VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
|
|
- Sidsel Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014
2 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig svineri. aggrund af den bedst ring staldindretning til e. Der er taget udgangst til produktion af e. Oversigt med regler per er testet eller kendt ig viden omkring staldisens temperaturbehov. På findes alle stiprincipper tilpasset produktion af frilandsgrise i henhold til areal og flokstørrelse. Udarbejdelse af materialet er sket i samarbejde mellem: Seniorprojektleder Helle Pelant Lahrmann - Stalde og Miljø, VSP Projektchef Torben Jensen - Stalde og Miljø, VSP Produktionsrådgiver Ole Lund LMO Johan Skovgaard Skovgaard International ApS Bygningskonsulent Knud Overgaard Andersen -LMO Projektet er støttet af Svineafgiftsfonden og Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) I publikationen præsenteres stier til to forskellige flokstørrelser til opstaldning af økologiske grise: Små flokke med 60 grise pr. sti i smågriseperioden og grise pr. sti i slagtesvineperioden. Store flokke med plads til 350 grise pr. sti uanset aldersgruppe. Den største produktionssikkerhed forekommer i stalde med små flokke. Hidtil har alle undersøgelser vist, at produktionsresultaterne er dårligere i systemer, hvor grisene opstaldes i store flokke. I materialet vil dog også blive præsenteret systemer til store flokke, da de ved et højt niveau af management kan give det samme resultat på bundlinjen som små flokke. Flokstørrelserne er valgt, stivis fra smågrisestald til menblanding, eller så flok delse med flytning. Flokstørrelsen i den lille fl af reglen om et udeareal over 40 kg. Flokstørrelsen flokke er tilpasset kapacit I de viste stiprincipper ka mængder, som sikrer gris leje. Adgangen til økologi græsende faktor i fremtid principper indrettet med Fordele og ulemper ved forskellige flokstørrelser: Store flokke Små Nemmere vask Mindre overblik, vanskeligere tilsyn af den Bedre overblik og tilsyn af den enkelte gris Præcis udvejning bedre klassificering (slagtesvin) enkelte gris Lavere foderudnyttelse og tilvækst Færre grise i den enkelte sti er i risiko for halebid ved udbrud Store udearealer med mulighed for opdeling, leje- og aktivitetsområde Mindre arbejde ved udlevering Ved halebid er mange grise i risiko for at blive bidt Højere foderudnyttelse og tilvækst Lavere dødelighed Produktionssikkert Lovgivning samt regler for opstaldning af frilandsgrise og økologiske grise findes på regelsættet listet op i en tabel med angivelse af forskellen på produktion af økologiske grise og frilandsg
3 incipper gælder, at: lgte flokstørrelser sikrer en høj arealudnyttelse samt det bedst mulige dyreflow genstalden. ågrise (økologi) 60 grise/ sti Maks. 30 kg ) 350 grise/ sti Maks. 50 kg. Opstaldning til 50 kg i smågrisestalden giver den bedst mulige arealudnyttelse, og der skal investeres i færre stier med sorteringsvægt. agtesvin (økologi) grise/ sti gennemsnitsvægt 110 kg ved begyndende levering ) 350 grise/ sti gennemsnitsvægt 85 kg ved begyndende levering. r tildeles inde. Fodring på udearealet vil sænke tilvæksten og give et højere foderforstier anbefales det at fodre grisene via rørfodringsautomater pga. mindre foderspild større foderoptag. rincipper fungerer med tørfoder. Vådfoder er en mulighed i stiprincipper med små e. t i udearealet er en kombination af drænet gulv (70 pct.) og spaltegulv (30 pct.). dørs er gulvet en kombination af fast gulv (50 pct.) og spaltegulv (50 pct.). nder luftindtag. I lejearealet fastmonteres et halmbræt til at holde halmen i lejet. bræt anbefales i principperne, hvor lejet ikke er sænket. verdækninger er med nedadbukket forkant. tildeles i mængder, så grisene sikres et velstrøet lejeareal. I alle principper skal halfjernes manuelt med minilæsser eller lignende mellem hold. Halm tildeles manuelt med strømaskine. foder tildeles på udearealet i en grovfoderhæk, manuel tildeling vha. minilæsser eller rømaskine. Ved grovfodertildeling i foderhæk, bør der være fast gulv/plade under hækken for at begrænse spild. tildeles over spaltegulv indendørs og via drikkekopper. tier er tænkt ind i alle principper. Se skitser for placering. med store flokke anbefales det at lave opsamlingsstier til de mindste grise og rest- Bygningen Den bærende stålkonstruktion bør være i korrosionsklasse C3 Bærende konstruktionsdele i stien bør være omstøbt med be Cementbundne bølgeplader (evt. sandwichstålplader). I kip er monteret åben overdækket ventilationskip. Hvis taghældning er under 15, kan der ikke benyttes cemen Halvdelen af udearealet er overdækket for at overholde krav Isolering Isoleret bygning i systemer med lavt halmforbrug til økologisk Gulve Faste gulve er i soleret med 100 mm isolering. Det faste gulv gulv. Betonspaltegulve bør være med bjælkebredder på 70-9 på mm til smågrise og mm til slagtesvin. Drænet åbningsareal. Gødningshåndtering Det anbefales at etablere 60 cm dybe gyllekummer. Det vil s pacitet i en kold vinter, hvor linespillet er frosset fast. Linespill tværkanal med bagskylning. Fortank Minimum 60m³ fortank med omrører og gyllepumpe. Inventar I udearealet skal inventaret mod det fri maks. være lukket de terinventar. Ventilation Automatisk styret naturlig ventilation enten via vægventiler e Udlevering/reststald På skitse S6 er vist et udleveringsrum og reststalde, som kan b
4
5 Stålkonstruktion med 20 taghældning. Udearealet har 50 pct. overdækning. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der 120 cm gardiner. 26 cm sandwichelementer til 240 cm. Letklinkebetonvægge til højden 240 cm og derover let isoleret væg til loft. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 50 pct. fast gulv og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatiske regulerbare gardiner + åbning i kip. Liggevægge i indeareal er cm høje og helt tætte. Der er 180 cm dybe oplukkelige overdækninger med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningen kan lukkes helt op og monteres i cm højde. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation. I indearealerne er inventaret helt åbent ved spaltegulvet og delvist åbent mod inspektionsgang og ved fast gulv. I udearealer er stiadskillelsen lukket mellem sektionerne og åbent gitterinventar mellem de 4 stier. Liggevægge i udearealet er 50 cm høje. Inventarhøjde på forværk er 100 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Der kan over det faste gulv opsættes tørfoderkasser, som giver mulighed for gulvfodring lige efter fravænning. 2 drikkekopper pr. sti placeret langs stiadskillelse over spaltegulvet i indearealet. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet.
6
7 Stålkonstruktion med 20 taghældning. Tagkonstruktion med træspær, med vandret loft. Væghøjden/loftshøjden er 3 m. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der gardiner. 26 cm sandwichelementer til 240 cm. Klinkebetonvægge til 240 cm og let væg derover. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 50 pct. fast gulv og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner + åbning i kip. Liggevægge i indeareal er lukkede op til cm. Overdækninger er 120 cm dybe med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningerne kan lukkes helt op. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation. Stiadskillelser ved sygestier er med delvist åbent inventar. Liggevægge i udeareal er 50 cm høje. Inventarhøjde på forværk er 100 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand. Der kan over det faste gulv opsættes tørfoderkasser, som giver mulighed for gulvfodring lige efter fravænning. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. I sygestien anbefales det, at opsætte suplerende varmekilde i lejearealet i kolde perioder. Hvis stalden skal køre med sektionsvis drift, kræves fravæn-
8
9 Stålkonstruktion med 20 taghældning. Udearealet har 50 pct. overdækning med liggevægge placeret vinkelret på bygningen. Isoleret loft med træbeton. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der gardiner. 26 cm sandwichelementer til 240 cm 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indeareal er der 50 pct. fast gulv med dyb strøelse og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner. Liggevægge i indeareal er lukkede op til cm. Overdækninger er 120 cm dybe med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningerne kan lukkes helt op. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation. Stiadskillelse ved sygestier er med delvist åbent inventar. Liggevægge i udeareal er 50 cm høje. Tørfodring i rørfodringsautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. I lejeområde langs spaltegulv kan opsættes tørfoderkasser, som giver mulighed for gulvfodring på det faste gulv lige efter fravænning. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. I sygestien anbefales det, at opsætte suplerende varmekilde i lejearealet i kolde perioder. I sygestierne er der plads til 20 grise. I opsamlingsstien er der plads til 35 grise svarende til 10 pct.
10
11 Stålkonstruktion med 15 taghældning. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 240 cm højde og derover let væg, som er isoleret. Betonvægge til 1 m højde og lette vægge til loft derover i hver anden sti. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. Indearealer er med 50 pct. fast gulv og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation fra open front med supplement af 2 vægventiler i bagvæggen i hver sti. Stiadskillelser er lukkede i 1 meters højde ud til foderautomaterne, og her fra er der åbent gitterinventar helt ud til inspektionsgangen. Hver anden stiadskillelse er helt lukket ud til inspektionsgangen. Der er 120 cm dybe overdækninger ved bagvæggen. Oplukkelig overdækning med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningen monteres i 1 m højde. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for luftindtag fra vægventilerne. Inventarhøjde på forværk er 100 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand, som er tilsluttet cirkulation og varmepatron (evt. vådfodring). Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Drikkekopper tilsluttes vandtilførsel med elvarmepatron og cirkulation. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. Den ene sti anvendes til sygesti. I kolde perioder anbefales
12 3 2 Den ene sti kan anvendes som sygesti. Alternativt
13 Stålkonstruktion med 20 taghældning. Udearealet har 50 pct. overdækning. Mellem spaltegulv og drænet gulv er placeret en liggevæg. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der gardiner. 26 cm sandwichelementer til 240 cm. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 50 pct. fast gulv og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner. Stiadskillelser i indearealer er lukkede i 1 m højde ved fast gulv og åbent ved foderautomater. I udeareal, er der åbent gitterinventar i hver anden stiadskillelse ved grovfoderhækken. Stiadskillelsen for hver anden sti er helt lukket i både inde og udeareal. Der er 150 cm dybe overdækninger ved bagvæg. Oplukkelig overdækning med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningen monteres i 1 m højde og kan åbnes helt. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilationen. Inventarhøjde på forværk er 100 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand, som er tilsluttet cirkulation (evt. vådfodring). Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. Én af stierne i stalden kan benyttes til sygesti. Alternativt kan sygestierne placeres som på S1. Grovfoderhæk
14 aceret i foderområde. erdækning og halmbræt Gitterspærkonstruktion, hvor taget slutter halvt ude 4 Opsamlingssti med 2 lejeområder og udeareal. 6 8 over udearealet. 5 Drikkekopper ud indendørs på spa på skitse. 1
15 Tagkonstruktion med træspær og vandret loft. ktion Stålkonstruktion med 20 taghældning. Væghøjden/loftshøjden er 3 m. Udearealet har 50 pct. overdækning og liggevægge placeret vinkelret på bygningen. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der gardiner. 26 cm sandwichelementer til 300 cm. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 50 pct. fast gulv og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatiske regulerbare gardiner. Ved valg af alternativ bærende konstruktion ventileres stalden med automatiske regulerbare gardiner og en åbning i kip.. Stiadskillelsen mellem 2 stier ved drikkekopperne er åben. Liggevægge i indeareal er 100 cm høje og helt tætte. Der er 180 cm dybe oplukkelige overdækninger med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningen monteres i 1 m højde og kan åbnes helt Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation, når de er helt åbne. Liggevægge i udeareal er 50 cm høje. Inventarhøjde på forværk er 100 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Drikkenipler i rørfoderautomater og 10 drikkekopper i hver
16 sygestier pr. sti med 5 stipladser pr. sti Drikkekopper pla
17 Stålkonstruktion med 20 taghældning. Udearealet har 50 pct. overdækning. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der gardiner. 26 cm sandwichelementer til 240 cm. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 50 pct. fast gulv med dyb strøelse og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner og åbning i kip. Stiadskillelser i stien er delvist åbne undtagen i lejet i sygestien og i udsorteringsgangen. Lukket betonvæg mod det sænkede leje. Der er overdækning med 10 cm nedadbukket forkant i sygestier. Liggevægge i udearealet er 50 cm høje. Vægtsortering til tørfodring i rørfoderautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Drikkenipler er placeret i rørfodringsautomater. Udenfor foderområdet er placeret 10 drikkekopper på spaltegulvet. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. Stalden er indrettet med sænket leje med mulighed for tildeling af større mængder strøelse. Restgrise opstaldes udenfor stien. Vær opmærksom på, at der i denne stald ikke er skitseret en opsamlingssti. Opsamlingsstien kan placeres som på S3.
18 ude) pr. gris, m pr. gris, m (Inde ude) pr. gris, m pr. gris, m 25 kg: 0,40-35 kg: 0,52-45 kg: 0,60-55 kg: 0,72-65 kg: 0,82-75 kg: 0,90-85 kg: 1,00-95 kg: 1,10 10 kg: 1, kg: 1,30 < 25 kg: 0,18 a) kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0,55 > 110 kg: 0,6 < 30 kg: kg: 1, kg: 1, kg: 2,3 > 110 kg; 2,7 < 30 kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0,63 > 110 kg: 0,78 lv og med strøelse. Fast gulv med strøelse. Underlaget (halm, savsmuld eller sand) skal kunne forme sig efter dyrets krop. Alle dyr skal kunne ligge samtidigt i strøet leje. dearealets samlede areal skal minimum være 10 m 2 /sti < 40 kg og minimum 20 m 2 /sti > 40 kg. len af udearealet skal være med fast gulv. sation kan gives til anvendelse af en kombiaf drænet gulv og spaltegulv, hvis maks. 30 arealet er spaltegulv. < 25 kg: 0,17 m 2 /gris kg: 0,22 m 2 /gris kg: 0,25 m 2 /gris kg: 0,3 m 2 /gris kg: 0,34 m 2 /gris kg: 0,38 m 2 /gris kg: 0,42 m 2 /gris kg: 0,46 m 2 /gris kg: 0,5 m 2 /gris >110 kg: 0,54 m 2 /gris Minimum 50 pct. af udearealet skal være med fast gulv. Til fast gulv medregnes drænet med maks. 10 pct. åbningsareal. b) <30 kg; 0,4 m 2 / gris < 50 kg; 0,6 m 2 /gris < 85 kg; 0,8 m 2 / gris < 110 kg; 1,0 m 2 /gris > 110 kg; 1,2 m 2 /gris g til overbrusning. Fri adgang til rodemateriale. Adgang til temperaturregulering. al må være overdækket med anvendelse af ers regel. rket må maks. være lukket op til 60 cm, og l minimum være 10 m til nærmeste bygning. Max. 50 pct. må være overdækket. Grisene skal have adgang til skygge. Front må gerne være lukket. b) n skal have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og tilgodese deres behov for ateriale. kal bruges i rigelige mængder. Der skal være adgang til rodemateriale i udeareal. les. Fri adgang. Naturlig ventilation erende bygninger er der mulighed for dispensygestien: blødt underlag i mindst 2/3 af arealet, areal fastsættes efter dyrets størrelse, permanent til foder og vand, trækfrit lejeareal, mulighed for afkøling og varmekilde. r er flere klimazoner, er udeareal ikke vet. Hvis dyret er isoleret pga. behandling i mere end 7 dage, skal det noteres i logbogen.
19 Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv København V T F E vsp-info@lf.dk W
Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre
Læs mereStalde til økologiske slagtesvin
Stalde til økologiske slagtesvin Katalog til inspiration om staldtype og -indretning Landscentret, Økologi oktober 2007 Udgivet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug Tak: Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereUISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier
Læs mereFREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs mereOvervejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Læs mereVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN
VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din
Læs mereForbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger
Input fra workshop 29.1.2015 på Sabro Kro Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger Marie Buus, Udviklingscenter for Husdyr på Friland mabu[a]udviklingscenter.com
Læs mereIDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER
IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 1111 Skitseforslag viser relevante løsninger i forbindelse med renovering fra bokse til løsgående, drægtige søer INSTITUTION:
Læs mereHost, lort og hale på rette sted
Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement
Læs mereTEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN
Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden
Læs mereSygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Læs mereINDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE
Støttet af: INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE NOTAT NR. XXXX I regi af projektet peco har to undersøgelser øget vidensgrundlaget for forbedret indretning af stier, primært
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereHVORDAN SKAL DER BYGGES?
HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato:
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereFLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE
FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE
Læs mereBilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt
Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat
Læs mereSPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Læs mereGØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN
Støttet af: GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN ERFARING NR. 1516 Med henblik på at forbedre hygiejnen på inde- og udeareal blev flere forskellige tiltag introduceret
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereSvinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S
Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereStald og stiindretning - slagtesvin. Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz
Stald og stiindretning - slagtesvin Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz Slagtesvinestald - anno 2014 Model 1 2 x 18 stier pr. sektion 17 grise pr. sti 612 slagtesvin pr. sektion
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereTurbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009
Turbo på slagtesvin WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Kongres for Svineproducenter 2009 Erik Damsted, VSP Lisbeth Jørgensen, VSP Hans Jørgen Bakkegaard, svineproducent Joachim Gleerup Andersen,
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereEtableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO
Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk
Læs mereBest practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Læs mereSvineproducent Torsten Troelsen, Herning
Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,
Læs mereLetstalden - kan vi bygge 50% billigere? v. Søren Jacobsen
Letstalden - kan vi bygge 50% billigere? v. Søren Jacobsen Sådan kan byggeomkostningerne reduceres Vi skal se på: Projekt billigere vækststalde Baggrund for projektet Det vi plejer Hvor kan der spares
Læs mereFleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereFUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM
Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereHAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE?
HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? Heidi Mai-Lis Andersen ØKOLOGIENS MÅL - SVINEPRODUKTION Svineproduktion: I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal
Læs mereØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG
ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE
Læs mereFLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion
Læs mereFaglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater
Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning
Læs mereKlima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Læs merevejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil
Læs mereDATAOPGØRELSE: Hygiejne, management, smuld og pillestyrke
DATAOPGØRELSE: Hygiejne, management, smuld og pillestyrke Af Camilla Kramer, Udviklingscenter for Husdyr på Friland I projektet Fodring af økologiske grise bedre økonomi og miljø er der på to bedrifter
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs merePLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af
Læs mereUndgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO
Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos
Læs mereHØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan
Læs mereVI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE
VI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE TestGris Vi tester foder- og tilsætningsstoffer i praktisk svineproduktion og
Læs mereSEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereFå bedre styr på opbevaringskapaciteten
Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger
Læs mereOm Danbox Klimapavilloner & containere
Om Danbox Klimapavilloner & containere Det bedste alternativ Vi oplever ofte, at vore kunder kommer til os, fordi de ønsker et billigt og nemt alternativ til nybyggeri, når de ønsker at udvide produktionen.
Læs mereINDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER
INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereDet Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK
Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK Økologi = Udegående Søer Frilandssøer første start 1987-88 Voldsom fremgang 1990-95 Derefter tilbagegang Investeringskrav Effektivitet afregningspris Pasningskvalitet
Læs mereSundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse
Læs mereFødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012
Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER
Læs mereVelfungerende drægtighedsstalde til løse søer
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Heidi Mai-Lis Andersen, AU
Heidi Mai-Lis Andersen, AU Socialt dyr Lever i grupper bestående af ~4 søer med afkom af varierende alder Hierarkisk struktur (undgå unødige kampe) Holder til i et hjemmeområde Området forsvares ikke mod
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs mereERFARINGER MED OPHØR MED HALEKUPERING I TO BESÆTNINGER MED LAV FOREKOMST AF HALEBID
Støttet af: ERFARINGER MED OPHØR MED HALEKUPERING I TO BESÆTNINGER MED LAV FOREKOMST AF HALEBID ERFARING NR. 1601 Erfaringer fra to besætninger viser, at det er problematisk at ophøre med halekupering:
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereSkuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen
Skuldersår Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen Agenda Pæne Skuldre Ny handlingsplan v. Marianne Kaiser, Projektleder, Veterinær Forskning og Udvikling Hyppige fodringer v. Gunner
Læs mereKLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS
KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS Nem, billig og komplet løsning Aldrig før har det været så hurtigt, nemt og billigt at udvide din fravænningsstald med 72 m 2
Læs mereHvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Læs mereFRAVÆNNING AF EFTERNØLERE
Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden
Læs mereProduktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereBekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
Høringsudkast Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1) I medfør af 4 a, 14, stk. 3 og 4, og 28, stk. 5 og 7, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018nr. 50 af 11.
Læs mereNår noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen
Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen - Målsætning efterår 2016 - Målsætning efterår 2018 - Hvordan gør vi tingene idag - Hvilke værktøjer bruger vi Hos I/S Feldthusen V. Bjarne
Læs mereSpædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted
Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker
Læs mereVÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING
Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse
Læs mereFødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer
Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereKlimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen
Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereTyper af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald
Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald MEDDELELSE NR. 1107 Et variabelt reguleret supplerende luftindtag placeret direkte over lejeområdet og som aktiveres ved en udetemperatur
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vask med sæbe Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Desinfektion Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vaccination Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vaccination
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereFremtidens produktionssystemer
Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft
Læs mereRODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
Støttet af: RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1711 Økologiske slagtesvinestalde har udeareal med spaltegulv og fast/drænet
Læs mereBedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
Læs mereFOREKOMST AF HALEBID HOS GRISE MED KUPEREDE ELLER UKUPEREDE HALER
Støttet af: FOREKOMST AF HALEBID HOS GRISE MED KUPEREDE ELLER UKUPEREDE HALER MEDDELELSE NR. 1128 Forekomst af halebid hos kuperede og ukuperede grise er registreret i to besætninger. Resultatet viste,
Læs mereBilligere slagtesvinestalde (Projekt støttet af Svineafgiftsfonden, LADS & Danish Farm Design)
Billigere slagtesvinestalde (Projekt støttet af Svineafgiftsfonden, LADS & Danish Farm Design) v/ Niels-Peder Nielsen Bankseminar 23. august 2017 Fredericia Dansk Protekta Rundstalden Ø-stalden Slagtesvinestald
Læs mereFYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Læs mereKULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID
KULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 978 Kuldvis opstaldning i hele vækstperioden reducerede ikke forekomsten af halebid, når der
Læs mereMobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September
Mobile stalde i fremtiden Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September SEGES Økologi Innovation Regler Erfa-grupper Direkte rådgivning til firmaer og landmænd Foder optimering Projekter For fonde
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mere