Tættere på praksis. Bemærkninger om Socialstyrelsens Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tættere på praksis. Bemærkninger om Socialstyrelsens Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud"

Transkript

1 Tættere på praksis Bemærkninger om Socialstyrelsens Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud Interessegruppen for dokumentation og forskning Dansk Selskab for Psyksosocial Rehabilitering Oktober 2016

2 2 Indledning Interessegruppen for dokumentation og forskning har fundet det naturligt at læse og drøfte Socialstyrelsens udgivelse Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud (Socialstyrelsen, 2016). Dette arbejdspapir er baseret på referater af diskussionerne på de to møder, hvor bogen har været en del af dagsordnen. Det er ikke en systematisk gennemgang af bogen. Vi synes grundlæggende, at der er lagt et stort arbejde i rapportens udformning, og det må have været vanskeligt at begrænse det omfattende stof. Der er mange gode forsøg på at være til nytte for dem, der skal tilrettelægge målearbejdet. Vi ser frem til informationen om de konkrete måleredskaber, som er lovet her i efteråret. Interessegruppens drøftelser af bogen tog udgangspunkt i deltagernes særlige fokuspunkter efter kritisk gennemlæsning af håndbogen: Paradokser mellem teori og praksis. Synliggørelse af nedpakkede dilemmaer og paradokser. Læst i et psykosocialt perspektiv. Bogens støtte til psykosocial rehabilitering. Hvordan går vi fra tanke til handling (implementering)? Omsætning af bogen til praksisniveauet. Vi opfatter derfor det følgende som en læsevejledning og et supplement til bogen. Som det vil fremgå, mener vi, der er brug for, at rapporten følges op af langt mere praksisbaseret viden om overvejelser og eksempler, der knytter sig tættere til psykosocial rehabilitering. Bedst kunne det ske gennem systematisk indsamling og vidensdeling, fx ved at Socialstyrelsen leverer en hjemmeside, der kan styrke vidensdelingen omkring dokumentation af psykosocial rehabilitering. Bemærkningerne er sammenskrevet af Knud Ramian og godkendt af bidragyderne: Lea Pedersen, Ruth Thygesen, Rikke Vorre, Lars Bording og Theresa Lyngdahl.

3 3 Generelt om håndbogen Man skal være opmærksom på, at bogen er tænkt til at skulle nå alle på det sociale område. Det betyder, at man skal være indstillet på at lave et betydeligt oversætterarbejde, når ideerne skal omsættes til ens eget felt, fx det psykosociale. Måske kunne nogen hjælpe til, så ikke alle skal påtage sig det tilpasningsarbejde. Vi opfatter bogen som en inspirationsbog snarere end en håndbog. Bogen er skrevet til en meget bred læserskare på mange niveauer og med forskellige interesser. Det betyder, at mange forhold er omtalt som valgmuligheder eller ting at tænke over. Når man pakker sætningerne ud i nærheden af praksis, viser det sig, at nogle af dem indeholder alvorlige dilemmaer og paradokser. Specielt de små blå tænk-over-bokse rummer mange af den slags. Netop i forhold til dilemmaer og paradokser har man brug for konkrete eksempler på, hvordan man håndterer dem i praksis. Fx er der interesse for dokumentation på mange niveauer, men disse interesser kan ikke altid forenes. Dokumentationen skal tilpasses borgerens individuelle behov, men forvaltningen har ønsker om ensartethed. Man skal i praksis finde måder at afveje disse interesser på. Hvem har eksempler på disse afvejninger? Psykosocial rehabilitering og recovery-processer Når vi skal vurdere håndbogen, spørger vi, om håndbogen tilbyder overvejelser om, hvordan den skal bruges for at understøtte psykosocial rehabilitering og recovery-processer. Hvordan understøtter resultatmålingen den indsats, som man tilbyder? Giver håndbogen velegnede og håndtérbare metoder til undersøgelse heraf? Ikke direkte, da recovery og rehabilitering kun er nævnt en enkelt gang. Det gemmer sig som en tanke og en henvisning i en tankeboble på side 34. Her peges der på, at målinger i psykosocial rehabilitering kræver en meget omfattende inddragelse af borgerne. Det er helt rigtigt. Der er derfor brug for indsamling af og vidensdeling om mange flere konkrete eksempler. God praksisnær viden findes også i Pedersen, L. & Andreassen, L. H. A. (2015), Når dokumentation understøtter recovery. Det er god supplerende læsning. Der er mere stof at hente i et materiale om implementering af recovery fra Centre for Mental Health. I recovery-vurderingen fra Aarhus kommune peges der også på relevansen for en recovery-fremmende indsats af fx de organisatoriske forhold, ledelsen, den individuelle oplevelse hos borgerne, kvaliteten af relationen mellem kontaktperson og borgere, kontakten med det omgivende samfund. Med disse dimensioner får man yderligere inspiration til, hvad det har betydning at dokumentere.

4 4 Kulturforandring og kompetenceudvikling hos medarbejdere Hvordan rykker man en hel kultur? Bogen påpeger behovet for at etablere en videns-og refleksions-kultur. Det er en kultur, der skal etableres i yderste led hos såvel praktikere som medarbejdere. Bogen stiller et selvevalueringsværktøj til rådighed. Det er en meget større opgave, end bogen antyder, og der er behov for at samle eksempler sammen på, hvordan nogen har skabt denne kulturforandring, og hvordan man når ud i yderste led: fagfolk og borgere. Anvendelse af resultatmåling efter håndbogens intentioner kræver en omfattede kompetenceudvikling omkring alle bogens kapitler hos medarbejdere på mange niveauer. Der er behov for udvikling af metoder og konkrete eksempler på, hvordan denne kompetenceudvikling kan foregå. Kritik, kontrol eller læring? Der er et dilemma mellem, hvornår måling bliver kontrol, og hvornår det bliver læring. Måske er det et paradoks. Når tilsynsreformens krav om, at man skal kunne synliggøre en positiv effekt, ledsages af en stribe af sanktionsmuligheder, får man let skabt et rum, hvor dokumentation bliver til på baggrund af frygten for kontrol og behovet for at demonstrere resultater. Hvordan håndteres disse modsatrettede interesser i praksis? Der er brug for eksempler. Samspillet mellem målefag og socialfag Håndbogen er fokuseret på måling og levner ikke meget plads til at diskutere, hvordan måling og indsats hænger sammen. Borgerinddragelsen Der bliver gentagne gange gjort opmærksom på borgerinddragelsen. I et recovery-perspektiv bliver det meget mere omfattende end bogen antyder. Borgerne skal også være en del af en lærings- og dokumentationskultur, og det kræver kompetenceudvikling af borgerne, hvis de skal inddrages. Vi ved fra arbejdet med handleplaner, at det har stor betydning for borgerne at gå på kursus i handleplansarbejde helst sammen med fagfolkene. Det gælder også i forhold til valget af dokumentationsmetoder. Hvordan skal borgerne kunne vide, hvad der virker for dem, hvis man ikke tilbyder dem undervisning? Man må selv finde frem til eksempler på, hvordan det kan lade sig gøre. Det gælder også ved udviklingen af Borgerrejsen. I England har en gruppe i INVOLVE udviklet en hjemmeside, hvor man kan finde konkrete oplysninger om, hvordan borgerne inddrages og udvikles de forskellige steder i en forskningsproces 1. Det må også kunne laves på dansk. 1

5 5 IT-understøttelsen er vigtig IT-understøttelsen er vigtig, siger håndbogen, men derefter må du selv ud og jagte eksemplerne på, hvor det virkelig fungerer, specielt på borgerniveau. Der er mange platforme og niveauer med hver deres dokumentationsinteresser, der ikke uden videre kan integreres i IT-understøttelsen. Der er en tendens til at de stærkeste interesser vinder kampen. Vi savner eksempler, der adresserer dette dilemma. Valg af validerede måleredskaber Det er lidt usikkert, om der tales om et eller flere måleredskaber. I den psykosociale rehabilitering skal der bruges mange. Valget af dokumentationsmetoder kan virke overvældende. Man kan komme til at ryste på hånden, hvis ens foretrukne metode ikke er valideret nok. Måske skal man starte med helt enkle metoder, som vi ved styrker indsatsen som fx FIT. Det stiller særlige krav til borgerne og medarbejderne at kende til og beherske flere metoder. Der er brug for eksempler på, hvordan man skaber kompetenceudvikling om målemetoder i praksis. I øvrigt kender vi ikke til nogen, der arbejder med validering af metoder på vores område, og vi ved heller ikke, hvor pengene til det findes. Opstilling af mål er i centrum Målsætningsarbejdet er en vigtig og vanskelig del af det sociale arbejde. Håndbogen går lidt let henover denne komplikation. Man skal supplere håndbogens målsætningsafsnit med ens viden om den pædagogiske side af målarbejde. Det er helt fundamentalt for rehabiliteringsarbejde, at man samarbejder med borgeren om mål, der giver borgeren energi, og ikke med mål, der står i tilbuddets virkningsteori. Det er fint med en VUM-udredning, men den fortæller ikke uden videre, hvor borgerens energi ligger. Det er heller ikke sikkert, at borgens motivation rækker til at bevæge sig over en VUM-skalering. Det er så vigtigt at arbejde med små mål, der giver succes. Hvis ikke borgeren oplever succes (målopnåelse) på de fleste mål, skabes der en umotiveret borger. Måske er progression i motivationen det vigtigste. Man skal være opmærksom på faren ved skaleringer. Skaleringer fra 1 til 4 kan skjule, at anstrengelserne for at komme fra 4 til 3 er nogle helt andre end anstrengelserne for at komme fra 3 til 2. Medarbejderne skal faktisk vide meget om målsætninger. Skaleringen skal sikre, at borgerens fremskridt registreres uanset, hvor små de måtte være. På side 85 henvises der til SMARTE mål. De defineres ikke yderligere, måske fordi de anses for at være alment kendte. Der er med tiden udviklet en række regler for gode målsætninger. Et regelsæt hedder SMART, smart fordi man netop kan huske ordet, hvor bogstaverne er begyndelsesbogstaverne for de fem reg-

6 6 ler: S=Specifikke, M=Målbare, A=Acceptable, R=Realistiske, T=Tidsbestemte. Forskellige steder betyder de samme bogstaver noget forskelligt. Det lyder smart, men der knytter sig rigtig mange overvejelser til hvert af kriterierne. Det specielle måleproblem er, at målbare mål ikke altid er specifikke, acceptable, realistiske og tidsbestemte. Det viser sig også, at der kan laves adskillige andre udgaver af reglerne for gode målsætninger. Der er fagfolk, der omhyggeligt har formuleret andre succeskriterier, fx LLL-modellen: Levende, Lette, Lærende; FRIVIM-modellen: Fleksible, Rummelige, Individuelle, Virkende, Meningsfyldte. Der er ligesom et par verdener til forskel, og hvilke kvaliteter er nu de smarteste og hvorfor? Vælg jeres succeskriterier med omhu. Progression er et nøglebegreb Progressionsmåling kan blive forførende. Der må peges på, at ikke alt socialt arbejde resulterer i personlig progression. Målet i socialt arbejde kan også være at fastholde en funktion eller mindske en uundgåelig svækkelse. Målet kan også være ændring af vanskelige vilkår og forbedring af den sociale indsats. Der skal skabes eksempler på, hvordan der måles på den slags resultater. Progression i både resultater og i indsatsen Udvikling af indikatorer for indsatsen indgår ikke i håndbogen. Resultatmåling er et forsøg på at komme væk fra aktivitetsregistreringer. Hvis vi ikke dokumenterer metodeanvendelsen i vores virkningsteorier, er vi jo ude af stand til at vide, om en manglende progression skyldes, at man ikke har brugt de virkningsfulde metoder eller ikke brugt dem godt nok. Resultatmåling uden metodemåling kan kun føre på vildspor. Om virkningsteori Virkningsteori har en central placering i rapporten. Man skal være opmærksom på, at der kan være konflikter mellem de personlige pædagogiske virkningsteorier, som står i den enkeltes plan, og den virkningsteori, man udarbejder for tilbuddets målgrupper. Målearbejdet skal være en del af den sociale indsats og skal indgå i virkningsteorien, så man gør det tydeligt, hvordan målearbejdet i sig selv kan bidrage til resultaterne. Borgerrejsen er også en komponent i virkningsteorien. Al effektiv indsats kan have utilsigtede virkninger. De bør også være en del af en virkningsteori.

7 7 Anvendelsen af resultater til justering af virkningsteorierne er indlysende, og der er givet generelle eksempler herpå. Her kan I vende tilbage til den forandringsteori, som ligger bag jeres indsats, og bruge jeres nye viden til at tilpasse eller udvikle beskrivelsen af, hvordan indsatsen virker (håndbogen, side 65). Det er indlysende rigtigt, men hvem er I, og hvordan foregår det i praksis? Ofte vil det være meget vanskeligt at få den proces til at forløbe i praksis. Der er behov for mere praksisbaseret viden. Målgruppebegrebet Målgruppebegrebet er en anden central størrelse, der fortjener lidt faglig opmærksomhed. Målgrupper er jo socialsektorens svar på lægernes diagnoser, og målgruppedefinitionen har samme styrker og svagheder som diagnosen. Definitionen skal omgås med varsomhed, for den har betydning både for fagfolkene og borgerne. I et socialt tilbud kan der være brug for at definere flere målgrupper, hvilket også betyder, at der skal laves en virkningsteori for hver af dem. Skal disse målgrupper og virkningsteorier i øvrigt opfindes hver gang eller kan man hjælpe hinanden? Den nødvendige selvkritik Det er nødvendigt at forholde sig kritisk og reflekterende til resultatmåling. Mange refleksioner står spredt i teksten, og der er en samling spørgsmål til sidst. Vi vil gerne pege på nogle af de utilsigtede virkninger, som selve resultatmål-tankegangen kan have, og som ikke rummes i refleksionsguiden. Hvis man ikke åbent diskuterer og tager højde for de utilsigtede bivirkninger modvirker dokumentationsarbejdet resultaterne og bliver sårbar overfor kritik: Problemfiksering: Unødigt fokus på brugernes problemer frem for deres ressourcer modvirker indsatsen. Resultatfiksering: Fiksering af indsatsen på områder, hvor der måles, overser måske andre lige så vigtige resultater af indsatsen. Indikatordressur: Fokus på at leve op til bestemte standarder og indikatorer, der fører til skæve ændringer i forhold til den enkelte. Fokusflytter: For meget fokus på målingen fører til, at andre vigtige områder overses. Ressourcerøver: Det tager faktisk tid. Dekvalificering: Når måleområder er kontrol udefra og sætter fagfolk og borgeres egne vurderinger ud af spillet, bliver de til skema-udfyldere i stedet for problemløsere.

Referat fra møde i interessegruppen DSPR D

Referat fra møde i interessegruppen DSPR D Referat fra møde i interessegruppen DSPR D. 25.08.2016 Kl. 10.00 15.00 Tangkær, Sygehusvej 31, 8950 Ørsted Deltagere: Lea Pedersen, Knud Ramian, Lars Bording, Rikke Vorre og Theresa Lyngdahl Afbud fra:

Læs mere

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering 2 Interessegruppen er et netværk af medlemmer i selskabet som interesserer sig for dokumentation og forskning

Læs mere

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Dokumentation og forskning 2019 En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering 2 Interessegruppen er et netværk af medlemmer af Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, som interesserer

Læs mere

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets

Læs mere

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Dokumentation og forskning 2018 En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering 2 Interessegruppen er et netværk af medlemmer i selskabet, som interesserer sig for dokumentation og forskning

Læs mere

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Dokumentation og forskning En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Dokumentation og forskning 2020 En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering 2 Interessegruppen er et netværk af medlemmer af Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, som interesserer

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Indledning Om data fra workshoppen. 1.Hvordan forstås dokumentation? Hvad kan dokumentation være? Hvordan er vi blevet. Hvad siger borgeren A

Indledning Om data fra workshoppen. 1.Hvordan forstås dokumentation? Hvad kan dokumentation være? Hvordan er vi blevet. Hvad siger borgeren A Indledning Om data fra workshoppen Der blev på DSPR-konferencen d. 25.9.2012 afholdt en workshop hvor Mette og Lea holdt korte dialogagtige oplæg. Derefter blev der et kortvarigt gruppearbejde, hvor deltagerne

Læs mere

Referat for 12. møde i DSPR gruppen om Dokumentation og forskning

Referat for 12. møde i DSPR gruppen om Dokumentation og forskning Referat for 12. møde i DSPR gruppen om Dokumentation og forskning Tid: Torsdag d. 7. november, 2013, kl. 10-15. Sted: Nørre Allé 31, 3.sal t.h. I Århus Lokale: Mødelokale for enden af gangen Deltagere:

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Dokumentation og forskning med Liv i fokus

Dokumentation og forskning med Liv i fokus Dokumentation og forskning med Liv i fokus Knud Ramian, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dk Indhold Anvendelse af praksisbaseret viden Status

Læs mere

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af

Læs mere

Hvordan arbejdes der i praksis med Treklangen" mellem borger, myndighed og tilbud i Esbjerg Kommune?

Hvordan arbejdes der i praksis med Treklangen mellem borger, myndighed og tilbud i Esbjerg Kommune? KL's Handicap- og Psykiatrikonference Session 5: Hvordan arbejdes der i praksis med Treklangen" mellem borger, myndighed og tilbud i Esbjerg Kommune? Bodil Nissen Myndighedschef Social & tilbud Esbjerg

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.1 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Effektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006

Effektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006 Effektmåling i socialt arbejde Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? 19.juni 2006 Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: www.ceps.suite.dk Indhold Hvorfor? Tre faglige

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.2 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Dokumentation og forskning 2016. En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Dokumentation og forskning 2016. En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Dokumentation og forskning 2016 En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Interessegruppen er et netværk af medlemmer i selskabet som interesserer sig for dokumentation og forskning

Læs mere

Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune

Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune Fra manualer til praksis Socialpædagogisk bostøtte? Vores vej ind i FIT 2011/12 Første møde med FIT Pionerer

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d

Oversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d NOTAT Kontor Til: Socialtilsyn og national koordination Socialtilsynene Dato: Kontor for socialtilsyn og national koordination Sagsnr: 2016-9044 Hanne Sognstrup hso@socialstyrelsen.dk Oversigt over anbefalinger

Læs mere

Handleplanen som ordreseddel

Handleplanen som ordreseddel Gør tanke til handling VIA University College Handleplanen som ordreseddel Fra mål til udvikling veje til procesbaseret dokumentation 1 Mål med workshoppen Workshops skal kaste lys på konkrete elementer

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis

Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis Page 1 of 14 Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis Som en del af ansøgningen til puljen Styrket dokumentation af lovende social praksis skal I udfylde selvevalueringsredskabet for den praksis,

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015 Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret

Læs mere

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen: et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 16.4 August oktober 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Velkommen til Workshop 2

Velkommen til Workshop 2 Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET

Læs mere

Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation?

Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation? Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation? Evalueringskonsulent Mikkel Møller-Lakjer og specialkonsulent Nadia Jul Jeldtoft Center for Data, Analyse og Metode,

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg

VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL

Læs mere

Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.

Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Dorte From, faglig konsulent. Finn Blickfeldt Juliussen, specialkonsulent Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed Omdrejningspunktet

Læs mere

Det gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab

Det gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab Det gode journalnotat Dokumentation som arbejdsredskab Dokumentation, der virker i Landsbyen Sølund Vores dokumentation skal sikre kvaliteten af arbejdet tilpasse indsatsen til borgerens bedste generere

Læs mere

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 16.2 August oktober 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Uddannelseskatalog Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Indhold Indledning... 3 Priseksempler... Error! Bookmark not defined. Grundkursus

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Referat for møde i interessegruppen DSPR d. 27.11.2014

Referat for møde i interessegruppen DSPR d. 27.11.2014 Referat for møde i interessegruppen DSPR d. 27.11.2014 Kl.10.00 15.15 Socialstyrelsen, Landemærket 9, 1119 København K Deltagere: Mette Strunge Dubert, Ruth Hauerberg Thygesen, Knud Ramian, Lisbeth Harkes

Læs mere

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og

Læs mere

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Evaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015

Evaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015 Referencegruppe: Ledelse, medarbejdere og beboere. Mål 1: At der etableres 3 rehabiliteringsteams, hvor beboerne inddeles i henholdsvis rehabiliteringsteam 1, 2 og 3 med udgangspunktet i beboernes aktuelle

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Socialstyrelsens nye vidensnotater.

Socialstyrelsens nye vidensnotater. Socialstyrelsens nye vidensnotater. Vidensnotatet: Mennesker med psykiske vanskeligheder - sociale indsatser, der virker. Psykiatrikoordinator netværket 30.1.2014 Læs mere: www.socialstyrelsen.dk Herunder:

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTER

EVALUERING AF PROJEKTER EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og

Læs mere

Dokumentation i den offentlige sektor

Dokumentation i den offentlige sektor 9.7.2007 Notat 15959 MELA/kiak Dokumentation i den offentlige sektor FTF-undersøgelsen blandt offentligt ansatte FTF-ledere viser, at FTFarbejdspladserne i høj grad skal dokumentere deres arbejde og at

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS

Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS Undersøgelse for rådet for socialt udsatte Gennemført i efteråret 2015 To spørgsmål til diskussion og refleksion: 1) Hvordan kan

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Research Light. Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight

Research Light. Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight Research Light Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight Indhold Hvad er vidensbaseret arbejde og alt det andet? Der er tre serveringer i

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Driftsorienteret tilsyn i omsorgscentrene 2017

Driftsorienteret tilsyn i omsorgscentrene 2017 Driftsorienteret tilsyn i omsorgscentrene 2017 Ældre og Social Service Marts 2018 Foto: 2/8 Resumé Socialtilsyn Hovedstaden har i 2017, på vegne af Frederikssund Kommune, gennemført uanmeldte driftsorienterede

Læs mere

Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)

Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje

Læs mere

Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser

Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser Handicap 2018 borgerperspektiver Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser Ældre- og Handicapforvaltningen 2017-2020

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Ressourceforløb i Køge Kommune Februar 2016

Ressourceforløb i Køge Kommune Februar 2016 Ressourceforløb i Køge Kommune Februar 2016 Analyse af ressourceforløb i Køge Kommune Den 19. februar 2016 Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden Robert Jacobsen Vej 76A, st-3 2300 København

Læs mere

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983. Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.

Læs mere

Social- og Handicapcentret

Social- og Handicapcentret NOTAT Social- og Handicapcentret 16-04-2018 Overblik over resultater Mål og indikatorer: Resultat midtvejsmåling TEMA 1: Mål og indikatorer som er fælles for myndighed og udfører Resultat slutmåling Mål

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Tre Birke. Dueoddevej 9 Jørgen M. Bitsch. Joan Nørgaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Tre Birke. Dueoddevej 9 Jørgen M. Bitsch. Joan Nørgaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Handicap og Psykiatri Dato: 07.06.16 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Tre Birke Dueoddevej 9 Jørgen M. Bitsch Joan Nørgaard Mia Mortensen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Rammerne for arbejdet med Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) Politisk beslutning

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Vurdering og Handleplan

Vurdering og Handleplan Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at

Læs mere