De 4 områder indgår med følgende vægt: Indsatsområde 1 med 15 %, indsatsområde 2 med 30 %, indsatsområderne 3 med 30 %, og indsatsområde 4 med 25 %.

Transkript

1 RAPPORT OM RESULTATLØNSKONTRAKTEN Her følger en beskrivelse af de fire indsatsområder for skoleåret , som bestyrelsen valgte, samt en vurdering af i hvilken udstrækning kontraktens mål er opfyldt. De 4 områder indgår med følgende vægt: Indsatsområde 1 med 15 %, indsatsområde 2 med 30 %, indsatsområderne 3 med 30 %, og indsatsområde 4 med 25 %. 1. Gennemgående obligatoriske indsatsområder 1.1 Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering. Benyttelsen af supervisionsordningen for nye kollegaer er stadig ikke særlig stor. I år har der været to helt nye kollegaer, der har taget mod tilbuddet. En kollega med nogle få års anciennitet har benyttet supervisionsordningen i begge sine fag. Vi er dog ikke klar over, om det lave tal skyldes, at der ikke er behov for dette i en større udstrækning. Kursuspolitikken indeholder krav om, at der sker vidensdeling efter kursusdeltagelse i faggrupperne. Dette tages op på de faggruppe møder faggrupperne afholder. Flere faggrupper planlægger 4 5 møder med netop det sigte at videreformidle input fra kurser og anden pædagogisk udvikling/erfarinngsdeling. Disse møder planlægges via skemalægningen. Endvidere har der været fælles intro fra kursusdeltagere på PR-møder, hvor kursusindholdet har været af generel pædagogisk interesse. Bl.a. om Cooperativ learning. To pædagogiske møder har ligeledes fungeret som fælles kompetenceudvikling inden for specifikke pædagogiske emner. Der har været afholdt planlagte workshops i de pædagogisk/administrative systemer, workshop/kursus om Ipad i undervisningen. Der er bevilliget flere korte kurser (1½ time) i elektronisk retning af opgaver. Endelig er to kollegaer udpeget til at etablere workshops i årets løb, når der er konstateret et behov på et område. Årets pædagogiske seminar indeholdt ligeledes en række pædagogiske workshops afholdt af interne folk. 1.2 Mindre fravær mindre frafald, indsats i forhold til elever. Fastholdelsesudvalget har lavet et grundigt og omfattende arbejde ud fra den målsætning at støtte så mange elever som muligt til at få en studentereksamen med det bedst mulige resultat. I en fælles koordineret indsats vil skolen etablere et studiemiljø, der hviler på principperne om Tydelighed i forventninger og krav til den enkelte elev og klassen Nærhed til den enkelte elev og klassen Hurtig og målrettet indsats over for den enkelte elev og klassen. De hidtidige procedurer, strukturer og praksisser er blevet tilpasset den målsætning og de principper, og der er udfærdiget klare mål og forventninger til de forskellige aktører (elever, lærere, teams, vejledere, ledelse). Fastholdelsesudvalgets arbejde har været til høring i elevråd, fællesudvalg, PR, ledelsen og bestyrelsen, inden den endelige fastholdelsespolitik blev besluttet, I forlængelse af fastholdelsespolitikken er der udarbejdet følgende materiale: - Revideret beskrivelse af teamopgaver - Revideret beskrivelse af vejlederopgaver - En kortfattet og klar beskrivelse af de forskellige aktørers roller og opgaver - Reviderede og skærpede forsømmelsesregler - En plan for skemalagte møder (statusmøder, klasserådsmøder, lærerforsamlingsmøder) - En digital fælles platform til rapportering af sanktioner Det bredt sammensatte fastholdelsesudvalg vil i det kommende skoleår følge implementeringen tæt og med inddragelse af elever evaluere fastholdelsespolitikkens forskellige indsatsområder. 1

2 2. Uddannelsesspecifikke indsatsområder 2.1 Resultatet af eksamensresultatet Der fokuseres på den generelle karakterudvikling på skolen. Målet er, at det høje karaktergennemsnit fastholdes. Hvad angår karakterudviklingen på skolen, kan man se skolens tal de sidste 5 år. Talmaterialet er vist i nedenstående tabel: År Resultat eksamen 2008 STX 7, STX 7, STX 7, STX 7, STX 8,0 Resultatet fra 2008,2009 og 2010 placerede Aarhus Katedralskole på 2.pladsen på landsplan og i 2011 en delt 2.plads. Skolens resultat for 2012 vil fortsat fastholde et meget højt niveau sammenlignet med andre skolers resultat i vores nærområde, i regionen og på landsplan. 2.2 Anvendelsen af uddannelsen til efterfølgende fortsat uddannelse. Region Midtjylland fik desværre heller ikke i år som lovet sat et arbejde i gang, der skulle gøre det muligt for den enkelte skole at få svar på, hvor eleverne går hen efter studentereksamen. Der er imidlertid nu lavet en aftale med formanden for Vækstforum i Region Midtjylland Bent Hansen på initiativ fra Katedralskolens side. Der er sat et analyse arbejde i gang i foråret 2012, der er nedsat en arbejdsgruppe bag projektet med repræsentanter fra ungdomsuddannelserne i regionen, og der kører i disse måneder et pilotprojekt på et stort gymnasium. Det skulle således forhåbentligt blive muligt om et år at kunne benytte et nyt og bedre materiale, end det den enkelte skole selv kan finde frem til. Da det stadigvæk heller ikke har været muligt at få et ordentligt brugbart materiale fra Undervisningsministeriet, hvor man kan sammenligne med andre år, og det heller ikke er muligt at se, hvor stor overgangsfrekvensen er til videregående uddannelser, har vi igen i år lavet en undersøgelse blandt vores elever i 3.g lige inden sidste skoledag. Det lykkedes i år at få svarprocenten for denne undersøgelse op på 79, hvad der må siges at være meget flot i betragtning af, hvor mange undersøgelser eleverne løbende har deltaget i gennem det 3-årige uddannelsesforløb. Den nye regerings målsætning er, at mindst 60 % af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse frem mod 2020, mod den tidligere målsætning som hed 50 % i I vores undersøgelse kan man læse, at 63 % af vores elever vil være i gang med en lang videregående uddannelse, inden der er gået 3 år. Desuden vil 18 % være i gang med en mellemlang uddannelse. Atter i år er det "kun" 11 % af vore elever, der endnu ikke har taget stilling til, hvilken uddannelse de går i gang med, inden der er gået 3 år efter studentereksamen. Det er stadigvæk imponerende! Undersøgelsen viser endvidere, at vores elever vil arbejde ( 76 % ), vil ud at rejse ( 62 % ), vil tage på højskole ( 16 % ) og vil tage studieforberedende fag, de såkaldte GSK-kurser ( 16 % ). 12 % vil begynde deres uddannelse med det samme. Desuden er det igen interessant at læse, at 99 % vil have en uddannelse, men ca. 65 % af eleverne har på dette tidspunkt i slutningen af 3.g endnu ikke truffet beslutning om, hvilken uddannelse den enkelte vil tage, mens ca. 34 % har taget beslutningen. 2.3 Hvorledes tilrettelægges vejledningen op til studieretningsopgaven, og hvordan har skolens elever klaret sig de sidste 3 år. Følgende tabel viser karakterudviklingen for SRP fra gymnasiereformens start til årets resultat: 2

3 STX SRP STX SRP STX SRP STX SRP STX SRP Katedralskolen 7,8 8,8 7,7 8,8 7,9 8,8 7,9 8,6 8,0 8,7 Aarhus 7,2 7,6 7,1 7,2 7,1 7,5 7,1 7,4 X X Midtjylland 7,1 7,2 7 7,1 7 7,2 7,1 7,2 X X Landsplan 6,9 7 6,8 6,9 6,9 7 6,9 7,1 X X Kilde: Uni-C s databank fra UVM s hjemmeside Skolens optælling X angiver, at der ikke foreligger oplysninger I tabellen er karakterer for STX angivet som samlet gennemsnit (inkl. Studieretningsprojektet) i kolonnen mærket STX. Allerede under den gamle ordning begyndte vi på skolen at udarbejde skrivevejledninger til dansk/historieopgaven og til SSO. Med gymnasiereformens nye krav til de store skriftlige opgaver udarbejdede en arbejdsgruppe nye skrivevejledninger til de store opgaver og med særligt fokus på Studieretningsprojektet. Som andre dele af gymnasiereformen har også Studieretningsprojektet været udsat for ændringer og først og fremmest ændringer, der skulle understrege forskellen mellem AT-opgaven og Studieretningsprojektet. Undersøgelsen Arbejdsgruppen lavede en spørgeskemaundersøgelse i SurveyXact. Undersøgelsen havde 185 respondenter fra 3.g klasserne.. Det gav en besvarelsesprocent på 87, hvilket er ganske højt. Spørgsmålene gik på kvaliteten af skrivevejledningen, af præsentationen af opgaven, af tildelingen af vejledere, selve vejledningen og opgavens betydning for gymnasieuddannelsen. Svarene på de i alt 7 spørgsmål samlede sig om svarene: i høj grad og i nogen grad med en svarprocent mellem 67 og 87 lavest til spørgsmålet om vejledningen og højest til om tidsforbruget er passende. De frie svar i undersøgelsen viser en markant tilfredshed med, at der med denne opgave er mulighed for at fordybe sig. Men der var også utilfredse udsagn om vejledningen og vejlederne. Nogle mente, at det var svært at få kontakt med vejlederne, at informationen og responsen fra dem ikke var god nok. Derfor vil vi have fokus på det problem og arrangerer et pædagogisk arrangement, hvor emnet vil være vejledningssamtalen. Ligeledes vil vi samle vejlederne til møder før de store opgaver i 3g (SRP og AT-synopsen) for at fremme et fælles sprog om og holdning til vejledningens forskellige faser. 2.4 Evaluering af historie. Undersøgelsen Ledelsen holdt et møde med faggruppen med nogle forslag til områder, der skulle spørges ind til i undersøgelsen. To kolleger påtog sig sammen med ledelsen at udforme selve spørgeskemaet, og undersøgelsen løb af stabelen d.17.april Spørgsmålene fokuserede på forskellen mellem historieundervisningen i grundskolen og i gymnasiet, på elevens udbytte af undervisningen, undervisningsmaterialerne, fagets betydning for eleven og uddannelsen, fagets betydning i faglige samspil og tværfaglige opgaver. 438 elever svarede, hvilket giver en svarprocent på 60. Procenten er ikke prangende, men tilfredsstillende. Svarene fordelte sig meget jævnt over de 3 årgange. Faget får en meget høj score på alle spørgsmål (f.eks. er 89 % enige / delvist enige i, at historieunder-visningen er inspirerende ). De frie svar i undersøgelsen viste, at eleverne opfatter faget som vigtigt. Mange bruger ord som almendannelse, almen viden for at forklare fagets relevans, og endnu flere ser fagets relevans i forhold til samarbejdet med andre fag. Et vigtigt spørgsmål drejede sig om undervisningsmaterialet, og om balancen mellem bøger, kopier og elektronisk materiale.(82 % erklærede sig enige/delvist enige i, at der er en god balance). De frie svar peger dog på nogle problemer. Nogle synes, der er meget elektronisk materiale, andre for lidt nogle synes, lærerne forventer, at eleverne skal printe materiale ud, og mener, at det er lærernes job andre mener, kopieret materiale er at foretrække, andre at der er for meget. Derfor blev dette spørgsmål taget med til næste del af undersøgelsen for at få flere synspunkter på emnet. Et sidste emne, der blevet spurgt ind til, er brugen af computer i undervisningen. De fleste svar er positive over for brugen af computer i undervisningen. (sp: Inddrages den meningsfuldt? I de frie svar er billedet mere nuanceret, flere efterlyser, at læreren skal sætte rammen for, hvornår og hvordan computeren skal bruges. 3

4 Også dette spørgsmål blev taget med til fokusgruppeinterviewet, der fandt sted d. 21/5. Tyve elever fra alle 3 årgange havde taget imod indbydelsen til at deltage i interviewet. Inden samtalen havde de modtaget undersøgelsens resultater. Samtalen drejede sig om 4 punkter fra undersøgelsen: Undervisningsformer, materialer, fagets muligheder i tværfagligt samarbejde og fagets betydning. Eleverne opfattede faget i gymnasiet som centralt både som dannende, som forudsætning for at forstå sin samtid og som vigtig deltager i tværfagligt samarbejde altså en bekræftelse på resultaterne fra den kvantitative undersøgelse. Der er forskellige opfattelser af, om eleverne inddrages tilstrækkeligt i planlægningen af undervisningen (emner og undervisningsformer). Det er vigtigt at aftale i den enkelte klasse, hvordan man gør det. Ligeledes med materialerne: Eleverne lærer forskelligt og har forskellige præferencer i forhold til bog, kopi, elektronisk materiale så derfor er det vigtigt med diskussionen på den enkelte klasse. I dette skoleår vil der blive afholdt et opfølgende møde med historiefaggruppen med en vurdering af resultatet af undersøgelsen og med en konkretisering af udviklingspunkter og opstilling af en handleplan. 3. Frivillige indsatsområder: 3.1 Initiativer, der synliggør skolens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker skolens rolle i forhold til det omkringliggende samfund Arbejdet med de nye studieretninger Skolen har i skoleåret udbudt oprettet 2 ud af 3 planlagte nye studieretninger: Studieretning 1 Studieretningsfagene er Kinesisk A, Engelsk A og Design B. Denne fagsammensætning er blevet mulig ved to dispensationer i forhold til stx-bekendtgørelsen fra Ministeriet for Børn og Uddannelse (MBU). 23 elever søgte studieretningen. Efter møder i fordelingsudvalgene besluttede skolen at optage 18 ansøgere, dvs. en halv klasse. Skolen har ansat en læreruddannet dansk-kineser til at etablere faget kinesisk og undervise i det første år. En ny designlærer er også blevet ansat. Der er indgået aftale om fremtidigt samarbejde om læringsaktiviteter med arkitekterne Schmidt Hammer Lassen, TEKO og Arkitektskolen Aarhus. Alle er de markante organisationer i skolens nærmiljø med erhvervsmæssige relationer til Kina inden for området bæredygtigt design. Med støtte fra borgmesterens kontor er skolen i gang med at søge en partnerskole i Nanjing, Aarhus kommende venskabsby. Et sådant partnerskab vil styrke denne studieretnings særlige identitet. Studieretning 2 Studieretningsfagene er Samfundsfag A, Engelsk A og Innovation C. Denne sammensætning er en konsekvens af afslaget på en dispensationsansøgning til MBU om at udbyde faget innovation som studieretningsfag på B- niveau, ikke C-niveau. 53 elever søgte denne studieretning. Skolen valgte at optage 28 elever, dvs. én klasse. Skolen betaler 2 læreres deltidsuddannelse (15 ECTS) over to semestre i faget innovation på Syddansk Universitet. Gennem forløbet opnår de undervisningskompetence i faget. Der er indgået aftale om fagligt samarbejde med Institut for Entreprenørskab, AU, LEGO og forlaget Systime. Endvidere har erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen, Borgmesterens Afdeling besøgt skolen for at høre om planerne for denne studieretning. Efterfølgende har han peget på kommunale områder/initiativer inkl. 4

5 kontaktpersoner, der kan give virkelighedsnære udfordringer i undervisningen: Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Ren By, Cykelby, Smart Aarhus og Aarhus Searangers. Det er planlagt at klassens undervisning i 4 uger i 2.g forlægges til Limkokwing University i Malaysia. Dialogen med universitetets internationale afdeling omkring specificeringen af ydelsen er gradvist ved at blive detaljeret. Et memorandum of understanding er udarbejdet, men ikke underskrevet. Skolen har endvidere etableret et partnerskab med Hwa Chong International School, Singapore, og når elever og lærere derfra besøger Aarhus i september 2012 vil eleverne på studieretningen blive involveret som værter og i fælles aktiviteter. Fundraising i tilknytning til denne studieretning og faget innovation: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise: kr EU s Socialfond/Region Midt Fra talentmasse til entreprenørskab: løntimer, svarende til ca. kr , til læreres deltagelse i kurser og udvikling af undervisningsmaterialer til faget innovation i stx. Studieretning 3 Planerne om at udbyde en ny naturvidenskabelig studieretning med matematik A, fysik A og teknologi B har ikke kunnet realiseres. Da faget teknologi ikke er en del af fagrækken i stx krævede det en dispensation fra MBU at have faget som studieretningsfag. Skolens ansøgning blev imidlertid afslået med den begrundelse, at studieretningen ville få en htx-profil og heller ikke give eleverne valgfag. Vi er fortsat opsat på, at benytte os af muligheden for at præge en naturvidenskabelig retning i en mere praktisk/teknologisk retning med et samarbejde med Ingeniør Højskolen, når denne flytter ned på havnearealerne næsten over for skolen. Arbejdsgruppen, der arbejdede med studieretningsprojektet fortsætter således i det nye år med henblik på at fastlægge ramme og indhold med fokus på samarbejdet med Ingeniørhøjskolen for en eller flere naturvidenskabelige studieretninger. Endvidere er målet at kunne benytte laboratoriefaciliteter på Ingeniørhøjskolen Initiativer, der sikrer, at it-anvendelse gøres til et synligt strategisk indsatsområde med henblik på at udbygge brugen af it i undervisningen. På baggrund af tilbagemeldingerne fra PR-møde vedrørende IT og IT kompetenceplaner stod det klart, at der er et behov for en større samlet indsats m.h.t. den pædagogiske brug af de meget moderne IT-faciliteter, der er blevet etableret på skolen de sidste to år. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe, der skal se hvilke krav, der kan stilles til anvendelse af IT i det pædagogiske og pædagogisk administrative arbejde. Gruppen skal udarbejde kompetenceplan for elever og lærere og opstille metoder/mål for evt. efteruddannelse. Endvidere er det gruppens opgave at lave et forslag til, hvilke fag der er ansvarlige for at sikre, at eleverne når de fastsatte kompetencemål gennem deres gymnasieforløb. Disse forslag kommer til behandling i IT-udvalget og Pædagogisk udvalg inden en fremlæggelse på et PR-møde. 4. Aarhus Katedralskoles egne indsatsområder: 4.1 Arbejdet på bygningsområdet Overtagelse af Skolebakken fra Aarhus Kommune samt en undersøgelse af muligheden for en overtagelse af Mejlgadebygningen. Efter flere måneders forhandlinger underskrev skolen den 25. oktober 2011 en købsaftale om køb af Skolebakken. Et utal af møder har været afholdt, mange mails er blevet sendt, mange telefonsamtaler har været ført, inden vi blev enige med kommunen. Vi er meget glade for, at det til sidst faldt på plads. Mod forventning skulle der gå helt frem til den 28. marts 2012 inden, at Aarhus Byråd besluttede at sælge Skolebakken til Aarhus Katedralskole. Vi sidder nu ikke længere til leje, men er ejer af huset. Det er klart skolens ønske også at blive ejer af Mejlgadebygningen, som allerede nu er en naturlig del af Gul Bygning ved hjælp af de tre døre på de enkelte etager. I dag lejer vi bygningen. En vurdering af de økonomiske konsekvenser er klar, så det er planen, at bestyrelsen i løbet af efteråret 2012 skal tage stilling til, om vi skal købe bygningen af Aarhus Kommune. 5

6 4.1.2 Arbejdet med at efterkomme Arbejdstilsynspåbuddet vedrørende at etablere ventilation i skolens undervisningslokaler samt renovering af Festsalen. Status på arbejdet med at efterkomme Arbejdstilsynspåbuddet, der blev sat i gang i juni måned 2011, er: Hvid bygning, Ny bygning og Gul bygning Arbejdet blev afsluttet i foråret I forbindelse med arbejdet er alle lokaler blevet opdateret med gardiner, tavler og nyt IT-udstyr. I Ny bygning er inventaret ligeledes udskiftet. Budget og tidsplan blev holdt. Rød bygning Der har siden sommeren 2011 været løbende dialog med Kulturstyrelsen om hvilket ventilationsprincip, der skulle anvendes i bygningen. Fra februar til marts måned 2012 har vi ved et pilotprojekt i et lokale øverst i Rød bygning testet det ventilationsprincip, som kulturstyrelsen ønskede anvendt. Da resultaterne af pilotprojektet forelå, var det klart, at omfanget af usikkerheder ved at anvende dette ventilationsprincip var meget store både hvad angår økonomi og funktion. Skolens ansøgning til Kulturstyrelsen med et revideret projekt, hvor de gamle varmekanaler i bygningen anvendes blev endelig godkendt i maj. Kontrakten med hovedentreprenøren er nu underskrevet, og vi forventer arbejdet afsluttet i april På grund af det ændrede projekt forventes en ekstra udgift på ca. 1,5 mill kr. i forhold til det oprindelige budget. Festsalen Arbejdet blev startet i juni måned 2012 og forventes afsluttet 1.oktober. Festsalen har så udvendig fået nyt ventilationssystem, vinduesparti, isoleret tag og renoveret svalegang og rækværk. Indvendig løses akustikproblemet med et nyt loft og mekaniske akustikgardiner. Samtidig males vægge og gulvet renoveres. Lydanlæg og AV-udstyr udskiftes. Budget og tidsplan forventes at holde Udarbejde og etablere en løsning af musikfagets lokaleproblemer Der har været afholdt møder med musikfaggruppen, og der er enighed om, at indrette nye musiklokaler. Læsesalen og R04 indrettes til to store musikundervisningslokaler. Samtidig indrettes der 4 grupperum til samspil og 1 depot/lærerforberedelse. Indretningen af de nye lokaler sker i forbindelse med det forestående arbejde med at efterkomme AT-påbuddet Fokus på arbejdet med elever med særlige talenter og behov Ved Folketingets såkaldte påskeforlig i maj 2010 blev antallet af prøver i STX nedsat. Tanken var, at eleverne skule have mere undervisning, og ressourcen fra prøverne skulle betale en forøgelse af elevernes skriftlige arbejde med 20t og betale en pulje på 3 timer pr elev pr år til elever med særlige talenter eller behov. For skoleåret har timerammen været 1540 timer. Næste år er ordningen fuldt indfaset, og timerammen vil så være det samlede elevtal x 3t. Matematik Masterclass På grund af barsel har der ikke været etableret et MasterClass hold i matematik i skoleåret 2011/2012. I skoleåret 2012/2013 tilbydes MasterClass i matematik igen. Skolen kører sit eget forløb i samarbejde med undervisere på Aarhus Universitet. Forskerspire: Der har i skoleåret 2011/2012 være 5 elever tilknyttet forskerspire projektet. Ingen er dog gået videre. indeværende skoleår (2012/2013) er der tilmeldt to elever. Forbrug 40 t. Georg Mohr Særligt dygtige matematik-elever deltager i Georg Mohr-konkurrencen, en matematikkonkurrence for elever i gymnasiale uddannelser. Formålet med konkurrencen er at stimulere interessen for matematik ved at udfordre de dygtigste elever med opgaver der i sværhedsgrad ligger ud over det de møder i den daglige undervisning. Desuden fungerer konkurrencen som et led i udvælgelsen af deltagere til IMO, den Internationale Matematikolympiade. Der deltog i skoleåret ca. 10 elever i den indledende prøve. Heraf gik 5 videre til den egentlige Georg Mohr konkurrence. Ingen nåede videre. Konkurrencen fortsætter, men dog med en anden procedure for det indledende heat. Forbrug 30 t. Fysik Masterclass I det forgangne år har der været etableret MasterClass i fysik med henblik på olympiaden i fysik. Holdet har bestået af 11 elever, hvoraf de 5 meldte sig til selve konkurrencen. Ingen af de fem kvalificerede sig dog til deltagelse i det videre forløb mod olympiaden. 6

7 Initiativet fortsætter i skoleåret 2012/2013. Forbrug 40 t. Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) Skolen er tilknyttet det nye initiativ i region Midtjylland. I skoleåret 2011/2012 ansøgte 7 elever skolen om optagelse. Der blev indstillet 6 elever til ATU. Der var 175 ansøgere i alt til de 75 pladser. Tre af vores 6 elever blev optaget i det toårige forløb på ATU. Initiativet fortsætter i skoleåret 2012/2013 med nye hold. Forbrug 80 t. Samfundscup Klasserne 2d SA, 3d SA, 2h SA og 2a SA (ca. 80 elever) deltog i dette nye initiativ for elever med samfundsfag på højt niveau. Ingen af deltagerne gik dog videre. Initiativet fortsætter i skoleåret 2012/2013. Forbrug 30t. Forskerspirer Der har i skoleåret 2011/2012 være 5 elever tilknyttet forskerspire projektet. Ingen er dog gået videre. I indeværende skoleår (2012/2013) er der tilmeldt to elever. Forbrug 40 t. Studiekredse Skolen har udbudt 6 studiekredse til eleverne og de er alle blevet oprettet. Hver studiekreds har haft 5-7 mødegange og er blevet ledet af en skolens lærere. Emnerne har dækket både det naturvidenskabelige og det humanistiske område. I alt har 109 elever deltaget. Elevudbyttet af tiltaget er blevet evalueret i Pædagogisk Udvalg som har besluttet også at udbyde studiekredse i det kommende skoleår. Forbrug 230 t. HOLD FAST projekt I forbindelse med et fælles EU-projekt mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland, HOLDFAST, søgte Aarhus Katedralskole og fik bevilget 230 timer til fastholdelsesaktiviteter i 2011/2012. Midlerne blev anvendt til to forskellige interne projekter en mentorordning for individuelle elever samt en intensiv og koncentreret indsats og fokus på en af skolens 1.g-klasser. I fokusklassen blev der opsat følgende målsætninger: At arbejde med at skabe en positiv, åben, disciplineret, rummelig og ansvarsfuld klasse(rums)kultur i 1.R, som letter overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og som samtidig skaber en tryg og værdsættende ramme for den enkelte elev på vejen mod den bedst mulige studentereksamen. At identificere elever med faglige, sociale eller personlige udfordringer og tilbyde ekstra faglig eller rådgivende støtte til disse. At afprøve pædagogiske/didaktiske tiltag såsom Lektiefri undervisning, Cooperative learning, mindfulness m.m. i klassen for at opsamle konkrete erfaringer til videre anvendelse/diskussion i skolens fremtidige pædagogiske arbejde. Disse målsætninger udmøntede sig i forskellige faglige og sociale aktiviteter for klassen i løbet af året, såsom hurtige fraværssamtaler, ekstra skriveblokke, mindfulness-forløb, mange forskellige sociale aktiviteter, lektiefri undervisning med mere. Resultatet ved årets afslutning var meget positivt på parametre som fravær, karakterer, elevtilfredshed og lærertilfredshed både sammenlignet med andre 1.g-klasser, på tværs af årgange og målt på samme studieretningsklasser i 2. og 3.g. Derfor blev mange af elementerne i denne fokusklasse også integreret og anvendt som centrale omdrejningspunkter i skolens overordnede nye fastholdelsespolitik. Forløbet videreføres med samme midler i efteråret Mentorordningen fik ikke i skoleåret samme fokus, men videreføres i skoleåret med en mere solid administrativ forankring, hvilket skulle udmønte sig i et brede erfaringsgrundlag på dette område. Særlig pulje til vejledning af elever i forbindelse med SRP og AT Der har været stor tilfredshed hos lærerne over, at det er muligt at tildele mere vejledningstid til elever, der af forskellige grunde har behov for det. Et af motiverne er, at vi gerne vil vise eleverne, at vi holder fast, at de ikke kan slippe eller vige udenom. For andre elever kan der være tale om vanskeligheder af faglig eller personlig art, som begrunder behovet. Vi brugte ordningen ved AT-synopsen og i lidt mindre grad ved SRP: Her brugte vi 30t ekstra til vejledning af 4 elever, der som karakterer fik 10, 7, 10 og 4. Samlet forbrug 60t. Lektiecafé Forbrug 200 t 7

8 SPS (vejledning og tekniske hjælpemidler) Administration af ordningen med støtte samt instruktion: Forbrug 60 t Faglig hjælp ved studieretningsskift Forbrug 90 t Læsevejleder Forbrug 430 t Eksamenstræning Kursus. Forbrug 30t Afsluttende vurdering af arbejdet med elever med særlige talenter og behov. Det samlede forbrug af timer har i år været 1360 ud af en ramme på 1540 timer. Overskuddet af timer skal ses som en følge af et mindre forbrug af timer til særlig vejledning ved de store opgaver samt et mindre behov for vejledning af elever ved studieretningsskift og ved senere skolestart. Derfor bliver opgaven for den kommende periode at sætte klare timetal op for hver aktivitet, og få tydeliggjort organiseringen af og ansvaret for aktiviteten. Lars Scheibel, rektor 8