Læreren som forsker. I eget klasserum. I skolens læringsmiljø. - Et fælles videnskabeligt sprog

Transkript

1 Læreren som forsker I eget klasserum I skolens læringsmiljø - Et fælles videnskabeligt sprog

2 Hvorfor er vi her i dag? Fordi vi er stolte af at arbejde som lærere, og fordi vi udmærket ved, at vi er de vigtigste aktører i uddannelsessektoren. Fordi vi alle tror på, at det giver mening at tale om lærere som forskere i eget klasserum og i skolens læringsmiljø. Lærernes stemme er vigtig(st). Fordi vi ønsker at præge og påvirke det, der skal forskes i både i indhold, metode og sprog Vi er grundlæggende optaget af fortællingerne om skolen, om det at være lærer, om det at være elev i skolen.

3 Citat til eftertanke "Når studerende, lærere og ledere i samarbejde forsker i klasserummet og skolens læringsmiljø, må de sammen træde varsomt og undgå monopolisering og ufrugtbar rivalisering, men i stedet åbent, analytisk, systematisk og pluralistisk søge forståelse af elevernes motivation, identitetsdannelse og læring. Søren Pjengaard, 2010

4 Læreren som forsker Lærere vil formentlig ikke i dagligdagen betragte sig selv som forskere ( )ikke desto mindre kan en væsentlig del af en lærers virksomhed sammenlignes med en forskningsproces. Læreren vil i sin dagligdag stå i en lang række situationer, hvor han foretager observationer af elever og derefter vurderer og fortolker observationerne og efterfølgende handler. Niels Egelund, 2009

5 Dagsorden, del : Velkomst og formål med dagen : Oplæg om Læreren som klasserumsforsker - Om at arbejde undersøgende, problemløsende og videnskabeligt - Læringskapslen præsenteres : Pause : Kort oplæg om gruppearbejdets indhold : workshops, del : Frokost

6 Dagsorden, del : Oplæg om motivation, identitet og læring - Læringskapslen facetteres og de fire briller introduceres : workshops, del : Kaffepause : workshops, del : Fælles opsamling på dagen

7 Mål I fællesskab at blive klogere på: Hvorfor der skal forskes i læring i skolen, Hvordan der skal forskes i læring i skolen Hvad der skal forskes i, når opmærksomheden rettes mod folkeskolen af lærerne selv? Et bud på hvad der skal og bliver forsket i: Læring, identitetsdannelse, motivation (Pæd-psyk.) (Andre aktuelle bud: kompetence, læring, inklusion, klasseledelse) Fagets betydning for det der forskes i? (f.eks. Billedkunst, matematik, dansk, engelsk, idræt)

8 Undersøgende, Problemløsende, Videnskabeligt Praksis-teori-praksis Virkeligheden Praksis Un- dersø- gel- se Optik Perspektiv Systematik Bevidsthed Empiri -> data metode Kontingens Kompetence: Undersøgelse Formidling Konsistens

9 Didaktikkens hvordan og hvorfor Undersøgende og videnskabelige metoder Eksempler: Problembaseret læring PBL - AAU Refleksiv Praksis-Læring RPL UCN

10 Undersøgende metoder Eleverne vil gerne undersøge (nysgerrighed og forforståelse) Undersøgelseslandskab eller opgaveparadigme? Lærerens Refleksive-Praksis-læring Har du afprøvet elementer af disse metoder i din undervisning i praksis? Internettets trusler og muligheder Web 1.0, 2.0, 3.0 Blogging eller Flipped Classroom i undervisningen Caseundervisning

11 Problemløsende metoder Problem-Baseret-Læring Emancipatorisk og forandrende undervisning Konflikthåndtering Har du afprøvet elementer af disse metoder i din undervisning i praksis? Seminarer, opponentgrupper o.lign.

12 Videnskabelige metoder Mennesker skaber viden, viden skaber mennesker, videns-skabelse Videnskab og undersøgelse Dokumentation også af undervisningen! Flerperspektivitet i undervisningen Stringens Kildekritik Har du afprøvet elementer af disse metoder i din undervisning i praktik? Modeller og systematik

13 Læringskapslen K A P S E Læring Kognitionspsykologi Oppefra Humanistisk og Eksistenspsykologisk Indefra Sociokulturelt Dialektisk Syntese Adfærdspsykologisk Udefra Psykodynamisk Nedefra

14 Læringskapslen K A P S E Læring Humanistisk og Eksistenspsykologisk Indefra Kognitionspsykologi Oppefra Sociokulturelt Dialektisk Syntese Hatties evidensstudier Adfærdspsykologisk Udefra Psykodynamisk Nedefra

15 Hatties evidensstudier - gennemslagskraft i Danmark Synlig læring (Målstyring) Selvregulering og selvvurdering Metakognition Feedback Ranglister over virkning

16 Evidensforskningen fra top ti til top 100 Hatties top ti (der er 100!): 1. Selv-evaluering 2. Piaget inspirerede forløb 3. Formativ evaluering 4. Mikroundervisning: bruge tid på mindre grupper 5. Acceleration: at sikre at eleverne udfordres optimalt 6. Klasserumsadfærd 7. Målrettet intervention for studerende med indlæringsvanskeligheder 8. Klarhed i undervisning 9. Fokus på metakognition 10. Feedback Meyers top ti: 1. Klar struktur i uv. 2. Betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præsentationsforventninger 10. Stimulerende læringsmiljø

17 Otte tankesæt om at være forandringsagenter 1. Lærerne må evaluere effekten af undervisningen på elevernes læring og præstationer 2. Når eleverne får fremgang og nederlag i deres læring, handler det om, hvad vi gjorde som lærere og ledere. 3. Lad os tale mere om elevernes læring end om undervisningen 4. Lærerens vurderinger og tolkninger som feedback på undervisningens virkning på elevernes læring

18 Otte tankesæt om at være forandringsagenter - fortsat 5. Lærerne engagerer sig i dialog ikke i monolog 6. Lærerne nyder udfordringer og begrænser sig aldrig med at gøre deres bedste. 7. Lærerne mener det er deres rolle at udvikle positive relationer i klasseværelset 8. Lærerne informerer alle om (insisterer på) læringens sprog

19 The Golden Circle Simon Sinek, The Golden Circle:

20 Tre centrale vidensformer Deklarativ viden: Hvad (f.eks. ordniveau, nye ord) Procedural viden: Hvordan (f.eks. strategier) Konditional viden Hvorfor og hvornår (f.eks. motivation og mening)

21 Workshop 1 Visualisering - Begrundelser Hvorfor er det vigtigt, at læreren bliver forsker i eget klasserum og i skolens læringsmiljø? Hvorfor må elevernes feedback til undervisningen tænkes med? Hvorfor må lærerne være refleksive i deres praksis? Hvorfor må observationerne, beskrivelserne af undervisningen sprogliggøres og videndeles på tværs af fag, skoler, lande?

22 Workshop 2 Metoder - Eksempler og cases Hvordan kan læreren bliver forsker i eget klasserum og i skolens læringsmiljø? Hvordan kan elevernes feedback til undervisningen tænkes med? Hvordan kan I give eleverne kærlig, kritisk, konkret, konstruktiv feedback? Hvordan kan lærerne være refleksive i deres praksis? Fx motivation, identitet, læring Hvordan kan observationerne, beskrivelserne af undervisningen sprogliggøres og videndeles på tværs af fag, skoler, lande?

23 Workshop 3 Jordnære eksempler - Sådan forstår jeg det! Hvad kan lærerne forske i - i eget klasserum og i skolens læringsmiljø? Hvad kan elevernes feedback til undervisningen tænkes at være? Hvad kan I ofte tilbyde eleverne af kærlig, kritisk, konkret, konstruktiv feedback? Hvad vil lærerne ofte være refleksive i deres praksis om? Hvad kan observationerne, beskrivelserne af undervisningen typisk være? (Undersøgende? Problemløsende? Refleksiv? Videnskabelig?) Kom gerne med mange eksempler til hinanden!

24 Drømmen - og kampen om pædagogikken

25 Pædagogisk psykologi Forskellige briller tages i brug og går i dialog

26 Bogen pædagogisk psykologi Flere synsvinkler i samspil: Et sociokulturelt blik Et neopositivistisk blik Et humanistisk og eksistenspsykologisk blik Et selvpsykologisk blik Et overblik

27 Bogen pædagogisk-psykologi Brillemetafor (perspektivskifte) Nøgleordslogik (videnskabeligt sprog) Logisk sammenhængende argumentationskæde Konsistens Casebaseret

28 Læringskapslen K A P S E Læring Humanistisk og Eksistenspsykologisk Indefra Kognitionspsykologi Oppefra Sociokulturelt Dialektisk Syntese Hatties evidensstudier Adfærdspsykologisk Udefra Psykodynamisk Nedefra

29 Når klokken ringer ud Steen Hildebrandt og Per fibæk Laursen

30

31 Den rene læringsdiskurs Den urene dannelsesdiskurs

32 De tre overordnede domæner (Mary Macken-Horarik, 1996, 1998) Dagliglivets domæne (hjemmet og det nære) Det specialiserede domæne (Fagområder i skolen) Det kritiske domæne/ refleksionsdomænet ( den modsætningsfulde og socialt mangfoldige verden i og uden for skolen.)

33 Opsamlingen fik du det hele med Samt konkrete forslag til realistiske initiativer til følgeforskning mv. Begge sider ligger på den powerpoint, der er på Haraldskærs computer, da de blev produceret, imens vi var sammen og i lydhørhed over for det nogle havde sagt i fællesrummet eller i workshops, pauser mv. Her følger linket til den opsummerende og let humoristiske video, en af grupperne producerede: Tak for jeres mange, tankevækkende, gode og konstruktive bidrag