Stigma en hindring? Stigma an obstacle?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stigma en hindring? Stigma an obstacle?"

Transkript

1 40 Klinisk sygepleje 22. årgang nr Stigma en hindring? Stigma an obstacle? My aim is to call for attention to the influence stigma may have on preventive health care to immigrant patients. The article will focus on categorization and stigma and on how these phenomena can affect the individual and his or her self esteem. As a contrast to categorisation and stigma, recognition and respect are presented as ways of reaching the patient. The discussions and arguments of this article are based on anthropological fieldwork and theories on ethnicity, classification, stigma, recognition, health care. Keywords: ethnicity, stigma, recognition Jette Nielsen Etnicitet og sygepleje Denne artikel har til formål at bidrage til refleksion over interaktionen mellem patienter med anden etnisk baggrund end dansk og sundhedsfagligt personale set i et sundhedsfremme- og forebyggelsesperspektiv. Ansporet af følgende udtalelser overhørt i en hjemmepleje i Region Hovedstaden anno 2007: De har jo en tendens til at vride systemet, de er bare ude på at udnytte os og De må altså lære at indrette sig efter vores kultur, blev min antropologiske nysgerrighed vakt. Det sker af og til, at holdninger som disse luftes, og tendensen i indholdet er tilsyneladende, at indvandrere skal lære. Der figurerer implicit en opfattelse af, at vi er klogere end dem eller rettere, uorden ordnes, og minoriteten bringes til fornuft. Det er ikke helt i tråd med det ærinde, vi har med sundhedsfremme og forebyggelse. Folkesundheden rangerer højt på den politiske agenda, hvor sundhedsfremme og forebyggelse er vigtig for at modvirke store udgifter i forhold til livsstilssygdomme. De sundhedspolitiske mål i Danmark har fokus på de udsatte og svage eller rettere på deres livsstil og adfærd. Det nationale sundhedsprogram har vægt på sammenhængen mellem adfærdsfaktorer og usund livsstil med fokus på individet og den enkeltes ansvarlighed i forhold til livsstilssygdomme (1). Så hvordan passer denne tilgang ind i hverdagens møde mellem sygeplejersker og patienter af anden etnisk oprindelse og livsstilsændringer? Inden for sundhedsfremme og forebyggelse handler det om at overbevise (eller overtale) patienterne om det rigtige i at handle på en bestemt måde, skriver Signild Vallgårda fra Institut for Folkesundhedsvidenskab(2). Det handler om at appellere til patienternes motiver og ønsker og til deres ansvarlighed. Vi skulle gerne kunne styrke patienterne handlekompetence med henblik på at fremme sundheden. Endvidere viser en gennemgang af artikler fra tidsskriftet Sygeplejersken , at samarbejdet med etniske minoriteter i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygeplejersker blev vurderet som værende problematisk, ressourcekrævende og besværligt. Således oplevede sygeplejersker frustrationer over, at deres rådgivning ikke førte til, at patienterne påtog sig ansvaret for deres sundhed og sygdom og traf de hensigtsmæssige valg underforstået, de fulgte ikke de råd, som var blevet givet (3). Fokus i denne artikel vil være på etniske minoriteter i primærsektoren, og hvordan sundhedspersonalet arbejder med og opfatter patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Etniske minori-

2 Klinisk sygepleje 22. årgang nr teter i Danmark er typisk migreret hertil. Betegnelsen migranter henviser til personer, der er tilflyttet og bosiddende i et land, og som har en anden etnisk oprindelse end majoriteten. Tilsvarende kan etnicitet defineres ved et socialt tilhørsforhold til en gruppe på grund af en fælles kultur, som indebærer eksempelvis en fælles historie, geografisk oprindelse og religion (4, 5). Ligesom begreberne etniske minoriteter, indvandrere eller migranter er vanskelige at adskille, er da også fortolkningen af begreberne afhængige af de kulturelle modeller, der er fremherskende i samfundet, og af de politiske aspekter og de værdiladninger, ordene tillægges. Når migranter kommer til et nyt land, vil de oftest blive placeret i kategorien etnisk minoritet, hvorved deres etnicitet bliver omdrejningspunktet. Her i artiklen henviser betegnelsen etniske minoriteter til indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er migreret til Danmark. De primære årsager til migration er krig, fattigdom og sult samt politisk og religiøs forfølgelse. I en rapport, udarbejdet af Institut for Folkesundhedsvidenskab, angives de barske oplevelser ved migration at foranledige en social forandringsproces, der kan få indflydelse på migranters sundhedstilstand og resultere i et manglende overskud til at prioritere sygdomsforebyggende adfærd (5). Sundhedsstyrelsens strategi for indsats blandt etniske minoriteter har på sundhedspolitisk plan et fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at understøtte borgerens motivation. Strategien anbefaler, at der tilrettelægges en målrettet indsats for borgere, som på grund af personlige, sociale eller etniske forhold er særligt udsatte (6). Etniske minoriteter er generelt og fejlagtigt blevet tillagt ringe interesse i forebyggelse. De tillægges en ringe forståelse af deres livssituations indflydelse på deres helbredstilstand (4). Fortsætter migrationen, som den har gjort bare gennem de seneste 20 år, da er der behov for, at vore tiltag over for patienter med migrantbaggrund bærer frugt. Der er mange faktorer på spil i forhold til etniske minoriteter. Der eksisterer en social skævhed mellem den danske majoritet og de etniske minoriteter, da de for flertallets vedkommende er overrepræsenterede i de lavere socialgrupper og dermed ringere stillet økonomisk. Sundhedspersonalers og etniske minoriteters opfattelser af sundhedsrisici kan være forskellige, ligesom der kan være sproglige barrierer eller helt konkret mangel på tolkebistand. Derudover kan der være barrierer i etniske minoriteters adgang til sundhedsydelser, der beror på manglende kendskab til at navigere i systemet, men også psykologiske barrierer, der handler om manglende tillid og vanskeligheder ved social interaktion. Etniske minoriteters sygdomsopfattelse og forventninger til sundhedsprofessionelle såvel som til patientrollen er ofte påvirket af traditioner fra sundhedsvæsenet i oprindelseslandet (5, 7, 8). I denne artikel er fokus rettet mod kategorisering og den stigmatisering, der kan blive konsekvens deraf. Jeg vil se på, hvorledes det kan påvirke det enkelte menneske, og hvordan det får indflydelse på udførelsen af den sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Anerkender vi sundhedspersonalet patienters ret til at skille sig ud, deres ret til at være kulturelt forskellige og praktisere denne forskellighed samt at bevare en unik identitet? Lighed og ligeværdighed er individers lige ret til det samme eksempelvis til respekt, indflydelse, ytringsfrihed og religionsfrihed, uafhængigt af social status, køn eller etnicitet. Har vi sundhedspersonalet en tendens til at hæfte os ved forskelligheder i stedet for ligheder? Trækker vi ubevidst et kulturelt slør hen over mødet med patienten? Metode Som redskab til at belyse dette vil jeg først se på begrebet kategorisering. Den britiske sociolog og antropolog Richard Jenkins er kendt for sine analyser af identitetsbegrebet. Han teoretiserer videre på den norske antropolog Fredrik Barths banebrydende bog Ethnic groups and boundaries. En bog, der medførte en

3 42 Klinisk sygepleje 22. årgang nr varig ændring af den måde, man i antropologien tænkte identifikation på. Ifølge Jenkins er identitetsbegrebet centralt, da det handler om selve måden, vi forstår os selv og andre på. For at skabe meningsfulde relationer søger vi at afkode, hvem de andre er, og dermed også hvordan vi skal agere i forhold til dem. De sociale relationer, vi skaber, etableres ud fra nogle generelle forestillinger om ligheder og forskelle. Når vi taler om muslimer eller etniske minoriteter, så handler det om identitet, og vi anvender kategoriseringer i vores forsøg på at identificere de andre. Jenkins uddyber opfattelsen af etnisk identitet og forholder sig til kategorisering, hvor han bl.a. hævder, at etnisk kategorisering er en af de mest stigmatiserende former for kategorisering. Den sociale identitet skabes af og påtvinges af andre ved måden, hvorpå andre reagerer og behandler en på, som bl.a. ses ved kategorisering. I forsøget på at forstå andre og i særdeleshed andres motiver drager vi slutninger på baggrund af en ofte begrænset information, der kommer til udtryk via folks verbale og non-verbale adfærd. En stereotypificering, der kan føre til stigmatisering. For at redegøre for begrebet stigma bringer jeg den canadiske sociolog Erving Goffman ( ) på banen med sine analyser af stigma og stigmatisering. Goffman er en meget anerkendt og meget citeret sociolog, og han er helt central i relation til stigmabegrebet. Goffman beskriver i sin bog Stigma fra 1963, hvorledes det påvirker individers selvopfattelse, når de stigmatiseres, stemples eller krænkes. Jenkins redegørelse for etnisk identitet og kategorisering anvendes til analyse af eksempler hentet fra antropolog Katrine Johansens afhandling, der omhandler psykiatrisk personales kulturelle forklaringsmodeller på patientadfærd hos patienter, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Ved hjælp af Goffmans teorier om stigma analyseres empiriske eksempler fra sundhedssektoren, bl.a. hentet fra antropolog Anette Sonne Nielsens afhandling vedrørende migrantkvinders erfaringer med længerevarende sygdom og deres oplevelser af behandlingen i det danske sundhedsvæsen. Anette Sonne Nielsen er ansat ved Institut for Folkesundhedsvidenskab. Hun er valgt, fordi hun i en årrække har forsket i langtidssyge migrantkvinders søgen efter anerkendelse, hvor hendes fokus bl.a. har været på kommunikation og forskelle og uligheder i sundhedssystemet. Artiklen fremhæver nogle konsekvenser ved sundhedsprofessionelles kategorisering og stigmatisering af patienter, ligesom den problematiserer den sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Sluttelig trækkes anerkendelsesbegrebet ind inspireret af antropolog Lise Poulsen Galal, der har forsket i etniske minoriteters møde med det offentlige system i Danmark. Ved hjælp af eksempler hentet fra antropolog Christina Bækkelund Jaghs empiri vises, hvorledes anerkendelse og respekt kan have en positiv og tillidsvækkende effekt i relationen til patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Christina Bækkelund Jagh har studeret dansksomalieres kamp for at komme på arbejdsmarkedet og deres søgen efter en meningsfuld tilværelse. Sociale relationer og de betydninger, der fastlægges, er helt karakteristiske for den viden, der skabes inden for antropologien. Antropologien beskæftiger sig med verden, hvordan den opfattes, opleves og udfoldes af almindelige mennesker, både lokalt og globalt. Vi må som mennesker og ikke mindst som sundhedsprofessionelle hele tiden forholde os til andre mennesker, hvis tale og handlinger kun delvis kan begribes. Åbner vi for dialog, vil relationer mellem mennesker, mellem viden og vilje, mellem færdigheder og muligheder, bidrage til udvikling, i takt med at nye erfaringer, nye mennesker og nye møder opstår og indarbejdes. Kategorisering Når vi kategoriserer indvandrere i grupper som kulturelle øer og henviser til kulturen som årsag og forklaringsmodel, fastlåser vi os selv, og der er risiko for, at det slører vores blik, advarer antropo-

4 Klinisk sygepleje 22. årgang nr log Kirsten Hastrup (9). Følgelig er der god grund til at stille sig skeptisk over for en henvisning til kultur, når det gælder andres sygdomsadfærd, idet det fastholder en distinktion mellem os og dem, hvilket flytter opmærksomheden væk fra de almene menneskelige erfaringer med sygdom og lidelse. Når kultur italesættes som et problem, er anerkendelse ikke mulig, pointerer Hastrup. Kategorisering er en social proces, skriver Johansen i sin afhandling om feltarbejdet på en lukket psykiatrisk afdeling, eller nærmere processer, hvor forskelle mellem mennesker tillægges betydning, og som følge heraf opdeles mennesker i forskellige kategorier (10). Man markerer en forskel til den anden og markerer samtidig sig selv, derved kan kategorisering ses som en dikotomisk proces. Et eksempel på en kategori af minoriteter er de etniske minoriteter, de konstrueres gennem tilskrivningen af kulturel anderledeshed, skriver antropolog Lise Poulsen Galal. Hun pointerer, at de forskelle, der tillægges betydning, er afhængige af vores tidligere erfaringer, af magtforhold og ikke mindst af konteksten (8). Johansen observerede, at der herskede en generel enighed blandt personalet om, at en etnisk patient typisk er enten muslim eller kommer fra Mellemøsten(10). Kategorien patienter med anden etnisk baggrund end dansk er imidlertid en tom kategori. Fordi kategorien kun fortæller, at disse patienter er anderledes, men den siger ikke noget om hvordan. Det kulturelle indhold bliver derfor den muslimske kultur, hvor kultur bruges til at markere forskelle. Kategorisering kan således få indflydelse på, hvordan vi erfarer verden, ligesom kategorisering kan påvirke vores fortolkning af og vores forhold til omgivelserne. Kategorisering indebærer nødvendigvis en eksklusion, skriver Jenkins (11), dvs. at en af de ting, vi har tilfælles, er vores forskellighed fra andre. Vores lighed kommer i fokus i lyset af deres forskellighed. Lighed og forskellighed afspejler hinanden, og det er i denne grænseflade, vi opdager, hvad vi er og ikke er, skriver Jenkins. Etniske kategoriseringer sker hele tiden i det offentlige rum i form af verbale og non-verbale ytringer. Jenkins trækker sproget, påklædningen og en bestemt væremåde frem som eksempler, der tolkes af andre som udtryk for etniske stereotyper. Konstruktion og opretholdelse af etniske kategorier foregår ligeledes gennem humor, jokes og verbale overgreb. Johansen beskriver i sin analyse, hvorledes personalet netop benyttede sig af disse etniske stereotyper, når de beskrev etniske patienter (10). I kategoriseringen, skriver Johansen, ligger der desuden en potentiel forklaring på, hvorfor patientforløbet ikke lykkes optimalt: Vi er psykiatrisk personale, ikke etniske konsulenter. Hvis de har problemer med deres kultur, må de få hjælp andet sted (10, s. 136). Til en vis grad kan reaktionerne være forståelige, imidlertid vil en sådan tilgang have svært ved at leve op til de sygeplejefaglige etiske retningslinjer punkt 2.2: Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation (12). De sygeplejeetiske retningslinjer tager udgangspunkt i de grundlæggende menneskerettigheder, og retningslinjerne skal medvirke til at udvikle den faglige kvalitet i sygeplejen. De nævnte eksempler viser en diskrepans i forhold til retningslinjerne. En iagttagelse, Johansen gjorde, handlede om en af personalet kaldet vanskelig patient, der hed Ali. Han talte hverken dansk eller engelsk, og personalet oplevede mange problemer i kontakten med ham. Imidlertid blev der sjældent anvendt tolk, bl.a. begrundet i usikkerhed om, hvorvidt tolken nu også oversatte alt det, der blev sagt. I stedet søgte personalet viden om Ali ved at indsamle information om Afghanistan, det land, han oprindelig kom fra (10). Lignende beskrivelser er at finde hos Nielsen, hvor sundhedsprofessionelle efterspurgte og nærmest rutinemæssigt opsøgte viden om oprindelseslandene i stedet for først og fremmest at fokusere på patienternes aktuelle livssituation (4). Hermed ikke sagt, at det er forkert eller unødvendigt at tilegne sig en god forståelse af patientens kulturelle baggrund. Det er en vigtig para-

5 44 Klinisk sygepleje 22. årgang nr meter at medtænke, men det bliver et problem, hvis det er det eneste der bliver gjort og personalet undlader at gå i dialog med patienten. I et studie fra hospitalsafdelinger i England blandt jordmødre og fødende kvinde med sydøstasiatisk oprindelse udtrykte personalet usikkerhed om etniske patienters forståelse og ringe sproglige kompetence, der således blev associeret med ringe intelligens(4). Patienterne blev gjort vanskelige og anderledes, fordi de bidrog til at besværliggøre rutiner i personalets arbejde og krævede ekstra tid. De blev ikke kun kategoriseret i kraft af deres etnicitet, de blev også stigmatiseret. Etnisk identitet lægger ifølge Barth betydelige begrænsninger på en persons adfærd og kan være meget vidtrækkende, netop fordi det ikke kan lades uden betydning (13). For eksempel kan det være meget vanskeligt at undgå etnisk identifikation, hvis man er pakistaner i Danmark. En pakistansk indvandrer i København tænkte måske ikke over, at han var pakistaner og muslim, da han boede i sit hjemland, men han bliver konfronteret med det dagligt i Danmark. Følgende citat fra et personalemedlem på et lukket psykiatrisk sengeafsnit viser, hvordan patientens etnicitet indgår. Patienten henvendte sig til et kvindeligt medlem af personalet for at få tilladelse til at gå ud i haven, men hun afviste ham: Kvinden siger vredt, at selv om man der, hvor han kommer fra, ikke respekterer kvinder, så skal han gøre det, når han er i Danmark (10, s. 152). Patienten her bliver mødt som en kategori, og en etnisk stereotypi får overtaget og bliver brugt som undskyldning for ikke at interessere sig for de individuelle bevæggrunde. Det er ikke sikkert, at patienten ikke respekterer kvinder, der kunne ligge helt andre grunde bag. Grunde, som vi kun kan få indsigt i ved at interessere os, vise engagement og skabe tillid gå i dialog med patienten. Etniske minoriteter er en af de betegnelser, der ofte anvendes i mediediskursen, og som ofte sidestilles med muslimer, og det er medvirkende til at opbygge sejlivede dikotomier mellem etniske danskere og muslimer (3). Kategorien etnisk minoritet gøres til et stigma. Stigma og konsekvenser af en stigmatisering Set fra et minoritetsperspektiv, præciserer Galal, er minoriteten pr. definition frataget ligeværd og anerkendelse gennem majoritetens tilskrivning af et kollektivt stigma (fx etnicitet, race, sprog). Det er således i lyset af majoritetens tilskrivning, en tilskrivning, der definerer udvalgte grupper som værende negativt afvigende fra normen, at vi må forholde os til minoriteters afmagtsfølelse (8). For som Nielsen hævder, er kategorien udlænding eller indvandrer blevet koblet sammen med stigma (4). I Nielsens analyse af migrantkvinders erfaringer med længerevarende sygdom og deres oplevelser af behandlingen i det danske sundhedsvæsen viser, at kvinderne oplevede, at marginalisering primært var knyttet til deres etnicitet, og det forstærkede deres afmagtsfølelse og påvirkede deres handlekraft. Det betyder fx, påpeger Nielsen, at de ikke får det samme udbytte af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser som den øvrige del af befolkningen (4). Hvilket ikke hænger sammen med tankegangen bag sundhedsfremme og forebyggelse, nemlig den at vi skal søge at styrke patienternes ansvar og handlekompetence, da mindreværd og afmagtsfølelse går ind og påvirker den stigmatiseredes handlekraft. Den canadiske sociolog Erving Goffman trækker på stemplingsperspektivet fra afvigelsessociologien i sin skelnen mellem de tre former for stigma: 1) fysiske deformiteter, 2) karaktermæssige afvigelser, 3) etnicitet og race (14). Et stigma består af en relation mellem de egenskaber, som individer besidder, og en stereotyp klassificering af mennesker. I mødet med et andet menneske, som bærer et stigma, er vi tilbøjelige til at benytte os af kategoriseringer. Det er imidlertid vigtigt at huske, at kategorier ikke behøver at blive opfattet negativt. Etniske grupper kan tage kulturelle og/eller religiøse kendetegn i anvendelse, alt efter hvor betydningsfulde de opleves. Kendetegn kan betones eller nedtones, afhængigt af relevansen for det sociale liv i samfundet, skriver Barth (13). Et eksempel er Asmaa Abdul Hamid og tørklædedebatten i Folketin-

6 Klinisk sygepleje 22. årgang nr get. Men når kategoriseringer ikke passer til et menneskes selvopfattelse, kan dette misforhold infiltrere og ødelægge den stigmatiseredes selvopfattelse, skriver Goffman (14). I lighed med Goffman peger også Jenkins på, at gentagen eksklusion og diskrimination af etniske minoriteter kan føre til en ændret selvopfattelse, hvilket let kan føre til mindreværd (11). Der er risiko for, at etniske minoriteter hverken høres eller bliver forstået, da de gøres tavse i en stemplings- og stigmatiseringsproces, skriver Nielsen (4). Specielt de overvægtige kvinder blev af personalet i hendes undersøgelse, tilskrevet at have en opgivende og passiv holdning. En holdning, som kunne virke provokerende på personalet. Konsekvensen i praksis bliver, påpeger Nielsen, at indvandrere bliver uforståelige, og sundhedspersonalet opgiver på forhånd at få en dialog i gang. Også i psykiatrien har Johansen observeret en manglende interesse. Det var overraskende, hvor lidt plejepersonalet og nogle af psykiaterne vidste om deres patienter, men især at det ikke virkede til at bekymre dem, skriver Johansen (10). Hendes bekymring er bl.a. rettet mod en reaktion som: Hvorfor skal jeg vide, at han mener, at hans situation i det danske samfund er marginal og udsat det har da ikke noget med mit arbejde at gøre? (10, s. 291). Det kan være svært i en travl og stresset hverdag, og det er ikke, fordi jeg mener, vi skal have medlidenhed med ham fordi han føler sig marginal og udsat, men vi skal anvende oplysningerne i vores sygepleje. Hvis patienten skal finde ressourcer til at takle en livsstilsændring, er det vigtigt, at vi anerkender hans følelser. For hans følelse af udsathed og marginalisering kan betyde, at han har mindre overskud til at tage vare på sig selv. det danske samfund. Honneth konstaterer, at hvis de rette omstændigheder er til stede, hvor følelsen af social anerkendelse toner frem, kan negative erfaringer ændres. Social anerkendelse og værdighed indebærer opnåelse af ære, værdighed eller status, hvilket er en forudsætning for at undgå oplevelser af mindreværd og ringeagt (15). Anerkendelsesbegrebet hænger sammen med opfattelsen af identitet og indebærer en ret til at skille sig ud og være kulturelt forskellig fra de andre (10). Nielsen skriver, at marginaliserede gruppers søgen efter anerkendelse er helt central og nødvendig, fordi anerkendelse er et væsentligt menneskeligt behov. Hendes analyse af migrantkvinders oplevelser viste, at kvinderne rent faktisk efterlyste medmenneskelighed og anerkendelse både fra sundhedsprofessionelle og fra omverdenen generelt (4). Det er særlig vigtigt, når sundhedspersonalet ser en ressource hos patienten, at bekræfte dette over for patienten for derved at styrke vedkommendes tiltro til egne evner. Det viser sig ifølge Nielsens analyse (4), at indvandrerfamilier bevarer deres selvtillid og evne til egenomsorg, hvis de bliver respekteret. Patienters selvværd og tiltro til egne evner er det fundament, vi skal bygge på i vores arbejde. Det er det fundament, de skal bruge, til at ændre adfærd i forhold til livsstil. Så det handler om at få etableret en god og tillidsfuld kontakt, at få skabt en stemning af gensidig respekt, villighed og engagement og have blik for patientens ressourcer. Det er ressourcerne, vi skal bygge på i den sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Anerkendelse en efterspurgt vare Negative erfaringer kan imidlertid ændres, påpeger antropolog Christina Bækkelund Jagh og refererer til den tyske sociolog og filosof Axel Honneth i sin antropologiske analyse af dansksomalieres kamp for at opbygge en meningsfuld tilværelse i Konklusion Jeg har fremhævet det problematiske i, at der foregår kategorisering og stigmatisering overfor etniske minoriteter i sundhedsvæsenet i dag. Gennem løbende inddragelse af empiri har jeg peget på,

7 46 Klinisk sygepleje 22. årgang nr hvorledes kategoriseringer er kædet sammen med stigmatisering, samt hvordan stigmatisering kan føre til en nedbrydelse af individets selvværd og handlekompetence. En konsekvens, Goffman advarede om helt tilbage i Mit ærinde har været at kalde på en ny forståelse af kategoriseringer og stigmatiseringer, knyttet til etniske minoriteter, primært muslimer. Etniske stereotyper associeres med vanskeligheder, og dialogen opgives på forhånd. Det går dårligt i spænd med målet for den sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje, der handler om at understøtte patientens motivation til livsstilsændringer, en forandringsproces, der kræver både selvværd og handlekompetence. I stedet for med Jenkins bidrag in mente at fokusere på kategorier og forskelle, må vi flytte opmærksomheden hen på ligheder. Vi må derfor være åbne over for betydningen af patienters egne fortolkninger. Vi må inddrage de sociale og kulturelle dimensioner, der indvirker på den enkeltes adfærd, spørge ind til indvandrerpatienternes egne opfattelser og forståelser, lytte til deres forslag og anerkende deres synspunkter. Respekt og anerkendelse må mere på banen. Det var også det, Nielsens analyse viste: Kvinderne efterspurgte anerkendelse og en ret til at fortolke deres egen sygehistorie. Vi må gøre plads til dialogen og være parate til at lytte til den anden med respekt, uanset dennes udgangspunkt. Det må være med dette for øje, at vi med rygsækken spækket med gode råd og vejledninger til livsstilsændringer træder indenfor hos indvandrerpatienten. Målet er at forstå ændringer og kulturelle handlinger i forhold til sundhed, liv og krop, der er indlejret de enkelte menneskers interaktioner. For os som sundhedsprofessionelle bliver det væsentligt at udrede de samfundsmekanismer, den enkelte er en del af, og de hegemoniske strømninger, vedkommende lever under. Vi må søge at finde frem til de faktorer, der kan fremme indvandrerpatienters kompetente handlingsstrategier i forhold til livsstilsændringer. Ved mere refleksivt at benytte anerkendelse og respekt kan vi medvirke til at opbygge deres selvværd og udvikle deres potentialer i forhold til de problemer, de møder, på baggrund af deres etnicitet. Udviklingen af nye metoder og nye forståelser af mennesker ligger tæt op ad den antropologiske tilgang. Så her kan antropologien bidrage, da især sundhedsantropologien interesserer sig for, hvilke forandrings-, betydnings- og identitetsprocesser der skabes på alle niveauer i et samfund ved etableringen af nye tiltag i det danske sundhedssystem og således også i et sundhedsfremme- og forebyggelsesperspektiv. Sygeplejerske og master i sundhedsantropologi Jette Nielsen Kong Georgsvej tv Frederiksberg tumai_04@hotmail.com LITTERATUR 01. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden. Regeringen; september Vallgårda S. Studier af magtudøvelse. Bidrag til en operationalisering af Michel Foucaults begreb governmentality. I: Christiansen P, Munk,Tageby L. På sporet af magten. Gylling: Narayana Press; Jansen MB. Mødet mellem etniske minoriteter og sygeplejersker. Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2005; 5: Nielsen AS. Smertelige erfaringer. En antropologisk analyse af migrantkvinders fortællinger om sygdom, marginalisering og diskursivt hegemoni. [Ph.d.-afhandling]. København: Københavns Universitet; Mygind A, Kristiansen M, Krasnik A, Nørredam M. Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici betydningen af etnicitet og migration. Viden- og dokumentationsenheden. København: Sundhedsstyrelsen; Strategi for indsats vedrørende diabetes blandt etniske minoriteter. cff/etniske%20minoriteter/nyhedsbrev_5/diabetesstrategi06.pdf). Besøgt 4. november 2007

8 Klinisk sygepleje 22. årgang nr Diabetesforeningen. Type 2-diabetes blandt etniske minoriteter. Odense: Syddansk Universitet; Galal LP. Anerkendes af hvem og for hvad? Et minoritetsperspektiv. I: Jørgensen S, Laumann, Sandberg M, eds. Kulturlighed. Temaer om kulturel identitet, foranderlighed og anerkendelse. Århus: Philosophia; Hastrup K. Kultur det fleksible fællesskab. Århus: Århus Universitetsforlag; Johansen KS. Kultur og psykiatri. En antropologi om transkulturel psykiatri på danske hospitaler. [Ph.d.- afhandling]. København: Københavns Universitet, Institut for Antropologi; Jenkins R. Rethinking ethnicity: identity, categorization and power. Routledge; Dansk Sygeplejeråd. Dansk Sygeplejeråd Håndbog København: Dansk Sygeplejeråd; Barth F. Introduktion. I: Barth F, ed. Ethnic groups and boundaries. Oslo: Universitetsforlaget Oslo I: Eriksen TH, ed. Sosialantropologiske grunntekster. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS; Goffman E. Stigma. Notes on the management of spoiled identity. Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall, Inc.; Jagh CB. Medborger eller modborger? Dansksomalieres kamp for at opbygge en meningsfuld tilværelse i det danske samfund gennem arbejde. [Ph.d.-afhandling]. København: Københavns Universitet, Institut for Antropologi; 2007.

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Diskrimination i Danske kontekster

Diskrimination i Danske kontekster Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination

Læs mere

Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1 Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Side 1 Side 2 Den næste halvanden time 1. Interkulturel kompetence 2. Centrale begreber hvad mener DFH og Integrationsnet? 3. Opmærksomhedspunkter

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning:

Instituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning: Sundhedsstyrelsen Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: Enhedeub@sst.dk W I L D E RS PLA D S 8 K DK-1403 C OPENHA G E N K T E L E F ON +45 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri 1 Psykiatri og Social Hvilke problemer oplever personalet oftere hos pt. med anden etnisk baggrund? Sproglige problemer

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

Regionalt seminar om etniske minoriteter

Regionalt seminar om etniske minoriteter Regionalt seminar om etniske minoriteter Tirsdag den 8. september 2009 Direktør, speciallæge Peder Jest Odense Universitetshospital Patientprincippet At vi til enhver tid kan tilbyde vores patienter den

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag...

Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... Indhold Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren... 2 Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... 3 Metode/tilgang... 3 Socialpædagogisk tilgang... 3 Kontakt - øer...

Læs mere

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, 13.6 2017 Gitte K. Jørgensen

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Afdeling

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen

Læs mere

Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk

Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet naah@si-folkesundhed.dk Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Stigmatisering. - Det er helt normalt. Hermes Interaktion v. Mette Breinholdt /

Stigmatisering. - Det er helt normalt. Hermes Interaktion v. Mette Breinholdt / Stigmatisering - Det er helt normalt Normalitet Andel, der har mindst 20 egne tænder tilbage blandt 25-årige eller derover med forskellig skoleuddannelse Århus Stiftstidende 1958: 0-huller klasse 1958:

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer

Læs mere

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,

Læs mere

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL #03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere