Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011

Transkript

1 Workshop om udsættelser Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011

2 WORKSHOPPENS FORLØB : Udsættelser et samfundsmæssigt problem v/ Gunvor : En boligorganisation handler på problemet v/marianne : Spørgsmål bringes til diskussion : Opsamling v/gunvor : Kaffe/the og kage

3 UDSÆTTELSER THE HIDDEN AND NEGLECTED SOCIAL PROBLEM 2002 og de følgende år er udsættelser blevet et tydeligt socialpolitisk problem I 2006 var 0,37 pct. af samtlige lejehusstande ramt af en udsættelse svarende til 0,1 promille af samtlige husstande. 2005: 0,34 pct. i Holland 2006: 0,44 pct. i Sverige (meget på slump)

4 MEN HVORFOR ER DET ET PROBLEM? En sårbar gruppe skubbes langt ud på kanten af boligmarkedet Deres livschancer forværres De grupper, der befinder sig på kanten eller er røget af, er et spejl på samfundets duelighed. Ikke at alting er samfundets skyld der er også individuelle forhold! Stille skarpt om der samfundsmæssige mekanismer, der skubber hårdt til

5 ÅRSAGER Grundlæggende dårligt match: Indkomst og boligudgift på trods af boligstøtte Lav indkomst, stor gæld, svært at administrere økonomien Institutionelle og individuelle forstærkende forhold Fx kommuners fokus på motivation og forandringsvillighed, særlige grupper. Fx misbrug, kriminalitet, psykisk sygdom, mgl. uddannelse

6 Vilkår Den almene sektor varetager at huse de allermest sårbare grupper. fx kommunale anvisning, hjemløsestrategi for at komme i egen bolig (uintenderede konsekvenser) Rumligheden i den almene sektor er sektorens største udfordring Finanskrise, der rammer de sårligt sårbare grupper hårdest Kommunale stramme budgetrammer

7 SÆRLIGE RISIKOFAKTORER Risikoen er størst for: Økonomisk vanskeligt stillede lejere Kontanthjælpsmodtagere Lejere uden uddannelse Lejere, der er statsborgere fra 3.verdenslande Enlige mænd Lejere, der har oplevet ændringer i familieforhold Lejere i den almene boligsektor Lejere med ustabil boligsituationer, dvs. ofte flytninger Yngre lejere

8 KONSEKVENSER AF EN UDSÆTTELSE Indkomstnedgang Hver fjerde udsatte lejer er hjemløs året efter udsættelsen Gælden fortsætter Ændringer i familieforhold, fx familieopløsning Tab af personlig tryghed, netværk og familierelationer Kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse rammes særligt hårdt

9 MULIGHEDER FOR INDSATS TIL FOREBYGGELSE Kun 50 pct. har søgt boligstøtte Administration af lejeres huslejebetaling Mulighed for gældssanering Særlig indsats for de mest sårbare grupper Behov for hjælp i hverdagen hånd-holdte indsatser: Opsøgende og kontaktpersoner 99 i Serviceloven Bostøtte 85 i Serviceloven

10 Men to grundlæggende problemstillinger, der skal håndteres Matchet mellem indkomst og boligudgift Flere billige boliger Match mellem at få en bolig og hjælp til at bo i en bolig At bo handler om mere end at betale sin husleje

11 DISKUSSION

12 Prioritering af hjælp Vi har mødt 2 grupper: Langvarigt udsatte Mennesker, hvis situation er præget af akutte problemstillinger Er de to grupper lige vigtige at hjælpe?

13 Den kommunale forvaltning Med Serviceloven er der lagt op, at der skal være et helhedsorienteret syn på borgeren. Dvs. der skal foretages en helhedsvurdering af klienten både i forbindelse med udredning og i en efterfølgende indsats MEN: Vandtætte skodder mellem beskæftigelses- og socialforvaltningen Fx tidl. sanktioner ud fra aktivloven, må ikke kompenseres ud fra serviceloven, og de to lovgivninger har forskelligt fokus

14 Gældsprojektet Kunne det foregå i kommunalt regi? Laver vi kommunens arbejde?

15 Hvilken rådgivning kan batte noget? Hvilke typer rådgivning kunne der være brug for hvis man vil forebygge udsættelser? Undervisning i økonomi og budgetlægning? Vejledning omkring bodeling? Gældssanering? Andet?