Indholdsplan Brejning Efterskole Skoleåret 2014/15 (ver. august 2014) INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET

Transkript

1 INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE GRUNDLAG... 4 Formål og værdigrundlag... 4 Pædagogiske og didaktiske mål... 5 Sundhedstiltag/sundhedsopfattelse... 6 Psykisk sundhed /balance... 7 Elevgrundlag... 7 Medarbejdere... 8 ÅRSPLAN Årsplan 1. halvår (2014)... 9 Årsplan 2. halvår (2015) EKSAMENSFAG Dansk Matematik Tysk Engelsk Fransk Fysik / Kemi Geografi Samfundsfag Biologi Historie Kristendom - fritagelse Idræt KARAKTERER MV Skriftlige og mundtlige prøver Karakterer Udtalelser LINJEFAG Wellness Outdoor Gourmet Adventure Innovation ØVRIG UNDERVISNING Valgfag - udefag... 28

3 Projektledelse Livsduelighed Sprogprojekt Naturfagligt projektfag Introuge Outrouge OSO Obligatorisk Selv valgt Opgave Fordybelsesdage faglige for historie og samfundsfag Fordybelsesdage faglige for biologi og geografi Udlandsrejse Uddannelsesvejledning Samlinger SPECIALUNDERVISNING Udeskole Særlige undervisningsforløb og støtte i klassen ADHD tilbud ARRANGEMENTER Efterskolernes dag Ture Galla Juledage PRAKTISKE AKTIVITETER Køkkenuge MÅLTIDER Praktisk fag Hjemmesidens redaktionsgruppe RENGØRING Stilletime Weekender og daglige vagter ELEVERS TRIVSEL Kontaktgruppetrivsel / gangarbejde Klassen Elevplaner vagt ordning Forældresamarbejde UDVIKLINGSARBEJDE Projekt på vandværksvej Selvevaluering... 50

4 GRUNDLAG FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Brejning Efterskole er baseret på Spejderbevægelsens idegrundlag og på Grundtvigs ideer om livsoplysning. På det grundlag ønsker vi, at et år på Brejning Efterskole er en vedvarende læringsrejse: En rejse der skal forberede de unge på et ansvarligt og aktivt liv som medborger i et demokratisk og globalt orienteret samfund. En rejse hvor projekter, undervisning, oplevelser og samvær giver mulighed for udvikling af den personlige integritet, som skal ruste de unge til de valg, de skal træffe for at få et godt liv. En rejse hvor den enkelte har mange rejsekammerater, andre unge såvel som voksne, og hvor fællesskabet og udvikling gennem arbejdet i og med relationer er en del af dagligdagen. En rejse, hvor det grønne og sunde i bredeste forstand er en god rejsekammerat, hvorfor vi vægter oplevelser i og med naturen højt, spiser sundt og undlader rygning. Værdier: På Brejning Efterskole er det vigtigt, at vi: tager ansvar for os selv, hinanden og omgivelserne drager omsorg for hinanden og lægger vægt på, at alle skal kunne være en del af og bidrage til fællesskabet er nysgerrige, eksperimenterende og lærer via såvel teori som afprøvning (learning by doing) bidrager med vores holdninger og ressourcer og respekterer andres, så forskelligheder kan udfordres, og vi lærer af og med hinanden har frihed under ansvar som det bærende grundprincip Hvem og hvad omfatter grundlaget: Alt og alle. Alle aktiviteter og tiltag, såvel voksne som børn. Ved enhver lejlighed bør det, der aktuelt foregår, gennem refleksion, kunne relateres til grundlaget.

5 Hvorfor dette grundlag: På Brejning Efterskole ønsker vi at udvikle livsduelige mennesker gennem samspil mellem forstand, fysik, fantasi og følelser. De unge skal erhverve sig viden, beskrive og forklare årsagssammenhænge med forstanden, de skal sanse, afprøve og opleve gennem fysikken, de skal skabe muligheder, drømme og visioner med fantasien og opleve kontakt, nærhed og fællesskab med følelserne. Gennem samliv, læring og aktiviteter udvikles hele mennesker, som opnår såvel personlig integritet og selvværd som evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi er en skole, der vægter initiativrigdom og handlekraft samt oplevelser med hinanden og i naturen højt. Friluftsliv i, mod og med naturen indtager en central placering, ligesom ledelse af og arbejde i og med projekter også har. Vi tror, at denne sammensætning bedst muligt medvirker til, at eleverne fortsat kan påvirke egen livssituation og skabe sig et godt liv i forhold til egne ønsker og valg. Såvel på den personlige som på den professionelle side. Hvordan: Vi opererer ud fra et meget lille antal regler i hverdagen og baserer os i stedet på dialogen om sund fornuft. Vi ønsker derved at understøtte elevernes værdi- og indrestyring, da deres liv kommer til at bestå af en endeløs række af valg, som der kun er dem selv til at træffe. Vi opfordrer til at tage initiativ og handle, så man selv er med til at definere sin egen hverdag. Dette medfører helt naturligt fejl, hvorfor accept og læring af fejltagelser er et grundelement på skolen. Vi arbejder bevidst med relationer, fx gennem en kontaktgruppeordning, gangordning og klasser. At være i, lære i og udvikle sig via samspillet med de andre i disse grupper, vejledt af kompetente voksne, er en vigtigt del af opholdet på BE. Derudover får alle elever en projektlederuddannelse i løbet af året på skolen. Dette gøres for at styrke deres evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at forberede dem bedst muligt på en arbejdsform, der efter al sandsynlighed kommer til at præge deres fremtid. En struktureret projektarbejdsform skal samtidig give eleverne en ramme for at skabe en vis orden i en verden med mange muligheder - at skabe et organiseret kaos (mere om dette i afsnittet om projektarbejde). PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE MÅL Efter et år på BE skal du have: styrket dine faglige, sociale og fysiske kompetencer lært at håndtere projekter og gennem dem have opdaget dine ressourcer og muligheder forstærket evnen til at se, indgå i og udvikle dig via relationer have mod til at udtrykke og udvikle dine holdninger udviklet din initiativrigdom lyst til fortsat læring og udvikling For at opnå dette forventer vi, at du: deltager aktivt i undervisning, aktiviteter, samlinger, kontaktgruppen og i skolens liv generelt udvikler dig såvel via teoretisk viden som via projekter, hvor ting afprøves og via samspillet med andre

6 har lyst til oplevelser via aktivt udeliv og til at bruge din krop tager din del af de praktiske opgaver, som får hverdagen til at hænge sammen er ærlig og til at stole på og kan håndtere den tillid, du vises er ikke-ryger Vi vægter det sunde og grønne i bredeste forstand. Hvorfor: Livslang læring har været et mantra i mange år, men for de unge, vi aktuelt har som elever, bliver det en livsnødvendighed. At ville udvikle sig hele tiden og ikke mindst i og via samspillet med andre bliver en fordring i deres liv. Derfor er det vigtigt, at vi i den periode af deres liv, hvor der sker en stor identitetsdannelse, får dem til at have lyst til fortsat læring og giver dem forståelse for, at læring kan fås på mange måder, hvis man selv vil. Samtidig er den fysiske og psykiske sundhed hos mange unge ikke god nok. Kost, motion, frisk luft, positivt samspil med andre er ikke nødvendigvis i fokus, hvilket vi må understøtte, at det kommer, såfremt de skal få et godt og langt liv. Hvordan: Læring - vi prioriterer at skabe mange veje til læring gennem: fagundervisning projekter/ afprøvning relationstræning friluftsaktiviteter/ udeundervisning tværfaglig undervisning/ fordybelse personlige målsætninger, elevplan og sundhedsplan gruppeprocesser med fælles refleksion og læring tid til individuel og fælles refleksion (bl.a. den daglige stilletime) SUNDHEDSTILTAG/SUNDHEDSOPFATTELSE Frisk luft, sol og vand skaber livsglæde og energi, så ude aktiviteter af enhver art prioriteres meget højt At røre sig minimum 1 time om dagen er vigtigt Skolens kost er sammensat ud fra de generelle anbefalinger Den psykiske sundhed vægtes via arbejde med relationskompetencer og anerkendelse Rygning: Skolen er røgfri Såfremt nye elever er rygere tilbydes de hjælp til at stoppe. Såfremt dette ikke lykkes/ de flere gange gribes i rygning, hjemsendes de Medarbejdere, forældre og øvrige gæster må ikke ryge på skolens matrikel Frisk luft, sol og vand: Alle opholder sig ude i forbindelse med morgenmotion Udeaktiviteter som kajak, sejlads, klatring, cykling, vandring mv. prioriteres højt timemæssigt

7 Idrætsaktiviteter planlægges ude, så snart det er fornuftigt vejr Spejderaktiviteter understøttes Der opmuntres til brug af skolens omgivelser Motion/ kropslig udfoldelse: Alle elever skal dagligt gå eller løbe morgenruten på 2,1 km Idræts- og svømme aktiviteter planlægges løbende Alle elever skal være selvtransporterende til aktiviteter i hal og svømmehal (afstand 5,6 km) Kost: I efterårs- og forårs perioderne prioriteres udeaktiviteter, der også indebærer fysisk aktivitet meget højt (vandreture, sejlads, kajak, klatring, cykling, dans), og eleverne motiveres til deltagelse Der tilbydes i hver valgfagsperiode fag, der indeholder fysisk aktivitet Der er åben adgang til motionsrummet Kosten sammensættes og planlægges ud fra gældende kostanbefalinger Der serveres dagligt 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider Der står frugt og brød fremme til fri afbenyttelse eftermiddag/aften Der laves mad fra bunden: brød bages hver dag, frisk grønt og frugt foretrækkes, halvfabrikata undgås så vidt muligt Der er salatbar både til middags- og til aftensmad, og minimum et af dagens mellemmåltider er frugt eller grønt Til vegetarer tilbydes særlige proteinrige erstatninger for animalsk protein. Alle elever lærer almindelige køkkenteknikker gennem minimum en uges ophold i køkkenet Alle elever deltager i kursus om grundlæggende ernæringslære og får derigennem viden om kroppens behov og god kostsammensætning Eleverne forsøges motiveret til at hyggemåltider er fornuftige Der afstås fra fanatisme af enhver art, selvfølgelig skal kage, desserter og guf også have en fornuftig plads på skolen PSYKISK SUNDHED /BALANCE Alle elever skal føle sig mødt og anerkendt for netop deres specifikke evner og muligheder Eleverne skal hjælpes til at tage ansvar såvel for sig selv som for andre I kontaktgrupperne arbejdes der målrettet med såvel relationskompetence som selvopfattelse på et anerkendende grundlag Der skal i dagligdagen være rolige åndehuller /refleksionsmuligheder (eks. stilletime) Der skal løbende tilbydes valgfag der understøtter fysisk/psykisk balance (pilates, afspænding, psykologi). ELEVGRUNDLAG Brejning Efterskole har 113 elever. Elevgruppen er:

8 Fordelt over hele landet Lige mange drenge og piger To 9. klasser og tre 10. klasser 10 af eleverne bor i en special ADHD afdeling kaldet udsigten Lidt over halvdelen af eleverne har spejdertilknytning/ -baggrund Skolen har traditionelt et meget lille frafald. Cirka 3-5 elever på en årgang. MEDARBEJDERE Pædagogisk personale: 1 forstander 1 viceforstander 13 faste lærere 4 timelærer Teknisk administrativt personale: 1 køkkenleder 2 køkkenassistenter 2 pedel 1 pedelmedhjælper 1 sekretær

9 ÅRSPLAN ÅRSPLAN 1. HALVÅR (2014) juli 2013 august 2013 september 2013 oktober 2013 november 2013 december 2013 januar Ma 27 1 To 1 Sø 1 Ti 40 1 Fr 1 Sø 1 On nytårsdag 2 Ti 2 Fr 2 Ma Sommerskema 36 2 On 2 Lø Gl. elev weekend 2 Ma Vinterskema 49 2 To 3 On 3 Lø 3 Ti 3 To 3 Sø Gl. elev weekend 3 Ti 3 Fr 4 To 4 Sø 4 On 4 Fr 4 Ma Vinterskema 45 4 On 4 Lø Ankomst kl Fr 5 Ma 32 5 To 5 Lø 5 Ti 5 To 5 Sø Særlig uv.-dag 6 Lø 6 Ti 6 Fr 6 Sø 6 On 6 Fr 6 Ma Vinterskema 7 Sø 7 On 7 Lø 7 Ma Sommerskema 41 7 To 7 Lø 7 Ti Liniedag 8 Ma 28 8 To Skolestart 8 Sø 8 Ti ½ klassedag 8 Fr 8 Sø 8 On Liniedag/ eftersk. a 9 Ti 9 Fr 9 Ma Sommerskema 37 9 On 9 Lø 9 Ma 50 9 To 10 On 10 Lø Bliveweekend 10 Ti 10 To 10 Sø 10 Ti 10 Fr 11 To 11 Sø Bliveweekkend 11 On 11 Fr 11 Ma On Terminsprøver 11 Lø 12 Fr 12 Ma To 12 Lø 12 Ti 12 To 12 Sø 13 Lø 13 Ti INTRO PERIODE 13 Fr 13 Sø 13 On Brobyg og faglig fordyb. 13 Fr 13 Ma Vinterskema 14 Sø 14 On 14 Lø 14 Ma To 14 Lø 14 Ti 15 Ma To 15 Sø 15 Ti 15 Fr 15 Sø 15 On 16 Ti 16 Fr 16 Ma Sommerskema On EFTERÅRSFERIE 16 Lø 16 Ma To 17 On 17 Lø 17 Ti Linieintro To 17 Sø 17 Ti 17 Fr 18 To 18 Sø 18 On 18 Fr 18 Ma On 18 Lø 19 Fr 19 Ma Sommerskema To 19 Lø 19 Ti 19 To Galla 19 Sø 20 Lø 20 Ti 20 Fr 20 Sø 20 On OSO 9+10 kl 20 Fr Hjem kl Ma Vinterskema 21 Sø 21 On 21 Lø 21 Ma Vinterskema To 21 Lø 21 Ti 22 Ma To 22 Sø 22 Ti 22 Fr 22 Sø 22 On 23 Ti 23 Fr 23 Ma Sommerskema On 23 Lø 23 Ma To 24 On 24 Lø 24 Ti 24 To Miniprojekt 24 Sø 24 Ti Juledag 24 Fr 25 To 25 Sø 25 On 25 Fr Miniprojekt 25 Ma Vinterskema On 2. Juledag 25 Lø 26 Fr 26 Ma Sommerskema To Miniprojekt 26 Lø Forældreweekend/ blive 26 Ti 26 To 26 Sø 27 Lø 27 Ti 27 Fr Miniprojekt 27 Sø Forældreweekend/ blive 27 On 27 Fr JULEFERIE 27 Ma Vinterskema 28 Sø 28 On 28 Lø Miniprojekt/bliveweekend 28 Ma Vinterskema To 28 Lø 28 Ti 29 Ma To 29 Sø Efterskolernes Dag 29 Ti 29 Fr 29 Sø 29 On 30 Ti 30 Fr 30 Ma Sommerskema On 30 Lø 30 Ma 1 30 To 31 On 31 Lø 31 To 31 Ti 31 Fr Forældresamtaler

10 ÅRSPLAN 2. HALVÅR (2015) mber 2013 januar 2014 februar 2014 marts 2014 april 2014 maj On nytårsdag 1 Lø Forældresamtaler 1 Lø 1 Ti 1 To 1. maj 1 Sø juni 2014 terskema 49 2 To 2 Sø 2 Sø 2 On 2 Fr 2 Ma Sommerskema 23 3 Fr 3 Ma Vinterskema 6 3 Ma Vinterskema 10 3 To Udlandstur 3 Lø 3 Ti 4 Lø Ankomst kl Ti 4 Ti 4 Fr 4 Sø 4 On 5 Sø Særlig uv.-dag 5 On 5 On 5 Lø 5 Ma 19 5 To Grundlovsdag 6 Ma Vinterskema 2 6 To 6 To 6 Sø 6 Ti 6 Fr 7 Ti Liniedag 7 Fr 7 Fr 7 Ma Vinterskema 15 7 On Skr. Prøve 7 Lø 8 On Liniedag/ eftersk. aften 8 Lø 8 Lø 8 Ti Liniedag 8 To 8 Sø Pinsedag 50 9 To 9 Sø 9 Sø 9 On Linieslut dag 9 Fr 9 Ma 2. pinsedag Fr 10 Ma 7 10 Ma Klassedag To 10 Lø 10 Ti Mdt. Prøver insprøver 11 Lø 11 Ti 11 Ti Projektledelse 11 Fr 11 Sø 11 On 12 Sø 12 On VINTERFERIE 12 On Projektledelse 12 Lø 12 Ma Sommerskema To 13 Ma Vinterskema 3 13 To 13 To Projektledels 13 Sø Palmesøndag 13 Ti 13 Fr 14 Ti 14 Fr 14 Fr Projektledelse 14 Ma BUF On 14 Lø 15 On 15 Lø 15 Lø 15 Ti BUF 15 To 15 Sø To 16 Sø 16 Sø 16 On BUF 16 Fr Bededag 16 Ma Fr 17 Ma Vinterskema 8 17 Ma Vinterskema To Skærtorsdag 17 Lø 17 Ti 18 Lø 18 Ti 18 Ti 18 Fr Langfredag 18 Sø 18 On la 19 Sø 19 On 19 On 19 Lø 19 Ma Sommerskema To kl Ma Vinterskema 4 20 To 20 To 20 Sø Påskedag 20 Ti 20 Fr 21 Ti 21 Fr 21 Fr 21 Ma 2. påskedag On 21 Lø 22 On 22 Lø 22 Lø 22 Ti Sommerskema 22 To 22 Sø To 23 Sø 23 Sø 23 On 23 Fr 23 Ma 26 ag 24 Fr 24 Ma Vinterskema 9 24 Ma Vinterskema To 24 Lø Kommende elevers dag 24 Ti ledag 25 Lø 25 Ti 25 Ti 25 Fr 25 Sø 25 On Outro 26 Sø 26 On 26 On 26 Lø Generalforsamling 26 Ma Sommerskema To Outro FERIE 27 Ma Vinterskema 5 27 To 27 To 27 Sø 27 Ti 27 Fr Translokation 28 Ti 28 Fr 28 Fr 28 Ma Sommerskema On 28 Lø 29 On 29 Lø 29 Ti 29 To Kristi Himmelfart 29 Sø 1 30 To 30 Sø 30 On 30 Fr 30 Ma Fr Forældresamtaler 31 Ma Lø

11 EKSAMENSFAG DANSK Hvad gør vi? Vi taler, fortæller og debatterer, diskuterer og argumenterer, formidler og fremlægger, lytter og lærer. Vi forholder os til tekster af enhver art, fx film, billeder, romaner, noveller, digte og andre udtryksformer. Vi forholder os til livet, småt og stort, sammenligner forskellige menneskers måder at anskue liv og tilværelse på med vore egne måder. Vi arbejder med enkelttekster, emner og temaer og samarbejder med andre fag. Vi skriver sagligt og fantasifuldt, seriøst og for sjov. Vi forholder os til Kanonen, og det kan være helt kanon. Hvordan gør vi det? Vi arbejder individuelt, i grupper, på klassen og udenfor klassen. Vi skriver, både i hånden og på PC. Vi mener, hvad vi vil, og vi argumenterer for vore holdninger. Vi deltager og yder hver især vort bidrag til at gøre lektionerne spændende og lærerige. Vi hygger os sammen og lærer os selv, hinanden og fremmede mennesker at kende. Vi forbereder os til synopseprøven i maj/ juni Hvorfor gør vi det? For at blive gode til dansk, med alt hvad det indebærer. For at blive klogere på os selv, hinanden og verden. For at blive bedre til at udtrykke os mundtligt og skriftligt. For at opleve og forstå en tekst.

12 MATEMATIK Formål: Formålet med undervisningen i faget matematik er: Indhold: at skabe interesse og forståelse for faget matematik at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv og samfundsliv at skabe et trygt læringsrum med plads til den usikre og tvivlende elev at give mulighed for udvikling og udfordring for den sikre og stærke elev at styrke den enkeltes tro på egne evner og muligheder i matematik at udvide elevernes kendskab til det matematiske fagområde at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed at fremme elevernes matematiske formuleringsevne både skriftligt og mundtligt at eleverne bliver i stand til at anvende IT som problemløsningsværktøj at bringe matematikfagets otte kompetencer i spil som et værktøj i undervisningen se i øvrigt folkeskolens formål for faget matematik I matematik arbejdes der med følgende områder: Hold: Talforståelse brøk, procent og decimaltal Algebra og regneregler Økonomi og skat Vækst (primært 10. klasse) Areal, rumfang, massefylde og målestok Sandsynlighedsregning samt kombinatorik Geometrisk tegning Funktioner Andengradsligninger (primært 10. klasse) Trigonometri Geometriske konstruktioner Statistik og diagrammer Renter, rentes rente og valuta Geometriske beviser Der er to 9.-klasser og tre 10.-klasser. Timetal: Et skoleår består af 106 lektioner matematik. Undervisningen er fordelt på ca. 30 uger. Det ugentlige timetal kan dog variere fra uge til uge. Lærere: Thomas Vinther, Søren Ingo Jensen, Lars Gjerløw Jørgensen og Johnny Skovsgaard

13 Materialer: De primære undervisnings materialer kommer fra Dagsberg.dk og matematikbanken hvor der bruges slideshow og opgaver. Til 9. Klasse anvendes også Kontext 9 fra forlaget Malling Beck. Derudover har man mundtlige opgaver til de forskellige emner, samt eksamenssæt fra skriftlige eksamener fra tidligere år. Ligeledes arbejdes der med andet relevant materiale til emnerne. Vi har i alle klasser et mål om aktivt at bruge IT i undervisningen, og at alle elever opnår at aflevere deres opgaver elektronisk. Undervisningsstruktur: Der undervises primært i fem klassehold af cirka 23 elever. Ud over almindelig klasseundervisning arbejdes der i perioder i mindre hold samt undervisning, som retter sig til emner, som eleverne har mulighed for at vælge efter behov. Den faglige undervisning er overordnet set delt op i det, vi kalder sommerperioden gående fra skolestart til uge 42 og igen fra uge 7 til sommerferien. I denne periode arbejdes der med cirka 4 lektioner matematik. I den mellemliggende periode, det vi kalder vinterperioden, har vi en trelærerordning, hvor vi får ekstra fokus på områder hvor der er behov for det. Undervisningen kan ligeledes være niveaudelt. Derudover arbejdes der på skolen projektorienteret, og gennem projekterne inddrages matematikken, hvor det er relevant. TYSK Hvorfor skal eleverne have tysk? Formålet med faget tysk er, at eleverne skal kunne forstå talt og skrevet tysk samt kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt i overensstemmelse med det, der kræves på hhv. 9. eller 10. klasses niveau. Eleverne skal opleve, at de kan bruge sproget hensigtsmæssigt samt have indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Ikke blot for at styrke deres internationale forståelse, men også for at styrke deres forståelse for andre landes sprog og kultur i forhold til deres eget sprog og kultur. Hvad gør vi? I undervisningen varieres der mellem tilegnelsen af de såkaldte kommunikative færdigheder: forstå, deltage, læse, søge og udtrykke sig på tysk, og de skriftlige færdigheder: sprogbrugsregler, stavning, udtale, valg af skriftlige og mundtlige strategier i forbindelse med kommunikationen, hensigtsmæssig udnyttelse af IT og medier, anvendelse af ordbøger, grammatiske oversigter, stavekontrol, skriveprocesser osv. Der stiftes bekendtskab med tysk litteratur, digtning, film osv. gennem intern og ekstern læsning, film, video, dvd osv.. Der samtales, diskuteres, spilles rollespil og dramatiseres med udgangspunkt i forskellige øvelser og strategier. Og så tales der først og fremmest tysk i alle situationer. Hvordan gør vi i 2014 / 2015? Eleverne er blevet undervist henholdsvis tre timer om ugen - dvs. 9. klasse for sig og 10. klasser for sig. Vi kører tematiseret undervisning, hvor der til hvert tema bliver indarbejdet sagprosa, skønlitteratur, film, musik og grammatiske øvelser i tilknytning dertil. I forhold til at fremme det mundtlige, vil vi til hvert tema, have fokus på større eller mindre mundtlige fremlæggelser,

14 med og uden elektroniske hjælpemidler. Gennem termisprøver og selvevalueringer på klassen,vil vi vejlede og tilrettet undervisningen for den enkelte elev, da der typisk er en del niveauforskelle både i 9. klasse og 10. klasse. ENGELSK Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Hvad gør vi? Vi arbejder ud fra forskellige temaer såsom; minoriteter, USA og musik. Der bliver ikke arbejdet ud fra et bestemt bogsystem, men i stedet vælger de pågældende lærere tekster fra de bøger, som de mener, er relevante i forhold til emnet og som er på niveau med elevernes formåen. Vi læser, taler, leger, skriver og lytter til engelsk. Der bliver arbejdet med tekster, som skal læses og forstås, der tales om tekster i klassen, og der bliver skrevet en del stile og mindre opgaver i løbet af året. Hvorfor gør vi det? Det er vigtigt, at eleverne, når de er færdige med at gå et år på Brejning Efterskole, har opnået kommunikative færdigheder, forståelse for sprog og sprogbrug samt vide noget om kultur- og samfundsforhold. Sproget engelsk er et meget vigtigt fag i dagens Danmark, da næsten al kommunikation med andre lande i dag foregår på engelsk. Vi lever i en global verden, hvor man den ene dag taler med en fra Kina og den næste dag med en fra USA. Færdighederne skal derfor gøre dem i stand til at forstå talt engelsk og forstå hovedindholdet i tekster, film og samtaler. Eleven skal kunne indgå i en uforberedt samtale om kendte emner og samtidig redegøre for sine egne holdninger og viden. De skal kunne udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på en hensigtsmæssig og grammatisk nogenlunde korrekt måde, der er afpasset modtageren. Samtidig er det vigtigt, at de har et nogenlunde ordforråd og kender til faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes. Eleverne skal kunne anvende viden om levevilkår, værdier og normer i andre lande og derudover kunne perspektivere og sammenligne deres egen kultur med andre landes. Hvordan gør vi det?

15 Vi er fem klasser på Brejning Efterskole; tre 10.klasser og to 9.klasser. Der bliver undervist i mange af de samme emner, dog bliver der ikke undervist i de helt samme tekster og film i klasserne. Vi læser tekster, ser film eller lytter til engelske optagelser, hvor vi taler og diskuterer hovedpunkterne fra de forskellige medier. Der bliver arbejdet i grupper, parvis og selvstændigt. Leg og skuespil indgår også som en vigtig del af undervisningen. Eleverne arbejder i perioder med selvstændige dele inden for de pågældende overemner og fremlægger det for de andre i klassen. Vi skriver stile og mindre opgaver, hvor lærerne derigennem retter og vejleder eleven videre i deres sproglige forløb. Ud fra dette bliver der også løbende gennemgået og arbejdet med grammatik. Først og fremmest er det målet at, eleverne skal opleve engelsk som meningsfyldt og noget der er sjovt og udfordrende. FRANSK Formål: Undervisningen i Fortsætter Fransk på Brejning Efterskole tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets nye Fælles Mål, som i stk. 1 lyder: Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og internationale forståelse. Hold: Fortsætter Fransk-holdet består af de elever, der har haft fransk i minimum 2 år, inden de begynder på skolen. Holdet er blandet af 9. klasses og 10. klasses elever, der har mulighed for at gå til dén afsluttende prøve, der passer til dem. Prøven i 9. klasse er et udtræksfag, mens prøven i 10. klasse består af en mundtlig og en skriftlig prøve. Timetal: Undervisningen foregår i to ugentlige moduler à minutter. Underviser: Birthe Marie Lausten Materialer: Der benyttes lærebogssystemet Avant-garde, men andre tekster kan benyttes. Der anvendes derudover dagligt franske sange, ligesom der til hvert tema knyttes en film Indhold: Kommunikative færdigheder

16 Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold FYSIK / KEMI Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i identitetsbeskrivelsen fra forenklede fælles mål for fysik/kemi 2014: Fysik/kemifaget skal bidrage til at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer, viden og færdigheder, herunder en forståelse af fysik/kemis samspil med de øvrige naturfag. Faget skal give eleverne interesse for og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi gennem varierede arbejdsformer, herunder elevernes egne iagttagelser og undersøgelser. Eleverne skal opnå en forståelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede og skal videreudvikle deres ansvarlighed og handlekompetence i forhold til naturressourcer og teknologi. Hvorfor: Fysik/kemi er et obligatorisk eksamensfag på Brejning Efterskole både for 9. og 10. klasse. Vores mål er, at eleverne bliver fagligt rustet til deres videre uddannelsesforløb, med fokus på fagligt stof, laboratoriearbejde, sikkerhed, og at de får nogle gode oplevelser, hvor fænomener i deres dagligdag kobles med fysik og kemi. Målet er også, at fysik/ kemi undervisningen skal være almendannende. Det vil sige, at eleverne udvikles til individer, der er i stand til at deltage på en selvstændig, reflekteret og kritisk måde i vores demokratiske samfund. Hvordan: Pensum for 9. klasse tager udgangspunkt i Ny prisma 9, aktuelle avisartikler, film og forskellige hjemmesider. Pensum for 10. klasse tager udgangspunkt i Prisma 10, hjemmelavede kompendier, aktuelle avisartikler, film og forskellige hjemmesider. Undervisningen i det daglige foregår i en blanding mellem teoriundervisning på klassen, laboratoriearbejde i mindre grupper, små projekter, fremlæggelser og fremstilling af fysikrapporter og afsluttes med en eksamen. Der arbejdes med tanker om, at undervisningen på et tidspunkt mere får et præg af projekter end den mere traditionelle undervisningsform, så den naturvidenskabelige undervisning også supplerer de øvrige tanker, der er om projektundervisning i andre dele af skolens undervisning. Rammen for fysik/kemi undervisningen i 9. og 10. klasse er 2x85 minutter om ugen hele året. Vi har to niende og tre tiende klasser GEOGRAFI Undervisningen i geografi tager udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for faget geografi 2014:

17 I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Hvordan: Feltarbejde, læsning og brug af geografiske kilder: I løbet af året optræder geografi som én ugentlig lektion på min i de almindelige faglige uger i perioderne fra skolestart til efterårsferie, samt januar til påske. Her vil feltarbejdet især indgå i arbejdet med geologiske kredsløb, naturressourcer i det danske istidslandskab og vejret. Her vil både være fokus på geografiske arbejdsmetoder og tankegange og knyttes til viden indenfor de geografiske hovedområder: Indhold: Naturfaglig modellering Demografi og erhverv Jorden og dens klima Globalisering Naturgrundlag og levevilkår Til arbejdet med disse fagområder bringes de fire naturfaglige kompetencer i spil: Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Materialer: Geotoper 3, samt supplerende materialer; herunder netbaserede materialer. Klasser: På Brejning Efterskole har de to 9.-klasser faget geografi. SAMFUNDSFAG Hold: Skolens 9. klasser undervises i samfundsfag Underviser: Thomas Kåre Vinther Timetal: Der undervises 85 min om ugen - cirka 16 uger om året. Desuden indgår samfundsfag i projektarbejde, hvor det er relevant. Der samarbejdes med historie og med dansk i fht. artikelarbejde og samtidslitteratur.

18 Obligatorisk/valgfrit Samfundsfag er obligatorisk for 9. klasse. Materialer: Der benyttes forskellige systemer og stof fra trykte og elektroniske medier såsom artikler og nyhedsudsendelser. Alt undervisningsmateriale vil være at finde på skoleintra. Formål: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et sam-fundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse for samfundsfag. Indhold: Menneske og stat: redegøre for hovedlinjerne i det danske demokratiske system og dets historie. Herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat beskrive samspillet mellem stat, region og kommune beskrive de store linjer i EU's historie og opbygning kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO Menneske og samfund: beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til vidensamfund gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse beskrive forskellige politiske partiers synspunkter give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen kende til det globale medieudbud give eksempler på unges hverdag i Europa Menneske og kultur: kende forskellige kulturer, deres værdier og normer give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer beskrive forskellige livsformer give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde

19 give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering. Menneske og natur: beskrive naturen som ressource give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere vurdere økologiske problemstillinger BIOLOGI Hold: Skolens 9. klasse modtager undervisning i biologi Timetal: Der undervises 1 modul (85minutter) om ugen om ugen i ca. 15 uger. Obligatorisk/valgfrit: Biologi er obligatorisk for 9. klasse. Lærere: Undervisere: Lars Gabrielsen Materialer: Der benyttes bl.a. lærebogssystemet BIOS af Thomas Bach Piekut fra Gyldendal og Triple fra Malling Beck. Andet relevant materiale anvendes, når det giver mening. Undervisningsstruktur: Praktiske og undersøgende aktiviteter kombineres med biologiske teorier og forklaringer. Feltarbejde ved søen, åen, fjorden og i skoven. Vi anvender en del feltarbejde i nærliggende skove og andre biotoper på Efterskolens arealer. Materialer hentes hjem og analyseres i skolens fysiklokale eller i klassen. Arbejdet er overvejende organiseret som pararbejde eller gruppearbejde. Formål: Tilegnelse af viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal anvende varierende arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed overfor natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

20 Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål for menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Indhold: Indholdet af undervisningen i biologi kan deles i fire kategorier: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange De enkelte emner og aktiviteter i biologiundervisningen ses i en biologisk sammenhæng, en økologisk sammenhæng, en udviklingssammenhæng, og i et samfundsmæssigt og etisk/værdiperspektiv. HISTORIE På Brejning Efterskole har 9. klassetrin historie. Der arbejdes der ud fra 3-4 temaer i løbet af hele skoleåret. Der forsøges i så vid udstrækning det er muligt, at samarbejde med andre fag. Der arbejdes problemorienteret, hvor vi ser på Danmarks og andre landes historie i nyere og ældre tid, hvor primær fokus ligger på dem, der blev til os. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse for historie. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Timetal: Der undervises 85 min om ugen - cirka 16 uger om året. I historieundervisningen arbejdes der ud fra tre parametre: Udviklings- og sammenhængsforståelse Hvor eleverne skal gøre rede for historiske begivenheder og kunne argumentere deres indbyrdes sammenhænge. Forklare og vise forskellige måder at organisere og opbygge samfund på, lokalt, nationalt og globalt.

21 Det arbejdes ud fra metoden; Fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Kronologisk overblik: Hvor eleverne skal gøre rede for tidsepoker og kunne placere dem kronologisk, samt karakterisere de sammenhænge der er mellem de historiske begivenheder og den tid, de er placeret i. Derudover skal de kunne indgå i diskussioner om forandringer i de forskellige perioder og forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling: Hvor eleverne skal analysere forskellige former for kilder fra alle perioder og kunne anvende kildekritik. Endvidere skal eleverne søge oplysninger indenfor de forskellige fremstillinger og bearbejde disse i en videre diskussion. Sidst men ikke mindst skal de kunne tolke ud fra dele af historien. KRISTENDOM - FRITAGELSE Vi har valgt at søge fritagelse fra undervisning i kristendom, da vi med tilknytning til Det Danske spejderkorps ønsker at signalere en bred religiøs tilknytning. Vi underviser derfor ikke i Kristendom som eksamensfag. Vi lægger dog meget vægt på, at eleverne forholder sig til etiske og religiøse spørgsmål. Dette gøres som led i undervisningen i andre fag f.eks. dansk, samfundsfag og historie, men i endnu højere grad som en del af samværet på skolen, eksempelvis i samlinger, i forbindelse med nyheder i medierne og ved almindelige snakke i opholdsrum og kontaktgrupper. IDRÆT Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Hvordan: Idræt foregår som moduler på skolen og som forløb på hele og halve dage. Undervisningen i det daglige foregår primært på skolens ude område og på skolens multibane. Der er både tale om traditionelle idrætsaktiviteter som løb og boldspil og mere friluftsprægede aktiviteter som klatring og kajak. Ved forløb over hele og halve dage bruges nærliggende stadion, hal og svømmehal. Den tidsmæssige ramme for undervisningen svarer til 2 lektioner ugentligt. Alt efter den specifikke aktivitet varetages undervisningen af relevante lærer med faglig uddannelse.

22 KARAKTERER MV. SKRIFTLIGE OG MUNDTLIGE PRØVER Skolen følger Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i folkeskolen, mv..... Formålet med prøverne er, at eleverne får mulighed for at afprøve deres opnåede færdigheder i de boglige fag. Tillige kan de dokumentere, i hvilken grad de opfylder de mål og krav, der er fastsat for de enkelte fag. KARAKTERER Ved afslutningen af et skoleår på Brejning Efterskole gives årskarakterer til eleverne. Eleverne får ligeledes i løbet af skoleåret karakterer for deres mundtlige og skriftlige præstationer. Formålet med disse er at give elever og forældre mulighed for at se den enkeltes standpunkt i et givent fag. Karaktererne danner også grundlag for optagelse på visse ungdomsuddannelser. I h.h.t. Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. af 06/06/2002 skal gennemsnittet af karakterer for elevernes præstationer offentliggøres på internettet via skolens hjemmeside. Dette sker ved, at der er linket til Undervisningsministeriets landsoversigt, hvortil vi hvert år indberetter karakterer. Find linket på UDTALELSER Ved afslutning af et skoleår får eleverne en generel udtalelse. Udtalelserne udarbejdes af elevens kontaktlærer i samarbejde med skolens øvrige lærere. Derudover modtager alle elever en udtalelse om deres arbejde med og evner som projektmedarbejder og -leder.

23 LINJEFAG WELLNESS På Wellnesslinjen ser vi, hvor langt vi kan komme med balancen mellem krop og psyke. Vi giver mulighed for refleksion, du får viden om kroppens fysiologi og anatomi, vi spiser sund og velsmagende kost, og vi arbejder med teknikker til genopladning, ro, overskud og energi. Vi har fokus på følgende områder: Viden og gennemførelse af motionsformer som underbygger og opbygger kroppens energicentre. Balance mellem krop og sjæl. Refleksion. Teknikker til genopladning, ro, overskud og energi. Viden om sund og velsmagende kost. Arbejde med psykologiske aspekter af det menneskelige være. Obligatorisk/valgfrit: Wellness er valgfrit Lærere: Mette Kjærsgaard, Birgitte Næsselund Nielsen, Søren Ingo og Birthe Marie Fagets mål: Målet med at faget er at du bliver klogere på dig selv, din egen adfærd og handlemønstre, i mødet med dig selv og andre. Igennem træning af kroppens muskler, forståelse af kroppens anatomi og fysiologi samt nysgerrigt at undersøge din mentalitet, bliver du bevidst om egne ressourcer samt hvilke midler/metoder du kan anvende, for at koble fra dagens ræs, tidens mediepåvirkninger og dermed for genetablering af kroppens balance. Indhold: Indholdet er delt i fire kategorier:

24 Restitution gennem forskellige teknikker: eksempelvis massage, zoneterapi, fodbade og sauna, afspænding, meditation og drømmerejser Motion: Yoga, pilates, Zumba, cirkeltræning, løbeture og gåture, anden fysisk aktivitet. Kost: eksempelvis sunde snacks - føde før - under - efter træning Psykologi: eksempelvis, stressmanagement og konflikthåndtering. Faget gennemføres med 2 ugentlige eftermiddage á 2 timer og et kvarter fra efter efterårsferien til påske. Der er ikke afsluttende eksamen i faget Derudover er der 2 linjedage i løbet af perioden. Disse planlægges og gennemføres af holdet selv, ved brug af projektledelsesværktøjer. Hvad gør vi i 2014 / 2015? Faget er gennemføres med 2 ugentlige eftermiddage á 2 timer og et kvarter fra efter efterårsferien til påske. I den periode er der gennemført det under indhold anførte. Holdet har gennemført to linjedage perioder, hvor de har stiftet bekendtskab med forskellige former for trænings- og meditationsmetoder. Eleverne har selv planlagt og gennemført disse dage, under vejledning. OUTDOOR Hvad? I Outdoor skal udelivet være en modvægt til indelivet. Faget dækker over et bredt spektrum af friluftsaktiviteter, såsom Håndværk, Lejrliv og På vej. Elevernes erfaringer med disse overordnede temaer inddrages, og eleverne får mulighed for at forbedre deres færdigheder, sætte mål for disse og vurdere ture og aktiviteter, som passer til og udfordrer deres evner. Outdoorlinjen beskrives bedst i mødet mellem bushcraft og nordisk friluftsliv. Aktiviteterne under Håndværk omhandler især filtning, smedning, knivfremstilling, lædersyning og garvning af skind. Aktiviteterne under Lejrliv om handler især kendskab til bål, madlavning i det fri og livet i en lejr (overnatning, hygiejne og den gode stemning ). Aktiviteterne under På vej omhandler især vandring, udstyrskendskab (og pakning af dette) samt orientering at finde vej ved hjælp af kompas, GPS og forskellige kort. Hvorfor? Målet med Outdoorlinjen er at man tilegner sig viden, kundskaber og kompetencer til at kunne tage på tur og færdes i naturen på en forsvarlig måde og få en masse gode oplevelser. Hvordan? Outdoor er et linjefag med 5 lektioner ugentligt i de faglige fordybelsesuger i vinterskemaet (oktober- april). Der er 16 uger i alt. Herudover er der 1½ linjedag med overnatning i december og 2 linjedage med overnatning i marts. Undervisere: Lars Gjerløw Jørgensen og Ingelise Grønfeldt

25 GOURMET Formål: Gourmetlinjen har til formål, at eleverne får fornemmelse for kostens betydning for fysisk og psykisk sundhed (livskvalitet), at de lærer at sammensætte og tilberede sund og fornuftig kost og forholder sig til sammenhængen mellem forbrug (fysisk aktivitet) og indtag. Undervisningen tager desuden udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for hjemkundskab som valgfag. Fagets virksomhedsformer: Undervisningen forgår som en vekslen mellem teoretisk undervisning i klassen og elevernes selvstændige arbejde i køkkenet. Eleverne tilbereder retter til et samlet måltid eller til sammenligning. De arbejder skiftevis med grønt, kød, bagning mv. Eleverne planlægger et linjeprojekt i løbet af året. Til planlægningen anvendes der projektværktøjer, fra projektledereksamen. I undervisningen bliver eleverne præsenteret for alle almindelige tilberedningsmetoder og køkkenredskaber. Den praktiske undervisning foregår primært i skolens storkøkken, vi har også to mindre gruppekøkkener til rådighed som supplement Elever: Gourmetlinjen er et af skolens fem linjefag. Efter introduktion vælger eleverne en af de fem linjer. Årsplan/ Emner: Omfang: Smag og konsistens Hygiejne personlig, madhygiejne Den bevidste forbruger tilsætningsstoffer, e-numre, varedeklaration Gourmetmad sammensætte en menu, anrette maden Tradition og måltider Fødevarers kvalitet, pris og smag Sund kost kostråd, energigivende stoffer, tallerkenmenu Sjov mad - efter eget valg Opsamling repetere Forberedelse til prøve Der undervises i 2,5 time to gange om ugen i 16 uger. Derudover er der 2½ linjedag. Undervisere: Andrea Ellegård, Thomas Vinther og Jette Rasmussen i samarbejde med skolens køkkenpersonale. Prøve: Eleverne har mulighed for at gå til Folkeskolens prøve i hjemkundskab som valgfag. Den enkelte elev vælger selv, hvorvidt de ønsker at gå op til prøven.

26 ADVENTURE Formål: Det er formålet at eleverne gennem aktiviteter i naturen skal mærke egne fysiske og mentale grænser og arbejde med dem. Samarbejdet vil være i fokus. I undervisningen vil eleverne blive stillet i situationer hvor samarbejde er nødvendig for at lykkes. Dette er for at sætte fokus på vigtige elementer ved samarbejde som kommunikation, ærlighed og empati. Eleverne skal mærke hvad deres egen indsats betyder for at teamet kan lykkes. Desuden er det formålet at eleverne får en eksplicit viden om forskellige teamroller i spil samt hvordan disse roller bedst udnyttes. Metoder: Undervisningen vil være tilrettelagt i en vekselvirkning mellem fysiske aktiviteter, der af og til kan være meget fysisk krævende, som skal gennemføres i teams samt evaluering og refleksion over gennemførelsen. Noget af undervisningen vil have karakter af decideret teknisk træning, som f.eks. mountainbike og orientering. Andre dele af undervisningen vil lægge vægt på optimering af samarbejdet i strukturerede aktiviteter. Eleverne skal på linjen skal, som en del af deres projektlederuddannelse, planlægge og gennemføre et projekt. Projektet skal munde ud i et teambuilding arrangement for eksterne. Emner/årsplan: Kommunikation Teamrollearbejde Mountainbike Forskellige typer af navigation Dag og nat aktiviteter Førstehjælp Viden om kuldepåvirkning/behandling af hypertermi Flow Hvordan kommer vi i flow Kostindtag under fysiske aktiviteter i varme og kulde Løbsopbygning og løbsplanlægning Teambuilding Projektlederværktøjer Omfang: 29 undervisningsgange a 135 min. + 3½ linjedage. Undervisere: Lars Gabrielsen, Rie Buchhave, Søren Ingo Jensen og Johnny Skovsgaard

27 INNOVATION Formålet med linjen: Eleverne skal lære at tænke og handle kreativt og omsætte dette i praktisk innovation, hvor det får konkret værdi for andre. Linjen skal åbne for nye og flere mulige veje for eleverne at finde løsninger på. Eleverne lærer at se sammenhænge og muligheder i deres omgivelser. Eleverne skal gennem undervisningen og deres praktiske arbejde med projekter opleve, hvordan der interageres med andre i innovationsprocesserne og herunder blive opmærksomme på deres egen rolle i samspil med andre. Eleverne får erfaringer med at navigere i kaos med projektværktøjer og kreative tænkemåder, som de både kan anvende i deres fremtidige arbejde med projekter og i deres personlige liv. Indhold: Linjen er bygget op over tre hovedområder og et selvvalgt projekt/eksamensprojekt, som afslutter linjefaget. Produktinnovation: Her udvikles ideer til eller konkrete innovative produkter, som har anvendelsesværdi for andre Social innovation: Projekter som skaber forandring eller ændrer hverdagen for mennesker i lokalområdet Kulturel innovation: Projekter som giver mulighed for kulturelle og æstetiske oplevelser for andre. Metode: På innovationslinjen arbejder vi i forlængelse af Brejning Efterskoles gennemgående uddannelse i projektledelse med udvalgte værktøjer og projekttankegange. De konkrete projektværktøjer anvendes i praksis sammen med kreative og innovative arbejdsformer og tænkemåder. Herunder: Divergent og konvergent tænkning og deres indbyrdes afhængighed i kreative processer Iterative processer at have retning i noget, der stadig kan blive til noget andet Æstetiske læreprocesser indtryks- og udtryksformer Improvisation og ja-hat Abduktive læreprocesser Serendipitet - det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet.

28 ØVRIG UNDERVISNING VALGFAG - UDEFAG På Brejning Efterskole har vi valgt at indføre udemoduler. Dette har vi gjort for at styrke de fysisk aktive udendørs fag. Der er to skemaer i løbet af året. Et efterårsskema og et forårsskema. Igennem vinterperioden er modulerne ude erstattet af linjerne. I hvert skema bliver der tilbudt udemoduler 3 gange om ugen á 2,5 timer. Faget er obligatorisk, men man kan vælge mellem diverse udbud, som ikke nødvendigvis er ens fra efterårsskema til forårsskema. Hver dag er der seks tilbud, som eleven skal vælge imellem. Man vælger forskellige fag for de enkelte dage og har så faget i en periode på 7-10 uger. Eksempler på mulige tilvalgsmoduler (valgfag): Klatring (flere niveauer) Kajak Naturforståelse Adventure race team Beachvolley Megin sejlads Primimad Begynderløb og primitiv muskeltræning O-løb/ løbstilrettelæggelse Cykling mountainbike Fitness Afspænding/ yoga/ pilates Vandreture: Over stok og sten Spis med naturen Udtryksformer Svømning