Vedlagt fremsendes høringssvar vedrørende Kvalitetssikring af patientuddannelse fra Region Nordjylland.

Transkript

1 Sundhed og Sammenhæng Fyrkilde Vej Aalborg Ø Til Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Axel Heides Gade København S D. 20. september 2012 Ref.:Alice Morsbøl E-post: alice.morsboel@rn.dk Dir. Tlf.: Høringssvar vedrørende kvalitetssikring af patientuddannelse Vedlagt fremsendes høringssvar vedrørende Kvalitetssikring af patientuddannelse fra Region Nordjylland. Med venlig hilsen Alice Morsbøl Kontorchef Bilag: Hørringssvar

2 Sundhed og Sammenhæng Fyrkilde Vej Aalborg Ø Til Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Axel Heides Gade København S D. 20. september 2012 Ref.:Alice Morsbøl E-post: alice.morsboel@rn.dk Dir. Tlf.: Høringssvar vedrørende kvalitetssikring af patientuddannelse Generelt: Overordnet set findes det positivt, at der sættes fokus på kvalitetssikring af patientuddannelse, og opbygningen og omfanget af vejledningen findes passende. I afsnit 1.3 vedrørende rapportopbygning henviser læsevejledningen ikke til de rigtige kapitler, eksempelvis er der ikke et kapitel 4. Kapitel 2 giver en god indføring i begrebet kvalitetssikring, og giver læseren de rette elementer i forhold til at kunne diskutere og beskrive patientuddannelse. Jf. kapitel 3 tages der udgangspunkt i matrixen, hvilket vurderes at give en god systematik. Anbefalingerne i kapitel 3 giver brugbare og konkrete anvisninger på handlinger for at kvalitetssikre patientuddannelsen. Regionernes rolle/opgaver, hvor den nævnes, kan ønskes præciseret med anvisninger eller eksempler på den tværgående indsats. I afsnit 3.2 sluttes af med at anbefale, hvordan dokumentationen skal foregå.tilsvarende anbefalinger mangler i de næste afsnit. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis alle afsnit sluttede af med anbefalinger til dokumentationsindsatsen, da det vil være et hovedfokus fremadrettet i og med, at der stadig er et meget stort behov for at få dokumenteret området. Basisregistreringen i afsnit 3.5 er ikke så detaljeret som man kunne ønske. Her kunne man med fordel også tilføje andre elementer, som fx brugertilfredshedsundersøgelser og audits. Disse forhold inddrages først senere i det sidste afsnit. Systematikken og relevansen omkring anbefalingerne er udmærket. Dog bærer det præg af, at man stadig ikke har tilstrækkelig dokumentation for, hvad der virker, og grundet dette er man pragmatisk i forhold til, hvilken tilgang til patientuddannelse man applicerer.

3 Der bør fremadrettet rettes fokus på at dokumentere effekten af patientuddannelserne blandt andet ved at være mere konkrete og uddybende i anbefalingerne i forhold til, hvordan man kan dokumentere effekten og kvalitetssikre indsatsen. I rapporten er der lagt vægt på dialog mellem kommunerne i forhold til kvalitetsudvikling. I den forbindelse kunne der ønskes et afsluttende afsnit om, hvordan erfaringer samles og effekten måles på tværs af kommuner og regioner. Rapporten indledes med at beskrive, at et problemområde med patientuddannelsen i dag er de mange måder at gennemføre patientuddannelsen på og hvor forskelligartet de er og ofte ledet af såkaldte ildsjæle. Derfor kunne der i denne rapport også ønskes anvisninger på, hvem der sikrer, at de nationale erfaringer samles, og hvordan man sikrer en fremtidig national ensartethed ved at anvende ny viden til videreudvikling af nye tilbud. Almen Praksis og patientuddannelse: I forhold til patienter med kronisk sygdom, der følges i almen praksis, ses et stort potentiale for at forbedre patientomsorgsevnen ved en bedre afdækning af patienternes sygdomsviden, og ønsker til patientuddannelse. Derved kan patientuddannelsen i højere grad individualiseres, hvilket må antages at give større tilfredshed og cost-effectiveness. For at gøre dette er det nødvendigt at samle informationen fra patienterne om deres viden og ønsker på en ressourcemæssig rationel måde. Processen med at få afdækket patientens viden og ønsker, kan systematiseres ved hjælp af EDBprogrammer. Der bør i den forbindelse udvikles programmer knyttet til de store kroniske sygdomme (KOL, Diabetes, osv.), hvor patienter, som er registreret med disse diagnoser, med faste intervaller (f.eks. i tilknytning til årskontroller) bliver stillet nogle spørgsmål der: Dels afdækker basal viden om egen sygdom. Det kunne f.eks. være om nogle faktorer er "vigtige", "mindre vigtige" eller "ikke vigtige" ift. at få komplikationer til sukkersyge så som: Fedtfattig kost Rygning Motion Blodtryk under 130/80 Kolesteroltal under 4,5 mm Dels afdækker deres ønsker om mere uddannelse. F.eks. ved at stille spørgsmål svarende til: "Ønsker du mere viden om, hvad du selv kan gøre ift. din sygdom?" (Ja/Nej, hvis ja beskriv hvad du ønsker mere viden om (tekstbox). Disse forhold bør så kobles op på DAK-E mhp., at kvalitetssikre indsatsen og vurdere udviklingen ift. patientviden og ønsker. At få ovenstående udviklet kræver en strategi vedrørende udvikling af de relevante EDB-programmer, som skal køre integreret i de praktiserende lægers EDB systemer. Adgangen til programmerne bør dels være fra patientens hjemmecomputer, dels via arbejdsstationer i lægens venteværelse. Derved opnås maksimal tilgængelighed for patienten uden, at der bruges konsultationstid på det. Lægen bør så kunne trække en konklusion ud til brug for årskontrollen, hvoraf det fremgår, hvilken viden og ønsker patienten har. Side 2 af 3

4 Psykiatri: Psykiatrien i Region Nordjylland har fokus på styrkelse af psykoedukation til patienter og pårørende i henhold til de nævnte elementer, der danner udgangspunkt for at kunne arbejde systematisk med kvalitetssikring af patientuddannelse. Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger understøtter dette arbejde. Hjerte-Kar-området: Generelt vurderes det som et fornuftigt materiale, som falder godt i tråd med indsatsen på hjerteområdet. Afsnittene om kvalitetssikring og dataopsamling er velformulerede, men vurderes dog samtidigt som værende luftige. Der tages blandt andet ikke tilstrækkelig udgangspunkt i, at flere af de nævnte måleredskaber indtil nu ikke har kunnet anvendes på rehabiliteringsområdet. Side 3 af 3

5