Læreren som forsker. I eget klasserum. I skolens læringsmiljø. - Et fælles videnskabeligt sprog

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreren som forsker. I eget klasserum. I skolens læringsmiljø. - Et fælles videnskabeligt sprog"

Transkript

1 Læreren som forsker I eget klasserum I skolens læringsmiljø - Et fælles videnskabeligt sprog

2 Hvorfor er vi her i dag? Fordi vi er stolte af at arbejde som lærere, og fordi vi udmærket ved, at vi er de vigtigste aktører i uddannelsessektoren. Fordi vi alle tror på, at det giver mening at tale om lærere som forskere i eget klasserum og i skolens læringsmiljø. Lærernes stemme er vigtig(st). Fordi vi ønsker at præge og påvirke det, der skal forskes i både i indhold, metode og sprog Vi er grundlæggende optaget af fortællingerne om skolen, om det at være lærer, om det at være elev i skolen.

3 Citat til eftertanke "Når studerende, lærere og ledere i samarbejde forsker i klasserummet og skolens læringsmiljø, må de sammen træde varsomt og undgå monopolisering og ufrugtbar rivalisering, men i stedet åbent, analytisk, systematisk og pluralistisk søge forståelse af elevernes motivation, identitetsdannelse og læring. Søren Pjengaard, 2010

4 Læreren som forsker Lærere vil formentlig ikke i dagligdagen betragte sig selv som forskere ( )ikke desto mindre kan en væsentlig del af en lærers virksomhed sammenlignes med en forskningsproces. Læreren vil i sin dagligdag stå i en lang række situationer, hvor han foretager observationer af elever og derefter vurderer og fortolker observationerne og efterfølgende handler. Niels Egelund, 2009

5 Dagsorden, del : Velkomst og formål med dagen : Oplæg om Læreren som klasserumsforsker - Om at arbejde undersøgende, problemløsende og videnskabeligt - Læringskapslen præsenteres : Pause : Kort oplæg om gruppearbejdets indhold : workshops, del : Frokost

6 Dagsorden, del : Oplæg om motivation, identitet og læring - Læringskapslen facetteres og de fire briller introduceres : workshops, del : Kaffepause : workshops, del : Fælles opsamling på dagen

7 Mål I fællesskab at blive klogere på: Hvorfor der skal forskes i læring i skolen, Hvordan der skal forskes i læring i skolen Hvad der skal forskes i, når opmærksomheden rettes mod folkeskolen af lærerne selv? Et bud på hvad der skal og bliver forsket i: Læring, identitetsdannelse, motivation (Pæd-psyk.) (Andre aktuelle bud: kompetence, læring, inklusion, klasseledelse) Fagets betydning for det der forskes i? (f.eks. Billedkunst, matematik, dansk, engelsk, idræt)

8 Undersøgende, Problemløsende, Videnskabeligt Praksis-teori-praksis Virkeligheden Praksis Un- dersø- gel- se Optik Perspektiv Systematik Bevidsthed Empiri -> data metode Kontingens Kompetence: Undersøgelse Formidling Konsistens

9 Didaktikkens hvordan og hvorfor Undersøgende og videnskabelige metoder Eksempler: Problembaseret læring PBL - AAU Refleksiv Praksis-Læring RPL UCN

10 Undersøgende metoder Eleverne vil gerne undersøge (nysgerrighed og forforståelse) Undersøgelseslandskab eller opgaveparadigme? Lærerens Refleksive-Praksis-læring Har du afprøvet elementer af disse metoder i din undervisning i praksis? Internettets trusler og muligheder Web 1.0, 2.0, 3.0 Blogging eller Flipped Classroom i undervisningen Caseundervisning

11 Problemløsende metoder Problem-Baseret-Læring Emancipatorisk og forandrende undervisning Konflikthåndtering Har du afprøvet elementer af disse metoder i din undervisning i praksis? Seminarer, opponentgrupper o.lign.

12 Videnskabelige metoder Mennesker skaber viden, viden skaber mennesker, videns-skabelse Videnskab og undersøgelse Dokumentation også af undervisningen! Flerperspektivitet i undervisningen Stringens Kildekritik Har du afprøvet elementer af disse metoder i din undervisning i praktik? Modeller og systematik

13 Læringskapslen K A P S E Læring Kognitionspsykologi Oppefra Humanistisk og Eksistenspsykologisk Indefra Sociokulturelt Dialektisk Syntese Adfærdspsykologisk Udefra Psykodynamisk Nedefra

14 Læringskapslen K A P S E Læring Humanistisk og Eksistenspsykologisk Indefra Kognitionspsykologi Oppefra Sociokulturelt Dialektisk Syntese Hatties evidensstudier Adfærdspsykologisk Udefra Psykodynamisk Nedefra

15 Hatties evidensstudier - gennemslagskraft i Danmark Synlig læring (Målstyring) Selvregulering og selvvurdering Metakognition Feedback Ranglister over virkning

16 Evidensforskningen fra top ti til top 100 Hatties top ti (der er 100!): 1. Selv-evaluering 2. Piaget inspirerede forløb 3. Formativ evaluering 4. Mikroundervisning: bruge tid på mindre grupper 5. Acceleration: at sikre at eleverne udfordres optimalt 6. Klasserumsadfærd 7. Målrettet intervention for studerende med indlæringsvanskeligheder 8. Klarhed i undervisning 9. Fokus på metakognition 10. Feedback Meyers top ti: 1. Klar struktur i uv. 2. Betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præsentationsforventninger 10. Stimulerende læringsmiljø

17 Otte tankesæt om at være forandringsagenter 1. Lærerne må evaluere effekten af undervisningen på elevernes læring og præstationer 2. Når eleverne får fremgang og nederlag i deres læring, handler det om, hvad vi gjorde som lærere og ledere. 3. Lad os tale mere om elevernes læring end om undervisningen 4. Lærerens vurderinger og tolkninger som feedback på undervisningens virkning på elevernes læring

18 Otte tankesæt om at være forandringsagenter - fortsat 5. Lærerne engagerer sig i dialog ikke i monolog 6. Lærerne nyder udfordringer og begrænser sig aldrig med at gøre deres bedste. 7. Lærerne mener det er deres rolle at udvikle positive relationer i klasseværelset 8. Lærerne informerer alle om (insisterer på) læringens sprog

19 The Golden Circle Simon Sinek, The Golden Circle:

20 Tre centrale vidensformer Deklarativ viden: Hvad (f.eks. ordniveau, nye ord) Procedural viden: Hvordan (f.eks. strategier) Konditional viden Hvorfor og hvornår (f.eks. motivation og mening)

21 Workshop 1 Visualisering - Begrundelser Hvorfor er det vigtigt, at læreren bliver forsker i eget klasserum og i skolens læringsmiljø? Hvorfor må elevernes feedback til undervisningen tænkes med? Hvorfor må lærerne være refleksive i deres praksis? Hvorfor må observationerne, beskrivelserne af undervisningen sprogliggøres og videndeles på tværs af fag, skoler, lande?

22 Workshop 2 Metoder - Eksempler og cases Hvordan kan læreren bliver forsker i eget klasserum og i skolens læringsmiljø? Hvordan kan elevernes feedback til undervisningen tænkes med? Hvordan kan I give eleverne kærlig, kritisk, konkret, konstruktiv feedback? Hvordan kan lærerne være refleksive i deres praksis? Fx motivation, identitet, læring Hvordan kan observationerne, beskrivelserne af undervisningen sprogliggøres og videndeles på tværs af fag, skoler, lande?

23 Workshop 3 Jordnære eksempler - Sådan forstår jeg det! Hvad kan lærerne forske i - i eget klasserum og i skolens læringsmiljø? Hvad kan elevernes feedback til undervisningen tænkes at være? Hvad kan I ofte tilbyde eleverne af kærlig, kritisk, konkret, konstruktiv feedback? Hvad vil lærerne ofte være refleksive i deres praksis om? Hvad kan observationerne, beskrivelserne af undervisningen typisk være? (Undersøgende? Problemløsende? Refleksiv? Videnskabelig?) Kom gerne med mange eksempler til hinanden!

24 Drømmen - og kampen om pædagogikken

25 Pædagogisk psykologi Forskellige briller tages i brug og går i dialog

26 Bogen pædagogisk psykologi Flere synsvinkler i samspil: Et sociokulturelt blik Et neopositivistisk blik Et humanistisk og eksistenspsykologisk blik Et selvpsykologisk blik Et overblik

27 Bogen pædagogisk-psykologi Brillemetafor (perspektivskifte) Nøgleordslogik (videnskabeligt sprog) Logisk sammenhængende argumentationskæde Konsistens Casebaseret

28 Læringskapslen K A P S E Læring Humanistisk og Eksistenspsykologisk Indefra Kognitionspsykologi Oppefra Sociokulturelt Dialektisk Syntese Hatties evidensstudier Adfærdspsykologisk Udefra Psykodynamisk Nedefra

29 Når klokken ringer ud Steen Hildebrandt og Per fibæk Laursen

30

31 Den rene læringsdiskurs Den urene dannelsesdiskurs

32 De tre overordnede domæner (Mary Macken-Horarik, 1996, 1998) Dagliglivets domæne (hjemmet og det nære) Det specialiserede domæne (Fagområder i skolen) Det kritiske domæne/ refleksionsdomænet ( den modsætningsfulde og socialt mangfoldige verden i og uden for skolen.)

33 Opsamlingen fik du det hele med Samt konkrete forslag til realistiske initiativer til følgeforskning mv. Begge sider ligger på den powerpoint, der er på Haraldskærs computer, da de blev produceret, imens vi var sammen og i lydhørhed over for det nogle havde sagt i fællesrummet eller i workshops, pauser mv. Her følger linket til den opsummerende og let humoristiske video, en af grupperne producerede: Tak for jeres mange, tankevækkende, gode og konstruktive bidrag

Hvad vi ved om god undervisning

Hvad vi ved om god undervisning Andreas Helmke, Hilbert Meyer, Eva-Marie Lankes, Hartmut Ditton, Manfred Pfiffner, Catherine Walter, Matthias Trautmann, Beate Wischer, Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann Hvad vi ved om god undervisning

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på? Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Vejledning - veje til nye professionsfortællinger

Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Vejledning - veje til nye professionsfortællinger Birthe Juhl Clausen og Hanne Raun, begge lektorer ved Via University College, Pædagoguddannelsen Jydsk Denne artikel handler om praktikvejlederes arbejde

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læringsmiljø, social kompetence og motivation Navn: Studienr.: Lisa Skytte Filipsen A070045 Stamhold: 08-5 Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

workshops konferencer

workshops konferencer seminarer 6 spørgsmål der sikrer processen workshops konferencer en del af Lære- og dialogforum i Norden INDHOLD 04/ Hvad er målet med dit arrangement? 06/ Hvem inviterer du hvem kommer? 08/ Hvordan skaber

Læs mere

Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi?

Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? Middelfart Kommune November 2013 Udarbejdet af dagtilbudschef Tove Vestergaard-Nielsen Projektet Inklusion i nærmiljøet har for mig betydet,

Læs mere

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen

Læs mere

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL NOVEMBER 2011 INHOLD REDAKTION OG TEKST: Hans-Henrik Grieger Caroline Strøjgaard LAYOUT:

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG LÆRERUDDANNELSEN AALBORG PROFESSIONSBACHELOR 2014 NAVN: STUDIENR.: KRISTINA RIISGAARD A100277 FAG OG STAMHOLD: DANSK 12.95 FAGLIG VEJLEDER: PÆDAGOGISK VEJLEDER: TITEL PÅ PROFESSIONSBACHELOR ANTAL SIDER

Læs mere

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber Drenge UD af gråzonen Fokus på faglighed og læringsfællesskaber 1 Indhold Forord 3 Aktionslæring 5 Forandring af læringskulturer 5 Eksempel på et eksperiment 6 Kom godt i gang med aktionslæring 8 Faglighed

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

God praksis i frie fagskoler

God praksis i frie fagskoler God praksis i frie fagskoler 1 God praksis i frie fagskoler Forfatter: Kirsten Poulsgaard & Christina Lüthi Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-5-3 Rapporten kan citeres med

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Ro og klasseledelse i folkeskolen

Ro og klasseledelse i folkeskolen Dorte Marie Søndergaard Helle Plauborg Thomas Szulevicz Tine Basse Fisker Torben Mørup Lene Tetzlaff-Petersen Mette With Hagensen Agnete V. Hansen Gitte Øgendal Helle Saabye Pedersen Pia Werborg Ro og

Læs mere

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Læring, der rykker Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

BRUG TESTRESULTATERNE

BRUG TESTRESULTATERNE BRUG TESTRESULTATERNE INSPIRATION TIL PÆDAGOGISK BRUG AF RESULTATER FRA DE NATIONALE TEST INDHOLD 3 Opfølgningen gør forskellen 4 Testens indhold 6 Hvordan kan resultaterne læses 10 Fra testresultat til

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering.

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Artikel som afslutning på FoU: Niveaudeling og undervisningsdifferentiering, 2011. Baggrunden er et udviklingsprojekt under Ministeriet

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere