PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen"

Transkript

1 PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Smoltens passage forbi Tange 2005

2 G U D E N Å C E N T R A L E N Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: Sagsbehandler: Robert Møller RAPPORT UDARBEJDET AF WaterFrame Præstebakken 3 C DK 8680 Ry Tlf.: Sagsbehandler: Christian Dieperink December 2005 Tryk: Ry Bogtrykkeri Der skal rettes en tak til Gert Holdensgaard, Dansk Center for Vildlaks, for at stille laksesmolt til rådighed for undersøgelserne, og til Brian Bak, Rasmus Østergaard, og Casper Katborg for hjælp i felten.

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...I I SAMMENFATNING ENGLISH SUMMARY BAGGRUND OG FORMÅL LAKSESMOLTENS PASSAGE AF TANGE SØ LAKSESMOLTENS PASSAGE VED TANGEVÆRKETS UNGFISKESLUSE MATERIALE & METODE TELEMETRI TURBINEGITTER UNGFISKESLUSE RESULTATER PROJEKTETS FORLØB TELEMETRI TURBINEGITTER UNGFISKESLUSE DISKUSSION KONKLUSION OG ANBEFALING BILAG 1: MÆRKEJOURNAL BILAG 1: MÆRKEJOURNAL (FORTSAT) BILAG 2: SCANNINGSJOURNAL BILAG 2: SCANNINGSJOURNAL (FORTSAT) BILAG 3: ØRRED OG LAKS PÅ TURBINEGITTER BILAG 4. LEVENDE FISK I UNGFISKE-SLUSEN BILAG 5. DØDE FISK I UNGFISKESLUSEN

4

5 0 Sammenfatning Fundet af vilde lakseungfisk i Tange Å i efteråret 2004 førte til et ønske om at undersøge smolt passagen af søen og stemmeværket ved Tange i foråret Der blev derfor iværksat et forsøg hvor i alt 77 laksesmolt blev mærket med miniature radiosendere, så deres passage forbi værket kunne spores. Imidlertid nåede kun 13 af de mærkede fisk frem til værket i løbet af forårsperioden. Heraf passerede 11 fisk med succes, mens to blev fundet døde på turbineristene. Af de 11 passager foregik 9 gennem ungfiskeslusen, en gik gennem fisketrappen, og en passerede tilsyneladende gennem turbiner (og turbineriste). I alt 10 fiskearter blev registreret i ungfiskeslusen ved Tange, varierende i størrelse fra få cm lange helt-larver til ca. 80 cm lange laks. Ungfiskeslusen fungerer således også for andre fisk end blot udvandrende laksefisk. I alt var der mindst 1831 ørredsmolt og 293 laksesmolt der søgte passage forbi Tange i foråret Passagen lykkedes for 82 % af ørrederne og for 98 % af laksene. Som vurdering af radiotelemetriforsøget anbefales det at søge alternative metoder til at dokumentere og forbedre den nedstrøms fiskepassage forbi Tangeværket i fremtiden. English summary The discovery of wild salmon parr in the River Tange during autumn 2004 led to a wish to further investigate the smolt passage at the Lake Tange and at the Tange Weir during spring Therefore an experiment was initiated where a total of 77 salmon smolt were tagged with miniature radio transmitters in order to track their passage at the Tange Weir. However, only 13 of the tagged fish reached the weir during the spring period. Of these, 11 fish passed the weir successfully, while two were found dead on the turbine gratings. Of the 11 passages, nine were through the juvenile fish sluice, one was through the fish ladder, and one apparently passed through the turbines (and turbine gratings). A total of ten fish species were registered in the juvenile fish sluice at Tange, from few cm long juvenile whitefish to ca. 80 cm long salmon. The juvenile fish sluice thus also functions for other fish than merely for juvenile salmonids. In total at least 1831 sea trout smolts and 293 salmon smolts attempted to find downstream passage past Tange during spring The passage succeeded for 82 % of the sea trout smolts and for 98 % of the salmon smolts. As an evaluation of the experiment with radiotelemetry it is recommended to seek alternative methods for future documentation and improvement of the downstream fish passage at the Tange Hydropower plant. 3

6

7 1 Baggrund og formål Gudenåcentralen etablerede i foråret 2004 en ny ungfiskesluse i opstemningen ved værket. Samtidig blev der etableret nye og tættere (10 mm) tremmegitre foran turbinerne. Formålet var at forbedre passageforholdene for de nedtrækkende fisk, i første række ørredsmoltene. I 2004 iværksatte Gudenåcentralen projektet Forbedret fiskepassage i Gudenåen ved Tange. Nærværende rapport beskriver resultaterne af de fortsatte undersøgelser. Projektets overordnede formål er at undersøge og dokumentere hvordan fiskepassagen i Gudenåen ved Tange optimeres med de mest udgifts-effektive metoder. I december 2004 udkom rapporten Laksen tilbage i Gudenåen som resultat af projektets første fase. Rapporten præsenterede dokumentation for, at opgangen gennem fisketrappen i 2004 var på i alt ca. 150 store laksefisk, hvilket var væsentlig bedre end hidtil registreret (3 gange højere end tidligere undersøgelser); der fandtes vilde, naturligt reproducerede laks i Tange Å ovenfor opstemningen ved Gudenåcentralen (i alt ½ årige lakseungfisk). Med fundet af vilde laksesmolt i Tange Å forelå der en enestående chance for at bedømme de vilde laksesmolt s udvandring fra Tange Å forbi den nye ungfiskesluse ved Tangeværket. Alle de fundne lakseungfisk i Tange Å havde en størrelse (14-23 cm s længde), så de måtte formodes at ville udvandre i løbet af foråret Formålet med fase 2 har således været at beskrive laksesmoltenes passage af Tange Sø og af den i 2004 etablerede ungfiskesluse ved værket. 1.1 Laksesmoltens passage af Tange sø Denne del af fase 2 er at undersøge overlevelsen af laksesmoltene fra Tange Å i foråret Tidligere undersøgelser har alene anvendt dambrugslaks uden erfaring med rovfisk og fugle. Vilde laksesmolt kunne formodes at have en bedre chance for at slippe uskadte gennem søen. 1.2 Laksesmoltens passage ved Tangeværkets ungfiskesluse Hensigten bag etableringen af gitterværk og ungfiskesluse var at lede nedtrækkende fisk uskadte forbi turbinerne, og denne del af fase 2 har derfor til formål at bedømme i hvilken grad de nedtrækkende smolt fra indløbskanalen finder passage gennem ungfiskesluse, fisketrappe eller turbiner. 5

8 2 Materiale & metode Som generel metode til at belyse fiskenes passage anvendtes telemetri. Laksene i Tange Å blev mærket med miniature radiosendere, således at de under deres udvandring gennem vandløb og sø kunne spores med antenner og radiomodtagere. 2.1 Telemetri I alt 35 damopdrættede laksesmolt og 42 vilde laksesmolt blev mærket og udsat á to omgange den 4. og den 15. april Vildfiskene blev opfisket ved elektrofiskeri i Tange Å på strækningen omkring Højbjerg Mølle, og de damopdrættede laks stammede fra Danmarks Center for Vildlaks, Brusgård, og var alle af Ätran-stammen. Behandlingen og operationsproceduren var den samme for de to grupper af fisk: Fiskene blev først bedøvet med Eugenol (4-allyl-2-methoxy-phenol), der er et effektivt og ufarligt bedøvelsesmiddel. Koncentrationer på 40 mg/l anvendtes. Fiskene ansås for fuldt bedøvede når de lagde sig på siden og ikke længere reagerede på berøring med skalpel. Derpå blev der lagt et 10 mm ventrolateralt indsnit i bugmuskulaturen mellem bryst- og bugfinne. En miniature radiosender (8,2 mm diameter; 19 mm lang; vægt i luft 1,8 g) indførtes gennem åbningen i bughulen, hvorpå antennen via en 1 mm-biopsinål førtes gennem en punktur af bugmuskulaturen. Indføringssnittet blev lukket med sutur hvorefter fisken overførtes til genopvågning i koldt og iltrigt vand. Under operationen blev fisken ventileret med frisk vand forbi gællerne. Efter genopvågning blev fiskene holdt under observation i et par timer, hvorpå de blev sluppet fri i Tange Å. Antenner og radiomodtagere blev opstillet ved opstemningen i Tange, således at radiomærkede fisk ville blive registreret når de ankom til indløbskanalen foran turbinerne. Også den videre vej forbi opstemningen, hvad enten dette var gennem turbinerne, ungfiskeslusen eller fisketrappen, blev registreret ved hjælp af individuelle antenner. Desuden blev Tange Å ugentligt gennempejlet for at bestemme hvilke fisk der var tilbage i åen, og hvilke der var forsvundet. Hver anden dag var der tilsyn ved opstemningen, hvor der ligeledes blev pejlet manuelt i indløbskanalen og langs Tange Sø s nordlige bred. Radiosenderne der blev anvendt, var fabrikeret af det canadiske firma Lotek og var af typen MCFT-3GM, der sendte kodede signaler på to frekvenser med 2,5 6

9 sekund mellem hvert signal. Senderne vejede 1,8 g i luft, var 8,2 x 19 mm lange, og havde en antenne på 30 cm s længde. Senderne havde en forventet batterikapacitet til at sende i 20 dage. 2.2 Turbinegitter 2.3 Ungfiskesluse De ørred og laks der ikke fandt åbningerne til ungfiskeslusen, men i stedet havnede på ristene foran turbinerne, blev sammen med øvrige fiskearter (bl.a. skaller, hork og brasen) opsamlet ved hjælp af den automatiske risterenser, der kørte 2-3 gange ugentligt. Ørred og laks blev af Gudenåcentralens personale sorteret fra og frosset ned til senere artsbestemmelse. Registreringen foregik gennem perioden 20. marts til 14. juni De fisk der fandt ungfiskeslusens åbninger i turbineristene (se figur 1), blev opsamlet i det nedre af de to bassiner, som ungfiskeslusen passerer inden udløbet i Gudenåen. Afspærringen af ungfiskeslusen foregik ved hjælp af en 10 mm trådnetramme der blev sat på tværs af ungfiskeslusens nederste bassin. Herfra blev alle fisk opsamlet, talt og artsbestemt to gange ugentligt. Registreringen af fisk i ungfiskeslusen startede lidt senere end på turbineristene, og foregik i perioden 3. april til 14. juni. Figur 1. Ungfiskeslusen består af en cirkulær åbninger i turbinegitteret, placeret ca. 0,5 m under vandoverfladen. Herfra ledes fiskene i rør og via to bassiner til det gamle åløb nedstrøms værket. 75

10 3 Resultater 3.1 Projektets forløb Vinteren var usædvanlig mild indtil februar, der til gengæld blev nedbørsrig og kold. Det forholdsvis kolde vejr fortsatte til midten af marts. Vejret var derfor ikke helt typisk, og det var vanskeligt at vurdere hvornår smoltene ville vandre ud fra åen. På Danmarks Center for Vildlaks regnede man med at anden uge af april ville blive den første store udvandringsuge for laksesmoltene (oplysning fra Gert Holdensgaard). Imidlertid var der en stor afstrømning i Gudenåen i dagene op til 20. marts. Der blev disse dage observeret mange døde fisk, heriblandt smolt, på turbinegitrene. Alle disse fisk blev frosset ned til senere artsbestemmelse, og der blev iværksat en daglig rutine, hvor alle fisk der blev opsamlet fra risterenserne blev frosset ned til senere identifikation. Samtidig blev det besluttet at afspærre ungfiskeslusen så fiskene også herfra kunne blive registreret. Telemetriudstyret ankom med to ugers forsinkelse fra leverandørens side. Udstyret var oprindelig bestilt til levering medio marts. Antenner, modtagere og dataloggere var derfor først opstillet og indstillet den 3. april. Første hold laksesmolt blev derfor mærket den 4. april. De laks, der blev fanget ved elfiskeriet i Tange Å den 4. april, var af lidt mindre gennemsnitsstørrelse (16,6 cm) end dem der blev fanget sammesteds i efteråret 2004 (16,9 cm), hvilket kan være et tegn på at de største laksesmolt var udvandret fra Tange Å inden 4. april. Fra en lokal lystfisker blev rapporteret om fangst af en gedde ved Tange Å s udløb i Tange Sø. Gedden havde en antenne fra en radiosender hængende ud af halsen. Mærket blev dog ikke indsendt og nummeret ikke aflæst, så oplysningerne er udeladt fra projektjournalen (bilag 2). I dagene 6-7. maj medførte et kabelbrud et 19 timers hul i dataloggerregistreringerne. 3.2 Telemetri Under de to mærkningskampagner blev i alt 77 laks mærket med radiosendere og genudsat i Tange Å. Heraf var de 19+16=35 damopdrættede laks fra DCV, og resten (24+18)=42 vilde laks fra Tange Å. 8

11 Af disse 77 radiomærkede laksesmolt nåede kun 13 individer frem til Tange i live. Af de fisk der nåede frem klarede de fleste sig forbi opstemningen. I alt 9 fisk (4 damlaks og 5 vildlaks) vandrede igennem ungfiskeslusen, og desuden gik én damlaks gennem fisketrappen og én damlaks gennem turbinerne. To laks blev fundet døde på turbineristen. Desuden blev én registreret som ædt af rovfisk, og to som ædt af fiskehejre. Men størstedelen af fiskene (61) havde ukendt skæbne efter mærkning og genudsætning i Tange Å. Det skal bemærkes at ikke alle smolt nåede frem til Tange i løbet af de 20 dage hvor radiosenderen var aktiv. Fire ud af de 13 radiomærkede laks, der blev registreret som passerede, blev fundet med døde batterier, og derfor kun registreret fordi de kunne genkendes som radiomærkede på antennen. Da ungfiskeslusen i perioder blev oversvømmet, var den ikke 100 % effektiv, og en del smolt kan således have passeret ubemærket på grund af at radiosenderen var afladt, og ungfiskeslusen var oversvømmet. Der kunne ikke registreres forskel i overlevelse eller adfærd blandt de to grupper af laks. Damopdrættede laksesmolt klarede sig lige så dårligt som vilde laksesmolt. Den tid det tog for de laksesmoltene at svømme fra første registrering ved Antenne 1, der stod 100 m opstrøms for turbinerne, og indtil de blev registreret på Antenne 3, der var placeret i ungfiskesluse, varierede betydeligt. De to hurtigste fisk passerede på henholdsvis 13 og 15 minutter, mens den langsomste fisk var mere end to døgn om at finde frem til åbningen i turbinegitteret (ungfiskeslusen). 3.3 Turbinegitter På det nye 10 mm gitter foran turbinerne blev der igennem hele forårsperioden efter behov foretaget oprensning ved hjælp af automatiske risterensere, der fjernede plantedele og døde fisk fra ristene. De laksefisk der på denne måde havnede i affaldscontaineren, blev opsamlet og senere artsbestemt. Af øvrige fiskearter, især skalle, hork, ål og brasen, blev der ikke foretaget videre registrering. I alt blev opsamlet 343 smolt på turbinegitteret, hvoraf ørred udgjorde størstedelen (98,5 %), og laks kun en ganske lille fraktion (1,5 %), se bilag Ungfiskesluse I ungfiskeslusen blev fanget i alt 1656 smolt, hvoraf ørred udgjorde 83% og laks 17 % (se bilag 4). Fordelingen mellem ørredsmolt og laksesmolt var således markant forskellig fra den der blev registreret på turbineristene. Desuden blev der i ungfiskeslusen set 8 andre fiskearter og i alt 75 store nedfaldsfisk af havørred og laks (se figur 2 og bilag 4). 9

12 Havørred; 66 Aborre; 15 Ørredsmolt; 1356 Skalle; 179 Laks ; 9 Flire; 4 Helt; 4 Regnbueørred; 1 Ål; 90 Hork; 11 Laksesmolt; 268 Brasen; 17 Figur 2. Fisk registreret i ungfiskeslusen ved Tangeværket i foråret Det samlede antal fisk var 2020 stk. Men også i ungfiskeslusen blev der registreret døde fisk, i alt 616 stk., heriblandt 137 ørredsmolt og 20 laksesmolt (se figur 3 og bilag 5). Medregnes både levende og døde smolt fra ungfiskesluse og turbinegitter, var der 1831 ørredsmolt og 293 laksesmolt der søgte passage forbi Tange i foråret Gedde; 1 Havørred; 9 Laks ; 3 Ørredsmolt; 137 Skalle; 352 Ål; 12 Laksesmolt; 20 Hork; 18 Brasen; 58 Flire; 6 Figur 3. Antallet af døde fisk i ungfiskeslusen i foråret Det samlede antal var 616 stk. 10

13 4 Diskussion De forholdsvis få individer der kom levende frem til Tange skyldes formodentlig dødelighed i perioden mellem mærkning og udvandring. Konkret kan den fundne dødelighed på de radiomærkede smolt skyldes tab af vandretrang, sygdom og generel svækkelse i forbindelse med håndtering og operation, og en kombination af disse med prædation. Årsagen til dødeligheden på laksesmoltene skal formodentlig først og fremmest findes i prædation fra rovfisk og fugle, hvilket også blev indikeret af sporadiske fund af radiosendere i gedder og i fiskehejre-reder. På grund af radiosendernes forholdsvis korte levetid (20 dage), kan en del af senderne være ophørt med at virke mens fisken stadig befandt sig i Tange Å. Det vides heller ikke om fiskene blev ædt mens de befandt sig åen, eller om den fortrinsvis skete i å-mundingen eller i søen. Det samlede omfang af prædation er således ikke kendt, men må formodes at omfatte størstedelen af de 61 fisk hvis skæbne er ukendt. Det var til gengæld positivt at der blev registreret så mange umærkede laksesmolt. Da der ovenfor Tange ikke er fundet laks andre steder end i Tange Å, må det som udgangspunkt antages at laksene var udvandret derfra. Den samlede mængde lakseungfisk i Tange Å blev i efteråret 2004 vurderet til at være 329 ± 141 individer. Dermed syntes fangsten af 293 laksesmolt ved Tange i foråret 2005 at indikere at en betydelig smoltudvandring alligevel har fundet sted, og at der ikke havde været nævneværdig dødelighed hen over vinteren og under udvandringen af de umærkede laksesmolt. De to delundersøgelseri foråret 2005 kom derfor til at stå i modsætning til hinanden: De mange laksesmolt i ungfiskeslusen tydede på en god smoltoverlevelse, mens de få radiomærkede smolt der nåede frem til Tangeværket tydede på en dårlig overlevelse. En mulig forklaring på forholdet kunne være, hvis at implanteringen af radiosendere havde svækket laksene og gjort dem mere udsatte for sygdom og prædation fra rovfisk og fugle Eneste tænkbare alternativ skulle være tilstedeværelsen af lakseyngel opstrøms for Silkeborg, hvor der ikke blev screening i efteråret

14 Der blev ikke fundet de forventede forskelle i succesfuld udvandring mellem vilde og opdrættede laks. Det kan skyldes at håndtering og operation har været et forholdsvis kraftigt indgreb overfor begge grupper. Det er også positivt at så mange arter og størrelsesgrupper af fisk viste sig at benytte ungfiskeslusen. De største nedfaldsfisk var op imod 80 cm lange. For de smolt der fandt igennem Tange Sø og nåede frem til værket var passagen af opstemningen af varierende, men generelt af kort varighed. Passagetider under et par timer må siges at være acceptabelt, fordi laks også under naturlige forhold periodisk standser op under deres smoltudvandring. Kun relativt få smolt havde problemer med at finde åbningen til ungfiskeslusen og derved passere forbi. Blandt ørredsmolt var det 18 % der blev hængende på turbinegitteret, men for laksesmolt var det under 2 %. Dette kan tænkes at skyldes adfærdsforskelle mellem ørred og laks, f.eks. i vandringsdybde. Det skal sluttelig bemærkes, at det, at der trods alt kun kommer knap 2000 ørredsmolt ud fra et så stort vandløbsopland som de øvre dele af Gudenåen, er et tegn på at der ér stor dødelighed på smoltene under deres udtræk gennem Silkeborg søerne, som også tidligere undersøgelser har vist. 12

15 5 Konklusion og anbefaling Smoltundersøgelserne ved Tangeværket i foråret 2005 blev ramt af stor dødelighed på de udsatte mærkede fisk, således at kun få radiomærkede laks nåede frem til opstemningen. Der blev radiomærket i alt 77 laksesmolt, men kun 13 nåede frem til opstemningen. 14 % af de radiomærkede laks fandt nedstrøms passage, det vil sige at 86 % ikke nåede frem (formodentlig fordi de døde). Dette resultat står imidlertid i modsætning til at der blev fundet i alt 293 umærkede laks, der må antages at stamme fra de 329 ± 141 lakseungfisk, der i efteråret 2004 blev registreret i Tange Å. På baggrund af dette resultat ville man skønne at 89 % af laksene fra Tange Å fandt frem til opstemningen ved Tangeværket. Fiskene, der kom frem til opstemningen, klarede generelt passagen tilfredsstillende: Af 13 radiomærkede laks der nåede frem til værket, fandt de 11 nedstrøms passage, og heraf vandrede 9 gennem ungfiskeslusen, og 2 fandt andre veje forbi. De sidste 2 laks blev fundet døde på turbinegitteret. De gennemførte undersøgelser tyder på at dødeligheden under forsøg med radiomærkning af smolt i Tange Å og Tange Sø er så stor, at metoden ikke er optimal i forhold til at vurdere effektiviteten af ungfiskegitter og den generelle nedstrøms fiskepassage forbi Tangeværket. Det kan derfor ikke anbefales at fortsætte med den anvendte metodik til at beskrive og forbedre den nedstrøms fiskepassage ved værket. En alternativ, fremtidig metode til at undersøge nedvandringen af smolt forbi Tange, kunne være at mærke de nedtrækkende fisk, heriblandt ørred og laksesmolt med en for fiskene mere skånsom metode, f.eks. med passive-integratedtransponder (pit) mærker, der er væsentlig mindre end radiosendere og ikke kræver så omfattende kirurgiske indgreb. Ved at etablere en selvrensende rist, f.eks. af form som en roterende tromle, i afløbet fra bassinet i ungfiskeslusen vil man kunne sikre en simpel og let betjent fiskefælde til beskrivelse/dokumentation af hvilke og hvor mange fisk der benytter ungfiskeslusen. I alt 10 fiskearter blev registreret i ungfiskeslusen ved Tange, varierende i størrelse fra få cm lange heltlarver til ca. 80 cm lange laks. Ungfiskeslusen fungerer således også for andre fisk end blot udvandrende laksefisk. 13

16 6 Bilag 1: Mærkejournal 14

17 Bilag 1: Mærkejournal (fortsat) 15

18 Bilag 2: Scanningsjournal Tal under datoer beskriver fiskens position. Negative tal betyder opstrøms og positive tal betyder nedstrøms placering i forhold til Højbjerg Mølle gamle bro (i meter). n.a. betyder ikke registreret. 16

19 Bilag 2: Scanningsjournal (fortsat) Tallene under datoerne beskriver fiskens position, hvor negative tal betyder opstrøms placering, og positive tal betyder nedstrøms placering i forhold til Højbjerg Mølle gamle bro (i meter). n.a. betyder at mærket ikke blev registreret. 17

20 Bilag 3: Ørred og laks på turbinegitter 18

21 Bilag 4. Levende fisk i ungfiskeslusen 19

22 Bilag 5. Døde fisk i ungfiskeslusen 20

23

24

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Sandart i Gudenåen I Danmark har undersøgelser vist, at kraftværk-søer kan forårsage en stor reduktion i smoltudtrækket af laks

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen Laksen tilbage i Gudenåen GUDENAACENTRALEN Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen 2007 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004 af Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 1 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Viborg Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Undersøgelse af opgangen af gydelaks til Gudenåen 2016 Udført af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen 2006 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2006 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne?

Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Hvad er nødvendigheden af et omløb forbi vandkraftsøen? De små udvandrende laks dør i vandkraftsøer! Tange Sø ca. 85% Bygholm

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Per Hougaard med laks 5,7kg/79cm fanget 17. september 2015 med ønske om god Gudenå konkurrence! Oktober 2015 I dette nummer af Gudenå Nyt er der informationer

Læs mere

Smoltdødeligheder i Tange Sø Undersøgt i foråret 1996

Smoltdødeligheder i Tange Sø Undersøgt i foråret 1996 ------------------------------------------------------------------------------------ Smoltdødeligheder i Tange Sø Undersøgt i foråret 1996 af Niels Jepsen, Kim Aarestrup og Gorm Rasmussen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen FISKEPASSAGER I TANGETRAPPEN 2011 ISSN 1904-9730 G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2011 ISSN

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen 2008 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2008 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

Opstrøms vandring og opstemninger

Opstrøms vandring og opstemninger Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser rev. okt. 2014 = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing

Læs mere

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening Foreningens fiskevand og reglement 2016 Indhold A. Almindelige bestemmelser B. Særregler C. Fiskesøen i Drostrup D. Gels Å E. Anbefalinger til håndtering under

Læs mere

Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler

Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler Ny udstilling: Blackout! åbner til påske Nyt undervisningstilbud: Fang en fisk i Gudenåen Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler 1 Oplevelser og læring for alle Få inspiration til undervisningen på energimuseet.dk

Læs mere

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Udfordringer og behov er forskellige afhængig af, hvor man er i Søhøjlandet eller vandløbene i henholdsvis nedre og øvre Gudenå, men

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Opstemninger forarmelse af vandløbene

Opstemninger forarmelse af vandløbene KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen. Fiskepassager i Tangetrappen,

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen. Fiskepassager i Tangetrappen, PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen, 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Af Anders Koed, Søren Larsen, Michael Holm, Hans-Jørn Aggerholm Christensen, Kim Iversen,

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016 Aage Jørgensen med en laks 5,93kg og 85cm fanget 17.september 2016 på spinner zone 4 Oktober 2016 Fiskeriet hos Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

VANDET FRA LANDET DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE AARHUS D. 11 MAJ 2016 TORBEN KREJBERG (MOSBAEK) OG ANDERS LUND JENSEN (SWECO)

VANDET FRA LANDET DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE AARHUS D. 11 MAJ 2016 TORBEN KREJBERG (MOSBAEK) OG ANDERS LUND JENSEN (SWECO) VANDET FRA LANDET DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE AARHUS D. 11 MAJ 2016 TORBEN KREJBERG (MOSBAEK) OG ANDERS LUND JENSEN (SWECO) 1 FRA IDÈ TIL MODELFORSØG 2 KRAV TIL EN FAUNAPASSABEL VANDBREMSE DEN OPTIMALE

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Passage for ål ved dambrug og kraftværk i Gudenåen og Kongeåen. DTU Aqua-rapport nr. 259-2012 Af Michael Ingemann Pedersen og Niels Jepsen

Passage for ål ved dambrug og kraftværk i Gudenåen og Kongeåen. DTU Aqua-rapport nr. 259-2012 Af Michael Ingemann Pedersen og Niels Jepsen Passage for ål ved dambrug og kraftværk i Gudenåen og Kongeåen DTU Aqua-rapport nr. 259-2012 Af Michael Ingemann Pedersen og Niels Jepsen Passage for ål ved dambrug og kraftværk i Gudenåen og Kongeåen

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene i Gudenåens vandløb

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Laks og havørreds gydevandring i Gudenåen i 1994 og 1995

Laks og havørreds gydevandring i Gudenåen i 1994 og 1995 Laks og havørreds gydevandring i Gudenåen i 1994 og 1995 af Kim Aarestrup og Niels Jepsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg ISBN: 87-88047-91-1

Læs mere

Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse

Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Niels Jepsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for ferskvandsfiskeri Michael Deacon & Mads Ejby-Ernst, Ribe Amt Radiomærket hanlaks

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2016

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2016 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2016 9. november 2016 omløbsstryget ved Møllebækken indvies det kommer til at give flere havørreder i Gudenåen omkring Bjerringbro. Foto: Erik Søndergaard

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB Sammendrag

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB Sammendrag FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 Sammendrag GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 24 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 - SAMMENDRAG GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 24 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb

Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb Undersøgelser har dokumenteret problemer ved fisks nedstrøms vandring forbi opstemninger. Villestrup Å modellen belyser konsekvensen når flere opstemninger skal

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold. d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen.

Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold. d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen. Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen. Gudenåen v/stevnstrup Indledning: Det er nu 7 år i træk, at der arrangeres Danish Spring Cup i Gudenåen. I

Læs mere

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Langå SportsfiskerForening Nr. 3- December 2007-22. årgang

Langå SportsfiskerForening Nr. 3- December 2007-22. årgang Optimisten Langå SportsfiskerForening Nr. 3- December 2007-22. årgang LSF s Bestyrelse: Lars Kielsgaard - Formand Søvej 14, 8870 Langå Tlf. 86461171 E-mail: larskielsgaard@adr.dk Søren Holm Mogensen -

Læs mere

Laksen tilbage i Gudenåen

Laksen tilbage i Gudenåen G U D E N A A C E N T R A L E N Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86681777 Sagsbehandler: Robert Møller RAPPORT UDARBEJDET AF

Læs mere

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt

Læs mere

Vandføringens betydning for opstrøms passage af laks og ørred ved opstemninger i vandløb

Vandføringens betydning for opstrøms passage af laks og ørred ved opstemninger i vandløb Vandføringens betydning for opstrøms passage af laks og ørred ved opstemninger i vandløb Litteraturstudie og statusrapport. Udarbejdet 20. juni 1999 af rådgivende biolog Jan Nielsen Snerlevej 4, DK-7100

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen Rapport nr. 15 FISKENES PASSAGE GENNEM TURBINEANLÆG I GUDENÅEN

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen Rapport nr. 15 FISKENES PASSAGE GENNEM TURBINEANLÆG I GUDENÅEN Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen Rapport nr. 15 FISKENES PASSAGE GENNEM TURBINEANLÆG I GUDENÅEN FISKENES PASSAGE GENNEM TURBINEANLÆG I GUDENÅEN Udarbejdet for Gudenåkomitéen af Hansen

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere