Studieordning for bacheloruddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK
|
|
- Christoffer Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for bacheloruddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK godkendt af studienævnet d godkendt af universitetsrådet d Revideret 2004/2005 og godkendt af universitetsrådet d Revideret 2008, 2011 og Godkendt af Akademisk Råd d. 13. november Bacheloruddannelsen 1
2 KAPITEL 1 Uddannelsens formål 1 Bacheloruddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Ilisimatusarfik er en akademisk uddannelse i henhold til Hjemmestyrebekendtgørelse herom. Uddannelsen, der giver ret til titlen B. A. (bachelor of arts), hører under universitetets afdeling for kultur- og samfundshistorie. 2 Uddannelsens formål er at uddanne bachelorer, som forener en generel viden om verdenshistorien med en speciel viden om Grønlands og inuit områders kulturer og samfund, fra Grønland til Sibirien, i komparative etnografiske og historiske perspektiver og som gennem uddannelsen i metoder, kundskaber og færdigheder kvalificeres til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger. 3 Uddannelsen kan gennem tilvalg af suppleringsfag i et vist omfang sammensættes individuelt (jf. kapitel 4). Afhængigt af studieforløbets sammensætning kvalificerer uddannelsen til fortsatte studier på kandidatniveau (jf. bestemmelserne om adgangskrav til afdelingens kandidatuddannelse) og/eller til at udføre erhvervsfunktioner, hvor der lægges vægt på kendskabet til etnologisk-antropologiske og historiske arbejdsmetoder og til Grønlands og andre inuit områders kulturer og samfund, fra Grønland til Sibirien, i komparative etnografiske og historiske perspektiver. I en grønlandsk sammenhæng vil særligt følgende beskæftigelsesmuligheder komme på tale: undervisning i historie og kulturfag på GU (i forening med et GU-relevant hovedfag) og ved andre uddannelsesinstitutioner; ansættelse som akademisk medarbejder ved arkiver og museer; formidling af kulturhistorisk viden indenfor turismesektoren; kulturmedarbejder indenfor presse- og forlagsvirksomhed; ansættelser, hvor der lægges vægt på evnen til kulturel formidling og mægling i en samfundsmæssig sammenhæng; KAPITEL 2 Adgangskrav 4 For at være berettiget til at indskrive sig som bachelorstuderende ved afdelingen skal en stude-rende enten a) have bestået GU eller anden gymnasiel eksamen, eller b) have bestået lærereksamen eller anden tilsvarende uddannelse med mindst D i faget historie/orientering. Ansøgere med en anden baggrund vil blive særskilt vurderet af afdelingsleder. Bacheloruddannelsen 2
3 Det er desuden vigtigt, at man ved indskrivningen har gode kundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk såvel skriftligt som mundtligt. Afdelingen optager normalt max. 20 studerende pr. årgang. Ressourcemæssige hensyn kan medføre en begrænsning af det årlige studenteroptag. KAPITEL 3 Særlige adgangskrav vedr. studerende ved andre institutter og afdelinger, som ønsker at tage dele af bacheloruddannelsen ved instituttet/afdelingen 5 Under forudsætning af, at der er plads i undervisningslokalet, og at de sprogligt kan følge med i den udbudte undervisning i faget/fagene, stilles der ingen yderligere adgangskrav til studerende, som er indskrevet som studerende ved andre institutter, og som ønsker at tage dele af bacheloruddannelsen ved afdeling for kultur- og samfundshistorie. 6 I tilfælde af, at de ikke behersker det/de sprog, der undervises i på de respektive fag, og under forudsætning af, at de behersker engelsk på et niveau, der sætter dem i stand til at modtage vejledning fra afdelingens lærere, samt kommer fra fagligt beslægtede institutter, kan studerende fra andre institutter og afdelinger, som ønsker at tage dele af bacheloruddannelsen ved afdeling for kultur- og samfundshistorie, få behandlet en ansøgning herom af afdelingsleder. KAPITEL 4 Struktur 7 B.A.-uddannelsen er normeret til at omfatte tre studieårsværk for en fuldtidsstuderende. Årsværkspoints (60 ECTS-points pr. år; 180 ECTS-points for den samlede uddannelse) markerer den enkelte disciplins vægt i en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 8 De fag, der indgår i afdelingens særligt tilrettelagte B.A.-uddannelse (jf. kapitler 6 og 7), benævnes kernefag. Efter institutrådets vurdering kan tilsvarende fag, som den studerende har afviklet ved beslægtede akademiske uddannelser i Grønland eller udlandet, meritoverføres som ækvivalerende et kernefag. I sin vurdering hæfter institutrådet sig ved det pågældende fags indhold og niveau samt ved dets vægt i en fuldtidsstuderendes årsværk. Ved meritoverførslen overføres den opnåede karakter, såfremt den pågældende institution anvender GGS-skalaen; såfremt det ikke har været tilfældet, gives karakteren bestået. Det anføres på det færdige bachelorbevis, at faget er meritoverført fra en anden uddannelse. 9 Bacheloruddannelsen 3
4 Fag, der ikke indgår i afdelingens særligt tilrettelagte B.A.-uddannelse (jf. kapitler 6 og 7), benævnes under ét suppleringsfag. Inden for den tre-årige B.A.-uddannelses rammer kan en studerende m.h.p. opnåelsen af specielle faglige kompetencer indlægge op til 1 årsværk (svarende til 60 ECTS-points) af fag, der er taget ved andre universitetsinstitutter eller uddannelsesinstitutioner og godkendt som suppleringsfag af studierådet for kultur- og samfundshistorie. Det anføres på det færdige bachelorbevis, at faget er taget som suppleringsfag ved en anden uddannelse. Stk. 2 Såfremt den studerende ønsker at være berettiget til optagelse på afdelingens kandidatuddannelse, skal vedkommende i sit tilvalg af suppleringsfag være opmærksom på reglerne for optagelse på afdelingens kandidatuddannelse (jf. kapitel 2 i studieordningen for kandidatuddannelsen). 10 B.A.-uddannelsen ved afdeling for kultur- og samfundshistorie er tilrettelagt således, at et antal discipliner (jf. kapitel 8) i uddannelsen udgør en 2-årig bifags-/sidefagsuddannelse, der i forening med en kandidatuddannelse fra et andet institut/afdeling giver adgang til at undervise i historie på GU. KAPITEL 5 Eksaminer 11 Eksaminerne består af et antal prøver. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 12 En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Afdelingsleder for kultur- og samfundshistorie kan ved dispensationsansøgning indstille til rektors afgørelse om indstilling for fjerde gang, såfremt det findes begrundet i usædvanlige forhold. 13 Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) alene eller af eksaminator(erne) og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en censor, som er beskikket af direktoratet. 14 Ved prøverne anvendes enten GGS-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået. Godkendelse af aktiv undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke-bestået. 15 Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål er fastlagt af eksaminator(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 16 Ved skriftlige hjemmeopgaver defineres en normalside til typeenheder. Bacheloruddannelsen 4
5 17 Følgende prøveformer er mulige: individuel prøve eller gruppeprøve. Gruppeprøveformen kan kun finde anvendelse ved frie og/eller bundne hjemmeopgaver (herunder feltarbejdsrapport). En gruppeprøve kan højst omfatte tre personer, og hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 18 Bedømmelsen af skriftlige prøver ved sommer- og vintereksamen skal foreligge senest en måned efter eksamens afholdelse. 19 De generelle eksamensfordringer følger de gældende retningslinjer for brugen af GGSskalaen. Såfremt en præstation skal bedømmes til bestået kræves der et niveau, der efter GGS-skalaens bestemmelser svarer til karakterne fra E til A (begge inkl.). Såfremt en præstation skal bedømmes til ikke-bestået kræves der et niveau, der efter GGS-skalaens bestemmelser svarer til karakterne fra Fx til F (begge inkl.). Skema 1 KAPITEL 6 Samlet oversigt over uddannelsens discipliner og prøver Fag Pensum Timer ECTS- Censur Eksamens- Karakter År points form Inuitkulturer ekstern bd. hj.opg. GGS-skala 1 Idéhistorie og videnskabsteori ekstern bd. hj.opg. GGS-skala 1 Historisk metode ekstern skriftlig GGS-skala 1 Arktisk arkæologi og forhistorie intern mundtlig GGS-skala 1 Verdenshistorie ekstern bd. hj.opg. GGS-skala 2 Antropologisk metode intern rapport bestået/ 2 ikke-bestået Kultur- og samfundsanalyse intern foredrag GGS-skala 2 MOSA m. kvantitativ metode ekstern skriftlig GGS-skala 3 Grønlands historie og fagdidaktik intern foredrag GGS-skala 3 Bachelorprojekt ekstern fri hj.opg. GGS-skala 3 I alt I skema 1 angives fagenes mest hensigtsmæssige rækkefølge. Ressourcemæssige betragtninger kan bevirke, at institutrådet må lade forskellige årgange udgøre ét undervisningshold. Stk. 2 Bacheloruddannelsen 5
6 Det er en forudsætning for at tage eksamen i faget Bachelorprojekt, at den studerende har bestået alle 1. og 2. års fag. KAPITEL 7 Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver Som led i undervisningen gives en introduktion til universitetsbibliotekets og Nunatta Atuagaateqarfia s tidsskrifter, oversigtsværker og håndbøger indenfor fagområdet, samt til bibliotekernes elektroniske og trykte litteratursøgningsmuligheder, tilpasset de enkelte kurser. 1. Historisk metode I kurset gennemgås principperne i den kildekritiske metode og gennem en række praktiske øvelser får de studerende lejlighed til selv at arbejde kildekritisk-metodisk med et historisk materiale. Desuden bibringes de studerende gennem en præsentation af de synspunkter, som har karakteriseret de forskellige "skoledannelser" inden for historie, et overblik over fagets udvikling og aktuelle faglige profil. Som led i undervisningen indføres de studerende i de særlige metodiske forhold og indfaldsvinkler, som gør sig gældende inden for etnohistorie og ved mundtlig overlevering. Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen, at man aktivt har deltaget i mindst 75 % af undervisningen. Pensum: normalt 1000 s. Eksamensform: 48 timers bunden skriftlig hjemmeopgave. Der udleveres materiale i form af et kildesæt med spørgsmål. Censur: ekstern. ECTS-point: Inuitkulturer Kurset rummer en generel indføring, som præsenterer inuit og yupik kulturer og samfund, fra Grønland til Sibirien, i komparative etnografiske og historiske perspektiver. Sammenligningsperspektivet inddrager yderligere en oversigt over problemstillinger blandt andre indfødte folk i det circumpolare område. Desuden tilstræbes, gennem læsning og diskussion af speciallitteratur, en dyberegående behandling af temaer i inuit og yupik etnografi. En særlig vægt lægges her på undersøgelser af disse samfunds verdensbilleder/kosmologi, videnssystemer, moral, menneske- og samfundssyn. I løbet af kurset afleveres normalt 2 essays à 5 A4-sider inden for et selvvalgt emne. Essays evalueres mundtligt på holdet af faglæreren og den studerende i fællesskab. Aflevering og godkendelse af essays er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen. Pensum: normalt 2000 s. Bacheloruddannelsen 6
7 Eksamensform: bunden hjemmeopgave på mellem A-4 s. Den studerende og vejlederen aftaler et emneområde, hvorefter vejleder formulerer den endelige titel ved opgaveperiodens start. Herefter har den studerende en frist på 14 dage, inden opgaven skal afleveres. Censurform: ekstern. ECTS-point: Idéhistorie og videnskabsteori Der henvises til den til enhver tid gældende beskrivelse af faget. 4. Arktisk arkæologi og forhistorie (til ca. 1700) I kurset bibringes de studerende kendskab til litteraturen vedr. Grønlands forhistorie herunder de kulturelle forbindelser til Canada og Alaska. Den norrøne kulturs forudsætninger gennemgås summarisk. Der lægges vægt på, at der opnås oversigt over periodeinddelingerne, diagnostiske kulturelementer (redskaber, redskabsmaterialer, anlæg), dateringsmetoder og med teorier og modeller for en forståelse af kultur-historiske forhold i perioden. Pensum: normalt 700 s. Eksamensform: mundtlig prøve med evt. udlevering af tekst, kort og/eller genstande, der skal bestemmes og placeres i en kulturel sammenhæng. Prøven, der har karakter af en samtale, varer i 30 min. inkl. bedømmelse. Der gives en forberedelsestid på 35 min. Hjælpemidler må frit medbringes. Censur: intern. ECTS-point: Antropologisk metode I kurset gennemgås forskningsmetoder i antropologiske fag. Ud over den klassiske etnografiske feltarbejdsmetodik behandler kurset en række af de andre teknikker der i nyere antropologi komplmenterer det traditionelle lokalsamfundsstudie - fra historiske, kvantitative og survey-anlagte tilgange til kvalitativ interviewteknik, problematikker i forbindelse med egenkulturstudier og "mange-steds-felt-arbejde". Formålet med kurset er at gøre de studerende i stand til at kombinere relevante metodevalg med bestemte teoretiske problemstillinger og i forhold til specifikke empiriske genstandsområder, herunder de etiske problemstillinger der knytter sig til antropologisk forskning. På baggrund af mindst 75 procents aktiv deltagelse i det samlede kursusforløb planlægger og udfører den studerende en undersøgelse baseret på feltarbejdsmetodik. I forbindelse med kursets praktiske øvelse skal der - ud over kendskab til etnografisk metode - demonstreres kompetence til problemformulering, projektsbeskrivelse og udfærdigelse af rapport om øvelsens forløb, arbejdsmetode og -teknik, samt vigtigste resultater. For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende have formidlet resultaterne heraf til fælles gennemgang på holdet. Denne undersøgelse, samt formidlingen, godkendes af faglæreren. Bacheloruddannelsen 7
8 Pensum: normalt 1200 s. Eksamensform: skriftlig feltarbejdsrapport på A-4 s. Den studerende og vejlederen aftaler et emneområde, hvorefter vejleder formulerer den endelige titel ved opgaveperiodens start. Herefter har den studerende en frist på 3 uger, inden rapporten skal afleveres. Censur: intern censur Karakter: bestået/ikke-bestået. ECTS-points: Verdenshistorie Verdenshistorisk oversigtskursus, hvor den studerende bibringes et overblik over den vestlige civilisations udvikling fra oldtiden og til vor tid. På udvalgte punkter bibringes de studerende gennem inddragelse af kilder og speciallitteratur en mere dybtgående forståelse af de forskellige syn på, hvad der har været bestemmende for den historiske udvikling. I kurset inddrages de indfødte befolkningers historie inden for nationalstaterne set i et bredere internationalt perspektiv. I løbet af kurset afleveres 2 essays á 5 A4-sider inden for 2 forskellige historiske perioder og hvor mindst én ikke-amerikansk verdensdel skal være repræsenteret. Essays evalueres sammen af faglæreren og den studerende. Aflevering og godkendelse af essays er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen. Pensum: normalt 2000 s., fordelt mellem ca s. oversigtslitteratur og 500 s. speciallitteratur og kilder. Eksamensform: bunden hjemmeopgave på mellem A-4 s. Opgavens titel, som har karakter af et eller flere spørgsmål, formuleres af eksaminator. Herefter har den studerende en frist på 8 dage, inden opgaven skal afleveres. Censur: ekstern. ECTS-points: Kultur- og samfundsanalyse Kurset introducerer og drøfter centrale antropologiske teorier og begreber, set i lyset af både deres historie, kerne-eksemplificeringer, diskussioner de har affødt og deres aktuelle relevans. Kurset forløber som en almen og dækkende gennemgang af væsentlige teoretiske synspunkter på sociokulturelle forhold (fx økologi, økonomi, social organisation, politik, religion, verdensopfattelser og forandringsprocesser), og som en tematisk koncentration om aktuelle problemstillinger (fx etnicitet, identitet, relationer mellem lokale og globale systemer). Kurset er bredt anlagt ved at inddrage antropologiske og andre socialvidenskabelige teorier og emner i forhold til både synkrone og diakrone perspektiver. Kurset er komparativt i gennemgangen af de empiriske belægsmaterialer som teorierne er søgt afprøvet på og fokuseret i gennemgangen af udvalgte temaer af relevans for bachelorstudiet i sin helhed. Bacheloruddannelsen 8
9 I løbet af kursets første semester skrives et essay på 5 A4-sider. Essaytitlen formuleres i samarbejde med underviseren, og en essaydisposition gennemgås før opgaveskrivning på undervisningsholdet. Aflevering og godkendelse af essays er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen. Pensum: normalt 1200 sider, herunder en del ekstensivt læst materiale Eksamensform: mundtligt foredrag (evt. med inddragelse af av-midler) af min. varighed på baggrund af et spørgsmål, som er stillet af eksaminator. Studenten får spørgsmålet 48 timer før foredraget finder sted. Censur: intern ECTS-points: Moderne samfundsforhold med kvantitativ metode Kurset giver en indføring i det moderne grønlandske samfunds opbygning og virke og Grønlands internationale placering. Der inddrages internationalt stof, der sætter den grønlandske udvikling i et bredere perspektiv. I et særligt kursusmodul i tilknytning til undervisningen introduceres den studerende til deskriptive kvantitative metoder og får i udleverede øvelses-opgaver lejlighed til at anvende nogle af disse på et empirisk materiale. I løbet af kurset afleverer den studerende 3 øvelsesopgaver i kvantitativanalyse. Aflevering og godkendelse af øvelsesopgaverne er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen. Pensum: normalt 1300 s., heraf 200 s. vedr. kvantitativ metode. Eksamensform: bunden skriftlig prøve under tilsyn af 4 timers varighed. Hjælpemidler må frit medbringes. Censur: ekstern. ECTS-points: Grønlands historie og fagdidaktik Ud fra læsning af oversigtslitteratur og en bred gennemgang af Grønlands historie set i international sammenhæng, bibringes der de studerende et overblik over fagets udvikling og aktuelle faglige profil. I denne lægges der vægt på at give et overblik over forskellige syn og forklaringer på ændringer i det grønlandske samfunds udvikling fra 1600-tallet til vor tid. Pensum i Grønlands historie er oversigtsværker samt speciallitteratur, der belyser et eller flere centrale forhold og/eller tematiske aspekter. I kurset behandles desuden spørgsmålet om historie- og kulturbevidsthedens dannelse og funktion i samfundet. Pensum: normalt 1100 s. Eksamensform: mundtligt foredrag (evt. suppleret med forevisning af overheadplancher eller lignende) af min. varighed på baggrund af et spørgsmål, som er stillet af eksaminator. Studenten får spørgsmålet 48 timer før foredraget finder sted. Bacheloruddannelsen 9
10 Censur: intern ECTS-points: Bachelorprojekt Gennem læsning og kritisk diskussion af udvalgte tekster, der behandler en grønlandsk social og/eller kulturel emnekreds historisk og/eller antropologisk, gøres de studerende i undervisningsfasen bekendte med principperne i den fagvidenskabelige behandling af et problem. I den efterfølgende projektfase med vejledning prøver de selv at behandle et nærmere aftalt problemområde ud fra disse principper. I et særligt formidlingsmodul får de studerende lejlighed til at formidle et fagligt stof til en bredere offentlighed og til at få indblik i og drøfte forskellige formidlingsteknikker, relateret til et konkret fagligt stof. Formidlingsmodulets formål er at give den studerende et overblik over måder at formidle på samt at få skriveværktøj. For at kunne indstille sig til eksamen i faget skal en studerende have opnået lærerens godkendelse af sin indsats, dokumenteret ved aflevering af skriftligt materiale, i formidlingsmodulet. Pensum: normalt 1500 s., hvoraf s. indgår i undervisningsfasen, mens s. omfatter speciallitteratur, kilder og/eller feltarbejdsnoter som bruges i projektfasen. Eksamensform: eksamen afvikles ved enten: a) at den studerende i det udvalgte projektområde udarbejder en hjemmeopgave på A-4 s. Den studerende og vejlederen aftaler et emneområde, hvorefter vejleder formulerer den endelige titel ved opgaveperiodens start. Herefter har den studerende en frist på 3 uger, inden opgaven skal afleveres. b) eller, hvis den studerende i sit studieforløb har indlagt fag fra andre uddannelser, der kan gøre en alternativ eksamensform hensigtsmæssig i en bestemt erhvervsmæssig sammenhæng, på en særligt tilrettelagt og dokumenterbar samt af studienævnet godkendt måde. Censur: ekstern ECTS-points: KAPITEL 8 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Denne reviderede B.A.-studieordning træder i kraft ved starten på forårssemesteret Denne reviderede B.A.-studieordning træder i kraft ved starten på efterårssemesteret Bacheloruddannelsen 10
11 Stk. 2 Studerende der er startet efter 1995-studieordningen kan indstille sig til eksamen /reeksamen, uden at opfylde nye krav om aflevering af essays indført i de enkelte fag med den reviderede studieordning. Bacheloruddannelsen 11
Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK
Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Godkendt af studienævnet den 26. maj 2008 Godkendt af Akademisk Råd den 3. juni 2008 (1. behandling);
Læs mereStudieordning for sidefagsuddannelsen i Historie ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie
Studieordning for sidefagsuddannelsen i Historie ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie 1 Godkendt af Akademisk Råd den 19. juni 2019. KAPITEL 1 Uddannelsens formål 1 Sidefagsuddannelsen i historie
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK
Studieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Godkendt af studienævnet d. 22.11.1995 Godkendt af universitetsrådet 29.11.1995
Læs mereStudieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie
Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog &
Læs mereStudieordning Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Kultur- og Samfundshistorie
Studieordning Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Kultur- og Samfundshistorie Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab
ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab
ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Kultur- og Samfundshistorie
Studieordning Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Kultur- og Samfundshistorie Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus
Læs mereStudieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab
Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereKatalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.
Studieelement nr. 302: Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Oversættelse fra Vestgrønlandsk til Dansk (ESK 301) 1/4 årsværk.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Antropologi
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret august 2004 Bachelor-uddannelsen i Historie Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K Februar 2001 Senest revideret marts 2007 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kognitiv
Læs mereKapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver
DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E September 2001 Senest revideret august 2007 STUDIEORDNING FOR MAGISTERKONFERENSUDDANNELSEN I
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K September 2004 Senest revideret september 2004 1-årig suppleringsuddannelse i Retorik ved Aarhus
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for europastudier
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K September 1998 Senest revideret september 1998 Kapitel I: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereCentralasien- og Afghanistanstudier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret september 2001 Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE
STUDIEORDNING for TILVALGSSTUDIET i HISTORIE 1999-ordningen Ikrafttræden september 1999 INSTITUT FOR HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1. Indledning: 1.1. Uddannelsesdel, fag og
Læs mereStudieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret juni 2005 1 STUDIEORDNING FOR
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen
Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i medievidenskab
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab
ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereSkabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse
Læs mereTilvalg i Polsk for begyndere
STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier
Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret august 2007 1 STUDIEORDNING FOR
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i middelalderarkæologi
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1996 Senest revideret april 2007 2 Kandidatuddannelsen i Historie Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I September 1999 Senest revideret oktober 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er
Læs mere