Tema-workshop om frivillighed, medborgerskab og beboerinddragelse

Transkript

1 Mariehjemmene 26. maj Tema-workshop om frivillighed, medborgerskab og beboerinddragelse Marie Baad Holdt, che<onsulent i Ingerfair, marie@ingerfair.dk

2 Formålet med i a-en: Hvorfor skal vi samarbejde med frivillige? Hvad kan frivilligheden? Muligheder og forhindringer i samarbejdet med frivillige FrivilligpoliFk og -strategi

3 For at opnå et godt samarbejde med frivillige, og samfdig sikre at frivilligheden er med Fl at nå det mål man har sat for den, så er der nogle præmisser, der skal være på plads: Der skal være en klar strategi for, hvorfor frivillige skal involveres (hvad er det for et mål, de frivillige er med Fl at nå?) Ledelsen skal bakke op om det, at der er frivillige og afsæme Fd og ressourcer Fl arbejdet Der skal være en klar strategi for hvor mange frivillige, og hvilke, der skal rekrumeres (hvad er beboernes behov?) Der skal være (mindst) en tovholder, der kan organisere det frivillige arbejde (ikke personbåret) Hvor ansa8e og frivillige går side om side skal der være en åben diskussion og klarhed om hvorfor der er frivillige, og hvad de kan og skal (og ikke skal).

4 Frivilligheden skal være et strategisk valg

5 HVORFOR skal vi overhovedet samarbejde med frivillige?

6 Det skal vi! De frivillige er her allerede Vi har ikke ressourcer nok Fl selv at løte opgaven

7 fordi det er det, der giver bedst mening it. vores målgruppe

8 Frivilligheden er ikke flødeskum. Frivilligheden er en nødvendighed, hvis kerneopgaven skal løses.

9 ASCOT-metoden (Adult Social Care Outcomes Toolkit) måler omsorgsbefnget livskvalitet, der operafonaliseres inden for 8 såkaldte livskvalitetsdomæner: Basale behov Personlig pleje og velbefindende Personen føler sig ren og pæn og ser præsentabel ud i bedste fald er han/hun klædt på og plejet på en måde, der afspejler hans/hendes personlige præferencer. Mad og drikke Personen føler, at han/hun får en nærende, varieret og kulturelt passende kost med Flstrækkeligt mad og drikke, som han/hun nyder med regelmæssige og re_dige intervaller. Boligen Personen føler, at hans/hendes hjem (inkl. alle værelser) er rent og komfortabelt. Tryghed Personen føler sig tryg. Det betyder, at han/hun ikke frygter misbrug, fald og anden fysisk skade, overfald eller røveri. Overordnede behov Social kontakt Personen er Flfreds med sin nuværende sociale situafon (har meningsfulde relafoner Fl venner og familie, samt føler sig del af et socialt fællesskab, hvis deme er vigfgt for personen). AkGviteter Personen er Flstrækkeligt beskætiget med en række af meningsfulde akfviteter (formel beskætigelse, frivilligt arbejde, omsorg for andre eller frifdsakfviteter). Kontrol over dagligdagen Personen har kontrol over sin hverdag, dvs. kan selv vælge, hvad han/hun vil foretage sig og hvornår. Værdighed Summen af den negafve og posifve psykologiske indvirkning som støme og omsorg har på personens personlige værdighed. Kilde: SFI rapport, 2012, Omsorg og livskvalitet i plejeboligen

10

11

12 ÆLDREKOMMISSIONENS NI ANBEFALINGER OM SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE Nr. 9: Nr. 10: Nr. 11: Nr. 12: Nr. 28: Nr. 29: Nr. 30: Nr. 31: Nr. 32: Der skal være et varieret udbud af akfviteter Fl beboerne, og akfviteterne skal indtænke begge køn. Beboerne skal have mulighed for at få frisk lut hver dag. Beboerne skal inddrages i hverdagsakfviteter rengøring, madlavning og blomstervanding. Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsamfundet, så der kan arrangeres fællesakfviteter for beboerne og borgerne fra lokalsamfundet. Der bør være frivillige på alle plejehjem. Ensomme beboere bør opfordres Fl at få en frivillig besøgsven. Der bør skabes rum og plads Fl de frivillige. Samarbejdet mellem medarbejderne, de frivillige og de frivillige organisafoner bør understømes med en frivilligkoordinator. Gennem en dialog med de frivillige bør der fastlægges retningslinjer for den frivillige indsats. Kilde: Ældrekommissionen rapport, 2012, Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem

13 Jeg vidste ikke, at borgerne selv kunne danne relafoner Skansebakken i Vejle Kommune Design af relafoner samarbejde mellem Skansebakken Udviklingscenter, Vejle Kommune, Socialstyrelsen og Designskolen Kolding. Formål: 1) at forbedrer eller fastholder borgernes livskvalitet, 2) at borgerne får flere ikkebetalte relafoner og 3) at Skansebakkens personale bliver i stand Fl at facilitere nye relafoner, hvor de ikke selv er omdrejningspunktet. Resultat: 1) Borgerne har ml % flere relafoner, 2) medarbejderne lykkedes i højere grad at facilitere nye relafoner og 3) nogle borgerne har bevaret livskvalitet, mens de fleste af borgerne vurderes Fl at have fået en større livskvalitet.

14 HVORFOR skal vi overhovedet samarbejde med frivillige?

15

16 Undersøgelse af effekten af frivilligheden i 2016 De frivillige skaber glæde blandt borgerne Borgerne har noget at se frem Fl i hverdagen Borgerne får mere selvfllid Borgerne er mindre ensomme Ansa8e Frivillige Borgerne 100% 96% 73% - 75% 34% 75% 33% 4% 100% 35% 35% Resultat: Ikke som vi håbede, men betyder at der er noget at arbejde med.

17 Undersøgelse af effekten af frivilligheden i 2016 Enig Uenig AkFviteterne er relevante og spændende for mig 48% 20% Jeg bliver spurgt om, hvorvidt der er akfviteter, jeg godt kunne tænke mig 15% 46% Resultat: Ikke som vi håbede, men betyder at der er noget at arbejde med. Problem: Beboernes behov ikke i centrum!

18 Pointe: Vi skal turde kigge indad og arbejde med det, der ikke lever op Fl vores forventninger. Hvorfor samarbejde med frivillige refleksion hvad kan frivilligheden redskaber Fl samarbejde med frivillige

19 Ældrekommissionen Undersøgelse -> anbefalinger -> test -> afslu8ende rapport Fire drivkræ-er for at fremme en frivilligindsats, der skaber værdi: 1. Sæt beboernes behov i centrum for frivilligindsatsen 2. Skab rekrumering, der virker, og få frivillige, der bliver 3. Styrk relafonen mellem frivillige og medarbejdere 4. Understøt frivilligindsatsen med tydelig ledelse i både ord og handling.

20 En snak med sidemanden: Dem der ikke har frivillige: Får vores beboere opfyldt deres basale og overordnede behov? Kan frivilligheden hjælpe Fl at de bliver? Dem der har frivillige: Ved vi at frivilligheden opnår den effekt, vi regner med den gør? Er der nogle behov vores beboere ikke får opfyldt? Kan vi opfylde disse behov ved at inddrage flere eller andre frivillige?

21 Hvad kan frivilligheden egentlig?

22 Muligheder & udfordringer i samarbejdet med frivillige

23 Stof Gl e-ertanke: Vi skal overveje hvorvidt frivillighed kan være med Fl at nå målet om højere livskvalitet.

24 Stof Gl e-ertanke: Når vi har frivillige, skal vi turde sflle spørgsmålstegn ved, om det har den forventede effekt, og om samarbejdet mellem frivillige og ansame er så godt, som vi tror.

25 Mariehjemmene 26. maj Tema-workshop om frivillighed, medborgerskab og beboerinddragelse Marie Baad Holdt, che<onsulent i Ingerfair, marie@ingerfair.dk