1 INDLEDNING: 3 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 3 TEORI 13

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 INDLEDNING: 3 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 3 TEORI 13"

Transkript

1 1 INDLEDNING: PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING: 7 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: IAGTTAGELSESPOSITION: TEORETISKE OVERVEJELSER EMPIRI ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER VED ANVENDELSEN AF NIKLAS LUHMANN ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER VED ANVENDELSEN AF ERNESTO LACLAU 12 3 TEORI BESVARELSE AF 1. SPØRGSMÅL UDDYBENDE OM NIKLAS LUHMANNS SEMANTISKE ANALYSE Semantik Mening Begreb BESVARELSE AF 2. SPØRGSMÅL UDDYBENDE OM ERNESTO LACLAUS DISKURSTEORI Diskursteorien Kritikpunkter INTRODUKTION TIL NEW PUBLIC MANAGEMENT 21 4 REFLEKSIVE OVERVEJELSER ANALYSESTRATEGISKE REFLEKSIONER ANALYSETEKNISKE REFLEKSIONER GYLDIGHED KILDEKRITIK 24 5 ANALYSE: BESVARELSE AF FØRSTE SPØRGSMÅL: PERIODEN FRA START 1980 ERNE OG FREM TIL ÅRTUSINDSKIFTET Semantikken i den private sektor Semantikken i den offentlige sektor Ændringer i skellet mellem offentlig og privat ledelse Forandringer i skellet som følge af New Public Management Konsekvenser som følge af ændringer i skellet mellem offentlig og privat ledelse Fortsatte forskelle mellem offentlig og privat ledelse Opsummering PERIODEN FRA ÅRTUSINDSKIFTET OG FREM TIL I DAG Ledelse som fast ideal Nye ændringer i skellet mellem offentlig og privat ledelse Tilpasning af New Public Management Nye udfordringer for offentlig og privat ledelse Fortsatte forskelle mellem offentlig og privat ledelse Opsummering BESVARELSE AF ANDET SPØRGSMÅL: 53 1

2 5.2.1 TÆNKETANKEN PUBLIC GOVERNANCES ITALESÆTTELSE AF LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Historisk baggrund hvor lang tid har organisationen beskæftiget sig med offentlig ledelse Sammensætning hvem sidder i tænketanken Særlige kendetegn ved den danske ledelsestradition i den offentlige sektor Særlige kendetegn ved den offentlige ledelsesopgave Særlige værdier i den offentlige sektor Ændrede betingelser for ledelse i den offentlige sektor Tænketanken Public Governances syv anbefalinger for ledelse i den offentlige sektor: Opsummering FORUM FOR OFFENTLIG TOPLEDELSES ITALESÆTTELSE AF LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: Historisk baggrund hvor lang tid har organisationen beskæftiget sig med offentlig ledelse Sammensætning hvem sidder i forummet Særlige kendetegn ved den danske ledelsestradition i den offentlige sektor Særlige kendetegn ved den offentlige ledelsesopgave Særlige værdier i den offentlige sektor Ændrede betingelser for ledelse i den offentlige sektor Forum for Offentlig Topledelses ni kodeks for ledelse i den offentlige sektor Opsummering SAMLET OPSUMMERING PÅ ANDEN ANALYSEDEL 69 6 FRA ANALYSE TIL KONKLUSION REFLEKSIVE OVERVEJELSER OM BETINGELSERNE FOR LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 70 7 KONKLUSION 75 8 PERSPEKTIVERING 76 9 LITTERATURLISTE BØGER OG VIDENSKABELIGE ARTIKLER PUBLIKATIONER: AVISARTIKLER FRA DANSKE DAGBLADE OG ØVRIGE KILDEHENVISNINGER: BILAG 1 (INTERVIEW MED LARS KIRDAN, DIVISIONSDIREKTØR I SAS INSTITUTE) 81 2

3 1 Indledning: Der har altid været udøvet ledelse i Danmark, og der har i over 100 år været skrevet og forsket i hvordan ledelse praktiseres (Rennison, 2003). Ledelse er dog indenfor de sidste 25 år særligt blevet sat på dagsordenen i Danmark og betragtes i dag blandt mange iagttagere som midlet hvormed organisationer private som offentlige kan håndtere den stigende mængde af udfordringer og forandringer, de vedvarende bliver mødt med. Der er således både indenfor det offentlige og private kommet fokus på ledelse, ledelse er blevet alment kendt som værende et selvstændiggjort professionaliseret felt (Mogensen, 2000). Der forskes og skrives således om ledelse som aldrig før og der er enighed om, at ledelse har stor betydning for opgaveløsningen - både i den private og offentlige sektor. Finansministeriet skriver således: Ledelse er et afgørende parameter for enhver organisations succes, uanset om der er tale om en privat virksomhed eller en offentlig organisation (Finansministeriet, 2001). Der er store forventninger til de muligheder ledelse giver gennem dets helbredende og problemløsende evner. Ledelse indebærer mange roller for lederne, og det tildeles stor betydning i både offentlige og private organisationer. Derfor forventes blandt andet, at ledelsen både er resultatorienteret, har gode menneskekundskaber, tænker strategisk, formidler en vision, har gode kommunikationsevner, kan samarbejde etc. (Klausen og Pedersen, 2004). Men hvad er ledelse egentlig? Det er der rigtig mange definitioner på med forskellige fokusområder. Når man åbner ledelsesbegrebet op, ses det blandt andet, at der tales forskelligt om ledelse i henholdsvis det offentlige og i det private. Der er i den forbindelse mange forskellige meninger og forestillinger om, hvordan tingene forholder sig. En typisk forestilling er for eksempel, at den private sektor ledes med henblik på at skaffe økonomiske resultater, hvorimod der ofte bliver set anderledes på ledelse i den offentlige sektor, da den offentlige sektor ofte ledes med henblik på at skaffe sociale resultater (Parston og Cole, 2006). Der kan argumenteres for, at det er den private leders ypperste mål, at skabe gode tal på bundlinien og skabe vækst i virksomheden, mens det for den offentlige leder handler om, at skabe gode sociale resultater til gavn for borgerne. Men gør denne forskel, at offentlig og privat ledelse er noget forskelligt? Man kan på den ene side argumentere for, at målene for 3

4 hvilke ting man skal arbejde hen imod, på en række områder er forskellige i den offentlige sektor, sammenlignet med den private sektor, og der dermed også praktiseres en anden form for ledelse i den offentlige sektor. På den anden side kan der argumenteres for, at selvom målene er forskellige, så er der sket så mange forandringer i den offentlige sektor, at man kan italesætte offentlig og privat ledelse som værende ens. Der kan således identificeres to retninger i forståelsen af offentlig og privat ledelse. En retning, der lægger vægt på, at offentlig ledelse er noget unikt og der dermed kan tales om et særligt offentligt ledelsesbegreb, hvor ledelse ikke er det samme som ledelse i det private. Den anden retning har en mere generisk opfattelse af ledelse og peger på, at der er sket ændringer i den måde, hvormed der udøves ledelse i den offentlige sektor, så ledelse må betragtes som ledelse og det er ikke længere relevant, at tale om forskellig ledelse i den private og offentlige sektor. De politiske meldinger ændres løbende, og skiftende krav er derfor et grundvilkår for den særegne offentlige ledelse (Finansministeriet, 2001). Den kompleksitet, der er forbundet med offentlig ledelse, beskrives også med udgangspunkt i den flerdimensionelle bundlinie. Offentlig ledelse skal både tage højde for den økonomiske bundlinie, den sociale bundlinie, den miljømæssige bundlinie, den demokratiske bundlinie osv., hvilket i højere grad er et politisk krav i den offentlige sektor. I den private sektor, tales der også om den flerdimensionelle bundlinie, men det finder dog kun sted, så længe der også er et overvejende økonomisk incitament til stede (Melander, 2008). Der kan således identificeres flere områder, hvor det særlige offentlige ledelsesbegreb skiller sig ud ledelse i den private sektor. 1 Udover at tale om det særlige offentlige ledelsesbegreb, er det relevant at se på de ændringer, der er sket i den måde der praktiseres ledelse i den offentlige sektor. En retning peger på, at selvom opgaveløsningen i den offentlige sektor er unik, i forhold til den private sektor, så er skellet mellem offentlig og privat ledelse blevet mindre og vil måske på sigt blive udvandet. Der stilles i dag en lang række krav til de offentlige ledere, omkring målstyring, økonomi etc. Disse faktorer var tidligere primært forbeholdt private virksomheder, hvor ledere er underlagt ejernes krav om, at skabe økonomiske resultater og drive virksomheden økonomisk rentabelt med fokus på vækst (Melander, 2008). 1 De præsenterede eksempler er blot et udsnit, og har til formål, at skitsere nogle af de argumenter, som diskussionen mellem offentlig og privat ledelse tager udgangspunkt i. 4

5 For at undersøge hvilke faktorer der gør sig gældende i denne udvikling, er det relevant at se på udviklingen gennem de seneste årtier. I denne periode har offentlige organisationer været under store forandringer og moderniseringer (Kettl, 2007). En lang række af disse forandringer og moderniseringer falder ind under betegnelsen New Public Management (NPM), som repræsenterer et nyt syn på offentlig styring og ledelse ud fra en traditionel økonomisk logik. (Melander, 2008). Den offentlige sektor manglede i start 1980 erne værktøjer til at styre de offentlige budgetter, og der var samtidig en utilstrækkelig servicekvalitet og performance i den offentlige sektor. Der blev som følge af dette introduceret en lang række styringsteknologier 2, der tog udgangspunkt i ledelse (Greve, 2002). Det var et af hovedelementerne, at forandringer i den offentlige sektor skulle tage udgangspunkt i en introduktion af styringsværktøjer, med inspiration fra den private sektor. Men samtidig skulle man forsøge, at få ledere fra det private erhvervsliv ind i den offentlige sektor, da ledere fra den private sektor gennem deres mere markedsorienterede tilgang til ledelse, også ville kunne gøre den offentlige sektor mere effektiv (Melander, 2008). Introduktion af NPM har også medført negative reaktioner, hvilket er blevet mere synligt de senere år. Den kritiske tilgang peger på, at styringsværktøjer har medført en række utilsigtede konsekvenser, hvor kontrol i værste fald har fortrængt lederskabet. De rationelle styringsformer stjæler ledernes opmærksomhed og fokus rettes primært mod det, som udadtil kan måles, vejes og legitimeres. Dette er til skade for de formål, som de rettelig skulle tilgodese: kvalitets udvikling, personalestyring, brugerorientering og performanceforbedringer (Melander, 2008) Der kan argumenteres for, at det kan være svært at få denne NPM tankegangen til at passe sammen med den traditionelle bløde danske ledelsestradition. Det kan også diskuteres, hvorvidt NPM egner sig til værdiproduktion, i den form den offentlige sektor er bygget op. 2 Eksempler på styringsteknologier kan være: regelstyring, planstyring, decentral økonomistyring, værdistyring, kvalitetsstyring, projektstyring, bestiller-udfører-modeller, benchmarking, miljøstyring, det sociale indeks og udlicitering (Thygesen i Pedersen, 2007) 5

6 Som jeg har været inde på, står den offentlige sektor over for en række udfordringer om, hvordan ledelse skal praktiseres i den offentlige sektor. Man kan diskutere, hvordan skellet mellem ledelse i den private og offentlige sektor har ændret sig over tid, som følge af de ændringer den offentlige sektor har været gennem, efter der er introduceret NPM. Det er tydeligt, at der er stor forskel på de udfordringer, den offentlige sektor står over for i dag, sammenlignet med for godt 25 år siden. I dag fylder ledelse meget og der er fokus på de ledelsesmæssige udfordringer. En væsentlig forskel fra tidligere er, at flere private virksomheder interesserer sig for, hvordan offentlig ledelse praktiseres. I 1980 erne blev der første gang gennemført udlicitering af opgaver for den offentlige sektor. Dengang var udgangspunktet, at private virksomheder kunne byde på opgaver for den offentlige sektor, hvorefter opgaven blev styret ud fra private markedsøkonomiske ledelsesprincipper, mens målsætninger og kvalitetskrav blev nedfældet i en kontrakt, der var defineret af det offentlige sektor (Andersen, 1996). Udgangspunktet for udlicitering var, at den private virksomhed skulle løse opgaven, som en hvilken som helst anden opgave virksomheden udførte. Udlicitering anvendes stadig i stort omfang i den offentlige sektor. Særligt i takt med den teknologiske udvikling, er der en tendens til, at den offentlige sektor har svært ved at løse opgaver der kræver specifikke kompetencer. Disse opgaver løses med hjælp fra private virksomheder, der har særlige kompetencer inden for specifikke fagområder, såsom IT etc. Den offentlige sektor er blevet et stort marked for private virksomheder. En interessant tendens, som følge af den udvikling, er, at private virksomheder i større omfang interesserer sig for, hvordan den offentlige sektor praktiser ledelse En række private konsulentfirmaer har således udgivet artikler og rapporter om offentlig ledelse. Disse bidrag, til diskussion om offentlig ledelse, er udtryk for, at den offentlige sektor har gennemgået en stor udvikling gennem de seneste godt 25 år, hvor spændingsfeltet mellem offentlig og privat også har ændret sig markant. Denne indledende diskussion omkring ledelse i den offentlige sektor viser, at der er mange forskellige meninger om, hvordan den ledelse i den offentlige sektor vil udvikle sig i årene fremover Jeg finder denne diskussion interessant, der er, som beskrevet, en række faktorer af historisk karakter, der gør offentlig ledelse til en unik genstand, som er karakteriseret af 6

7 normer og værdier. Disse faktorer er de senere år blevet udfordret af en række nye initiativer og tendenser, som stiller den offentlige sektor over for en række udfordringer. Offentlig ledelse er et bredt felt, der kan iagttages fra mange forskellige perspektiver. Formålet med dette speciale er at undersøge en del af dette felt, hvilket leder til problemformulering for projektet: 1.1 Problemstilling og problemformulering: I lyset af indledningen er den overordnede interesse med dette projekt at undersøge: Hvordan fremstår betingelserne for ledelse i den offentlige sektor i dag?. Denne undersøgelse tager udgangspunkt i to spørgsmål. Den ene analyse skal undersøge skellet mellem offentlig og privat ledelse med fokus på NPM. I denne problematik lægger der ikke blot en interesse i at undersøge, hvordan skellet ser ud i dag. Jeg ønsker også at belyse, hvordan skellet mellem offentlig og privat ledelse har udviklet sig over de sidste godt 25 år, som følge af, at der er introduceret NPM. Den anden analyse tager udgangspunkt i en nutidig periode, da jeg ønsker at undersøge, hvordan offentlig ledelse italesættes af en privat og offentlig organisation. I denne analyse vil jeg belyse, hvordan to organisationer, der begge beskæftiger sig med offentlig ledelse, italesætter offentlig ledelse ud fra deres udgangspunkt som privat og offentlig organisation. Specialet følger derfor to spor: et diakront og et synkront. Det diakrone er en semantisk, historisk ledelsesanalyse af skellet mellem offentlig og privat ledelse fra start 1980 erne og frem til dag. Jeg skitserer udviklingen af skellet mellem offentlig og privat ledelse, fra der først blev introduceret NPM og frem til i dag. Med den synkrone analyse lægger jeg et snit i slutningen af den semantiske analyse. Her iagttager jeg, med udgangspunkt i Ernesto Laclau s diskursteori, hvordan offentlig ledelse italesættes, hvilket vil blive belyst gennem en analyse af en offentlig og privat organisations italesættelse af offentlig ledelse. Jeg vil i det følgende præsentere og uddybe de to underspørgsmål, der danner rammen om analysen: Det første spørgsmål lyder således: 1. Hvordan påvirkes skellet mellem offentlig og privat ledelse af, at der introduceres NPM? 7

8 Det første spørgsmål ønskes besvaret gennem en semantisk historisk analyse, hvor genstanden er skellet mellem offentlig og privat ledelse gennem en periode fra start 1980 erne 3 og frem til i dag, med fokus på, hvordan offentlig ledelse påvirkes af, at der introduceres NPM i den offentlige sektor. Den semantiske analyse former ledeforskellen kondenseret mening/mening. Jeg vil således undersøge, hvordan mening omkring skellet mellem offentlig og privat ledelse kondenseres i semantiske former, der skaber et begrebsreservoir for kommunikation. I den forbindelse iagttager jeg forskeres, journalisters, politikeres, lederes og konsulenters iagttagelser af skellet mellem offentlig og privat ledelse med fokus på NPM, i perioden fra start 1980 erne og frem til i dag. Ud fra de resultater jeg kommer frem til i den semantiske ledelsesanalyse, vil jeg i næste analyse undersøge, hvordan offentlig ledelse italesættes af en offentlig og privat organisation gennem en nutidig undersøgelse. Dette leder frem til næste spørgsmål: 2. Hvordan italesættes offentlig ledelse af en privat og offentlig organisation? Ud fra Ernesto Laclaus diskursteori vil jeg i denne analyse belyse, hvordan offentlig ledelse italesættes gennem to organisationer, der hver især beskæftiger sig med offentlig ledelse, men med hvert sit udgangspunkt, da den ene organisation repræsenterer en privat organisation, mens den anden organisation repræsenterer en offentlig organisation. Formålet er at undersøge den hegemoniske kamp om fiksering af mening, inden for feltet offentlig ledelse. Jeg vil således iagttage, hvordan den private organisation, SAS Institute 4, gennem tænketanken Public Governance, italesætter offentlig ledelse. Deres opfattelse af offentlig ledelse skal sættes i forhold til den offentlige organisation, Forum for Offentlig Topledelse 5, der gennem deres bog Kodeks for god offentlig topledelse kommer med deres bud på, hvordan offentlig ledelse bør praktiseres i Danmark. Fokus i denne analyse er rettet mod, hvordan de to organisationer iagttager offentlige ledelse, og hvordan de forsøger at påvirke ledelsesbegrebet. Jeg har i forbindelse med denne analyse valgt fem emner ud omkring offentlig ledelse, som vil blive analyseret i to separate analyser. Formålet med analysen er at 3 Med start 1980 erne henvises til de finanspolitiske ændringer der skete i denne periode, primært introduktion af moderniseringsprogrammet. 4 SAS Institute er en software virksomhed, der beskæftiger sig med konsulent-ydelser inden for den private og offentlige sektor. Tænketanken Public Governance administreres og faciliteres af SAS Institute. 5 Forum for Offentlig Topledelse er et fælles ledelsesprojekt for topledere på tværs af den offentlige sektor i Danmark, som er igangsat af KL, Danske Regioner og Finansministeriet. 8

9 skabe et overblik over hvilken logik, der ligger bag den mening, der forsøges sedimenteret af de to organisationer. Jeg vil på baggrund af dette etablere en forståelse for hvilke ækvivalenskæder, der bliver skabt omkring begreberne. Analysen skal således forsøge at svare på, hvilken betydning de to organisationer lægger i begrebet offentlig ledelse. 2 Analysestrategiske overvejelser: Ved besvarelsen af den valgte problemstilling er der foretaget en række analysestrategiske valg, der har indvirkning på opgavens udformning. Valgene dækker både det teoretiske, men også det empiriske, hvor der er blevet foretaget afgræsninger af hensyn til projektets omfang. I dette afsnit skitseres projektets fremgangsmåde til besvarelse af den valgte problemformulering, herunder beskrives betydningen af den pågældende fremgangsmåde. 2.1 Iagttagelsesposition: På baggrund af Niels Åkerstrøm Andersen vælger jeg, at placere det samlede analysestrategi indenfor det konstruktivistiske videnskabsparadigme (Andersen, 1999), hvor det er et grundlæggende epistemologisk princip, at fænomener/begreber ikke har en fastlåst betydning, men kan forandre sig over tid. Denne opfattelse af verden er inspireret af det konstruktivistiske perspektiv. Som Niels Åkerstrøm Andersen skriver: Samfundsvidenskaberne står for tiden i konstruktivismens tegn. (Andersen, 1999; s. 9). Konstruktivismens indtog medfører, at man opgiver tidligere tiders videnskabsidealer om sandhed, universalitet og absoluthed, og i stedet tager udgangspunkt i, at fænomener og begreber er historisk og socialt betingede og derfor fremstår som noget forskelligt afhængigt af tiden og socialiteten (Collin, 2003). Med dette konstruktivistiske udgangspunkt er skellet mellem offentlig og privat ledelse derfor ikke et statisk fænomen, men tager form afhængig af hvem der italesætter det hvordan og hvornår. Jeg vælger i den semantiske ledelsesanalyse først at se på den semantiske konstruktion af skellet mellem offentlig og privat ledelse gennem de sidste godt 25 år, der belyser, hvordan skellet mellem offentlig og privat ledelse har forandret sig over tid med fokus på NPM. Dernæst vil jeg undersøge to organisationers nutidige italesættelse af offentlig ledelse. Udover en dynamisk opfattelse af fænomener/begreber har konstruktivismen det udgangspunkt, at et fænomen eller begreb, der almindeligvis opfattes som uafhængigt eksisterende, i virkeligheden er konstrueret gennem menneskers tænkning, sprog og sociale praksisser (Collin, 2003). Afhængigt af hvem der iagttager og benytter fænomenerne/begreberne, 9

10 tillægges de altså også forskellig mening og værdi. Virkeligheden afhænger altså af den, der iagttager den. Virkeligheden, og dermed også de begreber og fænomener denne indeholder, er således ikke essens, men emergens, der konstant er på spil i iagttagerens konstruktion af verden (Rennison, 2003). 2.2 Teoretiske overvejelser Med valget af Niklas Luhmanns semantiske analyse og Ernesto Laclaus diskursteori har jeg afgrænset mig fra en række andre potentielle diskursteoretikere. Jeg kan bl.a. nævne Michel Foucault. Michel Foucault har bl.a. en vidensarkæologisk analyse, der gennem en undersøgelse af dokumenter redegør for etableringen af diskursformationer (Andersen, 1999). Dette gøres gennem en analyse, hvor der fremanalyseres subjekt- og objektpositioner, samt begrebsnetværk, efterfulgt af en definering af den overordnede strategi for diskursen (Ibid.). Anvendelsen af Luhmann s semantiske analyse bunder i, at hans teoriapparat giver mulighed for at undersøge, hvorledes semantiske begreber meningskondenseres gennem aktualiseringer og potentialiseringer (Ibid.). Anvendelsen af Ernesto Laclaus diskursteori bunder i, at hans diskursteori defineres som en politisk diskursteori (Ibid.). Han har således indarbejdet forståelse for subjekter og indført den politiske subjektivitet 6. Laclau har ligeledes en forståelse for at sociale aktører har en central betydning i konstruktionen af diskurser og ikke mindst ved sedimenteringen af institutioner (Laclau og Mouffe, 2002). 2.3 Empiri I den semantiske analyse af skellet mellem offentlig og privat ledelse med fokus på NPM, iagttager jeg, de forskellige journalisters, forskeres, politikeres, lederes og konsulenters iagttagelser af offentlig, NPM og til dels privat ledelse. Jeg er således tredje ordens iagttager. Jeg er derved i stand til at se de iagttagedes blinde pletter samtidig med, at jeg er bevidst om, at mine iagttagelser også indebærer blinde pletter. Mit udgangspunkt har først og fremmest været, at finde relevant faglitteratur om emnet offentlig ledelse og NPM ud fra et dansk perspektiv. Jeg har i begrænset omfang søgt faglitteratur om privat ledelse, hvilket primært vil blive præsenteret i form af illustrationer. Denne empiri er suppleret med diverse artikler, rapporter og publikationer fra interessenter, der beskæftiger sig med offentlig ledelse, og til dels privat ledelse. Ydermere har jeg søgt 6 Dette vil blive forklaret mere uddybende under afsnit 3, Teori. 10

11 efter avisartikler, debatindlæg og kronikker om offentlig ledelse, for at få så mange forskellige synspunkter frem som muligt. Mit udgangspunkt for den indsamlede empiri har været, at tage udgangspunkt i offentlig ledelse iagttaget ud fra et dansk perspektiv. Jeg afgrænser derfor mit empiriske materiale fra at anvende forskerbidrag med internationale perspektiver på offentlig ledelse. Der er dog steder i min analyse, hvor jeg inddrager internationalisering, globalisering og EU, men det er kun i forhold til, hvordan offentlig ledelse i Danmark påvirkes af disse perspektiver. I den aktuelle ledelsesanalyse iagttager jeg, hvordan offentlig ledelse italesættes i en nutidig analyse. Jeg belyser to organisationer, der hver især repræsenterer en offentlig og privat organisation, der beskæftiger sig med offentlig ledelse. Jeg er dels anden ordens iagttager, da jeg, gennem supplerende interview, iagttager, hvordan SAS Institute italesætter offentlig ledelse. Jeg er primært tredje ordens iagttager, da jeg gennem tekstanalyse iagttager, hvordan tænketanken Puclic Governance og Forum for Offentlig Topledelse italesætter offentlig ledelse gennem rapporter og bøger. Tænketanken Public Governance er repræsentant for en privat organisation, da tænketanken administreres og faciliteres af SAS Institute. Forum for Offentlig Topledelses er repræsentant for en offentlig organisation, da forummet består af KL, Danske Regioner og Finansministeriet. Begge organisationer har udgivet rapporter og bøger om offentlig ledelse. Dette materiale vil, udover interview, danne grundlag for min analyse. Mit empiriske materiale for anden analyse er således alle rapporter og bøger de to organisationer har udgivet om offentlig ledelse. Jeg har dog måtte træffe en række analysestrategiske valg, for at finde frem til de emner ved de to organisationers italesættelsen af offentlig ledelse, der danner grundlaget for min analyse. 7 Jeg har derfor valgt specifikt at belyse fem emner inden for de to organisationers italesættelse af offentlig ledelse. Disse fem emner danner grundlaget for anden analysedel. Jeg afgrænser mig derfor fra, at beskæftige mig med de øvrige perspektiver på offentlige topledelse, som empirien om offentlig ledelse omhandler. I begge analyser er det offentlig ledelse der er genstanden dette bliver dog iagttaget ud fra to forskellige iagttagelsespunkter. I første analyse iagttager jeg, hvordan skellet mellem privat og offentlig ledelse ændres med fokus på NPM, mens jeg i anden analyse kun tager 7 Uddybende beskrivelse følger under afsnit 3.2 Besvarelse af 2. spørgsmål. 11

12 udgangspunkt i offentlig ledelse, belyst ved at undersøge, hvordan en privat og offentlig organisation italesætter specifikke emner om offentlig ledelse. 2.4 Analysestrategiske overvejelser ved anvendelsen af Niklas Luhmann Niklas Luhmann har et ganske omfangsrigt forfatterskab bag sig og et tilsvarende omfattende arsenal af teoretiske indgange og begreber, der alle indgår i relationer til hinanden på tværs af systemteorien (Andersen, 1999). Heraf følger, at det at tage Luhmann på sig i en delanalyse kan forekomme som en kompleks opgave. Med udgangspunkt i denne erkendelse har jeg valgt en udpræget selektiv tilgang til Luhmanns semantiske analyse. Hermed menes, at jeg udelukkende inddrager de begreber, der forekommer nødvendige i relation til besvarelsen af det valgte analysespørgsmål. Denne afgrænsning er naturligvis ikke omkostningsfri. Jeg vælger en bestemt (indgangs)vinkel, ud af mange i Luhmanns begrebsapparat, og gør mig samtidig blind for den indsigt andre begreber ville bibringe analysen. Hermed gives der også køb på en måske mere konsistent teorifremstilling i relation til sammenhængen mellem Luhmanns begrebsunivers og dem der aktualiseres i analysen. Jeg er bevidst om denne begrænsning i analysestrategien, men vælger alligevel den selektive tilgang ud fra flere hensyn. Jeg ønsker således, at opnå en så koncis fremstilling af det valgte analyseapparat som muligt. Jeg vil derudover undgå, at omdanne analysen til en ren teoretisk opvisning i begreberne og deres interne sammenhæng i stedet for en empirisk forankret analyse, som er spejlet i teorien. Videnskabsteoretisk er Luhmann inspireret af forskellige teoretiske felter, såsom konstruktivisme, systemteori, kybernetik, socialpsykologi og sociologi (Seidl og Becker, 2006). Dette gør det svært entydigt at placere ham i en særlig videnskabsteoretisk kategori. Luhmann bliver nogle steder defineret som epistemologisk konstruktivist, hvorved det forstås, at konstruktionen af virkelighed er unik, idet den er funderet i iagttagerens selvforståelse eller egen referenceramme. Således konstrueres virkelighed forskelligt fra iagttager til iagttager. Det kan godt være, at der eksisterer en sand virkelighed, men iagttageren har kun tilgang til den virkelighed, der iagttages (Andersen og Kaspersen, 2002). 2.5 Analysestrategiske overvejelser ved anvendelsen af Ernesto Laclau Argentineren Ernesto Laclau har et ganske omfangsrigt forfatterskab bag sig og et tilsvarende omfattende brug af teoretiske indgange og begreber, der alle indgår i relationer til hinanden på tværs af diskursteorien (Andersen, 1999). Han har en baggrund i den marxismekritik, der brød 12

13 frem i 1970 erne og lægger sig i den henseende tæt op ad Louis Althusser og Antonius Gramsci (Howarth, 2005). Hans mest banebrydende arbejde kommer i samarbejde med Chantal Mouffe, som han udgav Hegemony and Socialist Strategy i Bogen betyder også et endeligt farvel til marxismen, og han påbegynder i stedet opbygningen af den diskursanalytiske rekonstruktion af begrebet hegemoni. Han har sjældent udarbejdet empiriske analyser, men hovedsageligt arbejdet på at klargøre og systematisere diskursteorien (Andersen, 1999). Han har dog med tiden udført dekonstruktioner af væsentlige begreber, bl.a. repræsentationsbegrebet. Dekonstruktionen er et af de elementer, der fylder stadig mere og mere i Laclaus forfatterskab, hvilket dog ikke har fjernet ham fra diskursteorien. Omfanget af diskursteorien og dekonstruktionen medfører, at det er nødvendigt, at udelukke visse aspekter af Laclaus teoretiske ramme. Derfor inddrages udelukkende de begreber, der forekommer nødvendige i relation til besvarelsen af det valgte analysespørgsmål. Dette indeholder kommunikation, diskurs, hegemoni og ækvivalenskæder. Jeg vil anvende disse begreber sammen med underbegreber, som fx mening, subjektposition og sedimentering, da disse er relevante for min analyse (Laclau og Mouffe, 2002). Videnskabsteoretisk er Laclau inspireret af forskellige teoretiske felter, såsom socialkonstruktivisme, lingvistik, socialpsykologi, marxisme og sociologi (Laclau og Mouffe, 2002). Hvis man skal placere ham et sted, må det dog være i det strukturalistiske, hvor han specielt senere henfører til det poststrukturalistiske felt. Laclau forstår virkeligheden som værende en struktur, der er med til at definere, men ikke determinerer de sociale aktører (Ibid.). Selvforståelsen, der knytter sig til de subjektpositioner, som individerne indtager, hænger sammen med iagttageren, idet den er funderet i iagttagerens selvforståelse eller egen referenceramme. Således konstrueres virkelighed forskelligt fra iagttager til iagttager. Det er sandsynligt, at der eksisterer en sand virkelighed, men iagttageren har kun tilgang til den virkelighed, der iagttages (Andersen og Kaspersen, 2002). For nærværende projekt vælges det bredt at henregne Laclau under det poststrukturalistiske videnskabsparadigme. 3 Teori I det følgende afsnit ønsker jeg at redegøre for, hvordan jeg vil anvende teorien i forhold til analysespørgsmålene. Efterfølgende uddybes det, hvilke teoretiske perspektiver der anvendes hos de to hovedteoretikere Luhmann og Laclau. 13

14 3.1 Besvarelse af 1. Spørgsmål Ved besvarelsen af spørgsmålet Hvordan påvirkes skellet mellem offentlig og privat ledelse af, at der introduceres New Public Management?, vil jeg benytte mig af Luhmanns semantiske analyse. Formålet med denne tilgang er at undersøge hvordan fænomener opstår og hvilke fænomener der gør sig gældende i perioden fra start 1980 erne og frem til i dag. Ved at anvende Luhmann får almindelige hverdagsord som mening og kommunikation nye og komplekse betydninger. Som tidligere beskrevet, vælger jeg at bekende mig til det konstruktivistiske udgangspunkt, hvilket giver mulighed for ikke at tage skellet mellem offentlig og privat ledelse for givet, men i stedet tage udgangspunkt i, at lade kommunikationen udfylde skellet mellem offentlig og privat ledelse med fokus på NPM (Andersen, 1999) Uddybende om Niklas Luhmanns semantiske analyse I det følgende vil jeg beskrive, hvilke dele af Luhmanns omfattende teoriapparat jeg vil anvende i projektet. Som tidligere nævnt, vil jeg med udgangspunkt i Luhmanns begrebsunivers lave en semantisk analyse, der fokuserer på skellet mellem offentlig og privat ledelse fra start 1980 erne og frem til i dag, med fokus på, hvordan skellet påvirkes af, at der introduceres NPM Semantik Andersen definerer, med reference til Luhmann, semantik som værende kondenserede og gentagelige former for mening, der står til rådighed for kommunikation. (Andersen, 1999; s. 143). Særligt interessant er det, at kommunikationen kan udvikle strukturer, der kondenserer mening i former for mening, der rives løs fra den enkelte aktualiserings øjeblikkelige situation. (Andersen, 1999; s. 143). Disse særlige strukturer kaldes altså for semantikker, og står som beskrevet til rådighed for kommunikationen uafhængigt af den enkelte situation. Semantikker er således en mekanisme, der giver mulighed for at dømme, hvad der gøres til genstand for kommunikation, og hvad der skal fravælges (Luhmann, 2000). Hermed kan der udledes af semantikker at de har den fordel som analyseredskab: I og med, at semantikker er relativt uafhængige af den enkelte situation, så ved man allerede, at når en bestemt semantik sættes i spil i kommunikationen, dels hvilke følgekommunikationer, der nu er aktuelle og muliggjorte og dels, hvilken mening man skal tillægge de enkelte kommunikerede begreber. 14

15 De semantikker, det vil altså sige de gentagelige former for mening, der florerer i kommunikationen om skellet mellem offentlig og privat ledelse fra start 1980 erne og frem til i dag, med fokus på NPM, er genstand for mine iagttagelser. Jeg ønsker således at undersøge, om det er muligt at iagttage et skift i de semantikker, der i den beskrevne periode står til rådighed for kommunikationen om skellet mellem offentlig og privat ledelse med fokus på NPM. Spørgsmålet er, hvordan den semantiske konstruktion af skellet mellem offentlig og privat ledelse har forandret sig på baggrund af NPM. Fokus er rettet mod hvordan skellet mellem offentlig og privat ledelse er blevet tillagt mening på baggrund af NPM Mening Mening består for Luhmann af den til stadighed foranderlige forskel aktualitet/potentialitet. Det betyder, at når noget i et bestemt øjeblik står som aktuelt og derved giver mening, men mening forfalder straks efter, at det har været aktuelt, har givet mening, og noget nyt må derefter aktualiseres som meningsgivende (Luhmann, 2000). Mening er dermed af natur ganske flygtigt. Det er netop denne flygtighed, der ligger til grund for den konstruktivistiske måde at betragte verden på, hvor begreber ikke har en fastlåst betydning, men kan konstrueres forskelligt, alt efter hvem der iagttager mening. De iagttagelser jeg kommer frem til søger dermed ikke at identificere en tilfældig meningsdannelse om skellet mellem offentlig og privat ledelse og NPMs påvirkning heraf, da den er flygtig, men sigter derimod den kondenserede mening. Idet den kondenserede mening er mening, der ikke er bundet til aktualiseringens flygtige øjeblik, men er fanget i en enkelt form (kondenseret), står den herefter til rådighed for en ubestemt kommunikation (Luhmann, 2000). Den semantiske analyse iagttager altså med ledeforskellen kondenseret mening/mening (Andersen, 1999). Mit fokus retter dermed mod at se verden i kondenseret mening/mening de iagttagelser, der træder frem på nethinden af skellet mellem offentlig og privat ledelse med fokus på NPM. Ledelse konstrueres således kun indenfor rammerne af denne ledeforskel Begreb Meningen kondenseres i form af begreber, der skaber og forandrer det semantiske mulighedsrum (Andersen og Born, 2001). Luhmann antager, at der ikke findes nogen begreber uden modbegreber, idet begrebet får mening igennem sit modbegreb. Modbegrebet 15

16 repræsenterer således det begrebet ikke er, og forholdet mellem et begreb og dets modbegreb er derved uløseligt sammenknyttet. Den kondenserede mening består derfor af et begreb med dets tilhørende modbegreb, hvor modbegrebet altså sætter restriktioner for begrebet (Andersen, 1999). Et eksempel på dette er begrebet sandt, som i sig selv giver ringe mening, men som med modbegrebet falsk pludselig får en præcis og afgrænset mening. Alt hvad der iagttages er afhængig af den forskel, som man bruger. (Kneer og Nassehi, 1997). Den kondenserede mening af skellet mellem offentlig og privat ledelse, med fokus på NPM, vil derfor bestå af begreber med deres tilhørende modbegreber. Det kan således konstateres, at jeg i iagttagelsen af kommunikationen om skellet mellem offentlig og privat ledelse, med fokus på NPM, indholdsudfylder skellet ved at iagttage de begreber med tilhørende modbegreber, der knytter sig hertil. 3.2 Besvarelse af 2. spørgsmål Ved besvarelsen af spørgsmålet Hvordan italesættes offentlig ledelse af en privat og offentlig organisation? vil jeg benytte mig af Ernesto Laclaus diskursteori. Jeg vil specifikt iagttage, hvordan de to organisationer i deres fortolkning af offentlig ledelse fremlægger deres bud på, hvordan offentlig ledelse i dag italesættes. Jeg vil iagttage de to organisationer i separate analyser, ud fra fem udvalgte emner om offentlig ledelse. Jeg vil redegøre for den hegemoniske kamp, der har til formål at fiksere meningen omkring offentlig ledelse. Formålet med denne del af analysen vil være at tegne det kommunikative landskab, som den offentlige ledelse er en del af. En stor del af formålet vil være at skabe grobund for en forståelse af de to organisationers kommunikation vedrørende offentlig ledelse. Ambitionen er at danne et overblik over, hvilke udfordringer de to organisationer belyser den offentlige sektor står over for, på baggrund af de ændringer NPM har medført, hvormed der skal dannes en kobling til den første analyse. Jeg vil gennem en analyse af de hegemoniske kampe, der foregår, undersøge hvordan de to organisationer italesætter begrebet offentlig ledelse, og dermed fremanalysere de ækvivalenskæder, der gør sig gældende for den pågældende organisation (Laclau og Mouffe, 2002) Jeg vil iagttage, hvordan de to organisationer skaber forskellige begrebsassociationer inden for det diskursive felt og derved forsøger, at sedimentere hegemonien omkring offentlig ledelse. Analysen har dermed til formål at fremanalysere de logikker, der ligger bag de ækvivalenskæder, der forsøges fikseret omkring knudepunkterne (ibid.). Dermed skal der skabes grobund for en senere diskussion om betingelserne for offentlig ledelse. 16

17 3.2.1 Uddybende om Ernesto Laclaus Diskursteori I det følgende vil jeg kort beskæftige mig med de teoretiske begreber, som de bliver præsenteret af Ernesto Laclau. Det vil specifikt dreje som om en kort introduktion til hans grundide og begrebsapparat, hvorefter jeg vil runde af med en kort gennemgang af den kritik, der har hæftet sig ved Laclaus teorier siden de først blev udgivet. Det skal bemærkes, at en stor del af Laclaus forfatterskab bygger på partnerskabet med Chantal Mouffe. I det efterfølgende vil jeg beskrive ham som værende den bærende kraft inden for diskursteorien, hvorimod Mouffe må anses som værende den politiske filosof (Laclau og Mouffe, 2002). Laclau befinder sig som beskrevet ovenfor i den poststrukturalistiske samfundstankegang og i partnerskabet med Chantal Mouffe bliver han ligeledes markant som postmarxist. Dette synliggøres ved, at de igennem deres teoretiske udfoldelser sætter spørgsmålstegn ved forestillingen om, at der inden for samfundet kan laves en adskillelse af forskellige praksistyper. Derved sætter de ligeledes spørgsmålstegn ved den ideologiteori, der er affødt af den marxistiske samfundsopfattelse (Andersen, 1999) Diskursteorien Laclau skaber sin forståelse af diskurs ud fra en lignende forståelse, der præger Foucaults forfatterskab, da han ser diskursive formationer som bestående af relaterede elementer, der i en vis kontekst af eksternaliteter kan betegnes som en totalitet (Laclau og Mouffe, 2002). Laclau benytter sig af diskurs ud fra den forståelse, at alle objekter og handlinger har en betydning, der bestemmes af særlige forskelle, der bliver sat sammen af systemer. (Laclau og Mouffe, 2002). Dermed mener Laclau, at en diskurs vil variere efter den kontekst, den befinder sig i. Man kan f.eks. iagttage en død sæl, der skyller op på stranden ved Nordjylland. For nogle vil det objekt være ensbetydende med beviset for de moderne fiskemetoders forstyrrende effekt på andre maritime livsformer. Der i mod vil andre se det som et bevis på sæl-pestens tilbagevenden. Man kan dermed iagttage, hvordan den døde sæls mening bliver defineret af de forskellige systemer eller diskurser, der konstituerer dens identitet. Der bliver således skabt diskursive strukturer, der er med til at definere de sociale aktørers identitet. Laclau iagttager disse strukturer som politiske og sociale konstruktioner, der gennem etableringen af et system formår at skabe relationer mellem de forskellige objekter og praksisser. Derved skabes der subjektpositioner, som de sociale aktører kan relatere til og identificerer sig ud fra (Howarth, 2005). 17

18 Hvis man igen tager eksemplet med den døde sæl, så kunne eksempler på de forskellige subjektpositioner, der blev dannet være miljøforkæmperen, fiskeren, men også byrådspolitikeren, der skal beslutte, hvad der skal tages af initiativer på miljøområdet. Der åbnes således op for en bred vifte af subjektpositioner gennem de relationer, der skabes ved artikuleringen af den døde sæl. Laclau beskriver det hegemoniske projekt i sociale og politiske relationer som værende den praksis, hvor subjektpositioner forsøges fikseret af de sociale aktører. Derved fastholder man de muligheder, der findes i situationerne. For at forstå Laclaus diskursteori, må man gøre sig klart, at teorien om den diskursive struktur, der bliver dannet, er bygget på Laclaus ide om artikulatorisk praksis, hvilket af Laclau og Mouffe karakteriseres som værende dannelsen af knudepunkter, som delvist fikserer mening. (Andersen, 1999) Denne delvise fiksering skyldes det sociales åbenhed, hvilket forhindrer en fuldstændig fiksering af mening. Laclau forklarer selv dette med, at ethvert diskursfelt konstant overstrømmes af det diskursives uendelighed (Howarth, 2005). I denne forbindelse skal det nævnes, at selvom Laclau er et produkt af den lingvistiske teori, så adskiller han sig på to kritiske punkter. Det første ved, at han ikke reducerer de sociale relationer til udelukkende at være af lingvistisk karakter. Han ser derimod sociale relationer, som værende alle arter af relationer, herunder institutionelle sammensætninger, praksisser og forståelser (Ibid.). Han begrunder dette ud fra, at en diskurs er en artikulatorisk proces, der skaber og strukturerer sociale relationer gennem en stadig organisering af disse. (Laclau og Mouffe, 2002). Det andet punkt er, at han ikke anser de sociale relationer for lukkede, hvorved nye relationer kun kan skabes med grobund i det allerede etablerede materiale (Howarth, 2005). Dermed åbner han op for muligheden for, at den artikulatoriske proces kan skabe nye knudepunkter uden for den allerede værende diskurs (ibid). Laclau differentierer derimod imellem de kontingente elementer inden for et diskursivt felt og de nødvendige elementer, der findes inden for en artikuleret diskurs (Ibid.). Dermed mener han, at diskursen er en delvis fiksering af social mening. Han anser dermed det diskursive felt som værende et overskud af mening, der aldrig kan artikuleres fyldestgørende af en enkelt diskurs. Således kan en diskurs, hvor end den gerne vil, ikke skabe en fikseret mening om alle udtryk. Den vil konstant være presset af det diskursive ydre, der vil bestå af kontingente elementer. Men eftersom de nødvendige elementer i diskursen i stor grad afhænger af diskursens ydre elementer, så er denne relationelle sammenhæng ensbetydende med, at de nødvendige elementer selv bliver kontingente. Denne eksistensbetingelse gør ligeledes, at diskursens 18

19 forsøg på at skabe orden og stabilitet i udtrykket aldrig vil kunne lykkedes, men kun være delvist. Hvis man tager eksemplet med den døde sæl, da vil der på trods af ekspertudsagn, altid være delte meninger og diskussioner om betydningen af den diskussion. Dette på trods af at en majoritet har udtalt sig i sagen og dermed forsøgt at sedimentere meningen og skabe hegemoni (Laclau og Mouffe 2002). En af faldgruberne, der viser sig i Laclaus diskursteori er en følge af de sociale relationers åbenhed. For hvordan kan en identitet eller et samfund eksistere, hvis alle meninger er relationelle og åbne? Dette paradoks fikseres dog gennem etableringen af en særstilling for det politiske inden for den sociale ontologi (Laclau og Mouffe 2002). Laclau anser således modsatrettede diskurser, som politiske konstruktioner. De sociale antagonismer er betragtet i Laclaus teori, når sociale identiteter, der ikke kan definere deres identitet, skaber en modidentitet. Denne stiller sig således i et modsatrettet forhold til den manglende identitet (Andersen, 1999). Med hensyn til diskurser, kan antagonismerne forstås som værende den absolutte negative enhed i forhold til den diskursive formation. Det er i denne forbindelse, at Laclau indfører ækvivalenslogikken, hvor en række subjektidentiteter gøres ækvivalente i forhold til det antagonistiske element, der negligerer de ækvivalente elementer. Modsætningen til ækvivalenslogikken er forskelslogikken, hvis hovedformål, det er at svække den ækvivalente modsætning til antagonismen gennem en forskydning af antagonismen. Det gøres bl.a. ved at nedbryde og omdefinere den dannede ækvivalenskæde. Derved bliver forskellen flyttet til randområderne i samfundet og antagonismerne irrelevante (Laclau og Mouffe, 2002). I Laclaus diskursteori ligges der desuden stor vægt på aktørernes betydning for diskursens udvikling. De sociale aktører anses som værende dem, der ændrer de sociale strukturer. Subjekterne anses ikke som kontrolleret af underliggende sociale strukturer, men påpeger, at deres identitet bliver konstrueret af de ideologiske praksisser. Laclau skelner imellem to elementer, subjektpositioner og politisk subjektivitet. Subjektpositionen er i diskursteorien, den position et givent subjekt indtager inden for en diskursiv struktur (Laclau og Mouffe, 2002). Den politiske subjektivitet refererer til den handlen, som de sociale aktører udøver (Ibid.). I den sammenhæng forudsætter Laclau en hændelse, han betegner som dislokation, hvor den 19

20 diskursive strukturs kontingens bliver synlig. Derved bliver selve strukturen decentreret, hvilket gør, at aktørerne mister deres identitet og subjektivitet. Denne bliver de nød til at genskabe gennem valg og handlinger, hvor de bl.a. kan identificere sig med institutioner, politiske projekter. Ved denne handlen skabes den politiske subjektivitet, hvilket i det øjeblik, hvor subjektiviteten er stabiliseret, bliver til subjektpositioner, der hjælper til at gøre individer til sociale aktører inden for diskurs (Ibid). Men stabiliteten er aldrig fuldstændig, hvorfor denne vekselvirkning bliver gentaget fortløbende og dermed vedligeholder den hegemoniske kamp. Igennem sin dekonstruktion af skellet mellem de diskursive og de ikke-diskursive praksisser konstaterer han, at alle objekter har karakter af at være diskursobjekter. Han fremfører dog to forbehold ved den konklusion. For det første ser han ikke noget imod, at objekter har en tilstand uden for diskursen, men han anerkender ikke, at de kan besidde en ekstra-diskursiv mening i forhold til de øvrige objekter. For det andet ser han ikke en skarp adskillelse imellem den objektive verden og sproget eller tanken. Han begrænser med andre ord ikke diskurser til at være indre fænomener uden indflydelse på den virkelige verden, men der imod som tilgængelige konstruktioner, der påvirker og skaber det sociale liv. Et element, jeg er kommet ind på, er begrebet om hegemoni (Howarth, 2005) Laclau ser hegemoni som et frit projekt, hvor alle meninger er kontingente. Han tilføjer, at det hegemoniske projekt forudsætter tilstedeværelsen af antagonistiske kræfter og ustabilitet i de politiske grænser (Laclau og Mouffe, 2002). Han ser dermed det hegemoniske projekt som værende det, der forsøger at skabe og stabilisere meningssystemer. På samfundsniveau bliver de projekter bygget op omkring knudepunkter, der delvist fikserer meningen inden for de sociale ordener (ibid.). Laclau begrænser ikke kun kontingens til projekternes subjekter, men også til de sociale strukturer. Afslutningsvist er der begrebet om the empty signifier (Andersen, 1999). Begrebet henviser til, at den mening, der bliver tilknyttet til et element i Laclaus diskursteori er med til at definere betegnet - betegner forholdet. I den fremstilling, skaber Laclau en grænse, som han selv betegner som den tomme betegner. Denne term dækker over meningsdannelsens grænse, hvor der ikke længere kan betegnes eller henvises nogen mening. Laclau beskriver i sin teori, hvordan de diskursive elementer, stadig er ækvivalente i den forstand, at de er enige om de 20

21 forskelle, der skiller dem. Han indfører ud over dette forskellenes forskel, der skal konstituere den ekskluderende grænse for meningsdannelse. (ibid.) Kritikpunkter Et af de kritikpunkter, der er fremført mod Laclaus diskursteori er med hensyn til det relativistiske i hans tankegang. Laclau kritiseres således for, at anse alle genstande som kontingente diskursive konstruktioner, samtidigt med at han afviser en diskursiv verden for genstande (Howarth, 2005). Denne kritik tilbagevises dog af Laclau, der pointerer, at han ikke anser det for umuligt, at der er genstande uden for tanken. Hans opfattelse er blot, at disse genstande først får mening, når de bliver artikuleret i en diskurs. Et andet kritikpunkt går på, at teorien ikke i sig selv foretager en undersøgelse, men kun forsøger at definere, hvordan en eventuel undersøgelse burde foretages. Kritikpunktet bliver dog afvist af Laclau, da det ikke handler om konkrete analyser, men om at opnå enighed om de begreber og fremgangsmåder man benytter. Det begrunder han med, at det ikke nytter noget, at udarbejde epistemologiske undersøgelser på baggrund af forskellige ontologiske antagelser (Andersen, 1999). Denne opfattelse forhindrer os således ikke i at udarbejde analyser af diskursordener eller formationer. Den kræver blot af os, at vi sætter spørgsmålstegn ved den opfattelse, vi starter med at gå ud fra (Ibid). 3.3 Introduktion til New Public Management I det følgende vil jeg introducere New Public Management (NPM), som jeg anvender i den første analyse. NPM bliver ikke betragtet som en egentlig teori, men er snarere en samlebetegnelse for en række initiativer og reformer i den offentlige sektor verden over (Greve, 2002). NPM blev første gang introduceret som forskningsobjekt i 1991, af den britiske professor Christopher Hood, mens de første tendenser i retning af NPM blev identificeret i start 1980 erne i lang række lande. NPM er opstået som en række initiativer og forandringsprocesser i forskellige offentlige sektorer. Den teoretiske baggrund for NPM stammer dels fra New Institutional Economics (NIE) retningen og dels fra Professionel Management ( ledelseslæren ) (Hood, 1991). NIE bygger på individets adfærd i et fællesskab, som er kernen i public choice teorien - erkendelsen af, at individuel nyttemaksimering ikke nødvendigvis er ensbetydende med rationelle beslutninger skaber grobund for revurdering af styringsprincipper. NPM er imidlertid også baseret på Professionel Management ( ledelseslæren ), der længe har været praktiseret, men hidtil havde været rettet mod den private sektor. Ledelseslæren bygger på tillidsforhold og kollektiv motivation (Hood, 1991). 21

Offentlig/privat? - skellet mellem offentlig og privat ledelse, iagttaget over tid og gennem nutidens aktualisering

Offentlig/privat? - skellet mellem offentlig og privat ledelse, iagttaget over tid og gennem nutidens aktualisering Offentlig/privat? - skellet mellem offentlig og privat ledelse, iagttaget over tid og gennem nutidens aktualisering Indholdsfortegnelse Del I Iagttagelsens hvad, hvorfra, hvordan og hvorfor KAPITEL 1 -

Læs mere

A Just Rule - Et komparativt studie af konstitutionelle ideer. og deres mulige implementering vedrørende. etableringen af den selvstændige stat Kosovo

A Just Rule - Et komparativt studie af konstitutionelle ideer. og deres mulige implementering vedrørende. etableringen af den selvstændige stat Kosovo A Just Rule - Et komparativt studie af konstitutionelle ideer og deres mulige implementering vedrørende etableringen af den selvstændige stat Kosovo Name: Martin Ellegaard Hansen Supervisor/Institut: Lars

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4. 1.2: Problemfelt... 5. 1.3: Problemformulering... 6. 1.4: Afhandlingens opbygning... 6

1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4. 1.2: Problemfelt... 5. 1.3: Problemformulering... 6. 1.4: Afhandlingens opbygning... 6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1: Introduktion... 4 1.2: Problemfelt... 5 1.3: Problemformulering... 6 1.4: Afhandlingens opbygning... 6 1.5: Om Dansk Folkeparti... 7 1.6: Valg af empiri... 9

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Feriesagen. - En analyse af Lene Espersens personsag

Feriesagen. - En analyse af Lene Espersens personsag Feriesagen - En analyse af Lene Espersens personsag Kandidatafhandling af: Kasper Myrsø Antal typeenheder: 180.613 Cand.soc - Politisk Kommunikations & Ledelse Sideantal: 79 Vejleder: Anne Marie Bülow

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog.

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog. Forord Dette projekt afslutter 4. semesters modul i foråret 2012 under overskriften Moderne politikbegreber og politikanalyse. I projektet er der foretaget en diskursanalyse af Socialdemokraternes solidaritetsforståelse

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Danmarks Pædagogiske Universitet Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Speciale i pædagogisk sociologi Vejleder: Jens Rasmussen Kandidatuddannelsen

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere