Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0373 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0373 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0373 Offentligt DA DA DA

2 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2010) 373 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Bekræftelse af arbejdstagernes fri bevægelighed: rettigheder og den vigtigste udvikling DA DA

3 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Bekræftelse af arbejdstagernes fri bevægelighed: rettigheder og den vigtigste udvikling Indledning I de seneste 40 år har princippet om fri bevægelighed udviklet sig konstant og er hele tiden blevet udbygget. Oprindeligt var det beregnet for den erhvervsaktive befolkning, men denne grundlæggende frihed er gradvist blevet udvidet til også at omfatte andre dele af befolkningen, og nu udgør den en af de vigtigste individuelle rettigheder, som EU sikrer sine borgere. Princippet om arbejdstagernes fri bevægelighed er fastlagt i artikel 45 (tidligere artikel 39 EF) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmøde (i det følgende benævnt EUF) og er videreudviklet gennem den afledte ret (forordning (EØF) nr. 1612/68 1 og direktiv 2004/38/EF 2 samt direktiv2005/36/ef 3 ) og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis ( i det følgende benævnt Domstolen). Den gældende EU-lovgivning (acquis) inden for dette område giver EU-borgerne ret til at færdes frit inden for EU for at søge arbejde og beskytter arbejdstagernes og deres familiemedlemmers sociale rettigheder 4. Inden for dette dynamiske område, hvor ændringer sættes i gang som følge af arbejdsmarkedspolitikken, familiestrukturen og den europæiske integrationsproces, bidrager den fri bevægelighed ikke kun til gennemførelsen af det indre marked, men rummer også et vigtigt socialt element, eftersom den fremmer den sociale, økonomiske og kulturelle integration af vandrende EUarbejdstagere i værtsmedlemsstaten. Ifølge de seneste foreliggende data fra Eurostat 5 er 2,3 % af EU's borgere (11,3 mio. mennesker) bosat i en anden medlemsstat end den, hvor de er statsborgere, og langt flere gør brug af retten til at bosætte sig i en anden medlemsstat på et eller andet tidspunkt i deres liv 6. Antallet er siden 2001 steget med mere end 40 % 7. I henhold til en aktuel Eurobarometerundersøgelse svarede 10 % af de adspurgte i EU-27, at de på et eller andet tidspunkt havde opholdt sig og arbejdet i et andet land, mens 17 % havde planer om at gøre brug af retten til fri bevægelighed en gang i fremtiden EFT L 257 af , s. 2, i det følgende benævnt "forordningen". EUT L 158 af , s.77, i det følgende benævnt "direktivet". EUT L 255 af , s. 22. EU-lovgivningen om arbejdstageres fri bevægelighed finder anvendelse på EU-borgere og deres familiemedlemmer, uanset deres nationalitet. Situationen i % (11,3 mio. mennesker) af udlændingene i EU-27 er borgere i en anden medlemsstat. Antallet af udlændinge i EU-27 er steget med 42 % siden 2001 (yderligere oplysninger kan ses i Eurostat Statistics in focus 94/2009). Disse tal dækker den generelle stigning i antallet af udlændinge, herunder EU-borgere fra andre medlemsstater og statsborgere i lande uden for EU. Rapporten omtaler ikke eksplicit den procentuelle stigning i tidsrummet i antallet af EU-borgere, der opholder sig i en anden medlemsstat, men stigningen udgjorde ca. 4 mio., hvilket svarer til en stigning på ca. 54 %. DA 2 DA

4 I princippet har alle EU-borgere ret til at arbejde og bo i en anden medlemsstat uden at blive udsat for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. På trods af de fremskridt, der er sket, findes der fortsat juridiske, administrative og praktiske hindringer for at udøve denne ret. I den seneste rapport 8 om anvendelsen af direktiv 2004/38EF konkluderede man, at den generelle gennemførelse heraf var ret skuffende, og man fremhævede en række problemer, som EU-borgere, der er flyttet, konfronteres med i udlandet, uanset om de er arbejdstagere eller ej. Konklusionen fra det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet i 2006 var, at der ud over de juridiske og administrative hindringer, som den hidtidige indsats generelt har fokuseret på (f.eks. anerkendelse af kvalifikationer og mulighed for at overføre supplerende pensionsrettigheder), også er andre faktorer, som påvirker den tværnationale mobilitet. Disse faktorer omfatter boligspørgsmål, sprog, ægtefællens eller partnerens arbejde, hjemvendelsesmekanismer, historiske "barrierer" og anerkendelse af mobilitetserfaringer, især i små og mellemstore virksomheder. En løsning af disse problemer kræver derfor en mere omfattende fremgangsmåde 9 kombineret med en effektiv gennemførelse af princippet om fri bevægelighed. Kommissionens formand, José Manuel Barroso, bekræftede i sine politiske retningslinjer, at principperne for fri bevægelighed og ligebehandling for EU-borgerne skal blive en realitet i folks hverdag 10. Dette blev fulgt op med Kommissionens forslag om at lette og fremme mobilitet i EU i forbindelse med strategien for Europa 2020, især i det retningsvisende initiativ "En dagsorden for nye kvalifikationer og job" 11. Målet med nærværende meddelelse er: at give et generelt billede af vandrende arbejdstageres rettigheder i EU at aktualisere Kommissionens tidligere meddelelse om dette emne 12 i forbindelse med udviklingen i lovgivningen og retspraksis og at skabe generel opmærksomhed og fremme vandrende arbejdstagere rettigheder, som er mere sårbare end nationale arbejdstagere (f.eks. med hensyn til bolig, sprog, ægtefælles og partners arbejde osv., som nævnt ovenfor) KOM(2008) 840 af KOM(2007) 773 af KOM(2010) 2020 af KOM(2002) 694 af DA 3 DA

5 DEL I: Hvem kan påberåbe sig EU's bestemmelser om arbejdstagernes fri bevægelighed? Når man definerer, hvilke personer EU-lovgivningen dækker i forbindelse med arbejdstagernes fri bevægelighed og betingelserne for anvendelsen af denne lovgivning, må man sondre mellem vandrende arbejdstagere og andre kategorier af EU-borgere (ikke-erhvervsaktive personer, selvstændige samt udstationerede arbejdstagere). Arbejdstagernes fri bevægelighed giver alle borgere ret til frit at flytte til en anden medlemsstat for at arbejde og bo der med henblik herpå og beskytter dem mod forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse, aflønning og andre arbejdsvilkår sammenlignet med deres kolleger, som er statsborgere i denne medlemsstat. Det er nødvendigt at skelne mellem fri bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser, som omfatter virksomheders ret til at yde tjenesteydelser i en anden medlemsstat, og med henblik herpå kan de udsende ("udstationere") deres egne arbejdstagere her midlertidigt for at udføre det nødvendige arbejde. Udstationerede arbejdstagere i forbindelse med tjenesteydelser er omfattet af direktiv 96/71/EF 13, hvor der er fastsat "hård kerne" af klart definerede arbejds- og ansættelsesvilkår som en mindstebeskyttelse af arbejdstagerne, herunder mindsteløn, som tjenesteyderen i værtslandet skal overholde. Nærværende meddelelse dækker ikke udstationerede arbejdstagere i sammenhæng med udveksling af tjenesteydelser, for hvem der gælder de særlige bestemmelser i direktivet om udstationering af arbejdstagere. Meddelelsen dækker heller ikke selvstændige, som gør brug af den fri ret til at etablere sig i en anden medlemsstat eller yder tjenesteydelser i en anden medlemsstat. 1. VANDRENDE EU-ARBEJSDTAGERE 1.1. Definition Enhver statsborger i en medlemsstat har ret til at arbejde i en anden medlemsstat 14. Udtrykket "arbejdstager" er defineret i EU-lovgivningen og kan ikke fastlægges i henhold til nationale definitioner 15 eller fortolkes restriktivt 16. Begrebet dækker enhver, som udøver et reelt og effektivt arbejde, for hvilket han betales under en anden persons ledelse 17. Det dækker ikke vandrende arbejdstagere fra tredjelande. Det er de nationale myndigheders ansvar ud fra denne definition at gennemføre en evaluering i den enkelte sag for at fastslå, om disse kriterier er opfyldt. Løn En arbejdstager, der arbejder i henhold til EU-lovgivningen skal have løn for sine ydelser. Det, at man kun har en begrænset indtægt, indebærer ikke, at en person ikke anses for at være EFT L 18 af , s. 1. Der kan anvendes midlertidige begrænsninger indtil for statsborgere fra Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet og senest indtil for statsborgere fra Bulgarien og Rumænien. Sag C-75/63. Sag C-53/63. Sag C-66/85. DA 4 DA

6 en arbejdstager, 18 og naturalydelser betragtes også som løn 19. Kun frivilligt arbejde uden nogen form for aflønning er udelukket. Underordning Et underordnelsesforhold giver mulighed for at sondre mellem arbejdstagere og selvstændige. Denne sondring er vigtig ved anvendelsen af overgangsordninger 20 og i forbindelse med adgang til ydelser, der er forbeholdt arbejdstagere. Arbejde i et underordnelsesforhold er karakteriseret ved, at arbejdsgiveren bestemmer valget af aktivitet, løn og arbejdsvilkår 21. Selvstændige udfører opgaver under eget ansvar og kan derfor gøres ansvarlige for forvoldte skader, da de står for virksomhedens økonomiske risici 22, f.eks. for så vidt som deres overskud afhænger af udgifter til ansatte og udstyr i forbindelse med deres aktivitet 23. Faktisk og reelt arbejde Det vigtigste kriterium, når det skal afgøres, om en person er en arbejdstager, er karakteren af arbejdet. Domstolen har altid fastholdt, at en person skal udøve en aktivitet af økonomisk værdi, som er faktisk og reel, og har udelukket aktiviteter, der har et så ringe omfang, at de fremstår som et rent marginalt supplement 24. Kortvarig beskæftigelse, et begrænset antal arbejdstimer eller lav produktivitet 25 kan ikke hindre en EU-borger i at blive betragtet som en vandrende EU-arbejdstager. Der bør tages hensyn til alle omstændigheder ved sagen i forbindelse med karakteren af de pågældende aktiviteter og ansættelsesforholdet 26. Deltidsansatte arbejdstagere 27, praktikanter 28 og au pair-ansatte 29 falder inden for EU's definition, hvis deres aktivitet er faktisk og reel. I tilfælde af en kortvarig uddannelse kan antallet af timer, der skal bruges for at sætte sig ind i en opgave, 30 og en gradvis stigning i lønnen under uddannelsen være en indikation af, at det udførte arbejde har en stigende økonomisk værdi for arbejdsgiveren 31. Der bør ikke tages hensyn til ansættelsens kortvarige karakter i forhold til den samlede varighed af den pågældendes ophold i værtsmedlemsstaten Sagerne C-53/81 og C-139/85. Sagerne C-196/87 og C-456/02. Overgangsordninger, der normalt er gældende for borgere fra de nye medlemsstater i et vist tidsrum efter tiltrædelsen, finder anvendelse på adgangen til arbejdsmarkedet, men ikke på selvstændig virksomhed. Sag C- 268/99. Sag C-3/87. Sag C-202/90. Sag C-53/81. Sag C-344/87. Sag C-413/01. Sag C-53/81. Sag C-109/04. Sag C-294/06. Sag C-3/90. Sag C-188/00. Sag C-413/01. DA 5 DA

7 Deltidsarbejde må ikke udgøre den pågældendes vigtigste aktivitet. En person, der samtidig udøver en anden aktivitet (f.eks. studier eller selvstændig virksomhed), kan påberåbe sig sin EU-status som arbejdstager, selv hvis den anden aktivitet udføres i en anden medlemsstat 33. Karakteren af retsforholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren er uden betydning, når den førstnævntes status som arbejdstager skal fastlægges: offentligretlig status (tjenestemænd og ansatte i den offentlige sektor med et offentligretligt arbejdsforhold) og privatretlige kontrakter (også i den offentlige sektor) er dækket 34 ; har den pågældende en kontrakt vedrørende lejlighedsvis beskæftigelse, såsom en tilkaldekontrakt 35, vil vedkommende ligeledes falde ind under definitionen af en arbejdstager, så længe de udførte aktiviteter er faktiske og reelle og opfylder de andre betingelser i EU's definitioner. Endvidere har Domstolen fastslået, at sport er underkastet EU-lovgivningen, for så vidt som den udgør en økonomisk aktivitet 36. Derfor kan sportsfolk, professionelle og/eller amatører, der er erhvervsmæssigt beskæftigede, være omfattet heraf. Arbejdsaktiviteter vedrørende revalidering som led i programmer for genindslusning på arbejdsmarkedet, er ikke nødvendigvist udelukket. Hvorvidt der er tale om faktiske og reelle aktiviteter, afhænger imidlertid af, hvad programmet for social og arbejdsmarkedsmæssig genindslusning omfatter og de udførte tjenesters karakter og nøjagtige omfang Tværnational sammenhæng Ud over at opfylde kravene i ovennævnte definition for en arbejdstager skal man være en vandrende arbejdstager for at være omfattet af EU-lovgivningen, dvs. at vedkommende skal have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed: EU-bestemmelserne finder anvendelse, når en person arbejder i en anden medlemsstat end sit hjemland eller i sit hjemland, samtidig med at pågældende er bosat i udlandet 37. EU-borgere, som er bosat i en medlemsstat og arbejder i en anden medlemsstat (grænsearbejdere), er ligeledes omfattet af EU-lovgivningen om arbejdstagernes fri bevægelighed i den medlemsstat, hvor de er beskæftiget 38. Er en sådan grænsearbejder bosat i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, kan han påberåbe sig EU-lovgivningen som en selvforsørgende ikke-erhvervsaktiv person i denne medlemsstat, jf. direktivet. En person kan betragtes som en vandrende EU-arbejdstager i sit hjemland, hvis han har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed og senere vender tilbage til sit hjemland 39. Grunden til, at EU-lovgivningen dækker sådanne hjemvendende vandrende arbejdstagere, er, at hvis de ikke kunne påberåbe sig EU-lovgivningen over for deres hjemland, kunne dette afholde statsborgere i en medlemsstat fra at gøre brug af deres ret til fri bevægelighed på samme måde som vandrende arbejdstagere fra andre medlemsstater Sag C-106/91. Sag C-152/73. Sag C-357/89. Sagerne C-415/93 og C-519/04. Sag C-212/05. Sag C-357/89. Sag C-370/90. DA 6 DA

8 1.3. Territorialt dækningsområde EU-lovgivningen om arbejdstageres fri bevægelighed finder anvendelse på EU's medlemsstater (artikel 52 i traktaten om EU) og de områder, der er anført i artikel 355 i traktaten om EU's funktionsmåde. Lovgivningen finder anvendelse på erhvervsaktiviteter udført inden for en medlemsstats område eller uden for EU-området, hvis beskæftigelsesforholdet juridisk er placeret i en medlemsstat, eller hvis et arbejdsforhold uden for EU-området har en tilstrækkelig tilknytning til en medlemsstats ret 40. Dette kan være tilfældet for en person, der arbejder i en anden medlemsstats ambassade i et land uden for EU, eller for søfarende, der er ansat om bord på søgående skibe under en anden medlemsstats flag, eller ansatte på fly. Der kan tages hensyn til forskellige forhold, når man fastlægger, om forbindelsen til EU-området er tilstrækkelig tæt 41. Disse principper finder også anvendelse på erhvervsaktiviteter, der udføres i mere end en medlemsstat, f.eks. af chauffører og flybesætninger. Sådanne personer har status af vandrende EU-arbejdstagere i det land, hvor: virksomheden, som har ansat dem, er hjemhørende deres arbejdskontrakt blev indgået deres arbejdsvilkår er fastlagt, og hvor de er tilknyttet den sociale sikringsordning, og hvor de betaler skat. 2. ANDRE PERSONER, DER ER OMFATTET Også andre personkategorier falder ind under dækningsområdet i artikel 45 i traktaten om EU's funktionsområde Familiemedlemmer Ved familiemedlemmer forstås ægtefællen, under visse omstændigheder partneren, med hvem en unionsborger har indgået et registreret partnerskab 42, direkte efterkommere, som ikke er fyldt 21 år, eller som forsørges af unionsborgeren, samt slægtninge i opstigende linje til ægtefællen eller partneren, som forsørges af unionsborgeren Personer, der bevarer deres status som arbejdstagere Generelt mister personer, der har arbejdet i værtsmedlemsstaten, men som ikke længere arbejder der, deres status af arbejdstager 43. Ikke desto mindre er det i EU-lovgivningen fastsat, Sag C-214/94. F.eks. hvor personen blev ansat, om arbejdskontrakten blev indgået i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, om arbejdsforholdet er underlagt denne lovgivning, eller om vedkommende er tilknyttet et social sikringssystem i en medlemsstat og betaler skat i dette land. Artikel 2, stk. 2, i direktivet. Sag C-85/96. DA 7 DA

9 at EU-borgere bevarer status af arbejdstagere i visse situationer, selv hvis de ikke længere er beskæftiget, 44 og derfor har de ret til ligebehandling Arbejdssøgende I henhold til artikel 45, stk. 3, i traktaten om EU's funktionsmåde tildeles retten til at bevæge sig frit inden for medlemsstaternes område arbejdstagere med henblik på, at de kan tage imod tilbud om faktisk tilbudte stillinger. Hvis EU-lovgivningen kun fandt anvendelse på de personer, som allerede havde modtaget et jobtilbud, inden de flyttede til en anden medlemsstat, ville dette sætte spørgsmålstegn ved det grundlæggende princip. Derfor har Domstolen eksplicit afvist tanken om, at artikel 45 i traktaten om EU's funktionsmåde kun finder anvendelse på EU-borgere, der er erhvervsaktive, og Domstolen har udvidet artiklens dækningsområde til under visse betingelser også at omfatte de personer, der søger arbejde (de pågældende skal dokumentere, at de fortsat søger arbejde, og at de har en reel chance for at blive ansat; yderligere oplysninger i nedenstående) Artikel 7, stk. 3, i direktivet. Sag C-292/89. DA 8 DA

10 DEL II: Hvilke rettigheder har vandrende arbejdstagere? Denne del vedrører de rettigheder, som vandrende arbejdstagere nyder godt af i henhold til forordningen og direktivet. Rettigheder vedrørende den sociale sikring 46 behandles ikke. 1. ARBEJDSSØGNING OG ADGANG TIL YDELSER EU-borgerne har ret til at søge arbejde i en anden medlemsstat og at få samme hjælp fra de nationale jobcentre som statsborgere i denne medlemsstat 47. EURES-netværket står for oplysninger, rådgivning og arbejdsformidling og desuden sammenligning af cv'er og ledige stillinger. Disse tjenester ydes af EURES-rådgiverne i centrene og af andet personale hos EURES's partnerorganisationer. EURES har også et websted 48, hvor borgere har adgang til ledige stillinger online og mulighed for at uploade deres cv'er. Tidligere skulle sådanne arbejdssøgende kun behandles på lige fod med indenlandske statsborgere med hensyn til adgang til arbejde 49, men Domstolen har fastslået, at indførelsen af unionsborgerskabet indebærer, at de ligeledes har ret til ligebehandling med hensyn til adgang til finansielle ydelser, der skal lette adgangen til beskæftigelse på arbejdsmarkedet i værtsmedlemsstaten 50. For at begrænse presset på de sociale sikringssystemer har Domstolen imidlertid tilføjet, at en medlemsstat kan kræve, at den arbejdssøgende har en reel tilknytning til det pågældende geografiske arbejdsmarked, således at vedkommende i et rimeligt tidsrum reelt skal have søgt arbejde i den pågældende medlemsstat. Ifølge Domstolen kan det være rimeligt med et proportionalt bosættelseskrav med henblik på dokumentation af en tilknytning til arbejdsmarkedet. De nationale lovgivere er fortsat ansvarlige for fastsættelsen af karakteren af tilknytningen til deres arbejdsmarked, men de bør overholde proportionalitetsprincippet. Kriterierne bør ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at konkludere, at den pågældende reelt søger arbejde på arbejdsmarkedet i værtsmedlemsstaten. Beskyttelsen af EU-borgernes rettigheder indebærer også, at disse har kendskab til disse kriterier på forhånd, og at de kan klage ved en domstol. Artikel 24, stk. 2, i direktivet tillader medlemsstaterne at undlade at give arbejdssøgende sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller i en længere periode. Domstolen gjorde det imidlertid klart i en anden dom 51, at finansielle ydelser, der skal lette adgangen til arbejdsmarkedet, ikke kan anses for at være "sociale ydelser", som fastlagt i denne artikel. Domstolen fastslog derfor, at arbejdssøgende skal behandles på lige fod med hensyn til ydelser, der skal fremme adgangen til arbejdsmarkedet. For at kunne fastslå, om en særlig Forordning (EF) nr. 883/2004 (EUT L 166 af , s. 1) omhandler sociale sikringsydelser fra ; det første skridt inden for området supplerende pensioner er Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 (EFT L 209 af , s. 46). Artikel 5 i forordningen. Sag C-149/79. Sagerne C-138/02, C-258/04 og C-22/08. Sag C-22/08. DA 9 DA

11 ydelse i henhold til national lovgivning sigter på at lette adgangen til arbejdsmarkedet, skal målet med ydelsen analyseres ud fra resultaterne og ikke ud fra den formelle struktur 52. At arbejdssøgende dækkes af princippet om ligebehandling med hensyn til visse ydelser udgør en garanti for en bedre beskyttelse af de mennesker, som befinder sig i en mere sårbar situation i et vist tidsrum, og udgør et praktisk skridt i retning af gennemførelsen af et socialt Europa. 2. ADGANG TIL ARBEJDE PÅ SAMME VILKÅR SOM NATIONALE ARBEJDSTAGERE EU-borgere har ret til beskæftigelse i en anden medlemsstat på samme vilkår som dem, der gælder for denne stats egne statsborgere. Dog kan der gælde en restriktion og flere specifikke aspekter Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer En EU-borger, som er fuldt ud kvalificeret til at udøve et erhverv i en medlemsstat, og som ønsker at udøve dette erhverv i en anden medlemsstat, hvor erhvervet er reguleret, skal først ansøge om anerkendelse af sin kvalifikation. Et erhverv er reguleret, når adgangen er underkastet lovbestemmelser eller administrative bestemmelser vedrørende besiddelse af erhvervskvalifikationer. Adgang til arbejdsmarkedet forudsætter tildelingen af en sådan anerkendelse. Direktiv 2005/36/EF vedrører anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der er erhvervet i en medlemsstat med henblik på at udøve et lovreguleret erhverv i en anden medlemsstat 53. Bestemmelserne i dette direktiv varierer afhængigt af, om erhvervet udøves i en begrænset periode i medlemsstaten (f.eks. af sæsonarbejdere) eller vedvarende (etablering f.eks. med en åben eller langfristet kontrakt). Udøves erhvervet i en begrænset periode, træffes der ikke afgørelse om arbejdstagerens erhvervskvalifikationer, medmindre erhvervet har sundhedsmæssige eller sikkerhedsmæssige implikationer. Men værtsmedlemsstaten kan kræve en erklæring hvert år. I tilfælde af etablering er ordningerne for anerkendelse forskellige afhængigt af erhvervet. Direktiv 2005/36/EF finder imidlertid ikke anvendelse, når uddannelsesbeviset ikke attesterer en specifik erhvervsuddannelse, dvs. en uddannelse specifikt vedrørende et givent erhverv. Stillinger i den offentlige sektor i en medlemsstat forudsætter ofte en anden type uddannelsesbevis, som attesterer et vist uddannelsesniveau (universitetsuddannelse, afgangsbevis plus tre års videregående uddannelse osv.) eller et uddannelsesbevis, der attesterer et uddannelsesniveau, der opfylder visse indholdsrelaterede kriterier, men hvor der ikke er tale om en erhvervsuddannelse som omhandlet i direktiv 2005/36/EF (krav om en eksamen i økonomi, statskundskab eller samfundsvidenskab). Sådanne tilfælde falder i højere grad ind under artikel 45 i traktaten om EU's funktionsmåde end under dækningsområdet for direktiv 2005/36/EF. Myndighederne i værtsmedlemsstaten Ibid. og DA 10 DA

12 har ret til at evaluere uddannelsesbevisets niveau, men ikke uddannelsens indhold, hvor den eneste relevante faktor er det uddannelsesniveau, for hvilket uddannelsesbeviset er udstedt. Når uddannelsesbeviset skal opfylde visse indholdsrelaterede kriterier ud over at attestere et specifikt niveau, bør ækvivalensen heraf anerkendes, når det blev tildelt efter afslutning af en uddannelse inden for det krævede emne. Det er ikke tilladt at vurdere uddannelsesniveauet herudover Sprogkrav 54 Domstolen har fastslået, at ethvert sprogkrav skal være rimeligt og nødvendigt for det pågældende job og kan ikke danne grundlag for en udelukkelse af arbejdstagere fra andre medlemsstater 55. Arbejdsgivere kan ikke kræve en særlig kvalifikation dokumenteret udelukkende i form af et uddannelsesbevis, og systematiske sprogprøver udført standardiseret anses for at være i strid med princippet om proportionalitet 56. Ganske vist kan det være berettiget med et meget højt sprogligt niveau i visse situationer og ved visse job, men Kommissionen mener ikke, at krav om at have et sprog som modersmål er acceptabelt Adgang til stillinger i den offentlige sektor 57 I overensstemmelse med artikel 45, stk. 4, i traktaten om EU's funktionsmåde kan en medlemsstats myndigheder begrænse adgangen til visse stillinger i den offentlige tjeneste til egne statsborgere. Dette udgør en undtagelse, som skal fortolkes restriktivt. Domstolen har konsekvent fastslået, at denne undtagelse vedrører stillinger, der ved lov indebærer en direkte eller indirekte deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed og i funktioner, som skal sikre statens eller andre offentlige kollektive enheders almene interesser 58. Disse kriterier skal vurderes fra sag til sag med hensyn til stillingens karakter, opgaver og ansvarsområder. I 2003 fastslog Domstolen, at en medlemsstat kun kan forbeholde stillinger som kaptajn og øverste styrmand på handelsskibe, der sejler under dens flag, for sine egne statsborgere, såfremt myndighedsbeføjelserne, som er tildelt ved lov, faktisk udøves regelmæssigt og ikke udgør en meget begrænset del af deres arbejde 59. Det er Kommissionens opfattelse, at der skal tages hensyn til denne retspraksis af medlemsstaternes myndigheder, når det fastsættes, hvilke stillinger i den offentlige sektor de kan forbeholde deres egne statsborgere. Eftersom artikel 45, stk. 4, i traktaten om EU's funktionsmåde giver medlemsstaterne mulighed for at forbeholde visse stillinger til deres egne statsborgere, uden at dette udgør et krav, henstiller Kommissionen til medlemsstaterne at åbne deres offentlige sektor (på alle niveauer, herunder også lokale, regionale og centrale myndigheder) så meget som muligt for andre medlemsstaters borgere som et bidrag til en modernisering og reformer. Når et job i den offentlige sektor står åbent for vandrende arbejdstagere, skal medlemsstaterne garantere ligebehandling med hensyn til andre aspekter end ansættelsen. Domstolen har fastslået, at medlemsstatens myndigheder skal tage hensyn til tidligere perioder med lignende Artikel 3, stk. 1, i forordningen og artikel 53 i direktiv 2005/36/EF. Sag C-379/87. Sag C-281/98. Et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er under udarbejdelse, vil omhandle disse spørgsmål mere detaljeret. For nylig i sag C-290/94. Sagerne C-405/01 og C-47/02; Domstolen har bekræftet dette i fire domme. DA 11 DA

13 arbejdserfaringer, som den vandrende arbejdstager har erhvervet i andre medlemsstater, på linje med erhvervserfaringer, der er erhvervet inden for medlemsstatens eget system med henblik på adgang til deres egen offentlige sektor 60. Medlemsstaterne skal også tage hensyn til sammenlignelige uddannelsesbeviser som led i ansættelsesprocessen (dvs. hvor der gives ekstrapoint for et eksamensbevis). Med hensyn til udvælgelsesprøver for at rekruttere ansøgere til en specifik uddannelse med henblik på besættelse af stillinger inden for et bestemt område af den offentlige sektor har Domstolen fastslået, at vandrende arbejdstager, som er fuldt kvalificerede inden for området, skal fritages for deltagelse i den specifikke uddannelse på grundlag af den uddannelse og erhvervserfaring, de allerede har erhvervet i deres hjemland 61. Domstolen har fastsat, at en medlemsstat ikke må tvinge disse vandrende arbejdstagere til at deltage i en sådan udvælgelsesprøve, men at man i stedet må fastlægge andre metoder til rekrutteringen. 2.4 Sport og arbejdstageres fri bevægelighed Virkningen af EU-bestemmelserne om arbejdstagernes fri bevægelighed på sport, især på fodbold, har været et meget omdiskuteret spørgsmål, især fordi sport i stigende grad får en europæisk dimension. Kommissionens hvidbog fra 2007 om idræt gør det klart, at Kommissionens indsats sigter på at gennemføre de vigtigste mål i traktaten og at overholde de grundlæggende principper inden for dette område, samtidig med at man tager hensyn til de særlige forhold omkring sport. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden bliver sport et område, hvor EU kan bidrage til fremme af den europæiske sport og samarbejdet mellem medlemsstaterne (artikel 165 i traktaten om EU's funktionsmåde). Dette nye kompetenceområde udelukker imidlertid ikke, at de grundlæggende principper i EU-lovgivningen, såsom fri bevægelighed og konkurrencebestemmelser, anvendes på sport. Domstolen har ved flere lejligheder bekræftet, at professionelle og halvprofessionelle sportsfolk er arbejdstagere i kraft af deres aktiviteter, som omfatter lønnet beskæftigelse 62. Det, at professionelle sportsfolk falder inden for dækningsområdet af artikel 45 i traktaten om EU's funktionsmåde, indebærer, at princippet om ligebehandling finder anvendelse på sport med forbud mod enhver direkte form for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og et krav om, at foranstaltninger, der indebærer en indirekte forskelsbehandling, skal være nødvendige og stå i et rimeligt forhold til et legitimt mål samt et krav om ophævelse af unødvendige og urimeligt store hindringer for udøvelsen af retten til fri bevægelighed LIGEBEHANDLING I henhold til artikel 45, stk. 2, i traktaten om EU's funktionsmåde afskaffes enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår Sag C-419/92. Sag C-285/01. Sagerne C-36/74, C-13/76, C-415/93, C-519/04, C-176/96 og C-325/08. Kommissionen har til hensigt at fremlægge en meddelelse om gennemførelsen af Lissabontraktaten inden for sportsområdet i oktober 2010, og spørgsmålet om virkningen af bestemmelserne om fri bevægelighed for sport vil blive gennemgået mere detaljeret og samlet. DA 12 DA

14 3.1. Forbud mod forskelsbehandling og hindringer for arbejdstageres fri bevægelighed Artikel 45 i traktaten om EU's funktionsmåde forbyder enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår. Dette omfatter ikke kun direkte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, men også indirekte forskelsbehandling, som med anvendelsen af andre kriterier fører til samme resultat 64. Domstolen har fastslået, at selv om nogle kriterier anvendes uafhængig af nationalitet, skal de anses som indirekte forskelsbehandling, hvis der er risiko for at vandrende arbejdstagere stilles specielt dårligt 65. Almindelige eksempler på indirekte forskelsbehandling er situationer, hvor en særlig støtte gøre afhængig af krav om bopæl eller sprog ved visse stillinger 66, som ud fra definitionen lettere kan opfyldes af statsborgere end af udlændinge 67. EU-lovgivningen om arbejdstagernes fri bevægelighed sigter på at gøre det lettere at tage lønnet beskæftigelse i EU, hvis man er statsborger i EU. Den udelukker derfor hindringer for arbejdstageres fri bevægelighed, såsom foranstaltninger, der kan stille statsborgere fra EU dårligere, når de søger lønnet beskæftigelse i et arbejdsforhold på en anden medlemsstats område, selv hvis sådanne foranstaltninger finder anvendelse uafhængig af arbejdstagerens nationalitet (f.eks. høje overgangssummer for professionelle fodboldspillere 68 og skattefradrag 69 ) Arbejdsvilkår En vandrende arbejdstager er underkastet værtsmedlemsstatens love og kollektive aftaler, når han udfører sit arbejde. Det er fastlagt i forordningens artikel 7, stk. 1, at en vandrende arbejdstager skal være sikret ligebehandling med hensyn til aflønning, beskæftigelsessikkerhed, forfremmelsesmuligheder 70 og ansættelsessikkerhed 71. Domstolen har fastslået, at medlemsstaternes forvaltninger skal anse tidligere perioder med lignende beskæftigelse blandt vandrende arbejdstagere i en anden medlemsstat på samme måde som de erhvervserfaringer, der er erhvervet i deres eget system, i forbindelse med fastlæggelse af arbejdsvilkår (f.eks. løn og indplacering) 72. Det er Kommissionens opfattelse, at medlemsstaternes myndigheder skal vurdere sammenlignelige eksamensbeviser på samme måde som eksamensbeviser, der er erhvervet i deres eget system, ved fastlæggelse af arbejdsvilkår og forfremmelsesmuligheder. Artikel 8 i forordningen udvider ligebehandlingen til også at omfatte medlemskab af fagforeninger: en vandrende arbejdstager har ret til at blive medlem af en fagforening, at stemme og at kunne vælges til en stilling i en fagforenings administration eller ledelse Sag C-152/73. Sag C-237/94. Sag C-138/02. Sagerne C-379/87 og C-424/97. Sag C-415/93. Sag C-136/00. Sag C-225/85. Sag C-44/72. Sag C-15/96. DA 13 DA

15 Endvidere fremmer EU-lovgivningen inden for arbejdsmiljøområdet tværnational beskæftigelse, eftersom arbejdstagerne i det mindste har et minimumsniveau for sikkerhed og sundhed i alle medlemsstaterne Sociale fordele Artikel 7, stk. 2, i forordningen giver vandrende arbejdstagere ret til samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere fra første dag af deres beskæftigelse i værtsmedlemsstaten: dette indebærer, at ydelsen af sådanne fordele ikke må gøres betinget af, at den pågældende har haft erhvervsmæssig beskæftigelse en vis periode 73. Domstolen har fastslået, at sociale fordele dækker alle de fordele, uanset om de er tilknyttet en arbejdskontrakt eller ej, som generelt gives indenlandske arbejdstagere, først og fremmest qua deres objektive status som arbejdstagere eller udelukkende ud fra deres bosættelse på det nationale område, og en udvidelse af ydelsen af disse fordele til også at omfatte arbejdstagere, som er statsborgere i andre medlemsstater, vil sandsynligvis lette deres mobilitet inden for EU 74. Konceptet vedrørende sociale fordele er meget bredt anlagt og dækker finansielle ydelser 75 og ikke-finansielle fordele, der ikke traditionelt opfattes som sociale fordele. Domstolen har f.eks. afgjort, at retten til at kræve, at retssager finder sted på et bestemt sprog, 76 og muligheden for en vandrende arbejdstager til at få tilladelse til, at vedkommendes ugifte partner kan bosætte sig med vedkommende 77, skal betragtes som faldende ind under konceptet vedrørende sociale fordele, jf. artikel 7, stk. 2, i forordningen. Medlemsstaterne argumenterer ofte, at eftersom grænsearbejdstagere ikke er bosat i medlemsstaten, hvor de er beskæftigede, bør de og/eller deres familiemedlemmer ikke nyde godt af de samme sociale fordele som andre vandrende arbejdstagere. Domstolen har afvist disse argumenter og f.eks. fastslået, at man ikke kan anvende et krav om bosættelse i forbindelse med en grænsearbejders børn, som derfor har ret til studiestøtte på samme vilkår som dem, der finder anvendelse på børn af statsborgere i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er beskæftiget Skattefordele Da der ikke findes harmoniserende foranstaltninger på EU-niveau, er direkte skatter fortsat hovedsageligt et nationalt kompetenceområde. Medlemsstaterne må dog ikke vedtage lovgivning, der direkte eller indirekte udgør en forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. Domstolens retspraksis om anvendelsen af traktatens friheder på direkte skatter, herunder artikel 45 i traktaten om EU's funktionsmåde, bliver stadig mere omfattende. Flytning Sag C-197/86. Sag C-85/96. Såsom kontanthjælp eller børnepenge, studiestøtte, barselsydelse og lån. Sag C-137/84. Sag C-59/85. Sag C-337/97. DA 14 DA

16 Det er fast retspraksis, at nationale skatteregler, som hindrer en statsborger i en medlemsstat i at gøre brug af sin ret til fri bevægelighed, kan udgøre en hindring for denne frihed 79. Sådanne lovstridige begrænsninger dækker også afslag på EU-borgeres anmodning om at få tilbagebetalt overskydende indkomstskat, hvis de er flyttet i løbet af året 80, eller anvendelse af umiddelbart opkrævede exitskatter på ikke-realiserede kapitalgevinster hos EU-borgere, der flytter deres bopæl til udlandet 81. EU-lovgivningen beskytter også mod forskelsbehandling ved beskatning af andre former for indtægt, såsom pensioner, både offentlige og private, og andre sociale ydelser 82. Domstolen har i flere tilfælde bekræftet, at arbejdstagere bør være i stand til at trække deres bidrag til udenlandske arbejdsmarkedspensionsordninger fra på samme måde som ved bidrag til indenlandske ordninger. Grænsearbejdere Bestemmelserne om ikke-forskelsbehandling anvendes på fordele i tilknytning til den personlige situation eller familiesituationen hos arbejdstagere, der ikke er bosat i medlemsstaten, når deres situation er sammenlignelig med en arbejdstager, der er bosat i medlemsstaten, fordi de tjener (næsten) hele deres indtægt i beskæftigelsesstaten 83. Endvidere er det ikke tilladt at have nationale bestemmelser, hvor man nægter ikke-bosatte statsborgere retten til at trække omkostninger og udgifter fra, der direkte er forbundet med den økonomiske aktivitet, som er grundlaget for skatteindtægten 84. EU-borgeres tværnationale skatteproblemer I situationer, hvor mere end én medlemsstat har retten til beskatning af indtægter, har Domstolen bekræftet, at medlemsstaterne har frihed til at opdele beskatningsrettighederne mellem sig 85. Dette sker normalt på grundlag af bilaterale aftaler om dobbeltbeskatning. Disse bilaterale aftaler løser imidlertid ikke alle problemer ved dobbeltbeskatning, der opstår i samspillet mellem medlemsstaternes systemer for direkte skatter. Kommissionens opfattelse er, at international dobbeltbeskatning udgør en vigtig hindring for tværnational aktivitet, og at sådanne problemer kan løses med bedre koordinering af medlemsstaternes skattesystemer for direkte skatter 86. Kommissionen har startet en offentlig høring den 27. april 2010 for at få oplysninger fra enkeltpersoner, virksomheder og skatterådgivere om reelle sager om dobbeltbeskatning og på grundlag af svarene og anden dokumentation, som Kommissionen indsamler om problemer vedrørende dobbeltbeskatning, overvejer Kommissionen at udsende en meddelelse eller gennemføre et andet initiativ i Mere generelt arbejder Kommissionen på at fjerne den række af problemer ved direkte og indirekte skatter, som EU-borgere står over for, når de krydser grænserne for at arbejde eller etablere virksomhed eller bosætte sig i udlandet. Disse problemer, som kan hindre borgerne i fuldt ud at udnytte deres rettigheder i traktaten, omfatter ikke kun dobbeltbeskatning, men også forskelsbehandling af ikke-bosiddende personer og udlændinge, mangel på præcise oplysninger om tværnationale skatteregler, grænsearbejderes specifikke problemer, vanskeligheder ved henvendelse til udenlandske skatteadministrationer og problemer med at Sag C-385/00. Sagerne C-175/88 og C-151/94. KOM(2006) 825 af KOM(2001) 214 af Sag C-391/97. Sagerne C-234/01 og C-290/04. Sag C-336/96. KOM(2006) 823 af DA 15 DA

17 få skattelettelser i henhold til aftaler om dobbeltbeskatning, f.eks. på grund af komplicerede formularer, korte frister for ansøgning om skattelettelser og forsinkelser hos udenlandske skatteadministrationer, når de skal refundere beløb. Man har planlagt en meddelelse i slutningen af 2010, hvor disse tværnationale skatteproblemer vil blive analyseret detaljeret med en beskrivelse af igangværende og planlagte foranstaltninger til afhjælpning af disse problemer Rettigheder efter ansættelsesforholdets ophør EU-borgere bevarer deres status af arbejdstager efter ansættelsesforholdets ophør, hvis de midlertidigt er uarbejdsdygtige som følge af sygdom, hvis de behørigt konstateret er uforskyldt arbejdsløse, eller hvis de opfylder en af de øvrige betingelser, der er anført i artikel 7, stk. 3, i direktivet, og de behandles på lige fod med statsborgere i værtsmedlemsstaten OPHOLDSRETTIGHEDER Historisk set har vandrende arbejdstagere haft bedre vilkår med hensyn til en række rettigheder i forbindelse med ophold i forhold til ikke-aktive EU-borgere 88. Direktivet, som samler tidligere bestemmelser om EU-borgernes opholdsrettigheder, sondrer fortsat mellem økonomisk aktive og ikke-aktive EU-borgere. Vandrende arbejdstagere skal ikke opfylde andre betingelser end at være en arbejdstager for at få ret til ophold i en anden medlemsstat, men medlemsstaterne kan kræve af dem, at de bliver registreret, hvis ansættelsesforholdet overstiger tre måneder. Vandrende arbejdstageres familiemedlemmer har uanset deres nationalitet ret til ophold med den vandrende arbejdstager i værtsmedlemsstaten. Vandrende arbejdstagere kan opnå permanent opholdsret efter fem års fast lovligt ophold i værtsmedlemsstaten eller efter et kortere tidsrum, hvis de opfylder betingelserne i direktivets artikel 17. Ud over de vandrende arbejdstagere kan arbejdssøgende gøre brug af den mere gunstige behandling, som er omtalt ovenfor. Mens ikke-aktive borgere skal anmode om bevis for registrering af et ophold på mere end tre måneder, har arbejdssøgende, jf. Domstolens retspraksis 89 og betragtning 9 i direktivet, ret til at opholde sig i værtsmedlemsstaten mindst seks måneder uden at skulle opfylde andre betingelser eller formaliteter end besiddelse af et gyldigt pas eller identitetskort. Når denne periode udløber, giver direktivet arbejdssøgende, hvis de dokumenterer, at de fortsat søger beskæftigelse og har en reel chance for at blive ansat, ret til ophold i værtsmedlemsstaten 90 på betingelse af, at de ikke bliver en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system 91. EU-borgere, der bevarer deres status af arbejdstager, kan ligeledes fortsat opholde sig i værtsmedlemsstaten på samme vilkår som arbejdstagere Sag C-22/08. Direktiv 68/360/EØF vedrørende vandrende arbejdstagere og direktiv 90/364/EØF om opholdsret. Sag C-292/89. Direktivets artikel 14. Jf. "Retten til frit at færdes og opholde sig i EU for unionsborgere og deres familie: Vejledning om rettighederne i direktiv 2004/38/EF, på Direktivets artikel 7, stk. 3. DA 16 DA

18 5. FAMILIEMEDLEMMER Familiemedlemmer til vandrende arbejdstagere har uanset deres nationalitet eller om de forsørges af EU-borgeren, ret til at arbejde i værtsmedlemsstaten 93. Vandrende arbejdstageres børn har uanset deres nationalitet ret til uddannelse i værtsmedlemsstaten på samme vilkår som dennes egne statsborgere 94. Vandrende arbejdstageres familiemedlemmer har adgang til sociale fordele, herunder studiestøtte 95, uden krav om ophold eller tidligere opholdsperioder i værtsmedlemsstaten 96, mens ikke-aktive EU-borgere og deres familiemedlemmer skal have opholdt sig i medlemsstaten mindst fem år for at få studiestøtte i form af stipendier eller lån. Domstolen har også fastslået, at stipendier udgør en social fordel for en vandrende arbejdstager, som fortsat forsørger et barn, og at et barn, over for hvem der består forsørgerpligt, også, afhængigt af den nationale lovgivning, kan påberåbe sig artikel 7, stk. 2, i forordningen for indirekte at nyde den ligebehandling, som den vandrende arbejdstager er hjemlet 97. Dette gælder ligeledes, hvis ydelsen skal finansiere studier uden for værtsmedlemsstaten BEDRE HÅNDHÆVELSE OG ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE Som beskrevet i ovenstående er lovrammen for arbejdstageres fri bevægelighed omfattende, detaljeret og ret udviklet. Det er Kommissionens opfattelse, at håndhævelsen af disse rettigheder får stadig større betydning, fordi rettighederne fremmer den europæiske integration. I den forbindelse kan EU-borgere direkte påberåbe sig artikel 45 i traktaten om EU's funktionsmåde og forordning (EØF) nr. 1612/68 for ved nationale domstole og over for administrative myndigheder at anfægte al national lovgivning eller praksis hos offentlige og private arbejdsgivere, som de anser for at være i strid med EU-lovgivningen. Kommissionen kan indbringe en sag mod en medlemsstat for Domstolen på grund af manglende overensstemmelse mellem national lovgivning eller administrativ praksis og EU-lovgivningen. Endvidere findes der også en række informationstjenester og ikke-juridiske tjenester, som kan hjælpe med at håndhæve bestemmelserne om arbejdstagernes fri bevægelighed. Den nye portal Dit Europa tilbyder præcise oplysninger om borgernes rettigheder, når de arbejder, bor eller studerer i et andet EU-land. Portalen giver også direkte adgang til de mest relevante Direktivets artikel 23. Forordningens artikel 12, stk. 12. De forenede sager C-389/87 og C-390/87. Sag C-310/08 og C-480/08. Domstolen har i sine domme af i disse sager fastslået, at artikel 12 i forordning 1612/68 giver mulighed for at tildele en vandrende arbejdstagers barn en selvstændig ret til ophold i forbindelse med retten til adgang til uddannelse i værtsmedlemsstaten. Domstolen bemærker ligeledes, at barnets og forældrenes opholdsret ikke kan gøres betinget af, at de finansielt er selvforsørgende. Sag C-3/90. Ibid. DA 17 DA

19 hjælpetjenester, såsom Solvit 99, IMI 100 eller Eures og andre specialiserede websteder 101. At gøre arbejdstagere, deres familiemedlemmer og interessenter bevidst om deres rettigheder, muligheder og instrumenter til sikring af fri bevægelighed udgør et afgørende punkt i håndhævelsen af EU-lovgivningen 102. EU-borgerne har brug for lettilgængelig og forståelig information om deres rettigheder og for passende støtte, når de bevæger sig inden for EU 103. Kommissionen er også ved at gennemføre en mere bredt anlagt øvelse, der samlet skal fjerne alle de hindringer, som EU-borgere møder, når de gør brug af deres ret som EU-borgere, inden for alle aspekter af deres daglige liv. I den forbindelse har Kommissionen oplyst, at den agter at fremlægge en rapport om unionsborgerskabet i sit arbejdsprogram for Hvad angår arbejdstagerne i særdeleshed, vil Kommissionen se på, hvorledes arbejdsmarkedsparterne og ngo'erne kan spille en rolle for at medvirke til en styrkelse af arbejdstagernes rettigheder og til at gøre dem mere effektive med støtte fra det eksisterende netværk af akademiske eksperter 104. På trods af de forbedringer, som den seneste udvikling har medført, er det fortsat nødvendigt at fokusere klart på, hvorledes forordning (EØF) nr. 1612/68 kan håndhæves. Kommissionen vil undersøge metoder til at tage de nye behov og udfordringer op (især i lyset af nye mobilitetsmønstre), som vandrende EU-arbejdstagere og deres familiemedlemmer står over for, og i forbindelse med den nye strategi for det indre marked (efter præsentationen af rapporten fra Mario Monti) vil Kommissionen overveje, hvorledes man kan fremme og styrke mekanismer til en effektiv gennemførelse af princippet om ligebehandling af EU-arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som gør brug af deres ret til fri bevægelighed It-redskaber såsom informationssystemet for det indre marked, der skal lette det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes administrationer, er ligeledes en hjælp. Jf. f.eks. retningslinjer for en bedre gennemførelse og anvendelse af direktiv 2004/38/EF, KOM(2009) 313 af Jf. den ajourførte guide "Ønsker du at arbejde i et andet EU-land? Hvad er dine rettigheder!" på European Network on Free Movement af Workers within the European Union kan findes på: DA 18 DA

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1128/2012 af L. A., armensk/russisk statsborger, om påstået forskelsbehandling og anerkendelse af erhvervsmæssige

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.8.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0966/2012 af Kent Cooper, amerikansk statsborger, om påstået forskelsbehandling fra de danske myndigheders

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.8.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1831/2008 af Mustafa Irkan, britisk statsborger, om de svenske myndigheders indirekte forskelsbehandling

Læs mere

ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED

ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED En af EU-borgernes fire frihedsrettigheder er arbejdskraftens frie bevægelighed. Den omfatter arbejdstagernes ret til bevægelighed og ophold, ret til indrejse og ophold

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 009-04 Udvalget for Andragender 30.7.04 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0098/03 af Ferran Rosa Gaspar, spansk statsborger, om fri bevægelighed i Europa og kravene til stipendier

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(CNS) 25.7.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Udvalget om Borgernes

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED

ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED En af EU-borgernes fire frihedsrettigheder er arbejdskraftens frie bevægelighed. Den betyder, at arbejdstagere har ret til bevægelighed og ophold, ret til indrejse og

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.06.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0461/2011 af Martin Stauns Hansen, dansk statsborger, om det danske integrationsministeriums fortolkning

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2016/0176(COD) 13.1.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Udvalget om Borgernes

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.1.2019 COM(2019) 53 final 2019/0019 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering

Læs mere

DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004

DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004 30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 16.12.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Andragende 0895/2011 af Anthony Webb, britisk statsborger, om afslag på ydelse til arbejdssøgende i henhold

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på  Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Forord 5 Forkortelser 11 Kapitel 1: Generelt om fri bevægelighed 13 1. Introduktion 13 2. Det indre marked 16 3. Vægtning af relevante retskilder 18

Læs mere

9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A

9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 21. maj 2012 (24.05) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0435 (COD) 9960/12 ETS 15 MI 339 COMPET 279 EDUC 112 CODEC 1309 NOTE fra: til: Vedr.: generalsekretariatet/formandskabet

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0206/794. Ændringsforslag

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0206/794. Ændringsforslag 22.3.2019 A8-0206/794 794 Betragtning 12 f (ny) (12f) Når de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF, i overensstemmelse med national lovgivning, traditioner og

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2016 COM(2016) 184 final 2013/0081 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 21.6.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Begrundet udtalelse fra Republikken Letlands Saeima om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

Læs mere

I medfør af 19 i lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 8. marts 2012, som ændret ved lov nr. 190 af 27. februar 2017, fastsættes:

I medfør af 19 i lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 8. marts 2012, som ændret ved lov nr. 190 af 27. februar 2017, fastsættes: BEK nr 568 af 19/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. december 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-1465 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 12, 18, 40, 44 og 52,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 12, 18, 40, 44 og 52, 29.6.2004 L 229/35 Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

I medfør af 169 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde

I medfør af 169 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: SPOLD Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 1806097 Dok. nr.: 665447 Dato: 21-09-2018 Bekendtgørelse om adgang til udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler

Læs mere

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER FRI BEVÆGELIGHED FOR ARBEJDSTAGERE En af EU-borgernes fire frihedsrettigheder er fri bevægelighed for arbejdstagere. Den omfatter arbejdstagernes ret til bevægelighed og ophold, ret til indrejse og ophold

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 26.08.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0267/2013 af Giuseppe Messina, italiensk statsborger, om afvisning af at registrere brugte

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.11.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0824/2008 af Kroum Kroumov, bulgarsk statsborger, og 16 medunderskrivere, om anmodning om

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 30.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra Rumæniens deputeretkammer om forslag til Europa- Parlamentets

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0081 (COD) 7595/16 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 5. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: MIGR 72 RECH

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne om visumfritagelse for kortvarige ophold

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne om visumfritagelse for kortvarige ophold EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 189 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne om visumfritagelse for

Læs mere

64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF

64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF 02004L0038 DA 16.06.2011 001.007 1 Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.3.2019 C(2019) 1997 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 14.3.2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

UDKAST. Kapitel 3 Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

UDKAST. Kapitel 3 Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet vedrørende udøvelse af erhverv i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 I medfør af 4 a, 50, stk.

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde

Kapitel 1 Anvendelsesområde Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som psykolog samt til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer I medfør af 19 i lov om psykologer m.v. som

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.

Læs mere

ophold 7107/15 KHO/gj DGD 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. april 2015 (OR. en) 7107/15 Interinstitutionel sag: 2015/0049 (NLE)

ophold 7107/15 KHO/gj DGD 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. april 2015 (OR. en) 7107/15 Interinstitutionel sag: 2015/0049 (NLE) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. april 2015 (OR. en) 7107/15 Interinstitutionel sag: 2015/0049 (NLE) VISA 85 COLAC 20 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Aftale mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-bekendtgørelsen) 1

Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-bekendtgørelsen) 1 Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-bekendtgørelsen) 1 I medfør af 2, stk. 4, 46 c og 46 d i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Ønsker du at arbejde i et andet EU-land? Hvad er dine rettigheder! Ajourført version 2007

Ønsker du at arbejde i et andet EU-land? Hvad er dine rettigheder! Ajourført version 2007 Ønsker du at arbejde i et andet EU-land? Hvad er dine rettigheder! Ajourført version 2007 Europa-Kommissionen Ønsker du at arbejde i et andet EU-land? Hvad er dine rettigheder! Ajourført version 2007

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen 25.5.2018 A8-0319/51 Ændringsforslag 51 Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen Betænkning Elisabeth Morin-Chartier Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128 - C8-0114/2016-2016/0070(COD))

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 21.6.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det litauiske parlament om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I. C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende 26.10.2012 PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 7.6.2019 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1315/2015 af Zoltan Lomnici, ungarsk statsborger, og 4 medunderskrivere, om den slovakiske lov

Læs mere

Vejledning om et særligt sundhedskort

Vejledning om et særligt sundhedskort VEJ nr 20 af 06/04/2010 Udskriftsdato: 1. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 0904444 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1067 af 14/11/2012

Læs mere

Forslag. Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer 1) Til lovforslag nr. L 32 Folketinget

Forslag. Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer 1) Til lovforslag nr. L 32 Folketinget Til lovforslag nr. L 32 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2015 Forslag til Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer 1) Kapitel

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 5.2.2015 L 29/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/171 af 4. februar 2015 om visse aspekter af proceduren for udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN

Læs mere

L 283/36 Den Europæiske Unions Tidende DIREKTIVER

L 283/36 Den Europæiske Unions Tidende DIREKTIVER L 283/36 Den Europæiske Unions Tidende 28.10.2008 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 06.02.2002 KOM(2002) 59 endelig 2002/0039 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 til

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2014 COM(2014) 382 final 2014/0202 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 604/2013 for så vidt angår fastlæggelse

Læs mere

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11). Dato: 14. august 2012 Kontor: EU- og Menneskeretsenheden Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2012-6140-0224 Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0206/587. Ændringsforslag

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0206/587. Ændringsforslag 22.3.2019 A8-0206/587 587 Betragtning 13 a (ny) (13a) For at lette gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af dette direktiv bør informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget samt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU-konsulenten EU-note Dato: 21. oktober 2016 Integrationsydelsen og EU-retten Denne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004

DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004 30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Kapitel 1 Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis til hovedpersoner

Kapitel 1 Udstedelse af EU/EØS-opholdsbevis til hovedpersoner Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Arbejdsmarkedsudv UUI alm. del - Bilag 61,AMU alm. del - Bilag 93 Offentligt Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) L 125/4 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/758 af 31. januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser L 225/16 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 12. 8. 98 RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

6269/17 jn/ag/kf/sl 1 DG B 1C

6269/17 jn/ag/kf/sl 1 DG B 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0397 (COD) 6269/17 SOC 91 EMPL 61 CODEC 207 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.9.2015 COM(2015) 439 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Peru om visumfritagelse

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt Notat Modtager: SU-forligskredsen 10. april 2015 Konsekvenser af EU-Domstolens dom i C-359/13, Martens Den 26. februar 2015 afsagde

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.11.2011 KOM(2011) 721 endelig 2011/0321 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 25.6.2015 L 159/27 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af advarselsordningen i henhold til Europa-Parlamentets

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16. december 2002 PE 316.394/10-24 ÆNDRINGSFORSLAG 10-24 Udkast til udtalelse (PE 316.394) Luciana Sbarbati om forslag til

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 18.12.2014 2013/0390(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om søfarende og

Læs mere

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 74 Offentligt Dato: 18. februar 2013 Kontor: EU-ret Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2013-6140-0379 Dok.: 674475 Notat til Europaudvalget

Læs mere

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet NOTAT Dato: 18. maj 2009 Kontor: Lovkontoret Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet Dette notat har til formål at afdække en række problemstillinger i forbindelse med retten til tidsubegrænset

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 20.4.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0302/2009 af Eugenia Ioan, tysk statsborger, om tab på grund af valutakurserne i forbindelse med

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit

Læs mere

Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp?

Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp? Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp? en guide til sagsbehandlere i kommunernes kontrolgrupper og ydelsesspor Udgivet i december 2017 af Samarbejdsforum, der er et formelt

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på  Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed 2. udgave/1. oplag C Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3762-9 Omslag:

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 29.9.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1240/2013 af Rodica Ionela Bazgan, rumænsk statsborger, om fri bevægelighed i Den Europæiske Union

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.8.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0480/2005 af Eric Støttrup Thomsen, dansk statsborger, for Romanoforeningen, om påstået krænkelse

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2017 C(2017) 4250 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2015 COM(2015) 103 final 2015/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER L 115/12 Den Europæiske Unions Tidende 27.4.2012 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 363/2012 af 23. februar 2012 om procedureregler for anerkendelse

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0206/205. Ændringsforslag. Marita Ulvskog for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0206/205. Ændringsforslag. Marita Ulvskog for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 21.3.2019 A8-0206/205 205 Artikel 2 stk. 2 afsnit 2 a (nyt) Medlemsstaterne anvender direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU på hele udstationeringen på deres område på førere i, som er ansat af de i artikel 1,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser

Læs mere

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser EF-Tidende nr. L 018 af 21/01/1997 s. 0001-0006 EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. november 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. november 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0209 (CNS) 13885/16 FISC 181 ECOFIN 984 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Kapitel 1. Ansøgning om beskikkelse som landinspektør

Kapitel 1. Ansøgning om beskikkelse som landinspektør Bekendtgørelse om beskikkelse som landinspektør, om anmeldelsespligt ved midlertidig udførelse af tjenesteydelser og om praktiserende landinspektørers oplysningspligter 1 I medfør af 1, stk. 5, 1, stk.

Læs mere

9949/16 hsm/ams/hsm 1 DG B 3A

9949/16 hsm/ams/hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0070 (COD) 9949/16 RAPPORT fra: til: Tidl. dok. nr.: De Faste Repræsentanters Komité Rådet SOC 394 EMPL

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2011 KOM(2011) 710 endelig 2011/0327 (COD) C7-0400/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF,

Læs mere

BEK nr 1406 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1406 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1406 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572 Senere ændringer til forskriften

Læs mere