling og økonomisk vækst samt de seneste tendenser i globale forhold og strømninger. Samtidig undervises i kvalitative og kvantitative metoder på et niveau, der gør kandidaterne i stand til både at vurdere og selv foretage empiriske analyser af såvel kvalitative informationer som store kvantitative datasæt. I forhold til valget af termen global udvikling fremgår det af kompetenceprofilen og af fagmodulerne, at det er et centralt element i uddannelsen, at viden opbygges og metoder anvendes i forhold til globale problemstillinger med et særligt fokus på samfundsmæssig udvikling og vækst. (Ansøgning, s. 14) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i nedenstående tabel redegjort for kompetenceprofilens sammenhæng med typebeskrivelsen for kandidatuddannelser i den danske kvalifikationsramme. 19

20 (Ansøgning, s. 15) 20

21 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Studieordning 21

22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangsgivende uddannelser er en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse fra et dansk universitet, en bacheloruddannelse fra Geografi og geoinformatik samt en bacheloruddannelse fra Naturressourcer. Denne gruppe kan optages, i fald de opfylder et krav om minimum 15 ECTS inden for kvalitative og/eller kvantitative metoder. Universitetet skriver, at de to første semestre på uddannelsen er et obligatorisk forløb, der skal sikre at alle studerende, uanset faglig baggrund, opnår en ensartet faglig tyngde på kandidatniveau inden for de relevante samfundsvidenskabelige kerneområder og metoder. For at opnå en tværfaglig viden samt en forståelse for nødvendigheden af en tværfaglig tilgang til globale problemstillinger vil undervisningen det første år blive planlagt og undervist af flere forskere, som har forskellige kernefagligheder. I de obligatoriske moduler, hvor der forventes forskelle i de studerendes forudgående kundskaber, vil universitetet udnytte disse forskelle didaktisk. For eksempel vil der i det indledende fag Global Development: Theories, Facts and Current Issues være to undervisere på hvert teori-felt og hvert emne, én underviser med en antropologisk baggrund og én underviser med en økonomisk baggrund. (Ansøgning, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet beskriver progressionen på det første år (de obligatoriske moduler) som følger: - Det første semester har fire fagmoduler. De første to moduler kan betragtes som indledende idet de to allerede omtalte fag Global Development: Theories, Facts and Current Issues og Advanced Research Methods in the Social Sciences indfører de studerende i hhv. de relevante samfundsvidenskabelige begreber og teorier samt disciplinernes empiriske metoder. I afviklingen af disse kurser vil der blive lagt vægt på at de også fungerer som introduktion til uddannelsen. - De fire øvrige obligatoriske fagmoduler behandler mere specialiserede emner indenfor global udvikling, som beskrevet i fagbeskrivelserne. Dog gælder, at de to fagmoduler i andet semester eksplicit bygger på viden, færdigheder og kompetencer fra de forudgående fagmoduler. Endelig afsluttes første år med feltkurset som bringer de teoretiske færdigheder og kompetencer i anvendelse. Feltkurset bygger direkte på færdigheder og kompetencer fra fagmodulet Advanced Research Methods in the Social Sciences og afhængigt af årets tema vil feltkurset ligeledes bygge på flere af de fire specialiserede fagmoduler. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet beskriver sammenhængen mellem faglementernes læringsmål og kompetenceprofil i nedenstående figur, hvor numrene i parentes ud for læringsmålene svarer til ét af de obligatoriske fagelementers. Nummereringen kan genfindes i uddannelsens struktur, der er gengivet forrest i denne rapport. 22

23 (Ansøgning, s. 18) 23

24 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Universitetet redegør for uddannelsens prøveformer i følgende skema. (Ansøgning, s. 19) Akkrediteringspanelet vurderer, at prøveformerne overordnet set er varierede og tilpasset uddannelsens kompetencemål, men vurderer også, at den udbredte anvendelse af skriftlige prøveformer ikke er fuldt ud i overensstemmelse med uddannelsens mål om tværfaglighed. Panelet vurderer derfor, at uddannelsens prøveformer kun i nogen grad udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen De involvererede institutter er underlagt Københavns Universitets regler for kvalitet i uddannelsen og pædagogisk kompetenceudvikling (se Bilag 5.1) og KU s fælles retningslinjer for undervisningsportfolio ( Inden for disse rammer er kvalitetssikringen af uddannelsen i Global Udvikling indlejret i procedurer på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. På fakultetsniveau mødes samtlige studieledere en gang om måneden med prodekanen for uddannelse for at diskutere udfordringer, ideer og problemstillinger relateret til fakultetets uddannelser. Undervisningskompetencer indgår som fast element i samtlige bedømmelser af VIP og DVIP, og studielederen deltager som fast medlem af samtlige ansættelsesudvalg på adjunkt-, lektor- og professorniveau. Alle adjunkter har ret og pligt til at deltage i adjunktpædagogikum, ligesom det tilstræbes, at post doc.er får mulighed for at deltage i adjunktpædagogikum. Der afholdes løbende 2-dages kurser i undervisningspædagogik for DVIP og ph.d. studerende, ligesom Pædagogisk Center afholder kurser og tilbyder sparring omkring tilrettelæggelse af undervisningsforløb, supervision af undervisning m.m. (Ansøgning, s.19-20) 24

25 Universitetet skriver desuden, at samtlige undervisningsforløb vil skulle godkendes og evalueres i studienævnet. De systematiske evalueringer af undervisningen, og studielederens systematiske gennemgang og opfølgning på disse betyder ifølge universitetet, at eventuelle problemer bliver identificeret og fulgt op på. (Ansøgning, s. 20) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil evaluere den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Langt størsteparten af undervisningen vil blive afviklet på Københavns Universitets City Campus ( på Center for Sundhed og Samfund (CSS)). Her er omkring 50 undervisnings- og eksamenslokaler i størrelse fra 124 ned til 14 pladser, og kan derudover benytte lokaler i andre bygninger i København. CSS har lokaler med computere til fri afbenyttelse samt 5 IT-undervisningslokaler (med i alt 95 pc-pladser) samt 27 grupperum á 4 pladser. (Ansøgning, s. 20) Der gennemføres hvert tredje år evalueringer af undervisningsmiljøet ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (de sidste to evalueringer var i 2007 og 2010). Der er følge universitetet generel tilfredshed med trivsel, fysisk og æstetisk. To kritikpunkter har været utilfredshed med lokaleforhold og manglende trådløst netværk på hele CSS, hvilket er imødekommet med oprettelse af flere læsepladser, bedre udnyttelse af undervisningslokaler og opgradering med netopkobling og pc-stik samt sikring af trådløs netværksdækning på hele fakultetet. (Ansøgning, s. 20) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet På uddannelsens tredje semester kan de studerende følge fag på KU eller andre universiteter, herunder også udenlandske universiteter. (Ansøgning, s. 20) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4.1 Læringsudbyttematrix Bilag 4.2 Undervisningsmiljøvurderingen _(UMV_) Bilag 4.3 SAMF UMV Handleplan Supplerende dokumentation modtaget 9. september 2013 Høringssvar 25

26 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Kvalitetssikring af uddannelsen Universitetet har i Bilag 5.3 redegjort for, hvordan universitetets centrale kvalitetssikringsprocedurer (se denne rapports Bilag 1) udmøntes på hhv. uddannelses-, fakultets- og universitetsniveau. Udmøntningen på de tre niveauer dækker følgende emner: Overordnet ramme for kvalitetssikring, særligt kvalitetsudvikling på Københavns, herunder målepunkter (ESG 1) Monitorering af studieordninger (ESG 2) Monitorering af kurser Kursusevalueringer Anvendelse af studiestatistiske nøgletal (ESG 6) Optagelsesramme for fakultetets uddannelser Realisering af et indre marked for uddannelse Sikring af eksamen vedr. krav, regler og procedurer (EG 3) Underviserkompetencer og kvalifikationer (ESG 4) o Målepunkter for udvikling af undervisningskompetencer Undervisningslokaler, studiepladser og biblioteksfaciliteter (ESG 5) o Studievejledning o Studiestart o Studiemiljø Internationalisering o Sikring af internationalt studiemiljø Offentliggørelse (ESG 7) (Bilag 5.3) Her gengives den del af skemaet, der angår anvendelsen af studiestatistiske nøgletal (Bilag 5.3): 26

27 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5.1 Overblik over kvalitetssikring på Københavns Universitet Bilag 5.2 Oversigt over kvalitetssikringsprocedurer, delpolitikker m.m. på det Samfundsvidenskabelige Fakultet Bilag 5.3 Data til analyse og styring af uddannelser og brugen af disse på uddannelses, fakultets- og universitetsniveau Bilag 5.4 Årshjul for studienøgletal på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27

28 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens system for kvalitetssikring Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser er bygget op om de europæiske standarder for intern kvalitetssikring af universitetsuddannelser: 1.2 Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 1.3 Bedømmelse af studerende 1.4 Kvalitetssikring af undervisere 1.5 Læringsressourcer og støtte til de studerende 1.6 Informationssystemer 1.7 Offentlig information Det fremgår af politikken, at det er fakulteternes ansvar at udvikle interne kvalitetssikringspolitikker og procedurer samt dokumentation herfor i overensstemmelse med de fælles politikker og procedurer på kvalitetssikringsområdet. Derfor har KU både fælles politikker og procedurer og lokale udfoldelser af fælles politikker og procedurer. (Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser, s. 2). Universitetet har opstillet en række krav til det specifikke indhold i fakulteternes kvalitetssikringspolitikker, som bl.a. indebærer en ansvarsfordeling, procedurer for undervisnings- og uddannelsesevaluering samt procedurer for dialog med dimittender, aftagerpaneler og censorer. Overordnet set forventer universitetet, at: a) Fakulteterne indsamler systematisk dokumentation for indsatsen og opfølgning på de enkelte områder. Det skal fremgå af fakulteternes kvalitetssikringspolitik, hvilke indikatorer der måles på. b) Fakulteternes lokale udfoldelse af den interne kvalitetssikringspolitik offentliggøres samlet et sted på fakultetets hjemmeside (Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser, s. 4). Kvalitetssikringspolitikken er suppleret med de strategiske mål for kvalitetssikring af uddannelser, som er formuleret i universitetets strategi 2016 og målplan med fastsatte mål og milepæle til opfyldelse af strategien. Universitetets strategi og strategiske målplan er indlejres i universitetets udviklingskontrakt, der er indgået med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at Københavns Universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik, som beskriver rammerne for fakulteternes lokale udfoldelse af de fælles politiker og procedurer. Politikken indeholder delpolitikker i forhold til ESG erne samt krav til indholdet i fakulteternes kvalitetssikringspolitiker på disse områder. Kvalitetssikringssystemet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har vedtaget Politik for kvalitetssikring af uddannelser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Politikken er implementeret primo Det fremgår af politikken, at fakultetet har følgende procedurer med tilhørende ansvarsfordeling, som dækker ESG erne: : Procedure for udarbejdelse og monitorering af studieordninger, Procedurer for evaluering af uddannelserne, Årshjul for udvikling af nye uddannelser : Procedure for kvalitetssikring af eksamen, Procedure for censorformandsskab og censorkorps. Procedure ved mistanke om eksamenssnyd, Procedure ved eksamensklager : Procedure for rekruttering af undervisere, Procedurer for kompetenceudvikling af undervisere, Procedure for undervisningsevaluering på Københavns Universitet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Regler for adjunktpædagogikum : Kvalitetssikring for studieliv og fysiske rammer, Københavns Universitets procedure for undervisningsevaluering, Procedure for sikring af internationalt studiemiljø, Studiestart information og introduktion til IT-faciliteterne. 28

29 - 1.6.: Årshjul for studienøgletal ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Dimittendundersøgelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitets procedure for undervisningsevaluering : Informationer, der indsamles i forbindelse med ovennævnte procedurer offentliggøres på universitetets og fakultetets hjemmeside. (Skema med regler, procedurer og retningslinjer vedr. de 7 ESG er) De strategiske mål for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fremgår af Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet , som understøtter Universitetets strategi, suppleret med fakultetets egne målsætninger. Strategien indeholder bl.a. målsætninger inden for Forskningskvalitet, Uddannelses- og studiekvalitet samt Formidling og omverdenskontakt. Inden for Uddannelses og studiekvalitet er det eksempelvis fakultetets mål, at: - At styrke kvaliteten af uddannelse og undervisning - At udvikle nye kurser og uddannelsesmuligheder med særlig fokus på det internationale marked, tværfaglige udfordringer og krav fra arbejdsmarkedet - At forbedre studieeffektiviteten. (Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet , s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at fakultetet har udarbejdet en politik med tilhørende ansvarsfordeling og procedurer for alle ESG er. Panelet vurderer desuden, at fakultets procedurer for bl.a. undervisningsevalueringer, kompetenceudvikling af undervisere, udvikling af nye kurser, dimittendundersøgelser og nøgletal understøtter fakultetets strategiske mål inden for uddannelses- og studieaktivitet. Ansvarsfordeling Det fremgår af universitetets kvalitetssikringspolitik, at dekanen har det overordnede ansvar for sammenhængen mellem uddannelse, forskning og kvalitet, mens institutleder samt studienævn og studieleder har den udførende rolle i forhold til uddannelsesplanlægning og -evaluering. Den tværgående koordinering af kvalitetsarbejdet sker i de centrale ledelsesfora SAK (Studieadministrativt Koordineringsudvalg), KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd) og Ledelsesteamet (LT) som er nærmere beskrevet nedenfor: KUUR rådgiver universitetets ledelse og gennemfører strategisk udviklingsarbejde på området. KU- UR er sammensat af prorektor og en uddannelsesdekan eller studieleder fra hvert fakultet samt repræsentanter fra studerende. KUUR mødes mindst 3 gange i semestret samt 1 årligt heldagsmøde og sekretariatsbetjenes af Uddannelsesservice. KUUR skal: o være forum for udveksling af best practice på tværs af fakulteter o bidrage til KU s udvikling af strategi for uddannelse o behandle og rådgive om konkrete temaer og emner efter delegation fra Rektoratet Uddannelsesservice fungerer som serviceorgan for fakulteternes kvalitetsarbejde. Uddannelsesservice yder generel bistand til fakulteterne på uddannelsesområdet, koordinerer udarbejdelsen af dokumentation i forbindelse med akkrediteringer og leverer statistiske oplysninger om bl.a. gennemførelse, frafald og overgangsmønstre til fakulteterne. Et konkret eksempel på Uddannelsesservices arbejde er udviklingen af fælles procedurer for undervisningsevalueringer. Studieadministrativt Koordineringsudvalg (SAK) er sammensat af studiecheferne for de 6 fakulteter samt den centrale studieadministration. Vicedirektøren for uddannelse er formand. SAK sikrer tværgående studieadministrativ koordinering på KU og fungerer som rådgiver på projekter om bl.a. den gode uddannelse og implementeringen af strategi om studie- og karrierevejledning. Ledelsesteamet (LT) består af rektorat, universitetsdirektør og dekaner for de enkelte fakulteter Det fremgår endvidere, at fakulteterne skal afgive en årlig skriftlig status over deres kvalitetssikringsarbejde til SAK og KUUR med henblik på erfaringsudveksling mellem fakulteterne. 29

30 Det Samfundsvidenskabelige Fakultets fælles procedurer for kvalitetsarbejdet beskriver ansvarsfordelingen mellem dekan, institutleder, studieleder og studienævn for de procedurer, der er nævnt i det forrige afsnit. Af procedurerne fremgår f.eks., at ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelserne herunder kvalitetssikring af kurser og eksamen, monitorering af VIP/DVIP-ratio, samt sikring af underviseres forskningsmæssige og pædagogiske kvalifikationer ligger inden for rammerne af det enkelte institut. Dekanen har det formelle ansvar for godkendelse af ændringer i studieordninger og nye studieordninger, men studielederne har mandat til at lave løbende forbedringer og justeringer af praksis. Studielederne skal desuden udarbejde en årlig rapport til dekanen, som redegør for uddannelsesevalueringerne og væsentlige ændringer af uddannelsens indhold. Fakultetet har desuden et årshjul for studienøgletal, som sikrer at hvert institut udarbejder en årlig oversigt over nøgletal. På hvert institut er der udpeget en person, som lokalt har ansvaret for indsamling og udarbejdelse af nøgletallene. Denne person indgår i en fælles arbejdsgruppe, der består af en repræsentant fra hvert institut samt en repræsentant fra fakultetet. Nøgletallene behandles i instituttets ledelsesteam samt i studienævnet og institutrådet. Institut- og studieleder er ansvarlige for opfølgning. (Årshjul for studienøgletal på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, s. 1-3) Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetet har udarbejdet politikker med tilhørende ansvarsfordeling og procedurer, som er i overensstemmelse med Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringspolitik samt de europæiske standarder. Der er desuden en klar ansvarsfordeling i forhold til indsamling og anvendelse af nøgletal i forhold til uddannelserne. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Det fremgår af Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser, at fakulteterne skal opstille procedurer for kvalitetssikring af studieordninger og kursusbeskrivelser. Fakulteterne skal således have procedurer for revidering og monitorering af studieordninger, herunder hvor hyppigt studieordninger gennemgår eftersyn, hvilket som minimum skal ske hver 3. år. Videre fremgår det, at fakulteterne skal udarbejde beskrivelser af hvorledes der sikres samspil mellem kvalifikationsramme, kompetenceprofil, faglige læringsmål, kompetencemål og studieordning. Uddannelsernes kompetenceprofil skal leve op til kvalifikationsrammens krav. Studieordningernes beskrivelser af uddannelsesindhold og -struktur, læringsmål og kompetencemål skal underbygge indfrielsen af kompetenceprofilen. Studienævnene har ansvaret for at udarbejde forslag til justeringer af studieordningerne i tæt samarbejde med de videnskabelige medarbejdere, herunder særligt de fagansvarlige for specifikke undervisningselementer og felter. Det fremgår af fakultetets procedure for monitorering af studieordninger, at studienævnene skal sikre, at formen i studieordningerne tager højde for integrationen med det studieadministrative system (STADS), men fakultetet stiller ikke krav til de mere uddannelsesspecifikke dele af studieordningerne. Ansvaret for, at studieordningerne passer ind i kvalifikationsrammen, hviler i fællesskab på såvel studienævn, den lokale studieadministration og fakultetsadministrationen, men det er studienævnets ansvar at sikre, at studieordningen indeholder en præcis kompetenceprofil med klar angivelse af de faglige læringsmål og kriterier for vurdering af målopfyldelsen. Af fakultetets procedurer fremgår også, at alle studieordninger på fakultetet skal revideres hvert 2. år, og at det skal ske på baggrund af den information om uddannelserne, som indhentes gennem bl.a. undervisningsevalueringer, "næsten bachelor/kandidatundersøgelser", dimittendundersøgelser, dialog med aftagerpaneler, eksamensklagestatistik. Hvis studienævnet lægger op til mere omfattende justeringer eller ved udarbejdelse af nye studieordninger, har studieadministrationen på det pågældende institut ansvar for at sende dette i høring hos relevante parter, dvs. aftagerpaneler, autorisationsmyndigheder (psykologi) og andre relevante organisationer, herunder eventuelt censorformandskaberne. Desuden fremgår det, at studienævnet årligt modtager 30

31 nøgletal for bl.a. frafald, gennemførsel og karaktergennemsnit, som vil indgå i monitoreringen af studieordningerne (Årshjul for studienøgletal på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet). Fakultetet har desuden udarbejdet en skabelon, der skal sikre opdatering af uddannelsesreglerne i studieordningerne. Når der sker ændringer i lovgrundlaget, skal fakultetsadministrationen orientere studielederne, som skal videreformidle informationen til studienævn og relevante studieadministrative medarbejdere. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at fakultetet har procedurer med ansvarsfordeling for monitoreringen og udarbejdelsen af studieordninger herunder det eftersyn, som skal gennemføres hvert 2. år. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Procedurerne for kvalitetssikringen af de studerendes eksamen omfatter procedurer for godkendelse af læringsmål og eksamensformer. Heraf fremgår fx, at fagelementernes læringsmål skal være beskrevet i studieordningerne, samt at eksaminationen og valg af prøveform skal være tilrettelagt med henblik på, at de studerende skal kunne dokumentere, hvorvidt de har opnået de væsentlige mål for det specifikke fag og for uddannelsen som helhed. På fakultetets hjemmeside er reglerne vedrørende de studerendes eksamen beskrevet herunder klagevejledning, og der er samtidig henvisninger til de enkelte institutters hjemmesider, hvor de detaljerede forhold vedrørende de konkrete eksaminer fremgår. Dertil kommer, at fakultetsadministrationen sikrer, at studieordningerne er opdateret i forhold til den gældende lovgivning. Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetet sikrer, at de studerendes eksamen forløber i overensstemmelse med de gældende krav, regler og procedurer. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Af Københavns Universitets overordnede personalepolitik fremgår det, at de forsknings- og uddannelsesmæssige behov prioriteres ved ansættelser, og at efter- og videreuddannelse skal sikre, at medarbejderne får styrket den faglige kompetence og kvalitetsbevidsthed. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har udmøntet politikken, og procedurerne fremgår af fakultetets hjemmeside. Disse procedurer beskriver indsatsområderne for kompetenceudviklingen af hhv. hjælpelærere/tutorer, DVIP, ph.d.-studerende, adjunkter samt lektorer og professorer. Fx skal alle DVIP tilbydes et todags kursus i undervisningspædagogik ved semesterstart, og alle adjunkter skal gennemføre adjunktpædagogikum efter Københavns Universitet generelle retningslinjer. I fakultetets procedurer for undervisningsevaluering er der redegjort for, at evalueringerne kan føre til, at der lægges en handleplan for undervisernes pædagogiske udvikling. Det fremgår desuden, at Pædagogisk Center Samfundsvidenskab har ansvar for at støtte underviserne i den løbende forbedring af undervisningen. Dette gøres fx ved at tilbyde forskellige typer af kurser med pædagogisk/didaktisk indhold, men også ved at deltage i arbejdsgrupper og temadage på institutterne. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at fakultetet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Det fremgår af fakultetets hjemmeside, at Københavns Universitet har ansvaret for at gennemføre en undervisningsmiljøvurdering (UMV) hvert tredje år. På baggrund af undersøgelsen skal der udarbejdes en rapport og en handleplan for hvert fakultet, og det er fakultetets ansvar at følge op på vurderingen. Handleplanen skal beskrive hvilke initiativer, fakultetet vil iværksætte for at forbedre undervisningsmiljøet på fakultetet. Rapporten for den seneste UMV blev offentliggjort i 2011, og her fremhæves bl.a. mangel på adgang til trådløst netværk, som et generelt problem for fakultetet. Handlingsplanen for UMV'en fra 2011 fremgår ligeledes 31

32 af hjemmesiden, og her redegøres der bl.a. for, hvordan de identificerede problemer skal løses på kort og langt sigt, hvem der er ansvarlig, hvornår problemet kan forventes at være løst og inden for hvilke økonomiske rammer. Handleplanen er udarbejdet med udgangspunkt i en skabelon. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at fakultetet har fokus på at sikre tilstrækkeligt med ressourcer til uddannelserne og de studerende, og at det sker på baggrund af relevante undersøgelser af studieog undervisningsmiljøet. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Københavns Universitet har fælles procedurer for fakulteternes arbejde med undervisningsevalueringer. Heraf fremgår, at det er de enkelte studienævn, som fastlægger evalueringsmetoden, og det pointeres, at det er vigtigt, at studienævnene præciserer og sikrer sammenhængen mellem formålet med undervisningsevaluering, opfattelser af undervisningskvalitet og den konkrete evalueringspraksis. Det Samfundsvidenskabelige Fakultets procedurer og ansvarsfordeling for undervisningsevaluering fremgår af hjemmesiden og refererer generelt til Københavns Universitets fælles procedurer. Af fakultetets procedurer for monitorering af studieordningerne fremgår samtidig, hvordan evalueringerne skal anvendes i udviklingen af uddannelserne. Det fremgår af fakultetets procedurer, at der på hvert institut skal være udpeget en person, som lokalt har ansvaret for indsamling og udarbejdelse af nøgletal. Denne person indgår i en fælles arbejdsgruppe, der består af en repræsentant fra hvert institut samt en repræsentant fra fakultetet. Fakultetet har et årshjul for studienøgletal, som sikrer at hvert institut udarbejder en årlig oversigt over nøgletal, som omfatter: - Optag på BA og KA - Frafald på 1. år - Gennemførsels- og frafaldstal pr. optagelsesårgang - Studenterbestand - Produktion og bachelorer og kandidater - Karaktergennemsnit for bachelorprojekter og specialer - Antal specialer inkl. Angivelse af forlængelser - STÅ-produktion fordelt på BA, KA og gæster fra andre institutter og universiteter - Antal ressourceudløsende studerende fordelt på ordinære studerende og gæster. Der anvendes en skabelon, som sikrer at nøgletallene præsenteres på en ensartet måde. Nøgletallene behandles i instituttets ledelsesteam samt i studienævnet og institutrådet. Institut- og studieleder er ansvarlige for opfølgning. (Årshjul for studienøgletal på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet) Det fremgår af fakultetets strategi, at fakultetet har som målsætning at forbedre studieeffektiviteten, hvilket bl.a. skal vise sig ved: - en stigning i antallet af studerende, som gennemfører uddannelserne inden for den normerede studietid - mindre frafald på uddannelserne - at studerende studerer på fuld tid (Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet , s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at fakultetet har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Københavns Universitetet offentliggør en række kvantitative informationer om de studerendes aktivitet på hjemmesiden herunder tal for optagelse, bestand, STÅ-produktion, gennemførsel og karaktergivning. Stati- 32

33 stikkerne bygger på de tal, som universitetet indberetter til ministeriet og Danske Universiteter. Overgangsfrekvens til anden uddannelse samt til beskæftigelse findes på Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings hjemmeside. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har desuden ansvaret for at offentliggøre evalueringsrapporter for uddannelserne samt undervisningsmiljøvurderingen, mens institutterne offentliggør studieordningerne. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der finder en regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer sted. Institutionens system for kvalitetssikring Københavns Universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med delpolitikker svarende til ESG'erne, der stiller krav til indholdet af fakulteternes kvalitetssikringspolitikker på disse områder. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er beskrevet en samlet kvalitetssikringspolitik for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som lever op til ESG erne herunder procedurer med klar ansvarsfordeling for, hvordan nøgletal indsamles og anvendes i forhold til uddannelserne. Dokumentation Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser, 12. september 2011 Politik for kvalitetssikring af uddannelser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, 2013 Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet , januar 2012 Skema med regler, procedurer og retningslinjer vedrørende de 7 ESG er på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, 1. maj 2013 Årshjul for studienøgletal på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Supplerende oplysninger 30. august 2013 vedr. vedtagelsen af fakultetets kvalitetssikringspolitik 33

34 Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i global udvikling Titel/Betegnelse Kandidatuddannelsens titel indstilles til Dansk: Cand.soc. i global udvikling Engelsk: Master of Science (MSc) in Social Sciences in Global Development Universitetets begrundelse Uddannelsen er en samfundsvidenskabelig uddannelse, derfor cand.soc. Her ud over er det et centralt element i uddannelsen, at viden opbygges og metoder anvendes i forhold til globale problemstillinger og udviklingsforhold. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Uddannelsens normerede studietid Universitetet indstiller 120 ECTS-point Universitetets begrundelse Ikke angivet Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Tilskudsmæssig indplacering Universitetet indstiller Heltidstakst 2 Universitetets begrundelse Uddannelsen er primært samfundsvidenskabelig, men den indeholder elementer fra andre fagområder og fra andre institutioner end det Samfundsvidenskabelige Fakultet, herunder SCIENCE. De enkelte fagmoduler planlægges derfor af mindst to undervisere med hver sin faglige baggrund for at sikre tværfagligheden gennem hele uddannelsen. Allerede efter uddannelsens første år tildeles hver studerende en vejleder for at sikre at den enkelte studerende får en sammenhængende plan for valgfrie kurser og speciale. Uddannelsen indeholder et obligatorisk feltkursus, hvor studerende og lærere opholder sig i op til tre uger i udlandet. Desuden er der krav om et studie- og/eller praktikophold i udlandet og det vil være muligt at udføre specialet i samarbejde med organisationer eller virksomheder i udlandet. Udlandsophold i forbindelse med specialet er valgfrit, men de studerende vil blive opfordret til at benytte sig af mulighederne med henblik på at erhverve international kompetence og kontakt til aftagere. For at sikre den rette progression i forbindelse med studier i udlandet lægges der op til etablering af et nært samarbejde med udvalgte universiteter og institutioner. Uddannelsen indeholder desuden en række erhvervsrettede elementer, der fordrer et tæt samarbejde med dansk erhvervsliv. Samarbejde om projekter og kandidatspecialer vil være knyttet an til samarbejde med de pågældende værtsorganisationer /-virksomheder. Disse særlige forhold i uddannelsen, som har fået stærk opbakning fra aftagerne, vurderes at have stor betydning for udvikling af de færdige kandidaters kompetencer og for at sikre deres tilknytning til arbejdsmarke- 34

35 det. Det er forbundet med omkostninger at planlægge og gennemføre disse elementer, der nødvendiggør en indplacering i taksttrin 2. Det er oplagt at sammenligne uddannelsen med kandidatuddannelsen i Global Health, der blev akkrediteret i 2012 og som har den samme grundopbygning som uddannelsen i Global Development. Global Health er indplaceret på taksttrin 2. (Ansøgning) I høringssvaret uddyber universitetet begrundelsen: I udviklingen af uddannelsen har vi ladet os inspirere af bl.a. kandidatuddannelsen i Global Health, som blev akkrediteret i 2012 med indplacering til takst 2. Hertil kommer, at feltkurset (Field Methods and Fieldwork), der udløser 15 ECTS, er udviklet med inspiration i modulet SLUSE (Sustainable Land Use and Natural Resource Management), som er et feltkursus på uddannelsen Agricultural Development. Denne uddannelse er indplaceret til takst 3. Følgende elementer i denne Kandidatuddannelse i global udvikling driver særlige omkostninger: Feltkursus med tre ugers ophold i et område i det globale syd med deltagelse af to undervisere. De seks tematiske kurser har to undervisere fra to forskellige fagområder; på fem ud af seks kurser kommer de fra hhv. det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige hovedområde. Underviserne fra det naturvidenskabelige hovedområde underviser i dag på uddannelser, der er indplaceret til takst 2 og takst 3. På denne uddannelse skal de undervise i det samme ekspertisefelt. På uddannelsens 3. semester kan de studerende tage i praktik eller følge fag ved andre uddannelser, enten i Danmark eller i udlandet. Det er hensigten, at den studerende kobler planlægningen af sit 3. semester til specialet, der afslutter uddannelsen. For at sikre dette vil den studerende få tilknyttet en vejleder allerede på 2. semester, hvorfor der vil medgå flere ressourcer til (speciale)vejledning end på andre uddannelser under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Tilknytningen af en vejleder gennem det meste af kandidatuddannelsen er inspireret af praksis fra det naturvidenskabelige hovedområde, hvilket igen peger i retning af, at uddannelsen bør sammenlignes med tilsvarende uddannelser under dette hovedområde. Støtte til at identificere, etablere og afvikle praktikophold, heraf de fleste i udlandet, kræver en særlig indsats af både undervisere og administration. Det afgørende for indplaceringen af en uddannelse er udgifterne, der er forbundet med at udbyde uddannelsen, fremfor hvilket hovedområde, der udbyder den. På denne baggrund vil vi gerne fastholde, at Kandidatuddannelse i global udvikling indplaceres til heltidstakst 2. (Høringssvar) Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Danmarks Akkrediteringsinstitution bemærker, at uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde, og at uddannelserne på de to involverede fagområder, økonomi og antropologi, tildeles heltidstakst 1. Ministeriel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Skal kandidatuddannelsen godkendes med en ministerielt fastsat maksimumsramme? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 35

36 Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i global udvikling Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Hovedområde Hovedvægten ligger inden for samfundsvidenskab. Universitetets begrundelse Uddannelsen er en tværgående, samfundsvidenskabelig uddannelse, med hovedvægten lagt på de klassiske samfundsvidenskabelige kundskaber, kompetencer og metoder, primært den kvantitativt og teknisk orienterede disciplin, økonomi og den kvalitativt og hermeneutisk orienterede disciplin, antropologi. Derudover vil emner og metoder fra beslægtede videnskaber også blive inddraget, specielt politologi og jura til f.eks. forvaltning og rettighedsbaseret udvikling - samt geografi og ressourceøkonomi - til f.eks. migration, urbanisering, ressource-konflikter og GIS-analyser. Uddannelsen giver en solid indføring i relevante antropologiske, økonomiske og politologiske kernebegreber og -teorier om samfundsudvikling og økonomisk vækst samt de seneste tendenser i globale forhold og strømninger. Samtidig undervises i kvalitative og kvantitative metoder på et niveau, der gør kandidaterne i stand til både at vurdere og selv foretage empiriske analyser af såvel kvalitative informationer som store kvantitative datasæt. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Sprog Universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på engelsk. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Udbudssted Uddannelsen udbydes på Københavns Universitet i København. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen forventes at benytte censorer fra et nyt censorkorps tilknyttet uddannelsen. Universitetets begrundelse I den oprindelige akkrediteringsansøgning forventede vi at kunne benytte censorer fra to censorkorps: Antropologi (med formand Stig Toft Madsen), som dækker antropologistudiet på KU, samt Økonomi (med formand Anders Møller Christensen), som dækker økonomistudierne på AU, KU, SDU og AAU. I akkrediteringsrapporten gøres vi opmærksom på, at uddannelsen kan tilknyttes ét censorkorps med mulighed for supplering af censorkorpset, således at uddannelsens fagområder dækkes. Efter en gennemgang af censorerne i korpsene for Antropologi og Økonomi samt oversigten over censorkorps i Danmark (fivu.dk) er vi kommet frem til, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at uddannelsen har sit eget censorkorps. 36

37 Dette begrundes bl.a. i, at de beslægtede eksisterende uddannelser, hhv. Global Studies på RUC og AAU, Internationale studier på AAU og Internationale Udviklingsstudier på RUC hver især har egne censorkorps (Global Studies dog i fællesskab med forvaltningsuddannelserne). Der forekommer derfor at være præcedens for individuelle censorkorps til de forskellige globale studier. Dette falder godt i tråd med de enkelte studiers egenart. Idet vi med den nye uddannelse søger at uddanne kandidater til andre dele af arbejdsmarkedet end de eksisterende uddannelser, og at der vil være behov for censorer fra en bred vifte af faglige discipliner, mener vi, at det er hensigtsmæssigt at oprette et eget censorkorps. (Høringssvar) Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Danmarks Akkrediteringsinstitution bemærker, at uddannelsens indstillede censorkorps ikke er et eksisterende censorkorps. Adgangskrav Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? Adgangsgivende uddannelser er en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse fra et dansk universitet, en bacheloruddannelse fra Geografi og geoinformatik samt en bacheloruddannelse fra Naturressourcer. Denne gruppe kan optages, i fald de opfylder et krav om minimum 15 ECTS indenfor kvalitative og/eller kvantitative metoder. Udenlandske bachelorer med en samfundsfaglig uddannelse kan optages, hvis de har en bacheloruddannelse med en kompetenceprofil svarende til en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse fra et dansk universitet, minimum 15 ECTS indenfor kvalitative og/eller kvantitative metoder samt dokumenterede engelskkundskaber svarende til B-niveau i Danmark, hvis engelsk ikke er deres modersmål. Retskrav Der er ikke retskravsbachelorer. Kandidatuddannelsens adgangskrav Hele uddannelsen udbydes på engelsk, hvorfor der er krav om at ansøgere skal have engelsk på minimum B- niveau. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen fastsat af universitetet Ønsker universitetet at fastsætte adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? Universitetet ønsker at fastsætte adgangsbegrænsningen til 30 studerende på første årgang. Efterfølgende vil der blive fastsat et maksimum optag på 60 studerende pr år. Universitetets redegørelse for at udvælgelseskriterierne er fagligt relevante, gennemsigtige, objektive og målbare Såfremt antallet af kvalificerede ansøgere overstiger maksimum, vil ansøgere blive udvalgt på baggrund af optagelsessamtaler. Optagelsessamtalen har to formål: 1) At få uddybet og klargjort den studerendes kompetencer af relevans for studiet af global udvikling; 2) at give den studerende lejlighed til at redegøre for sin motivation for at ville læse på kandidatuddannelsen. På baggrund af samtalen foretages en helhedsvurdering af ansøgernes studieegnethed baseret på deres samlede kompetencer og deres motivation og studieparathed. Samtalens indhold vil fokusere på, at give ansøgeren lejlighed til at redegøre for akademiske meritter (beståede kurser), andre relevante erfaringer, samt moti- 37

38 vation for at søge ind på uddannelsen. Dette er uddybet i det følgende afsnit, som redegør for de kriterier, ansøgerne vil blive udvalgt efter: Ad 1) Relevante kvalifikationer: Under dette punkt vurderes de studerende først og fremmest på baggrund af omfanget af fuldførte kurser (inkl. eksamensresultater), som er relevante for global udvikling og samfundsvidenskabelig forståelse. Der vil desuden blive lagt positiv vægt på, hvorvidt ansøgeren har relevant erhvervserfaring (fx relevant studiejob); international erfaring, samt organisationserfaring. Ad 2) Motivation og studieparathed: Under dette punkt vurderes de studerende på baggrund af deres motivation for at søge om optagelse på uddannelsen, samt deres afklarethed om studiets indhold og opbygning. Der vil blive lagt vægt på, hvorvidt ansøgeren har en realistisk opfattelse af studiets indhold og muligheder, samt formår at relatere egne erfaringer og kvalifikationer hertil. Der vil endvidere blive lagt vægt på, hvorvidt de studerende forekommer afklarede om det forhold, at de med en tværfaglig kandidatuddannelse i global udvikling vil komme til at skulle brede deres fagområde og faglige forståelse ud. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering: Ingen bemærkninger Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Nej 38

39 Tekst til uddannelsesguiden.dk Teksten er direkte gengivet fra universitetets ansøgningsmateriale. The purpose of the programme is to educate graduates with knowledge, skills and competencies that qualify them to understand global cultural, economic and political conditions and the importance of international markets for global development, at a level which enables them to adapt anthropological, economic and political science theories so that they can be applied to concrete problems. The program provides a solid working knowledge of relevant anthropological, economic and political science concepts and theories of development and economic growth as well as recent trends in global conditions. Further, qualitative and quantitative research methods are taught at a level enabling the graduates to assess and perform empirical analyses of both qualitative information and large quantitative data sets. Fieldwork is integrated in the programme providing the students with hands on experience in applying their knowledge on real world problems. After completing the program, graduates are expected to be employed as consultants, project managers and analysts in companies, organizations and government bodies with an international and/or development policy work. The program will also provide an opportunity for candidates aiming at a research career within the area of global development. Structure The MSc in Global Development is built as a two-year programme (120 ECTS) in which all courses are taught in English. The table below shows how the first and second semester are divided into six mandatory interdisciplinary modules (courses) covering the major themes in Global Development, coupled with a taught course and a field course covering research methods in the social sciences. The programme is based on the structure of the Internal Market at University of Copenhagen with modules of 7.5 ECTS and it follows the annual cycle for the Internal Market. Following the compulsory modules in the first two semesters, the programme has allocated 30 ECTS (3rd semester) to take other, appropriate, courses at University of Copenhagen, study abroad, or participate in an internship. The programme is completed by the thesis (30 ECTS). Candidate profile Admissible students have a Bachelor s degree in anthropology, sociology, political science, economics or possibly in another social science discipline or a related field relevant to global development, possess skills within qualitative and quantitative methods, and proven English language skills, if English is not the student s mother tongue. 39