Tættere på praksis. Bemærkninger om Socialstyrelsens Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud
|
|
- Victor Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tættere på praksis Bemærkninger om Socialstyrelsens Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud Interessegruppen for dokumentation og forskning Dansk Selskab for Psyksosocial Rehabilitering Oktober 2016
2 2 Indledning Interessegruppen for dokumentation og forskning har fundet det naturligt at læse og drøfte Socialstyrelsens udgivelse Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud (Socialstyrelsen, 2016). Dette arbejdspapir er baseret på referater af diskussionerne på de to møder, hvor bogen har været en del af dagsordnen. Det er ikke en systematisk gennemgang af bogen. Vi synes grundlæggende, at der er lagt et stort arbejde i rapportens udformning, og det må have været vanskeligt at begrænse det omfattende stof. Der er mange gode forsøg på at være til nytte for dem, der skal tilrettelægge målearbejdet. Vi ser frem til informationen om de konkrete måleredskaber, som er lovet her i efteråret. Interessegruppens drøftelser af bogen tog udgangspunkt i deltagernes særlige fokuspunkter efter kritisk gennemlæsning af håndbogen: Paradokser mellem teori og praksis. Synliggørelse af nedpakkede dilemmaer og paradokser. Læst i et psykosocialt perspektiv. Bogens støtte til psykosocial rehabilitering. Hvordan går vi fra tanke til handling (implementering)? Omsætning af bogen til praksisniveauet. Vi opfatter derfor det følgende som en læsevejledning og et supplement til bogen. Som det vil fremgå, mener vi, der er brug for, at rapporten følges op af langt mere praksisbaseret viden om overvejelser og eksempler, der knytter sig tættere til psykosocial rehabilitering. Bedst kunne det ske gennem systematisk indsamling og vidensdeling, fx ved at Socialstyrelsen leverer en hjemmeside, der kan styrke vidensdelingen omkring dokumentation af psykosocial rehabilitering. Bemærkningerne er sammenskrevet af Knud Ramian og godkendt af bidragyderne: Lea Pedersen, Ruth Thygesen, Rikke Vorre, Lars Bording og Theresa Lyngdahl.
3 3 Generelt om håndbogen Man skal være opmærksom på, at bogen er tænkt til at skulle nå alle på det sociale område. Det betyder, at man skal være indstillet på at lave et betydeligt oversætterarbejde, når ideerne skal omsættes til ens eget felt, fx det psykosociale. Måske kunne nogen hjælpe til, så ikke alle skal påtage sig det tilpasningsarbejde. Vi opfatter bogen som en inspirationsbog snarere end en håndbog. Bogen er skrevet til en meget bred læserskare på mange niveauer og med forskellige interesser. Det betyder, at mange forhold er omtalt som valgmuligheder eller ting at tænke over. Når man pakker sætningerne ud i nærheden af praksis, viser det sig, at nogle af dem indeholder alvorlige dilemmaer og paradokser. Specielt de små blå tænk-over-bokse rummer mange af den slags. Netop i forhold til dilemmaer og paradokser har man brug for konkrete eksempler på, hvordan man håndterer dem i praksis. Fx er der interesse for dokumentation på mange niveauer, men disse interesser kan ikke altid forenes. Dokumentationen skal tilpasses borgerens individuelle behov, men forvaltningen har ønsker om ensartethed. Man skal i praksis finde måder at afveje disse interesser på. Hvem har eksempler på disse afvejninger? Psykosocial rehabilitering og recovery-processer Når vi skal vurdere håndbogen, spørger vi, om håndbogen tilbyder overvejelser om, hvordan den skal bruges for at understøtte psykosocial rehabilitering og recovery-processer. Hvordan understøtter resultatmålingen den indsats, som man tilbyder? Giver håndbogen velegnede og håndtérbare metoder til undersøgelse heraf? Ikke direkte, da recovery og rehabilitering kun er nævnt en enkelt gang. Det gemmer sig som en tanke og en henvisning i en tankeboble på side 34. Her peges der på, at målinger i psykosocial rehabilitering kræver en meget omfattende inddragelse af borgerne. Det er helt rigtigt. Der er derfor brug for indsamling af og vidensdeling om mange flere konkrete eksempler. God praksisnær viden findes også i Pedersen, L. & Andreassen, L. H. A. (2015), Når dokumentation understøtter recovery. Det er god supplerende læsning. Der er mere stof at hente i et materiale om implementering af recovery fra Centre for Mental Health. I recovery-vurderingen fra Aarhus kommune peges der også på relevansen for en recovery-fremmende indsats af fx de organisatoriske forhold, ledelsen, den individuelle oplevelse hos borgerne, kvaliteten af relationen mellem kontaktperson og borgere, kontakten med det omgivende samfund. Med disse dimensioner får man yderligere inspiration til, hvad det har betydning at dokumentere.
4 4 Kulturforandring og kompetenceudvikling hos medarbejdere Hvordan rykker man en hel kultur? Bogen påpeger behovet for at etablere en videns-og refleksions-kultur. Det er en kultur, der skal etableres i yderste led hos såvel praktikere som medarbejdere. Bogen stiller et selvevalueringsværktøj til rådighed. Det er en meget større opgave, end bogen antyder, og der er behov for at samle eksempler sammen på, hvordan nogen har skabt denne kulturforandring, og hvordan man når ud i yderste led: fagfolk og borgere. Anvendelse af resultatmåling efter håndbogens intentioner kræver en omfattede kompetenceudvikling omkring alle bogens kapitler hos medarbejdere på mange niveauer. Der er behov for udvikling af metoder og konkrete eksempler på, hvordan denne kompetenceudvikling kan foregå. Kritik, kontrol eller læring? Der er et dilemma mellem, hvornår måling bliver kontrol, og hvornår det bliver læring. Måske er det et paradoks. Når tilsynsreformens krav om, at man skal kunne synliggøre en positiv effekt, ledsages af en stribe af sanktionsmuligheder, får man let skabt et rum, hvor dokumentation bliver til på baggrund af frygten for kontrol og behovet for at demonstrere resultater. Hvordan håndteres disse modsatrettede interesser i praksis? Der er brug for eksempler. Samspillet mellem målefag og socialfag Håndbogen er fokuseret på måling og levner ikke meget plads til at diskutere, hvordan måling og indsats hænger sammen. Borgerinddragelsen Der bliver gentagne gange gjort opmærksom på borgerinddragelsen. I et recovery-perspektiv bliver det meget mere omfattende end bogen antyder. Borgerne skal også være en del af en lærings- og dokumentationskultur, og det kræver kompetenceudvikling af borgerne, hvis de skal inddrages. Vi ved fra arbejdet med handleplaner, at det har stor betydning for borgerne at gå på kursus i handleplansarbejde helst sammen med fagfolkene. Det gælder også i forhold til valget af dokumentationsmetoder. Hvordan skal borgerne kunne vide, hvad der virker for dem, hvis man ikke tilbyder dem undervisning? Man må selv finde frem til eksempler på, hvordan det kan lade sig gøre. Det gælder også ved udviklingen af Borgerrejsen. I England har en gruppe i INVOLVE udviklet en hjemmeside, hvor man kan finde konkrete oplysninger om, hvordan borgerne inddrages og udvikles de forskellige steder i en forskningsproces 1. Det må også kunne laves på dansk. 1
5 5 IT-understøttelsen er vigtig IT-understøttelsen er vigtig, siger håndbogen, men derefter må du selv ud og jagte eksemplerne på, hvor det virkelig fungerer, specielt på borgerniveau. Der er mange platforme og niveauer med hver deres dokumentationsinteresser, der ikke uden videre kan integreres i IT-understøttelsen. Der er en tendens til at de stærkeste interesser vinder kampen. Vi savner eksempler, der adresserer dette dilemma. Valg af validerede måleredskaber Det er lidt usikkert, om der tales om et eller flere måleredskaber. I den psykosociale rehabilitering skal der bruges mange. Valget af dokumentationsmetoder kan virke overvældende. Man kan komme til at ryste på hånden, hvis ens foretrukne metode ikke er valideret nok. Måske skal man starte med helt enkle metoder, som vi ved styrker indsatsen som fx FIT. Det stiller særlige krav til borgerne og medarbejderne at kende til og beherske flere metoder. Der er brug for eksempler på, hvordan man skaber kompetenceudvikling om målemetoder i praksis. I øvrigt kender vi ikke til nogen, der arbejder med validering af metoder på vores område, og vi ved heller ikke, hvor pengene til det findes. Opstilling af mål er i centrum Målsætningsarbejdet er en vigtig og vanskelig del af det sociale arbejde. Håndbogen går lidt let henover denne komplikation. Man skal supplere håndbogens målsætningsafsnit med ens viden om den pædagogiske side af målarbejde. Det er helt fundamentalt for rehabiliteringsarbejde, at man samarbejder med borgeren om mål, der giver borgeren energi, og ikke med mål, der står i tilbuddets virkningsteori. Det er fint med en VUM-udredning, men den fortæller ikke uden videre, hvor borgerens energi ligger. Det er heller ikke sikkert, at borgens motivation rækker til at bevæge sig over en VUM-skalering. Det er så vigtigt at arbejde med små mål, der giver succes. Hvis ikke borgeren oplever succes (målopnåelse) på de fleste mål, skabes der en umotiveret borger. Måske er progression i motivationen det vigtigste. Man skal være opmærksom på faren ved skaleringer. Skaleringer fra 1 til 4 kan skjule, at anstrengelserne for at komme fra 4 til 3 er nogle helt andre end anstrengelserne for at komme fra 3 til 2. Medarbejderne skal faktisk vide meget om målsætninger. Skaleringen skal sikre, at borgerens fremskridt registreres uanset, hvor små de måtte være. På side 85 henvises der til SMARTE mål. De defineres ikke yderligere, måske fordi de anses for at være alment kendte. Der er med tiden udviklet en række regler for gode målsætninger. Et regelsæt hedder SMART, smart fordi man netop kan huske ordet, hvor bogstaverne er begyndelsesbogstaverne for de fem reg-
6 6 ler: S=Specifikke, M=Målbare, A=Acceptable, R=Realistiske, T=Tidsbestemte. Forskellige steder betyder de samme bogstaver noget forskelligt. Det lyder smart, men der knytter sig rigtig mange overvejelser til hvert af kriterierne. Det specielle måleproblem er, at målbare mål ikke altid er specifikke, acceptable, realistiske og tidsbestemte. Det viser sig også, at der kan laves adskillige andre udgaver af reglerne for gode målsætninger. Der er fagfolk, der omhyggeligt har formuleret andre succeskriterier, fx LLL-modellen: Levende, Lette, Lærende; FRIVIM-modellen: Fleksible, Rummelige, Individuelle, Virkende, Meningsfyldte. Der er ligesom et par verdener til forskel, og hvilke kvaliteter er nu de smarteste og hvorfor? Vælg jeres succeskriterier med omhu. Progression er et nøglebegreb Progressionsmåling kan blive forførende. Der må peges på, at ikke alt socialt arbejde resulterer i personlig progression. Målet i socialt arbejde kan også være at fastholde en funktion eller mindske en uundgåelig svækkelse. Målet kan også være ændring af vanskelige vilkår og forbedring af den sociale indsats. Der skal skabes eksempler på, hvordan der måles på den slags resultater. Progression i både resultater og i indsatsen Udvikling af indikatorer for indsatsen indgår ikke i håndbogen. Resultatmåling er et forsøg på at komme væk fra aktivitetsregistreringer. Hvis vi ikke dokumenterer metodeanvendelsen i vores virkningsteorier, er vi jo ude af stand til at vide, om en manglende progression skyldes, at man ikke har brugt de virkningsfulde metoder eller ikke brugt dem godt nok. Resultatmåling uden metodemåling kan kun føre på vildspor. Om virkningsteori Virkningsteori har en central placering i rapporten. Man skal være opmærksom på, at der kan være konflikter mellem de personlige pædagogiske virkningsteorier, som står i den enkeltes plan, og den virkningsteori, man udarbejder for tilbuddets målgrupper. Målearbejdet skal være en del af den sociale indsats og skal indgå i virkningsteorien, så man gør det tydeligt, hvordan målearbejdet i sig selv kan bidrage til resultaterne. Borgerrejsen er også en komponent i virkningsteorien. Al effektiv indsats kan have utilsigtede virkninger. De bør også være en del af en virkningsteori.
7 7 Anvendelsen af resultater til justering af virkningsteorierne er indlysende, og der er givet generelle eksempler herpå. Her kan I vende tilbage til den forandringsteori, som ligger bag jeres indsats, og bruge jeres nye viden til at tilpasse eller udvikle beskrivelsen af, hvordan indsatsen virker (håndbogen, side 65). Det er indlysende rigtigt, men hvem er I, og hvordan foregår det i praksis? Ofte vil det være meget vanskeligt at få den proces til at forløbe i praksis. Der er behov for mere praksisbaseret viden. Målgruppebegrebet Målgruppebegrebet er en anden central størrelse, der fortjener lidt faglig opmærksomhed. Målgrupper er jo socialsektorens svar på lægernes diagnoser, og målgruppedefinitionen har samme styrker og svagheder som diagnosen. Definitionen skal omgås med varsomhed, for den har betydning både for fagfolkene og borgerne. I et socialt tilbud kan der være brug for at definere flere målgrupper, hvilket også betyder, at der skal laves en virkningsteori for hver af dem. Skal disse målgrupper og virkningsteorier i øvrigt opfindes hver gang eller kan man hjælpe hinanden? Den nødvendige selvkritik Det er nødvendigt at forholde sig kritisk og reflekterende til resultatmåling. Mange refleksioner står spredt i teksten, og der er en samling spørgsmål til sidst. Vi vil gerne pege på nogle af de utilsigtede virkninger, som selve resultatmål-tankegangen kan have, og som ikke rummes i refleksionsguiden. Hvis man ikke åbent diskuterer og tager højde for de utilsigtede bivirkninger modvirker dokumentationsarbejdet resultaterne og bliver sårbar overfor kritik: Problemfiksering: Unødigt fokus på brugernes problemer frem for deres ressourcer modvirker indsatsen. Resultatfiksering: Fiksering af indsatsen på områder, hvor der måles, overser måske andre lige så vigtige resultater af indsatsen. Indikatordressur: Fokus på at leve op til bestemte standarder og indikatorer, der fører til skæve ændringer i forhold til den enkelte. Fokusflytter: For meget fokus på målingen fører til, at andre vigtige områder overses. Ressourcerøver: Det tager faktisk tid. Dekvalificering: Når måleområder er kontrol udefra og sætter fagfolk og borgeres egne vurderinger ud af spillet, bliver de til skema-udfyldere i stedet for problemløsere.
Referat fra møde i interessegruppen DSPR D
Referat fra møde i interessegruppen DSPR D. 25.08.2016 Kl. 10.00 15.00 Tangkær, Sygehusvej 31, 8950 Ørsted Deltagere: Lea Pedersen, Knud Ramian, Lars Bording, Rikke Vorre og Theresa Lyngdahl Afbud fra:
Læs mereDokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering 2 Interessegruppen er et netværk af medlemmer i selskabet som interesserer sig for dokumentation og forskning
Læs mereDokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dokumentation og forskning 2019 En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering 2 Interessegruppen er et netværk af medlemmer af Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, som interesserer
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereDokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dokumentation og forskning 2018 En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering 2 Interessegruppen er et netværk af medlemmer i selskabet, som interesserer sig for dokumentation og forskning
Læs mereDokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dokumentation og forskning 2020 En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering 2 Interessegruppen er et netværk af medlemmer af Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, som interesserer
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereIndledning Om data fra workshoppen. 1.Hvordan forstås dokumentation? Hvad kan dokumentation være? Hvordan er vi blevet. Hvad siger borgeren A
Indledning Om data fra workshoppen Der blev på DSPR-konferencen d. 25.9.2012 afholdt en workshop hvor Mette og Lea holdt korte dialogagtige oplæg. Derefter blev der et kortvarigt gruppearbejde, hvor deltagerne
Læs mereReferat for 12. møde i DSPR gruppen om Dokumentation og forskning
Referat for 12. møde i DSPR gruppen om Dokumentation og forskning Tid: Torsdag d. 7. november, 2013, kl. 10-15. Sted: Nørre Allé 31, 3.sal t.h. I Århus Lokale: Mødelokale for enden af gangen Deltagere:
Læs mereResultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereDokumentation og forskning med Liv i fokus
Dokumentation og forskning med Liv i fokus Knud Ramian, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dk Indhold Anvendelse af praksisbaseret viden Status
Læs mereLedelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0
Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereReferat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud
Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af
Læs mereHvordan arbejdes der i praksis med Treklangen" mellem borger, myndighed og tilbud i Esbjerg Kommune?
KL's Handicap- og Psykiatrikonference Session 5: Hvordan arbejdes der i praksis med Treklangen" mellem borger, myndighed og tilbud i Esbjerg Kommune? Bodil Nissen Myndighedschef Social & tilbud Esbjerg
Læs mereVELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.1 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereEffektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006
Effektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006 Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: www.ceps.suite.dk Indhold Hvorfor? Tre faglige
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.2 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereDokumentation og forskning 2016. En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dokumentation og forskning 2016 En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Interessegruppen er et netværk af medlemmer i selskabet som interesserer sig for dokumentation og forskning
Læs mereOmsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune
Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune Fra manualer til praksis Socialpædagogisk bostøtte? Vores vej ind i FIT 2011/12 Første møde med FIT Pionerer
Læs mereUdviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Læs mereOversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d
NOTAT Kontor Til: Socialtilsyn og national koordination Socialtilsynene Dato: Kontor for socialtilsyn og national koordination Sagsnr: 2016-9044 Hanne Sognstrup hso@socialstyrelsen.dk Oversigt over anbefalinger
Læs mereHandleplanen som ordreseddel
Gør tanke til handling VIA University College Handleplanen som ordreseddel Fra mål til udvikling veje til procesbaseret dokumentation 1 Mål med workshoppen Workshops skal kaste lys på konkrete elementer
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereAnsøgningspulje til dokumentation af lovende praksis
Page 1 of 14 Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis Som en del af ansøgningen til puljen Styrket dokumentation af lovende social praksis skal I udfylde selvevalueringsredskabet for den praksis,
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 16.4 August oktober 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereSocialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen
Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:
0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereVelkommen til Workshop 2
Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET
Læs mereHvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation?
Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation? Evalueringskonsulent Mikkel Møller-Lakjer og specialkonsulent Nadia Jul Jeldtoft Center for Data, Analyse og Metode,
Læs mereDokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.
Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg
VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL
Læs mereWorkshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.
Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Dorte From, faglig konsulent. Finn Blickfeldt Juliussen, specialkonsulent Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed Omdrejningspunktet
Læs mereDet gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab
Det gode journalnotat Dokumentation som arbejdsredskab Dokumentation, der virker i Landsbyen Sølund Vores dokumentation skal sikre kvaliteten af arbejdet tilpasse indsatsen til borgerens bedste generere
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 16.2 August oktober 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet
Uddannelseskatalog Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Indhold Indledning... 3 Priseksempler... Error! Bookmark not defined. Grundkursus
Læs mereDen gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?
Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen
Læs mereReferat for møde i interessegruppen DSPR d. 27.11.2014
Referat for møde i interessegruppen DSPR d. 27.11.2014 Kl.10.00 15.15 Socialstyrelsen, Landemærket 9, 1119 København K Deltagere: Mette Strunge Dubert, Ruth Hauerberg Thygesen, Knud Ramian, Lisbeth Harkes
Læs mereDokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker
Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereEvaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015
Referencegruppe: Ledelse, medarbejdere og beboere. Mål 1: At der etableres 3 rehabiliteringsteams, hvor beboerne inddeles i henholdsvis rehabiliteringsteam 1, 2 og 3 med udgangspunktet i beboernes aktuelle
Læs mereFaglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereSocialstyrelsens nye vidensnotater.
Socialstyrelsens nye vidensnotater. Vidensnotatet: Mennesker med psykiske vanskeligheder - sociale indsatser, der virker. Psykiatrikoordinator netværket 30.1.2014 Læs mere: www.socialstyrelsen.dk Herunder:
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereDokumentation i den offentlige sektor
9.7.2007 Notat 15959 MELA/kiak Dokumentation i den offentlige sektor FTF-undersøgelsen blandt offentligt ansatte FTF-ledere viser, at FTFarbejdspladserne i høj grad skal dokumentere deres arbejde og at
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDet fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE
Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereBrugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS
Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS Undersøgelse for rådet for socialt udsatte Gennemført i efteråret 2015 To spørgsmål til diskussion og refleksion: 1) Hvordan kan
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereDen socialfaglige værktøjskasse
Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål
Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan
Læs mereResearch Light. Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight
Research Light Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight Indhold Hvad er vidensbaseret arbejde og alt det andet? Der er tre serveringer i
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne
1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereAnbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen
Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger
Læs mereVirksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011
Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen
Læs mereKejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011
Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...
Læs mereDriftsorienteret tilsyn i omsorgscentrene 2017
Driftsorienteret tilsyn i omsorgscentrene 2017 Ældre og Social Service Marts 2018 Foto: 2/8 Resumé Socialtilsyn Hovedstaden har i 2017, på vegne af Frederikssund Kommune, gennemført uanmeldte driftsorienterede
Læs mereIndsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje
Læs mereMed afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser
Handicap 2018 borgerperspektiver Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser Ældre- og Handicapforvaltningen 2017-2020
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereRessourceforløb i Køge Kommune Februar 2016
Ressourceforløb i Køge Kommune Februar 2016 Analyse af ressourceforløb i Køge Kommune Den 19. februar 2016 Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden Robert Jacobsen Vej 76A, st-3 2300 København
Læs mereMødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.
Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.
Læs mereSocial- og Handicapcentret
NOTAT Social- og Handicapcentret 16-04-2018 Overblik over resultater Mål og indikatorer: Resultat midtvejsmåling TEMA 1: Mål og indikatorer som er fælles for myndighed og udfører Resultat slutmåling Mål
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereUanmeldt tilsyn. Tre Birke. Dueoddevej 9 Jørgen M. Bitsch. Joan Nørgaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Handicap og Psykiatri Dato: 07.06.16 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Tre Birke Dueoddevej 9 Jørgen M. Bitsch Joan Nørgaard Mia Mortensen
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereSIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland
SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereTitel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereVelkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013
Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015
+ Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Rammerne for arbejdet med Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) Politisk beslutning
Læs mereFormålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014
Læs mereVurdering og Handleplan
Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at
Læs mere