LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING"

Transkript

1 LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING Karsten Kyed, tidligere lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Selv om vi i dag befinder os i en periode med omfattende ændringer i bedriftsstrukturen, har det indtil for få årtier siden været sådan, at det middelstore selvejerbrug har domineret med hensyn til antal og areal. Det samme gælder for de gunstige arronderingsforhold, som har været karakteristiske helt frem til nyere tid. Disse ting har været et særpræg for dansk landbrug siden landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, altså i over 200 år, og der kan derfor være grund til at give den historiske og lovgivningsmæssige baggrund en fyldig omtale. De gode arronderingsforhold i dansk landbrug. Baggrunden for de gode arronderingsforhold skal findes i udskiftningen og udflytningen under landboreformerne i slutningen af 1700-tallet samt det senere arbejde med jordfordeling. a. Udskiftning og udflytning Det første skridt hen imod ophævelsen af det gamle landsbyfællesskab blev taget med nedsættelse af den første landbokommission i 1757, som førte til, at godsejerne fik mulighed for at tage hovedgårdenes jord ud af landsbyfællesskabet, og at de forskellige landsbyers overdrev blev adskilt. Det bevirkede, at der blev mulighed for at rationalisere godsernes drift. Foruden de offentlige foranstaltninger blev der på privat initiativ taget skridt til at ændre besiddelses- og brugsformer. Fremskridtsvenlige godsejere gik i gang med at forbedre godsforholdene, og der kan som eksempel nævnes de to godser i nærheden af København: Hørsholm, der ejedes af enkedronningen, og Bernstorff. Reformerne fandt sted i årene , og resultaterne blev bedst på Bernstorff, hvor man begyndte med udskiftningen af landsbyens jord og udflytning af nogle af gårdene. Udskiftningen efterfulgtes af indførelse af arvefæste og endelig afløsning af hoveriforpligtelserne. På Hørsholm gik man derimod uden om udskiftningen, og det kom senere til at volde store vanskeligheder at få denne gennemført. I 1781 kom hovedforordningen om udskiftning og udflytning, der blev grundlæggende for hele dette arbejde og blev den store, skelsættende begivenhed i dansk landbrug. Den tog udelukkende sigte på ophævelse af det gamle driftsfællesskab uden ændringer i de bestående ejendomsforhold. Denne begivenhed fandt sted i en reaktionær periode, hvor man ikke var særlig gunstig stemt overfor reformer, og Boks: Arrondering Arrondering fortæller noget om landbrugsbedrifternes jordliggender. En ejendom har en god arrondering hvis dens jorder ligger samlet omkring bygningerne 141

2 der var langt fra enighed om, hvorvidt udskiftningen ville blive gavnlig. Godsejerne var for, medens bønderne derimod næsten alle var imod og nærede en vis frygt, fordi udskiftningen ville medføre en opløsning af det dybt rodfæstede landsbyfællesskab. Forordningen førte imidlertid til, at udviklingen pressedes frem, idet den gav en enkelt lodsejer ret til at forlange sin jord udskiftet og lagt sammen. For at dette kunne gennemføres, skulle landsbyens jord opmåles og kortlægges, og da arbejdet alligevel skulle udføres, og udgifterne blev fordelt, førte det til, at de fleste gik med til udskiftningen. I 1792 kom der mere fart i udviklingen for godsernes vedkommende, da det blev bestemt, at godserne måtte lægge en del af udgifterne over på fæstebønderne ved at opkræve øgede afgifter (landgilde). Fæsteafgiftens (landgildens) uforanderlighed havde i tidligere tider været en af de vigtigste former for beskyttelse af bonden, men da godsejerne ikke ville betale omkostningerne ved udskiftningen, idet de mente, at det var bønderne, der høstede fordelene af den, var arbejdet hermed efterhånden gået i stå på godserne. For at få den i gang igen indførtes så den bestemmelse, at bønderne skulle erlægge en afgift til godsejerne, så de holdtes skadesløse. Størsteparten af udskiftningen kom derefter til at foregå i de 30 år fra 1790 til 1820, og blev for størstedelens vedkommende færdig, inden de økonomiske forhold forringedes i kriseårene b. Blok- og stjerneformet udskiftning Før udskiftningen var landsbyens jord delt op i skifter (jordstykker med en bestemt kvalitet), og hvert skifte i agre, hvoraf hver gård havde sin. Der var dog begyndt en sammenlægning af de små agre, hvorved deres antal formindskedes betydeligt. Senere fulgte så den egentlige udskiftning kombineret med udflytning. I mange tilfælde skete denne, så gårdenes jordtilliggende fik en god form, og bygningerne kom til at ligge hensigtsmæssigt i forhold til markerne. Men nogle steder blev udskiftningen ikke ordentligt gennemført, så gårdenes marker vedblev at være spredt, selv om der med tiden skete en vis forbedring ved magelæg (omfordeling af jord) eller ved at anlægge selvstændige brug på de marker, der lå længst væk. Andre steder undlod man at flytte gårdene ud og foretog en stjerneformet udskiftning med gårdene liggende inde i landsbyen i spidsen af de trekanter, deres jordtilliggende kom til at danne. I de egne, hvor udskiftningen blev gennemført bedst, tog man overdrevet med ind i planen, og nogle af gårdene blev flyttet ud på overdrevet. Men selv om udflyttergårdene fik større jordtilliggende til erstatning for deres lavere dyrkningsværdi, var bønderne meget uvillige til at overtage dem, og i de fleste tilfælde blev de fordelt ved lodtrækning. Fra visse egne i Skåne foreligger der beretning om, at folk endog begik selvmord, hvis de var så uheldige at få tildelt en overdrevsgård. De frygtede at flytte ud i ensomhed, mørket og usikkerheden. Med tiden blev udflytterne dog bedre stillet, men det krævede et stort arbejde at få jorden opdyrket. Opførelsen af de nye bygninger blev ofte ordnet i fællesskab, så alle landsbyens gårde på den måde hjalp udflytterne med at komme i gang. Enge og moser blev dog delt på den måde, at hver gård fik sit stykke, og denne opdeling har mange steder holdt sig helt op til nutiden. 142

3 I 1794 kom der endelig påbud om, at markerne skulle indhegnes (Enclosure). Det var dog meget svært at få gennemført, da man tidligere havde haft kreaturerne gående nogenlunde frit omkring. Når kornet var høstet, lod man kreaturerne færdes over det hele, hvilket var til stor gene for de fremskridtsvenlige bønder, der var begyndt at dyrke nye afgrøder, hvis vækstperiode var længere end kornets, såsom kartofler. c. Jordfordeling I forbindelse med udskiftningen var opgaven som nævnt, at opnå en hensigtsmæssig arrondering af jorden til den enkelte ejendom. Gennemgående fik man de dårligste resultater i Sønderjylland, hvor udskiftningen var begyndt tidligere end i den øvrige del af landet. Mange ejendomme i Sønderjylland fik således deres marker fordelt (spredt) på flere adskilte lodder. I 1924 gennemførtes en særlig lov for Sønderjylland, og der blev nedsat en statsunderstøttet kommission, som skulle hjælpe i de tilfælde, hvor der var ønske om en bedre jordfordeling. I 1941 kom en lignende lov, der gjaldt for hele landet. Der blev herefter nedsat en kommission i hvert amt. Kommissionen kunne lade en rimelig jordfordelingsplan gennemføre, selv om de enkelte lodsejere satte sig imod det. Dog kunne ingen tvinges til at tage del i omfordelingen med mere end 10 pct. af sin ejendom eller jordværdi. Disse kommissioner blev dog ikke benyttet til ret meget udover lidt omlægning i forbindelse med vandløbsreguleringer. I 1949 kom der så en ny lov, der skulle sætte mere fart i arbejdet. Landet blev nu opdelt i 11 områder, med hver sin kommission. Den enkelte lodsejer kunne nu tvinges til at deltage med indtil 15 pct. af ejendommens grundværdi. Der blev til formålet oprettet et særskilt jordfordelingssekretariat, som gav mulighed for at spare på sagsomkostningerne. d jordfordelingsloven Den nuværende lov om jordfordeling er fra 1955 med senere ændringer. Der sondres mellem almindelige eller større jordfordelinger, omfattende fra deltagere, og hvor jordomlægningen gennemføres med en jordbrugskommissions medvirken og i det væsentligste på det offentliges bekostning, og mindre jordfordelingssager med 5-10 deltagere, som gennemføres udenom kommissionerne under medvirken af en landinspektør. I disse sager afholder deltagerne selv en større del af omkostninger. Arbejdet blev nu samlet i 5 jordfordelingskommissioner med hver sit geografiske område. Og den enkelte lodsejer kunne herefter tvinges til at deltage med indtil 25 pct. af sit areal beregnet efter grundværdi. I praksis er gennemførelsen af jordfordelinger baseret på frivillighed, dog med de lovmæssige muligheder for i begrænset omfang at tvinge uvildige lodsejere til at deltage, såfremt det er nødvendigt for planens tekniske gennemførelse. Erfaringerne med anvendelsen af disse love har derfor gennemgående bekræftet, at det er overordentlig vanskeligt at opnå en tilfredsstillende jordfordeling af frivillighedens vej. I sidste halvdel af det 20. århundrede er der gennemført godt 1000 jordfordelingssager med deltagelse af godt landmænd. Der er herved omlagt knap ha eller kun ca. 4 ha pr. ejendom i gennemsnit. Det understreger endnu stærkere betydningen af, at vi i det meste af landet fik kombineret fællesskabets opløsning 143

4 med en gennemgående radikal sammenlægning af den enkelte ejendoms jordtilliggende. De dybtgående ændringer i ejendomsstrukturen, som har fundet sted i de senere år, indebærer utvivlsomt en risiko for forringelse af arronderingsforholdene. Men behovet for gennemførelse af jordfordeling har også af andre grunde været stigende, og denne udvikling vil antageligt fortsætte fremover. Der er således stigende behov for at afbøde virkningerne af de omfattende nye vejanlæg, især motorvejene. Det vil derfor være ønskeligt at fremme en bedre planlægning for disse områder, så vi får mulighed for at bevare de fordele, som vore gode arronderingsforhold hidtil har givet os i konkurrence med andre landes landbrug. I 1989 blev jordfordelingsarbejdet flyttet til de lokale jordbrugskommissioner af hvilke der var en i hvert amt. Samtidig blev arbejdet pålagt en statsafgift på 5 pct. af de omlagte arealers værdi. Arbejdet gik herefter næsten i stå, men efter en lovændring i 1996 bortfaldt afgiften. I 2003 stoppede finansieringen af det offentlige jordfordelingsarbejde i princippet, idet finansieringen af jordlovssager nu skal søges gennem EU s landdistriktsstøtteordning af lodsejerne selv En anden mulighed for jordfordeling er tilvejebragt i den såkaldte jordkøbslov fra Efter den lov kan alle amtsråd nedsætte regionale jordkøbsnævn, der skal forestå opkøb af puljejord til anvendelse i jordfordelingssager, hvor landmænd berøres af myndighedernes ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter som f.eks. vejanlæg, byudvikling, naturgenopretning og lignende projekter. Det store omfang af selveje i dansk landbrug. Baggrunden herfor skal tilsvarende findes i slutningen af 1700-tallet i overgangen fra fæste til selveje. Og helt frem til for nyligt har de gennemførte jordlove bekræftet ønsket om selveje. a. Fra fæste til selveje Overgangen fra fæste til selveje skete i begyndelsen af reformperioden efter 1750 mange steder på godsejernes initiativ. I Jylland, hvor selvejet havde holdt sig længst, slog bønderne sig sammen og dannede konsortier, der købte godserne og senere solgte gårdene til de enkelte bønder, der ikke alle havde råd til på egen hånd at købe gårdene tilbage. Desuden støttede kronen overgang til selveje ved at sælge ud af krongodset, selv om dette for en stor del var dikteret af finansielle hensyn, og regeringen støttede almindeligvis bevægelsen i retning af bondebrug samt bøndernes køb af deres gårde. Allerede i 1769 udarbejdede regeringens juridiske rådgiver, generalprokurør Henrik Stampe, en række landbolove (Stampes landbolove), og den mest epokegørende af disse var: Forordningen om selvejerbønder i Danmark, der blev udtryk for et landbopolitisk systemskifte. Målet blev nu at have så mange selvejere som muligt, og amtmændene fik henstilling om at støtte selvejerbøndernes interesser i forhold til godsejerne. En væsentlig hindring for godsejernes bortsalg af bøndergårde havde været det forhold, at deres skatteprivilegium var betinget af, at godset havde et vist jordtilliggende, så det udgjorde et komplet gods. Ved at give dispensation for denne bestemmelse, idet godsejerne fik tilladelse til at reservere sig herligheden over bortsolgt 144

5 fæstegods og dermed skattefrihed for deres hovedgårde, fremmedes bortsalget af gårde fra godserne. Forordningen indeholdt også den siden opretholdte retsregel om selvejerbøndernes testationsfrihed, hvorved der blev givet selvejerbonden tilladelse til at testamentere sin gård til én arving og til en af ham fastsat pris. Det styrkede den, der overtog gården, og hindrede en yderligere opdeling af gårdene. I mange andre lande har arvedeling af jorden medført en uhensigtsmæssig opdeling af landbrugsjorden. I forbindelse med bortsalget af gårde fra godserne kneb det mange steder for fæsterne at skaffe den fornødne kapital til køb af gårdene. Det offentlige trådte derfor til med støtte, og i 1786 oprettedes en statskreditkasse, hvor der kunne optages lån til en lav rente. Nogle steder lettedes købet endvidere ved, at godsejerne lod en del af købesummen stå i gårdene. En anden af Stampes jordlove forsøgte at sætte en grænse for bøndergårdes udstykning, ved at sige at en familie skulle kunne ernære sig heraf. Senere gik man over til en skrappere formulering ved at fastsætte en bestemt grænse, en grænse som løbende blev nedsat p.g.a. landbrugets stigende intensitet. Allerede i 1819 bestemtes det ved udstykningsforordningen, at en bondegård ikke måtte formindskes til mindre end 4 tdr. hartkorn (byg og rug). Senere blev det dog muligt efter ansøgning at få tilladelse til stærkere udstykning. Disse regler om hovedparcelstørrelse har været gældende til op i 1900-tallet. Sammenlægning af jorde var som regel tilladt, men kun under respekt for hovedparcelreglerne. b. Hoverisagen En tredje af Stampes jordreformer fra 1769 var: Forordningen om hoveriets bestemmelse, som betød, at godsejeren skulle forsyne enhver bonde med et hoverireglement, som fastsatte hoveriets omfang til et bestemt antal dage om ugen. Hermed gik man fra en ubestemt hoveriforpligtigelse til et bestemt hoveri, men ikke hvor stort det skulle være. I 1771 gik man skridtet videre og fastsatte hoveriets størrelse på det enkelte gods direkte, men de ændrede politiske forhold til fordel for godsejerne kort efter betød, at hoveriet atter blev ubestemt. I hoverisagen gik man senere (den store landbokommission) yderst forsigtigt til værks. Gennem frivillige hoverikommissioner ( ) forsøgtes hoveriet herefter fastlagt, og i 1799 med den store hoveriforordning blev det endeligt bestemt, at gårdfæsterens hoveri skulle være og forblive fastlagt. Fæstebønderne kunne nu betale hoveriforpligtigelsen med penge eller købe fæstegården til selveje, og derved frigøre sig fra hoveriforpligtigelsen. c. Den store landbokommission I 1786 nedsattes den store landbokommission, oprindeligt for at behandle vanskelighederne i forbindelse med overdragelse af fæste, men den kom til fuldstændig at præge reformarbejdet frem til Dens mest kendte resultat blev ophævelse af stavnsbåndet i 1788, til hvis minde Frihedsstøtten blev rejst i På basis af denne kommissions forslag udgik der efter 1786 en række forordninger sigtende til fremme af de tidligere reformer. Herunder hører også de reformer, der havde fundet sted efter den lille landbokommissions nedsættelse i 1784 for at give forslag med hensyn til landboreformer 145

6 på krongodset i Frederiksborg og Kronborg amter. Det første resultat af den store landbokommissions arbejde var loven om Rettigheder og forpligtigelser mellem jorddrot og fæstebonde fra Den fastslog, at der ved overtagelse af en fæstegård skulle gennemføres synsforretning, og at en sådan skulle gentages, når fæsteren forlod gården. Derved skabtes et retsligt grundlag for at varetage fæsternes interesse, og det blev endvidere fastslået, at der skulle en retslig afgørelse til for at sætte fæsteren fra gården. Det kan også nævnes, at legemlig revselse nu blev forbudt. Det havde været stærkt brugt mange steder, selv om der også var godser, hvor det var fuldstændig ukendt. Forbuddet fjernede meget af den brutalitet, der nogle steder var kommet til at præge forholdet mellem fæster og godsejer. d. Fæstes tilbagegang I hvor høj grad selvejet trængte igennem, viser de tal, som Statisk Departement, der var begyndt at virke i 1835, fremskaffede. Tallene fremkom ved, at man behandlede talmaterialet fra matriklen af 1688 og til sammenligning foretog en optælling af gårdene indenfor de forskellige grupper i 1835, jfr. tabel 1. Tabel 1. Antal fæste- og selvejegårde 1688 og 1835 Antal Heraf Selvejegårde fæstegårde gårde Denne opgørelse viser, at gårdenes antal blev øget i tidsrummet fra 1688 til 1835, men at selvejergårdenes antal steg væsentligt stærkere, så deres relative andel voksede meget betydeligt. Dette på trods af, at selvejekøbene stort set gik i stå fra 1818 til De resterende fæstegårde vedblev at være et vigtigt politisk problem op igennem det 19. århundrede. Der var dog store forskelle fra landsdel til landsdel, idet langt den overvejende del af de fæstere fandtes på øerne, medens selvejet var stærkt udbredt og næsten enerådende i Jylland. I 1850 fandtes endnu fæstegårde, og problemet blev taget op af den landbokommission, som på et krav fra det nystiftede Bondevennernes Selskab var nedsat i Denne landbokommission, hvor også bønderne havde sæde, arbejdede meget hurtigt og allerede 1850 kom en række nye love. I disse love gennemførtes lige skat på alt hartkorn. Dermed bortfaldt godsejernes skatteprivilegium, men det skete mod erstatning, idet mange ejendomme var købt til priser, der forudsatte skatteprivilegier. Desuden gennemførtes loven om kreditforeninger for at støtte overgangen fra fæste til selveje. Den gav bønderne mulighed for at låne penge, dels til køb af fæstegårde, og dels også til forbedringer. Endelig fik len, stamhuse og fideikommiser (gods eller formue, hvis afkast er henlagt til bestemte personer eller formål) adgang til at sælge fæstegårde og samtidig få fri rådighed over 8-12 pct. af salgssummen, der ellers var båndlagt. Desuden solgte man gårde, der hørte under staten, kirken og andre offentlige institutioner. Fæsterne havde dog stadig grund til klage, og der blev derfor i 1861 truffet yderligere lovmæssige foranstaltninger til at få 146

7 fæstet afløst. Ved denne lov blev der samtidig taget hensyn til godsejerne, som ikke tidligere havde kunnet disponere frit over deres jord, idet regeringsmagten ikke ønskede en udvikling af storlandbruget. På grund af den tekniske og økonomiske udvikling var fordelene ved storlandbrug blevet fremtrædende, og godsejerne ønskede derfor at udvide deres hovedgårde. Det blev derfor i loven af 1861 bestemt, at når der solgtes mindst 9 gårde, havde godsejeren ret til at lægge så meget jord ind under hovedgården som svarede til 1/9 af det bortsolgte areal (hartkorn). Fæstets tilbagegang som følge af disse bestemmelser illustreret ved følgende tabel 2: Tabel 2. Antal fæstegårde og fæstehuse Fæstegårde Fæstehuse Først i 1919 kom loven, som bragte fæstevæsenet til ophør for gårdenes vedkommende, idet det bestemtes, at brugene skulle kunne købes på rimelige vilkår. Der var på dette tidspunkt endnu nogle få tusinde fæstere. For husene bibeholdtes fæstet, men det blev bestemt, at fæstet skulle gælde for mindst 8 år. Fæsteafløsningen af 1919 danner således afslutning på en udvikling, der begyndte i 1769 med Stampes jordlove. e. Formålet er selveje Op igennem det 20. århundredes lovgivning om landbrugsejendomme har selvejet som besiddelsesform været erklæret som hovedmålet, idet kun navngivne personer (private) kunne erhverve landbrugsejendomme. Ved institutionsloven af 1957 gennemførtes desuden et direkte forbud mod juridiske personer (selskaber). Den almindelige opfattelse af, at selskaber kunne føre til en uønsket koncentration af jordbesiddelsen, var fortsat stærkt fremherskende under den begyndende strukturudvikling efter 2. verdenskrig. Ved ændringen af lovgivningen om landbrugsejendomme i 1989 blev forbuddet mod selskaber imidlertid ophævet under henvisning til ønskerne om en liberalisering af erhvervelsesbestemmelserne. Der blev givet mulighed for, at aktie- og anpartsselskaber kunne købe landbrugsejendomme, dog under den forudsætning, at den bestemmende indflydelse i selskabet fortsat ligger hos den person, der opfylder kravene til køb af den eller de pågældende ejendomme. Den tidligere så indgroede frygt for selskaber var ikke mere til stede, ligesom behovet for en alternativ ejerform under den almindelige strukturudvikling hen imod større bedrifter med et dyrt produktionsapparat var åbenbart. f. Statistik over ejerforholdene Ejerforholdene i landbruget er kun belyst i landbrugsstatistikken frem til Kun godt ejendomme ejedes dengang af offentlige myndigheder, selskaber og lignende, således at ikke mindre end 98 pct. af samtlige landbrugsejendomme var i privat enkeltmandseje. Ejerforholdene i landbruget kan nu belyses på grundlag af momsstatistikken. Her er det dog ikke ejerforholdene til bedriften, der er afgørende, men under hvilken organisationsform bedriften bliver drevet, d.v.s. om brugeren er en enkelt person, et 147

8 Tabel 3. Organisationsform i landbruget Enkeltmandsvirksomhed Interessent- og kommanditselskab Aktieselskab Anpartsselskab Andelsforening Stat og kommune m.v I alt registreringsenheder aktieselskab, en forening o.s.v. Tabel 3 viser, at hovedparten af landbrugsbedrifterne fortsat drives som enkeltmandsvirksomheder, og at kun meget få drives på selskabsform. Selv om nogle enkeltmandsvirksomheder i dag drives i selskabsform udgør selvejet i landbruget fortsat op imod 90 pct. af alle bedrifter. Ifølge strukturdirektoratet er der fra 1. september 1989 efter landbrugslovens tilladelse til indførelse af selskaber i landbruget og frem til 1. september 2000 anmeldt selskaber. Heraf er de 419 selskaber med investorer udenfor familien (egentlige selskaber) og 457 er enkeltmandsejede. Samlet udgør arealet i selskabseje ca ha med en gennemsnitsstørrelse på 41 ha pr. selskab. Der er således ikke umiddelbart noget, der tyder på, at selskaber indenfor en overskuelig årrække bliver den dominerende ejerform i landbruget. Den store vægt på de middelstore bondebrug i dansk landbrug Dette forhold skal igen primært forklares med udgangspunkt i indstillingen under landboreformerne. Hertil kommer den beskyttelse af de middelstore bondebrug, som har været det fremherskende i jordlovgivningen gennem arealgrænser, sammenlægnings- og samdriftsregler m.m. langt op i 1900-tallet. a. Bondebrugets opretholdelse og drift Går vi tilbage til landboreformperioden efter 1750, finder vi, at der var to forskellige grupper i befolkningen, repræsenterende hver sin opfattelse, der kæmpede om at komme til at præge udviklingen. Den ene gruppe var tilhænger af, at den frie jordbesiddelse kom til at danne grundlag for udviklingen. Til denne gruppe hørte især godsejerne, der dog ikke alene ville have frihed til jordbesiddelse for godserne, men også for bondebruget. Den anden gruppe satte sig imod en fuldstændig løsning af alle bånd på jordbesiddelser, da den mente, at sådanne bånd kunne virke bevarende for bondebruget, som gruppen anså for at være den bedste jordbesiddelsesform. Denne gruppe var her i landet stærkere repræsenteret end andre steder (specielt England), og det var denne gruppe, som kom til at præge udviklingen. Allerede i forordning om Jordegods fra 1682 var der indført et forbud mod ødelæggelse af bøndergårde. Dette forbud blev gentaget i Stampes landbolove fra 1769 og senere flere gange i 1800-tallet. Tidligere havde straffen for nedlæggelse af bøndergårde været meget streng fortabelse af al jordegods og var derfor ikke blevet håndhævet. Straffen blev herefter ændret til årlige bøder, og det blev nu muligt at håndhæve det tidligere givne forbud fra forordningen om jordegods af

9 I samme forordning om forbud mod Nedlæggelse af bøndergårde fandtes også en bestemmelse om, at bøndergårde, som ved ildsvåde eller anden årsag blev øde, skulle genetableres inden 3 år, og forsynes med bygninger, besætning og beboere. Denne bestemmelse, som omfattede fæstegårde under godserne blev i 1806 udvidet til at omfatte alle gårde. Forbuddet mod nedlæggelse og kravet om genopførelse af bøndergårde indeholdt ingen bestemmelse om, hvilke krav der skulle stilles til selvstændig drift. Dette kom først langt senere i et cirkulære fra 1876, hvoraf det fremgik at for at en gård i alle henseender kan anses for opretholdt som selvstændigt avlsbrug udkræves ikke alene, at den er forsynet med avlsbygninger og besætning af folk, heste og kvæg, og at der holdes særskilt husholdning på gården, men også at hele afgrøden indavles til gården og gødningen anvendes på dennes jorde. I jordlovene fra 1769 var der også en bestemmelse om, at bondejord ikke måtte drives under hovedgården (sammen med hovedgårdsjord). Den ældre lovgivning indeholdt således ret udførlige bestemmelser om opretholdelsespligten for bøndergårde og bondejordens beskyttelse. b. Ejendomsfordelingen fra 1835 til 1905 Efter landboreformerne og op igennem det 19. århundrede gik ejendomsfordelingen til landet i retning af en udpræget tredeling. Større gårde (godser over 20 tdr.hartk., og proprietærgårde tdr.hartk.), bøndergårde (store bøndergårde 8-12 tdr.hartk., middelstore bøndergårde 4-8 tdr.hartk. og mindre bøndergårde 1-4 tdr.hartk.) og huse (under 1 td.hartk. og uden jord). Det er de middelstore og mindre bøndergårde, der her er omtalt under betegnelsen middelstore bondebrug. I tabel 4 vises udviklingen i denne tredeling fra I de forløbne 70 år indtil 1905 har der fundet en forøgelse sted i antallet af bøndergårde og huse. Det middelstore bondebrug, som udgør 95 pct. af bøndergårdene har været i fremgang i den nævnte periode, og har ¾ af det samlede hartkorn (jorden). Relativt er antallet af bondebrug gået tilbage fra 50 pct. til 30 pct., hvilket specielt skyldes den stærke forøgelse af husenes antal i sidste halvdel af det 19. århundrede. Denne forøgelse skyldes for en væsentlig del udstykning og deling af de største bøndergårde, men også i nogen grad udstykning af de større gårde. Udviklingen skal ses sammen med den betydelige vækst i befolkningen og dermed også i landbobefolkningen især efter Tabel 4 viser også afviklingen af fæstesystemet. Blandt de større gårde er der næsten ingen fæstegårde og af jordløse huse udgør fæstehusene en tredjedel. Tabel 4. Ejendomsfordeling Større Bøndergårde Huse m. jord Huse u. jord 1000 stk. gårde Selveje Fæste Selveje Fæste

10 Tabel 5. Ejendomsfordeling stk. Større gårde Bøndergårde Huse m. jord I alt 1904 * * * ** ** * uden Sønderjylland ** med Sønderjylland. c. Ejendomsfordelingen fra 1904 til 1924 Efter 1905 er den gamle hartkornsstatistik ikke fortsat. Men i de siden 1903 gennemførte ejendomsskyldsvurderinger har vi et talmateriale over antallet af landbrugsejendomme. Dette talmateriale kan for de større gårde og bøndergårdenes vedkommende næsten sammenlignes med tidligere, men for husenes vedkommende lader en sammenligning sig ikke gennemføre, fordi der ved ejendomsskyldsvurderingen kun er medtaget de egentlige landbrugshuse, d.v.s. huse med mindst 0,55 ha jord. Dette betyder, at antallet af huse m. jord falder til kun godt halvdelen af tidligere. I tabel 5 vises udviklingen i antal landbrugsejendomme i perioden 1904 til Tabellen viser, at de middelstore bondebrug fortsat er i fremgang og udgør 40 til 45 pct. af ejendommene og har ¾ af det samlede hartkorn. Stigningen i antallet af huse skyldes den begyndende oprettelse af husmandsbrug efter lovene i 1899 og Det var ikke alene i Danmark, at det middelstore bondebrug dominerede. Også i mange andre lande var dette tilfældet. Således i Rusland, Bayern og USA. I Frankrig, Sydvesttyskland og Belgien var udstykningen større, og i England samt Østtyskland dominerede de store gårde. Den nyere udvikling i bondebrugets beskyttelse omtales senere, men først skal de mindre brugs udvikling omtales. Husmændene under landboreformerne og vægten på mindre brug Igennem hele reformtiden fik husmændene ingen andel i de mange fremskridt, der blev gennemført, idet de ikke kom ind under samme love som fæsterne, og deres stilling blev efterhånden ringere og ringere. a. Husmændene under landboreformerne Bondebruget blev sikret bedre forhold, da det var nødvendigt at få jorden udskiftet for at kunne udnytte den bedre, hvilket var af direkte nationaløkonomisk betydning. Husmændenes arbejde fik derimod ikke samme vurdering, og tiden var derfor ikke på samme måde indstillet på at forbedre husmændenes stilling. Umiddelbart efter, at reformerne var gennemført, var der mangel på arbejdskraft, fordi de store hovedgårde måtte skaffe sig afløsere til det arbejde, fæsterne hidtil havde udført. Efterspørgslen efter husmændene var derfor stor, og deres stilling dermed relativ god. Senere begyndte den voksende befolkningsmængde at gøre sig gældende og i særlig grad inden for husmandsstanden, fordi en stor del af 150

11 befolkningstilvæksten i gårdmandsstanden gik over i husmandsstanden. Gårdene forblev jo udelte, og overskuddet kunne vanskeligt tage til byen, hvor laugsvæsenet beherskede tilgangen til fagene, og der endnu ikke var noget frit erhvervsliv. Det store udbud af arbejdskraft forringede derfor forholdene og førte til, at husmændene konkurrerede indbyrdes om at få arbejde, så de måtte tage imod selv de dårligste tilbud fra godsejerne og selvejerbønderne. Man kan sige, at reformtiden lagde grunden til de dårlige forhold, der kom til at præge husmandsstanden op gennem tiden. I de gamle landsbyer havde husmændene haft det ret frit, og på grund af den ringe hoveribyrde på det lille areal havde de tid til at tage arbejde ved siden af hvilket gav mulighed for reel pengefortjeneste. Desuden havde de græsningsret på overdrevet for deres kreaturer. Ved udskiftningen mistede husmændene denne græsningsret, og det blev derfor bestemt, at de til erstatning skulle have et selvstændigt stykke jord, som dog kun blev på 4 tdr. land og kom til at ligge langt fra landsbyen på den dårlige overdrevsjord. Man ønskede ikke at give for megen jord, da man stadig havde brug for husmændenes arbejdskraft. Husmændene blev desuden dårligere stillet, fordi de ikke fik samme beskyttelse som bønderne ved loven af 1787 (Om rettigheder og forpligtelser mellem jorddrot og fæstebonde). De kunne siges op og sættes ud, hvis de ikke ville føje sig efter godsejernes ønsker, og de trak i regelen det korteste strå i de stridigheder, der opstod. Nogle steder var der livsfæste, men der kom intet påbud herom, og mange steder udnyttede godsejerne husmændenes mangel på ret til at sætte dem ud på et for godset fordelagtigt tidspunkt. b. Husmændene i 1900-tallet Under de gode tider i 1840 erne indtraf en stærk stigning i antallet af husmandsbrug, der hang sammen med den stigende befolkningstilvækst. Dermed begyndte der at udvikle sig et proletariat på landet, bestående af de dårligst stillede og af loven dårligt sikrede husmænd. Først i 1848 kom en forordning, der tog sigte på at forbedre husmændenes kår. Den kan betegnes som det første skridt på vejen til en forbedring af deres yderst slette kår. Forordningen indeholdt bestemmelse om, at fæstekontrakter, der blev indgået i fremtiden, ikke måtte indeholde fastsættelse af pligtarbejde (hoveri), men det hindrede ikke, at der ved siden af fæstekontrakten blev indgået særlige arbejdskontrakter, hvilket nedsatte virkningen af bestemmelsen. Hustugten blev afskaffet, så det blev forbudt at anvende legemlig afstraffelse under arbejdet, hvad der havde været meget almindeligt. Endelig kom en bestemmelse om, at opsigelse skulle ske med et halvt års varsel og ikke måtte finde sted midt om sommeren. Der blev dog aldrig gennemført påbud om livsfæste for husmændene, og de opnåede ikke ret til erstatning for forbedringer før i c. Jordlovene af 1899 og 1919 I 1880 erne og 1890 erne foregik en betydelig afvandring af landboere til byerne. Samtidig udvandrede omkring årligt. Arbejdskraften på landet formindskedes således, og fra landbrugets side var der stigende interesse for foranstaltninger, der kunne holde på arbejdskraften. Desuden var der efterhånden en voksende for- 151

12 ståelse for husmændenes vanskelige forhold og ønsker om at bedre deres kår. I 1880 erne kom en lov om husmandskreditforeninger, der skulle gøre det muligt for landarbejdere at få selvstændige husmandsbrug, og i 1894 nedsattes en kommission, der skulle behandle husmandsproblemet. Kommissionens arbejde førte til loven af 1899, der skulle virke for tilvejebringelse af husmandsbrug til landarbejdere. Ifølge denne lov kunne der opnås statslån til køb af jordlodder, der normalt skulle være på ca. 2 ha (max 4 ha). Værdien måtte ikke overstige kr., og heraf kunne 9/10 lånes til 3 pct. rente. Grænsen for brugenes størsteværdi hævedes flere gange og ligeledes grænsen for arealstørrelse, som til sidst helt bortfaldt. Loven kom dog snart ud for kritik, idet man mente, at der blev købt for dyrt, så statens penge gik i de forkerte lommer, ligesom man var utilfreds med at konjunkturstigningen på brugene tilfaldt husmanden ved salg af ejendommen. Endelig blev det kritiseret, at brugene var så små, at husmændene var tvunget til at tage arbejde ved siden af. Kritikken førte i 1911 til nedsættelse af endnu en landbokommission, der skulle behandle spørgsmålet om fremskaffelse af jord ved ekspropriation samt reglerne for brug af jord i offentlig eje. Resultatet blev de vigtige love af 1919 om majoratsgodser (lensafløsningen) og præstegårdsjord samt om jordrentebrug. I grundloven for 1849 var der givet løfte om frigivelse af majoratsgodserne. Dette blev nu indfriet, idet det blev bestemt, at godserne skulle overgå til fri ejendom mod en afgift til staten på pct. af værdien. Samtidig skulle 1/3 af den frigivne jord afgives til udstykning. Desuden blev det bestemt, at præstegårdsjord, der tidligere havde været forpagtet ud, efterhånden skulle udstykkes til husmandsbrug. Ud over lensloven og præstegårdsloven indførtes i 1919 de nye, epokegørende bestemmelser om bortsalg af jord i offentlig eje. Det blev præciseret, at denne jord skulle udstykkes til husmandsbrug af en sådan størrelse, at de kunne ernære en familie ved arbejde i egen bedrift. Husmændene fik brugs- og ejendomsret til jorden, men skulle ikke udrede nogen købesum blot forrente jordværdien til staten med 4,5 pct. om året. Som jordværdi anvendtes den offentlige vurdering, idet der skulle tages hensyn til senere omvurderinger (princippet om jordrentebrug). Endvidere blev der givet adgang til at låne indtil 9/10 af byggeomkostningerne. Heraf var en del rentefri og en mindre del endog afdragsfri. Den gamle lov bestod dog fortsat, således at man også kunne opnå lån til jordkøb efter principperne fra Men reglerne gav størst begunstigelse, og derfor revideredes 1899-loven i 1924, så den også gav adgang til billige byggelån. Efter 1919-princippet skulle jorden altså forrentes med en vis procent af den øjeblikkelige jordværdi. Dette kunne være uheldigt for brugeren i krisetider, da jordværdien ikke helt følger konjunkturerne. I 1933 blev det derfor tilladt at vælge mellem fast rente og konjunkturbestemt rente. Den konjunkturbestemte rente skulle oprindeligt fastsættes efter priserne på smør, flæsk og byg. Men dette ændredes i 1937, så den blev fastsat efter forrentningsprocenten på ejendomme under kr. s jordværdi. I 1954 ændredes grundlaget til brug mellem og kr. grundbeløb, og grænserne er senere ændret gentagne gange. 152

13 d. Statshusmandsloven De forskellige regler om statshusmandsbrug blev efterhånden samlet i én lov, hvorefter reglerne blev følgende: Man kunne stadig enten få jord i statens eje (jordrentebrug) eller få lån til køb af jord. Der var ingen grænser for brugenes størrelse, loven sagde blot, at brugene skulle kunne ernære en familie. Der kunne også oprettes mindre gårde, når forholdene talte derfor. Efter 1919-loven kunne overdragelse af jordrentebrug ske til indkøbspris med tillæg for forbedringer. Ved overdragelse til andre end livsarvinger havde staten dog ret til at overtage bruget til den oprindelige pris plus erstatning. I praksis viste dette sig imidlertid svært at efterfølge, og staten har ikke gjort brug af denne ret, men bestemmelsen har nok virket indirekte ved at holde prisen nede. I statshusmandsloven af 1948 blev der givet ret til at sælge til fuld værdi under hensyn til afgifterne. Man skal således kunne indkassere værdistigningen for bygningerne, men det er desuden sandsynligt, at fordelene ved jordrenteordningen er blevet delvis kapitaliseret ved salg, hvilket jo var imod hensigten. Jordrenteordningen var hovedsageligt beregnet på overtagelse af jord fra statens eje, mens lån til jordkøb var beregnet på overtagelse af jord fra privat eje. Ordningerne administreredes af Statens Jordlovsudvalg, men de bevilgede midler og udstykningens omfang blev i tresserne af stærkt begrænset omfang som følge af den tekniske og økonomiske udvikling. Ved statshusmandslovens ændring i 1967 ophævedes de gamle bestemmelser om salg af jord i statens eje på jordrentevilkår, og der indførtes en almindelig adgang for ejere af jordrenteejendomme og arealer til frivillig afløsning af jordrenten. Afløsningssummen baseres på grundværdien ved den seneste offentlige vurdering. Der gives samtidig mulighed for lån til afløsning af jordrenten. Endvidere præciseredes i loven, at ejendomme og arealer, der er erhvervet af staten til jordbrugsmæssige formål, fortrinsvis skal afhændes til supplering af mindre jordbrug. Der var dog stadigvæk mulighed for oprettelse af nye statshusmandsbrug efter 1899-loven, særlig i tyndt befolkede egne eller på nykultiveret jord. I 1971 blev statshusmandsloven revideret, og bestemmelser heri blev samlet med bestemmelser i en række andre love i loven om statens udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. Som led i statens bestræbelser for at fremme strukturudviklingen inden for landbruget blev statens udlån nu koncentreret om sammenlægning eller jordsupplering af landbrugsejendomme. Samtidig blev statshusmandsloven ophævet. Den udvikling der startede med udstykningslovene af 1899 og 1919 ophørte således i 1971, og der kan ikke mere oprettes nye brug med baggrund i disse love. Med baggrund i de to love, blev der oprettet ca mindre brug ( statshusmandsbrug og jordrentebrug). Langt de fleste inden 2. verdenskrig. I forbindelse med strukturudviklingen efter 1960 forsvinder mange af disse små brug igen, og i sin helhed blev ejendomsfordelingen ikke ændret radikalt Jordlovgivningen og den nyere udvikling i bondebrugets beskyttelse Jordlovgivningen eller lov om landbrugsejendomme fra begyndelsen af det 20. århundrede omfatter 4 hovedlove fra 1925, 1949 (1962 og 1963), 1967 (1971, 1973, 153

14 1978, 1986, 1989, 1994 og 1999) og 2004 med tilknyttede ændringslove (i parentes). Lov om landbrugsejendomme eller blot landbrugsloven indeholder først og fremmest to sæt af regler, som har været diskuteret meget gennem tiden. Erhvervelsesreglerne, som fortæller, hvilke personer der kan købe landbrug, og hvilke krav der stilles til disse personer. Driftsreglerne, som fortæller, hvilke krav der stilles til ejendommenes drift og jordens anvendelse (landbrugspligten). Derudover indeholder loven en målsætning samt de gældende forpagtningsregler. Der findes ikke nogen selvstændig forpagtningslovgivning i Danmark. Der har naturligvis altid været et formål med landbrugsloven, men først i 1978 blev der indsat en egentlig formålsparagraf, hvorefter loven navnlig skulle sikre landbrugsjorden ud fra ressourcemæssige synspunkter og bidrage til at forbedre jordbrugserhvervets konkurrenceevne. Ved lovændringen i 1986 udbyggedes formålsbestemmelsen, der udover at bevare den gode jord for landbruget og sikre en hensigtsmæssig strukturudvikling for heltidsbruget også skal tilgodese ønskerne om at bevare et befolkningsgrundlag på landet og et godt miljø. Loven har således på det seneste bevæget sig i retning af at have en flerstrenget målsætning. a. Erhvervelsesreglerne Udviklingen i erhvervelsesreglerne i landbrugsloven i det 20. århundrede har stort set fulgt tidligere tiders ønsker til at sikre opretholdelsen af et stort antal selvstændige og selvejende bondebrug. Siden landbrugsloven af 1949 har antallet af ejendomme, en person frit kunne købe, været begrænset til 2, fra 1986 endda med yderligere begrænsninger med hensyn til køb af ejendom nr. 2. Ved ændring af loven i 1994 er der dog påbegyndt en liberalisering af dette område, idet antallet nu blev sat op til 3 og til 4 i loven af I næsten alle landbrugslove i det 20. århundrede har der været lagt vægt på, at kun navngivne personer (private) kunne erhverve landbrugsejendomme. Ved institutionsloven af 1957 gennemførtes desuden et direkte forbud mod juridiske personer (selskaber). Den almindelige opfattelse af, at selskaber kan føre til en uønsket koncentration af jordbesiddelsen, var fortsat stærkt fremherskende. Men også begrænsning af muligheden for køb af tillægsjord til mindre brug var afgørende for loven. Som tidligere omtalt medførte 1989-loven en betydelig liberalisering af lovens begrænsningsregler med det formål at sikre bevarelsen og udbygningen af lønsomme bedrifter. Der blev givet mulighed for, at aktie- og anpartsselskaber kunne købe landbrugsejendomme, dog under den forudsætning, at den bestemmende indflydelse i selskabet fortsat ligger hos den person, der opfylder kravene til køb af den eller de pågældende ejendomme. I 1994 suppleres med en bestemmelse om, at han eller hun skal eje mindst 10 pct. af selskabskapitalen. I tilknytning til erhvervelsen af landbrugsejendomme er der især efter Danmarks medlemskab af Det europæiske Fællesskab stillet en række specielle krav til erhververen. I 1973 indførtes for det første, at ejeren i en række år efter erhvervelsen skal tage fast bopæl på ejendommen (ejerbopælspligt). De tidligere bestemmelser i forbindelse med drift af landbrugsejendomme omfattede kun brugeren af en landbrugsejendom (brugerbopælspligt). 154

15 For det andet skal ejeren ved erhvervelsen tage landbrug som hovederhverv. Ved hovederhverv forstås i denne forbindelse, at den pågældende anvender mere end halvdelen af sin arbejdstid ved bedriften og opnår mindst halvdelen af sin samlede indkomst ved bedriften. Formålet med disse begrænsninger af mulighederne for erhvervelse af landbrugsejendomme var primært at opnå en vis begrænsning af køberkredsen for derigennem at modvirke prisstigninger på landbrugsjord, der var begrundet i økonomiske interesser af ikke-landbrugsmæssig karakter. Selv om det er vanskeligt at sige, hvor stor en effekt disse begrænsninger havde, faldt bylandmænds køb af landbrugsejendomme efter I 1978 blev kravet om hovederhverv dog alligevel svækket til jordbrug som væsentligste erhverv, og fra 1989 eksisterer dette ikke længere. Som en ekstra forudsætning indførtes så i 1978 et uddannelseskrav ved køb som endnu et forsøg på at give unge landmænd, der skulle leve af at drive et landbrug, en vis fortrinsstilling ved køb af landbrugsejendomme. b. Driftsreglerne Driftsreglerne for landbrugsejendomme er i modsætning til erhvervsreglerne ændret stærkt i det 20. århundrede. Den særlig i årene efter 2. verdenskrig gennemførte mekanisering og rationalisering inden for landbruget bevirkede, at en familie kunne bestride en større driftsenhed end det énfamiliebrug, som hidtil havde været betragtet som normalstørrelsen. Landbrugslovens stærke regler for selvstændig drift af ejendomme fra tidligere kunne ikke modstå presset til et ønske om en tilpasning af ejendomsstrukturen, og i 1962 blev der givet tilladelse til sammenlægning af mindre ejendomme, og i 1963 blev der åbnet adgang for samdrift af ejendomme indtil en vis størrelse. Disse grænser for sammenlægning og samdrift blev i de efterfølgende love frem til 1971 udvidet til en sammenlægningsgrænse på 100 ha og en samdriftsgrænse på 200 ha. Fra 1973 påbegyndtes omvendt en stramning af bestemmelserne for drift af landbrugsejendomme, en stramning, som fortsatte i 1978 og For det første blev der indført en afstandsgrænse på 15 km ved samdrift. Denne grænse er senere nedsat til 5 km. Også lovens regler om sammenlægning blev strammet i denne periode. Baggrunden for indførelse af en afstandsbegrænsning ved samdrift har primært været et ønske om at modvirke fjerndrift af landbrugsejendomme, som ikke havde baggrund i en driftsmæssig betragtning om samlet rationel drift af landbrugsejendomme. Ved landbrugsloven af 1989 fortsatte den liberalisering af driftsreglerne, som blev afbrudt efter Dette har ikke mindst baggrund i, at regeringens målsætning var, at dansk landbrug skulle kunne klare sig uden offentlig støtte, og at effektive landbrug inden for rammerne af EU s fælles landbrugspolitik skulle kunne give indtjenings- og arbejdsvilkår, som kunne måle sig med andre erhverv, og samtidig give mulighed for en konsolidering af den enkelte bedrift. Regeringen lagde endvidere vægt på, at produktionen skulle ske under etiske og miljømæssigt forsvarlige forhold. Herefter er såvel sammenlægnings- og samdriftsbestemmelserne udvidet og liberaliseret stærkt. De nye regler efter loven er: Ved erhvervelse af landbrugsejendomme er arealgrænsen 400 ha eller højst 4 155

16 ejendomme uden arealgrænse. Afstandsgrænsen er 10 km, og der er bopæls- og uddannelseskrav over 30 ha. Sammenlægningsgrænsen er 200 ha, dog højst samlet ejerskab af 400 ha eller 4 ejendomme. Afstandskravet er 2 km. Der er ingen arealgrænse for samdrift af ejendomme. Modsat liberaliseringen af driftsreglerne er miljøkravene i forbindelse med drift af landbrugsejendomme strammet. Disse nye regler blev indført med ændringsloven fra For det første er der et miljømæssigt harmonikrav mellem husdyrgødning og areal. For det andet er der et ejendomsmæssigt arealkrav mellem husdyrholdets størrelse og arealet. For det tredje må husdyrholdets størrelse som hovedregel ikke være over et vist antal dyreenheder pr. ejendom, og for det fjerde skal transport af husdyrgødning udover en vis afstand foregå på en miljømæssig betryggende måde. Disse miljø- eller produktionskrav er det nye i landbrugsloven og får efterhånden deres egen lov om drift af landbrugsejendomme. Landbrugsloven indeholdt tidligere kun få generelle bestemmelser vedrørende forpagtning af ejendomme og jord. Først i 1978 blev forpagtningsbestemmelserne udbygget og samtidig begrænset, og der kom til at gælde de samme regler for forpagtere som for erhververe. De strammere bestemmelser havde bl.a. til formål at modvirke fjernforpagtning via samdrift, herunder også fjernforpagtning over landegrænserne. Bestemmelserne, som forpagtere skal opfylde, er således i dag de samme som for erhververe. En aftale om forpagtning skal være skriftlig og skal indeholde bestemmelser om forpagtningens varighed (max. 30 år), om opsigelsesfrister og om forpagtningsafgiften. Som det fremgår af foranstående omtale, så liberaliseres landbrugslovens driftsog erhvervelsesregler i visse perioder og strammes i andre perioder. Dette er næppe i overensstemmelse med den langsigtede strukturudvikling i landbruget. Årsagen til dette er vel, at jordpolitikken i Danmark altid har været et meget politisk følsomt område, som påvirkes stærkt af skiftende regeringers sammensætning. c. Statistik over bondebruget Som tidligere omtalt var der i 1800-tallet stor vægt på de middelstore bondebrug (ca. Tabel 6. Strukturudviklingen Pct. landbrugsbedrifter ,55-5 ha 20,9 18,9 10,3 10,3 0,9* 1,3* 5-10 ha 26,9 27,7 21,0 17,5 15,5 15, ha 26,3 27,9 31,2 26,8 23,8 20, ha 13,5 13,6 17,8 18,1 17,5 12, ha 8,8 8,7 13,5 17,1 21,6 16, ha 2,8 2,6 5,1 8,4 15,9 20,5 over 100 ha 0,8 0,6 1,1 1,8 4,8 12,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 * fra 1983 faldt en stor del af de små bedrifter ud af landbrugsstatistikken. 156

17 5-45 ha) her i landet. I tabel 6 er vist udviklingen i disse brug i sidste halvdel af 1900-tallet. Langt op i 1900-tallet udgjorde det middelstore bondebrug fortsat ¾ af areal og antal bedrifter. Selv om disse brug begrænses til størrelsesgrupperne 10 til 30 ha udgør de fortsat mellem 40 til 50 pct. af bedrifter og areal helt frem til den sidste fjerdedel af det 20. århundrede. Udviklingen i brugsstørrelsen afhænger af en række forhold, hvor de jordlovsmæssige bestemmelser har spillet en afgørende rolle op gennem tiden. De egentlige faktorer, der ligger bag strukturtilpasningen er dog udviklingen i landbrugets tekniske og økonomiske forhold. Især den teknologiske udvikling har medført betydelige størrelsestilpasninger. Da udnyttelsen af ny teknik ofte kræver produktion af en vis størrelse, har der været en tendens til stigende størrelsesøkonomi d.v.s. at omkostningerne pr. produceret enhed falder med stigende bedriftsstørrelser. Stampes jordlove og båndene i store dele af 1900-tallets jordlovgivning har spillet en væsentlig rolle for bondebrugets udvikling, men fra slutningen af 1900-tallet er det mere de teknisk-økonomiske forhold i landbruget, der bestemmer landbrugsstrukturen. Afslutning De gunstige arronderingsforhold, som blev skabt under landboreformerne, har holdt sig langt op i 1900-tallet. En række forhold udenfor landbruget bl.a. motorvejsbyggeri har været med til at forringe arronderingen, men også udviklingen i samdriftsforholdene inden for landbruget har været med til at forøge antallet af adskilte jordlodder tilhørende den enkelte bedrift. Det middelstore bondebrug har tilsvarende også holdt sig langt op i 1900-tallet. Men liberaliseringen af landbrugsloven i slutningen af 1900-tallet har sammen med de stigende størrelsesøkonomiske fordele for især de lidt større brug lagt et pres på de middelstore bondebrug i nedadgående retning. Det store omfang af selveje i dansk landbrug er vel det, der kan siges fortsat at eksistere. Der er åbnet for selskaber i landbruget, men det går langsomt med at ændre ejerformen i landbruget. Sidste gang tog det 150 år, fra 1769 til Litteratur Hansen, K. (1925): Det danske landbrugs historie. København Jensen, H. (1936): Dansk jordpolitik København Jørgensen, C. m.fl. (1997): Jordlovgivning. København Kyed, K. 2000): Dansk jordbrug som erhverv i det 20. århundrede. København Larsen, O.H. (1937): Landbrugets historie og statistik. København Maar, V.E. (1912): Det danske landbrugs historie. København Olsen, E. (1967): Danmarks økonomiske historie siden København 157

18 158

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Rise, Ærø. vedrørende

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Rise, Ærø. vedrørende U D B U D S M A T E R I A L E August 2015 Rise, Ærø vedrørende Heraf vej Matr.nr. 2i Ll. Rise By, Rise 7,8458 ha 2105 m 2 Matr.nr. 2h Ll. Rise By, Rise 17,1568 ha 3760 m 2 25,0026 ha 5865 m 2 Beliggende

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Glumsø. vedrørende

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Glumsø. vedrørende U D B U D S M A T E R I A L E August 2015 Glumsø vedrørende Heraf vej Matr.nr. 2b Engelstofte By, Næsby 17,8778 ha 3291 m 2 Matr.nr. 15 Engelstofte By, Næsby 0,0045 ha 0 m2 17,8823 ha 3291 m 2 Beliggende

Læs mere

Artikelarkiv Arvesølv 2001

Artikelarkiv Arvesølv 2001 Artikelarkiv Arvesølv 2001 af Svend Ove Edvardsen Husmandskolonien Trællerup Når man kører på Kølstrupvej mellem Møllelauget og Østergård ser man på begge sider af vejen en del spredt bebyggelse, der ligger

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vejledning om præstegårdsbrug m.v.

Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Side 1 af 9 Dato for udstedelse 16-05-2006 Dokumenttype Vejledning Forskriftens nr. 41 Forskriftens titel Ressortministerium Status Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Kirkeministeriet Gældende Populærtitel

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Februar 2014 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Februar 2014 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Februar 2014 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Haraldskær vedrørende Del 13 af matr.nr. 8g Rue By, Skibet Del

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Vilkår for bådplads i Rungsted Havn

Vilkår for bådplads i Rungsted Havn Vilkår for bådplads i Rungsted Havn 1 Indholdsfortegnelse. c\vilkår 1. januar 2010 Venteliste, bopælspligt...side 3 Depositum, opsigelse...side 3 Pladsleje...side 4 Dokumentation af ejerforhold...side

Læs mere

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis?

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Af udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen, LandboSyd Tlf. 74365066 / 23282471 mail aan@landbosyd.dk Tidligere udfordringer ved vækst

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Miljøministeriet v/naturstyrelsen

Miljøministeriet v/naturstyrelsen NST-513-00708 Miljøministeriet v/naturstyrelsen sælger Landbrugsjord uden bebyggelse Landbrugsjord beliggende øst for Gulddysse Skov Del af matr. nr. 9l Gundsømagle By, Gundsømagle 2 Tilbudsblanket Salg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Det danske Hedeselskab Vedtægter 2 1. Navne og hjemsted Selskabets navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er en selvejende institution

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen v/borgmester Uffe Thorndahl Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 77 00 00 Fax 33 77 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

TIL SALG. Et ca 12 ha stort areal beliggende Skårupvej 5, 8400 Ebeltoft, udbydes til salg ved licitation.

TIL SALG. Et ca 12 ha stort areal beliggende Skårupvej 5, 8400 Ebeltoft, udbydes til salg ved licitation. TIL SALG J. nr. 15 7042 TBJ Et ca 12 ha stort areal beliggende Skårupvej 5, 8400 Ebeltoft, udbydes til salg ved licitation. Jorden sælges fra ejendommen beliggende Skårupvej 5, 8400 Ebeltoft. Jorden udbydes

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T Følgende er et eksempel på en aftale om sameje af en grund på hvilken senere ønskes opført en bolig. Eksemplet er ikke udtømmende og bør tilpasses den konkrete situation med professionel bistand. S A M

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Alssund Golfklub mandag den 13. september 2010 kl. 19.00 på Sønderborg Bibliotek

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Alssund Golfklub mandag den 13. september 2010 kl. 19.00 på Sønderborg Bibliotek J.nr. 06642 ptk/uw Referat af ekstraordinær generalforsamling i Alssund Golfklub mandag den 13. september 2010 kl. 19.00 på Sønderborg Bibliotek Ca. 220 medlemmer var repræsenteret. Klubbens formand, Aase

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

LANDBOKOMMISSIONEN AF 1960

LANDBOKOMMISSIONEN AF 1960 10. BETÆNKNING afgivet af LANDBOKOMMISSIONEN AF 1960 Om Statens långivning til jordbrugsmæssige formål Ændringer i jordfordelingsloven Statens erhvervelse af jord Administrationen af lovgivningen vedrørende

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov 9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de

Læs mere

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Rungsted Havn A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Hørsholm Kommune. 2 Formål 2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

28,7 ha. jord inkl. vej beliggende Eskilsagre 4, 8961 Allingåbro

28,7 ha. jord inkl. vej beliggende Eskilsagre 4, 8961 Allingåbro J.nr. 99-8095 TIL SALG 28,7 ha. jord inkl. vej beliggende Eskilsagre 4, 8961 Allingåbro - sælges ved budgivning Jorden sælges fra ejendommen beliggende Eskilsagre 4, 8961 Allingåbro, og udbydes til salg

Læs mere

om køb af den af Energinet.dk ejede faste ejendom matr.nr. 59 Grønnebæk, Jels, beliggende Haderslevvej 37, 6630 Rødding.

om køb af den af Energinet.dk ejede faste ejendom matr.nr. 59 Grønnebæk, Jels, beliggende Haderslevvej 37, 6630 Rødding. Tilbud om køb af den af Energinet.dk ejede faste ejendom matr.nr. 59 Grønnebæk, Jels, beliggende Haderslevvej 37, 6630 Rødding. Ejendommens areal udgør 45.300 m 2, heraf vej 0 m 2. Ejendommen sælges som

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Miljøministeriet v/naturstyrelsen

Miljøministeriet v/naturstyrelsen Miljøministeriet v/naturstyrelsen sælger Landbrugsjord uden bebyggelse Landbrugsjord beliggende Sønderløgumlandevej 2 Tilbudsblanket Salg af statsejendom Matr. nr.: Matr.nr. 1440b Tønder. Kommune Tønder

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Det lejeretlige ejendomsbegreb

Det lejeretlige ejendomsbegreb Dansk Selskab for Boligret den 13. november 2013 Det lejeretlige ejendomsbegreb v/advokat Katja Paludan og advokat Anne Louise Husen Udstykningslovens 2 Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov 1)

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag Ve-280998.p65 Kvoteåret 1998/99 Ansøgning på grundlag af etablering skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 2. november 1998 Vejledning af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Bemærkninger til standardvedtægter for private almene vandforsyninger

Bemærkninger til standardvedtægter for private almene vandforsyninger Vejledning nr. 102 12/2009 Gammelt nr. 102 Bemærkninger til standardvedtægter for private almene vandforsyninger Trænger vandværkets gamle vedtægter til et eftersyn, så anbefaler foreningen, at man indsender

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere