Teleklagenævnet. 101, stk. 1, nr. 7. Hi3G Denmark ApS Att.: Advokat Ann-Louise Scandiagade København SV

Transkript

1 Teleklagenævnet Hi3G Denmark ApS Att.: Advokat Ann-Louise Scandiagade København SV Hansen Bredgade 43 DK-1260 København K TIt Fax Teleklagenævnets afgørelse af Hi3G Denmark ApS' klage over IT - og Telestyreisens afgørelse af 19. juni 2008 om fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden I over for Hi3G Denmark ApS, jf. telelovens 101, stk. 1, nr. 7.,2 8. marts 2009 Journalnr IT- og Telestyrelsen traf den 19. juni 2008 afgørelse om fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden over for Hi3G Denmark ApS (i det følgende benævnt Hi3G) for så vidt angik terminering af trafik i selskabets mobilnet. Af afgørelsen fremgik, at den LRAIC-beregnede højeste termineringspris androg 54 øre pr. minut. I afgørelsen fastsatte IT- og Telestyrelsen endvidere i medfør af LRAIC-bekendtgørelsens 4, stk. 42, en overgangsordning for Hi3G's overgang til denne termineringspris. Således fremgik det af afgørelsen, at prisen for terminering af trafik i Hi3G's mobilnet i perioden 1. januar 2009 til 30. april 2009 maksimalt måtte udgøre 92 øre pr. minut, og at prisen i perioden l. maj 2009 til 31. december 2009 maksimalt måtte udgøre 74 øre pr. minut. IT- og Telestyrelsens LRAICprisafgørelse af 19. juni 2008 trådte i stedet for en BP3-prisafgørelse3 indenfor samme område, som styrelsen havde truffet den 4. april Hi3G har indbragt IT- og Telestyrelsens LRAIC-prisafgørelse af 19. juni 2008 for Teleklagenævnet ved klageskrift af 10. juli Hi3G har principalt gjort gældende, at de ovenfor refererede maksimale mobiltermineringspriser i overgangsperioden skal ændres således, at de svarer til de priser, der var fastsat i den tidligere gældende BP3-afgørelse af 4. april Til støtte herfor har Hi3G fremført en række anbringender, der af selskabet er sammenfattet under følgende hovedpunkter: a) krænkelse afhi3g's berettigede forventninger, b) ny og ukorrekt begrundelse, og c) usaglig forskelsbehandling. Subsidiært har Hi3G gjort gældende, at den påklagede afgørelse skal hjemvises til fornyet behandling hos IT- og Telestyrelsen. Jil støtte for hjemvisningspåstanden har Hi3G gjort gældende, at IT- og Telestyrelsens fastsættelse af termineringspriser over for Hi3G er uigen- I Jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af28. juni 2007 af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. 2 Bekendtgørelse nr af 31. oktober 2006 om LRAIC-prisfastsætteIsesmetoden. 3 Bedste praksis prissammenligning mellem tre lande.

2 nemsigtig og arbitrær, og at styreisens begrundelse for prisfastsættelsen er utilstrækkelig og forkert..i. For sagsforløbet i øvrigt, herunder en nærmere gennemgang af den påklagede afgørelse og Hi3 G' s klageskrift, henvises til den vedhæftede sagsfremstilling. Teleklagenævnet har behandlet Hi3G's klage på et møde i nævnet den 9. marts Nævnet har herefter på grundlag af det i sagen foreliggende materiale, jf. sagsfremstillingen nedenfor, truffet afgørelse om ikke at give Hi3G medhold i den indbragte klage. For så vidt angår Hi3G's anbringender vedrørende selskabets berettigede forventninger om en LRAIC-afgørelse indeholdende de samme overgangspriser, som Hi3G var pålagt i medfør af BP3-afgørelsen af 4. april 2008, har Hi3G henvist til, at en sådan forventning efter selskabets vurdering skulle være skabt af det forudgående forløb under IT- og Telestyrelsens behandling af sagen. Hi3G har således fremhævet en række forhold vedrørende perioden fra februar 2008 og til den påklagede afgørelse blev truffet den 19. juni Det er Teleklagenævnets opfattelse, at spørgsmålet om Hi3G's eventuelle berettigede forventninger i nærværende sammenhæng primært må vurderes med udgangspunkt i den omstændighed, at grundlaget for Hi3G's prisforpligtelse på området er IT- og Telestyrelsens marked 16-afgørelse af 4. april Nævnet har noteret sig, at det af denne afgørelse og af udkastet hertil af 5. februar 2008 udtrykkeligt fremgår, at Hi3G's mobiltermineringspriser vil overgå til regulering efter LRAIC-metoden, og at dette forventes at ske primo At Hi3G's BP3-fastsatte mobiltermineringspriser således indenfor en kort tidshorisont ville blive erstattet af en prisregulering baseret på LRAIC-metoden må derfor have stået klart for Hi3G. Allerede på den baggrund finder Teleklagenævnet ikke, at Hi3G kan antages at være bibragt en berettiget forventning om uændrede termineringspriser igennem en flerårig overgangsperiode uagtet, at prisreguleringsmetoderne i de to prisafgørelser - BP3-afgørelsen af 4. april 2008 og LRAICafgørelsen af 19. juni var forskellige, hvilket Hi3G var bekendt med. Nævnet lægger i denne forbindelse også vægt på, at Hi3G er en professionel aktør på telemarkedet, og at selskabets berettigede - og realistiske - forventninger må vurderes herefter. Herudover fremgår det af sagen, 4 IT- og Telestyrelsens afgørelse over for Hi3G på engrosmarkedet for mobilterminering i H i3g' s mobilnet (marked 16). 2

3 at Hi3G på sædvanlig vis har deltaget i hele LRAIC-processen, hvilket indebærer, at Hi3G i lighed med de tre øvrige berørte operatører5 har været inddraget i udarbejdelsen af LRAIC-mobil beregningsmodellen og er blevet hørt herom. I forbindelse med behandlingen af dette klagepunkt har Teleklagenævnet noteret sig Hi3G's bemærkninger om IT- og Telestyrelsens oplysninger m.v. i forskellige sammenhænge igennem sagsforløbet. Nævnet har endvidere noteret sig, at IT- og Telestyrelsen under nævnets behandling af sagen har tilkendegivet, at styrelsen i udkastet til LRAIC-prisafgørelsen burde have taget udgangspunkt i LRAIC-priserne og taget forbehold for, at priserne efterfølgende kunne blive korrigeret. Teleklagenævnet kan tilslutte sig IT- og Telestyrelsens bemærkning herom, ligesom nævnet er af den opfattelse, at det generelt havde været ønskeligt, om styrelsen i de af Hi3G fremhævede sammenhænge havde præciseret BP3-prisreguleringens midlertidige karakter og betydningen heraf. Henset til de ovenfor nævnte forhold finder Teleklagenævnet imidlertid ikke, at dette i sig selv er tilstrækkeligt til, at Hi3G derved skulle være bibragt en berettiget forventning om, at overgangspriserne i den påklagede LRAIC-afgørelse skulle være identiske med overgangspriserne i den forudgående BP3-afgørelse af 4. april For så vidt angår Hi3G's anbringender vedrørende klagepunktet ny og ukorrekt begrundelse har Teleklagenævnet noteret sig, at IT- og Telestyrelsens ændrede begrundelse fra LRAIC-prisafgørelsesudkast og til den endelige afgørelse alene vedrører spørgsmålet om fastsættelsen af Hi3G's termineringspriser i overgangsperioden. Disse priser ses ligeledes at været ændret fra afgørelsesudkast til endelig afgørelse. IT- og Telestyrelsen begrunder således ikke de samme termineringspriser forskelligt i henholdsvis afgørelsesudkast og endelig afgørelse. Teleklagenævnet finder, at det kan lægges til grund, at den ændrede begrundelse er udtryk for, at spørgsmålet om provenuneutralitet inddrages i IT- og Telestyrelsens samlede vurderings grundlag, hvilket af praktiske årsager vanskeligt kunne være sket på et tidligere tidspunkt i forløbet. Henset til afgøreisens sammenhæng med og betydning for de prisforpligtelser, som de øvrige berørte operatører pålægges, er det nævnets vurdering, at spørgsmålet om provenuneutralitet er at regne for et både sagligt og rimeligt hensyn, som styrelsen derfor berettiget kan inddrage i sit vurderingsgrundlag. Teleklagenævnet finder, at IT- og Telestyrelsen har begrundet dette i fornødent omfang. Nævnet finder således ikke anledning til at tilsidesætte den påklagede afgørelse på dette punkt. 5 TDC, Sonofon og Telia. 3

4 Teleklagenævnet har noteret sig Hi3G's bemærkninger om, at IT- og Telestyrelsen efter Hi3G' s opfattelse skulle være forpligtet til at foretage en fornyet høring af Hi3G for så vidt angår styreisens inddragelse af spørgsmålet om provenuneutralitet i vurderingsgrundlaget. Nævnet finder imidlertid ikke fornøden anledning til at anfægte styreisens håndtering af sagen på dette punkt. Teleklagenævnet lægger i den forbindelse blandt andet vægt på, at spørgsmålet om provenuneutralitet ikke vedrører LRAICprisberegningen som sådan, men alene Hi3G's særskilte overgangsordning for så vidt angår indfasningen af den LRAIC-fastsatte termineringspris. Hertil kommer, at IT- og Telestyrelsen efter nævnets vurdering berettiget kan inddrage visse praktiske hensyn i sin sagsbehandling i betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for LRAIC-processen, herunder kompleksiteten i denne proces og den omstændighed, at Hi3G er en blandt flere berørte operatører. Nævnet finder endvidere, at IT- og Telestyrelsen også efter at have sendt et afgørelsesudkast i høring og fået svar tilbagekan arbejde videre med sin vurdering af sagen og herunder justere i dele af den endelige afgørelse i forhold til udkastet. For så vidt angår Hi3G's klagepunkt vedrørende usagtigjorskelsbehandting i forhold til de øvrige berørte operatører i forbindelse med overgangen til regulerede mobiltermineringspriser skal Teleklagenævnet bemærke, at en sammenligning mellem overgangsordningerne efter nævnets opfattelse må foretages med udgangspunkt i en vurdering af den samlede overgangsperiodes længde, dvs. perioden fra prisregulering indføres og til den beregnede LRAIC-pris må forventes at være fuldt indfaset. En sådan sammenligning viser, at de tre øvrige operatørers overgangsordning har en varighed på tre år ( ), og at Hi3G's overgangsordning må antages at have en nogenlunde tilsvarende varighed ( ). Som det fremgår, forløber Hi3G's overgangsordning ikke synkront med de øvrige operatørers overgangsordning, hvilket efter nævnets opfattelse taler imod, at de omtvistede overgangsordninger kan anses for umiddelbart sammenlignelige. I betragtning af, at slutmålet for alle fire operatører er den samme LRAICberegnede termineringspris på 54 øre pr. minut, finder Teleklagenævnet ikke, at den omstændighed, at de Hi3G pålagte overgangspriser måtte være udtryk for en procentuelt mere markant prisregulering i forhold til andre udbydere, i sig selv er tilstrækkeligt til at underkende Hi3G's overgangsordning i den påklagede afgørelse. Teleklagenævnet finder endvidere, at IT- og Telestyrelsen ved sin vurdering afhi3g's overgangsordning berettiget kan inddrage den omstændighed, at Hi3G både inden overgangsordningens ikrafttræden og under denne har haft fordel af en asymmetrisk prisregulering i forhold til de tre øvrige operatører. Med udgangspunkt i ovennævnte betragtninger finder Teleklagenævnet ikke tilstrækkeligt klart belæg for, at Hi3G's overgangsordning skulle være væsentligt anderledes og uforholdsmæssigt mere byrdefuld end de tre 4

5 øvrige operatørers. Nævnet finder således ikke, at sagen på dette punkt indeholder forhold, der afgørende taler for at tilsidesætte IT- og Telestyrelsens samlede skønsmæssige vurdering. For så vidt angår Hi3G's subsidiære påstand om hjemvisning til fornyet behandling i IT- og Telestyrelsen, da afgørelsen efter Hi3G' s opfattelse er mangelfuldt og uklart begrundet, skal Teleklagenævnet bemærke, at nævnet forstår denne påstand som omfattende den påklagede afgørelse i sin helhed. Det er Teleklagenævnets samlede vurdering, at den påklagede afgørelse som helhed er begrundet i et omfang, som det må forventes og anses for påkrævet i en sag af denne karakter. Teleklagenævnet har før haft LRAICafgørelser til behandling, og nævnet finder ikke, at nærværende sag adskiller sig afgørende fra tidligere sager for så vidt angår begrundelse m.v. I overensstemmelse med Teleklagenævnets stillingtagen i tidligere LRAICsager finder nævnet derfor ikke fornøden anledning til at anfægte den påklagede afgørelse på dette punkt. Nævnet lægger i den forbindelse også vægt på Hi3G's deltagelse i det forudgående forløb under IT- og Telestyrelsens behandling af sagen. Teleklagenævnet finder tillige, at den påklagede afgørelse har et indhold, som indebærer, at Hi3G har haft tilstrækkelig mulighed for at formulere en konkret og fyldestgørende klage over den samlede afgørelse, jf. Hi3G's bemærkninger herom over for nævnet. Sammenfattende er det således Teleklagenævnets vurdering, at der ikke i nærværende sag ses at være fornødent grundlag for at tilsidesætte den påklagede afgørelse. Teleklagenævnets afgørelse er i henhold til telelovens 102, stk. 1, endelig og kan derfor ikke påklages til anden administrativ myndighed, herunder til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Denne afgørelse kan indbringes for domstolene senest otte uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren, jf. telelovens 102, stk. 2. Kopi af afgørelsen er tilsendt IT- og Telestyrelsen. ~JANV Formand ~;l1ebol&~ j/'~~ Vf1t!Niels acob Clausen Sekretær 5

6 Klage fra Hi3G Denmark ApS (Hi3G) over IT- og Telestyrelsens afgørelse af 19. juni 2008 om fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden over for Hi3G6 25. februar 2009 J.nr Sagsfremstilling Den påklagede afgørelse. IT- og Telestyrelsen traf den 19. juni 2008 afgørelse om fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden over for Hi3G for så vidt angik terminering af trafik i dette selskabs mobilnet. I afgørelsen redegjorde styrelsen indledningsvis for det forudgående forløb og reguleringen på området. Heraf fremgik blandt andet, at IT - og Telestyrelsen den 4. april 2008 havde truffet afgørelse overfor Hi3G på engrosmarkedet for mobilterminering i Hi3G's mobilnet (marked 16), i hvilken forbindelse Hi3G blandt andet blev pålagt en forpligtelse om priskontrol. Af denne markedsafgørelse fremgik det, at forpligtelsen om priskontrol indebar, at mobilterminering i Hi3G's mobilnet blev reguleret efter bedste praksis prisfastsættelsesmetoden ved sammenligning mellem tre lande (BP3), men ville overgå til regulering efter LRAIC-metoden, når denne metode blev implementeret, hvilket forventedes at ske primo På den baggrund havde IT- og Telestyrelsen ligeledes den 4. april 2008 truffet en BP3-afgørelse overfor Hi3G, i hvilken priskontrolforpligtelsen i henhold til markedsafgørelsen blev udmøntet i konkrete mobiltermineringspriser igennem en treårig overgangspeno. de 7. I afgørelsen af 19. juni 2008 om fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden, der trådte i stedet for BP3-afgørelsen af 4. april 2008, oplyste IT- og Telestyrelsen, at styrelsen samtidig havde truffet lignende afgørelser overfor henholdsvis TDC, Telia og Sonofon, således at også disse selskaber blev pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC- 6 Denne afgørelse er ligeledes indbragt for Teleklagenævnet af Sonofon og Telia i et fælles klageskrift af 16. juli 2008 (Teleklagenævnets sags nr ). 7 BP3-afgørelsen af 4. april 2008 blev indbragt for Teleklagenævnet af Hi3G, men klagen blev efterfølgende frafaldet, blandt andet på baggrund af, at Teleklagenævnets formand ikke imødekom Hi3G's anmodning om opsættende virkning (jf. også de af Hi3G vedlagte bilag 9 og 10 til selskabets klage over IT- og Telestyrelsens LRAIC-afgørelse af 19. juni 2008). BP3-afgørelsen af 4. april 2008 rettet mod Hi3G blev ligeledes indbragt for Teleklagenævnet af Telia. Teleklagenævnet traf afgørelse i denne sag på nævnets møde den 8. december 2008 (sags nr , Teleklagenævnets afgørelse af 17. december 2008). 6

7 prisfastsættelsesmetoden på markederne for terminering af trafik i selskabernes individuelle mobilnet8. IT- og Telestyrelsen redegjorde herefter for lov grundlaget for LRAICprisfastsættelsesmetoden (side 2t), de enkelte faser i LRAIC-forløbet (side 4ft), detailindholdet af LRAIC-modellen (side 8t), de anvendte mængder i modellen, herunder abonnementsforhold og trafikforhold (side 9t), samt for fastlæggelsen af en rimelig forrentning af den investerede kapital (side 12ft). Resultatet af LRAIC-prisberegningen fremgik af afgøreisens side 15. Styrelsen kunne på baggrund af den forudgående gennemgang konstatere, at den højeste, beregnede pris for 2009 for de enkelte udbydere udgjorde 51 Øre pr. minut, hvilket efter en inflationskorrektion indebar, at den højeste nominelle pris udgjorde 54 Øre pr. minut. IT- og Telestyrelsen tilføjede, at det på baggrund af de nævnte beregninger var styrelsens vurdering, at disse priser ville falde med ca. 6 Øre årligt fra 2009 til 2010 og fra 2010 til Efter således at være kommet frem til den LRAIC-beregnede pris fastsatte IT- og Telestyrelsen en overgangsperiode for indfasningen af denne (side 15ft) for så vidt angik Hi3G. Styrelsen henviste i den forbindelse til, at styrelsen i henhold til LRAIC-bekendtgørelsens9 4, stk. 4, kunne beslutte, at der skulle anvendes en overgangsordning for prisernes ikrafttræden. Herefter anførte IT- og Telestyrelsen følgende (side 16ft): "Som nævnt udgør de LRAIC-beregnede omkostninger for terminering af trafik i individuelle mobilnet 54 Øre pr. minut i Imidlertid vurderer IT- og Telestyrelsen, jf 4, stk. 4, i LRAICbekendtgørelsen, at der for Hi3G er behov for en gradvis tilpasning til LRAIC-baserede priser. Dette skal ses i lyset af, at der først med virkning den l. maj 2008 blev indført priskontrol af Hi3G, hvor prisen for terminering af trafik blev fastsat til 92 Øre i minuttet. Det er på den baggrund IT- og Telestyreisens opfattelse, at der ikke gives Hi3G rimelig mulighedfor at tilpasse sig det nye regime, hvis prisen for terminering blev nedsat igen med virkning allerede fra den l. januar På den anden side er det styreisens opfattelse, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til slutbrugerne og de andre udbydere, hvis prisen for terminering først blev nedsat igen fra den l. januar De i alt fire LRAIC-afgørelser af 19. juni 2008 var enslydende for så vidt angik LRAICprisberegningen m. v., men afgørelsen rettet mod Hi3G adskilte sig fra de tre øvrige for så vidt angik fastsættelse af overgangsperiode og dermed indfasningen af den LRAICberegnede termineringspris. Hi3G blev i denne forbindelse givet lempeligere vilkår end TDC, Telia og Sonofon. 9 Bekendtgørelse nr af 31. oktober 2006 om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. 7

8 Det var også i JT- og Telestyreisens BP3 afgørelse af 4. april 2008 styrelsens vurdering, at implementeringen af prisnedsættelsen for mobilterminering skal ske trinvis med henblik på at give Hi3G mulighedfor at tilpasse sig det nye regime med regulerede priser. Da JT- og Telestyrelsen udsendte LRAJC-afgørelserne i høring den 28. marts 2008, havde styrelsen valgt at anvende den samme overgangsordning, som styrelsen på daværende tidspunkt forventede, ville være indeholdt i JT- og Telestyreisens bedste praksis afgørelse af 4. april 2008 overfor Hi3G. J JT- og Telestyreisens bedste praksis afgørelse overfor Hi3G lagde styrelsen i den forbindelse til grund, at en umiddelbar prisnedsættelse ville kunne ændre de økonomiske forhold hos Hi3G således, at der ville være en risiko for, at konkurrencen på det samlede mobilmarked ville kunne lide skade. En umiddelbar prisnedsættelse ville således kunne være i strid med telelovgivningen, ifølge hvilken JT- og Telestyrelsen iforbindelse med pålæggelsen af en prisforpligtelse skal understøtte innovationsprægede investeringer og skal skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for forbrugerne. JT- og Telestyrelsen baserede sin vurdering på de daværende markedsforhold, herunder at priserne for terminering af trafik hos de øvrige selskaber i hele overgangsperioden ville udgøre 62 Øre i minuttet. Styrelsen havde på daværende tidspunkt ikke mulighedfor at inddrage et eventuelt andet prisniveau som måtte følge af den igangværende LRAJC-proces, idet arbejdet hermed ikke var afsluttet. Således baserede niveauerne for den trinvise reduktion i Hi3G s termineringspriser sig på en forudsætning for de Øvrige selskabers termineringspriser, der ændrer sig med LRAJCprisfastsættelsen for Anvendelse af den samme overgangsordning iforbindelse med nærværende LRAJC-afgørelse ville indebære en overførsel afmidler til Hi3G som følge af, at Hi3G opnår en besparelse på grund af reduktionen af de øvrige selskabers priser for terminering af trafik, hvis Hi3G s priser for terminering ikke reduceres på en sådan måde, at denne besparelse ville blive neutraliseret. Hi3G s besparelse indebærer en ændring af Hi3G s økonomiske stilling i forhold til den, der blev lagt til grund i styreisens bedste praksis afgørelse. JT- og Telestyrelsen vurderer, at de ændrede økonomiske forhold for Hi3G som besparelsen resulterer i, bør inddrages i forbindelse med udformningen af en overgangsordning for Hi3G s overgang til LRAJC-baserede priser. 8

9 IT- og Telestyrelsen har på denne baggrund analyseret de økonomiske konsekvenser for Hi3G af, at de Øvrige mobilselskabers termineringspris reduceres fra 62 Øre i minuttet til 54 Øre i minuttet pr. 1. maj 2009 og forventeligt til 48 Øre pr. 1. maj Analysen har taget udgangspunkt i et princip om provenuneutralitet i forhold til, hvordan Hi3G ville være stillet under de forudsætninger som gjaldt for BP 3-afgørelsen. Analysen er baseret på de i LRAIC-modellenfor Hi3G foreliggende data vedr. trafik fra Hi3G, der terminerer i andre net, samt trafik der terminerer i Hi3G s net, samt informationer fra Hi3G om, hvor stor en andel af den afgående trafik i 1. kvartal 2008, der terminerer i andre mobilnet. IT- og Telestyrelsen har i den forbindelse også inddraget, at denfremtidige trafikudvikling er forbundet med en vis usikkerhed. Styrelsen har i den forbindelse udarbejdet en følsomhedsberegning, der tager udgangspunkt i en gradvis udvikling fra 2008 til symmetri i 2010 mellem den afgående og ankommende trafik. Det er på den baggrund IT- og TelestyreIsens samlede vurdering, at Hi3G s pris for terminering af trafik pr. 1. maj 2009 skal nedsættes til 74 Øre i minuttet. Dermed reduceres Hi3G s pris iforhold til bedste praksis afgørelsen med 7 øre. Afgørelsen indebærer, at asymmetrien mellem Hi3G s termineringspriser og de øvrige tre selskabers priser (TDC, Sonofon og Telia}fra 1. maj 2009 bliver reduceret med 10 øre/min. i forhold til det gældende niveau. De foreløbige beregninger for de efterfølgende år viser, at Hi3G s priser pr. 1. maj 2010 vil kunne nedsættes yderligere til omkring 58 Øre i minuttet, såfremt de nuværende forventninger til prisniveauet for de øvrige selskaber indfris. Hi3G vil i 2011 skulle overgå til den LRAIC fastsatte gælde for TDC, Telia og Sonofon. pris, som også vil IT- og Telestyreisens afgørelse IT- og Telestyrelsen træffer på baggrund af ovenstående vurderinger og i medfør af LRAIC- bekendtgørelsens 5, stk. 6, og 4, stk. 1, følgende AFGØRELSE: Detailindholdet af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden fastlægges som ovenfor beskrevet. Prisen på terminering af trafik i Hi3G s mobilnet i perioden l.januar 2009 til 30. april 2009 må maksimalt udgøre 92 Øre pr. minut. 9

10 Prisen på terminering af trafik i Hi3G s mobilnet i perioden 1. maj 2009 til 31. december 2009 må maksimalt udgøre 74 Ørepr. minut." 1.2. Hi3G's klage til Teleklagenævnet. Hi3G indbragte afgørelsen for Teleklagenævnet ved klageskrift af 10. juli 2008 med følgende påstande: "Principalt: De i bilag l [LRAIC-prisafgørelsen af 19. juni 2008] indeholdte priser gældende for Selskabet ændres, således at de svarer til BP3 afgørelsen af 4. april Subsidiært: Den ved bilag l trufne afgørelse hjemvises til fornyet behandling hos Indklagede." Hi3G redegjorde udførligt for sagsforløbet dækkende perioden, fra IT- og Telestyrelsen den 5. februar 2008 sendte et udkast til en BP3-afgørelse rettet mod Hi3G i høring, og til styrelsen den 19. juni 2008 traf den påklagede afgørelse (klageskriftets side lff). Af dette sagsforløb fremgik, at: Udkast til BP3-afgørelse samt marked l6-afgørelse rettet mod Hi3G forelå den 5. februar Et møde var afholdt mellem Hi3G og IT- og Telestyrelsen den 4. marts 2008 med henblik på afklaring af nogle forhold i forbindelse med udkastet til BP3-afgørelse. Hi3G oplyste herom, at IT- og Telestyrelsen ved den lejlighed havde meddelt Hi3G, at BP3 afgørelsen ville gælde indtil udløb af nedtrapningen på 3 år, hvilket ville sige, at Hi3G's termineringspris i år l ville være 92 Øre, 82 Øre i år 2, og 72 Øre i år 3. Ifølge Hi3G havde styrelsen tillige under mødet oplyst, at forudsigelighed var et afgørende hensyn, og at Hi3G skulle have en overgangsperiode af samme længde, som de øvrige tre operatører havde fået, hvorfor LRAIC først ville finde anvendelse for Hi3G efter den nedtrapning, der fremgik af BP3 afgørelsen. Udkast til LRAIC-afgørelse rettet mod Hi3G forelå den 28. marts BP3-afgørelse rettet mod Hi3G blev truffet af IT- og Telestyrelsen den 4. april Hi3G den 15. april 2008 indbragte BP3-afgørelsen for Teleklageklagenævnet, men hævede klagesagen, da selskabets ønske om opsættende virkning ikke blev imødekommet. I forbindelse med ophævelsen af klagen tilkendegav Hi3G ved skrivelse af 13. maj 2008, at selskabet lagde vægt på, at priserne i medfør af BP3 afgørelsen var lagt fast for perioden l. maj 2008 til 30. april 2011, 10

11 og at disse priser nu også var bekræftet i udkast til LRAICafgørelse. IT- og Telestyrelsen den 20. maj 2008 reagerede på Hi3G's tilkendegivelse om fastlæggelse af priserne for de kommende år ved at fremsende en skrivelse til Hi3G, i hvilken styrelsen blandt andet udtalte, at BP3-afgørelsen ikke var mere bindende for styrelsen end, "hvad der følger af dansk rets almindelige regler herom. Det betyder, at afgørelsen selvsagt vil skulle være i overensstemmelse med for eksempellighedsgrundsætningen og læren om beskyttelse af berettigede forventninger". LRAIC-prisafgørelser rettet mod Hi3G, TDC, Sonofon og Telia blev truffet af IT- og Telestyrelsen den 19. juni Hi3G henviste til, at selskabets termineringspris igennem det refererede forløb var blevet ændret i flere omgange, og at dette hver gang havde været til skade for selskabet. Hi3G vedlagde som bilag en oversigt over de relevante prisændringer m. v. (også for så vidt angik de tre øvrige berørte operatører) samt en række andre bilag, herunder et af Hi3G udfærdiget referat af mødet med IT- og Telestyrelsen den 4. marts 2008, Hi3G's skrivelse til Teleklagenævnet af 13. maj 2008 (som IT- og Telestyrelsen havde modtaget i kopi) vedrørende ophævelse af selskabets klage over BP3 afgørelsen, samt IT- og Telestyrelsens skrivelse til Hi3G af 20. maj Til støtte for sin principale påstand i klagen til Teleklagenævnet om, at de i BP3-afgørelsen af 4. april 2008 gældende termineringspriser fortsat skulle være gældende for Hi3G, fremførte selskabet en række synspunkter, der blev sammenfattet under følgende hovedpunkter: a) krænkelse af selskabets berettigede forventninger, b) ny og ukorrekt begrundelse, og c) usaglig forskelsbehandling. For så vidt angik Hi3G's anbringende om krænkelse af berettigede forventninger henviste Hi3G til, at BP3-afgørelsen indeholdt en velunderbygget og grundig begrundelse for de fastsatte termineringspriser, og at der i udkastet til LRAIC-afgørelsen var henvist til (udkastet til) BP3-afgørelsen og vice versa. Hi3G anførte videre, at BP3-afgørelsen indebar en mindre nedsættelse af termineringspriserne for selskabet (i år 2 med 21 Øre og i år 3 med 2 øre) i forhold til udkastet til BP3-afgørelse, men i øvrigt var underbygget med samme begrundelse. Hi3G oplyste, at selskabet forud for BP3-afgørelsen havde påpeget overfor IT- og Telestyrelsen, om det ikke var hensigtsmæssigt at afvente udfaldet af LRAIC-undersøgelserne, inden BP3-afgørelsen blev truffet. Ifølge Hi3G havde styrelsen hertil svaret, at det ikke var muligt at afvente LRAIC-afgørelsen. BP3-afgørelsen havde herefter fastlagt Hi3G's termineringspriser indtil 30. april

12 På den baggrund havde Hi3G valgt alene at indbringe spørgsmålet om BP3-prisreguleringens ikrafttræden for Teleklagenævnet. Da klagen efterfølgende blev hævet af Hi3G skete det ifølge selskabet med den berettigede forventning, at BP3-afgørelsen ville gælde indtil 30. april 2011 Uf. Hi3G's bemærkninger i brev Teleklagenævnet af 13. maj 2008). Hi3G henviste til, at selskabet var opmærksom på, at LRAIC formelt ville træde i kraft pr. 1. januar 2009, men at det efter selskabets opfattelse herved var forudsat, at overgangsordningen i medfør af LRAICbekendtgørelsens 4, stk. 4, ville løbe parallelt med BP3-afgørelsen, således at Hi3G først reelt overgik til LRAIC-priser ved udløb af BP3 afgørelsen. Hi3G fandt, at dette klart var tilkendegivet af IT - og Telestyrelsen på det afholdte møde mellem styrelsen og Hi3G den 4. marts Tilsvarende var der ifølge Hi3G hverken i udkastet til LRAIC-afgørelsen eller i BP3-afgørelsen noget, der tilsagde, at dette ikke ville blive tilfældet, ligesom der heller ikke i LRAIC-bekendtgørelsens 4, stk. 4, var noget, der tilsagde en ændring af priserne i overgangsperioden. For så vidt angik IT - og Telestyrelsens brev til Hi3G af 20. maj 2008 Uf. ovenfor) fandt Hi3G, at der heri alene lå en tilkendegivelse af et formelt synspunkt, som Hi3G hverken kunne eller ville anfægte. Brevet indeholdt ifølge Hi3G ingen indikation om, at styreisens kommende LRAICafgørelse ville afvige væsentligt fra det forudgående udkast eller fra BP3 afgørelsen. I LRAIC-afgørelsen af 19. juni 2008 havde IT- og Telestyrelsen imidlertid valgt at ændre priserne fra BP3-afgørelsen markant til skade for Hi3G. Ifølge Hi3G skete dette med en anden begrundelse end anført i udkastet til LRAIC-afgørelse. Hi3G anførte i denne forbindelse, at priserne var ændret med 10 % for perioden 1. maj 2009 til 30. april 2010 og med ca. 24 % for perioden 1. maj 2010 til 30. april Efter Hi3G's opfattelse lå en sådan ændring langt uden for rammerne af det skøn, som IT - og Telestyrelsen måtte have ved fastsættelse af overgangspriserne, ligesom det klart var i strid med Hi3G's berettigede forventninger og lighedsgrundsætningen i øvrigt. For så vidt angik Hi3G's anbringende om ny og ukorrekt begrundelse gjorde Hi3G gældende, at IT- og Telestyrelsen i perioden mellem 4. april 2008 (da BP3-afgørelsen blev truffet) og 19. juni 2008 (da LRAICafgørelsen blev truffet) ikke var fremkommet med oplysninger, der kunne begrunde en ændring af de termineringspriser, der fremgik af LRAICafgørelsesudkastet af 28. marts Hi3G henviste til, at begrundelsen for fastsættelsen af selskabets termineringspriser var ændret fra LRAIC-udkastet af 28. marts 2008 til LRAICafgørelsen af 19. juni Således fremgik det af LRAIC-udkastet, at "IT- og Telestyrelsen fastholder dermed den vurdering, der blev anlagt i forbindelse med BP3 afgørelsen af [dato]." Hi3G bemærkede, at dette afgørelsesudkast tidsmæssigt lå forud for BP3-afgørelsen af 4. april 2008 og 12

13 harmonerede med det af IT- og Telestyrelsen oplyste på mødet den 4. marts Hi3G bemærkede videre, at IT - og Telestyrelsen i den påklagede LRAICafgørelse af 19. juni 2008 fuldstændig havde ændret begrundelsen for prisfastsættelsen. Hvor styrelsen i LRAIC-udkastet havde lagt vægt på og fastholdt BP3-afgørelsen, fremgik det ifølge Hi3G nu, at: "Styrelsen havde på daværende tidspunkt ikke mulighedfor at inddrage et andet prisniveau som måtte følge af den igangværende LRAIC-proces, idet arbejdet hermed ikke var afsluttet. Således baserede niveauerne for den trinvise reduktion i Hi3G' s termineringspriser sig på en forudsætning for de øvrige selskabers termineringspriser, der ændrer sig med LRAIC-prisfastsættelsenfor " Hi3G fandt, at IT- og Telestyrelsen således begrundede ændringen med fremkomst af nye oplysninger. Ifølge Hi3G forelå sådanne nye oplysninger imidlertid ikke henset til, at de tre øvrige operatørers termineringspris (54 øre) ikke var ændret fra LRAIC- udkast til LRAIC-afgørelse. På den baggrund var det Hi3G' s opfattelse, at IT - og Telestyrelsens begrundelse i den påklagede afgørelse ikke havde støtte i de faktiske omstændigheder. For så vidt angik Hi3G's anbringende om usaglig forskelsbehandling bemærkede selskabet, at prisreguleringen for selskabet var sket med virkning fra 1. maj 2008, medens den for de tre øvrige operatører var indtrådt to år tidligere, den 1. maj Det forhold, at der nu - for alle fire operatører skete en LRAIC-regulering, bevirkede ifølge Hi3G, at selskabet fik en kortere indkøringsperiode end de øvrige tre operatører. Endvidere indebar reduktionen i de maksimalt tilladelige priser en procentuelt hurtigere nedtrapning for Hi3G. Det var Hi3G's opfattelse, at selskabet herved blev stillet ringere end de tre øvrige operatører, og at dette skete, uagtet at IT - og Telestyrelsen havde givet udtryk for, at der var anledning til den modsatte løsning som følge af Hi3G's langt senere entre på det danske mobilmarked. Til støtte for sin subsidiære påstand om hjemvisning af sagen til IT - og Telestyrelsen gjorde Hi3G gældende, at styreisens fastsættelse af termineringspriserne for selskabet var uigennemsigtig og arbitrær. Hi3G henviste i den forbindelse til, at priserne var blevet ændret i flere omgange uden saglig og underbygget dokumentation. Hi3G fandt, at begrundelsen i den påklagede LRAIC-prisafgørelse var utilstrækkelig og forkert, jf. også selskabets argumentation for så vidt angik den principale påstand. På den baggrund fandt Hi3G, at selskabet havde krav på en fornyet og grundig behandling af spørgsmålet, der havde meget væsentlig økonomisk betydning for selskabet. 13

14 1.3. IT - og Telestyrelsens bemærkninger (første indlæg). IT- og Telestyrelsen kommenterede Hi3G's klage i indlæg af 3. oktober Styrelsen bemærkede indledningsvis, at styrelsen forstod Hi3G's klage således, at denne vedrørte den fastsatte overgangsordning og ikke beregningsmodellen og dermed den endelige LRAIC-prisfastsættelse på 54 Øre pr. minut af Hi3G's termineringsprodukt. IT- og Telestyrelsen fandt, at klagesagen vedrørte spørgsmålet om, hvor langt styreisens beføjelser rakte, herunder navnlig om styrelsen kunne træffe en endelig afgørelse, der afveg fra et udkast til afgørelse, og hvilke krav, der gjaldt i den forbindelse. IT- og Telestyrelsen redegjorde endvidere for omfanget af styreisens skøn i en sag som den foreliggende, således som styrelsen fandt det defineret blandt andet af EF-domstolen 10. For så vidt angik klagepunktet om Hi3G's berettigede forventninger fremhævede IT- og Telestyrelsen en række betragtninger om det teoretiske grundlag herfor 1I. Styrelsen anførte blandt andet, at kerneområdet for beskyttelse af berettigede forventninger var tilfælde, hvor der forelå en egentlig afgørelse, der normerede partens retstilstand, dvs. at ikke bindende udtalelser og erklæringer myndigheder kun under særlige omstændigheder kunne føre til, at der opstod en berettiget forventning om indholdet af en senere afgørelse. Styrelsen fremhævede endvidere, at det i denne forbindelse også kunne tillægges vægt, om parten var professionel eller ej. For så vidt angik den konkrete sag noterede IT- og Telestyrelsen sig, at Hi3G havde fremhævet tre forhold til støtte for selskabets anbringende om berettiget forventning til et bestemt resultat: 1) mødet mellem IT- og Telestyrelsen og Hi3G den 4. marts 2008, 2) styreisens BP3-afgørelse af 4. april 2008, 3) det af styrelsen udfærdigede udkast til LRAIC-afgørelse af 28. marts Om det nævnte møde mellem Hi3G og IT- og Telestyrelsen anførte styrelsen blandt andet, at styrelsen på mødet var fremkommet med nogle tilkendegivelser om, hvordan styrelsen forestillede sig, at sagen på det foreliggende grundlag skulle afgøres 12. Styrelsen fandt imidlertid ikke, at der heri lå et tilsagn om, at afgørelsen ville få et bestemt indhold. IT- og Telestyrelsen bemærkede endvidere, at det allerede i konsekvens af mødets karakter - herunder det tidspunkt af sagsbehandlingen det blev afholdt på - burde have stået Hi3G klart, at tilkendegivelsen skete på baggrund af de forudsætninger, styrelsen havde på daværende tidspunkt, og at det specifikke indhold af den kommende afgørelse ikke kunne fastlægges på dette tidspunkt. Styrelsen henviste til, at sagen var under oplysning, og at der eksempelvis endnu ikke var foretaget de påkrævede partshøringer. I sagens 10 Side If i IT- og Telestyrelsens indlæg af 3. oktober II Side 2f i IT- og Telestyrelsens indlæg af 3. oktober Side 3f i IT- og Telestyrelsens indlæg af 3. oktober

15 natur havde IT- og Telestyrelsen først efter mødet med Hi3G den 4. marts 2008 modtaget konkurrenternes høringssvar til LRAIC-afgørelsesudkastet af 28. marts Ifølge styrelsen burde det derfor have stået Hi3G klart, at styrelsen ikke forud for modtagelsen af høringssvarene eller den endelige afgørelse kunne fastlåse sit skøn vedrørende den endelige fastsættelse af priser i overgangsordningen. Yderligere fandt styrelsen det såvel direktivstridigt som i strid med både magtfordrejningslæren, officialmaksimen og partshøringspligten i forvaltningslovens 19, hvis styrelsen på dette tidlige tidspunkt i forløbet var kommet med et bindende tilsagn som anført af Hi3G. Af disse grunde var det IT - og Telestyrelsens opfattelse, at Hi3G ikke kunne have haft en berettiget forventning om at støtte ret på styreisens tilkendegivelser under mødet den 4. marts 2008 om, hvorledes sagen forventedes løst på det foreliggende grundlag. Til spørgsmålet om, hvorvidt IT - og Telestyrelsens BP3-afgørelse af 4. april 2008 bandt resultatet af den efterfølgende LRAIC-afgørelse, henviste styrelsen til, at følgende fremgik af den bagvedliggende marked 16 afgørelse ligeledes af 4. april 2008: "mobilterminering i Hi3G's mobilnet overgår til regulering efter LRAIC-metoden efter, at LRAIC-metoden implementeres forventeligt primo 2009" (afsnit ). Styrelsen tilføjede, at denne formulering også fremgik af det udkast til markedsafgørelse, der var sendt i høring den 5. februar Ligeledes fremgik det ifølge styrelsen af både markedsafgørelse og udkast hertil, at "for en nærmere beskrivelse af de konkrete priser og en evt. overgangsordning henvises til særskilt(e) afgørelse(r) herom baseret på LRAIC-prisfastsættelsesmetoden.,,13. IT- og Telestyrelsen fandt, at allerede på baggrund af disse formuleringer i marked 16-afgørelsen rettet mod Hi3G kunne selskabet ikke have en berettiget forventning om, at indholdet af BP3-afgørelsen ikke kunne fraviges ved de senere afgørelser. Hertil kom ifølge styrelsen, at eftersom BP3 afgørelsen kunne blive påklaget - hvilket var tilfældet - kunne afgørelsen også på denne baggrund blive ændret efterfølgende. Til spørgsmålet om, hvorvidt Hi3G kunne knytte berettigede forventninger til IT - og Telestyrelsens udkast til afgørelse, bemærkede styrelsen, at det teoretiske udgangspunkt for en vurdering af dette spørgsmål var, om en part med rette var blevet bibragt en bestemt opfattelse. I den forbindelse anførte styrelsen, at det i den foreliggende sag måtte stå fast, at styrelsen ikke havde bekendtgjort en endelig LRAIC-priskontrolafgørelse forud for den påklagede afgørelse af 19. juni IT - og Telestyrelsen bemærkede videre, at det ikke ville være i overensstemmelse med hensynene bag den direktivbaserede lovgivning, hvis det styrelsen tillagte skøn begrænsedes fra udkastet til afgørelse var sendt i høring, og frem til den endelige afgø- 13 Nederst side 30 i marked 16-afgørelsen rettet mod Hi3G. 15

16 relse blev truffet. Styrelsen henviste til, at styrelsen i sin afgørelse skulle foretage et skøn over en række forhold samt hele tiden havde formålet med reguleringen in mente, herunder hensynet til at fremme et velfungerende konkurrencebaseret marked til fordel for slutbrugerne. Styrelsen gjorde i samme forbindelse opmærksom på styrelsens pligt til at foretage partshøring, jf. forvaltningslovens 19, og til at sørge for, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, førend den endelige afgørelse blev truffet (officialmaksimen). I denne forbindelse havde styrelsen pligt til at inddrage alle relevante forhold og vægte dem i forhold til hinanden. Det var IT- og Telestyrelsens opfattelse, at styrelsen derfor kunne træffe en endelig afgørelse, der havde et andet indhold, end hvad der måtte fremgå af et udkast til afgørelse, så længe dette var sagligt begrundet. Til Hi3G's anbringende om, at IT- og Telestyrelsens LRAIC-afgørelse af 19. juni 2008 indeholdt en ny og ukorrekt begrundelse i forhold til tidligere - dvs. i forhold til LRAIC-udkastet af 28. marts 2008 og BP3 afgørelsen af 4. april og herunder at der ifølge Hi3G ikke var fremkommet nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af termineringspriserne, oplyste IT- og Telestyrelsen, at styrelsen i sin afgørelse - til forskel fra udkastet - havde anført, at styrelsen havde udarbejdet en følsomhedsberegning, som var indarbejdet i den samlede begrundelse for afgørelsen. IT- og Telestyrelsen refererede et uddrag af det høringsnotat af 19. juni 2008, som var en del af LRAIC-prisafgørelsen 14. Styrelsen fandt derfor de ændrede termineringspriser behørigt begrundet. IT- og Telestyrelsen bemærkede videre, at styrelsen først meningsfyldt kunne foretage den omtalte følsomhedsberegning, da prismodelleringen var færdiggjort, og priserne dermed var endeligt fastlagt. På den baggrund var beregningen først blevet foretaget efter afslutningen af høringen den 28. marts Det var styrelsens opfattelse, at styrelsen i den forbindelse udøvede et skøn, der bestod i ved hjælp af følsomhedsberegningen at vurdere konsekvenserne af de øvrige operatørers regulerede priser på baggrund af LRAIC-prisafgørelserne, således at Hi3G blev stillet, som selskabet ville være stillet under de forudsætninger, som gjaldt for BP3 afgørelsen. IT- og Telestyrelsen forholdt sig endvidere til spørgsmålet, om hvorvidt der i anledning af ovennævnte forløb eventuelt skulle være foretaget en fornyet partshøring, jf. forvaltningslovens Det var styrelsens opfat- 14 Side 6 i IT- og Telestyrelsens indlæg af 3. oktober Det bemærkes, at det refererede uddrag af høringsnotatatet ligeledes indgår i LRAIC-prisafgørelsen af 19. juni 2008 under afsnittet "Fastsættelse af overgangsperiode" (refereret ovenfor i nærværende sagsfremstilling side 3f) i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer) lyder således: "Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder. må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og 16

17 telse, at der var blevet partshørt i fornødent omfang, hvilket styrelsen fremkom med en nærmere begrundelse for16 Styrelsen bemærkede i samme forbindelse, at spørgsmålet om provenuneutralitet Uf. styreisens begrundelse i LRAIC-prisafgørelsen) var blevet drøftet på et møde med Hi3G den 22. maj 2008, og at selskabet i forlængelse af dette møde den 3. juni 2008 var blevet anmodet om at indsende nogle tal til styrelsen, som skulle indgå i beregningen af provenuneutraliteten. For så vidt angik det af Hi3G fremførte vedrørende ændret begrundelse, bemærkede IT - og Telestyrelsen, at styrelsen var enig i, at LRAIC-priserne over for de øvrige selskaber ikke ændrede sig fra udkast til afgørelse til den endelige afgørelse. Styrelsen fastholdt imidlertid, at de endelige priser ikke fandtes på tidspunktet for udarbejdelsen af udkastet, eftersom prismodelleringen ikke var færdiggjort. Styrelsen medgav, at der i udkastet til LRAIC-prisafgørelsen burde have været taget udgangspunkt i LRAICpriserne og taget forbehold for, at priserne ville kunne blive korrigeret. Ifølge IT - og Telestyrelsen kunne dette dog ikke føre til, at pris niveauerne fra afgørelsesudkastet skulle være bindende ved den endelige afgørelse. Til det af Hi3G anførte om usaglig forskelsbehandling ved, at Hi3G efter selskabets opfattelse blev stillet ringere end de tre øvrige netejere henset til en kortere overgangsperiode og en procentuelt hurtigere nedtrapning af priserne, anførte IT - og Telestyrelsen, at styrelsen ikke var enig i, at ligebehandlingsprincippet var krænket i den konkrete sammenhæng. Styrelsen fandt ikke, at der var tale om sammenlignelige situationer, idet der var relevante forskelle mellem Hi3G og de øvrige netejere. Den omtvistede overgangsordning var blandt andet indført af styrelsen på baggrund af den nævnte følsornhedsberegning, hvor styrelsen i forbindelse med det udøvede skøn havde fundet det berettiget at inddrage konsekvensen af, at Hi3G kunne tage højere priser end sine konkurrenter. IT- og Telestyrelsen bemærkede, at overgangsperioden for de andre selskaber ikke gav samme løbende merindtægter fra de øvrige mobiludbydere, som Hi3G fortsat fik tilført i sin overgangsperiode, eftersom der var symmetri i de øvrige netejeres indbyrdes priser. Blandt andet på denne baggrund var IT - og Telestyrelsen uenig i, at Hi3G skulle være stillet ringere end de tre øvrige operatører. Styrelsen henviste i øvrigt til, at styrelsen ved den valgte overgangsordning havde foretaget en afvejning af en række hensyn, og at det provenu, som Hi3G opnåede som følge af de øvrige selskabers prisreduktioner i den sammenhæng var langt mere betydningsfuldt for alle selskaberne, inklusive Hi3G, end eksempelvis overgangsperiodens nøjagtige længde. givet denne lejlighed til atfremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun. hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse." 16 Side 7 i IT - og Telestyrelsens indlæg af 3. oktober

18 Til Hi3G's anbringende om, at IT- og Telestyrelsens prisfastsættelse i forhold til selskabet var uigennemsigtig og arbitrær, henviste styrelsen til, at styrelsen kunne udøve et konkret skøn for så vidt angik fastsættelse af overgangsordninger. I den forbindelse havde styrelsen foretaget en afvejning, blandt andet på baggrund af den udfærdigede følsomhedsberegning samt de priser, som de øvrige operatører var pålagt, da disse priser var af væsentlig økonomisk betydning for alle fire operatører. Endvidere havde styrelsen søgt at opretholde et princip om provenuneutralitet, jf. det af styrelsen udfærdigede høringsnotat af 19. juni 2008 og styreisens begrundelse i LRAIC-prisafgørelsen rettet mod Hi3G. For så vidt angik den beregnede (endelige) LRAIC-pris på 54 Øre pr. minut bemærkede IT- og Telestyrelsen, at denne pris var baseret på grundige analyser af operatøren med de højeste omkostninger17 Styrelsen tilføjede, at Hi3G havde lavere omkostninger end 54 øre. Ifølge styrelsen lå det mere skønsprægede i den påklagede afgørelse i den omstændighed, at Hi3G i en periode ikke fuldt ud blev prissat efter de omkostningsniveauer, som LRAIC-modellen viste Hi3G's bemærkninger (første indlæg). Hi3G kommenterede IT- og Telestyrelsens bemærkninger i indlæg af 19. januar Hi3G oplyste, at IT- og Telestyrelsens opfattelse af, at klagen alene vedrørte den fastsatte overgangsordning og således ikke beregningsmodellen og dermed den endelige LRAIC-prisfastsættelse på 54 Øre pr. minut, ikke var korrekt. Hi3G bemærkede, at selskabet på nuværende tidspunkt ikke var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en materiel vurdering af afgørelsen. Hi3G henviste til, at den påklagede afgørelse var baseret på en beregningsmodel, herunder en følsomhedsberegning, udviklet af IT- og Telestyrelsen. Ifølge Hi3G var modellen måske den samme som den, der var sendt i høring den 28. marts 2008, men beregningen var anderledes, og Hi3G var ikke gjort bekendt med, hvilke specifikke data IT- og Telestyrelsen havde anvendt. Hi3G fandt således ikke at kunne tage stilling til styreisens beregninger uden at have kendskab til, hvilke data der indgik heri. Hi3G bemærkede videre, at selskabet ikke havde forholdt sig til sluttermineringsprisen på 54 Øre pr. minut allerede fordi, den påklagede afgørelse alene vedrørte perioden indtil 31. december 2009, jf. afgøreisens side Hi3G havde følgelig alene forholdt sig til de processuelle fejl og mangler, som afgørelsen efter selskabets opfattelse var behæftet med, og selskabet fandt ikke på det foreliggende grundlag at kunne forholde sig til afgøreisens materielle indhold. Hi3G oplyste, at selskabet var af den opfattelse, at hensynet til Hi3G's berettigede forventninger medførte, at termineringspriserne i BP3-afgørelsen skulle lægges til grund. Skulle Teleklagenævnet ikke være enig heri, måtte den påklagede afgørelse efter Hi3G's opfattelse hjemvises til fornyet behandling i IT- og Telestyrelsen som følge af de af selskabet påviste væ- 17 Telia 18

19 sentlige fejl og mangler. Hi3G ville herefter, når der var givet en tilstrækkelig begrundelse og foretaget tilstrækkelig høring, kunne tage stilling til, hvorvidt selskabet kunne tiltræde (den nye) beregning. For så vidt angik Hi3G's påstand om berettigede forventninger anførte selskabet, at oplysningerne fra IT - og Telestyrelsens ledelse på mødet den 4. marts 2008, LRAIC-prisudkastet af 28. marts 2008 og BP3-afgørelsen af 4. april 2008 skulle tillægges samlet betydning ved vurderingen af tilsidesættelsen af det forvaltningsretlige princip om berettigede forventninger. Forvaltningsretligt var det ifølge Hi3G afgørende, at IT - og Telestyrelsen ved sin adfærd samlet hos Hi3G havde skabt en berettiget forventning om, at priserne i BP3-afgørelsen af 4. april 2008 ville finde anvendelse for selskabet indtil 30. april 2011, hvilket Hi3G efterfølgende havde disponeret i tillid til. Hi3G fremkom endvidere med en række uddybende bemærkninger og konkrete eksempler vedrørende det forudgående sagsforløb18 og bemærkede i denne forbindelse blandt andet, at de Hi3G pålagte termineringspriser havde stor økonomisk betydning for selskabet, og at den påklagede afgørelse var udtryk for, at IT - og Telestyrelsen havde ændret en i forvejen bebyrdende forvaltningsakt til at være væsentligt mere byrdefuld for Hi3G. Ifølge Hi3G havde IT - og Telestyrelsen på et fremskredet tidspunkt i sagsforberedelsen foretaget en markant nyvurdering af sagen til væsentlig ulempe for Hi3G. Det var Hi3G's opfattelse, at styrelsen i givet fald både kunne og burde have foretaget en sådan nyvurdering på et langt tidligere stadium, og at Hi3G i givet fald skulle have været partshørt i den forbindelse. Det var Hi3G's opfattelse, at IT- og Telestyrelsen ved at have undladt dette havde fastlåst Hi3G's berettigede forventninger, idet selskabet derved var blevet bibragt en berettiget forventning om, at styrelsen var så langt i sin sagsbehandling, at der ikke ville blive foretaget væsentlige ændringer. Hi3G fremhævede endvidere, at IT - og Telestyrelsen i flere tilfælde havde haft lejlighed til at afkræfte Hi3G's berettigede forventninger, men havde undladt dette. At der i marked 16-afgørelsen rettet mod Hi3G var henvist til, at regulering efter LRAIC-metoden forventedes implementeret primo 2009, udtrykte efter Hi3G's opfattelse ikke noget forbehold om, at BP3 afgørelsen straks kunne eller ville blive ændret. For så vidt angik Hi3G's anbringende om begrundelsesmangel anførte selskabetl9, at IT - og Telestyrelsens begrundelsespligt var skærpet af følgende årsager: 1) da den påklagede afgørelse var af indgribende betydning for Hi3G, 2) da styrelsen havde foretaget en radikal nyvurdering af sagen i tidsrummet fra høringsudkastet til den endelige afgørelse, hvilket ikke be- 18 Side 2f i Hi3G's indlæg af 19. januar Side 4ff i Hi3G's indlæg af 19. januar