Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:"

Transkript

1

2

3

4 I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og islamisk ekstremisme. Den danske regering har særligt fokus på: Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: Afvisning og modarbejdelse af det eksisterende demokrati, der ønskes erstattet af en anden samfundsorden og styreform. Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende. Intolerance og manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder. Legitimering eller udøvelse af fx trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfreds med (Social- og Integrationsministeriet, 2012: 4). Indsatsen mod ekstremisme og radikalisering har resulteret i en række initiativer samt undersøgelser baseret på både forskning og udredning. 1 I 1. For en uddybning af de forskellige tiltag, se hovedrapporten til denne undersøgelse.

5 forsøget på at uddybe den eksisterende viden bad regeringen, efter udbud, SFI om at fremstille nærværende rapport, som har til formål at tilvejebringe viden om karakteren af antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, deres ideologiske orientering, karakter, handlinger, forbindelser og rekrutteringsstrategier. Som et særligt fokus ønskede regeringen at kortlægge hele landet for at forstå både omfanget og den geografiske fordeling af miljøerne som supplement til den generelle analyse af miljøerne i den samlede rapport. Dette områdenotat fokuserer på København. Notatet skal ses som en geografisk uddybning af den samlede rapport til brug for indsatsen i de enkelte politikredse samt for at sikre, at fokus ikke kun er på de store byer, selv om miljøerne er tydeligst her. Notatet er bygget op som hovedrapporten. Først beskrives de centrale begreber og datagrundlaget for kortlægningen i området. Dernæst beskrives og analyseres de miljøer, som har vist sig aktive i området, fulgt af en kortlægning af de grupper, der befolker miljøerne, for at slutte af med eksempler på handlinger, der udgik fra miljøerne i området i undersøgelsesperioden mellem november 2012 og december Det er vigtigt at understrege, at denne rapport udgør et øjebliksbillede af komplicerede og omskiftelige miljøer fra en kortlægningvinkel. Den udgør således ikke det fulde billede og kunne med fordel suppleres af andre former for viden fra dybdegående forskningsprojekter til egentlige efterretningsoplysninger. Definitionerne på antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer i ministeriets udbudsmateriale har dannet grundlag for designet af kortlægningen i dette områdenotat og i hovedrapporten. Vi har undersøgt og kortlagt miljøer, hvor antidemokratiske og/eller ekstremistiske tendenser potentielt set kan finde sted, såvel i den eller de ideologier, der karakteriserer det enkelte miljø, som i de individuelle organisationers, gruppers og tilknyttede enkeltindividers handlingsmønstre. Udmøntningen af undersøgelsen er resulteret i beskrivelser af miljøernes overordnede karaktertræk, i mere uddybende beskrivelser af grupperinger, der udgør en central position i miljøerne, samt handlinger, som i en eller anden grad er i overensstemmelse med de overordnede ideologiske og holdningsmæssige forestillinger, der kendetegner miljøet. I de tre følgende afsnit gen-

6 nemgår vi kort, hvordan de tre begreber miljø, grupper og handlinger forstås i dette notat (uddybning findes i hovedrapporten). Når vi i det følgende taler om antidemokratiske eller ekstremistiske miljøer, skal de forstås som overordnede ideologiske og holdningsmæssige sociale netværk af bestemt politisk eller religiøs observans. Begreberne antidemokratisk og ekstremistisk kan være svære at definere præcist, men i undersøgelsen her forstås ekstremisme som holdninger, der i større eller mindre grad kan være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer om tolerance, og en villighed til at gå uden om demokratiske procedurer for at gøre politiske eller religiøse holdninger gældende. Antidemokratisme forstås i forhold til en pluralistisk forståelse af demokrati som tilfælde, hvor enten de demokratiske beslutningsprocesser ikke accepteres, hvor de fundamentale demokratiske værdier og normer afvises eller en kombination heraf. I den landsdækkende undersøgelse har vi identificeret tre miljøer et højreradikalt, et venstreradikalt og et islamistisk miljø. I København, som dette notat behandler, har undersøgelsen identificeret alle tre miljøer. I den forbindelse har et væsentligt kriterium været eksistensen af grupper, der befolker miljøerne, og som derfor bliver en indikator for eksistensen af et miljø. Det betyder dog, at i områder, hvor kortlægningen ikke har identificeret grupper, kan der stadig være et miljø eller enkeltindivider, der identificerer sig med et miljø. Undersøgelsen viser tydeligt, at antidemokratiske og ekstremistiske miljøer generelt er stærkest omkring de store byer, især Københavnsområdet og Aarhus. Karakteristisk for kortlagte miljøer er, at selv om de individuelle miljøer internt deler meget ideologisk gods og en stor grad af mistillid og endda fjendtlighed mod det omgivende samfund eller dele heraf, så er der også store individuelle konflikter og strømninger inden for miljøerne. I beskrivelsen af hvert miljø nedenfor har vi derfor søgt at fremhæve både ligheder og forskellige strømninger. Et af de store spørgsmål, som skiller miljøerne, er forholdet til vold og andre ulovligheder. Alle de kortlagte grupper afviser kriminalitet eller vold, men inden for det venstreradikale miljø er der fx personer, der villigt søger konflikt med politiet. Inden for det højreradikale og det islamistiske miljø er der en særlig problemstilling i forhold til enkeltindivider eller grupper, som normalt tilhører rocker- eller bandemiljøer. Inden for hvert enkelt miljø er der således

7 enkeltindivider, der er villige til at bruge vold, og som de mere organiserede dele af miljøerne tager afstand fra. Snarere end at pege på det modsætningsfyldte i, at kriminelle grupperinger og enkeltindivider tiltrækkes af ekstremistiske miljøer, som tager afstand fra bandernes handlinger, ulovligheder eller måde at italesætte og forstå politik på, ser vi dette som en illustration af, hvor komplekse og konfliktfyldte de ekstremistiske miljøer er. Som nævnt ovenfor er det ikke mindst disse grupperingers og enkeltindividers vilje til at bruge vold, der vækker bekymring både i de tre miljøer og i det omgivende samfund. Ud over disse brudlinjer og konflikter internt i miljøerne er miljøerne også prægede af stor omskiftelighed og bevægelighed. Grænsen mellem hvad der er en del af ekstremistiske og antidemokratiske miljøer, og hvad der er udenfor, er derfor svær at etablere entydigt. Derudover repræsenterer denne kortlægning som sagt et øjebliksbillede for en relativt kort periode i 2012 og ind i Hvad der optog grupper og individer i den periode er potentielt meget forskellig fra skrivende stund, hvor fokus på ny er på konflikten mellem Hamas og Israel. Denne konflikt, som andre internationale og nationale hændelser, er med til at påvirke, hvilke handlinger der udgår fra miljøerne, og hvilke grupper der er aktive på det givne tidspunkt. Centrale aktører inden for miljøerne udgøres af de organisationer og grupperinger, der befolker dem. En central del af undersøgelsen består derfor i at kortlægge de enkelte organisationer og grupperinger i forhold til deres historie, deres ideologiske udgangspunkt, deres organisering og udbredelse samt deres relation til andre grupper i det omfang, det har været muligt at identificere det. Ingen af de organisationer og grupperinger, vi har identificeret, er blevet opløst ved lov. Deres holdninger afviger bare på måder, der kan karakteriseres som antidemokratiske i forhold til denne rapports definitioner. I dette notat medtager vi blot de organisationer og grupper, der er identificeret i København. Som nævnt under diskussionen af miljøer, så er grænsen mellem, hvad der er indenfor og udenfor, flydende og svær at drage entydigt. Hvilke grupper skal kortlægges inden for de enkelte miljøer? Af den nationale kortlægning fremgik det således, at der var enkeltindivider med tilknytning til Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der deltog i, hvad der ifølge denne rapports definitioner kunne betragtes som anti-

8 demokratiske og/ eller ekstremistiske aktiviteter. Vi valgte ikke at medtage SUF i kortlægningen, men det viser, at der er en flydende grænse mellem, hvad der kan betragtes som venstreradikalisme og almindelig venstreorienteret politisk aktivitet. Det samme gælder for højrefløjen, hvor Danskernes Parti, som er repræsenteret i København, kan siges at indtage en lignende position. Igen valgte vi ikke at tage partiet med, på trods af at partiet har et vist holdningsfællesskab med det højreradikale miljø, og at enkeltindivider shopper mellem partiet og grupper inden for miljøet. Det er derfor klart, at denne grænse er op til diskussion og har været det igennem kortlægningen. Igen er det vigtigt at holde sig for øje, at kortlægningen repræsenterer et øjebliksbillede eller et nedslag i tid. Kortlægningen har således kun kunnet identificere grupperinger eller netværk, der var aktive inden for det givne tidsrum. Da identificeringen af et miljø i et givent område i rapporten afhænger af eksistensen af aktive grupper, kan kortlægningen føre til resultater, som nogle vil finde overraskende. At der således ikke skulle være et højreradikalt miljø på Vestegnen eller et islamistisk miljø på Fyn, som områdenotaterne viser, vil mange finde vanskelligt at acceptere. Det betyder som sagt heller ikke, at der er et fravær af et miljø. Det betyder blot, at ingen af de kortlagte grupper var aktive inden for tidsrummet i disse områder. I tabellen nedenfor listes de forskellige identificerede grupper. Der skelnes ikke mellem forskellige kommuner i København, da det synes at være en sammenhængende geografisk enhed. Inden for miljøer foretages en lang række handlinger, som enten kan siges at være antidemokratiske eller ekstremistiske i forhold til denne rapports definitioner. Handlingerne inden for et miljø kan nogle gange asso-

9 cieres direkte til bestemte organisationer eller grupperinger. I andre tilfælde er det individer med tilknytning til miljøer og måske også organisationerne, der udfører handlingerne, og i andre tilfælde igen drejer det sig om handlinger, der er i tråd med det ideologiske udgangspunkt i miljøerne. Disse handlinger behøver ikke på nogen måde at være indbyrdes konsistente. Således engagerer grupperne og enkeltindivider sig i en lang række handlinger, som ofte er gensidigt i modstrid med hinanden. Endvidere udgår de mere ulovlige og voldelige handlinger ofte fra enkeltindivider uden direkte forbindelse til den mere organiserede del af miljøet. Dette er mest indlysende i forbindelse med banderelaterede individer, men forekommer også blandt individer, der simpelthen tolker det mandat, de selv mener at være givet af miljøet. Alle grupperne i kortlægningen tager offentlig afstand fra brugen af vold. Hvilken nøjagtig forbindelse der er mellem grupperne og de handlinger, der udgår fra miljøet, har det ikke været muligt endegyldigt at etablere i denne kortlægning. På Social- og Integrationsministeriets foranledning tog projektet sit udgangspunkt i landets politikredse. Det betød, at vi kunne gøre brug af ministeriets eksisterende netværk af frontpersonale, der er organiseret efter politikredse. Gennem denne tilgang fik vi ydermere indblik i lokale faktorer i forbindelse med ekstremistiske og antidemokratiske grupperinger. Da grupperne primært er at finde i større byer, er nogle af politikredsene slået sammen, så vi kun opererer med ti geografiske områder, hvoraf dette notat udelukkende ser på København. Kortlægningen er baseret på et forholdsvist omfattende materiale bestående af interviews og internet- og medieundersøgelser. Således blev der udført 29 kvalitative interviews i København med frontpersonale, forskere med særlig viden om København samt folk, der havde eller har en eller anden tilknytning til miljøerne. Infomediaundersøgelsen tog udgangspunkt i regionale og lokale uge- og dagblade, der har hjemme i de kommuner, der hører under Københavns Politikreds, i alt 33 aviser. Ved alle søgninger blev tidsrammen sat til de seneste seks måneder. Søgningen blev opdelt i to underkategorier: grupper og personer og andre søgeord. Denne søgning havde til formål at skaffe information om allerede kendte grupper ved at undersøge, om de blev omtalt eller ytrede sig

10 i lokale aviser, samt at afdække eventuelt nye navne. Internetsøgningen tog ligeledes udgangspunkt i studier af grupper, cases og debatfora identificeret som relevante for undersøgelsen på baggrund af interview, sociale medier og Infomediasøgning. Internetsøgningen bestod af en generel Google-søgning og en specifik søgning på hjemmesider, blogs og debatfora. Derudover skimmede vi kommentarfeltet under enkelte YouTubeklip for relevante indlæg. Samtidig med at kortlægningen har leveret et landsdækkende nedslag i antidemokratiske og/ eller ekstremistiske miljøer i Danmark, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er begrænsninger i datagrundlaget, som er et resultat af designet. Ved at lave en kortlægning inden for et bestemt tidsrum vil der potentielt være grupper og handlinger, der ikke identificeres. Derfor er denne kortlægning givetvis ikke udtryk for det fulde billede, og andre design, metoder og former for viden kunne med fordel inddrages for at skabe et bredere grundlag. I dette kapitel beskriver vi det højreradikale miljø, herunder organisationer og grupperinger, samt handlinger, der udgår fra miljøet, og som vi har identificeret som værende motiveret af antidemokratiske og/eller ekstremistiske holdninger. Vi begynder med at opridse miljøet med fokus på den ideologi, som karakteriserer miljøet, og de grupper og individer, der befolker det. Vi lægger i den sammenhæng også vægt på at fremhæve nogle af de forskelle og konflikter, som karakteriserer miljøet. Derefter kortlægger vi de forskellige grupper og organisationer, som kan siges at være del af miljøet. Endelig ser vi på de handlinger, der udgår fra miljøet, hvoraf nogle kan associeres direkte med organisationerne, mens andre udføres af enkeltindivider inden for miljøet med forskellige grader af relation til organisationerne. Det er i denne sidste kategori, at vi finder vold og andre ulovligheder. Ifølge Larsen (2012: 5-19) kan højreradikale miljøer i Danmark inddeles i to overordnede strømninger, den nationalsocialistiske og den højrenationale. Nationalsocialistiske grupper arbejder for en revolutionær omvælt-

11 ning, der skal bane vejen for et racerent og diktatorisk Danmark med Hitlers nazistiske Tyskland som forbillede. Den nationalsocialistiske strømning er lille og uden stor betydning. Den højrenationale strømning er større. Fælles for de højrenationale strømninger er udpræget nationalistiske holdninger, ofte forankret i idéen om Danmark som den vigtigste enhed og værdi samt mistro, fjendtlighed og racisme over for indvandrere og alt, hvad de betragter som udansk. I forhold til nationalsocialisme er der et andet fjendebillede i spil blandt højrenationalister. Hvor nationalsocialismen er præget af antisemitisme, er højrenationale gruppers ideologi i højere grad tilpasset de nutidige globale konflikter og fjendebilleder. Særligt kan vi se, at de har indlejret de dominerende fjendebilleder, der gør sig gældende i Vesten efter 9/11-terrorangrebene i New York, og de betragter islam som en modstander, der må bekæmpes på linje med nazismen. Nationalsocialisternes antisemitisme er således ikke fremherskende i den højrenationale strømning, der i stedet koncentrerer sig om idéen om den islamiske verdens kulturelle og religiøse underlegenhed i forhold til den vestlige verden. Inden for den nationalsocialistiske strømning er de antisemitiske synspunkter bevaret, samtidig med at muslimer og islam er tilføjet som endnu en fjende. Disse grupper synes mindre dominerende i perioden efter 1990 erne, hvor de højrenationale grupper har taget til i omfang (ibid.). Som et udtryk for den relative svækkelse af nationalsocialistiske strømninger identificerede undersøgelsen kun den nationalsocialistiske strømning i København. Mens det højreradikale miljø karakteriseres af en række brudflader og ideologiske konflikter, er der samtidig en række ideologiske og holdningsmæssige sammenfald, der berettiger til at tale om et miljø, inden for hvilket forskellige individer og grupper bevæger sig. Miljøet er præget af stor udskiftning og forandringer, og enkeltindivider shopper ofte mellem de forskellige organisationer og grupper. De handlinger af ulovlig og voldelig art, vi har identificeret i forbindelse med denne kortlægning, må derfor tillægges individer, der handler inden for et overordnet ideologisk miljø og parallelt med grupper og organisationer, der er modstandere af vold og andre ulovlige handlinger. Et særligt prekært spørgsmål i forbindelse med det højreradikale miljø er, at personer med forbindelse til bande- og rockermiljøet også finder sig ideologisk til rette inden for det højreradikale miljø. Som vi har skrevet tidligere, skyldes frygten her først og fremmest det voldelige po-

12 tentiale, som disse grupper og individer synes at besidde. Som en del af det højreradikale miljø lægger individerne med tilknytning til rockermiljøet ofte vægt på truslen fra islam. Således publicerede Hells Angels det såkaldte sjakalmanifest i Frontpersonale og andre interviewpersoner har ligeledes påpeget, at grupper som AK 81 udtaler sig stærkt islamkritisk. I denne kortlægning underkastes disse grupper ikke selvstændig analyse. Vi bemærker dog, at der er ideologiske og kulturelle elementer i det højreradikale politiske miljø, der af enkeltindivider og kriminelle grupperinger bruges til at legitimere voldelige og kriminelle handlinger og til at sammensætte en identitet, der fremhæver modsætningen til det liberale demokrati og truslen mod det danske samfund fra islam. Det skal understreges, at deres tilstedeværelse på højrefløjen ikke retfærdiggøres af de højreradikale grupper inden for miljøet, som generelt er optaget af lov og orden. Det understreger bare, at der i det højreradikale miljø ofte er modsatrettede strømninger i forhold til ideologi og metoder, og at individer shopper rundt mellem de forskellige strømninger og grupper. I nogle tilfælde, som med individer med tilknytning til bandemiljøet, vil der være stærkt modsatrettede interesser på spil inden for miljøet. Ud over de ideologiske fællestræk defineres miljøet også af eksistensen af en række grupperinger som beskrevet ovenfor. I undersøgelsesperioden var der flere grupper, der var aktive i København, nemlig Stop Islamiseringen af Danmark, Danmarks Nationale Front og Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, som ligger inden for den højrenationale strømning. Det betyder som sagt ikke, at der ikke er flere grupper, men simpelthen at i den periode, der blev undersøgt, var det kun disse grupper, der syntes aktive. I det følgende beskriver vi kort grupperne i forhold til historie, det ideologiske udgangspunkt, organisering og udbredelse samt relation til andre grupper i det omfang, det har været muligt at identificere det. Organisationen Danmarks Nationale Front (DNF) er i undersøgelsen registreret som aktiv i København og Nordsjælland. Organisationen blev

13 dannet i 2007 efter opløsningen af Dansk Front. Der er ingen sikker viden om medlemstal. DNF beskriver på deres hjemmeside, hvordan de mener at Danmark har brug for et nyt højrenationalistisk initiativ, som er mere aktivistisk orienteret, end man tidligere har set på højrefløjen. DNF beskriver deres formål som en kamp om den nationale befrielse. I den anledning ser DNF den nuværende socialdemokratisk ledede regering som den største fjende af danskheden. Organisationen har en ledelsesgruppe og er opdelt i lokale afdelinger. Organisationen rekrutterer medlemmer gennem materiale på nettet, ved gadeaktiviteter, hvor der uddeles flyers, og hvor man forsøger at få forbipasserende i tale. Desuden forsøger organisationen at rekruttere i forbindelse med fester og koncerter samt gennem personlige relationer. Organisationen har internationale forbindelser, blandt andet til Slavisk Union i Rusland og det tyske Nationaldemokratische Partei Deutschlands (Larsen, 2012: 10). Danish Defence League (DDL) er aktiv i København, Midt- og Vestsjælland, Sydsjælland og på Lolland-Falster, Østjylland, Midt- og Vestjylland samt Syd-, Sydøst- og Sønderjylland. Grupperinger af unge tilhængere (ikke-medlemmer) af DDL er registreret som aktive på Sydsjælland og Lolland-Falster. Danish Defence League blev stiftet i København i august 2010 som en national underafdeling af English Defence League og udsprang angiveligt af miljøet omkring Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD). Organisationen beskriver på sin hjemmeside sig selv som en menneskeretsorganisation grundlagt som følge af en lille gruppe muslimske ekstremister og deres chokerende handlinger. DDL betragter derfor sig selv som en modstandsgruppe baseret på aktivt forsvar af dansk tradition og sædvane mod, hvad de anser for at være en voksende islamisering af Europa. Siden opstarten har DDL været gennem flere omstruktureringer og udskiftninger i ledelsen, senest i januar I forbindelse med formandens tilbagetræden i oktober 2012 lukkede organisationen samtidig sine klubhuse. Herefter er der kun tre divisioner, én for hver landsdel (København, Østjylland, Sønderjylland), men med lokale afdelinger. De hyppige omstruktureringer har i øvrigt givet anledning til fraktioneringer, hvorfor der i dag menes at være mindst fire fraktioner: DDL, Danske

14 Defence League, Dansk Modstand og DDL-Vestsjælland. Det er ikke lykkedes at få oplyst antallet af medlemmer. Organisationens Facebookside har pr. 1. december likes. Tal baseret på Facebooklikes siger ikke noget om antallet af medlemmer og skal derfor tages med et forbehold. Snarere sætter de en øvre grænse og er dermed en indikation af den relative betydning af miljøet. Ideologisk er DDL en islamkritisk og højrenational organisation, som betragter sharia som en revolution, som vores land ikke ønsker og må afvise og som uforeneligt med det danske demokrati. DDL anser islam som en trussel og har til formål gennem aktivt forsvar at sikre fred og friheder i vores lokalområder. DDL lægger vægt på ytringsfriheden og opfordrer regeringen til at ophæve alle love, der forhindrer ægte ytringsfrihed, herunder ophævelse af racismeparagraffen. Undersøgelsen peger på, at DDL rekrutterer gennem personlige netværk samt via internettet. Som den engelske moderorganisation bruger gruppen typisk kontroversielle islam-relaterede begivenheder som PR. Organisationen Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) er i undersøgelsesperioden registreret for aktiviteter i København. DNSB blev ifølge foreningen selv stiftet i 1984 og opfatter sig selv som efterfølgeren til Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, der så sig selv som en dansk udgave af Hitlers Nationalsozialistiche Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP). Efter et formandsskifte i 2011 synes bevægelsen svækket, idet ledende medlemmer brød ud og i stedet dannede Danskernes Parti. Det er dog ikke muligt at få oplysninger om det nuværende medlemstal. Bevægelsen ser sig selv som landsdækkende med hovedkvarteret på Midtsjælland, men vi har kun registreret aktiviteter i København i forbindelse med denne kortlægning. DNSB beskriver sig selv som en politisk organisation med det formål at bevare den danske nations sundhed og sikre landet mod forurening, både biologisk og anden forurening. Bevægelsen beskriver sig i stor udstrækning som en nationalistisk organisation, hvor forskellen er de eksplicitte referencer til racelære, som det praktiseredes i 1930 erne. I modsætning til de højrenationale grupper, vi har identificeret i denne kortlægning, anfører organisationen desuden, at de vil skabe en samfundsomvæltning i forlængelse af Adolf Hitlers ideologiske program. Organisationen nævner særligt Hitlers genoprettelse af Tyskland efter 1933.

15 I forbindelse med branden på Frihedsmuseet i 2013 beskriver organisationen modstanden mod nazismen som en skam. Mere nutidigt ser organisationen især truslen komme fra Enhedslisten og autonome, som formodentligt betragtes som organisationens direkte modstandere på gadeplan. DNSB er organiseret med en formand og har medlemsbladet Fædrelandet. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om bestyrelse og afdelinger. Rekruttering synes at foregå via organisationens Facebook-gruppe, som er aktiv, og hvor det er muligt at melde sig ind. Krav for medlemskab er, at man tilhører, hvad de forstår som den hvide race og har forståelse for dennes biologiske betydning. Foreningens internethjemmeside er uvirksom. Foreningen har indtil 2011 haft egen radiostation, Radio Oasen, som nu synes inaktiv. Organisationen har et tilknyttet band, Legion Dänemark, som blandt andet udsender deres musik på YouTube. Der er forsøg på at rekruttere til sociale arrangementer med musik, og der findes flyers og klistermærker til gadeaktioner. Ud over i København har Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) aktiviteter på Sydsjælland og Lolland-Falster, Fyn og i Østjylland. SIAD er både en organisation og et politisk parti. Formanden stiftede i 2007 først den internationale organisation Stop Islamization of Europe og siden den danske afdeling heraf. På baggrund af undersøgelsens metoder har vi ikke opnået viden om medlemstallet. Demonstrationer, som ofte afholdes sammen med andre, synes højst at trække omkring 50 personer. Undersøgelsen peger på, at SIAD er mest aktive i Jylland, hvor de stillede op til kommunalvalget i to kommuner i Ideologisk kan SIAD betegnes som en højrenationalistisk antiislamisk gruppe. SIAD betragter sit arbejde som modstandskamp, der primært er rettet mod islam og modstanderne på venstrefløjen (særligt AFA), og der drages paralleller til modstanden mod besættelsen under 2. verdenskrig. SIAD ønsker at forsvare demokratiet og ytringsfriheden og har et mål om, at muslimer skal udsendes fra Danmark. SIAD har en formand og har tilsyneladende også underafdelinger, som det ikke er muligt at få oplyst navnene på i forbindelse med denne kortlægning. Medlemskab sker ved en formel indmeldelse og betaling af et medlemskontingent. Ifølge formanden har medlemmerne alle slags sociale og politiske baggrunde. Rekruttering sker formentlig gen-

16 nem personlige netværk, men man forsøger også at tiltrække nye medlemmer gennem gadeaktioner som demonstrationer og ikke mindst gennem internettet. SIAD er en del af et internationalt netværk med moderorganisationen Stop Islamization of Nations (SION). Organisationens vigtigste internationale samarbejdspartner er Stop Islamization of America, som er den bedst finansierede organisation i verden med de fleste forbindelser til andre organisationer. I Danmark har SIAD et tæt samarbejde med Danish Defence League (DDL). Inden for det højreradikale miljø i København foretages en lang række handlinger. Disse kan nogle gange associeres direkte til bestemte organisationer eller grupperinger. I andre tilfælde er det individer med tilknytning til organisationerne, der udfører handlingerne, og i andre tilfælde drejer det sig om handlinger, der er i tråd med det ideologiske udgangspunkt, ikke mindst den forestillede fare, som udgøres af islam og truslen mod danskheden. Følgende liste indeholder nogle af de handlinger, der udgår fra det højreradikale miljø: At arrangere demonstrationer At deltage i eller arrangere moddemonstrationer At udsende propaganda i form af flyers, kampagner eller på internettet Individuelle overfald eller slagsmål Nedsættende bemærkninger i offentligheden Opstilling til valg. Følgende eksempler udfolder i lidt flere detaljer nogle af de handlinger, der udgår fra det højreradikale miljø i København: Eksempel 1: I 2013 arrangerede Stop Islamiseringen af Danmark demonstrationen Vi er alle jøder. Baggrunden for demonstrationen var diskussioner i medier om diskrimination af jøder. Ifølge SIAD s hjemmeside var formålet: Danmark står endnu en gang op for Danmarks jøder Muslimer skal ikke bestemme, hvem der skal bo i Danmark. Til demonstrationen blev der benyttet danske og israelske flag samt gule stjerner, hvorpå der stod: I dag er vi alle jøder. Demonstrationen gav anledning til en moddemonstration arrangeret af AFA.

17 Eksempel 2: Enkeltindivider med forbindelse til bandegrupperingen AK 81har udført overfald på etniske minoriteter og bruger nationalsocialistiske symboler med referencer til nazismen i Tyskland. Eksempel 3: Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse har ophængt klistermærker, hvorpå der bl.a. står: Raceblanding er folkemord, Racist? Ja!, Bekæmp rød terror og Vågn op. Eksempel 4: I København har personer fra Danish Defence League i 2013 deltaget i en demonstration arrangeret af Nej til moskéer i Danmark, hvor også Danskernes Parti og SIAD deltog. I oktober 2013, i forbindelse med kommunalvalget, udøvede individer med tilknytning til DDL hærværk, idet de nedrev valgplakater under sloganet kommunistfri by. Eksempel 5: Individer associeret med Danmarks Nationale Front har været involveret i håndgemæng med en gruppe sultestrejkende iranske asylansøgere. Aktivister fra DNF har angiveligt heilet og råbt Danmark for danskerne samt været involveret i en efterfølgende slåskamp med de iranske asylansøgere, som blev slået og sparket. I dette kapitel beskriver vi det venstreradikale miljø, herunder organisationer og grupperinger, samt de handlinger, der udgår fra miljøet, som synes inspireret af antidemokratiske eller ekstremistiske holdninger. Vi begynder med at opridse miljøet med fokus på den ideologi, der karakteriserer miljøet, og de grupper og individer, der befolker det. Vi lægger i den sammenhæng også vægt på at fremhæve nogle af de forskelle og konflikter, der karakteriserer miljøet. Derefter kortlægger vi de forskellige grupper og organisationer, som kan siges at være en del af miljøet. Endelig ser vi på de handlinger, der udgår fra miljøet, hvoraf nogle kan associeres direkte med organisationerne, mens andre udføres af enkeltindivider inden for miljøet med forskellige grader af relation til organisationerne.

18 Det venstreradikale miljø som kortlagt i denne undersøgelse repræsenterer først og fremmest antifascistiske, anarkistiske og libertære strømninger. I forhold til den antifascistiske strømning kan vi tale om en form for aktivisme, der fungerer som en modkultur til højrefløjen, hvor en systematisk bekæmpelse af højrefløjen er helt central. De højreradikale kommer derfor til at fremstå som den modpol, de venstreradikale i den antifascistiske strømning orienterer sig mod. Ud over den mere rendyrkede antifascistiske strømning deler det venstreradikale en overordnet anarkistisk ideologi, som kan udtrykke sig i at modarbejde fascisme, nazisme, racisme, sexisme, miljøødelæggelser og homofobi. For det venstreradikale miljø består fjendebilledet af en uretfærdig neoliberal og imperialistisk verdensorden omfattende nationale politiske eliter samt kapitalismen og staten, der opfattes som både repressiv og latent fascistisk (Larsen, 2012: 21-22). I praksis identificeres dette fjendebillede ofte med politiet, der anskues som statens forlængede og repressive arm og i en form for koalition med de politiske modstandere på højrefløjen. Venstreradikale grupper udtrykker som udgangspunkt ikke at være i konflikt med politiet, men er parate til forskellige former for civil ulydighed gennem aktioner for direkte demokrati. Venstrefløjen er som højrefløjen et omskifteligt miljø, hvor grupper og netværk opstår og forgår, hvor medlemmer jævnligt skifter gruppe, og hvor der er et betydeligt overlap af personer, som støtter op om og deltager i hinandens arrangementer, lokalt som andre steder i landet. De grundlæggende ideologier synes at være relativt konstante på en sådan måde, at det er berettiget at tale om et venstreradikalt miljø. Samtidig er der også store holdningsforskelle grupperne imellem og mellem grupperne og enkeltindivider. Centralt i mange af disse uenigheder er synet på og viljen til at benytte vold og udenomsparlamentariske metoder til at opnå erklærede mål (Larsen, 2012: 24). Igen er alle de formelle grupper, vi beskriver nedenfor, imod vold. Volden og andre udenomsparlamentariske metoder er derfor resultat af enkeltindividers handlinger, som udgår fra og nogle gange associeres med grupperne.

19 Ud over de ideologiske fællestræk defineres miljøet også af eksistensen af en række grupperinger som beskrevet ovenfor. I undersøgelsesperioden var der to grupper, der var aktive i København, Antifascistisk Aktion og Libertære Socialister. Det betyder som sagt ikke, at der ikke er flere grupper, men simpelthen at i den periode, der blev undersøgt, var det kun disse grupper, der syntes aktive. I det følgende beskriver vi kort grupperne i forhold til historie, det ideologiske udgangspunkt, organisering og udbredelse samt deres relation til andre grupper i det omfang, det har været muligt at identificere det. Ud over i København er Antifascistisk Aktion (AFA) i undersøgelsesperioden registreret som aktiv i Østjylland, Nordjylland, og Sydøst-, Sydog Sønderjylland, men er klart mest aktiv i Aarhus og København. Ifølge AFA s egen fortælling blev organisationen stiftet i 1992 som reaktion på en bombe i Internationale Socialisters kontor, hvor et af medlemmerne blev dræbt. I det venstreradikale miljø blev bomben opfattet som et højreekstremistisk attentat. AFA synes først og fremmest at være en såkaldt ad hocgruppe, som primært virker kontra-aktionært: Medlemmerne samles på baggrund af episoder, hvor de oplever, at der er et behov, fx i form af påkrævet modstand mod højreekstremistiske grupper. AFA s erklærede mærkesag er således kampen imod fascisme, nazisme og racisme, som de har ført i ca. 20 år. Der er ingen tilgængelige oplysninger om AFA s størrelse. Organisationen kan samle omkring 500 demonstranter, men dette skønnes ikke at være udtryk for medlemstallet, da AFA typisk blot er arrangør, og en bred skare af personer møder op til arrangementerne. Der er en ligelig kønsfordeling ved arrangementerne, og de fleste er mellem år. AFA s base er placeret i København, men organisationen står for arrangering af og deltagelse i demonstrationer over hele landet. AFA beskriver ikke gruppens organisering, men linker på deres hjemmeside til en lang række antifascistiske organisationer, som interesserede opfordres til at sætte sig i kontakt med. AFA arbejder sammen med venstrefløjsorganisa-

20 tioner over hele landet. Aktionsformerne bestemmes af de konkrete deltagere og afhænger af sag og sted. AFA er tilknyttet sms- og Facebook-kæden ALERTA, hvor der udveksles oplysninger om de højreekstremistiske gruppers aktioner. Kæden er opstået i kølvandet på det, som AFA ser som de højreradikale gruppers frygt for AFA s moddemonstrationer. På baggrund af undersøgelsen fremgår det, at AFA mener at have foranlediget en strategiændring blandt de højreradikale grupper, således at disse nu udfører aktioner, der ikke på forhånd er meldt ud, fx spontane uddelinger af flyers eller lignende. ALERTA har til formål at varsle AFA-aktivister i den forbindelse, så de kan rykke ud med det samme. AFA har endvidere en tæt forbindelse til nyhedssiden projektantifa.dk, hvis formål er at bekæmpe fascismen, og som annoncerer AFA s aktiviteter, men som drives uafhængigt af AFA af en selvstændig redaktionsgruppe. Projekt Antifas Facebook-side gør reklame for AFA s aktiviteter, men understreger samtidig, at de blot låner deres Facebookside ud til AFA. AFA har desuden forbindelse til Researchkollektivet REDOX.. Internationalt står AFA i forbindelse med et antal antifascistiske organisationer, blandt andet i Sverige, Finland, Tyskland, Belgien og Holland. Rekruttering sker både via netværk, ved arrangementer, koncerter, fester og demonstrationer samt via internettet. Der er tale om en lille og elitær gruppe, hvis medlemmer ofte rekrutteres fra den øvrige venstrefløj efter en vurdering af deres troværdighed og brugbarhed (Larsen, 2011: 25). Samtidig er det også klart, at AFA sjældent har fuld kontrol med de handlinger, der udføres til de arrangementer, de organiserer. Ifølge interviews med aktivister tilknyttet AFA, så legitimeres eventuelle voldelige aktiviteter med, at de handler i selvforsvar. På deres hjemmeside tager AFA afstand fra vold. Som i tilfældet med andre grupper og organiseringer kortlagt i denne rapport er der således en modsætning mellem gruppens officielle holdning til vold og enkeltmedlemmers individuelle handlinger. Libertære Socialister (LS) blev stiftet i Der er ingen tilgængelige oplysninger om medlemstallet. LS har lokalafdelinger i Aalborg, Østjylland og København. LS beskriver sig som en føderation af selvstændige lokalgrupper, der har til formål at: fremme kampen for den libertære

21 socialisme: et statsløst socialistisk rådssamfund baseret på føderalisme og direkte demokrati. Libertære Socialister ønsker en politisk platform, der muliggør en slagkraftig, revolutionær og libertær socialistisk føderation. I omtalen af det revolutionære aspekt gives der udtryk for, at bevægelsens mål ikke kan nås gennem de etablerede demokratiske samfundsinstitutioner, men kræver en social revolution. LS er en organisation med medlemskab, der forventes at deltage aktivt. LS udgiver bladet Direkte Aktion. Der rekrutteres gennem internettet og aktioner samt gennem personlige netværk. LS arbejder sammen med andre grupper, fx afholdt de revolutionært 1. maj sammen med AFA. LS indgår i et internationalt samarbejde som en del af anarkismonetværket. Bevægelsen er med til at drive webportalen Anarkismo.net og forummet Anarchist Black Cat. Inden for det venstreradikale miljø foretages en række forskellige handlinger, som ligger i tråd med det ideologiske udgangspunkt. Handlingerne kan nogle gange associeres direkte til bestemte organisationer eller grupperinger. I andre tilfælde er det individer med tilknytning til organisationerne, der udfører handlingerne, og i andre tilfælde drejer det sig om handlinger, der er i tråd med det ideologiske udgangspunkt, ikke mindst den forestillede fare, som udgøres af fascismen specifikt og det kapitalistiske system mere generelt. Ydermere kommer individer fra det venstreradikale miljø ofte i direkte konflikt med højrefløjsaktivister, ikke mindst fordi venstrefløjsaktivisterne bevidst søger at hindre højrefløjen i at udføre aktioner. Følgende liste indeholder nogle af de handlinger, der udgår fra det venstreradikale miljø: Enkeltmedlemmers individuelle chikane eller trusler mod tidligere og nuværende højreradikale samt disses personlige relationer. Indsamling af informationer om højrefløjsgrupperinger og organisationer samt disses medlemmer, herunder fotografering af møder og demonstrationer, deltagelse i retsmøder, medieresearch. Propaganda på internettet og plakatkampagner (fx mod organisationer eller enkeltpersoner i det ekstreme højrefløjsmiljø). Individuelle overfald på og trusler mod politiske modstandere.

22 Deltagelse i og arrangering af demonstrationer eller moddemonstrationer. Følgende eksempler udfolder i lidt flere detaljer nogle af de handlinger, der udgår fra det venstreradikale miljø i København: Eksempel 1: AFA sættes i forbindelse med systematisk chikane af Danskernes Parti i forbindelse med kommunalvalget. Eksempel 2: En tidligere aktivist, interviewet til undersøgelsen, legitimerer diverse lovovertrædelser. Det revolutionære arbejde var en livsstil, og derfor kunne han ikke have arbejde. Han levede af berigelseskriminalitet og havde deltaget i et bankrøveri. Desuden har han besat huse, kastet med æg efter politikere og været i slåskamp med både højreradikale og politiet. Eksempel 3: De fleste af AFA s aktiviteter tager form af protester eller moddemonstrationer mod arrangementer organiseret af højrefløjen med det formål at fordrive de højreradikale fra gaderne. Eksempel 4: I marts 2012 stod AFA bag en blokering af indgangen til Venstres Ungdoms lokaler for at forhindre formanden for Danskernes Parti adgang til et debatmøde mellem ham og VU. Ifølge Projekt Antifa var der ikke bare tale om en symbolsk protest, men en direkte fysisk blokade. Eksempel 5: AFA har afholdt et 1. maj-arrangement i samarbejde med Libertære Socialister (Revolutionær 1. maj) med ca. 500 deltagere. I Fælledparken står Revolutionær 1. maj ifølge Modkraft for aktionen, hvor individer smider æg og en røgbombe efter Frank Jensen (S) og Annette Wilhelmsen (SF) ved deres 1. maj- taler. Eksempel 6: 150 personer fra det autonome miljø tog, efter et møde indkaldt af AFA, til et butikscenter, hvor DDL delte pebernødder og løbesedler ud. De ca personer fra DDL fik politibeskyttelse og måtte eskorteres væk, da de blev angrebet, og der blev smidt ting efter dem. Eksempel 7: Libertære Socialisters hjemmeside indeholder hovedsageligt oplysning og demonstrationer, men også indirekte opfordring til civil ulydighed for at ændre på samfundet under begrebet militans.

23 I dette kapitel beskriver vi det islamistiske miljø, herunder organisationer og grupperinger, samt eksempler på handlinger, der udgår fra miljøet, som kan siges at være motiverede af antidemokratiske og/eller ekstremistiske holdninger. Med særligt fokus på København begynder vi med at opridse miljøet med fokus på den ideologi, der karakteriserer miljøet, og de grupper og individer, der befolker det. Vi lægger i den sammenhæng også vægt på at fremhæve nogle af de forskelle og konflikter, der karakteriserer miljøet. Derefter kortlægger vi de forskellige grupper og organisationer, som kan siges at være en del af miljøet. Endelig ser vi på de handlinger, der udgår fra miljøet, hvoraf nogle kan associeres direkte med organisationerne, mens andre udføres af enkeltindivider inden for miljøet med forskellige grader af relation til organisationerne. Det islamistiske miljø, som identificeret i denne kortlægning, kan overordnet siges at indeholde tre forskellige strømninger, som individerne i de tilknyttede grupperinger og organisationer på forskellig vis handler efter eller shopper imellem. Den første strømning kan beskrives som en puritansk form for islam kendt som salafisme, som fokuserer på at disciplinere selvet i forhold til Gud samt missionering. Den anden strømning fokuserer på forhold, der ligger uden for landets grænser, især i Mellemøsten. Den tredje strømning fokuserer på uretfærdigheder i det danske samfund, især mod muslimer og andre etniske minoriteter. Denne tredeling er ideologisk mere end handlingsorienteret, hvor fokus ligger på, hvilket objekt indsatsen er rettet mod. Det vil altså sige, at vores opdeling er struktureret efter det ideologiske objekt, som strømningen retter sig mod selvet, uretfærdighed uden for Danmark og uretfærdighed inden for Danmark. De tre strømninger gennemgås mere detaljeret i hovedrapporten. Grupperinger og enkeltindivider, som hver især følger eller bevæger sig på tværs af disse tre strømninger, peger på meget forskellig vis på eksistensen af et overordnet islamistisk miljø i Danmark. Paradoksalt nok er de tre strømninger ofte i skarp konkurrence med hinanden og grundlæggende imod hinanden (Jensen & Østergaard, 2011). For eksempel er der diskussioner om, hvordan, i hvilket omfang og med hvilke

24 konsekvenser den demokratiske styreform og danske liberale demokratiske standarder står i modsætning til tawhid, dvs. troen på Guds enhed. 2 Dog synes de fleste af de organisationer og enkeltindivider at ønske at erstatte den eksisterende verdensorden med en anden islamisk samfundsorden. At dette ønske er utopisk, er de interviewpersoner, vi har interviewet til denne kortlægning, på det rene med, og derfor optager det dem ikke i deres religiøse praksis eller generelle forhold til det danske demokrati. Geografisk virker miljøet splittet. I en vis modsætning til både det højre- og det venstreradikale miljø, så viser undersøgelsen af den mere organiserede del af det islamistiske miljø store geografiske forskelle mellem Østdanmark og Vestdanmark, hvor København tilhører det østdanske miljø, der domineres af for eksempel Hizb ut-tahrir. Et særdeles prekært spørgsmål og kilde til konflikter er eksistensen af individer, som bruger vold eller er kriminelle. Alle de organisationer og grupperinger, vi kortlægger nedenfor, er åbent imod vold. Ikke desto mindre er der enkeltindivider, som på forskellig vis sympatiserer med de ideologiske grundantagelser inden for miljøet, som er medlemmer af bander eller kriminelle grupperinger. Disse bander eller kriminelle grupperinger er i stigende grad begyndt at indflette islam i deres retorik, såvel på nettet og i de sociale medier som i enkeltmedlemmers legitimering af forskellige typer af voldelige eller ulovlige aktiviteter og opgør. Et eksempel herpå er banden Loyal to Familia (LTF), som er aktive i København. LTF udtrykker, at de har følt sig ekskluderet af samfundet gennem oplevelser af racisme og diskrimination, ikke mindst fra politiets side, og det er herudfra, deres handlingsmønster skal forstås. Søgen efter mening inden for den religiøse forståelsesramme har ofte tendens til at blive omformet til en retorik omkring uretfærdighed og racisme mod muslimer i Danmark eller Vesten og dermed en moddiskurs mod det danske majoritetssamfund og politik over for det muslimske minoritetssamfund. Denne fornemmelse af uretfærdighed italesættes typisk med en blanding af elementer, hvor referencer til islam står centralt. Således skriver LTF på deres hjemmeside, at Må Allah give styrke til din familie og Må Allah Subhanahu wa ta ala være med vores afdøde bror. De konflikter, de har med deres omgivelser, sættes ofte ind i en civilisationskamp. For eksempel siges det Hvis I skal åbne ild, så ram deres Kuffar (vantro) og ikke vores muslimske brødre. Tilsvarende retorik 2. For uddybning, se hovedrapporten.

25 kan findes hos en række andre bander som La Raza, som er aktive i København og på Vestegnen. I denne kortlægning underkastes disse grupper ikke en selvstændig analyse. Vi bemærker dog, at der er ideologiske og kulturelle elementer i det islamistiske politiske miljø, der af enkeltindivider og kriminelle grupperinger bruges til at legitimere voldelige og kriminelle handlinger og til at sammensætte en identitet, der fremhæver modsætningen til det liberale demokrati og det danske samfunds uretfærdige kamp mod islam. Det skal understreges, at deres tilstedeværelse inden for det islamistiske miljø ikke på nogen måde retfærdiggøres af grupper, vi kortlægger nedenfor, og som udgør den mere organiserede del af miljøet. Disse organisationer er generelt optaget af lov og orden og ser som oftest islam som løsningen på bandeproblemerne og ikke banderne som en del af eller agerende for islam. En del af deres missionering handler således om at redde personer fra bandenetværk fra en kriminel løbebane og via islam at få dem ind på rette spor. Snarere end at pege på det modsætningsfyldte i, at disse grupperinger tiltrækkes af et islamistisk miljø, som i så høj grad tager afstand fra bandernes handlinger, ulovligheder eller måde at italesætte og forstå islam på, ser vi dette som en illustration af, hvor komplekst og konfliktfyldt det islamistiske miljø er, også i København. Et andet element, der voldsomt komplicerer og splitter det islamistiske miljø, er forholdet til uretfærdigheder uden for Danmark. Selv om der er enkeltindivider, der støtter fx Al-Shabaab, ønsker ingen af de somaliske foreninger, vi har talt med, at blive identificeret med den somaliske organisation. Et andet og endnu mere betændt emne i det undersøgte tidsrum er de enkeltindivider, der rejser til Syrien for at kæmpe mod det syriske styre. I undersøgelsen har vi først og fremmest identificeret det i forhold til Muslimsk Ungdomscenter Østjylland, men tilsvarende gælder også for andre grupper. For eksempel blev Kaldet til Islams (også gennemgået nedenfor) tidligere talsmand slået ihjel i Syrien. Vi har ingen sikre informationer om, hvilke fraktioner i Syrien disse enkeltindivider har været i forbindelse med, og der kan ikke drages konklusioner om deres handlinger på baggrund af undersøgelsens datamateriale. Det viser, at strømninger ikke entydigt kan sammenkædes med organisationer, men at enkeltindivider og grupperinger sammensætter elementer fra de forskellige strømninger på en mere ad hoc basis og udfører handlinger, der betragtes med stor uro både inden for miljøet og i den bredere danske offentlighed.

26 Ud over de ideologiske fællestræk defineres miljøet også af eksistensen af en række grupperinger som beskrevet ovenfor. I undersøgelsesperioden var der flere grupper, der var aktive i København. Det drejer sig om Hizb ut-tahrir, Dawah-bærerne, Dawah-centret og Kaldet til Islam. Det betyder som sagt ikke, at der ikke er flere grupper, men simpelthen at i den periode, der blev undersøgt, var det kun disse grupper, der syntes aktive i København. I det følgende beskriver vi kort de enkelte organisationer og grupperinger i forhold til deres historie, det ideologiske udgangspunkt, deres organisering og udbredelse samt deres relation til andre grupper i det omfang, det har været muligt at identificere relationerne. Ud over København var Hizb ut-tahrir også aktiv på Vestegnen, Nordsjælland, Sydsjælland og Lolland-Falster. Hizb ut-tahrir betyder Frihedspartiet på arabisk. Hizb ut-tahrir er en international organisation, der blev stiftet af Taqi-uddin an-nabhani i 1953 i Jerusalem, som i den forbindelse brød ud af Det Muslimske Broderskab. Hizb ut-tahrir har en skandinavisk afdeling ledet fra København. Hizb ut-tahrir oplyser ikke selv medlemstal, men på baggrund af interviewundersøgelsen fremgår det, at der findes fuldgyldige medlemmer på landsplan, hvoraf størstedelen er i Københavnsområdet. Der er flere, der deltager i Hizb ut-tahrir-arrangementer, uden at være blevet optaget som medlemmer. Hizb ut-tahrir betegner sig selv som et parti, hvis ideologi er islam. En central pointe for Hizb ut-tahrir er netop, at islam og politik ikke kan adskilles, idet de opfatter islam som samfundets styreform. Det erklærede mål er at indføre en global islamisk stat, og sharia bør implementeres i denne stat. Hizb ut-tahrir kan i den forstand beskrives som islamisk forstået som en idé om, at islam er et altomfattende system, og at det er en pligt at indføre en islamisk stat. Hizb ut-tahrir har derimod bibeholdt en kategorisk afvisning af demokrati. Ifølge talsmanden er Hizb ut-tahrirs mærkesager en ændring af samfundsstrukturen i den islamiske verden. I den vestlige verden ønsker Hizb ut-tahrir derimod at opklare, hvad islam står for, og styrke den muslimske identitet blandt muslimerne.

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

OMRÅDENOTAT ANTIDEMOKRATISKE OG/ELLER EKSTREMISTISKE MILJØER PÅ VESTEGNEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

OMRÅDENOTAT ANTIDEMOKRATISKE OG/ELLER EKSTREMISTISKE MILJØER PÅ VESTEGNEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMRÅDENOTAT ANTIDEMOKRATISKE OG/ELLER EKSTREMISTISKE MILJØER PÅ VESTEGNEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD ANTIDEMOKRATISKE OG/ELLER EKSTREMISTISKE MILJØER PÅ VESTEGNEN 2014

Læs mere

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af:

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der sætter tilliden og trygheden under pres i det danske samfund, og som kan bære præg af: I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og

Læs mere

ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK

ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK EN KORTLÆGNING 14:19 14:19 ANTIDEMOKRATISKE OG EKSTREMISTISKE MILJØER I DANMARK EN KORTLÆGNING KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR

Læs mere

HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE

HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE Thisted Kommunes handleplan mod radikalisering Denne handleplan har til formål at give et indblik i de bekymringstegn, der kan være på radikalisering og

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt Antiradikalisering s beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O

Læs mere

Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland.

Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland. Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland. Hensigten er at tilvejebringe viden om omfanget af og

Læs mere

Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland.

Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland. Undersøgelsen er en del af en national kortlægning af antidemokratiskeog ekstremistiske miljøer, hvor denne del retter sig mod Midt-og Vestjylland. Hensigten er at tilvejebringe viden om omfanget af og

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

SSP SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNES STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING HELSINGØR KOMMUNE

SSP SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNES STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING HELSINGØR KOMMUNE SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNES STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING HVAD ER radikalisering? Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Talepapir undervisningsforløb om Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag Niveau F, Lektion 1-6 Indhold Lektion 1... 2 Lektion 2... 5 Lektion 3... 7 Lektion 4... 8 Lektion 5... 9 Lektion

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

1 Sagsfremstilling Frie Danskere bragte artiklen Hizb ut-tahrir og venstreradikale sammen imod For Frihed. Af artiklen fremgår bl.a.

1 Sagsfremstilling Frie Danskere bragte artiklen Hizb ut-tahrir og venstreradikale sammen imod For Frihed. Af artiklen fremgår bl.a. Kendelse afsagt den 20. juni 2017 Sag nr. 17-70-01136 [Klager] mod Frie Danskere [Klager] har klaget til Pressenævnet over de udaterede artikler Hizb ut-tahrir og venstreradikale sammen imod For Frihed,

Læs mere

Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen

Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling BILAG 1 Til Økonomiudvalget Statusnotat vedr. højreekstremisme i Sydhavnen Nedenstående redegørelse af den aktuelle situation med højreekstremisme

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018

Læs mere

Politisk ekstremisme blandt unge i København

Politisk ekstremisme blandt unge i København Politisk ekstremisme blandt unge i København Der snakkes livligt i små grupper i solen foran Kulturhuset på Onkel Dannys Plads, men klokken nærmer sig 9.30 og dagens dialogmøde om politisk ekstremisme

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

POLITISK EKSTREMISME I DANMARK

POLITISK EKSTREMISME I DANMARK POLITISK EKSTREMISME I DANMARK Af mag. art. Chris Holmsted Larsen, Ph.d.-studerende Institut for Kultur og Identitet Roskilde Universitet KOLOFON Af Mag. art. Chris Holmsted Larsen, Ph.d. stud. Institut

Læs mere

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham. Kendelse afsagt den 21. maj 2019 Sag nr. 2019-80-0251 [Klager] mod Ekstra Bladet [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Demonstranter kastede med æg: Kontroversiel politiker eskorteret væk

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

[Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger uden forinden at forelægge oplysningerne.

[Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger uden forinden at forelægge oplysningerne. Kendelse afsagt den 4. september 2018 Sag nr. 2018-80-0115 [Klager] mod Frihedens Stemme [Person 1] har på vegne af [Klager] (herefter [Klager], Pressenævnet) klaget til Pressenævnet over artiklen Den

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Skabelon til indsatsplaner

Skabelon til indsatsplaner Skabelon til indsatsplaner Indsatsplan RADIKALISERING i Handicap Situation En borger er i risiko for at blive radikaliseret. Hvad er radikalisering? Radikalisering betegner en proces, hvorigennem en gruppe

Læs mere

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik?

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? De mange veje, som kan ende i vold med reference til ideologi Ann-Sophie Hemmingsen

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme

Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Kursuskatalog 2018/19 Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Nr. 1, 2019 SIDETAL Forord Velkommen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kursuskatalog, som strækker sig fra foråret

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE

Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE MEDBoRGERNE er en forening, der har til formål at styrke demokratisk handlekraft og aktivt medborgerskab blandt medborgere i Danmark, og derigennem styrke deres

Læs mere

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV

FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV 2007 - nu Foreløbige erfaringer Ca. 250 henvendelser de seneste fire år (15-25 år) Primært islamisme og højreekstremisme (2 tilfælde

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Styrelsen for International Rekruttering og Integration Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Styrelsen for International Rekruttering og Integration Program: Kl. 9.00-9.30 Kl. 9.30-12.00 Kl. 12.00-13.30 Kl. 13.30-14.00 Kl. 14.00-15.15 Kl. 15.15-15.30

Læs mere

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 61 Offentligt Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

[Klager] har klaget over, at Researchkollektivet Redox (Redox.dk) har bragt ukorrekte oplysninger

[Klager] har klaget over, at Researchkollektivet Redox (Redox.dk) har bragt ukorrekte oplysninger Kendelse afsagt den 20. november 2018 Sag nr. 2018-80-0163 [Klager] mod Researchkollektivet Redox [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Martin Henriksen fejrer burkaforbud med nazister bragt

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der er tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber eller

Læs mere

Metodiske faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Sekvens 1: 25 min

Metodiske faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Sekvens 1: 25 min 1 Lektionsplan modul 1-4 Gennemgang af faglige mål, kernestof, lektier og læsefokus. Modul 1 Radikalisering og ekstremisme Faglige mål: Aktualitet og problemstilling: Anvende og kombinere viden fra fagets

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark?

Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? 20. april, 2018 Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? Michael Bang Petersen & Mathias Osmundsen (michael@ps.au.dk / m.osmundsen@ps.au.dk) Arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Aarhus

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre

Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre København Demokratikontoret, v. Stine Strohbach 09/10/13 SOCIALMINISTERIET 09/10/13 2 Oplæggets fem dele: Del 1: Begrebsafklaring Del 2: Ekstremistiske

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

gladsaxe.dk Har du en bekymring for radikalisering eller ekstremisme?

gladsaxe.dk Har du en bekymring for radikalisering eller ekstremisme? gladsaxe.dk Har du en bekymring for...... radikalisering eller ekstremisme? Har du en bekymring for radikalisering eller ekstremisme? Gladsaxe skal være et trygt sted at bo, færdes og vokse op. Derfor

Læs mere

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Ann-Sophie Hemmingsen Grundtvigs Højskole 19/9 2016 Program Hvad taler vi om? Gør vi det unødvendigt

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner i online-sikkerhed, dannelse og webetik Hjælper fagfolk og organisationer med at indtænke

Læs mere

Formandens beretning Netværket af Ungdomsråd 2017

Formandens beretning Netværket af Ungdomsråd 2017 Formandens beretning Netværket af Ungdomsråd 2017 Denne beretning for perioden fra Landsmødet i 2016 til Landsmødet i 2017 har til formål at tegne et billede af arbejdet i organisationen i perioden. Beretningen

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Politiske retningslinjer

Politiske retningslinjer Politiske retningslinjer Retningslinjer for DFUNKs Politiske arbejde Vedtaget af DFUNKs landsbestyrelse 2015 Det politiske arbejde fylder efterhånden mere i DFUNK, og DFUNK har i 2015 fire regionale, politiske

Læs mere

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter Modelcafeen - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer Øvelsens varighed: 30 minutter Formål At styrke elevernes evne til at fortolke og forklare ud fra visuelle modeller.

Læs mere

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror? SKIFTENDE TRUSLER OG FJENDEBILLEDER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - hvad vi føler os truet af og hvorfor vi skaber fjendebilleder Hvad er et trusselsbillede? Et trusselsbillede

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere