VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise"

Transkript

1 VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014

2 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig svineri. aggrund af den bedst ring staldindretning til e. Der er taget udgangst til produktion af e. Oversigt med regler per er testet eller kendt ig viden omkring staldisens temperaturbehov. På findes alle stiprincipper tilpasset produktion af frilandsgrise i henhold til areal og flokstørrelse. Udarbejdelse af materialet er sket i samarbejde mellem: Seniorprojektleder Helle Pelant Lahrmann - Stalde og Miljø, VSP Projektchef Torben Jensen - Stalde og Miljø, VSP Produktionsrådgiver Ole Lund LMO Johan Skovgaard Skovgaard International ApS Bygningskonsulent Knud Overgaard Andersen -LMO Projektet er støttet af Svineafgiftsfonden og Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) I publikationen præsenteres stier til to forskellige flokstørrelser til opstaldning af økologiske grise: Små flokke med 60 grise pr. sti i smågriseperioden og grise pr. sti i slagtesvineperioden. Store flokke med plads til 350 grise pr. sti uanset aldersgruppe. Den største produktionssikkerhed forekommer i stalde med små flokke. Hidtil har alle undersøgelser vist, at produktionsresultaterne er dårligere i systemer, hvor grisene opstaldes i store flokke. I materialet vil dog også blive præsenteret systemer til store flokke, da de ved et højt niveau af management kan give det samme resultat på bundlinjen som små flokke. Flokstørrelserne er valgt, stivis fra smågrisestald til menblanding, eller så flok delse med flytning. Flokstørrelsen i den lille fl af reglen om et udeareal over 40 kg. Flokstørrelsen flokke er tilpasset kapacit I de viste stiprincipper ka mængder, som sikrer gris leje. Adgangen til økologi græsende faktor i fremtid principper indrettet med Fordele og ulemper ved forskellige flokstørrelser: Store flokke Små Nemmere vask Mindre overblik, vanskeligere tilsyn af den Bedre overblik og tilsyn af den enkelte gris Præcis udvejning bedre klassificering (slagtesvin) enkelte gris Lavere foderudnyttelse og tilvækst Færre grise i den enkelte sti er i risiko for halebid ved udbrud Store udearealer med mulighed for opdeling, leje- og aktivitetsområde Mindre arbejde ved udlevering Ved halebid er mange grise i risiko for at blive bidt Højere foderudnyttelse og tilvækst Lavere dødelighed Produktionssikkert Lovgivning samt regler for opstaldning af frilandsgrise og økologiske grise findes på regelsættet listet op i en tabel med angivelse af forskellen på produktion af økologiske grise og frilandsg

3 incipper gælder, at: lgte flokstørrelser sikrer en høj arealudnyttelse samt det bedst mulige dyreflow genstalden. ågrise (økologi) 60 grise/ sti Maks. 30 kg ) 350 grise/ sti Maks. 50 kg. Opstaldning til 50 kg i smågrisestalden giver den bedst mulige arealudnyttelse, og der skal investeres i færre stier med sorteringsvægt. agtesvin (økologi) grise/ sti gennemsnitsvægt 110 kg ved begyndende levering ) 350 grise/ sti gennemsnitsvægt 85 kg ved begyndende levering. r tildeles inde. Fodring på udearealet vil sænke tilvæksten og give et højere foderforstier anbefales det at fodre grisene via rørfodringsautomater pga. mindre foderspild større foderoptag. rincipper fungerer med tørfoder. Vådfoder er en mulighed i stiprincipper med små e. t i udearealet er en kombination af drænet gulv (70 pct.) og spaltegulv (30 pct.). dørs er gulvet en kombination af fast gulv (50 pct.) og spaltegulv (50 pct.). nder luftindtag. I lejearealet fastmonteres et halmbræt til at holde halmen i lejet. bræt anbefales i principperne, hvor lejet ikke er sænket. verdækninger er med nedadbukket forkant. tildeles i mængder, så grisene sikres et velstrøet lejeareal. I alle principper skal halfjernes manuelt med minilæsser eller lignende mellem hold. Halm tildeles manuelt med strømaskine. foder tildeles på udearealet i en grovfoderhæk, manuel tildeling vha. minilæsser eller rømaskine. Ved grovfodertildeling i foderhæk, bør der være fast gulv/plade under hækken for at begrænse spild. tildeles over spaltegulv indendørs og via drikkekopper. tier er tænkt ind i alle principper. Se skitser for placering. med store flokke anbefales det at lave opsamlingsstier til de mindste grise og rest- Bygningen Den bærende stålkonstruktion bør være i korrosionsklasse C3 Bærende konstruktionsdele i stien bør være omstøbt med be Cementbundne bølgeplader (evt. sandwichstålplader). I kip er monteret åben overdækket ventilationskip. Hvis taghældning er under 15, kan der ikke benyttes cemen Halvdelen af udearealet er overdækket for at overholde krav Isolering Isoleret bygning i systemer med lavt halmforbrug til økologisk Gulve Faste gulve er i soleret med 100 mm isolering. Det faste gulv gulv. Betonspaltegulve bør være med bjælkebredder på 70-9 på mm til smågrise og mm til slagtesvin. Drænet åbningsareal. Gødningshåndtering Det anbefales at etablere 60 cm dybe gyllekummer. Det vil s pacitet i en kold vinter, hvor linespillet er frosset fast. Linespill tværkanal med bagskylning. Fortank Minimum 60m³ fortank med omrører og gyllepumpe. Inventar I udearealet skal inventaret mod det fri maks. være lukket de terinventar. Ventilation Automatisk styret naturlig ventilation enten via vægventiler e Udlevering/reststald På skitse S6 er vist et udleveringsrum og reststalde, som kan b

4

5 Stålkonstruktion med 20 taghældning. Udearealet har 50 pct. overdækning. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der 120 cm gardiner. 26 cm sandwichelementer til 240 cm. Letklinkebetonvægge til højden 240 cm og derover let isoleret væg til loft. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 50 pct. fast gulv og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatiske regulerbare gardiner + åbning i kip. Liggevægge i indeareal er cm høje og helt tætte. Der er 180 cm dybe oplukkelige overdækninger med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningen kan lukkes helt op og monteres i cm højde. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation. I indearealerne er inventaret helt åbent ved spaltegulvet og delvist åbent mod inspektionsgang og ved fast gulv. I udearealer er stiadskillelsen lukket mellem sektionerne og åbent gitterinventar mellem de 4 stier. Liggevægge i udearealet er 50 cm høje. Inventarhøjde på forværk er 100 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Der kan over det faste gulv opsættes tørfoderkasser, som giver mulighed for gulvfodring lige efter fravænning. 2 drikkekopper pr. sti placeret langs stiadskillelse over spaltegulvet i indearealet. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet.

6

7 Stålkonstruktion med 20 taghældning. Tagkonstruktion med træspær, med vandret loft. Væghøjden/loftshøjden er 3 m. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der gardiner. 26 cm sandwichelementer til 240 cm. Klinkebetonvægge til 240 cm og let væg derover. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 50 pct. fast gulv og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner + åbning i kip. Liggevægge i indeareal er lukkede op til cm. Overdækninger er 120 cm dybe med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningerne kan lukkes helt op. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation. Stiadskillelser ved sygestier er med delvist åbent inventar. Liggevægge i udeareal er 50 cm høje. Inventarhøjde på forværk er 100 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand. Der kan over det faste gulv opsættes tørfoderkasser, som giver mulighed for gulvfodring lige efter fravænning. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. I sygestien anbefales det, at opsætte suplerende varmekilde i lejearealet i kolde perioder. Hvis stalden skal køre med sektionsvis drift, kræves fravæn-

8

9 Stålkonstruktion med 20 taghældning. Udearealet har 50 pct. overdækning med liggevægge placeret vinkelret på bygningen. Isoleret loft med træbeton. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der gardiner. 26 cm sandwichelementer til 240 cm 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indeareal er der 50 pct. fast gulv med dyb strøelse og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner. Liggevægge i indeareal er lukkede op til cm. Overdækninger er 120 cm dybe med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningerne kan lukkes helt op. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation. Stiadskillelse ved sygestier er med delvist åbent inventar. Liggevægge i udeareal er 50 cm høje. Tørfodring i rørfodringsautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. I lejeområde langs spaltegulv kan opsættes tørfoderkasser, som giver mulighed for gulvfodring på det faste gulv lige efter fravænning. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. I sygestien anbefales det, at opsætte suplerende varmekilde i lejearealet i kolde perioder. I sygestierne er der plads til 20 grise. I opsamlingsstien er der plads til 35 grise svarende til 10 pct.

10

11 Stålkonstruktion med 15 taghældning. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 240 cm højde og derover let væg, som er isoleret. Betonvægge til 1 m højde og lette vægge til loft derover i hver anden sti. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. Indearealer er med 50 pct. fast gulv og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation fra open front med supplement af 2 vægventiler i bagvæggen i hver sti. Stiadskillelser er lukkede i 1 meters højde ud til foderautomaterne, og her fra er der åbent gitterinventar helt ud til inspektionsgangen. Hver anden stiadskillelse er helt lukket ud til inspektionsgangen. Der er 120 cm dybe overdækninger ved bagvæggen. Oplukkelig overdækning med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningen monteres i 1 m højde. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for luftindtag fra vægventilerne. Inventarhøjde på forværk er 100 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand, som er tilsluttet cirkulation og varmepatron (evt. vådfodring). Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Drikkekopper tilsluttes vandtilførsel med elvarmepatron og cirkulation. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. Den ene sti anvendes til sygesti. I kolde perioder anbefales

12 3 2 Den ene sti kan anvendes som sygesti. Alternativt

13 Stålkonstruktion med 20 taghældning. Udearealet har 50 pct. overdækning. Mellem spaltegulv og drænet gulv er placeret en liggevæg. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der gardiner. 26 cm sandwichelementer til 240 cm. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 50 pct. fast gulv og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner. Stiadskillelser i indearealer er lukkede i 1 m højde ved fast gulv og åbent ved foderautomater. I udeareal, er der åbent gitterinventar i hver anden stiadskillelse ved grovfoderhækken. Stiadskillelsen for hver anden sti er helt lukket i både inde og udeareal. Der er 150 cm dybe overdækninger ved bagvæg. Oplukkelig overdækning med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningen monteres i 1 m højde og kan åbnes helt. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilationen. Inventarhøjde på forværk er 100 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand, som er tilsluttet cirkulation (evt. vådfodring). Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. Én af stierne i stalden kan benyttes til sygesti. Alternativt kan sygestierne placeres som på S1. Grovfoderhæk

14 aceret i foderområde. erdækning og halmbræt Gitterspærkonstruktion, hvor taget slutter halvt ude 4 Opsamlingssti med 2 lejeområder og udeareal. 6 8 over udearealet. 5 Drikkekopper ud indendørs på spa på skitse. 1

15 Tagkonstruktion med træspær og vandret loft. ktion Stålkonstruktion med 20 taghældning. Væghøjden/loftshøjden er 3 m. Udearealet har 50 pct. overdækning og liggevægge placeret vinkelret på bygningen. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der gardiner. 26 cm sandwichelementer til 300 cm. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 50 pct. fast gulv og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatiske regulerbare gardiner. Ved valg af alternativ bærende konstruktion ventileres stalden med automatiske regulerbare gardiner og en åbning i kip.. Stiadskillelsen mellem 2 stier ved drikkekopperne er åben. Liggevægge i indeareal er 100 cm høje og helt tætte. Der er 180 cm dybe oplukkelige overdækninger med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningen monteres i 1 m højde og kan åbnes helt Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation, når de er helt åbne. Liggevægge i udeareal er 50 cm høje. Inventarhøjde på forværk er 100 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Drikkenipler i rørfoderautomater og 10 drikkekopper i hver

16 sygestier pr. sti med 5 stipladser pr. sti Drikkekopper pla

17 Stålkonstruktion med 20 taghældning. Udearealet har 50 pct. overdækning. Isoleret loft med træbetonbeklædning. 26 cm sandwichelementer til 120 cm og derover er der gardiner. 26 cm sandwichelementer til 240 cm. 60 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 50 pct. fast gulv med dyb strøelse og 50 pct. spaltegulv. I udearealer 70 pct. drænet gulv og 30 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner og åbning i kip. Stiadskillelser i stien er delvist åbne undtagen i lejet i sygestien og i udsorteringsgangen. Lukket betonvæg mod det sænkede leje. Der er overdækning med 10 cm nedadbukket forkant i sygestier. Liggevægge i udearealet er 50 cm høje. Vægtsortering til tørfodring i rørfoderautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Drikkenipler er placeret i rørfodringsautomater. Udenfor foderområdet er placeret 10 drikkekopper på spaltegulvet. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. Stalden er indrettet med sænket leje med mulighed for tildeling af større mængder strøelse. Restgrise opstaldes udenfor stien. Vær opmærksom på, at der i denne stald ikke er skitseret en opsamlingssti. Opsamlingsstien kan placeres som på S3.

18 ude) pr. gris, m pr. gris, m (Inde ude) pr. gris, m pr. gris, m 25 kg: 0,40-35 kg: 0,52-45 kg: 0,60-55 kg: 0,72-65 kg: 0,82-75 kg: 0,90-85 kg: 1,00-95 kg: 1,10 10 kg: 1, kg: 1,30 < 25 kg: 0,18 a) kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0,55 > 110 kg: 0,6 < 30 kg: kg: 1, kg: 1, kg: 2,3 > 110 kg; 2,7 < 30 kg: 0, kg: 0, kg: 0, kg: 0,63 > 110 kg: 0,78 lv og med strøelse. Fast gulv med strøelse. Underlaget (halm, savsmuld eller sand) skal kunne forme sig efter dyrets krop. Alle dyr skal kunne ligge samtidigt i strøet leje. dearealets samlede areal skal minimum være 10 m 2 /sti < 40 kg og minimum 20 m 2 /sti > 40 kg. len af udearealet skal være med fast gulv. sation kan gives til anvendelse af en kombiaf drænet gulv og spaltegulv, hvis maks. 30 arealet er spaltegulv. < 25 kg: 0,17 m 2 /gris kg: 0,22 m 2 /gris kg: 0,25 m 2 /gris kg: 0,3 m 2 /gris kg: 0,34 m 2 /gris kg: 0,38 m 2 /gris kg: 0,42 m 2 /gris kg: 0,46 m 2 /gris kg: 0,5 m 2 /gris >110 kg: 0,54 m 2 /gris Minimum 50 pct. af udearealet skal være med fast gulv. Til fast gulv medregnes drænet med maks. 10 pct. åbningsareal. b) <30 kg; 0,4 m 2 / gris < 50 kg; 0,6 m 2 /gris < 85 kg; 0,8 m 2 / gris < 110 kg; 1,0 m 2 /gris > 110 kg; 1,2 m 2 /gris g til overbrusning. Fri adgang til rodemateriale. Adgang til temperaturregulering. al må være overdækket med anvendelse af ers regel. rket må maks. være lukket op til 60 cm, og l minimum være 10 m til nærmeste bygning. Max. 50 pct. må være overdækket. Grisene skal have adgang til skygge. Front må gerne være lukket. b) n skal have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og tilgodese deres behov for ateriale. kal bruges i rigelige mængder. Der skal være adgang til rodemateriale i udeareal. les. Fri adgang. Naturlig ventilation erende bygninger er der mulighed for dispensygestien: blødt underlag i mindst 2/3 af arealet, areal fastsættes efter dyrets størrelse, permanent til foder og vand, trækfrit lejeareal, mulighed for afkøling og varmekilde. r er flere klimazoner, er udeareal ikke vet. Hvis dyret er isoleret pga. behandling i mere end 7 dage, skal det noteres i logbogen.

19 Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv København V T F E W

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Stalde til økologiske slagtesvin

Stalde til økologiske slagtesvin Stalde til økologiske slagtesvin Katalog til inspiration om staldtype og -indretning Landscentret, Økologi oktober 2007 Udgivet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug Tak: Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger

Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger Input fra workshop 29.1.2015 på Sabro Kro Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger Marie Buus, Udviklingscenter for Husdyr på Friland mabu[a]udviklingscenter.com

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE

INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE Støttet af: INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE NOTAT NR. XXXX I regi af projektet peco har to undersøgelser øget vidensgrundlaget for forbedret indretning af stier, primært

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

HVORDAN SKAL DER BYGGES? HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN

GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN Støttet af: GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN ERFARING NR. 1516 Med henblik på at forbedre hygiejnen på inde- og udeareal blev flere forskellige tiltag introduceret

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

Stald og stiindretning - slagtesvin. Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz

Stald og stiindretning - slagtesvin. Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz Stald og stiindretning - slagtesvin Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz Slagtesvinestald - anno 2014 Model 1 2 x 18 stier pr. sektion 17 grise pr. sti 612 slagtesvin pr. sektion

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009 Turbo på slagtesvin WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Kongres for Svineproducenter 2009 Erik Damsted, VSP Lisbeth Jørgensen, VSP Hans Jørgen Bakkegaard, svineproducent Joachim Gleerup Andersen,

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1 Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE?

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? Heidi Mai-Lis Andersen ØKOLOGIENS MÅL - SVINEPRODUKTION Svineproduktion: I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere

Om Danbox Klimapavilloner & containere

Om Danbox Klimapavilloner & containere Om Danbox Klimapavilloner & containere Det bedste alternativ Vi oplever ofte, at vore kunder kommer til os, fordi de ønsker et billigt og nemt alternativ til nybyggeri, når de ønsker at udvide produktionen.

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Skuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen

Skuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen Skuldersår Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen Agenda Pæne Skuldre Ny handlingsplan v. Marianne Kaiser, Projektleder, Veterinær Forskning og Udvikling Hyppige fodringer v. Gunner

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE

VI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE VI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE TestGris Vi tester foder- og tilsætningsstoffer i praktisk svineproduktion og

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS

KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS Nem, billig og komplet løsning Aldrig før har det været så hurtigt, nemt og billigt at udvide din fravænningsstald med 72 m 2

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Spørgeskema til starterstalde

Spørgeskema til starterstalde Spørgeskema til starterstalde Til beskrivelse af indretning, funktion og arbejdsforhold Navn: Adresse: Tlf: Mobil tlf: Dato: Tegning af stalden tilgængelig: ja nej Byggeår: Hvem har tegnet: Deltagende

Læs mere

RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Støttet af: RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1711 Økologiske slagtesvinestalde har udeareal med spaltegulv og fast/drænet

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning

E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Grøn Viden E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Martin Tang Sørensen, Jane Rasmussen, Ellen-Margrethe Vestergaard og Søren Krogh Jensen Fravænningen er ofte ledsaget af en nedgang i foderoptagelsen,

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere