Vejledning om mærkning af fødevarer af 1. maj 2004

Transkript

1 Vejledning om mærkning af fødevarer af 1. maj 2004 Indledning Denne vejledning retter sig til de myndigheder, der skal føre tilsyn med mærkningsreglernes overholdelse og til producenter, importører og forhandlere, som skal efterleve reglerne. For den almindelige forbruger, vil Fødevaredirektoratets OM folder om mærkning være mere tilgængelig. Vejledningen beskriver reglerne i Bekendtgørelse nr. 530 af 18. juni 2003 om mærkning af fødevarer. Vejledningen følger mærkningsbekendtgørelsens opbygning. For kapitel 7: Mængdeangivelse af ingredienser henvises til Fødevaredirektoratets vejledning om mærkning med mængdeangivelse af ingredienser i fødevarer. For kapitel 19: Mærkning af aromaer henvises til Fødevaredirektoratets vejledning om aromaer. For 88 henvises der vedrørende spørgsmål om mærkning af genmodificerede organismer til Fødevaredirektoratets vejledning om genmodificerede fødevarer. Kapitel 18: Mærkning af tilsætningsstoffer er ikke behandlet i denne vejledning. Vedrørende spørgsmål om vildledning, henvises til Fødevaredirektoratets vejledning om forbudet mod vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer. Ud over de enkelte paragraffer i mærkningsbekendtgørelsen omfatter vejledningen: Vejledning om mærkning af frugt og grøntsager, herunder spisekartofler og Vejledning om kategoribetegnelsen kød. Herudover omfatter og erstatter vejledningen Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 1. august 1997 om ommærkning af færdigpakkede levnedsmidler og Fødevaredirektoratets vejledning af marts 2002 om forbrugeroplysning ved salg af visse fiskevarer. Vejledningen erstatter mærkningsvejledningen fra Afsnit I Bekendtgørelsens område og udformningen af mærkningen Kapitel 1 Bekendtgørelsens område 1. Denne bekendtgørelse omfatter mærkning og markedsføring af fødevarer bestemt til salg inden for De Europæiske Fællesskaber, jf. dog 51, stk. 2, og 59, stk. 2. Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse kan dog fraviges, hvis fødevarer bestemt til salg inden for De Europæiske Fællesskaber er mærket i overensstemmelse med de regler, der gælder i bestemmelseslandet. Stk. 3. Fødevarer bestemt til eksport til lande uden for Fællesskabet (tredjelande) er ikke omfattet af bekendtgørelsen, idet mærkningen dog skal være korrekt og retvisende, jf. fødevarelovens

2 Vejledningens geografiske anvendelsesområde Eksport ud af EU Mærkningsbekendtgørelsen omfatter fødevarer bestemt til salg inden for De Europæiske fællesskaber. D.v.s. fødevarer, som er bestemt til eksport til lande uden for Fællesskabet er formelt ikke omfattet af bekendtgørelsen, men mærkningen skal være korrekt og retvisende. Rent praktisk må eksportørerne opfylde de danske mærkningsregler, medmindre det kan påvises, at mærkningen overholder modtagerlandets mærkningsregler, eller internationale normer. Udførsel til andre EU-lande Hvis en fødevare, der er bestemt til salg i et andet land i De Europæiske Fællesskaber, er mærket i overensstemmelse med de krav, der gælder i bestemmelseslandet, behøver disse varer ikke at overholde specielle danske mærkningsregler. Da mærkningsreglerne baserer sig på fælles EU-regler vil der være meget små forskelle på reglerne for færdigpakkede fødevarer i de forskellige fællesskabslande, bortset fra sprogkrav. Ydermere giver nogle varestandarder muligheden for nationale særregler, f.eks. supplerende varebetegnelser i varestandarden for kakao- og chokoladevarer. For fødevarer, der føres gennem Danmark som transitgods eller oplagres som transitgods under tilsynsmyndighedernes kontrol anvendes mærkningsreglerne ikke. Fødevarer, som sælges i toldfrie forretninger i lufthavne og danske færger, skal mærkes i medfør af de danske mærkningsregler. Lufthavnsområder og færger betragtes som dansk territorium, og dermed er fødevarelovgivningens regler gældende. Vedrørende sprogkrav se bemærkningerne til 3. Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter omfatter kun produkter, som markedsføres inden for De Europæiske fællesskaber. D.v.s. de specielle krav om forbrugeroplysning ved salg af visse fiskevarer gælder ikke ved eksport ud af EU. 2. Bekendtgørelsens afsnit III gælder ikke for fødevarer, der er omfattet af EF s handelsnormer for æg. Dog gælder 39 for hønseæg. Stk. 2. De af stk. 1 omfattede fødevarer skal dog mærkes med anvendte tilsætningsstoffer, jf. kap. 6. Stk. 3. Ud over mærkningsreglerne i denne bekendtgørelse kan der være fastsat supplerende eller erstattende regler i anden lovgivning. Disse fødevarer omfattes af mærkningsreglerne Alle fødevaregrupper er omfattet af kravet om lotmærkning. Alle fødevaregrupper undtagen konsumis er omfattet af kravet om mærkning af dybfrosne fødevarer. Alle fødevarer omfattes af mærkningsreglerne for færdigpakkede fødevarer, dog ikke fødevarer, der er omfattet af EF s handelsnormer for æg, der kun er omfattet af reglerne om mærkning med tilsætningsstoffer. 2. Ud over kapitel 4, markedsføring og mærkning af fødevarer, i fødevareloven og mærkningsbekendtgørelsen findes der mærkningsregler i produktspecifikke bekendtgørelser og EUforordninger (varestandarder og handelsnormer). Disse regler behandles ikke i denne vejledning. For nærmere oplysninger se denne vejlednings bilag 4 om varestandarder og handelsnormer og denne vejlednings kapitel om søgning efter yderligere informationer.

3 Kapitel 2 Mærkningens udformning 3. Mærkning i henhold til denne bekendtgørelse skal være 1) let læselig, 2) klart synlig, 3) uudslettelig og 4) anført på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk. Ved levering til udenlandske skibe eller fly kan mærkningen dog være udfærdiget på et af nationalstatens officielle sprog, eller på engelsk. Mærkningssproget Mærkningsoplysningerne skal være på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk. 3. Ved levering til skibe eller fly, der har en anden nationalitet end dansk, kan mærkningen være på et af flagstatens officielle sprog eller på engelsk. Dette gælder kun udenlandske skibe og fly og bestemmelsen kan ikke benyttes i lufthavne, havne, busser el. lign. Ved vurderingen af om mærkning på et andet sprog end dansk kan accepteres, må der i det enkelte tilfælde tages stilling til, om den anvendte mærkning er let forståelig for forbrugeren. Man kan altså ikke gå ud fra, at mærkning på svensk og norsk altid kan erstatte mærkning på dansk, ligesom det ikke kan udelukkes, at mærkning på andre fremmedsprog kan benyttes. Sprogkravet gælder kun for de mærkningsoplysninger, der kræves ifølge lovgivningen. Hvis der derudover gives supplerende oplysninger, som ikke kræves, gælder sprogkravet ikke for disse, medmindre de er egnet til at vildlede. Der er ikke noget i vejen for, at man kan give mærkningsoplysningerne på flere sprog på en gang. Hvis oplysningerne på forskellige sprog ikke er ens, må det vurderes konkret, om mærkningen kan vildlede forbrugeren. Det accepteres ikke, at nogle forretninger, f.eks.»indvandrerforretninger«eller»kosherslagtere«, mærker udelukkende på fremmedsprog med den begrundelse, at forbrugerne her er fremmedsprogede eller forstår det anvendte fremmedsprog. Disse forretninger kan som andre forretninger besøges af såvel dansk- som fremmedsprogede, og særlige sprogregler vil derfor være i strid med den grundlæggende regel om, at oplysningerne skal være let forståelige for forbrugerne i almindelighed. Der er dog ikke noget i vejen for, at man som en service giver mærkningsoplysningerne på flere sprog. Klart synlig, let læselig og uudslettelig Oplysningerne skal være anbragt et iøjnefaldende sted på færdigpakningen, således at de er let synlige, og må ikke være skjult eller tildækkede eller adskilt af andre angivelser eller billeder. For så vidt angår lotmærkning, se afsnit om lotmærkning. På små færdigpakninger, hvis største overflade er 10 cm 2, er det tilstrækkeligt at anføre varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhed. Oplysningerne skal være let læselige og uudslettelige. Det vil sige, at tegn og bogstaver skal have en størrelse, som kan læses umiddelbart uden brug af hjælpemidler. Den anvendte skrifttype skal være almindelig kendt og kunne opfattes umiddelbart. Oplysninger skal være påført på en sådan

4 måde, at de ikke kan fjernes eller udviskes, såfremt varen udsættes for en forventelig transport og behandling. Afsnit II Identifikationsmærkning/lotmærkning Fødevarer skal være mærket med oplysning om hvilket fødevareparti, de tilhører. Stk. 2. Ved et fødevareparti forstås i denne bekendtgørelse en række salgsenheder, der er fremstillet, tilvirket eller pakket under praktisk taget ens omstændigheder. Stk. 3. Den, der fremstiller, tilvirker eller pakker en fødevare, eller den forhandler inden for De Europæiske Fællesskaber, der først sælger den, foretager afgrænsningen af fødevarepartiet og mærkningen i henhold til stk Oplysningen skal indledes med bogstavet»l«. Stk. 2. Kravet i stk. 1 bortfalder, hvis oplysningerne klart adskiller sig fra de øvrige mærkningsoplysninger. 6. 4, stk. 1, finder ikke anvendelse på: 1) Landbrugsprodukter, der fra bedriftens område og ferske fisk og ferske fiskevarer, der fra et fiskefartøj a) sælges eller leveres til oplagrings-, påfyldnings- eller emballeringssteder, b) transporteres til producentorganisationer eller c) afhentes med henblik på umiddelbart at indgå i en tilberednings- eller forarbejdningsproces. 2) Ikke-færdigpakkede fødevarer i detailforretninger. 3) Fødevarer i emballager og beholdere, hvis største overflade er mindre end 10 cm². 4) Konsumis i individuelle portioner, hvis oplysningen gives på gruppeemballagen. 7. 4, stk. 1, finder ikke anvendelse på fødevarer, som er mærket med dato for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato, hvis datoen er anført ukodet og mindst omfatter dag og måned i nævnte rækkefølge. 8. Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på emballagen, og for så vidt angår færdigpakkede fødevarer på færdigpakningen eller en vedhæftet etiket. Stk. 2. Hvis det ikke er muligt på ikke-færdigpakkede fødevarer at anbringe de oplysninger, der er nævnt i dette afsnit, skal disse anbringes i de ledsagende handelsdokumenter. Baggrunden for kravet om lotmærkning Ved at lotmærke fødevarepartier sikres sporbarheden, således at det er muligt at finde frem til de fødevarepartier, der er behæftet med fejl og mangler. Ved at kunne udpege netop de partier, som er behæftet med fejl og mangler, er det hurtigere at finde frem til varerne, og for producenten at begrænse det økonomiske tab jo mindre og jo mere præcist partiet kan angives.

5 Fødevarer der skal lotmærkes 1. Alle fødevarer, som indgår i et fødevareparti 2. Fødevarer i alle omsætningsled 3. Fødevarer, som markedsføres i fællesskabet Kravet om lotmærkning omfatter ikke-færdigpakkede fødevarer, der sælges andre steder end i detailforretninger og færdigpakkede fødevarer. Råvarer som f.eks. alkohol, korn og sojabønner, som skal anvendes i fødevarer, er også omfattet af kravet om lotmærkning. Ad 1: Lotmærkning skal kunne identificere en fødevarer som er en del af et fødevareparti. Definitionen på et fødevareparti findes i mærkningsbekendtgørelsens 4, stk. 2, som bestemmer følgende: Ved et fødevareparti forstås i denne bekendtgørelse en række salgsenheder, der er fremstillet, tilvirket eller pakket under praktisk taget ens omstændigheder. Denne definition på et fødevareparti giver mulighed for, at fødevarepartier kan afgrænses på forskellige måder. Den ansvarlige for afgrænsningen af fødevarepartiet, kan således foretage sin afgrænsning på den måde, der findes mest hensigtsmæssig i den enkelte situation. Ad 2: Det er et krav, at lotmærkningen foretages i alle omsætningsled, både i produktions-, engros- og detailled. På den måde kan fejlbehæftede fødevarepartier efterspores gennem hele produktions- og omsætningskæden. Det første stadie af distributionen af landbrugsprodukter er dog undtaget fra kravet om lotmærkning. Det bliver således leddet efter primærprodcenten, der bliver ansvarlig for afgrænsningen af fødevarepartiet samt lotmærkningen. Ad 3: Alle varer som markedsføres i Fællesskabet skal lotmærkes, uanset om de er importeret eller er fremstillet i EU. Fødevarer der ikke skal lotmærkes Ikke alle fødevarer skal lotmærkes. Der gælder følgende undtagelser til kravet om lotmærkning: 1. Nogle fødevarer kan ikke siges at besidde en sådan karakter, at de kan betragtes som værende en del af et fødevareparti med flere ensartede enheder. Således vil varer med en individuel karakter, eller som ikke er af en tilstrækkelig homogen karakter, ikke betragtes som et fødevareparti. Det kan f.eks. være varer i løs vægt i containere, vognladninger eller andre store enheder, der ikke indeholder ensartede enheder. 2. Landbrugsprodukter i det første stadie af distributionen og fisk er undtaget fra kravet om lotmærkning. Begrebet landbrugsprodukter omfatter korn, frugt, grønt, mælk, æg, kød og fisk. De stadier i distributionskæderne, som er undtaget fra kravet om lotmærkning, er beskrevet udtømmende i mærkningsbekendtgørelsens 6, hvor det bestemmes, at lotmærkningskravet ikke finder anvendelse på landbrugsprodukter, der fra bedriftens område sælges eller leveres til oplagrings-, påfyldnings-, eller emballeringssteder, transporteres til producent eller organisationer eller afhentes med henblik på at indgå i en tilberednings- eller forarbejdningsproces Denne undtagelsesbestemmelse om kravet fra lotmærkning gælder kun første gang varen distribueres. 3. Ikke-færdigpakkede fødevarer, som sælges i detailforretninger, er undtaget fra kravet om lotmærkning. Ikke-færdigpakkede fødevarer er fødevarer, som ikke omfattes af begrebet færdigpakkede fødevarer sådan som det defineres i mærkningsbekendtgørelsens 9. De

6 varer, som omfattes af denne undtagelse, vil typisk være fødevarer, der sælges uemballerede, eller fødevarer, der i detailforretningen pakkes på anmodning fra køberen eller i umiddelbar tilknytning til salget. Denne undtagelsesbestemmelse finder kun anvendelse på ikke-færdigpakkede fødevarer, der sælges i detailforretningen, og engrospakninger undtages derfor ikke fra lotmærkning. 4. Fødevarer i emballager og beholdere, hvis største overflade er mindre end 10 cm 2, skal ikke lotmærkes. 5. Fødevarer, som er mærket med dato for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato, skal ikke lotmærkes, såfremt datoen er anført ukodet og mindst omfatter dag og måned i nævnte rækkefølge. Men pakkedato eller andre datoer kan ikke benyttes. Når holdbarhedsmærkning benyttes som lotmærkning, skal producenten være opmærksom på hvor stort et parti, der afgrænses, f.eks. hvis der skal ske tilbagetrækning af en vare. 6. Konsumis i individuelle portioner er undtaget fra kravet om lotmærkning, såfremt oplysningen gives på yderemballagen/gruppeemballagen. D.v.s. ved en papkasse med 100 ispinde, skal den enkelte ispind ikke være mærket, men papkassen skal lotmærkes. Undtagelsen omfatter ispinde, isvafler og lignende portioner beregnet til en enkelt person. Større pakninger, som f.eks. én-liters pakninger, er ikke omfattet af undtagelsen, og skal lotmærkes. De ansvarlige for afgrænsning af et fødevareparti samt lotmærkning Den ansvarlige for afgrænsningen og mærkningen af et fødevareparti varierer alt efter situationens karakter. Den personkreds, som kan eller skal foretage afgrænsningen og mærkningen, består af producenten af fødevaren, pakkevirksomheden, eller den forhandler inden for De Europæiske Fællesskaber, som først sælger produktet. Da definitionen på et fødevareparti er åben, kan afgrænsningen foretages bredt eller snævert, alt efter i hvor høj grad man ønsker at sikre produktetsidentitet, og alt efter hvor stor en risiko man ønsker at påtage sig. Krav til lotmærkningen Formålet med lotmærkningen er, som nævnt, at kunne identificere fejlbehæftede fødevarepartier således, at de pågældende varer kan trækkes tilbage fra markedet. For at opfylde dette formål skal lotmærkningens oplysninger være lette at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Klart synlig Meningen er, at lotmærkningen skal være klart synlig og skal derfor være påført yderemballagen, således at man ikke er nødt til at bryde pakningen for at finde frem til oplysningerne. Hvis varerne i pakningen skal afsættes enkeltvis, skal disse tillige være mærket, men hvis lotmærkningen på selve varerne er synlig igennem yderemballagen, behøver man ikke lotmærkning på yderemballagen. Let læselig Lotoplysningerne skal være tydelige og let læselige, men det er frivilligt, om der anvendes tal, bogstaver, tegnsætningssymboler eller andre symboler. Ønskes lotmærkningen f.eks. foretaget ved kantskæring, skal de anvendte tal, bogstaver eller symboler umiddelbart kunne læses. Såfremt skæringen ikke angiver umiddelbart læselige symboler, men blot består af en skæring, som kun kan tydes ved hjælp af en dekoder, kan kantskæring ikke benyttes som lotmærkning. Bogstavet L Oplysning om lotmærkning skal indledes med bogstavet L. Dette krav bortfalder dog, hvis lotmærkningen klart adskiller sig fra de øvrige mærkningsoplysninger. Er lotmærkningen placeret på et andet sted på pakningen end de andre mærkningsoplysninger, eller anvendes der ved lotmærk-

7 ningen en anden typografi eller farve end de andre mærkningsoplysninger, er det ikke nødvendigt at indlede koden med bogstavet L. Placering af lotmærkningen Mærkningsoplysningerne skal anbringes på emballagen. For færdigpakkede fødevarer gælder det, at oplysningerne skal stå på færdigpakningen eller på en vedhæftet etiket. For ikke-færdigpakkede fødevarer er det muligt at angive lotmærkningsoplysningerne i de ledsagende handelsdokumenter, hvis det ikke er muligt at anbringe lotmærkningen på emballagen. Eksempler på lotmærkning - Mindst holdbar til dag/md (holdbarhedsdato). - Sidste anvendelsesdato dag/md (holdbarhedsdato), (men der kan ikke benyttes andre datoer end disse to). - L (tappedato/produktionsdato). - L 320b2 (f.eks. produktionsbatch). - L/ A/ B/ C/ D/ mindst holdbar til og med: / feb. /maj / aug. / nov / 91 / 92 / 93 (der sættes f.eks. et hak ved B, aug. og 92). Afsnit III Mærkning af færdigpakkede fødevarer Kapitel 3 Bestemmelser for færdigpakkede fødevarer 9. Ved færdigpakkede fødevarer forstås fødevarer, som før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i en indpakning, der er bestemt til først at brydes af forbrugerne eller storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener. Stk. 2. Stk. 1 gælder uanset, om indpakningen omslutter varen helt eller delvist, forudsat at indholdet ikke kan ændres, uden at indpakningen åbnes eller ændres. Salg 9. Jf. fødevarelovens 4, forstås ved salg også udbud til salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre, herunder udbringning til en forbruger af bestilte fødevarer. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der gives en modydelse. Reglerne om mærkning af færdigpakkede fødevarer gælder således ikke kun ved det traditionelle salg fra detailforretning til forbrugeren, men skal anvendes ved alle former for overgivelse. Salg via Internet Forbrugeren skal have adgang til de samme oplysninger ved et køb over internettet som ved et køb i en butik. Omvendt er der ikke ekstra krav som følge af salg over internettet, og f.eks. skal oplysningerne jf. mærkningsbekendtgørelsens 10 være på færdigpakningen, men ikke oplyses på nettet. Salg fra automat Ved salg fra automat gælder de samme mærkningsregler som ved salg fra anden selvbetjeningsdisk. D.v.s. mærkningsoplysningerne skal fremgå af pakningen. Der er dog

8 dispenseret fra reglen om, at alle oplysninger skal fremgå af pakningen for så vidt angår smørrebrød, der sælges inden for 24 timer efter pakning. Oplysning om varebetegnelse, sammensætning (herunder tilsætningsstoffer) m.v. kan ske på anden vis, f.eks. ved opslag på automaten. Holdbarhedsmærkning og identifikationsmærkning skal ske på pakningen. Salg over disk Ved udtrykket som før og uden direkte sammenhæng med salg omfattes ud over den direkte salgssituation, tilfælde hvor der i løbet af dagen indpakkes fødevarer med henblik på salg. F.eks. kan en detailforretning pakke en vis mængde fødevarer forud for meget travle tider på dagen. Hvor langt et tidsrum før det aktuelle salg, der kan være tale om, må vurderes konkret, men tidsrummet kan ikke trækkes ud over en normal arbejdsdag. Det er endvidere en forudsætning, at der er tale om salg over disk, dvs. at butikspersonalet foretager en egentlig ekspedition; selvbetjeningssalg fra en køledisk er ikke omfattet. Det vil sige, at en vare, der først færdigpakkes i forbindelse med salget, ikke skal være mærket med ingredienser, varebetegnelse, nettoindhold m.v.. Ud over detailforretninger omfattet af Bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer omfatter detailforretninger også mobile fødevarevirksomheder, fødevareautomater, telte, boder, kiosker, vogne og lignende, hvorfra der sælges fødevarer. Endvidere er restauranter, grillbarer, konditorier, institutionskøkkener, kantiner og diner transportable-virksomhed omfattet. En pizza i en pakke med låg er som udgangspunkt en færdigpakning, men her vil det afgørende være om pizzaen pakkes i forbindelse med salget. Pizzaen, der udleveres i restauranten er således ikke omfattet, medens pizzaen, der ligger i en frysedisk er omfattet af mærkningskravene. Indesluttet i en indpakning En fødevare anses for at være indesluttet i en indpakning, når den er anbragt i en lukket, men ikke nødvendigvis forseglet, beholder. Fødevarer, i eksempelvis dåser, papæsker eller poser, eller fødevarer, som omsluttes af film, vil anses for at være indesluttet i indpakningen, såfremt der ikke er fri adgang til indpakningens indhold, uden at indpakningen åbnes eller ændres. Indpakningen behøver ikke at omslutte fødevaren helt. Det afgørende kriterium for, om en fødevare kan anses for at være indesluttet i indpakningen, er, at fødevaren kun kan benyttes som tiltænkt, hvis indpakningen åbnes eller ændres. Fødevarer emballeres på mange forskellige måder, og vurderingen af, hvorvidt en fødevare kan anses for indesluttet i indpakningen, beror på en konkret vurdering. Ved f.eks. et brød i en pose, er det afgørende, om posen er lukket til. Fødevarer emballeres på mange forskellige måder, og vurderingen af, hvorvidt en fødevare kan anses for indesluttet i indpakningen, beror på en konkret vurdering. Ved f.eks. et brød i en pose er det afgørende, om posen er lukket til. For frugt og grønsager gælder det specielle, at frugt og grønt, der er pakket individuelt, ikke anses for færdigpakninger, selvom det f.eks. sker i en tætsluttende plastikfilm. Det kan f.eks. være en enkelt agurk pakket i plastik. Dette gælder kun frugt og grønt. Andre filmede fødevarer, som f.eks. brød og kød, er færdigpakninger. Vedrørende at færdigpakninger kun omfatter pakninger bestemt til at brydes af forbrugerne, se nedenfor under 12, Hvornår skal varen være færdigpakket.

9 Færdigpakkede fødevarer skal mærkes med følgende oplysninger: 1) producentens navn m.v. og oprindelsessted, jf. kapitel 4, 2) varebetegnelse, jf. kapitel 5, 3) angivelse af ingredienser, jf. kapitel 6, 4) mængdeangivelse af ingredienser, jf. kapitel 7, 5) alkoholindhold, jf. kapitel 8, 6) nettoindhold, jf. kapitel 9, 7) holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter, jf. kapitel 10, 8) evt. supplerende bestemmelser for dybfrosne fødevarer, jf. kapitel 11, 9) evt. supplerende bestemmelser for kød og kødvarer, jf. kapitel 12, 10) evt. supplerende bestemmelser for fisk og fiskevarer, jf. kapitel 13 og 11) coffeinindhold, jf. kapitel 14. Stk. 2. Det er tilstrækkeligt at anføre oplysning om varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhed for 1) færdigpakkede fødevarer, hvis største overflade er mindre end 10 cm 2, og 2) glasflasker beregnet til genbrug, som har en uudslettelig mærkning og derfor hverken er forsynet med etiket, halsetiket eller krave. Stk. 3. Ud over mærkningsreglerne i dette afsnit er der fastsat supplerende og erstattende regler i andre afsnit i denne bekendtgørelse, og der kan være fastsat supplerende eller erstattende regler i anden lovgivning. 10 opremser de mærkningselementer, der kræves på færdigpakkede fødevarer. Ved det enkelte mærkningselement er der en henvisning til den relevante paragraf i mærkningsbekendtgørelsen, hvor substansen i de enkelte mærkningselementer fremgår. Der henvises derfor til gennemgangen af de enkelte paragraffer. F.eks. varebetegnelse, jf. kapitel 5 gennemgås under kapitel 5, 15 til 16. Særregler for færdigpakkede fødevarer i små pakninger og i glasflaske til genbrug For meget små pakninger kan det være praktisk umuligt at mærke med samtlige de foreskrevne oplysninger. Der er derfor en særregel om, at pakker, hvis største flade er under 10 cm 2, kun skal mærkes med oplysning om varebetegnelse, nettoindhold og mindste holdbarhed. Oplysning om varebetegnelse, nettoindhold og mindste holdbarhed er ligeledes tilstrækkelig mærkning på glasflasker beregnet til genbrug, som har en uudslettelig mærkning og derfor hverken er forsynet med etiket, halsetiket eller krave. Supplerende krav Som det fremgår af 10, stk.3, er der fastsat supplerende og erstattende lovgivning i bekendtgørelsens øvrige afsnit og i anden lovgivning. Mærkningskrav i anden lovgivning findes eksempelvis i kapitel 4 om markedsføring og mærkning af fødevarer i fødevareloven og eventuelt i produktspecifikke bekendtgørelser og EU-forordninger (varestandarder og handelsnormer). Disse regler behandles ikke direkte i denne vejledning. For nærmere oplysninger se denne vejlednings bilag 4 om varestandarder og handelsnormer samt denne vejlednings kapitel om søgning efter yderligere informationer Ud over bestemmelserne i 3 skal mærkning i henhold til dette afsnit

10 være anført på et iøjnefaldende sted. Stk. 2. Oplysninger om varebetegnelse, alkoholindhold, nettoindhold og holdbarhedsdato skal være anført i samme synsfelt. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, som er nævnt i 10, stk. 2. Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på et iøjenfaldende sted, og må f.eks. ikke ligge inde i indpakningen. Samme synsfelt Oplysninger om varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhedsdato skal være anført i samme synsfelt. Hvis der er krav om oplysning om alkoholindhold, skal denne oplysning ligeledes være i synsfeltet. Det er dog tilladt, at selve datoen i holdbarhedsangivelsen ikke er i synsfeltet, når blot der i synsfeltet er en henvisning til, hvor på pakningen datoen findes. Hvis der er krav om, at varebetegnelsen suppleres med oplysninger, skal disse oplysninger også indgå i synsfeltet. Se neden for under 16. Dette er f.eks. tilfældet med dybfrosne fødevarer, hvor varebetegnelsen suppleres med oplysningen»dybfrossen«. Formålet med, at disse oplysninger skal findes i samme synsfelt, er, at de skal kunne ses samtidig under normale købeforhold. Som samme synsfelt accepteres to sammenstødende flader. Hvis pakningen er rund accepteres det, at oplysningerne kan ses ved en mindre drejning Mærkningsoplysningerne på færdigpakkede fødevarer skal være anbragt på færdigpakningen eller på en vedhæftet etiket. Stk. 2. Det er dog tilstrækkeligt at anføre mærkningsoplysningerne i de relevante handelsdokumenter, når 1) en færdigpakket fødevare bringes i handlen i et tidligere led end detailleddet, og salget ikke sker til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener, eller 2) en færdigpakket fødevare er bestemt til levering til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener, hvor den skal tilberedes, bearbejdes, deles eller snittes. Stk. 3. Hvis mærkningsoplysningerne angives som nævnt i stk. 2, skal 1) handelsdokumenterne enten ledsage de pågældende fødevarer eller være fremsendt før leveringen eller samtidig med denne og 2) oplysningerne om producentnavn, varebetegnelse, holdbarhedsdato og evt. opbevaringsforskrift anføres på den yderste emballage, i hvilken fødevarerne præsenteres ved markedsføring. Placering af mærkningen Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på emballagen, men det er op til producenten, om det skal ske ved prægning af emballagen, eller f.eks. ved at vedhæfte en etiket. Hvornår skal varen være færdigpakket Det er detailhandlens ansvar, at fødevaren er korrekt mærket. En forudsætning for korrekt mærkning er imidlertid, at de foregående led har videregivet oplysningerne. Der påligger således hvert enkelt led en forpligtigelse til at videregive de tilstrækkelige og korrekte oplysninger. Varen skal være mærket, når den udbydes til salg til den endelige forbruger. I tidligere led er det tilstrækkeligt, at de korrekte mærkningsoplysninger fremgår af handelsdokumenterne. Levering til

11 cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lignende betragtes i denne forbindelse som om, at salget er sket til en almindelig forbruger i en detailhandel. Hvis restauranten m.v. skal tilberede, bearbejde, dele eller snitte fødevaren, kan oplysningerne dog fremgå af handelsdokumenterne. D.v.s. der kan ikke stilles krav om, at færdigpakkede fødevarer på et engroslager er mærket jf. mærkningsbekendtgørelsens 10, men engroslageret er forpligtiget til at have en procedure, der sikrer, at de relevante oplysninger følger den færdigpakkede fødevarer. Hvis mærkningsoplysningerne gives i handelsdokumenterne i stedet for mærkning af fødevaren, skal oplysning om fabrikantnavn, varebetegnelse, holdbarhedsdato og evt. opbevaringsforskrift dog anføres på den yderste emballage, i hvilket fødevarerne præsenteres ved markedsføring. Se også afsnit om placering af mærkningen på dybfrosne fødevarer. Vælger forhandleren denne minimalmærkning af varer, som fremstår som færdigpakkede fødevarer, skal modtageren gøres opmærksom på, at varerne ikke er korrekt mærkede til detailsalg. Modtageren skal have oplysning om, at hver enkelt færdigpakning skal mærkes ud fra de oplysninger, som fremgår af den yderste emballage og af handelsdokumenterne. Dette betyder endvidere, at modtageren ikke selv skal fremskaffe de nødvendige mærkningsoplysninger, idet det er de tidligere leds ansvar, at oplysningerne er korrekte og alle foreligger ved salget. Det er detailforhandlerens ansvar, at oplysningerne er påført færdigpakningen ved detailsalg. I de tilfælde, hvor mærkningsoplysningerne gives i handelsdokumenterne, skal handelsdokumenterne ledsage de pågældende fødevarer eller være fremsendt før leveringen. Kapitel 4 Producentnavn m.v. og oprindelsessted Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om navn eller firmanavn og adresse på én af følgende: 1) producenten, 2) pakkevirksomheden eller 3) en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om navn eller firmanavn og adresse på en af følgende: Producenten, pakkevirksomheden eller en forhandler. Det er frivilligt, hvem af de tre man vil angive, og det er kun forhandleren, der skal være etableret inden for EU. D.v.s. det f.eks. er tilstrækkeligt at oplyse firmanavn og adresse på en amerikansk producent. Adressen skal være tilstrækkelig til, at den giver mulighed for kontakt. Oplysningen må ikke være egnet til at vildlede f.eks. ved at angive en dansk forhandler på en måde, så forbrugeren foranlediges til at tro, at en udenlandsk vare er produceret i Danmark. For producenter, pakkevirksomheder eller forhandlere godtages endvidere en aktiv internetadresse, hvor navn eller firmanavn og adresse fremgår. Ved udførsel eller eksport kan modtagerlandet dog kræve navn og adresse oplyst. Det afgørende er, at oplysningen giver mulighed for kontakt tilbage til de, der har kendskab og ansvar for varen.

12 Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om fødevarernes oprindelsessted, hvis en udeladelse af oplysning herom vil kunne vildlede forbrugeren. Der er kun nogle få tilfælde, hvor der er et specifikt lovkrav om oprindelsesmærkning. Disse tilfælde gennemgås nedenfor. Bortset fra disse tilfælde skal fødevarer kun mærkes med oplysning om oprindelsessted, hvis en udeladelse af oplysningen vil kunne vildlede forbrugeren I hvilke tilfælde der skal mærkes med oprindelse for at undgå vildledning af forbrugeren, gennemgås i vejledning om forbudet mod vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer. Fødevarer, hvor der er specielle krav om oplysning om oprindelse EU s regler for obligatorisk mærkning af oksekød omfatter bl.a. dyrets fødested, opvoksningssted og slagtested. For fersk fjerkrækød fra tredjelande omfattet af Rådets forordning nr. 1906/90 om handelsnormerne for fjerkrækød, er der krav om oprindelsesmærkning af færdigpakninger bestemt til den endelige forbruger. Der er krav om oprindelsesmærkning ved en række produktgrupper inden for frugt og grønt, se bilag 2 om mærkning af frugt og grønt. For spisekartofler er der endvidere nationale regler, der kræver oprindelsesmærkning, se bekendtgørelse om kartofler. Ved salg af frisk fisk og visse fiskevarer kræves oplysninger om geografiske fangstområder eller opdrætssted, se kap. om mærkning af fisk og fiskevarer. For så vidt angår honning skal det på etiketten angives, hvor honningen er høstet. Ved blandinger af honning skal det angives, om det er en blanding af honning høstet inden for eller uden for EF eller begge dele. Ved indførsel af jordnødder m.m. med oprindelse i, eller afsendt fra, Kina skal emballagen påføres en kode, der svarer til koden på resultatet af de officielle prøver og analyser for indhold af aflatoksin, hvilket medfører en indirekte oprindelsesmærkning, jf. 16 i Bekendtgørelse nr. 114 af 21. februar 2003 om indførsel af fødevarer m.v. fra visse lande med særlige restriktioner. For levende toskallede bløddyr, er der krav om mærkning med afsendelsesland. Beskyttede geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser I henhold til Rådets forordning (EØF) 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, kan visse geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser beskyttes, således at de alene må anvendes på fødevarer, som er produceret i et afgrænset område og i henhold til nøje specifikationer. Oprindelsesbetegnelser kan anvendes på produkter, der har særlige karakteristika, der hovedsageligt er knyttet til det geografiske område, som har lagt navn til produktet forudsat alle led i produktionen og forarbejdningen er sket i det afgrænsede geografiske område. En traditionel betegnelse kan dog også anses for at være en oprindelsesbetegnelse, hvis produktet stammer fra et bestemt geografisk område, uden at der i navnet henvises direkte dertil. Geografiske betegnelser er ligeledes knyttet til et afgrænset område. Det kræves dog ikke for opnåelse af en geografisk betegnelse, at råvaren skal stamme fra området samt at forarbejdningen skal være foretaget i området. En af delene er tilstrækkeligt. Produktet skal nyde et særligt omdømme i det geografiske område. Fødevarer med beskyttede betegnelser kan markedsføres under særligt EU-logo, "BOB" for beskyttet oprindelsesbetegnelse og "BGB" for beskyttet geografisk betegnelse. Betegnelserne er beskyttet mod anvendelse på produkter, som ikke overholder de specifikationer, som ligger til grund for beskyttelsen. Dette gælder også, selv om markedsføringen skulle ske under udtryk som type, art, måde eller lignende.

13 Kapitel 5 Varebetegnelse Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om varebetegnelse. Stk. 2. Ved varebetegnelse forstås den betegnelse, som i EF-retsakter er fastsat for fødevaren. I mangel af EF-bestemmelser er en fødevares varebetegnelse den betegnelse, der er fastsat i lovgivningen. Fastsætter lovgivningen ikke en betegnelse, benyttes den betegnelse, som sædvanligvis anvendes for fødevaren i den medlemsstat, hvor fødevaren afsættes (afsætningsstaten). Findes der ikke en almindeligt kendt betegnelse, skal der benyttes en beskrivende betegnelse, som er egnet til at identificere fødevaren. Stk. 3. Det er ligeledes tilladt at anvende den varebetegnelse, hvorunder varen lovligt fremstilles og afsættes i den medlemsstat, hvor fødevaren produceres (producentstaten). Hvis denne betegnelse og de øvrige oplysninger, der skal angives efter dette afsnit, ikke er tilstrækkelig til, at forbrugeren kan gøre sig bekendt med fødevarens egentlige art og skelne det fra andre fødevarer, som den kan forveksles med, skal varebetegnelsen dog suppleres med yderligere beskrivende oplysninger, der anføres i tilknytning til varebetegnelsen. Stk. 4. Producentstatens varebetegnelse kan dog ikke anvendes i afsætningsstaten, hvis den pågældende fødevare med hensyn til sammensætning eller fremstilling adskiller sig så meget fra den fødevare, der er kendt under denne betegnelse i afsætningsstaten, at beskrivende oplysninger i følge stk. 3 ikke sikrer korrekt oplysning af forbrugeren. Stk. 5. Et fabrikationsmærke, varemærke eller fantasinavn kan ikke træde i stedet for varebetegnelsen. Varebetegnelsen skal give forbrugerne en klar opfattelse af, hvilken fødevarer der er tale om. I det omfang der er fastsat en varebetegnelse, skal denne benyttes. Varebetegnelsen kan være fastsat i EU-retsakter, lovgivningen eller ved sædvane i afsætningsstaten eller i mangel heraf, en betegnelse, som er egnet til at identificere fødevaren. D.v.s. der er en rangordning, hvor evt. fastsatte betegnelser skal benyttes. Dernæst hvis der ikke er officielt fastsatte betegnelser, skal et evt. sædvanenavn benyttes og først hvis dette ikke er muligt, kan der benyttes en beskrivende betegnelse. Varestandarder og nationale betegnelser Som eksempel på EU-retsakter kan nævnes varebetegnelserne i handelsnormerne for fjerkræ, f.eks. hvad må man kalde en høne og hvad må man kalde de enkelte udskæringer af hønen. Af nationale betegnelser kan nævnes leverpostej fastsat i bekendtgørelse om kvalitetsmæssige krav m.m. til kødprodukter. I bilag 4 ses en liste over regler, der indeholder varestandarder. Listen er gældende pr. januar 2004 og er taget med som et eksempel - listen vil ikke blive løbende opdateret. De opdaterede regler kan ses via fødevaredirektoratets hjemmeside. I de fleste varestandarder er der bestemmelser om, at de pågældende varebetegnelser er forbeholdt de produkter, som er omfattet af varestandarden, og hvis sammensætning, fremstillingsmåde m.v. er nærmere fastsat i den pågældende varestandard.

14 Når varebetegnelserne er forbeholdt de definerede produkter, betyder det, at kun produkter, der overholder kravene i produkt-/varestandard-regelsættet, må sælges med de forbeholdte varebetegnelser. Eksempelvis kan det nævnes, at der i tilknytning til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 af 2. juli 1987 om beskyttelse af benævnelser for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning, er afgivet en Kommissionsbeslutning af 28. oktober 1988 om udarbejdelse af en fortegnelse over de produkter, der omhandles i forordningens artikel 3, stk. 1, andet afsnit. Der er tale om en udtømmende liste over tilladte varebetegnelser for produkter, hvori der indgår navnet på et mælkeeller mejeriprodukt, som er beskyttet. De beskyttede mælk- eller mejeriproduktbetegnelser er pr. oktober 2004: Valle, fløde, smør, kærnemælk, butteroil, kaseiner, vandfrit mælkefedt, ost, yoghurt, kefir og kumis, der i Kommissionens liste er parret med andre betegnelser f.eks. jordnøddesmør. Den udtømmende liste i Kommissionsbeslutning af 28. oktober 1988 sætter således begrænsninger for udvikling/opfindelse af nye varebetegnelser. Et eksempel på en varestandard, hvor der ikke direkte er anført, at det er en beskyttet betegnelse er modermælkserstatning. Det ligger imidlertid i selve begrebet varestandard, at der vil være tale om en vildledning af forbrugerne, hvis betegnelsen benyttes om et produkt, der ikke opfylder varebetegnelsen. Benyttelse af varebetegnelsen i andre medlemsstater Det er ligeledes tilladt at anvende den varebetegnelse, hvorunder varen lovligt fremstilles og afsættes i den medlemsstat indenfor EU eller lande i EØS, hvor fødevaren produceres. I de øvrige medlemslande er der den samme rangordning: Hvis der ikke er officielt fastsatte betegnelser, skal et evt. sædvane navn benyttes og først hvis dette ikke er muligt, kan der benyttes en beskrivende betegnelse. Supplerende oplysninger Hvis denne betegnelse og de øvrige oplysninger, der skal angives, ikke er tilstrækkelige til at forbrugeren kan gøre sig bekendt med fødevarens egentlige art og skelne den fra andre fødevarer, skal varebetegnelsen suppleres med yderligere beskrivende oplysninger, der anføres i tilknytning til varebetegnelsen. Et eksempel kan være Creme Fraiche, hvor forbrugeren i Danmark forventer mindst 18 % fedt. Varebetegnelsen på et importeret produkt med lavere fedtindhold, bør derfor mærkes med det lavere fedtindhold. Vildledning Producentstatens varebetegnelse kan dog ikke anvendes, hvis den pågældende fødevare med hensyn til sammensætning eller fremstilling adskiller sig så meget fra den fødevare, der er kendt under denne betegnelse i afsætningsstaten, at de beskrivende oplysninger ikke sikrer korrekt oplysning af forbrugeren. Vedrørende vildledende varebetegnelser i øvrigt, se venligst Vejledning om forbudet mod vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer. Kommissionens tilkendegivelser Bl.a. i tilfælde af manglende enighed mellem medlemslandene kan EU-kommissionen, som i følgende tilfælde, give udtryk for sin holdning. F.eks. har Kommissionen tilkendegivet som sin holdning, at en medlemsstat kan kræve at kun produkter, der indeholder levende mælkesyrebakterier af bestemte typer, kan sælges under varebetegnelsen yoghurt, hvilket er gældende i Danmark. at kun produkter, der er fremstillet på basis af rogn fra stør, kan sælges under varebetegnelsen kaviar. Ved salg i Danmark er kaviar endvidere indarbejdet som betegnelse for produkter

15 fremstillet af (saltet) stenbiderrogn. For andre produkter skal der benyttes en anden betegnelse, det kan f.eks. være kaviar-erstatning, med tilføjelse om det anvendte udgangsmateriale. Fantasinavne Et fabrikationsnavn, varemærke eller fantasinavn kan ikke træde i stedet for varebetegnelsen. Der er dog sædvane for visse fantasinavne, som gennem længere tid har været anvendt i Danmark. Som eksempel herpå kan nævnes: Vingummi, flødeboller, koteletfisk og forårsruller. Til trods for reglen om, at varer, der sælges i Danmark, skal mærkes på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, accepteres visse udenlandske varebetegnelser. Nogle fødevarer er igennem mange år blevet solgt under udenlandske varebetegnelser, som med tiden er blevet en del af danske sprog på linie med danske varebetegnelser. Som eksempel herpå kan nævnes: Mango chutney, chopsuey og lasagne Varebetegnelsen skal omfatte eller ledsages af en oplysning om fødevarens fysiske tilstand eller den særlige behandling, som fødevaren har været underkastet (f.eks. i pulverform, frysetørret, koncentreret, røget), hvis en udeladelse af særlig oplysning herom vil kunne skabe tvivl hos køberen. I nogle tilfælde er der i lovgivningen et ubetinget krav om, at behandlingsmåden oplyses. Kravet kan være knyttet til selve behandlingsmåden, f.eks. er der supplerende mærkningsregler for fødevarer, som er bestrålede eller dybfrosne. I andre tilfælde er de supplerende mærkningsregler knyttet til selve fødevaren, som f.eks. mælk og mælkeprodukter, se venligst afsnittet om mælk og mælkeprodukter. Hvis der ikke er fastsat særlige regler, er det en konkret vurdering om udeladelse af en oplysning om behandlingsmåde vil kunne skabe tvivl hos køberen. Ved vurderingen lægges vægt på, om det er nødvendigt at oplyse om tilstand og behandling, for at køberen kan vurdere, hvorledes den videre anvendelse af fødevaren skal foregå, eller om oplysningen er nødvendig for at vurdere fødevarens karakter og smag m.v.. Ved denne vurdering kan der endvidere lægges vægt på, om behandlingsmåden er sædvanlig for det pågældende fødevare, eller om det på anden måde fremgår, at fødevaren har været underkastet en speciel behandling. Eksempler på behandlingsmetoder, der skal oplyses: I pulverform, frysetørret, koncentreret, røget, hakket, halve, kogte, skrællede, pillede, bagte, flåede. Det kan derfor ikke generelt kræves, at f.eks. fødevarer, der er optøede med henblik på salg, mærkes med oplysninger som f.eks.»optøet«eller»har været frosset/dybfrosset«. Det må for de enkelte fødevarer vurderes konkret, om køberen vildledes, såfremt oplysningen ikke gives. For så vidt angår kød, vil man derfor normalt kræve, at der gives oplysning om, at kødet har været frosset, f.eks. når kødet sælges under omstændigheder, der giver køberen den opfattelse, at kødet ikke har været frosset, når kødets kvalitet har ændret sig eller når kødet har tabt vand under optøningen. F.eks. kræves supplerende mærkning af optøet rødt kød, hakket kød, fars og rå medister. Fersk fjerkrækød må ikke forhandles optøet, se kommentarer til 60. Der henvises i øvrigt til kravene om opbevaringsforskrifter og brugsanvisning i mærkningsbekendtgørelsens 38, 40 og 42.

16 Nye regler på vej Kapitel 6 Angivelse af ingredienser Rådets direktiv 2003/80/EF af 10. november 2003 om ændring af direktiv 2000/13/EF for så vidt angår angivelse af ingredienser i fødevarer, EF tidende , L 308/15, ændrer på reglerne om ingrediensmærkning. Bl.a. bliver det ikke længere tilladt at undlade opregningen af de komponenter, der indgår i en sammensat ingrediens, der udgør mindre end 25 % af færdigvaren, og der indføres nye regler om allergimærkning. Reglerne vil blive gennemført i Danmark i bekendtgørelsesform ultimo Færdigpakkede fødevarer skal i en ingrediensliste være mærket med oplysning om samtlige ingredienser, som indgår i fødevaren på fremstillingstidspunktet. Stk. 2. Ved ingrediens forstås ethvert stof, herunder tilsætningsstoffer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til fødevarer, som anvendes ved fremstilling eller tilberedning af en fødevare, og som stadig findes i den færdige vare, eventuelt i ændret form. Hvis en ingrediens i en fødevare selv er fremstillet af flere ingredienser, anses disse som ingredienser i den pågældende fødevare. Stk. 3. Som ingredienser betragtes ikke 1) Bestanddele i en ingrediens, som under fremstillingsprocessen midlertidigt adskilles for derefter atter at tilsættes i en mængde, der ikke overstiger den oprindelige. 2) Stoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsningsmiddel eller bærestof for tilsætningsstoffer og aromagivende bestanddele. 3) Tilsætningsstoffer, der udelukkende er til stede, fordi stoffet forefandtes i én eller flere ingredienser, der medgår ved fremstillingen af den pågældende fødevare, og stoffet ikke har nogen teknologisk funktion eller ernæringsmæssig værdi i den færdige fødevare. 4) Tilsætningsstoffer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til fødevarer. 5) Emballagegasser i fødevarer, hvis holdbarheden er forlænget ved brug af disse stoffer. Færdigpakningen skal forsynes med oplysningen»pakket i beskyttende atmosfære«. 6) Farvestoffer anvendt til kontrolmærkning og anden obligatorisk mærkning. Oplysning om ingredienser Færdigpakkede fødevarer skal være forsynet med en ingrediensliste. Ingredienslisten indeholder en opstilling af samtlige ingredienser, som indgår i en fødevare på fremstillingstidspunktet. Fremstillingsstidspunktet omfatter tilsætninger under hele processen, fra påbegyndt forarbejdning til afsluttet indpakning. Ingredienser defineres ovenfor i 17, stk. 2, efterfulgt af hvilke bestanddele og stoffer, der ikke betragtes som ingredienser og dermed ikke behøves at angives i ingredienslisten.

17 Der stilles følgende krav til ingredienslisten: 1) oplysningerne skal indledes med en angivelse, hvori ordet»ingredienser «indgår, 2) de enkelte ingredienser skal angives i rækkefølge efter faldende vægt beregnet som indgående vægt, og 3) ingredienserne skal angives ved deres specifikke betegnelse i overensstemmelse med reglerne i 15 og 16. Stk. 2. I stedet for den specifikke betegnelse, jf. stk. 1, nr. 3, kan én af de i bilag 1 nævnte kategorier anvendes. Stk. 3. Den i bilag 1 nævnte kategori, stivelse, skal suppleres med en oplysning om ingrediensens specifikke vegetabilske oprindelse, hvis ingrediensen kan indeholde gluten. Stk. 4. Tilsat vand og flygtige ingredienser skal anføres i opstillingen efter deres vægt i den færdige vare. Den mængde vand, der er tilsat som ingrediens, bestemmes ved fra den færdige vares samlede nettoindhold at fradrage den samlede mængde af de øvrige anvendte ingredienser. Hvis mængden af tilsat vand ikke overstiger 5 vægtprocent af færdigvaren, kan angivelse af dette vand udelades. Krav til ingredienslisten Opstillingen skal indledes med en angivelse, hvori ordet ingredienser indgår. Der er ikke yderligere krav. Eksempel: Blot»ingredienser«eller»fremstillet af følgende ingredienser«. De enkelte ingredienser skal enten angives ved deres specifikke betegnelse eller ved en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag I. Hvis der f.eks. benyttes kategorien stivelse, og denne kan indeholde gluten, skal den specifikke vegetabilske oprindelse opgives. Eksempel: Hvis stivelsen er lavet af hvede: Stivelse af hvede. De enkelte ingredienser skal angives i rækkefølge efter faldende vægt beregnet som indgående vægt på fremstillingstidspunktet. D.v.s. der skal ikke tages hensyn til evt. svind, når rækkefølgen bestemmes. Dog skal vand og flygtige ingredienser placeres på listen efter deres vægt i den færdige vare, idet der jo typisk vil være et stort svind. Hvor meget vand, der er tilbage i den færdige vare bestemmes ved at tage vægten af den færdige vare og fratrække alle andre tilsatte ingredienser (på fremstillingstidspunktet). Vedr. varer, der opvarmes m.v., se F.eks. en vare blandes af vand g mel g andelever. Det færdige produkt vejer 1500 g (500 g mel g andelever) = 501 g. D.v.s. at der er 501 g vand i det færdige produkt, svarende til 33,4 %. Hvis mængden af tilsat vand ikke overstiger 5 % af færdigvaren, kan angivelsen af dette vand udelades. Hvis vandet overstiger 5 % af færdigvaren, skal vandet indplaceres efter hele den tilsatte mængde vand, inkl. de første 5 %. I eksemplet ovenfor skal vandet indplaceres efter at det udgør 33,4 % af varen: Ingredienser: Vand Mel Andelever

18 Der er ikke et generelt krav om kvantitativ deklaration af de enkelte ingredienser. Det betyder, at der ikke skal angives, hvad den enkelte ingrediens vejer eller udgør i procentdel af varen. De tilfælde, hvor der er krav til mængedeangivelse, fremgår af 28 til 31. I 20 angives en række undtagelser til kravet om, at ingredienser skal angives i rækkefølge efter faldende vægt Færdigpakkede fødevarer, hvori der er anvendt tilsætningsstoffer, skal mærkes med følgende oplysninger i nævnte rækkefølge: 1) Tilsætningsstoffets kategori. a) Ved angivelse af kategori skal de kategorier, som er anført i bilag 2, anvendes. b) Hvis et tilsætningsstof henhører under flere kategorier, angives den kategori, der svarer til stoffets hovedfunktion i fødevaren. c) Hvis et tilsætningsstof ikke opfylder nogen af de kategorier, som er anført i bilag 2, skal det alene angives ved den specifikke betegnelse eller EØF-nummeret, jf. dog 13, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer. 2) Tilsætningsstoffets specifikke betegnelse eller EØF-nummer, jf. Positivlisten. 3) Næringsstoffer kan angives ved næringsstofbetegnelsen i stedet for den betegnelse, som er nævnt i nr. 2, jf. Positivlisten. Alle færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer. I ingredienslisten skal betegnelsen for stoffets kategori anføres sammen med stoffets navn eller E- nummer. Eksempel: Er det f.eks. et konserveringsmiddel, et sødestof, en antioxidant eller et konsistensmiddel m.v.? Stoffets navn eller dets E-nummer skal nævnes sammen med kategorien. Der kan f.eks. stå "Farvestof: Quinolingult" eller "Farvestof: E104". Ethvert tilsætningsstof, der har en teknologisk funktion i den færdige fødevare, skal nævnes i ingredienslisten. Omvendt skal tilsætningsstoffer, der ikke længe har en teknologisk funktion, ikke nævnes. Det er tilsætningsstoffets tiltænkte funktion, der skal oplyses, ikke evt. sidefunktioner. Eksempel: Er der f.eks. nitrit i skinken, som indgår i en skinkesalat, skal det fremgå af ingredienslisten uanset mængde af skinke i den færdige salat, idet nitritten stadig har en konserverende virkning. Hvis det derimod er skinkestykker på toppen af en frossen pizza, skal nitrit ikke angives, idet der ikke længere er en bevarende virkning, uanset der evt. som sidefunktion er en farvende virkning. De tilladte betegnelser for kategorier står i tilsætningsstofbekendtgørelsens bilag 2, og stoffernes navne og E-numre fremgår af Positivlistens afsnit B. Det er altså op til producenten, om der skal stå "Farvestof: E 102" eller "Farvestof: Tartrazin". Hvis en fødevares holdbarhed er forlænget ved brug af en emballagegas, skal færdigpakningen dog alene forsynes med oplysningen "Pakket i beskyttende atmosfære". De fleste tilsætningsstoffer har E-numre. E'et betyder, at der er fælles regler for brugen af stoffet i EU. F.eks. carbondioxid (E 290) eller oxygen (E 948).

19 Ifølge Fødevareloven er det forbudt ved mærkning, reklame eller på anden måde at tilkendegive, at en fødevare ved hjælp af tilsætningsstoffer har opnået en øget eller særlig næringsværdi Bestemmelsen i 18, stk. 1, nr. 2, om angivelse i rækkefølge efter faldende vægt kan fraviges for følgende ingredienser: 1) Ingredienser, som anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen. Disse ingredienser kan angives i listen efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen. 2) Ingredienserne i koncentrerede eller tørrede fødevarer, som skal tilsættes vand. Disse kan angives efter det mængdeforhold, hvori de findes i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som»ingredienser i det rekonstituerede produkt«eller»ingredienser i det forbrugsklare produkt«. 3) Ingredienserne i frugt- eller grønsagsblandinger, hvori ingen frugt eller grønsag vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af oplysningen»i variabelt mængdeforhold«. 4) Ingredienserne i krydderi- og krydderurteblandinger, hvoraf ingen del vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af oplysningen»i variabelt mængdeforhold«. Muligheder for at fravige princippet om, at ingredienserne skal angives i rækkefølge efter faldende vægt på fremstillingstidspunktet 20 angiver de ingredienser, hvor princippet om, at ingredienserne skal angives i rækkefølge efter faldende vægt på fremstillingstidspunktet, kan fraviges: Ingredienser, der anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen. Disse ingredienser kan angives i listen efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen. Som eksempel herpå kan nævnes skummetmælkspulver + vand og frysetørrede krydderier + vand i samme mængdeforhold som i den almindelige handelsvare. Er der tilsat mere vand end svarende til, hvad der var i ingrediensen, før den blev koncentreret, skal det overskydende vand deklareres som ingrediens. Ingredienser i koncentrerede eller tørrede fødevarer, som skal tilsættes vand. Disse kan angives efter det mængdeforhold, hvori de forefindes i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som»ingredienser i det rekonstituerede produkt«eller»ingredienser i det forbrugsklareprodukt«. Som eksempel herpå kan nævnes modermælkserstatninger og læskedrikpulver. Ingredienser i frugt- eller grønsagsblandinger, hvori ingen frugt eller grøntsag vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at denne ingrediensliste ledsages af oplysningen»i variabelt mængdeforhold«. Ingredienser i tørrede krydderi- og krydderurteblandinger, hvoraf ingen del vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at denne ingrediensliste ledsages af oplysningen»i variabelt mængdeforhold«. Muligheder for at fravige kravet om, at ingredienserne skal angives ved deres specifikke betegnelse For visse ingredienser er der i bilag I til mærkningsbekendtgørelsen anført nogle kategoribetegnelser, som kan anvendes i stedet for den specifikke betegnelse. F.eks. kan

20 betegnelsen»krydderi(er)» eller»krydderiblanding«bruges for alle krydderier og ekstrakter heraf under forudsætning af, at disse ikke overskrider 2 % af fødevarens samlede vægt. Ligeledes kan betegnelsen»sukker«bruges for alle kategorier af saccharose uanset oprindelse, dvs. uanset om det f.eks. er rørsukker eller roesukker. Ifølge bekendtgørelsens bilag 1 og 2, kan kategoribetegnelsen»stivelse«bruges for uforarbejdet stivelse og stivelse, der er modificeret ved fysiske processer eller ved hjælp af enzymer. Det samme er tilfældet, hvis der ved processerne er anvendt syre til en simpel hydrolyse, en forklistring. Er der derimod sket en egentlig kemisk ændring, anses produktet som et tilsætningsstof tilhørende kategorien»modificeret stivelse« Der kræves ingen ingrediensangivelse for følgende fødevarer: 1) Frisk frugt og friske grønsager, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde. 2) Vand, hvortil der alene er tilsat carbondioxid, og hvor tilsætningen af carbondioxid fremgår af varebetegnelsen. 3) Eddike fremstillet ved gæring, hvis den udelukkende hidrører fra et enkelt basisprodukt, og der ikke er tilsat nogen anden ingrediens. 4) Ost, smør, fermenteret mælk eller fløde, hvis der ikke er tilsat andre ingredienser end mælkeprodukter, enzymer og kulturer af mikroorganismer, der er nødvendige for fremstillingen, og det salt, som er nødvendigt til fremstilling af anden ost end frisk ost og smelteost. 5) Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol. Denne undtagelse gælder dog ikke for tilsætningsstoffer. 6) Varer, der består af en enkelt ingrediens, hvis varebetegnelsen er identisk med ingrediensbetegnelsen, eller ingrediensens art klart kan udledes af varebetegnelsen. Stk. 2. Der kræves ingen ingrediensangivelse for: 1) Vand, der under fremstillingsprocessen udelukkende benyttes til at rekonstituere en koncentreret eller tørret ingrediens. 2) Vand i en lage, der sædvanligvis ikke fortæres. I 21 opregnes de fødevarer, hvor der ikke kræves ingrediensliste Der kræves ingen ingrediensangivelse for fødevarer, der både fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning, hvis 1) forretningen mod forlangende oplyser hvilke ingredienser, der er anvendt i fødevaren, 2) færdigpakningen for fødevarer, hvor der er anvendt tilsætningsstoffer, forsynes med oplysningen»tilsætningsstoffer anvendt«, og 3)forretningen mod forlangende udleverer en fortegnelse over de tilsætningsstoffer, der er anvendt i fødevaren. Vedr. 22 om varer der fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme butik Hvis varen fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme butik, kan den skriftlige ingrediensliste undlades, mod at forretningen mod forlangende oplyser hvilke ingredienser, der er anvendt i varen.

21 Når forretningen oplyser om ingredienser i varen, kan det ske mundtligt, og ingredienserne behøver ikke at blive angivet efter faldende vægt. Der behøves ikke at oplyses om mængdeforhold, der umiddelbart kan konstateres visuelt, og andre angivelser af ingredienser kan gives som ca. angivelser på basis af skøn. Oplysningsforpligtigelsen gælder, når varen er fremstillet i butikken, men omfatter alle dele der naturligt indgår i det fremstillede, uanset om dele af det færdige produkt er indkøbt. F.eks. frikadeller med kartoffelsalat, grøn salat med dressing samt bolle præsenteret som en samlet ret. Der skal angives ingredienser for alle dele, frikadeller, bolle m.v., uanset om frikadellerne og bollen er indkøbt færdige. Forretningen kan selv vælge, om ingredienser angives samlet eller for den enkelte del, blot det tydeligt tilkendegives overfor kunden. Varen skal være mærket med tilsætningsstoffer anvendt, hvis det er tilfældet. Den fortegnelse over tilsætningsstoffer, der mod forlangende skal udleveres jf. 22, nr. 3, behøver ikke at være fortrykt, forudsat den umiddelbart kan fremskaffes. Den kan f.eks. være lagret på en computer, hvor personalet umiddelbart har adgang. De oplysninger, der skal gives om tilsætningsstofferne, følger i øvrigt reglerne for færdigpakkede fødevarer. Mærkning af skolemad Det kan være hensigtsmæssigt, at mærkningsoplysningerne fremgår af de bestillingssedler, som forældrene kan benytte ved bestilling af skolemad. Hvis mærkningsoplysningerne, jf. mærkningsbekendtgørelsens 10, fremgår af bestillingssedlerne eller en medfølgende menu, behøver oplysningerne ikke tillige at fremgå af emballagen. Dog gælder det, at der i alle tilfælde skal være holdbarhedsangivelser på emballagen, således at det direkte fremgår, hvor længe den er holdbar og om dette kræver bestemte opbevaringsforhold, f.eks. køleskab. Endvidere skal det altid være muligt at spore en madpakke tilbage til en bestemt dagsproduktion. Ovenstående tager snævert sigte på skolemad til børn, der bestilles af forældre, og hvor forældrene aldrig får selve skolemaden at se, således at menuen eller bestillingssedlen er det eneste sted, hvor forældrene kan få de obligatoriske oplysninger. Undtagelsen gælder ikke for andre typer af institutioner, dog jf. nedenstående om mad, der udbringes til pensionister. Det er producentens ansvar at mærke den enkelte madpakke således, at modtageren kan identificeres ved f.eks. at skrive barnets navn på pakken eller vedhæfte bestillingssedlen. Mad der udbringes til pensionister I tilfælde af at pensionister får bragt mad fra et storkøkken, der leverer under kommunens pensionistordning, kan det være praktisk, at pensionisten, f.eks. sammen med en kostvejleder, kan lægge en kostplan. Hvis mærkningsoplysningerne, jf. mærkningsbekendtgørelsens 10, fremgår af bestillingssedlerne eller en medfølgende menu, behøver oplysningerne ikke tillige at fremgå af emballagen. Dog gælder det, at der i alle tilfælde skal være holdbarhedsangivelser på emballagen, således at det direkte fremgår, hvor længe den er holdbar og om dette kræver bestemte opbevaringsforhold, f.eks. køleskab. Det skal altid være muligt at spore et måltid tilbage til en bestemt dagsproduktion. Den enkelte portion skal endvidere være mærket således, at pensionisten entydigt kan henfører den til de relevante oplysninger på menubeskrivelse eller bestillingsseddel. Undtagelsen gælder ikke for andre typer madordninger eller andre typer institutioner, dog jf. ovenstående om skolemadsordninger En sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten ved sin

22 betegnelse, hvis denne er fastsat ved lov eller ved sædvane, og placeres i ingredienslisten efter sin samlede vægt i produktet forudsat, at angivelsen umiddelbart efterfølges af en opregning af de ingredienser, der indgår i den sammensatte ingrediens. Stk. 2. Den i stk. 1 omtalte opregning af indgående ingredienser kan dog udelades, når den sammensatte ingrediens udgør mindre end 25 procent af færdigvaren. Denne undtagelse gælder dog ikke for tilsætningsstoffer. Stk. 3. Den i stk. 1 omtalte opregning af indgående ingredienser kan dog udelades, når den sammensatte ingrediens er en fødevare, for hvilken der ikke kræves en ingrediensangivelse. Angivelse af sammensatte ingredienser Hvis en ingrediens i en fødevare selv er fremstillet af flere komponenter, anses disse som ingredienser i den pågældende fødevare og anføres i ingredienslisten efter de sædvanlige principper om placering efter faldende vægt ved fremstillingstidspunktet. Hvis der er fastsat en betegnelse ved lov eller sædvane for de sammensatte ingredienser - f.eks. margarine - kan den sammensatte ingrediens dog anføres i ingredienslisten ved denne betegnelse og indplaceres efter sin samlede vægt i produktet. Betegnelsen skal dog i så tilfælde umiddelbart efterfølges af en opregning af de komponenter, der indgår i den sammensatte ingrediens. Mulighed for at undlade opregning af komponenter, der indgår i den sammensatte ingrediens Opregningen af de komponenter, der indgår i en sammensat ingrediens, kan undlades Når den sammensatte ingrediens udgør mindre end 25 % af færdigvaren. Når den sammensatte ingrediens er en fødevare, for hvilket der ikke kræves en ingrediensangivelse. I begge tilfælde skal anvendte tilsætningsstoffer i den sammensatte ingrediens anføres, jf. dog den nedenfor omtalte mulighed for særlig placering. Hvis der er tale om fødevarer, der er en sammenpakning af flere fødevarer af typen»sampak«, f.eks.»dyrlægens natmad bestående af leverpostej med saltkød«, kan opregningen af de komponenter, der indgår i de forskellige pålægstyper, ikke undlades. Hver pålægstype/del betragtes som en selvstændigt fødevare og skal deklareres som sådant, selv om komponenterne er mindre end 25 %, f.eks. peberrodssalaten på oksebryst i skiver. Deklaration af tilsætningsstoffer i fødevarer, der består af sammensatte ingredienser Reglerne om mærkning af tilsætningsstoffer kan medføre uoverskuelige deklarationer, for så vidt angår sammensatte fødevarer, som f.eks. en del færdige middagsretter og kager med creme og overtræk. Følges de sædvanlige regler her, vil man nemlig kunne risikere, at det samme tilsætningsstof nævnes flere gange og så spredt i ingredienslisten, at det kan være vanskeligt for forbrugerne at danne sig et samlet overblik over, hvilke tilsætningsstoffer der er anvendt i fødevaren. Hvis en fødevare består af sammensatte ingredienser, kan der foretages en samlet deklaration af alle anvendte tilsætningsstoffer sidst i ingredienslisten efter ordet»tilsat« Færdigpakkede fødevarer, der er tilsat et tilsætningsstof i form af et næringsstof, skal mærkes med oplysning om det samlede indhold af det pågældende næringsstof efter tilsætningen. Denne oplysning skal gives adskilt fra og som supplement til ingredienslisten, f.eks. i en næringsdeklaration.

23 Stk. 2. Stk. 1, 2. punktum, gælder dog ikke for kosttilskud. Det kan f.eks. være rugmel, der er tilsat calcium og jern, eller margarine, der er tilsat vitamin A. Der skal så opgives den totale mængde af calcium og jern i rugmelet. Kosttilskud er undtaget fra denne regel - men er til gengæld underkastet en række andre mærkningskrav, herunder skal f.eks. mængden af de anførte næringsstoffer angives i forhold til den anbefalede daglige dosis For færdigpakkede fødevarer, der indeholder ét eller flere sødestoffer, skal varebetegnelsen være ledsaget af angivelsen:»indeholder sødestof(fer)«. Stk. 2. For fødevarer, der både er tilsat sukker og indeholder ét eller flere sødestoffer, skal varebetegnelsen være ledsaget af angivelsen:»indeholder sukker og sødestof(fer)«. Stk. 3. Fødevarer, der indeholder aspartam, skal mærkes med angivelsen:»indeholder en phenylalaninkilde«. Stk. 4. Fødevarer, der indeholder over 10 pct. polyoler, skal mærkes med angivelsen:»overdreven brug kan virke afførende«. Alle færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer. Hvis der er anvendt aspartam, skal dette således fremgå af produktets ingrediensliste. Enten som "sødestof (aspartam)" eller som "sødestof (E 951)". Herudover skal der i tilknytning til produktets varebetegnelse stå "indeholder sukker (hvis dette er tilfældet) og sødestof". Produkterne skal endvidere mærkes med "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri, og der skal advares om den afførende virkning ved indhold af over 10 % polyoler Konfektureprodukter, der indeholder fra 5 pct. til 8 pct. ammoniumchlorid, skal være forsynet med oplysningen»voksenlakrids - ikke børnelakrids«eller»voksenbolche - ikke børnebolche«. Det er en advarselsmærkning, der er indført nationalt Færdigpakkede fødevarer, hvori der er anvendt én eller flere aromaer, skal mærkes med oplysning herom i ingredienslisten ved angivelsen»aroma(er)«eller ved en mere specifik definition eller en beskrivelse af aromaen, jf. 82 og bekendtgørelse om aromaer m.m., der må anvendes til levnedsmidler. Stk. 2. Uanset stk. 1, angives quinin og/eller coffein, der anvendes som aroma ved fremstilling eller tilberedning af et levnedsmiddel, ved deres specifikke navn i ingredienslisten umiddelbart efter betegnelsen»aroma «. Se venligst under 82.

24 Kapitel 7 Mængdeangivelse af ingredienser Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser 1) indgår i varebetegnelsen eller sædvanligvis af forbrugeren forbindes med varebetegnelsen, 2) fremhæves i mærkningen ved ord, billeder eller anden grafisk fremstilling eller 3) er væsentlig for at karakterisere en fødevare og adskille den fra varer, som den ellers kan forveksles med på grund af sin varebetegnelse eller sit udseende. Stk. 2. Mængden angives ved den procentdel, ingrediensen eller ingredienserne udgjorde på fremstillingstidspunktet. Denne angivelse anføres enten i varebetegnelsen, i umiddelbar nærhed af denne eller i forbindelse med den pågældende ingrediens finder ikke anvendelse, hvis der er tale om en ingrediens eller kategori af ingredienser, 1) hvis mængde i forvejen skal angives i medfør af fællesskabsbestemmelser, 2) hvis bestemte mængde er fastlagt i specifikke fællesskabsbestemmelser, uden at mængden skal angives i mærkningen, 3) hvis drænede nettovægt er angivet i overensstemmelse med 33, 4) der anvendes i små mængder til aromatisering, 5) i frugt- og grønsagsblandinger, hvor ingen frugt eller grønsag vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel, 6) i krydderi- og krydderurteblandinger, hvor ingen del vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel, eller 7) som, selv om den figurerer i varebetegnelsen, ikke vil være afgørende for forbrugerens valg, fordi variationen i mængde ikke er så væsentlig, at den kendetegner fødevaren, eller adskiller den fra lignende fødevarer , stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis angivelsen»indeholder sødestof(fer) «eller»i ndeholder sukker og sødestof(fer) «ledsager varebetegnelsen for en fødevare, jf. 25. Stk , stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse på angivelser om tilsætning af vitaminer og mineraler, når disse stoffer angives i forbindelse med en næringsdeklaration. 31. Som undtagelse fra princippet i 28, stk. 2, første punktum, gælder bestemmelserne i stk. 2 til 6. Stk. 2. For fødevarer, der har undergået væsketab efter varmebehandling eller lignende behandling, skal der angives den mængde (de mængder), som indgår i fødevaren på fremstillingstidspunktet, beregnet i forhold til den færdige vare. Mængden angives i procent. Stk. 3. Hvis mængden af den angivne ingrediens eller den samlede mængde af alle angivne ingredienser i fødevaren, angivet efter stk. 2, overstiger 100

25 pct., skal procentangivelsen dog erstattes med en vægtangivelse for ingrediensen. Der angives hvilken mængde (hvilke mængder), der er anvendt ved tilberedningen af 100 g af færdigvaren. Stk. 4. Mængden af flygtige ingredienser angives efter deres vægt i færdigvaren. Stk. 5. Mængden af ingredienser, som anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen, kan angives efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen. Stk. 6. Ingredienserne i koncentrerede eller tørrede fødevarer, som skal tilsættes vand, kan angives efter deres mængde i det rekonstituerede produkt. I visse handelsnormer eller varestandarder for konkrete produkter er der fastsat krav om procentvis mærkning eller anden mængde angivelse i relation til eksempelvis produkternes a) fedtindhold. For kød smørebare fedtstoffer visse oste, jf. mælkeproduktbekendtgørelsen ikke-syrnede og syrnede konsummælksprodukter, jf. mælkeproduktbekendtgørelsen. b) tørstofindhold. For kaffe- og cikorieekstrakter, jf. kaffebekendtgørelsen kakao- og chokoladevarer, jf. chokoladebekendtgørelsen sukker, jf. sukkerbekendtgørelsen. c) anden mængde. For marmelade, jf. marmeladebekendtgørelsen frugtnektar, jf. frugtsaftbekendtgørelsen mælkeprodukter, jf. mælkeproduktbekendtgørelsen. olivenolie, jf. Kommissionens forordning nr. 1019/2002/EF af 13. juni 2002 om handelsnormer for olivenolie (EF-Tidende 2002 L 155 s. 27). d) alkohol. For cider med mindre end 1,2 volumenprocent, jf. frugtsaftsbekendtgørelsen. Bemærk at sådanne krav er supplerende for de enkelte produkt-/varetyper i forhold til de generelle krav i mærkningsbekendtgørelsen. Der henvises i øvrigt til Fødevaredirektoratets Vejledning om mærkning med mængdeangivelse af ingredienser i fødevarer. Kapitel 8 Angivelse af alkoholindhold Færdigpakkede drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, skal være mærket med oplysning om det virkelige alkoholindhold.

26 Stk. 2. Tallet for alkoholindholdet skal angives med højst én decimal. Det skal efterfølges af symbolet»% vol«. Udtrykket»alkohol«, eventuelt forkortet til»alk.«, kan sættes foran. Stk. 3. Alkoholbestemmelse og tilladte tolerancer fremgår af bilag 3. Den generelle regel er, at drikkevarer med mere end 1,2 volumenprocent alkohol skal være mærket med det virkelige alkoholindhold. Det virkelige alkoholindhold i volumenprocent er det antal ml ren alkohol, der er i 100 ml af produktet ved 20 o C. Der kan i varestandarder være regler, der supplerer denne regel. F.eks. er der i frugtsaftbekendtgørelsen en bestemmelse om, at cider skal være mærket med oplysning om det virkelige alkoholindhold, også når alkoholindholdet er 1,2 volumenprocent eller mindre. Mærkningen skal gives med maksimalt én decimal. Mærkningsbekendtgørelsens bilag 3 oplyser om tilladte tolerancer. Foran procentangivelsen kan stå alkohol, alk. eller alc. og den skal efterfølges af % vol. For vin skal der foran % vol anføres udtrykket totalt alkoholindhold. (Se Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (EF-Tidende L 118 s. 1). Kapitel 9 Nettoindhold Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om nettoindhold. Dette skal angives i nettovolumen for flydende varer og i nettovægt for andre varer angivet efter det metriske system. Stk. 2. Hvis en fødevare i fast form findes i en lage, skal fødevarens drænede nettovægt tillige angives. Dette gælder dog kun, hvis lagen er uvæsentlig i forhold til varens hovedbestanddele og derfor ikke er afgørende for købet. Stk. 3. Ved lage forstås i denne bestemmelse vand, eddike, vandige opløsninger af salt, sukker eller andre stoffer samt frugt- eller grønsagssafter, for så vidt angår frugt eller grønsager. Stk. 4. Begrebet lage omfatter ligeledes de ovenfor nævnte stoffer i frossen og dybfrossen stand og blandinger heraf. 34. Hvis en færdigpakning består af to eller flere enkelte færdigpakninger indeholdende samme mængde af samme vare, angives nettoindholdet ved at anføre nettoindholdet for hver enkelt pakning og det samlede antal enkeltpakninger. Disse angivelser er dog ikke nødvendige, hvis det samlede antal enkeltpakninger er klart synlige og let tællelige udefra, og hvis angivelsen af nettoindholdet er klart synlig udefra på mindst én af enkeltpakningerne. Stk. 2. Hvis en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, der ikke betragtes som salgsenheder, angives nettoindholdet ved at anføre det samlede nettoindhold og det samlede antal enkeltpakninger. 35. Angivelse af nettoindhold kan udelades for 1) fødevarer, hvor der forekommer betydelige tab af rumfang eller masse, og som sælges stykvis, 2) fødevarer, hvis nettoindhold er under 5 g eller 5 ml. Denne bestemmelse gælder dog ikke for krydderier og krydderurter og 3) færdigpakkede sukkerprodukter, omfattet af bekendtgørelse om visse

27 former for sukker, hvis nettoindhold er under 20 g. Færdigpakkede fødevarer skal påføres oplysning om varens nettoindhold. Ved nettoindhold forstås det samlede indhold uden emballage (nettoindholdet = brutto minus tara). Angivelse i vægt eller volumen Oplysning om nettoindhold skal angives i det metriske system. Som hovedregel skal flydende produkter mærkes med nettovolumen (rumfang) og andre produkter, inkl. halvfaste og tyktflydende produkter, med nettovægt. Frosne flydende produkter angives dog normalt i nettovægt. For produkter, hvor der er tvivl, om de er flydende eller faste, afgør producenten, om der er tale om et fast eller flydende produkt med mindre andet er fastsat i varestandarder eller særregler. Risiko for svind Nettoindholdet henføres normalt til pakketidspunktet. For varer, hvor der er risiko for svind - f.eks. på grund af udtørring - må der tages højde for dette ved at påfylde en tilsvarende større mængde, således at varens nettovægt er korrekt ved salg. Ved svind forstås det tab, som forekommer i tidsrummet fra pakning til udløb af den angivne mindste holdbarhed, når varen opbevares under de rette forhold. Det er producentens ansvar at foretage de nødvendige undersøgelser og beregninger, som gør det muligt på forhånd at vurdere, hvor stort et svind der kan forventes at blive på den pågældende vare. Såfremt der er tale om varer, der ikke kræver særlige opbevaringsbetingelser, må man påregne en overvægt, som svarer til det tab af vægt, der kan forventes ved opbevaring under forhold, der naturligt er til stede i detailleddet, for så vidt angår temperatur og luftfugtighed. På grund af de særlige forhold for gær kan nettovægten for færdigpakket bagerigær til salg i Danmark deklareres som»pakket vægt«eller»vægt ved pakning«. Is-glaserede varer Dybfrosne ærter og fisk f.eks. kogte pillede rejer, kan overtrækkes med et beskyttende islag ved dypning i vand, glasering. Et sådant glaseringslag betragtes som emballage og kan ikke medregnes i nettovægten. For kød og fjerkræ er dette spørgsmål ikke endeligt afklaret, men kan som udgangspunkt ikke medregnes i nettovægten. Tilfælde hvor nettovægt ikke skal angives Angivelse af nettovægt skal ikke angives for: Fødevarer, hvor der forekommer betydelige tab af rumfang eller masse, og som sælges stykvis. Ved»betydelige tab af rumfang eller masse«forstås tab, som forekommer i tidsrummet fra pakning til udløb af den angivne holdbarhed, og hvor tabet er mindst lige så stort som den dobbelte negative tolerance. Vedr. tolerancer er de angivet nedenfor under E-mærkning. Fødevarer, hvis nettoindhold er under 5 g eller 5 ml. Undtagelsen gælder dog ikke krydderier og krydderurter. Færdigpakkede sukkerprodukter, omfattet af bekendtgørelse om visse former for sukker (sukkerbekendtgørelsen), hvis nettoindhold er under 20 g. De sukkerprodukter, der er omfattet af sukkerbekendtgørelsen er listet op i et bilag til sukkerbekendtgørelsen. Mærkningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse på de i bilaget oplistede produkter, hvis det drejer sig om formalet sukker, kandissukker og sukkertoppe. Næringsstofpræparater og kosttilskud med og uden tilsatte næringsstoffer, når indholdsmængden angives i antal tabletter og kapsler (jf. dispensation af 20. oktober 1988 fra den daværende Levnedsmiddelstyrelse).

28 Kakao-, chokolade- og vekaovarer under 50 g skal derimod nu mærkes med nettovægt, da mærkningsbekendtgørelsens regler fuldt ud finder anvendelse på kakao-, chokolade- og vekaovarer. Færdigpakninger indeholdende to eller flere enkeltpakninger For færdigpakninger, med to eller flere færdigpakninger indeholdende samme mængde af samme vare, skal enkeltpakningernes nettoindhold samt antallet af enkeltpakninger anføres, f.eks.»3 dåser a 240 g«. Disse angivelser kan dog udelades, hvis antallet af enkeltpakninger er klart synlige og let tællelige udefra, og forudsat mindst en af enkeltpakningernes angivelse af nettoindhold er klart synlig udefra. For færdigpakninger, som indeholder to eller flere enkeltpakninger, der ikke betragtes som salgsenheder, skal det samlede nettoindhold tillige med det samlede antal enkeltpakninger angives på færdigpakningen. Selv om der ikke her er anført noget om enkeltpakningernes indhold med hensyn til varetype eller mængde, fortolkes bestemmelsen således, at det drejer sig om enkeltpakninger indeholdende samme mængde af samme vare. Det vil sige, at hvis indholdet er forskelligt, skal nettoindhold for hver af enkeltpakningerne oplyses. Eksempel: En sammenpakning med graved laks og dressing i bæger og med forskellige typer pålæg til»dyrlægens natmad«eller en 3-dåses sampak med dåser eller en sampakning a 400 g med henholdsvis ærter, majs og rødbeder, skal nettoindhold for hver enkeltpakning oplyses. For varer, som sælges med et forud fastlagt, konstant nettoindhold (dvs. producent/pakkevirksomhed har valgt nettoindholdet på forhånd, og samtlige pakninger deklareres med samme nettoindhold), kan det såkaldte gennemsnitsprincip anvendes. Ved gennemsnitsprincippet forstås, at et parti af den pågældende vare i gennemsnit mindst skal indeholde den mængde, som er deklareret på pakningerne, samtidig med at de enkelte pakninger kun må være undervægtige inden for nærmere fastsatte grænser (tolerancer). De tolerancer Erhvervsfremmestyrelsen har anført i Bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer, gengivet nedenfor, vil blive betragtet som acceptable, forudsat deklarationen overholdes gennemsnitligt i varepartiet. Eksempel: Et parti på 1000 poser majsmel af 500 g har en negativ tolerance (kan veje mindre) på 3 % eller 15 g. For den enkelte pakning tolereres en negativ afvigelse fra det givne nettoindhold i overensstemmelse med følgende tabel: Angivne nettoindhold Negativ tolerance gram eller milliliter pct. g eller ml Indtil 50 9 Fra 50 til 100 4,5 Fra 100 til 200 4,5 Fra 200 til Fra 3000 til Fra 500 til Over ,5

29 Færdigpakninger med individuelt nettoindhold Færdigpakninger, som ikke sælges med et forud fastlagt konstant nettoindhold (d.v.s. uden e- mærket), skal som udgangspunkt indeholde mindst den mængde, som deklareres, men hvor det kan sandsynliggøres at gennemsnittet overholder deklarationerne, kan ovenstående afvigelser tolereres. Der kan i varestandarder og særregler være fastsat andre regler. Drænet vægt Hvis en fødevare i fast form findes i lage, skal både den drænede nettovægt og nettovægten inkl. lage angives. En lage er defineret som en væske, der er uvæsentlig i forhold til varens hovedbestanddele og derfor ikke er afgørende for købet. Eksempel: En lage er en af følgende væsker eller evt. blandinger heraf, også når de er frosne eller dybfrosne: Vand, eddike eller vandige opløsninger af salt, sukker, sødestoffer eller af andre stoffer. For så vidt angår frugt og grøntsager, er frugt- eller grønsagssafter også lage. Hvis varen derimod er pakket i en væske, der ikke er en lage, men f.eks. en sauce, der påregnes indtaget sammen med varen, skal den drænede nettovægt ikke angives, med mindre andet foreskrives i en varestandard, som f.eks. makrel i tomat. Bestemmelse af drænet vægt I mærkningsdirektivet er det anført, at metoder til kontrol af den drænede vægt vil blive fastlagt. Dette er endnu ikke sket. Indtil der er udarbejdet nærmere EF-regler om drænet vægt, forlanges det, at den drænede vægt i gennemsnit skal svare mindst til den angivne drænede vægt ved varens normaltemperatur. For nogle varer foreskriver varestandarden dog, hvorledes den drænede vægt skal fastsættes. Krav til mærkningen Der kræves ikke en særlig tekst i forbindelse med de forskellige mængdeangivelser. Det vil dog være naturligt at indlede nettoindholdsangivelse med f.eks.»netto«eller»nettovægt«. Mængdeangivelsen for drænet vægt bør indledes med en angivelse som»drænet vægt«,»vægt af ærter«eller lignende. Drænet vægt bør i øvrigt anføres i nær tilknytning til nettoindholdet. Kapitel 10 Holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter 36. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om datoen for holdbarhed. Stk. 2. Ved datoen for en fødevares holdbarhed forstås den dato, til og med hvilken fødevaren bevarer sine specifikke egenskaber under de rette opbevaringsforhold. Færdigpakkede fødevarer skal med de undtagelser, der er oplistet i 37 og 41, mærkes med datoen for fødevarens holdbarhed. 36. Ved datoen for en fødevares holdbarhed forstås den seneste dato, hvor varen med sikkerhed vides at bevare sine specifikke egenskaber under de rette opbevaringsforhold og fødevaren fortsat er konsum egnet (egnet til at spise).

30 Holdbarhedsangivelse for dybfrostvarer oplyses under afsnittet mærkning af dybfrostvarer. Der er ikke noget i vejen for at oplyse om supplerende datoer på pakningen, f.eks. tappedato og pakkedato, men det er ikke et krav. En sådan angivelse må ikke være egnet til at vildlede forbrugeren Det er for fødevarer 1) med en holdbarhed på under 3 måneder tilstrækkeligt at angive dag og måned, 2) med en holdbarhed på over 3 måneder, men ikke over 18 måneder, tilstrækkeligt at angive måned og år, og 3) med en holdbarhed på over 18 måneder tilstrækkeligt at angive året. Stk. 2. Holdbarhedsdatoen skal angives ved 1)»Mindst holdbar til «, hvis datoen indeholder en angivelse af dagen, 2)»Mindst holdbar til og med «i andre tilfælde eller 3)»Sidste anvendelsesdato «for fødevarer, som i mikrobiologisk henseende er meget letfordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed. Stk. 3. Oplysningerne i stk. 2 ledsages af enten selve datoen eller en henvisning til det sted på pakningen, hvor datoen er anført. Datoen skal omfatte en ukodet angivelse af dag, måned og år i den nævnte rækkefølge. Det er producenten eller forhandleren, der fastsætter holdbarhedsdatoen for en bestemt vare. Det forhold, at der er fastsat en holdbarhedsdato, fritager hverken den, der fastsætter datoen eller senere handelsled for ansvaret ifølge fødevarelovens 7, hvorefter det er forbudt at sælge en fødevare, som må antages at være utjenlig til menneskeføde. Beslutningen om, hvorvidt et fødevare skal mærkes med holdbarhedsangivelsen»mindst holdbar til...«eller»sidste anvendelsesdato...«, skal træffes af den ansvarlige for mærkningen efter en konkret vurdering efter nedenstående kriterier. Som retningslinie kan det siges, at produkter, som angives at have en holdbarhed på 5 døgn eller derunder ved opbevaring ved 5 C eller lavere, skal mærkes med sidste anvendelsesdato. Retningslinien er kun vejledende, og den mærkningsansvarlige må i det enkelte tilfælde vurdere, om en fødevare opfylder kriterierne, idet det ikke kan udelukkes, at også fødevarer med en lidt længere holdbarhed, ud fra en konkret vurdering må betragtes som meget letfordærvelige i mikrobiologisk henseende. Fødevarer, som ikke opfylder kriterierne, må ikke mærkes med»sidste anvendelsesdato...«. Som eksempler på fødevarer, som umiddelbart opfylder kriterierne, kan nævnes fersk fjerkrækød, visse former for ferske kødvarer, kød udskåret i mindre stykker, hakket kød, kødfars o.l. samt fersk fisk, hakket fiskekød, fiskefars og lignende Datoen for holdbarhed for levende toskallede bløddyr, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende toskallede bløddyr, kan erstattes med teksten:»disse dyr skal være levende på købstidspunktet«. Da reglen gælder for levende dyr, skal der ikke fastsættes en holdbarhedsdato.

31 For hønseæg er datoen for mindste holdbarhed højst 28 dage efter lægningen. Holdbarhedsdatoen for hønseæg angives som»mindst holdbar til «, jf. 37, stk. 2, nr. 1. Stk. 2. Hønseæg kan mærkes med sidste salgsfrist. Denne skal angives som»sidste salgsdato: «. Datoen skal omfatte en ukodet angivelse af dag, måned og år i den nævnte rækkefølge. Sidste salgsfrist skal for hønseæg svare til datoen for mindste holdbarhed minus 7 dage. Mærkning og salg af æg Ud over mærkningskravene i handelsnormerne for æg (Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 af 26. juni 1990 (EF-Tidende L 173, s. 5) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2295/2003 af 23. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 (EF- Tidende L 340, s. 16)) skal forbrugeren oplyses om æggenes holdbarhed. Der er derimod ikke krav om, at der er mærket med sidste salgsfrist. Se endvidere vejledningens afsnit om særlige mærkningsregler for ægprodukter til detail- og engrossalg ( 70). Der findes i øvrigt regler om salg af æg i - Rådets Forordning 1907/90 med senere ændringer og Kommissionens forordning 2295/2003, - Bekendtgørelse nr. 950 af 27. november 2002 om fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter heraf, - Bekendtgørelse nr. 985 af 8. december 2003 om fødevarehygiejne, - Rådsforordning nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode m.v. af 24. juni 1991, - Bekendtgørelse nr. 761 af 14. august 2000 om økologiske fødevarer m.v. med senere ændringer, - Bekendtgørelse nr. 697 af 16. juli 2000 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer, - Bekendtgørelse nr. 44 af 23. januar 2003 om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil. Der er ikke link til disse regler og de fremgår ikke af oversigten over regler i vejledningen. Ad stk. 2 Salgsfrist Hvis der mærkes med sidste salgsfrist, er den 21 dage regnet fra den dato, hvor ægget er lagt, idet salgsfristen skal svare til holdbarhedsdatoen minus 7 dage. Det betyder, at forbrugeren som minimum har 7 dage til at anvende æggene i. Hvis der mærkes med sidste salgsfrist skal det ske ved Sidste salgsdato efterfulgt af dag, måned og år. Datoen må ikke anføres som en kode. Temperatur Æg skal opbevares ved højst +12 C. Det betyder, at i butikker skal æg stå på køl, og ved torvesalg kræver æg køling, når temperaturen kommer over +12 C. Kodenummer på æg Klasse A-æg skal have en kode på selve ægget, vedr. klassen af ægget se nedenfor. Koden skal angive produktionssystem, landekode og CHR-nummer. Producenten eller ægpakkeriet skal påføre koden på æggene. F.eks. kan en kode være 1DK123456, hvor det første tal er produktionssystemet 0 for økologisk produktion, 1 for frilandsæg, 2 for skrabeæg og 3 for buræg. Derefter to bogstaver for landet, hvor æggene er produceret. Til sidst er et tal på fem eller seks cifre, som ægproducenten er tildelt af Det Centrale Husdyrbrugsregister. Butikssalg I detailhandlen skal hver pakning skal være mærket med:

32 Navn og adresse på ægpakkeriet, der har pakket, eller på forhandleren af æggene. Pakkeriets kontrolnummer (fra udgangen af 2004 skal kontrolnummeret indledes med landekoden, f.eks. DK for danske pakkerier). Kvalitetsklasse (kun A, friske og A ekstra må forhandles i detailbutikker). Vægtklasse (XL, L, M og S). Kvalitetsklasse A -æg i forskellige vægtklasser kan dog sælges, hvis den samlede nettovægt og betegnelsen Æg af forskellige størrelser eller forskellige vægtklasser angives. Antal æg i pakningen. Dato for mindste holdbarhed (højst 28 dage efter læggedagen). En henstilling om hensigtsmæssig opbevaring hos forbrugeren. Ægpakninger kan mærkes med produktionsmetode som frilandsæg, skrabeæg, buræg eller økologiske æg. Når metoden angives, skal producenten opfylde de regler om indretning, dyrevelfærd eller fjerkræfoderets oprindelse, der gælder for metoden. Pakninger med æg produceret i et bestemt land eller landområde kan mærkes med en angivelse herom, f.eks. "Danske æg", symbol eller lignende. Sammensætning af foderet, som hønsene er blevet fodret med, kan også angives på pakningerne. Pakninger med æg og æggene i pakningen kan mærkes med læggedato, dagen da æggene blev lagt. Stalddørssalg En ægproducent må sælge æg fra egen produktion direkte til den endelige forbruger til dennes private forbrug, når: Æggene ikke er sorteret i kvalitets- eller vægtklasser. Salget foregår på den ejendom, hvor æggene er produceret. Der ikke er ægpakkeri på ejendommen. Ægsalget ikke foregår direkte fra bedriftens ægopbevaringsrum, hvis der opbevares æg til levering til ægpakkeri. Det er altså kun tilladt at sælge usorterede æg fra stalddøren til den endelige forbruger og kun til dennes private forbrug. Køberen må ikke videresælge æggene. Dato for mindste holdbarhed skal klart angives over for køberen enten ved et opslag eller ved en fortrykt seddel, der er anbragt på pakningen eller følger med æggene. Desuden skal der ved skiltning på salgsstedet informeres om, at hønsebesætningen er underkastet salmonellaundersøgelser. Skiltet bliver udleveret af Fødevaredirektoratet og skal leveres tilbage hertil, dersom ægsalget ophører. Hvis bedriften er autoriseret til produktion af økologiske produkter, er det tilladt at informere om det i forbindelse med salget. Det er også tilladt at anvende Ø-mærket. Angivelse af de øvrige metoder frilandsæg, skrabeæg eller buræg er ikke tilladt ved salg af usorterede æg. Salg på arbejdspladser Det er forbudt at levere usorterede æg til private forbrugere på arbejdspladser og lignende. Salg på torve og markeder På torve, markeder og lignende må kun sælges æg, der er kvalitetssorteret af et godkendt ægpakkeri. (Torvehandel er stadepladser med salg af uforarbejdede varer eller varer fremstillet i en godkendt virksomhed.) Løssalg af æg På torve og i forretninger må æg sælges i løssalg. Det vil sige, at æggene er lagt frem på åbne bakker og emballeres først, når de sælges. Sådanne æg skal være kvalitetssorteret af et godkendt ægpakkeri, og der skal være en tydelig skiltning ved æggene, der mindst indeholder oplysning om:

33 Kvalitetsklasse Vægtklasse Ægpakkeriets kontrolnummer Mindst holdbar til (dato) At forbrugeren bør opbevare æggene i køleskab I forbindelse med løssalg må skiltning og lignende med produktionsmetoderne frilandsæg, skrabeæg og buræg kun ske, hvis det enkelte æg er mærket med disse angivelser. Ompakning og omsortering af allerede kvalitetssorterede og emballerede æg må kun foretages af godkendte ægpakkerier Holdbarhedsoplysningerne skal suppleres med opbevaringsforskrifter, hvis det er nødvendigt for at sikre, at den anførte holdbarhed kan overholdes. Stk. 2. De fødevarer, som er nævnt i 37, stk. 2, nr. 3, skal altid ledsages af opbevaringsforskrifter. Mærkning med opbevaringsforeskrift Hvis fødevarens holdbarhedsdato er afhængig af specielle opbevaringsforhold, skal disse angives. Fødevarer, som i mikrobiologisk henseende er meget let fordærvelige, skal altid forsynes med opbevaringsforskrifter. Se i øvrigt Angivelse af holdbarhedsdato kan undlades for følgende fødevarer: 1) Frisk frugt og friske grønsager, herunder kartofler, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på spirende frø og lignende produkter såsom skud af bælgfrugter. 2) Bageri- eller konditorvarer, der på grund af deres beskaffenhed normalt forbruges inden 24 timer efter fremstillingen. 3) Vine, hedvine, mousserende vine, aperitifvine, frugtvine og mousserende frugtvine. 4) Drikkevarer med en volumenprocent alkohol på 10 eller derover. 5) Eddike. 6) Salt. 7) Sukker i fast form og konfektureprodukter, der næsten udelukkende består af aromatiserede eller farvede sukkerarter. 8) Alkoholfrie læskedrikke, frugtsaft, frugtnektar og alkoholholdige drikkevarer i individuelle beholdere på mere end 5 liter, som skal leveres til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener. 9) Tyggegummi og lignende tyggeprodukter. 10) Konsumis i individuelle portioner. Fødevarer, der ikke skal holdbarhedsmærkes 41 er en liste over fødevarer, hvor holdbarhedsdato kan udelades. Se i øvrigt 37.

34 Mærkningen skal omfatte en brugsanvisning, hvis en udeladelse heraf vil kunne indebære, at den pågældende fødevare ikke anvendes på rette måde. Mærkning med brugsanvisning og advarselsmærkning Mærkningen skal omfatte en brugsanvisning, hvis en udeladelse heraf vil kunne indebære, at den pågældende fødevare ikke anvendes på rette måde. I visse tilfælde vil det være nødvendigt at give forbrugerne en oplysning om, hvorledes en fødevare skal behandles/tilberedes. Dette vil specielt gælde for fødevarer, som ikke er velkendte i Danmark, eller som har været udsat for en særlig behandling, som ikke er almindelig kendt. Brugsanvisning er i øvrigt et krav i alle tilfælde, hvor en undladelse af at give en brugsanvisning vil indebære en risiko for, at den pågældende fødevare ikke anvendes på rette måde. I enkelte tilfælde, hvor en forkert tilberedning vil kunne betyde en alvorlig sundhedsrisiko, som det er tilfældet for visse bønnesorter, er en brugsanvisning selvfølgelig nødvendig. I nogle tilfælde er der i lovgivningen fastsat krav til udformning af brugsanvisninger. Det gælder f.eks. for modermælkserstatninger. For nogle fødevarer er der krav om advarselsmærkning (se også under 25 (stk. 3-4) og 26). Eksempel: Ifølge honningbekendtgørelsen skal detailpakninger af honning have en advarselsmærkning, hvor det klart fremgår, at produktet ikke bør gives til børn under 1 år. Begrundelsen for mærkningen er, at honning kan indeholde en bakteriespore, der kan være infektionskilde til sygdom (spædbørnsbotulisme) hos spædbørn, hvis de indtager bakteriesporerne. Ommærkning og forlængelse af holdbarhedsfristen for fødevarer Jf. fødevarelovens 23 er det forbudt at ommærke færdigpakkede fødevarer med forlænget holdbarhedsfrist, ompakke fødevaren eller sælge den i pakningen efter fristens udløb. Fødevareministeren kan dog i visse tilfælde dispensere fra bestemmelsen. Denne beføjelse er delegeret til fødevareregionerne, således at fødevareregionerne skal behandle og afgøre ansøgninger om dispensation til at ommærke, forlænge holdbarheden m.v.. I tilfælde af dispensation er det stadig virksomhedens ansvar, at fødevarerne efter ommærkning fortsat opfylder fødevarelovgivningens generelle krav, f.eks. kravet om rimelig holdbarhed i salgsøjeblikket. Forlængelse af holdbarhedsfristen Efter varen har forladt den virksomhed, hvor varen er produceret og pakket, kan der kun dispenseres fra forbuddet mod ommærkning med forlænget holdbarhedsfrist, hvis den oprindelige mærkning skyldes en teknisk eller anden fejl, og det således aldrig har været tiltænkt at påføre produktet den holdbarhedsmærkning, der ønskes ændret. Den, der ansøger om dispensationen, skal kunne dokumentere, at der er tale om en fejl. En tilstrækkelig dokumentation kan f.eks. omfatte et godkendt egenkontrolprogram kombineret med dokumentation for, hvorledes tidligere partier af samme vare er mærket. Det skal heraf fremgå, at disse partier har haft den holdbarhed, som der ønskes ommærket til. Det skal samtidig dokumenteres, at det pågældende parti har været opbevaret under samme betingelser, som de tidligere partier.

35 Som eksempel på en mulig dispensation kan nævnes, at der i mærkningen af et produkt ved en fejl er byttet om på pakkedato og holdbarhedsdato. Holdbarhedsdatoen ligger således før pakkedatoen. Der kan gives dispensation til ommærkning, således at de korrekte oplysninger kan påføres færdigpakningen med et klistermærke. Der kan ikke gives dispensation til at en holdbarhedsdato forlænges, hvis den er påført uden, at der er tale om en dokumenterbar fejl, dog jf. nedenstående for varer, der ikke har forladt den virksomhed, hvor de er produceret og færdigpakket. Ompakning ved oparbejdning Den ompakning, der er forbudt efter fødevarelovens 23, er ompakning, der foretages i forbindelse med en forlængelse af holdbarheden, uden at der samtidig sker en oparbejdning. Der er derimod ikke forbud mod ompakning, hvis der samtidig sker en oparbejdning. Der kan dog være andre regler, der gør at ompakning ikke kan foretages. Ved oparbejdning forstås enhver bearbejdning af fødevaren, f.eks. opskæring til koteletter. Der kræves ikke en egentlig tilberedning som eksempelvis varmebehandling. Ved oparbejdning er der således ikke tale om dispensation fra reglerne. Virksomheden skal være autoriseret til forarbejdning af fødevarer. Ved oparbejdning kan der gives en ny holdbarhedsfrist i forbindelse med, at varen igen færdigpakkes. Det er virksomhedens ansvar, at fødevarerne fortsat opfylder fødevarelovgivningens generelle krav, f.eks. kravet om rimelig holdbarhed i salgsøjeblikket. Salg efter holdbarhedsfristens udløb Hvis der ikke sker en oparbejdning kan der ikke gives dispensation til salg af færdigpakkede fødevarer efter, at varens holdbarhedsfrist er udløbet. Hvis fødevaren forsynes med yderligere frivillig mærkning, som f.eks. sidste salgsdag, må færdigpakkede varer ikke sælges efter den dato, der anføres som sidste salgsdag uanset, at holdbarhedsfristen tidsmæssigt ligger efter sidste salgsdag. Selvom holdbarhedsdatoen er overskredet, forbyder fødevareloven ikke, at fødevarerne tages ud af færdigpakningen og sælges uindpakket. Det er virksomhedens ansvar, at fødevarerne fortsat opfylder fødevarelovgivningens generelle krav, f.eks. kravet om rimelig holdbarhed i salgsøjeblikket. Virksomheden må kunne sandsynliggøre, at varerne har en sådan holdbarhed - på trods af den overskredne holdbarhedsdato. Varer, der ikke har forladt den virksomhed, hvor de er produceret og færdigpakket Der blev ved Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 1. august 1977 om ommærkning af færdigpakkede levnedsmidler givet en generel dispensation til at ommærke fødevarer med en forlænget holdbarhedsfrist på fødevarer, der endnu ikke har forladt den virksomhed, hvor de er produceret og færdigpakket. Denne dispensation videreføres. Hvis virksomheden ommærker en fødevarer, skal det anmeldes til Fødevareregionen. Virksomheden skal forstås således, at virksomhedens egne lagre m.v. omfattes af dispensationen, forudsat virksomheden har bevaret det fulde kendskab til- og ansvaret for varernes opbevaring. Hvis varerne f.eks. har været transporteret med en selvstændig vognmand, eller på anden måde har været i fremmed varetægt, er de ikke længere omfattet af dispensationen. Det er en betingelse for ovennævnte ommærkning, at anmeldelsen sker i hvert enkelt tilfælde, og at den omfatter en beskrivelse af, hvorledes ommærkningen foretages, f.eks. ved at fremsende et eksemplar af den ommærkede emballage.

36 Hvis der i lovgivningen, herunder i EU-lovgivningen, er fastsat særlige salgs- eller holdbarhedsfrister, gælder den ovennævnte dispensation ikke for produkter, der er omfattet af disse særlige regler. Kapitel 11 Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede dybfrosne fødevarer Færdigpakkede dybfrosne fødevarer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om dybfrosne levnedsmidler, skal mærkes med følgende oplysninger: 1) varebetegnelsen suppleres med oplysningen»dybfrossen«, 2)»Må ikke nedfryses igen efter optøning«og 3) datoen for mindste holdbarhed ledsages af det tidsrum, i hvilket fødevaren kan opbevares af modtageren, og af angivelsen af opbevaringstemperatur eller krav til opbevaringsudstyr. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for konsumis. Varebetegnelsen skal suppleres med oplysningen dybfrossen. Det betyder, at ordet dybfrost skal angives tydeligt i forhold til dekorationer og andre oplysninger, så ordet opfattes i forbindelse med varebetegnelsen. Bøjninger af ordet, f.eks. dybfrosne rejer, accepteres. Oplysningen må ikke nedfryses igen efter optøning, skal angives på indpakningens forside. Oplysningen om datoen for mindste holdbarhed kan ikke erstattes af holdbar X måneder efter pakkedato eller lignende. Kapitel 12 Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakket kød og færdigpakkede kødvarer Følgende færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om dyreart: 1) fersk kød af vildt, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner, 2) tilberedt kød og 3) kødprodukter, herunder færdigretter. Stk. 2. Hvis tilberedt kød er fremstillet af kød fra flere dyrearter, skal den procentvise andel af hver dyreart angives. Fersk kød af vildt (men altså ikke opdrættet vildt), tilberedt kød og kødprodukter skal være mærket med dyreart. Betegnelsen for dyrearten kan evt. være en del af varebetegnelsen. Hvis der i tilberedt kød indgår kød fra flere dyrearter, skal den procentvise andel af hver dyreart angives. Eksempel: Kød andel : Y %, heraf kanin X % og egern X % Færdigpakket tilberedt kød, som skal leveres til storkøkkener som

37 cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener, skal være mærket med oplysning om fremstillingsdatoen. Færdigpakket tilberedt kød, f.eks. medisterpølse, som leveres til storkøkkener, skal være mærket med oplysning om fremstillingsdatoen. Se endvidere bemærkninger til 48 og Færdigpakkede kødprodukter, herunder færdigretter, jf. for begrebernes definition bekendtgørelse om kødprodukter m.v., som skal leveres til storkøkkener som cateringvirksomheder, restauranter, kantiner og institutionskøkkener, skal være mærket med oplysning om fremstillingsdatoen. Stk. 2. Kødprodukter, som tillige er færdigretter, skal være mærket med oplysning om fremstillingsdatoen, hvis de er bestemt til den endelige forbruger. Stk. 3. Bortset fra færdigretter kan fremstillingsdatoen for kødprodukter anføres i en kode, som skal kunne læses af modtageren og tilsynsmyndigheden, og som gør det muligt at identificere denne dato. På kødprodukter, som ikke er færdigretter, kan fremstillingsdatoen angives i en kode, som skal kunne læses af modtageren og tilsynsmyndigheden, og som gør det muligt at identificere fremstillingsdatoen. Såfremt der anvendes en kode, som kun er maskinlæsbar, skal forhandleren stille læseværktøj til rådighed for modtageren og tilsynsmyndigheden Færdigpakket hakket kød og tilberedt kød fremstillet af hakket kød, jf. for begrebernes definitioner bekendtgørelse om hakket kød og tilberedt kød, skal være mærket med oplysning om hakningstidspunkt. Hakningstidspunktet angives ved dato og klokkeslæt. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for produkter, der er fremstillet og pakket på virksomheder, som er autoriserede til fremstilling af hakket kød og tilberedt kød fremstillet af hakket kød, jf. bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer. I engrosvirksomheder, som er autoriseret til fremstilling af hakket kød og tilberedt kød, er der ikke krav om angivelse af hakningstidspunkt. I andre virksomheder skal hakningstidspunktet angives på færdigpakket hakket kød og tilberedt kød, fremstillet af hakket kød hakningstidspunktet skal angives ved dato og klokkeslæt af hensyn til kravet om anvendelse eller salg inden for 24 timer efter hakning Færdigpakket frosset fersk kød, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om fersk kød m.v., skal være mærket med oplysning om indfrysningsmåned og -år. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for frosset fersk kød bestemt til den endelige forbruger. Stk. 3. Mærkningen efter stk.1 skal ske i forbindelse med indfrysningen.

38 I 9 defineres færdigpakkede fødevarer som pakninger, der er bestemt til at brydes af forbrugerne, mens 48 omhandler færdigpakket frosset kød, der ikke er bestemt til den endelige forbruger, idet det drejer sig om alle engrosemballager med frosset fersk kød. Færdigpakninger til forbrugerne skal mærkes med holdbarhedsdato, jf. mærkningsbekendtgørelsens kapitel 10 og 45, medens en gros færdigpakket kød skal mærkes med indfrysningsmåned og år. Mærkningen skal foretages i forbindelse med indfrysningen f.eks. efter modning af fersk oksekød. Formålet med mærkningen er at give køberen mulighed for at vurdere kødets holdbarhed, idet der ikke er krav om mærkning med holdbarhedsdato. Det bemærkes, at der ikke er tilsvarende krav om mærkning af frosset kød af fjerkræ, opdrættet vildt og vildt med indfrysningsmåned og år, se bemærkninger til I forbindelse med færdigpakkede kødprodukters varebetegnelse skal angives en henvisning til den nationale standard eller det nationale regelsæt, som gælder for produktet. I forbindelse med færdigpakkede kødprodukters varebetegnelse, skal der være en henvisning til den nationale standard eller det nationale regelsæt, som gælder for produktet. I Danmark eksisterer kun kødproduktkvalitetsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 392 af 26. august 1985 om kvalitetsmæssige krav til kødprodukter dvs. produkter omfattet af denne bekendtgørelse skal indeholde en henvisning hertil. 50. Hvis der anvendes stivelse eller proteiner i færdigpakkede kødprodukter og formålet er andet end teknologisk, skal dette angives i forbindelse med varebetegnelsen. Normalt tilsættes stivelse eller proteiner for at opnå en teknologisk fordel, især bedre sammenhængskraft i produktet. F.eks. tilsættes mel eller æg for at binde en fars sammen. Såfremt stivelse eller protein tilsættes af andre årsager, f.eks. for at opnå et tilstrækkeligt højt proteinindhold i et produkt, skal dette angives i forbindelse med varebetegnelsen For færdigpakket hakket kød og tilberedt kød fremstillet af hakket kød, jf. for begrebernes definitioner bekendtgørelse om hakket kød og tilberedt kød, skal angives: 1)»Fedtindhold mindre end X pct.«eller»fedtindhold mindre end X %«og 2)»Kollagenandel af kødprotein mindre end X pct.«eller»kollagenandel af kødprotein mindre end X %«. Stk. 2. Stk. 1 gælder for fødevarer godkendt til samhandel, jf. 1, stk. 1, og til udførsel til relevante EØS-lande. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for tilberedt kød i form af ferske pølser og fars samt for hakket kød og tilberedt kød, som alene er godkendt til: 1) omsætning på det danske marked eller 2) anvendelse som råvare på en autoriseret kødproduktvirksomhed i Danmark.

39 Hakket kød og tilberedt kød fremstillet af hakket kød, som fremstilles på engrosvirksomheder autoriseret dertil, og som er egnet til samhandel til øvrige EU-lande og EØS-lande, skal mærkes med oplysning om indhold af fedt og kollagen. Kødet godkendes, jf. Bekendtgørelse nr. 881 af 6. december 1999 om hakket og tilberedt kød. Kød, der godkendes, jf. 15 for hakket kød, 17 for råvarer og 23 for tilberedt kød, mærkes med et rundt kontrolmærke og må herefter kun afsættes i Danmark. Kød, der godkendes til samhandel til øvrige EU-land og EØS lande, mærkes med et ovalt kontrolmærke. Der kan ikke dispenseres fra, at kød godkendt til samhandel skal mærkes, jf. stk.1. Det er frivilligt om kød, der kun er godkendt til det nationale marked, mærkes, jf. stk Færdigpakket gelatine skal mærkes med»gelatine til konsum«, jf. i øvrigt bekendtgørelse om kødprodukter m.v. Ved færdigpakket gelatine skal færdigpakket forstås i overenstemmelse med begrebet færdigpakkede fødevarer i Se i øvrigt under kollagen i bilag med definitioner. Kapitel 13 Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede fisk og fiskevarer Varebetegnelsen for sølaks skal omfatte eller ledsages af oplysningen»lakseerstatning«eller en oplysning om, hvilken fiskeart produktet indeholder. Varebetegnelsen skal omfatte eller ledsages af oplysningen lakseerstatning eller hvilken fiskeart produktet indeholder. Det betyder, at oplysningen skal angives tydeligt i forhold til dekorationer og andre oplysninger, så ordet opfattes i forbindelse med varebetegnelsen Færdigpakket fiskefars og hakket fiskekød skal være mærket med oplysning om hakningstidspunkt. Hakningstidspunktet angives ved dato og klokkeslæt Færdigpakkede levende toskallede bløddyr skal være mærket med oplysninger om 1) afsendelsesland, 2) art, idet der skal angives både den almindeligt kendte danske betegnelse og den latinske betegnelse, og 3) dato for emballering, idet der mindst skal angives dag og måned. Stk. 2. Oplysningerne nævnt i stk. 1 skal anbringes i umiddelbar nærhed af kontrolmærket og på samme emballage hhv. etiket som kontrolmærket, jf. bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer. Bestemmelsen skal ses sammen med 38.

40 Kapitel 14 Angivelse af coffeinindhold Drikkevarer, herunder drikkevarer hvortil der i henhold til»bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål «er givet tilladelse til at tilsætte coffein, skal i samme synsfelt som drikkevarens varebetegnelse mærkes med angivelsen»højt coffeinindhold«, hvis 1) drikkevaren er bestemt til forbrug uden yderligere forarbejdning eller tilberedning end rekonstituering af et koncentreret eller tørret produkt, og 2) drikkevaren indeholder mere coffein end 150 mg/l, uanset kilden. Stk. 2. Angivelsen skal, i parentes, efterfølges af en angivelse af coffeinindholdet angivet i mg/100 ml. Stk. 3. Stk. 1, finder ikke anvendelse på drikkevarer fremstillet af kaffe, te, kaffeekstrakt eller teekstakt, hvis varebetegnelse indeholder ordet»kaffe «eller»te«. Det er ikke tilladt at tilsætte coffein til andre drikkevarer end læskedrikke. For læskedrikke må det samlede coffeinindhold, uanset kilde, ikke overstige 150 mg/l. For andre drikkevarer end læskedrikke kan der dog søges om dispensation til at tilsætte coffein i henhold til stk.1 ovenfor. Der gives normalt ikke dispensation til at tilsætte mere end 150 mg/l coffein i Danmark. Coffeinholdige drikkevarer skal mærkes med angivelsen Højt coffeinindhold i samme synsfelt som varebetegnelsen, såfremt drikkevaren er bestemt til forbrug uden yderligere forarbejdning eller tilberedning end rekonstituering af et koncentreret eller tørret produkt, og drikkevaren, uanset kilden, indeholder mere end 150 mg/l. Mærkningen med Højt coffeinindhold skal efterfølges af en parentes, som indeholder en angivelse af coffeinindholdet angivet i mg/100 ml. Drikkevarer fremstillet af kaffe, te, kaffeekstrakt eller teekstrakt, og hvis varebetegnelse indeholder ordet kaffe eller te, skal ikke mærkes med angivelsen Højt coffeinindhold. Afsnit IV Mærkning af engrosemballager Kapitel 15 Mærkning af engrosemballager med dybfrosne fødevarer Dybfrosne engrosemballerede fødevarer, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om dybfrosne levnedsmidler, skal mærkes med følgende oplysninger: 1) Varebetegnelsen suppleret med oplysningen»dybfrossen«. 2) Nettoindhold udtrykt i nettovægt. 3) Navn eller firmanavn og adresse på a) producenten,

41 b) pakkevirksomheden eller c) en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for konsumis. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal være anbragt på emballagen, beholderen eller pakningen eller på en etiket fastgjort herpå. Vedr. nr. 3, er det frivilligt, hvem af de tre, man vil angive, og det er kun forhandleren, der skal være etableret inden for EU. D.v.s. det f.eks. er tilstrækkeligt at oplyse firmanavn og adresse på en amerikansk producent. Adressen skal være tilstrækkelig til, at den giver mulighed for kontakt. For producenter, pakkevirksomheder eller forhandlere godtages endvidere en aktiv internetadresse, hvor navn eller firmanavn og adresse fremgår. Ved udførsel eller eksport kan modtagerlandet dog kræve navn og adresse oplyst. Kapitel 16 Mærkning af engrosemballager med kød og kødvarer 58. Engrosemballeret frosset fersk kød, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om fersk kød m.v., skal være mærket med oplysning om indfrysningsmåned og -år. Stk. 2. Mærkningen efter stk.1 skal ske i forbindelse med indfrysningen. Se også om holdbarhedsmærkning af kød, der indefryses efter modning. 58. Forståelsen af Frosset og Dybfrosset, se i øvrigt bilag med defintioner Det bemærkes, at frosset i kødreglernes forstand og dybfrosset ikke erstatter hinanden. I kødreglerne betyder frosset at en vare er frosset ned til en temperatur, som ikke må overstige 12 C. Temperaturen må naturligvis gerne være lavere, og det normale er, at man i engrosfryselagre har en temperatur på 25 C. Det betyder dog ikke, at produkterne er dybfrostvarer. Dybfrostreglerne er helt generelle regler, som gælder for alle typer af produkter der er særlige krav til indfrysning og kontrol med temperaturen, temperaturen må kun i undtagelsestilfælde overstige 18 C, og varen skal være mærket dybfrost. De særlige regler om mærkning af, f.eks. frosset fersk kød med indfrysningsmåned og år, gælder stadig, selvom nogen skulle finde på at afsætte det frosne kød som dybfrost. Mærkning med indfrysningsmåned og år Indfrysning af fersk kød skal som udgangspunkt ske straks efter pakning eller straks efter færdigmodning, hvis en modning er nødvendig. I forbindelse med indfrysningen skal kødet mærkes med indfrysningsmåned og år, jf. mærkningsbekendtgørelsens 48 og 58. Mærkningskravet gælder både færdigpakninger, og engrosemballager. Dog gælder mærkningskravet ikke for færdigpakket frosset fersk kød bestemt til den endelige forbruger, men f.eks. færdigpakninger til storkøkkener m.v., jf. mærkningsbekendtgørelsens For engrosemballeret hakket kød og tilberedt kød fremstillet af hakket kød, jf. for begrebernes definitioner bekendtgørelse om hakket kød og tilberedt kød, skal angives:

42 1)»Fedtindhold mindre end X pct.«eller»fedtindhold mindre end X %«og 2)»Kollagenandel af kødprotein mindre end X pct.«eller»kollagenandel af kødprotein mindre end X %«. Stk. 2. Stk. 1 gælder for fødevarer godkendt til samhandel, jf. 1, stk. 1, og til udførsel til relevante EØS-lande. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for tilberedt kød i form af ferske pølser og fars samt for hakket kød og tilberedt kød, som alene er godkendt til: 1) omsætning på det danske marked eller 2) anvendelse som råvare på en autoriseret kødproduktvirksomhed i Danmark. Se under Engrosemballeret tilberedt kød skal være mærket med oplysning om fremstillingsdatoen. 61. Engrosemballerede kødprodukter, jf. for begrebets definition bekendtgørelse om kødprodukter m.v., skal være mærket med oplysning om fremstillingsdatoen. Stk. 2. Fremstillingsdatoen kan anføres i en kode, som skal kunne læses af modtageren og tilsynsmyndigheden, og som gør det muligt at identificere denne dato. Salg uden holdbarhedsmærkning En opskæringsvirksomhed kan sælge ikke-færdigpakket frosset kød til grossist og detailhandel med indfrysningsmærkning på karton, men uden holdbarhedsmærkning. Salg med holdbarhedsmærkning Holdbarhedsmærkningen kan ske i to omgange, forudsat kødet ikke har forladt opskæringsvirksomheden. Modningsprocessen er en del af produktionsprocessen for modnet kød, og kødet betragtes derfor først som færdigpakket, når det er færdigmodnet eller når produktet på et tidligere tidspunkt udbydes til storkøkkener eller forbrugeren i detailleddet. Først kan delstykkerne holdbarhedsmærkes som fersk kød i forbindelse med pakning. Hvis det besluttes at indfryse kødet, når modningen er tilendebragt, skal denne holdbarhedsmærkning fjernes og der påføres indfrysningsmåned og år. Det færdigpakkede frosne kød skal, som udgangspunkt, mærkes med en holdbarhedsdato, der tager højde for indfrysningen. Bringes kødet i handlen i et tidligere led end detailleddet eller er levering bestemt til et storkøkken, gælder dog reglen i mærkningsbekendtgørelsens 12, hvorefter holdbarhedsoplysningerne under visse betingelser kan anføres på yderkartonen og i handelsdokumenterne. Se vejledningens kapitel 10 om holdbarhedsmærkning. Fjerkrækød Fersk fjerkrækød defineres som kød, der på intet tidspunkt har været opbevaret ved temperaturer under -2 C eller over +4 C. Frosset fjerkrækød og dybfrosset fjerkrækød skal opbevares ved temperaturer under hhv. 12 C og 18 C. Endvidere må fjerkrækød kun forhandles som enten fersk, frosset eller dybfrosset, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for fjerkrækød, artikel 2, stk. 1, nr. 5-7 og artikel 3 (EF-Tidende L 173 s. 1) samt det daværende Veterinærdirektorats skrivelse af 17. maj 1994 om forbud mod optøning og genindpakning af fjerkrækroppe.

43 Fjerkrækød må derfor ikke forhandles som optøet kød, uanset om det mærkes med optøning. Frosset eller dybfrosset fjerkrækød, der optøs og indgår i produktion af kødprodukter eller tilberedt kød som defineret i direktiverne herom, er ikke omfattet af forbuddet i handelsnormerne for fjerkrækød mod salg af fjerkrækød i optøet tilstand. Forbrugerpakninger skal altid mærkes Færdigpakket kød skal altid være mærket med korrekt holdbarhedsdato, når det udbydes til salg til forbrugeren. Virksomheden skal derfor mærke kød, der indfryses efter at være henlagt til modning Engrosemballerede kødprodukter, der ikke kan opbevares ved omgivelsestemperatur, skal synligt og let læseligt være mærket med oplysning om: 1) transport- og opbevaringstemperatur og 2) dato for mindste holdbarhed eller, hvis produkterne er mikrobiologisk fordærvelige, sidste anvendelsesdato. Oplysningerne skal være anbragt på den yderste emballage Engrosemballeret gelatine skal mærkes med»gelatine til konsum«, jf. i øvrigt bekendtgørelse om kødprodukter m.v. Se i øvrigt 52 og under Kollagen i bilag med definitioner. Kapitel 17 Mærkning af engrosemballager med fisk og fiskevarer Mærkningsoplysningerne i henhold til dette kapitel skal være anbragt på engrosemballagen. Stk. 2. Hvis det ikke er muligt at anbringe mærkningsoplysningerne på engrosemballagen, skal de anbringes i de relevante handelsdokumenter. Det er normalt kun rent fysiske forhold, der kan begrunde, at mærkningen ikke er anbragt på den yderste emballage, specielt vedrørende opbevaringstemperatur. 65. Engrosemballerede fiskevarer skal være mærket med oplysning om varebetegnelse. For de fisk og fiskevarer, der er omfattet af 90, skal det tilladte handelsnavn eller det videnskabelige navn anføres Engrosemballage til færdigpakkede ferske fisk og fiskevarer skal være mærket med oplysning om en højeste opbevaringstemperatur på 2 grader C. Stk. 2. Engrosemballage til færdigpakkede letkonserverede fisk og fiskevarer

44 skal være mærket med oplysning om en højeste opbevaringstemperatur på 5 grader C eller lavere. En let konserveret fisk eller fiskevarer er produkter, der efter konservering har et saltindhold på mindre end 6 % og et syreindhold, der giver en PH-værdi over 5, og som heller ikke ved tilsætning af andre konserverende midler har opnået en holdbarhed som fiskehalvkonserves. Som letkonserverede fiskevarer anses endvidere røgede, gravede, varmebehandlede eller på anden måde behandlede fisk og fiskevarer, hvorved der er opnået en lidt længere holdbarhed end for ferske fiskevarer. 67. Optøede engrosemballerede fiskevarer, som omsættes uden yderligere forarbejdning eller ompakning, skal, i overensstemmelse med 16, være mærket med oplysning om, at varen er optøet. Se 43 og 16. Oplysningen skal fremgå på en iøjnefaldende måde, og ved færdigpakninger i forbindelse med varebetegnelsen Engrosemballerede fiskevarer skal være mærket med oplysning om fremstillings- eller pakkedatoen. I stedet for datoen kan angives en kode, som skal kunne læses af modtageren og tilsynsmyndigheden. Stk. 2. Hvis engrosemballerede fiskevarer er mærket med holdbarhedsdato, må varen ikke, f.eks. i forbindelse med ompakning i anden emballage, ommærkes med forlænget frist. Endvidere må varen ikke efter fristens udløb sælges i den pågældende engrosemballage. Ved salg som uindpakket fødevare skal fødevarelovens regler om salg af konsumegnede fødevarer overholdes Engrosemballerede levende toskallede bløddyr skal være mærket med oplysning om 1) afsendelsesland, 2) art, idet der skal angives både den almindeligt kendte danske betegnelse og den latinske betegnelse, og 3) dato for emballering, idet der mindst skal angives dag og måned. Modsvarer mærkningskravene i 55 ved salg til den endelige forbruger. Afsnit V Supplerende bestemmelser om mærkning af mælke- og ægprodukter i engrosemballager samt supplerende bestemmelser for færdigpakkede mælke- og ægprodukter Under henvisning til»bekendtgørelse om fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter heraf m.v. «, m.h.t. definitioner og reglernes område, skal den etiket hvorpå kontrolmærke er trykt forsynes med en angivelse, der gør det

45 muligt at identificere behandlingsdatoen for hver serie ægprodukter. Stk. 2. Ægprodukter, der forlader virksomheden, skal forsynes med en etiket med oplysning om den temperatur, som ægprodukterne skal holdes ved, og det tidsrum, hvori deres holdbarhed således kan sikres. Oplysningerne skal være udfærdiget på det eller de officielle sprog i bestemmelseslandet. Stk. 3. Ægprodukter skal mærkes med en angivelse af procenten af ægbestanddele, hvis ægprodukterne delvis suppleres med andre fødevarer. Stk. 4. Mærkningskravene gælder ligeledes de færdigpakkede ægprodukter. Mælk og mælkeprodukter, herunder blandingsprodukter og margarine Hertil henføres konsummælk og konsummælksprodukter, syrnede konsummælksprodukter, ost, osteprodukter, smørebare fedtstoffer (smør, margarine og blandingsprodukter), mælkekonserves og visse mælkeproteiner (kasein og kaseinater). Konsummælk og de smørbare fedtstoffer er reguleret i forordninger, se vedlagte bilag om handelsnormer og varestandarder. De øvrige produkter er reguleret i mælkeproduktbekendtgørelsen. Samtlige produkter er omfattede af de generelle mærkningsbestemmelser. I de nævnte forordninger og i mælkeproduktbekendtgørelsen er der anført supplerende krav til mærkning til flere af produkterne. Ikke-syrnede konsummælksprodukter omfatter standardiseret og ikke-standardiseret sødmælk, letmælk og skummetmælk, der er reguleret i EF s markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk, jf. Rådsforordning (EF) nr. 2597/97 af 18. december 1997 (EF- Tidende L 351 s. 13) med senere ændringer, hvorimod fløde og andre aromatiserede ikke syrnede mælkedrikke m.v. er reguleret i mælkeproduktbekendtgørelsen. Syrnede konsummælksprodukter omfatter diverse syrnede mælke- og flødetyper, som f.eks. yoghurt, acidophilus, kærnemælk, ymer og syrnet fløde, herunder creme fraiche, som er reguleret i mælkeproduktbekendtgørelsen. Smørbare fedtstoffer omfatter smør, margarine og blandingsprodukter, der er reguleret i Rådsforordning (EØF) nr. 2991/94 af 5. december 1994 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer (smør, margarine og blandingsprodukter) (EF-Tidende L 316 s. 2). Kravene til smør af første kvalitet (en betegnelse der reelt kun anvendes for EU-støtteberettiget smør) er anført i bekendtgørelsen om mælkeprodukter m.v.. Bekendtgørelsen omfatter tillige de koncentrerede mælkefedtprodukter, som f.eks. smørolie m.fl.. Mælkekonserves omfatter helt eller delvis inddampet mælk samt mælkekonservesprodukter, der er produkter, hvori det naturlige mængdeforhold mellem mælkens fedtfrie bestanddele er ændret, eller hvor fremstillingsteknikken afviger fra den, der anvendes ved fremstilling af helt eller delvis inddampet mælk. Reglerne for mælkekonserves er anført i mælkeproduktbekendtgørelsen. Visse mælkeproteiner (kasein og kaseinater) er mælkeprodukter. Kasein fremstilles af skummetmælk ved udfældning med syre, mikrobiel syrning, løbeenzymer etc., og som i vasket og tørret form er fast og uopløseligt. Kaseinater er mælkeprodukt i pulverform, fremstillet af kaseiner med neutraliserende stoffer og efterfølgende tørring. Reglerne om kasein og kaseinater er anført i mælkeproduktbekendtgørelsen. Ost omfatter mælkeprodukter, der fremstilles ved hel eller delvis koagulering af mælkeprotein i mælk ved hjælp af løbe eller andre egnede koaguleringsmidler og med afdræning af valle eller ved anvendelse af en anden fremstillingsteknik, der med hensyn til fysiske, kemiske eller sensoriske egenskaber giver et tilsvarende produkt. Ost tilvirkes som et modnet eller umodnet (frisk) mælkeprodukt.

46 Ost skal betegnes efter konsistens og modning (gruppebetegnelse) eller med et karakteristiknavn. En ost kan betegnes med et karakteristiknavn, hvis osten opfylder den respektive karakteristik, som anført i mælkeproduktbekendtgørelsen. Visse af de i mælkeproduktbekendtgørelsens anførte ostesortsbetegnelser er af andre medlemsstater beskyttet i medfør af bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler af 14. juli 1992 (EF-Tidende L 208 s. 1) med senere ændringer, og disse betegnelser må derfor kun anvendes for oste, der udføres til tredjelande. Osteprodukter er produkter som valleost, valleproteinost, smelteost og ostepulver. Ost og osteprodukter er reguleret i mælkeproduktbekendtgørelsen. Særlige mærkningsregler for ægprodukter til detail- og engrossalg Se endvidere om særlige mærkningsregler vedrørende holdbarhed mv. for hønseæg til detailsalg under 39. Ægprodukter er defineret i hygiejnebekendtgørelse om mælk, æg og produkter heraf. Et ægprodukt skal overvejende bestå af æg, men kan delvis suppleres med andre fødevarer eller tilsætningsstoffer. Industrielt fremstillet æggestand, omeletter o.l. vil blive betragtet som koagulerede ægprodukter, mens pandekager o.l. ikke betragtes som ægprodukter men som andre fødevarer. Endvidere betragtes koagulerede produkter, som kogte æg med eller uden skal, også som ægprodukter i Danmark, når der er tale om industrielt fremstillede produkter. Ud over de almindelige mærkningsbestemmelser gælder følgende for ægprodukter, hvad enten der er tale om detailpakninger eller engrospakninger. Ad. stk. 1. Mærkning med behandlingsdato Med henvisning til autorisationsbekendtgørelsen er der krav om, at ægprodukter skal være påført et kontrolmærke. I mærkningsbekendtgørelsens 70 stilles der krav om, at den etiket som er påtrykt kontrolmærket skal forsynes med en angivelse, som gør det muligt at identificere datoen for behandlingen af hver serie ægprodukt. Ved en serie forstås en mængde ægprodukter, der er behandlet under samme betingelser og har undergået én uafbrudt proces, jf. definitionerne i Bekendtgørelse om fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter heraf m.v.. Behandlingsdatoen kan angives i kodet form eller ukodet med angivelse af dag, måned, blot skal det være muligt at identificere den pågældende serie i den journal, som producenten fører og opbevarer af kontrolmæssige hensyn. Såvel kontrolmærket som angivelsen af behandlingsdatoen er oplysninger, der skal anføres af kontrolhensyn. Der er derfor ikke tale om mærkning med forbrugeroplysninger. Angivelse af behandlingsdatoen fritager derfor ikke fra forpligtigelsen til at angive en holdbarhedsdato. Ad. stk. 2. Mærkning med opbevaringtemperatur og holdbarhed Der er krav om, at ægproduktets mærkning skal indeholde oplysning om såvel opbevaringstemperatur som holdbarhedsperiode. Se vejledningsteksten til vedrørende angivelse af holdbarhed. Oplysningerne i sundhedsmærket og oplysninger om den temperatur, ægprodukterne skal holdes ved, og det tidsrum, hvori deres holdbarhed således kan sikres, skal være udfærdiget på det eller de officielle sprog i bestemmelseslandet. Ad. stk. 3. Mærkning med %-del ægindhold Ægprodukter skal mærkes med angivelse af procenten af ægbestanddele, såfremt de delvis suppleres med andre fødevarer. Det kan f.eks. være ægprodukter som æggeblommer med salt eller med sukker. Det kan i Danmark accepteres, at man i stedet for procentdelen af ægbestanddelen mærker med procentdelen af fødevaren, da det ofte gør det nemmere for brugeren af produktet, hvis

47 oplysningen anføres omvendt, f.eks. æggeblommer med x % salt eller æggeblommer med y % sukker. Se endvidere Fødevaredirektoratets vejledning om mærkning med mængdeangivelse af ingredienser i fødevarer Under henvisning til»bekendtgørelse om fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter heraf m.v. «, m.h.t. definitioner og reglernes område, skal pakninger med flydende mælkeprodukter mærkes med arten af mælkens varmebehandling eller ved flere behandlinger arten af den afsluttende varmebehandling og oplysninger, der gør det muligt at identificere datoen for varmebehandlingen. Stk. 2. Mærkningskravene gælder ligeledes de færdigpakkede flydende mælkeprodukter. Engrosemballager med flydende mælkeprodukter Pakninger med flydende mælkeprodukter mærkes med arten af mælkens varmebehandling, eller ved flere behandlinger, arten af den afsluttende varmebehandling. Endvidere skal de flydende mælkeprodukter mærkes med oplysninger, der gør det muligt at identificere datoen for varmebehandlingen. Det er producenten, der skal sikre, at produkterne mærkes med ovenstående oplysninger. Et mælkeprodukt er i hygiejnebekendtgørelsen defineret som produkter, der udelukkende er følgeprodukter af mælk, idet der dog kan tilsættes stoffer, der er nødvendige for fremstillingen, såfremt sådanne stoffer ikke anvendes med henblik på helt eller delvist at erstatte en mælkebestanddel. Ved mælkeprodukter forstås mælkeholdige sammensatte produkter, det vil sige produkter, hvor ingen bestanddel erstatter eller skal erstatte en mælkebestanddel, og hvor mælk eller et mælkeprodukt udgør et væsentligt element, enten mængdemæssigt eller i kraft af de kendetegn, som det giver produktet. Ved mælk forstås rå mælk, der er produceret ved sekretion fra mælkekirtler fra en eller flere køer, får, geder, hopper eller bøfler, og som ikke har haft en temperatur på over 40 C. Afsnit VI Øvrige bestemmelser om mærkning Kapitel 18 Mærkning af tilsætningsstoffer Denne udgave af mærkningsvejledningen omfatter ikke mærkning af tilsætningsstoffer. Kapitel 19 Mærkning af aromaer Der henvises til Fødevaredirektoratets Vejledning om aromaer.

48 Kapitel 20 Mærkning af fødevarer behandlet med ioniserende stråling Bestrålede fødevarer og bestrålede fødevareingredienser, som er omfattet af bekendtgørelse om fremstilling, markedsføring og indførsel af fødevarer og fødevareingredienser, der er behandlet med ioniserende stråling (bestrålingsbekendtgørelsen), og som er beregnet til salg til den endelige forbruger og til storkøkkener, skal i forbindelse med varebetegnelsen være forsynet med en af følgende oplysninger: 1)»Bestrålet«, 2)»Strålekonserveret«eller 3)»Behandlet med ioniserende stråling«. Stk. 2. Hvis en bestrålet fødevareingrediens indgår i en fødevare, skal fødevaren mærkes med oplysning om behandlingen som nævnt i stk. 1. Oplysningen skal anføres i ingredienslisten i tilknytning til den ingrediens, der er bestrålet. Stk. 3. Oplysning om bestrålingen, jf. stk. 1, skal anføres for en bestrålet ingrediens, der indgår i en sammensat ingrediens, uanset om den bestrålede ingrediens eller den sammensatte ingrediens, hvori den indgår, udgør mindre end 25% af færdigvaren. Stk. 4. Ved produkter, der sælges i løs vægt, skal oplysning om behandlingen som nævnt i stk. 1 anføres sammen med varebetegnelsen på et skilt i umiddelbar nærhed af produktet. 85. Fødevarer, som ikke er beregnet til salg til den endelige forbruger eller storkøkkener, skal være forsynet med 1) oplysning om foretaget bestråling både for produkter, der som selvstændige produkter er behandlet med ioniserende stråling, og for bestrålede ingredienser, der indgår i ikke-bestrålede produkter, og 2) navn og adresse på bestrålingsanlægget eller dettes registreringsnummer. 86. Oplysning om foretaget bestråling skal altid fremgå af de dokumenter, der ledsager eller vedrører de bestrålede fødevarer. Fødevarer, der er bestrålede, skal være forsynet med oplysninger om, at de er bestrålede. Behandling af fødevarer med ioniserende stråling (bestråling) kan anvendes til at forlænge holdbarheden af fødevarer og/eller til at nedsætte risikoen for fødevareforgiftninger forårsaget af mikroorganismer. Virkningen af bestråling skyldes bl.a., at behandlingen hæmmer eller udrydder bakterier og andre mikroorganismer. Reglerne for anvendelse af bestråling er fastsat i Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EF-Tidende L 666 s.16), der indeholder de generelle retningslinier, der skal være opfyldt for, at det er tilladt at bestråle fødevarer eller fødevareingredienser, der markedsføres i EU. Desuden indeholder direktivet en række driftskrav til anlæg, der udfører bestråling af fødevarer. Krydderier og krydderurter

49 Anvendelse af bestråling er kun tilladt til bestemte fødevarer, der er opført i Rådets direktiv 1999/3/EF om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EF-Tidende L 66 s. 24). Fællesskabslisten omfatter på nuværende tidspunkt kun aromatiske krydderier, herunder krydderurter. Der henvises i øvrigt til bestrålingsbekendtgørelsen, der gennemfører de fælles EU-regler i Danmark. Kapitel 21 Forbud mod at betegne en fødevare som egnet for diabetikere Når en fødevare udbydes til salg, er det forbudt at betegne den som egnet for diabetikere. Forbudet mod salg omfatter også forbud mod markedsføring m.v.. Jf. fødevarelovens 7 er det ikke afgørende, om der gives en modydelse. Kapitel 22 Markedsføring og mærkning af nye fødevarer og nye fødevareingredienser ( novel foods ) Markedsføring og mærkning af nye fødevarer og nye fødevareingredienser skal ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye fødevarer og nye fødevareingredienser. Markedsføring og mærkning af genetisk modificerede fødevarer skal ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF. Stk. 2. Nye fødevarer, nye fødevareingredienser og genetisk modificerede fødevarer, jf. stk. 1, skal mærkes i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse. Derudover skal der foretages supplerende mærkning i henhold til reglerne i de i stk. 1 nævnte forordninger. Stk. 3. Ikke-færdigpakkede nye fødevarer er omfattet af bestemmelserne om supplerende mærkning i stk. 1 og 2. Det samme gælder nye fødevareingredienser, som indgår i ikke-færdigpakkede fødevarer. I tidligere omsætningsled end ved salg til forbrugerne kan oplysningerne gives i handelsdokumenter eller ved mærkning af engrosemballage. Ved salg til forbrugerne gives oplysningerne i form af tydelig skiltning i umiddelbar nærhed af den pågældende fødevare eller på anden måde, der kan ligestilles hermed. Ved salg på restaurant eller lignende kan oplysningerne gives i menukort eller i form af mundtlig orientering på forespørgsel. Stk. 4. Ikke-færdigpakkede genetisk modificerede fødevarer, jf. stk. 1, skal markedsføres og mærkes i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte

50 forordninger. Markedsføring og mærkning af nye fødevarer ( Novel Foods ) Hvad er Novel Foods? Den 15. maj 1997 trådte EU s regler om nye fødevarer i kraft. Alle fødevarer eller ingredienser i fødevarer, som ikke har været benyttet som fødevarer i et EU-land før denne dato, skal herefter igennem en sikkerhedsvurdering, inden de må sælges i EU. I Danmark er det Fødevaredirektoratet, der foretager vurderingen. Novel Foods er således nye fødevarer. En ny fødevare kan være flere forskellige produkter. Alle fødevarer, der er fremstillet ved hjælp af gensplejsning, vil blive behandlet som en ny fødevare, uanset om det er en hel gensplejset tomat, eller det er sukker lavet af gensplejsede sukkerroer. En ny fødevare kan også være en helt ny planteart, som vi ikke hidtil har spist i noget EU-land. Ligeledes kan ekstrakter eller dele af planter eller dyr, som man ikke tidligere har spist i EU, blive betragtet som nye fødevarer. Hvis der i fødevarer tilsættes nye eller ændrede kemiske forbindelser i maden, f.eks. syntetisk fremstillede fedtstoffer, som ikke ligner det fedt, vi normalt spiser, så betragtes det også som en ny fødevarer. Endelig kan der være tale om, at man fremstiller fødevarer ved helt nye fremstillingsprocesser, som ikke er kendt i dag. Det kan være, hvis man finder nye måder at behandle maden på for at slå skadelige bakterier ihjel. En ny fødevare er altså ikke en ny æblesort eller en ny slags øl. Men hvis æblet er skabt ved gensplejsning, eller hvis øllet er produceret ved en helt ny fremstillingsmetode, som ikke har været brugt tidligere, så er der tale om en ny fødevare, der skal vurderes af myndighederne i EU-landene. Mærkningskrav til Novel Foods Der vil normalt ikke være særlige mærkningskrav til novel foods, medmindre det under godkendelsen af produktet skønnes nødvendigt, eller fødevaren falder ind under en fødevaregruppe, hvor der er mærkningskrav, f.eks. genmodificerede fødevarer. Gensplejsede produkter Mærkningskravene til gensplejsede produkter fremgår af Fødevaredirektoratets vejledning om genetisk modificerede fødevarer. Procedurer for godkendelse af nye fødevarer Procedurer for godkendelse af nye fødevarer m.m. fremgår af Fødevaredirektoratets hjemmeside. Kapitel 23 Mærkningskrav på udskårne ostestykker, der ikke er færdigpakkede Ved udskårne ostestykker, der ikke er færdigpakkede, forstås ostestykker, der 1) udskæres forud for salget i detailbutikken, hvor salget foregår, 2) indsvøbes i tynd film, 3) sælges over disk ved personlig betjening, og 4) først færdigpakkes i forbindelse med salget. Stk. 2. For udskårne ostestykker, jf. stk. 1, skal følgende oplysninger fremgå enten af et skilt ved ostestykkerne, eller af et mærke, som påsættes den film, ostestykkerne er indsvøbt i: 1) Gennemsnitsindholdet af totalfedt (angives i pct.) i henhold til de til enhver

51 tid gældende regler om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer. 2)»Fremstillet af rå mælk «, hvis dette er tilfældet. 3) Varebetegnelse, betegnelse efter konsistens og modning eller karakteristiknavn. 4) Oprindelsessted, hvis undladelse heraf vil kunne vildlede. 5) Ingrediensliste, hvis osten ikke er omfattet af 21, stk. 1, nr. 4. Stk. 3. For umodnet blød ost og frisk blød ost omfattet af stk. 1 skal oplysningerne i stk. 2 suppleres med følgende oplysninger, der skal fremgå af et mærke, som påsættes den film, ostestykkerne er indsvøbt i: 1) Holdbarhedsdato. 2) Opbevaringsforskrifter. Stk. 4. Detailbutikken skal for udskårne ostestykker, jf. stk. 1, kunne oplyse navn eller firmanavn på enten producent, pakkevirksomhed eller forhandler, der er etableret indenfor EU. Denne bestemmelse adskiller sig ved at stille mærkningskrav til ikke færdigpakkede fødevarer, dog kun udskårne ostestykker, og kun hvis disse er indsvøbt i en tynd film. D.v.s. uindpakkede ostestykker, der ikke indsvøbes i tynd film, eller hele oste skal ikke mærkes. På grund af hygiejnen må ikke-færdigpakkede varer kun sælges over disk ved personlig betjening, se bemærkningerne til 9. Kapitel 24 Markedsføring og mærkning af fiskerivarer og akvakulturprodukter Markedsføring og mærkning af fiskerivarer og akvakulturprodukter skal ske i overensstemmelse med kapitel 2, artikel 4, i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, som gennemført i Kommissionens forordning (EF) nr. 2065/2001 af 22. oktober Forbrugeroplysning ved salg af fisk og fiskevarer Reglerne om forbrugeroplysning gælder både uindpakket fisk og færdigpakket fisk og fiskevarer. EU har besluttet, at forbrugerne skal gives et vist minimum af oplysninger om fiskevarernes væsentligste karakteristika. Reglerne herom fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (EF-Tidende L 017 s. 22) og af Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 2065/2001 af 22. oktober 2001 (EF-Tidende L 278 s. 6). Hvilke oplysninger skal gives? I henhold til de nye regler, skal følgende oplyses ved detailsalg af fiskevarer til den endelige forbruger uanset afsætningsmåde: Artens handelsbetegnelse Produktionsmetode Fangstområde Når en blanding af forskellige arter udbydes til salg, skal ovenstående oplysninger anføres for hver art.

52 Artens handelsbetegnelse Ved salget til den endelige forbruger skal artens handelsbetegnelse anføres. De handelsbetegnelser, der er tilladt i Danmark, findes på Fødevaredirektoratets hjemmeside. Gå ind under: 1. www. Foedevaredirektoratet.dk 2. Mærkning 3. Fiskehandelsnavne 4. Handelsbetegnelser. Virksomheder, der ønsker at eksportere til de øvrige EU-lande, skal selv gøre sig bekendt med de udenlandske handelsbetegnelser, og oplysning herom må indhentes hos importøren i det pågældende EU-land, eller institutionen, der modsvarer Fødevaredirektoratet. Af listen fremgår også artens videnskabelige navn. Det er frivilligt, om det videnskabelige navn oplyses ved salget til den endelige forbruger. Artens videnskabelig navn skal imidlertid kunne oplyses på de foregående afsætningstrin. Produktionsmetode Produktionsmetoden, d.v.s. saltvandsfiskeri, ferskvandsfiskeri eller opdræt, skal oplyses i forbindelse med handelsbetegnelsen med en af følgende angivelser: " fanget " " fanget i ferskvand " " opdrættet " Hvis fisken er fanget på havet, kan produktionsmetoden udelades ved salget til den endelige forbruger, hvis det af handelsbetegnelsen og fangstområdet klart fremgår, at der er tale om en fisk, som er fanget på havet. Oplysningerne skal kunne dokumenteres ved tilbagesporing. Det bemærkes, at fangstområdet fortsat skal oplyses. Eksempel: "Atlantisk dybhavsmusling" og "Antarktisk sortfisk" vil være tilstrækkelig oplysning om handelsbetegnelse og produktionsmetode, men ikke fangstområde. Fangstområde Fiskeriet efter især vandrende fisk kan strække sig over store områder. Den obligatoriske angivelse af fangstområdet retter sig derfor imod store havområder. Områderne er opregnet i bilaget til forordning nr. 2065/2001, og områderne kan ses på hjemmesiden fao.org-> fi maps -> world Østersøen er i bilaget til forordning 2065 angivet som FAO-område nr. 27.IIId. Dette område afgrænses som følger: Vestlig grænse: Farø-linjen samt en linje fra Gedser ret øst til 12 00' østlig længde og ret syd langs 12 00' østlig længde. Nordlig grænse: En lige linje fra Stevns Røde Fyr til Falsterbo Fyr. Dette svarer til afgrænsningen af underområde 24 i forhold til underområderne 22 og 23. En af følgende betegnelser anføres: Ved fisk fanget på havet, anføres et af områderne i ovenstående bilag. Ved fisk fanget i ferskvand, anføres det land, hvor produktet har sin oprindelse. Ved opdrættede fisk, anføres det land, hvor den endelige udvikling af produktet fandt sted.

53 Ved salg til den endelige forbruger skal navnet på fangstområdet angives. I de forudgående handelsled er en angivelse af FAO-områdenumret tilstrækkeligt. Herudover kan den erhvervsdrivende vælge at tilføje en mere præcis angivelse af fangstområdet, men det kan ikke erstatte FAO-områderne. Hvor skal oplysningerne stå ved salget til den endelige forbruger? Oplysningerne kan gives ved f.eks. mærkning, etikettering, på et skilt eller på en tavle. Der er frihed til selv at vælge måde, når blot oplysningerne er synlige, således at forbrugeren kan gøre sig bekendt med disse. Ved færdigpakket fisk kan oplysningerne eksempelvis anføres på emballagen. Ved fisk, som sælges uindpakkede, kan oplysningerne f.eks. anføres på et skilt eller en tavle synligt for forbrugeren. Oplysningerne skal ikke gives ved salg af fisk på restaurant o.lign, da de nye regler ikke omfatter denne form for afsætning. Restaurationerne har imidlertid mulighed for frivilligt at give oplysningerne, da disse har fulgt fisken gennem de tidligere afsætningstrin. Oplysningerne skal heller ikke gives ved salg af enkelte fisk eller skaldyr direkte fra fiskeren eller akvakulturproducenten til forbrugeren. Hvilke fisk er omfattet? Reglerne gælder for de fiskevarer, som afsættes i EU, uanset varernes oprindelse, og reglerne omfatter også færdigpakkede varer. Reglerne gælder for de fiskevarer, der er omfattet af ovennævnte liste over handelsbetegnelser og KN-koderne i kapitel 3 i den kombinerede toldnomenklatur, se hjemmesiden hos Told og Skat, f.eks.: levende fisk. fisk, fersk, kølet eller frosset, evt. filet, evt. hakket. fisk tørret, saltet eller i saltlage. fisk røget, evt. kogt før eller under røgningen. krebsdyr, evt. afskallede, levende, ferske, kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage. krebsdyr med skal, kogt, evt. kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage. bløddyr med eller uden skal, levende, ferske kølede frosne, tørrede, saltede eller i saltlage. Reglerne omfatter ikke f.eks: fisk, der er tilberedt eller konserveret (fiske hel- og halvkonserves). produkter, hvor fisk indgår som ingrediens. kaviar og kaviarerstatning. krebsdyr og bløddyr, der er tilberedt eller konserveret, herunder kogte, pillede rejer. Eksempel: Sushi, der sælges som små stykker fisk med ris, tang o.s.v. omkring er tilberedt fisk og derfor ikke omfattet af mærkningskravene. Sporbarhed Oplysninger om artens handelsbetegnelse og videnskabelige navn, produktionsmetode og fangstområde skal følge fisken og være til rådighed på alle afsætningstrin, således at de oplysninger, som forbrugeren skal have, når frem. Oplysningerne skal gennem afsætningstrinene anføres på enten emballage, etikette, faktura eller på det handelsdokument, der måtte ledsage varen. Ved transport af fisk inden første salg skal der fortsat anvendes transportdokument eller lignende dokument for modtaget fisk i henhold til gældende EU-regler. Standardtransportdokumentet vil blive justeret, så de nævnte oplysninger skal angives i dokumentet. Fiskeauktioner skal ligeledes

54 som hidtil kræve dokumentation for den modtagne fisk. Oplysningerne skal ligeledes være tilstede ved indførsel og import. Ved indførsel fra et andet EU-land, hvor der ikke er en dansk betegnelse kan en lovlig benyttet betegnelse fra afsendelsesstaten benyttes, indtil der er fundet en lovlig dansk betegnelse. Hvis der ikke findes en lovlig EU-betegnelse kan fisken ikke markedsføres i Danmark før der er vedtaget en betegnelse. Fiskeridirektoratet forestår kontrollen indtil det første salg af fisken har fundet sted. Kontrollen foregår ved landing hos virksomheder, der omsætter fisk, samt via papirkontrol (logbogs- og afregningskontrol på grundlag af indberettede oplysninger). Yderligere oplysninger findes i Fiskeridirektoratets instruks, som ligger under "Publikationer" på direktoratets hjemmeside. Hvis en fisk ikke er anført på listen over handelsbetegnelser Virksomheder, der ønsker at en fisk anføres på listen over handelsbetegnelser, skal rette skriftlig henvendelse med oplysning om den ønskede handelsbetegnelse og fiskens latinske navne til Fødevaredirektoratet, att.: FA 4, der herefter vil forestå det videre fornødne. Hver medlemsstat har, som følge af artikel 4. i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (EF-Tidende L 017 s. 22), udarbejdet en liste over tilladte handelsbetegnelser. Det var i forbindelse med udarbejdelsen et krav, at der for hver art var anført et videnskabeligt navn samt en handelsbetegnelse på medlemsstatens officielle sprog. Det følger af art. 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2065/2001, at den enkelte medlemsstat løbende kan tilføje nye arter til listen. Der gælder de samme krav ved disse tilføjelser, som der gjaldt ved udarbejdelsen af den oprindelige liste. Da der således er et krav om, at handelsbetegnelsen på den danske liste skal være på dansk, kan der ikke optages navne, der indeholder engelske ord som f.eks. Black. Black tigerreje skal således kaldes sort tigerreje på en dansk pakning. De navne, der foreslås, skal endvidere være artsspecifikke og ikke være fællesbetegnelser og ikke være benyttet allerede. F.eks. kan Catfish ikke blot oversættes til malle, da der er ca mallearter, hvor navnet skal give plads til evt. fremtidig salg af andre mallearter.

55 Bilag 1 Definitioner Færdigpakkede fødevarer Ved færdigpakkede fødevarer forstås fødevarer, som før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i detailemballage, der er bestemt til først at brydes af forbrugerne, herunder cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lignende. Ikke-færdigpakkede fødevarer Ikke-færdigpakkede fødevarer er alle fødevarer, som ikke er omfattet af begrebet»færdigpakkede fødevarer«. Et fødevareparti Ved et fødevareparti forstås i denne bekendtgørelse en række salgsenheder, der er fremstillet, tilvirket eller pakket under praktisk taget ens omstændigheder. Dybfrostvarer Ved dybfrostvarer forstås fødevarer, der 1. Har undergået en særlig nedfrysningsproces, benævnt»dybfrysning«, hvorved produktet gennemfryses så hurtigt som krævet for det pågældende produkt. 2. Efter dybfrysningen og temperaturudligning overalt og uafbrudt holder en temperatur på -18 grader C eller derunder. 3. Markedsføres med benævnelsen»dybfrossen«. Ved benævnelse forstås enhver oplysning om, at varen er undergået en dybfrysningsproces. Vedr. mærkning af kød og definitionerne på frost og dybfrost se denne vejlednings kapitel om mærkning af kød ( 44 52). Salg Salg omfatter også udbud til salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre, herunder udbringning til forbrugere af bestilte fødevarer. I denne forbindelse er det ikke afgørende, om der gives en modydelse, penge eller varer. I bekendtgørelsen om mærkning af fisk og fiskevarer er begrebet»salg«dog begrænset til levering i omsætningsøjemed. Indesluttet En fødevare anses for at være indesluttet i detailemballage, når den er anbragt i en lukket, men ikke nødvendigvis forseglet beholder, f.eks. dåse, papæske, folie eller pose, dog på en sådan måde, at indholdet ikke kan ændres, uden at emballagen åbnes eller ændres. Hvis varen før ekspedition er blevet lukket helt eller delvis, f.eks. ved limning, hæfteklammer, tape eller ved låg, regnes varen almindeligvis for færdigpakket. Der er derimod ikke krav om mærkning, hvis emballagen ikke er lukket, d.v.s. at varen er anbragt i en åben pose eller bakke og eventuelt først lukkes i salgsøjeblikket. Umiddelbart forestående salg Ved udtrykket umiddelbart forestående salg tænkes på den situation, at personalet i detailforretningen i pauser i løbet af arbejdsdagen kan klargøre, herunder indpakke, fødevarer med henblik på salg. Hvor langt et tidsrum før det aktuelle salg, der kan være tale om, må vurderes konkret, men tidsrummet kan ikke trækkes ud over en normal arbejdsdag. Det er endvidere en forudsætning, at der er tale om salg over disk, d.v.s. at butikspersonalet foretager en egentlig ekspedition.

56 Varebetegnelse En betegnelse, der er fastsat i lovgivningen eller ved sædvane eller i mangel heraf en betegnelse, som er egnet til at identificere fødevaren. Nettoindhold Ved nettoindhold forstås det samlede indhold uden emballage, d.v.s. nettoindholdet = brutto minus tara. Gennemsnitsprincippet e-mærkning Ved gennemsnitsprincippet forstås, at et parti af den pågældende vare i gennemsnit mindst skal indeholde den mængde, som er deklareret på pakningerne, samtidig med at de enkelte pakninger kun må være undervægtige inden for nærmere fastsatte grænser (tolerancer). Det er Erhvervsfremmestyrelsen, der udgiver bekendtgørelsen om e-mærkning. Detailforhandlings-virksomhed Detailforhandlings-virksomheder omfatter ud over detailforretninger i gængs forstand også boder, kiosker, vogne og automater, hvorfra der udleveres fødevarer. Endvidere er restauranter, grillbarer, konditorier, institutionskøkkener, kantiner og diner transportablevirksomheder og lign. omfattet. Holdbarhedsangivelse Ved datoen for en fødevarers holdbarhed forstås den dato, til og med hvilken fødevaren bevarer sine specifikke egenskaber under de rette opbevaringsforhold. Ingrediensliste Ingredienslisten er en liste, der indeholder en opstilling af samtlige de ingredienser, som indgår i fødevaren på fremstillingstidspunkt. Opstillingen skal indledes med en angivelse, hvori ordet ingredienser indgår, f.eks.»ingredienser«eller»fremstillet af følgende ingredienser«. Kollagen Definitionen af kollagen fremgår af kødproduktbekendtgørelsens 4, jf. bilag 6: Kollagen: proteinbaseret produkt fra huder, skind og sener af dyr, herunder knogler fra svin, fjerkræ og fisk fremstillet ved metoden angivet i bilag 6 i samme bekendtgørelse. Fersk kød Definitionen fremgår af ferskkødbekendtgørelsen 1, 2: Kød: alle spiselige dele af arterne kvæg (herunder arterne Bubalus bubalis og Bison bison), svin, får, geder og hovdyr holdt som husdyr. Fersk kød: kød, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære, og som med undtagelse af kuldebehandling ikke har været underkastet nogen behandling, der forlænger holdbarheden. Fersk kød er således kun kød af kvæg, svin, får, geder og hovdyr. Arterne Bubalus bubalis og Bison bison er henholdsvis vandbøfler og bison. Alle dyr af disse arter betragtes i Danmark som husdyr. Kød af disse arter, som er kølet eller frosset, evt. pakket i vakuumpakning eller kontrolleret atmosfære, men som i øvrigt ikke har været underkastet holdbarhedsforlængende behandling, f.eks. varmebehandling eller bestråling, falder under definitionen på fersk kød. Vildt Definitionen af vildt fremgår af vildtbekendtgørelsen 2, 4: 1. Kød: Alle spiselige dele af dyr, omfattet af denne bekendtgørelse. 2. Opdrættet vildt: Landpattedyr og fugle, der ikke betragtes som husdyr, og som ikke er omfattet af definitionerne i bekendtgørelse om fersk kød eller

57 bekendtgørelse om fersk fjerkrækød, men som opdrættes som husdyr. 3. Vildt: Jagtbare vildtlevende landpattedyr, herunder ligeledes vildtlevende pattedyr, der lever på et indhegnet område på samme betingelser som vildtlevende vildt, samt jagtbart fuglevildt, som ikke er opdrættet vildt som defineret i nr. 2. Vildt er således jagtbare landpattedyr og fugle, f.eks. fasaner, harer og hjorte, som ikke er omfattet af definitionen af husdyr (jf. ferskkødbekendtgørelsen og fjerkrækødbekendtgørelsen 3 ) eller definitionen af opdrættet vildt. Fersk kød af vildt er alt kød af vildt, som er kølet eller frosset og evt. pakket i vakuumpakning eller kontrolleret atmosfære, men som i øvrigt ikke har været underkastet holdbarhedsforlængende behandling. Hvis kødet er behandlet herudover falder det i nedenstående grupper af hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter. Hakket kød og tilberedt kød Definitionerne af hakket kød og tilberedt kød fremgår af hakketkødbekendtgørelsen 4, 2: Hakket kød: kød, som er findelt i en hakkemaskine med roterende kniv, eller som er hakket i en hakkemaskine med snegl. Tilberedt kød: varer tilberedt helt eller delvis af kød, som har gennemgået en anden behandling end den, der er defineret i bekendtgørelse om kødprodukter m.v., eller er tilsat fødevarer, smagsændrende stoffer eller tilsætningsstoffer. Smagsændrende stoffer: kogesalt, sennep, krydderier og aromatiske krydderiekstrakter, krydder urter og aromatiske krydderurteekstrakter. Fødevarer: ethvert produkt af animalsk eller vegetabilsk oprindelse, der er bestemt til menneskeføde. Hakket kød er således kød, som er hakket og som ikke er tilsat andre ingredienser (salt, mel eller andet). Maskinsepareret kød er ikke hakket kød. Tilberedt kød kan være fremstillet af hele kødstykker, f.eks. en kotelet som er krydret eller lørdagskyllinger, eller af hakket kød, f.eks. medisterpølse eller frikadellefars. Det kræver en konkret vurdering at skelne mellem tilberedt kød og kødprodukter. Kødprodukter Definitionen af kødprodukter fremgår af kødproduktbekendtgørelsen 5, 2: Kødprodukter: Produkter, der er tilvirket af eller med kød, og som har været underkastet en behandling, således at det ved et snit til midt i produktet på snitfladen kan konstateres, at kødet ikke længere har fersk køds karakteristika. Færdigretter af Kødprodukter svarende til kulinariske tilberedninger, som er kød: kogt eller forkogt, som er indpakket, og som opbevares nedkølet, herunder som frost- eller dybfrostvare. Behandling: Kemisk eller fysisk behandling, såsom varmebehandling, røgning, saltning, marinering, nedsaltning eller tørring, med det formål at forlænge holdbarheden af kød eller kødprodukter, uanset om varen indgår i en sammensætning med andre fødevarer, eller om forskellige behandlinger kombineres. Saltning: Anvendelse af salte. Modning: Behandling af saltet, råt kød under klimatiske betingelser,

58 der ved en langsom og gradvis nedsættelse af vandindholdet kan fremkalde udvikling af naturlige gærings- eller enzymprocesser, der med tiden medfører ændringer, som giver produktet typiske organoleptiske egenskaber og sikrer holdbarhed og god hygiejnetilstand ved almindelige omgivelsestemperaturer. Gelatine: Naturligt, opløseligt protein, geldannende eller ikkegeldannende, som er fremkommet ved delvis hydrolyse af kollagen fremstillet af knogler, huder, skind eller sener fra dyr, herunder fjerkræ og fisk. Af 6 fremgår: Kødprodukter skal tilvirkes af fersk kød, som tilvirkes ved varmebehandling, saltning, marinering eller ved nedsættelse af vandindholdet, idet disse processer kan kombineres med røgning eller modning, eller et kødprodukt eller tilberedt kød. Heraf fremgår, at kødprodukter er kød, som er behandlet på en måde, som forlænger holdbarheden af kødet, og som gør, at kødet hele vejen igennem mister karakteren af fersk kød. De forskellige behandlingsmetoder fremgår af definitionen. Færdigretter er kødprodukter, som samtidig er en selvstændig ret, og som færdigpakkes og nedkøles før salget.

59 Bilag 2 Mærkning af frugt og grøntsager, herunder spisekartofler Bestemmelser om mærkning af frisk frugt, grøntsager og spisekartofler er fastsat i flere forskellige regelsæt. De specifikke og de generelle regelsæt supplerer i en vis grad hinanden, men for at bedømme om en mærkning er korrekt, bør begge slags regelsæt tages i betragtning, hvis ikke andet fremgår, finder både de specifikke og de generelle regler anvendelse. Nedenfor er angivet en beskrivelse af særreglerne for mærkning af frugt og grøntsager, hvor der er fastsat handelsnormer, samt spisekartofler. Hvor der ikke er angivet særregler gælder de almindelige mærkningsregler. Bestemmelser om mærkning af frisk frugt, grøntsager og spisekartofler findes i : De generelle bestemmelser om mærkning, jf. mærkningsbekendtgørelsen 1. Specifikke bestemmelser om mærkning af frugt og grøntsager, jf. handelsnormerne for friske frugter og grøntsager 2. Specifikke bestemmelser om mærkning af spisekartofler, jf. kvalitetsnormerne for spisekartofler 3 (nationale bestemmelser). Disse bestemmelser har forskellige anvendelsesområder: En del af bestemmelserne i mærkningsbekendtgørelsen, bestemmelserne i afsnit III; vedrører kun færdigpakket frugt og grønt, og finder ikke anvendelse i alle handelsled 4, idet hovedparten af mærkningsoplysningerne under visse betingelser kan anføres i handelsdokumenter i stedet for på færdigpakningen. De specifikke mærkningsbestemmelser gælder kun i forbindelse med arter af frugt og grøntsager, hvor der er fastsat handelsnormer, samt for spisekartofler. Disse bestemmelser gælder for alle typer af emballage, og i alle handelsled 5. Arter af frugt og grøntsager, hvor der ikke er fastsat handelsnormer, er kun omfattet af bestemmelserne i mærkningsbekendtgørelsen. I nedenstående skema er angivet en beskrivelse af særreglerne for mærkning af frugt og grøntsager, hvor der er fastsat handelsnormer, samt spisekartofler. Hvor der ikke er angivet særregler gælder de almindelige mærkningsregler. Mærkning på færdigpakninger 6 af frugt og grønt og spisekartofler Emne Mærkningsbekendtgørelsen Mærknings- Hvad gælder? 7 bestemmelser i normerne 8, 9 Lotmærkning Lotmærkning ( 4-8) - Mærknings- Identifikation af producent/ virksomhed Navn og adresser på - producenten, - pakkevirksomheden, eller - en forhandler etableret indenfor EU Frugt og grønt: - navn og adresse på pakker og/ eller afsender, eller - officielt udstedt eller anerkendt mærke/kode or pakker og/ eller afsender Spisekartofler: bekendtgørelsen Både mærkningsbekendtgørelsen og normerne anvendes Flere mulige kombinationsmuligheder, men hvis kun én angivelse: Navn og adresse på pakkevirksomheden eller

60 Oprindelse Varebetegnelse/produktb etegnelse Nettovægt Holdbarheds angivelse/ Brugsanvisning Ingredienser Oprindelsessted angives, hvis udeladelse kan vildlede forbrugeren ( 14) Varebetegnelse ( 10, stk. 1, nr. 2) Nettoindhold/-vægt angives ( 10, stk. 1, nr. 6) Holdbarhedsangivelse kan udelades for frisk frugt og friske grøntsager ( 41) Ingen krav om ingrediensangivelse, bortset fra overfladebehandlede citrusfrugter ( 75) - navn og adresse på pakkevirksomheden Oprindelsesland Produktets art, med mindre produktet er synligt i emballagen, samt evt. sortsnavn Frugt og grønt: Se bilag 1 om angivelse af nettovægt af frugt og grøntsager Spisekartofler: Nettovægt skal angives på alle typer af emballage, dog ikke på færdigpakninger, hvor antallet af knolde let tælles gennem indpakningen 10 Ingen, bortset fra friske valnødder, hvor der er krav om - pakkedato - opbevaringsforhold For citrus 11 : Mærkning af anvendelse af konserveringsstoffer eller andre kemiske stoffer anvendt efter høst Størrelse - Størrelsesangivelse kræves for en række produkter Handelsmæssige oplysninger 12 navn og adresse på afsender Oprindelsesland angives Produktets art / varebetegnelse angives i alle tilfælde. Sort/type angives, hvis krav herom i normen Nettovægt angives, bortset fra specialtilfældene nævnt i normerne Ingen krav om holdbarhedsangivelse, bortset fra specialtilfældene nævnt i normen for valnødder For citrus: Oplysning om overfladebehandling Normerne anvendes - Angivelse af klasse Normerne anvendes Sprog Dansk eller tilsvarende ( 3) - Dansk eller tilsvarende Mærkning af frugt og grønt og spisekartofler i åben emballage 13 /engrosemballage Emne Mærkningsbekendtgørelsebestemmelser Mærknings- Hvad gælder? i normerne Lotmærkning Lotmærkning ( 4-8) - Mærkningsbekendtgørelsen anvendes Angivelse af overfladebehandlede citrusfrugter ( 75) Frugt og grønt: Alle mærkningsoplysning er skal anføres på engrosemballagen 14 Øvrige mærkningsbestemmelser Mærkningsbekendtgørelsen og normerne anvendes

61 Oplysninger, der kræves på færdigpakninger, kan i visse tilfælde være anført i de relevante handelsdokumenter i stedet for på færdigpakningen Spisekartofler: Alle mærkningsoplysning er anføres på emballagen; i visse tilfælde dog tilstrækkeligt på faktura eller følgeseddel Skiltning ved løssalg (uden emballage) af frugt og grønt og spisekartofler Emne Mærkningsbekendtgørelsen Mærkningsbestemmelser i Hvad gælder? Skiltning ved løssalg Angivelse af overfladebehandlede citrusfrugter ( 75) normerne Frugt og grønt: Produkt, oprindelse, klasse, samt sort, hvis krav herom i normen Spisekartofler: Produkt, oprindelse, klasse, størrelse og sort Mærkningsbekendtgørelsen og normerne anvendes Bestemmelser i handelsnormerne for frugt og grøntsager om angivelse af nettovægt på emballagen Produkt Bestemmelse Produkter, som normalt sælges stykvis: Generel undtagelse fra bestemmelserne om mærkning af fødevarer, jf. forordning nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, artikel 6 - Champignon - Hasselnødder med skal - Valnødder med skal - Spiseløg - Hovedkål For produkter, som normalt sælges stykvis, er der ikke pligt til at anføre nettovægten, når antallet af stykker klart kan ses og let kan tælles gennem indpakningen, eller, hvis dette ikke er tilfældet, når antallet er anført i mærkningen. Krav om angivelse af nettovægt Krav om angivelse af nettovægt eller antal - Vandmeloner - Citrusfrugter På detailsalgspakninger på under 5 kg angives pakningens nettovægt eller antallet af frugter i pakningen

62 Bilag 3 Kategoribetegnelsen Kød Baggrund I november 2001 vedtog Kommissionen en ændring til bilag I, i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (mærkningsdirektivet), således at der nu er tilføjet en harmoniseret definition og kategoribetegnelse for kød, der anvendes som ingrediens i en fødevare. Kategoribetegnelsen er implementeret i dansk lovgivning i bilaget 1 til mærkningsbekendtgørelsen og anvendes fra den 1. juli Ændringen berører ikke selve produktionen af kødprodukter men udelukkende ingrediensmærkningen. Baggrunden for tilføjelsen af kategoribetegnelsen for kød er dels et ønske fra Kommissionen om at tilpasse oplysningerne i ingredienslisten til forbrugernes opfattelse af ordet kød, dels at forsøge at ensarte EU-landenes nationale definitioner af kød bestemt til mærkning af produkter, der indeholder kød. Kategoribetegnelsen vedrører således ikke fersk eller frosset kød, der sælges uden anden forarbejdning end opskæring og nedkøling og heller ikke de særlige krav, der gælder for hakket kød og tilberedt kød for så vidt angår angivelse af indholdet af fedt og kollagen. Kategoribetegnelsen kød I princippet er det frivilligt at anvende en kategoribetegnelse, jf. mærkningsbekendtgørelsens 18, stk.2, i forbindelse med udarbejdelse af ingredienslister, forudsat at den specifikke betegnelse for den pågældende ingrediens anvendes i stedet for (f.eks. skinke, bov, svinemørbrad i stedet for ordet svinekød ). I praksis vil en del kødprodukter som f.eks. pølser dog nok blive deklareret ved anvendelse af kategoribetegnelsen, da kødet i sådanne produkter ofte stammer fra flere forskellige udskæringer, og det derfor ikke vil være praktisk at angive den specifikke betegnelse for ingrediensen med evt. tilhørende mængdeangivelse. Definitionen Vælger man således at benytte kategoribetegnelsen for kød i ingredienslisten, er det værd at studere den tilhørende definition af kød nærmere, da denne indeholder ændringer i forhold til, hvordan kød defineres i andre sammenhænge samt fastsætter maksimumgrænser for indholdet af fedt og bindevæv i det, der kan deklareres som kød. Ifølge definitionen, kan der til kategoribetegnelsen kød, kun medregnes skeletmuskulatur inklusive fedt m.m. i naturlig sammenhæng hermed samt mellemgulv og tyggemusklerne fra hovedet. Indmad som f.eks. hjerte, samt hale, tunge og andre muskler fra hovedet end tyggemusklerne og maskinudbenet kød kan ikke medregnes som kød, men skal deklareres ved deres specifikke betegnelser (hjerte, lever, nyrer, tunge, maskinudbenet kød osv.) Definitionen indeholder tillige, som nævnt, varierende maksimumgrænser for indholdet af fedt og bindevæv, der kan medregnes som kød i ingredienslisten. Det er således ved anvendelse af kategoribetegnelsen nødvendigt at beregne både indholdet af fedt og bindevæv i ingrediensen kød. Er mængden af fedt og/eller bindevæv større end de tilladte mængder, skal den overskydende mængde fedt eller bindevæv fratrækkes mængden af kød og efterfølgende deklareres specifikt. For et produkt indeholdende kød af forskellige dyrearter (fx svinekød og kyllingekød), skal der som udgangspunkt ske en beregning af fedt- og bindevævsindholdet for hver dyreart for sig. Et evt. overskydende indhold af fedt og bindevæv skal på lige fod med kødet angives ved deres specifikke betegnelser med eller uden mængdeangivelse (fx svinekød x%, kyllingekød y%, svinefedt, kyllingefedt osv.). Undtagelsen er dog produkter, hvor hovedparten af ingrediensen kød hidrører fra

63 gruppen pattedyr (undtagen kanin og svin). Her kan beregningen af indholdet af fedt og bindevæv ske udelukkende på baggrund af grænseværdierne for denne gruppe. I det følgende er to metoder til beregning af indholdet af fedt og bindevæv samt angivelse af mængder i forbindelse hermed (QUID-mærkning) angivet. Metode 1 (Beregning på baggrund af tabelværdier for indhold af fedt, collagen og kødprotein i den anvendte kødingrediens. Beregning skal ske for hver dyreart for sig, hvis produktet indeholder kød fra flere dyrearter, jf. dog ovennævnte undtagelse.) Tegnforklaring til nedenstående beregninger: a = ingrediensen kød i kg ifølge recepten. b = total mængde ingredienser i kødproduktet i kg ifølge recepten. c = fedt i ingrediensen kød i kg (beregnes ud fra fedtprocenten i kødet). d = tabelværdi for collagen % for den angivne kødingrediens i recepten. e = tabelværdi for kødprotein % for den angivne kødingrediens i recepten. f = grænseværdien for indhold af fedt (bilag 1 i mærkningsbekendtgørelsen). g = grænseværdien for indhold af bindevæv (bilag 1 i mærkningsbekendtgørelsen). 1. Beregning af mængden af fedtfrit kød i kg (A). A = a c 2. Beregning af bindevævsindholdet i % (B).