Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om tømrerlærlinge

Transkript

1 Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om tømrerlærlinge Epoxy konferencen Svendborg, 24. Marts 2011

2 Oplægget 1. Antropologiske vinkler på sikkerhed 2. Et eksempel fra pladsen at tænke med 3. Betragtninger om forholdet mellem sikkerhed/risiko og viden 4. Anvendelse på skum eksempel 5. Et tanke-eksperiment!

3 Hvad interesserer en antropolog sig for? antropologi er læren om mennesket i bred forstand, med fokus på kulturelle og sociale strukturer Tilgang: forstå hvad folk ved, hvordan de tilegner sig den viden og hvad de gør med det de ved. Her & nu: Hvordan praktiseres viden om sikkerhed (af lærlinge)?

4 Mit projekt: Risikoforståelse og sikkerhedspraksis blandt tømrerlærlinge Og hvordan betydning af deres faglige uddannelse samspillet mellem egne erfaringer og kulturen på arbejdspladsen og risikoopfattelser i samfundet generelt spiller ind på denne forståelse og praksis.

5 Det med småt Ingen undervisningsekspert I er håndværkere i undervisning Jeg spinder videre på det folk har fortalt mig, og det jeg har observeret igennem nogle år og sætter nogle teoretiske spørgsmålstegn??? Tænk med!

6 Paradokset med sikkerhed Nogen ved noget om hvordan andre skal udføre deres arbejde! Et gammelt problem: videnskab møder erfaring. Spørgsmålet er om disse former for viden kan integreres bedre i sikkerhedsundervisningen?

7 Hønen eller ægget? risiko viden

8 Et eksempel: hvordan gøres sikkerhed? Det er fredag, og jeg er på en byggeplads, hvor der går tre murere, én elektriker, to malere og en tømrersvend og hans lærling. De arbejder på en tilbygning og renovering af et parcelhus. Vi har snakket lidt om, hvorfor det nogle gange kan være svært at overholde reglerne, og så siger svenden til mig: Her er eksempelet på at teori og praksis ikke kan hænge sammen, siger svenden til mig. De har brugt skum til vinduerne (med isocyanater). Reglerne siger, at når man har brugt det, skal pladsen afmærkes og man skal ikke bevæge sig derind før der er gået 24 timer.

9 Forts. Sådan noget kan vi jo ikke arbejde med! Det er jo ensbetydende med, at man ikke får lavet noget, siger han. Han fortæller så også, at for fem år siden var hele firmaet på epoxy kursus, så han ved godt hvordan det skal behandles. Men det kan, ifølge ham, ikke gå op i virkeligheden. Han synes dog, at lærlingene på uddannelsen også skal have disse kurser.

10 Så efter weekenden.. er jeg så vidne til følgende episode på pladsen: Sidst på dagen sætter svenden og lærlingen en dør i. De bærer den, to mand, og det ser ok ud. Når de har skruet den i, bliver den skummet, og da svenden er færdig med det, siger han højt der er skummet!. Så siger lærlingen ligeså tørt; så nu forlader vi pladsen i 24 timer. Men det er der ikke nogen der gør.

11 Om sikkerhedsviden Sikkerhed som praksis (Gherardi, 2002 ) Sikkerhed som fakta viden og som erfaret viden du ved fordi du relaterer dig til verden, bruger ting (Dewey, 1929). Tavs (fungerende) viden (Polanyi, 1969) Hvis erfaring er så central, hvordan kan vi så undervise dem der er uerfarne?

12 Skum eksemplet igen Sikkerhed som performance: vi ved men vi gør ikke. Viden om sikkerhed i konkurrence med anden viden/ andre værdier Hvordan fungerer viden, når man handler som man gør her?

13 Tanke eksperiment Hvad er det lærlingene mangler erfaring med? Hvilken erfaring har de faktisk med? Hvordan kan denne evt udnyttes?